Virussen abekopper kan smitte alle og skeler hverken til køn eller seksualitet. Danske og internationale sundhedsmyndigheder har imidlertid sporet flere smittetilfælde til begivenheder for LGBT+-personer.

Derfor oplyste Sundhedsstyrelsen tidligere på måneden, at styrelsen ville alliere sig med blandt andre foreningerne Aids-Fondet og LGBT+ Danmark for at sprede sundhedsfaglig information.

Men Sundhedsstyrelsen ønskede i ét tilfælde ikke selv at optræde som afsender af frygt for at bidrage til stigmatisering. Det fremgår af mailkorrespondancer, som TV 2 har fået aktindsigt i.

Styrelsen aftalte med foreningen Aids-Fondet at lave en bannerreklame til LGBT+-datingappen Grindr. Via et link bliver brugeren sendt til Sundhedsstyrelsens hjemmeside, hvor man kan finde oplysninger om virussen.

Selvom Sundhedsstyrelsen ifølge mailkorrespondancen er involveret i både udformningen, publiceringen og betalingen af annoncen, endte styrelsen med ikke at optræde med eget navn i den.

I en mailudveksling mellem Hiv-Danmark og Sundhedsstyrelsen bliver styrelsen 25. maj gjort opmærksom på, at den offentlige debat og mediedækning "puster til ilden" over for en stigmatiseret gruppe, som skal stå på mål for grove udtalelser.

- Vi er opmærksomme på det og er også rigtig kede af, at debatten foregår, som den gør, svarer Sundhedsstyrelsen i en mail.

Styrelsen forsøger at skubbe "i den rigtige retning", men oplever, at resultatet hurtigt bliver "det modsatte", skriver den. Derfor vælger Sundhedsstyrelsen at udelade deres eget navn fra annoncen:

- Fordi det igen ofte bliver pustet op, så snart vi er afsender, fremgår det af mailkorrespondancen.

Af en mail fra Aids-Fondet 23. maj fremgår det, at to ugers annoncering på Grindr vil beløbe sig i omegnen af 2800 kroner.

Det vil Sundhedsstyrelsen gerne betale, skriver den i en mail 24. maj, men i så fald "vil det nok skulle ske med os begge som afsendere", skriver styrelsen.

30. maj er styrelsen tilsyneladende nået frem til en anden beslutning, fremgår det af mailen til Hiv-Danmark.

Sundhedsstyrelsen er den øverste sundhedsfaglige myndighed i Danmark, hvis hovedopgaver er sundhedsfremmelse, forebyggelse og sygdomsbehandling.

Men i dette tilfælde mente styrelsen, at det var bedst, at den ikke selv optrådte som afsender af annoncen på trods af. at den ville betale for omkostninger så vel som at se annoncerne igennem inden publicering.

- Det er meget underligt, siger Oluf Jørgensen, der er forskningschef emeritus i mediejura og ekspert i offentlighedsloven.

- Når Sundhedsstyrelsen melder et budskab ud, så kan det ikke ske hemmeligt. Jeg har ikke set annoncen selv, men det vil klart være naturligt, at det fremgår, at Sundhedsstyrelsen står bag, siger han.

Sundhedsstyrelsen afviser at stille op til interview med TV 2, men skriver i et svar på mail:

- Vi arbejder generelt for afstigmatisering på sundhedsområdet og ønsker naturligvis ikke at bidrage til stigmatisering af særlige grupper:

- Vi fik en konkret forespørgsel på at samarbejde om en annonce til Grindr, som, vi synes, var en god idé og derfor støttede. Der er altid mange hensyn i spil, når vi kommunikerer fra Sundhedsstyrelsen, og vi laver altid en vurdering af, hvordan vi når vores målgruppe bedst.

Den bedste måde var i dette tilfælde, skriver styrelsen, ikke at indgå som tydelig medafsender.

TV 2 ville gerne have spurgt Sundhedsstyrelsen om, hvilke hensyn der ligger til grund for ikke at optræde som afsender på annoncen samt, hvordan Danmarks øverste sundhedsmyndighed skulle kunne "puste" til en negativ debat ved at optræde synligt.

- Der gælder et saglighedsprincip for den offentlige forvaltning. Den skal agere sagligt, og de må stå ved, hvad de støtter. Det må man ikke holde hemmeligt, siger Oluf Jørgensen.

Er årsagen ikke nobel nok, når Sundhedsstyrelsen ikke ønsker at stigmatisere og puste til ilden, hvis der er risiko for at stigmatisere?

- Jo, det kan det være, men man må stadig ikke hemmeligholde det, siger han.

Utætte vinduer, gamle skannere og fire mand på samme stue og med toilet på gangen i stedet for flotte enestuer all inclusive.

Forskellen på de nye supersygehuse og de 80 procent af landets hospitaler, som ikke er nybyggede, er til at få øje på.

Ifølge Danske Regioner, som lige nu forhandler med regeringen om sygehusenes økonomi for det næste år, er der brug for et markant løft, hvis ikke det skal ende med sygehuse delt i et A og et B-hold.

- 80 procent af vores sygehusbygninger har ikke fået ekstra midler som de nye kvalitetssygehusbyggerier. Tværtimod har en stor del af dem ikke været holdt meget ved lige, selv om nogle af dem er over 50 år gamle, siger Anders Kûhnau (S), der er formand for Danske Regioner.

Regionerne mener, at der er brug for 4,6 milliarder kroner for blot at bevare det nuværende niveau næste år, når det gælder bygninger og udstyr. Når det også kommer til reelle forbedringer, så ryger beløbet op på 6,5 milliarder.

- Det handler ikke om luksus, men om bedre kvalitet også til gavn for behandlingen. Det er svært som politiker at forsvare, at kvaliteten i Randers er væsentlig dårligere end på supersygehuset i Skejby, siger Kühnau.

Ifølge Henrik Larsen, hospitalsdirektør på Regionshospital Nordjylland, er der brug for et løft af de ældre sygehuse i Danmark til både behandling og pleje.

- Når vi vil have lighed i sundhed, uanset hvor du bor, så er det svært ikke at føle sig efterladt på perronen, når vi godt ved, at de nye store sygehuse prioriteres i disse år, siger han.

Det største efterslæb hos ham er neuro-rehabiliteringen i Brønderslev, hvor patienter genoptrænes efter blodprop og hjerneblødning.

- Bygningen er fra 1960'erne, og patienterne har decideret utidssvarende og sølle rammer at være i, selv om de kan være indlagt i op til to-tre måneder, siger han.

Også operationsgangen og røntgenafdelingen i Hjørring er nedslidte.

- Og med de klimakrav, vi nu skal levere som offentlig sektor, så kræver det også mere moderne rammer. Med al den varme, vi hælder ud af vinduerne og de gamle ventilations- og køleanlæg, så er der en stor klimagevinst at hente der, siger Henrik Larsen.

Flere end 3000 ansatte ved 70 forskellige firmaer i Storbritannien deltager i et forsøg med en arbejdsuge på fire dage uden at gå ned i løn.

Forsøget varer fra juni til december og beskrives af folkene bag som det største forsøg af sin slags i verden.

De firmaer, der deltager i forsøget, skal give deres ansatte fuld løn, selv om de ansatte kun arbejder 80 procent af den tid, de normalt ville gøre.

De ansatte har til gengæld forpligtet sig til at opretholde minimum den samme produktivitet som før.

Forsøget er organiseret af organisationen 4 Day Work Week Global sammen med tænketanken Autonomy og forskere fra Cambridge University, Oxford University og Boston College.

Forskere fra universiteterne skal sammen med de deltagende firmaer måle, hvordan en arbejdsuge på fire dage påvirker produktiviteten, de ansattes velbefindende, arbejdsmiljøet og ligestillingen.

Joe O'Conner, der er topchef i 4 Day Week Global, siger, at Storbritannien er et afgørende sted i forhold til en firedagsuge.

- Mens vi er på vej ud af pandemien, indser flere og flere selskaber, at livskvalitet er en ny konkurrencebetingelse, og at arbejde på nedsat tid og med mere fokus på resultatet er det, der kan gøre det mere attraktivt for dem.

Julia Schor, der er professor i sociologi på Boston College og forskningsleder på projektet, siger, at forskerne vil analysere, hvordan de ansatte reagerer på at have en ekstra fridag i forhold til blandt andet stress, udbrændthed, job- og livsglæde, sundhed og søvn.

- Firedagsugen anses generelt som noget, der giver tre gange udbytte. Det hjælper ansatte, firmaer og klimaet.

- Vores forskning vil undersøge det, siger hun.

Hos firmaerne, der deltager i forsøget, er man positivt indstillet over for forsøget.

- Vi tror fuldt og fast på, at en firedagsuge uden ændring i løn eller fordele vil skabe en gladere arbejdsstyrke og kommer til at have en lige så positiv indflydelse på firmaets produktivitet, kundeoplevelsen og vores sociale mission, sige Ed Siegel, der er topchef i Charity Bank, der deltager i forsøget.

22.000 mennesker mødte lørdag aften op foran Buckingham Palace i London for at fejre dronning Elizabeth's 70 år på tronen til tonerne af nogle de største musikere i verden.

Udendørskoncerten "Party at the Palace" er en del af en storstilet 70 års jubilæumsweekend, som nu er på tredjedagen af en fire dag lang fejring.

Men for anden dag i streg dukkede hovedpersonen selv ikke op til festlighederne, rapporterer BBC.

Ifølge det britiske kongehus følte den 96-årige britiske monark sig utilpas under en parade torsdag ved Buckingham Palace, og efterfølgende har hun ikke vist sig offentligt.

- Selvom dronningen måske ikke deltager i koncerten personligt, er hun meget opsat på, at folk forstår, hvor meget det betyder for hende, og at alle dem, der ser på, har en fantastisk aften, står der i en erklæring fra kongehuset, som blev udsendt efter koncertstart klokken 20.30 dansk tid.

Tidligere lørdag meldte regenten afbud til det prestigefyldte løb Epsom Derby, selvom dronningen ellers er en særdeles ivrig hestevæddeløbsfan. Afbuddet skete på grund af bevægelsesproblemer. Og fredag missede hun ligeledes en gudstjeneste, som også var en del af festlighederne.

Selvom mange af de fremmødte havde glædet sig til at se statsoverhovedet blandt gæsterne til koncerten, har stemningen foran det royale palads været i top hele dagen.

- Der er virkelig god stemning, selvom man selvfølgelig tænker på dronningen og hendes helbred, siger TV 2-korrespondent Lotte Mejlhede.

Hun har lørdag talt med flere af de mange tusinde, der har bevæget sig op ad The Mall til Buckingham Palace:

- De siger, at de selvfølgelig gerne havde set, at hun kunne deltage, men hun er 96 år, og de fortæller, at bare hun har det godt, hvor hun er, kan de stadig godt fejre alt det, hun har gjort for dem gennem de seneste 70 år, siger Mejlhede.

En række medlemmer af den royale familie var til stede ved koncerten – blandt andre prins Charles, prins William og hertuginde Kate.

De 22.000 tilskuere havde fået billet gennem et landsdækkende lotteri til at komme ind på selve koncertpladsen foran Buckingham Palace. Og endnu flere deltog i festlighederne fra en park ved siden af, hvor der var stillet storskærme op, som livetransmitterede koncerten.

Samtidig fulgte millioner med på tv-skærme hjemmefra.

Her kunne de mange tilskuere lytte med på sange fra musiklegenderne Diana Ross, Queen, Duran Duran, Alicia Keys, George Ezra og mange, mange flere.

De blev heller ikke blive snydt for Elton John. Han bidrog på afstand med en indspillet optræden.

Aftenen blev afsluttet med taler fra kronprins Charles og hans søn William.

Fejringen af det store platinjubilæum slutter søndag, hvor flere tusind blandt andet vil deltage i et optog.

23. maj testede den første dansker positiv for abekopper. Under 24 timer senere kunne sundhedsmyndighederne bekræfte endnu en smittet.

Den sjældne virus har tidligere primært været udbredt i Afrika. Men de seneste uger har den fundet vej til en række lande i Europa, blandt andet Storbritannien, Spanien, Sverige og Danmark.

- Sundhedsmyndighederne forventer ikke udbredt samfundssmitte i Danmark, men vi følger situationen tæt for at være bedst muligt forberedt på en eventuel udvikling i smittesituationen, oplyste sundhedsminister Magnus Heunicke (S) 23. maj.

Det er svært ikke at tænke tilbage på corona i sådanne øjeblikke

Selvom ministeren understreger, at abekopper ”er noget helt andet” end corona, minder situationen meget om den, vi så ved coronaepidemiens begyndelse for lidt over to år siden.

Og det er endnu en gang Magnus Heunicke, der skal hjælpe Danmark gennem omstændighederne på bedste vis.

Men hvordan er det at sidde for enden af bordet, når de sundhedspolitiske beslutninger skal tages? Og hvordan bruger Magnus Heunicke erfaringerne fra coronaepidemien?

Det, du kan læse herunder, er hans egen beskrivelse af dagenes gang.

Om formiddagen tager jeg ud til Københavns lufthavn, fordi jeg skal til Geneve i Schweiz for at deltage i Verdenssundhedsorganisationens (WHO's) generalforsamling. Vores fly er forsinket, og da vi skal mellemlande, ender vi med at sidde fast i både lufthavnen i København og i Amsterdam.

Mødet i WHO begynder søndag morgen. Jeg skulle være ankommet i Geneve lørdag eftermiddag, men jeg lander først klokken 23.00.

Derfor har jeg god tid til at læse op på nogle sager. Jeg har fået den første skriftlige orientering om abekopper i Europa.

Samtidig har vi en rapport, der siger, at det ikke er usandsynligt, at der vil komme smitte i Danmark. Så vi bruger tiden på at lave en pressestrategi, så vi ved, hvad der skal ske, når den første dansker bliver smittet.

Jeg går også i gang med at google. Jeg kender ikke rigtig sygdommen, så jeg forsøger at gøre mig selv klogere.

Det er svært ikke at tænke tilbage på corona i sådanne øjeblikke. Noget af det, som jeg var særligt opmærksom på, var, at flere eksperter var begyndt at udtale sig om, at smitten måske er muteret. Når en sygdom bevæger sig fra dyr til mennesker og måske har muteret sig på en måde, der gør den mere smitsom, så er vi nødt til at være i alarmberedskab.

Selvom jeg er bekymret, er det ikke sådan, at jeg sagde, at nu har vi en ny corona. Modsat corona er abekopper en velkendt og velbeskrevet sygdom. Det gav noget tryghed.

Dagen starter tidligt med en gåtur rundt i Geneve sammen med generaldirektøren i WHO, Tedros Adhanom Ghebreyesus, og andre sundhedsministre.

Her går jeg rundt sammen med direktøren i Sundhedsstyrelsen, Søren Brostrøm, og vi aftaler at have en briefing senere på dagen om abekopper.

Lidt senere sidder vi derfor i en lædersofa i kælderen på det palæ, der er WHO’s hovedkvarter i Geneve. Her giver Søren Brostrøm sammen med Helene Probst, vicedirektøren i Sundhedsstyrelsen, mig en grundig briefing på, hvad vi ved om abekopper.

Hvis alt handler om abekopper, kan man hurtigt komme til at male fanden på væggen

Det er rigtig godt at få den briefing, og da jeg går i seng søndag aften, er det med en følelse af tryghed. Både fordi det er en meget velbeskrevet sygdom, men også fordi der allerede eksisterer vacciner.

For vaccinerne presser jo også på. Hvordan får vi fat på de vacciner? Vi har ingen på lager. Det bruger vi næste dag på at finde ud af.

Vi starter tidligt med en fælles morgenmad med WHO klokken 07.00. Vi bor lidt mere beskedent end det hotel, som vi er inviteret til morgenmad på. Her spiser vi med en del andre sundhedsministre og drøfter blandt andet abekopper.

Klokken 08.45 møder jeg Søren Brostrøm og Helene Probst i lobbyen. Klokken tre om natten har Helene fået et opkald om, at den første danske case er blevet fundet.

Det er lidt svært at beskrive den følelse, der løber gennem én i det øjeblik. Det er lidt en følelse af: Nu er vi i gang. Det er næsten en følelse af lettelse. Det kan lyde absurd, men inden det første tilfælde er konstateret, går man rundt og siger: "Hvis det nu kommer, hvad gør vi så?"

Nu er vi i gang. Og det er jo egentlig en dejlig følelse, når der sker noget, at man så kan gøre noget ved det.

To tinger optager mig derefter: Er vores smitteopsporing i gang, og fungerer den, som den skal? Og hvordan kommunikerer vi nyheden ud på en måde, som ikke starter panik, men som er transparent og oplysende?

I løbet af formiddagen sender vi en pressemeddelelse ud.

Der er afslutningsdebat i Folketinget om aftenen, og derfor sender vi en beredskabspakke til statsministeren, Mette Frederiksen, så hun har styr på situationen og ved præcis, hvad hun kan og må sige.

Vi tager situationen alvorligt, men der er ikke panik. Jeg kan ikke sammenligne situationen med corona i marts måned 2020 – det er slet ikke det niveau.

Vi bruger resten af formiddagen på at skaffe nogle vacciner.

Meldingen i EU-systemet og i vores eget er, at der kan gå noget tid, inden de kan levere nogen, så vi skal finde en måde at få nogle vacciner i dag.

Jagten går i gang i kantinen, hvor hvert land har deres eget bord med et lille flag. Vi jagter det hollandske flag, fordi vi ved, at Holland har vaccinerne på lager. Så mit mål er at få en snak med den hollandske sundhedsminister. Jeg ender med at ringe til ham, og han vil gerne give os nogle vacciner: 200 styk.

Da jeg senere på dagen sidder i flyet på vej hjem, har jeg det godt. Opsporingen er i gang, vi har sendt en pressemeddelelse ud, og det er lykkes os at skaffe nogle vacciner.

Dagen bliver brugt på interne møder i Sundhedsministeriet.

Vi holder også møde med Sundhedsstyrelsen (SST) og Statens Serums Institut (SSI). Anders Fomsgaard, der er overlæge ved SSI, fortæller os om abekopper, og hvordan den normalt spredes i Afrika.

Det er også denne morgen, hvor jeg får en sms om smittetilfælde nummer to i Danmark.

Vi har en intern kommunikationstråd, der hedder ’coronatråden’, og vi har besluttet også at bruge denne tråd til at briefe om abekopper, da alle de relevante kontorchefer og så videre er en del af den.

Jeg får beskeden om det nye smittetilfælde i tråden, mens Anders Fomsgaard er på vej hen til 'Go' Morgen Danmark', hvor han skal være gæst. I sms’en står der også, at Anders vil dele nyheden med offentligheden i udsendelsen.

Senere bestiller vi en risikovurdering hos Statens Serums Institut. Den bekræfter, at det er sandsynligt, at der vil komme flere smittetilfælde i Danmark, men at der er en lav risiko for folkesundheden.

Jeg var rimelig rolig inden vurderingen – jeg havde jo brugt dagen sammen med flere af SSI’s skribenter af rapporten – men det er dejligt at se vurderingen på skrift. At se det på sort og hvidt er meget betryggende.

Tirsdag formiddag er der ministermøde på Christiansborg, hvor jeg briefer mine kollegaer om situationen om abekopper.

I løbet af dagen giver vi afslag på flere interviews fra medierne, da det er nødvendigt at få risikovurderingen og briefe partierne, inden vi kan stille os frem i medierne.

Og samtidig er det også min holdning, at hvis alt handler om abekopper fra væg til væg, så kan man hurtigt komme til at male fanden på væggen og overkommunikere.

Dagen er fyldt med regeringsmøder.

Klokken 14.30 holder jeg møde med Folketingets sundhedsordførere, hvor jeg briefer dem om situationen.

Jeg havde fået en masse sms’er fra dem i løbet af mandag og tirsdag, hvor de skrev, at de fik mange henvendelser fra journalister angående abekopper, så det var vigtigt at klæde dem ordentligt på.

Bagefter giver både ordførerne og jeg selv interview til de fremmødte journalister.

Jeg siger dog senere nej til at være live på tv. Abekopper er ikke corona, og hvis jeg stiller mig frem på alle platforme og siger alt muligt live, så bliver det meget voldsomt. Og der er ingen grund til at male fanden på væggen eller trække den store breaking-knap frem.

Selvom Magnus Heunicke fortsat maner til ro i forhold til abekopper og fastholder, at situationen er en helt anden i dag end i marts 2020, indrømmer han, at han konstant er nervøs for at sundhedsmyndighederne tager for let på situationen.

Sundhedsministeren understreger dog fortsat, at abekopper og corona ikke kan sammenlignes, da abekopper er en helt anden slags sygdom.

De to virussers første dage i Danmark kan dog godt sammenlignes.

Erfaringerne fra coronaepidemien har ifølge Magnus Heunicke givet ham en ro, der gør ham mere forberedt på at håndtere den nuværende situation. Sundhedsministeren fortæller, at han formentlig ville være gået "lidt i panik" i den nuværende situation, hvis ikke han havde oplevet corona.

Også de fysiske systemer som smitteopsporing, vacciner og kommunikation er mere ”toptunet” i dag, end de var for to år siden.

- Jeg kan ringe til en kollega i Holland og spørge efter vacciner. Det kunne jeg ikke inden corona, der havde vi slet ikke arbejdet så tæt sammen, lyder det fra Magnus Heunicke.