Gravide kvinder, der er gået over tid, skal fortsat vente mellem 10 til 12 dage efter termin, før de bliver tilbudt at blive sat i gang med at føde.

Det står klart, efter at Sundhedsstyrelsens direktør, Søren Brostrøm, har sat arbejdet med nye, nationale anbefalinger for igangsættelse af fødsler på pause.

Årsagen er store uenigheder mellem blandt andet Jordemoderforeningen og foreningen for danske fødselslæger, Dansk Selskab for Obstetrik og Gynækologi (DSOG), skriver mediet Sundhedsmonitor.

Uenigheden bunder i, hvad forskningen helt præcis viser om, hvornår kvinder skal sættes i gang. Og det sker på trods af, at styrelsen i et udkast til en høring har anbefalet at sætte de gravide i gang med at føde, når de er gået en uge over termin.

Kan muligvis redde mellem et og seks børn om året

I dag bliver danske gravide sat i gang, når de er gået mellem 10 og 12 dage over tid, men en tidligere igangsættelse kan, ifølge studier, som styrelsen har gennemgået, redde op til syv børns liv om året.

Det tal har styrelsen siden ændret til, at de nye anbefalinger ”muligvis” kan redde mellem et og seks børn om året.

Men Jordemoderforeningen er fortsat ikke enig i blandt andet evidensen fra studier, altså forskningen bag, og den mener, ifølge Sundhedsmonitor, at ”antallet af børn, der potentielt kan reddes, er overestimeret".

Over for TV 2 efterlyser Jordemoderforeningen, at igangsættelse af kvinder bliver set ud fra en helhed, hvor evidens, ressourcer og afledte konsekvenser for mødre og børn ved flere igangsættelser bliver en del af diskussionen.

Søren Brostrøm undskylder

Uenigheden har altså nu nået et punkt, hvor Søren Brostrøm indtil efter sommerferien har sat en stopper for arbejdet, der ellers skulle være mundet ud i nye anbefalinger i starten af 2022.

Samtidig undskylder han for overhovedet at have sat processen i gang på et tidspunkt, hvor han havde travlt med at håndtere coronapandemien og derfor ikke havde hånd i hanke med arbejdet i gruppen.

- Set i bakspejlets ulideligt klare lys så fortryder jeg, at vi satte processen i gang i sommeren 2020. Det skulle vi ikke have gjort. Det er ultimativt mit ansvar som direktør i Sundhedsstyrelsen, og det er jeg ked af, siger han til Sundhedsmonitor.

Svensk studie blev afbrudt efter flere dødfødsler

Danske fødselslæger og jordemødre har i flere år været uenige om, hvornår gravide kvinder, der er gået over termin, skal sættes i gang. Det var også tilfældet, da Sundhedsstyrelsen nedsatte arbejdsgruppen i 2020.

Faktisk blev arbejdsgruppen bestående af fødselslæger, børnelæger, gynækologer og jordemødre nedsat på opfordring fra DSOG, Jordemoderforeningen og Danske Regioner, fordi der var uenighed om, hvad den nye forskning på området viste.

Den nye forskning bestod blandt andet af et svensk forskningsprojekt, Swepis, som TV 2 tidligere har omtalt.

Projektet skulle undersøge risikoen ved, at kvinder blev sat senere i gang. Men i november 2019 kom det frem, at studiet blev stoppet af etiske årsager efter fem dødfødsler og et spædbarns død i den gruppe, der havde fortsat deres graviditet ind i starten af 43. uge.

Samtidig viste tal, som TV 2 fik af Sundhedsdatastyrelsen, at mere end hver tiende danske gravide, der var gået over tid i 2018, fødte i 43. uge, efter at fødslen var blevet sat i gang.

Det strider mod de danske anbefalinger om, at alle fødsler er afsluttet inden 42. uge.

Studier fra 1970'erne – og fra Indien

Jordemoderforeningen fremhæver i sin kritik blandt andet, at det svenske studie blev afbrudt, inden det stod klart, om der var tale om tilfældige fund.

Foreningen kritiserer også, at Sundhedsstyrelsen i gennemgangen at evidens har inkluderet studier fra 1970’erne og andre studier fra Indien og Tyrkiet, der er lande, som vi normalt ikke sammenligner os med.

Sundhedsstyrelsen har afvist kritikken og får opbakning fra de danske fødselslæger, der til Sundhedsmonitor siger, at selskabet har tillid til sundhedsstyrelsens metodeeksperter.

Søren Brostrøm regner med at kunne melde en plan for det videre arbejde ud i midten af juni.

Præcisering: I første version af denne artikel citerede vi Sundhedsstyrelsen for at sige til DR, at de vil tilbyde vacciner til nære kontakter. Til TV 2 siger Sundhedsstyrelsen, at de overvejer at tilbyde vaccinen til nære kontakter.

Sundhedsstyrelsen overvejer at tilbyde en vaccine til personer, der har været nære kontakter til smittede med abekopper.

Det siger Bolette Søborg, der er overlæge og enhedschef Sundhedsstyrelsen, til TV 2

- Det, Sundhedsstyrelsen overvejer, er vaccination til dem, der har været i nær kontakt med folk, der har abekopper. Det drejer sig om folk, der bor sammen med en smittet person eller har haft seksuelt samkvem med en smittet person, siger Bolette Søborg, overlæge og enhedschef i Sundhedsstyrelsen, til TV 2.

- Det er noget, vi overvejer i forbindelse med opdateringen af retningslinjerne for vores håndtering af abekopper. Det er vigtigt, at vi kigger på, hvad man gør i andre lande i Europa, hvor smitten kom først - her Storbritannien, siger hun.

Bolette Søborg understreger, at der stadig ikke er grund til bekymring for en generel, stor smittespredning med abekopper i den danske befolkning.

- Den store forskel på coronavirus og abekopper er jo, at abekopper kun smitter ved tæt kontakt, og at det kun er folk med symptomer, der smitter, siger Bolette Søborg.

I øjeblikket er to danskere ifølge Sundhedsministeriet konstateret smittet med abekopper. Begge de smittede har fået symptomer efter rejse til Spanien

"Noget helt andet" end corona

Sundhedsminister Magnus Heunicke (S) har indkaldt Folketingets sundhedsordførere til et møde om abekopper, hvor også Statens Serum Institut og Sundhedsstyrelsen vil deltage.

Her vil han briefe partierne om smittesituationen og "lægge alle data frem", lyder det fra ministeren.

- Som det er nu, er der ikke sket smitte i Danmark. Det er altså tilrejsende danskere, der har haft smitten med hjem. Men vores myndigheder er i fuld gang med opsporingen, og vi følger det hver dag, siger Magnus Heunicke til TV 2.

Selvom situationen minder meget om den, vi så ved corona-epidemiens begyndelse for lidt over to år siden, så understreger sundhedsministeren, at abekopper "er noget helt andet".

Ifølge sundhedsministeren er myndighederne "slet ikke" i gang med at tænke i hverken epidemilov eller restriktioner.

- Det er ikke sådan en slags sygdom. Men det er jo stadig en sygdom, som vi ikke er vant til at have på vores breddegrader. Rundt omkring i Europa kommer der hver dag nye smittetilfælde frem. Det skal vi jo have indkapslet og have stoppet de smittekæder, siger Magnus Heunicke.

I rene tal har vores samlede opsparing aldrig været større.

Men når man ser på, hvad danskerne kan købe for de penge, de har lagt til side, er der blevet skåret en ordentlig luns af det seneste år.

Det viser en beregning fra Arbejdernes Landsbank.

For et år siden var danskernes samlede bankopsparing således på 1040 milliarder kroner. I dag er det beløb steget til at være i omegnen af 1055 milliarder kroner, men fordi priserne samtidig er steget med rekordfart, er købekraften blevet udhulet.

Ifølge Jeppe Juul Borre, cheføkonom i Arbejdernes Landsbank, svarer det faktisk til, at vores 1055 milliarder kroner kun kan købe det samme som lige godt 1000 milliarder kroner kunne sidste forår.

- Inflationen gør os fattigere, både fordi priserne stiger, men også fordi købekraften af de penge, vi har stående på kontoen, bliver udhulet, siger Jeppe Juul Borre.

Prisstigningerne løber fra lønnen

Netop inflationen fylder meget i øjeblikket.

De seneste tal fra Danmarks Statistik viser således, at priserne det seneste år er vokset med 6,7 procent.

Dermed vil mange danskere formentlig opleve en såkaldt reallønstilbagegang – at priserne vokser mere end deres løn – hvilket gør, at der er råd til færre ting end tidligere.

Det er den samme mekanisme, der rammer vores opsparing, hvor pengene står til ingen eller ligefrem negative renter.

Årsagen er i høj grad stigende energipriser, hvilket blandt andet viser sig ved, at såvel naturgassen som benzinen er historisk dyr. Det gør det dyrere for den enkelte dansker, der tanker benzin på sin bil eller som opvarmer sit hus med naturgas.

Men det betyder også, at udgifterne stiger for virksomhederne, og den regning vil typisk blive sendt videre til forbrugerne.

Kigger man på kategorien fødevarer, var de således over en bred kam næsten otte procent dyrere i april, end de var et år tidligere.

En buffer i banken

På mange måder er situationen usædvanlig.

Ikke alene er det næsten 40 år siden, at danskerne sidst så en inflation i det leje, man ser nu. Det danske eliteindeks for aktier, C25-indekset, er samtidig faldet med mere end 15 procent i 2022, og sætter man sine penge i banken, vil man i mange tilfælde skulle betale negative indlånsrenter.

Ydermere er den lange boligrente steget med voldsom hast det seneste halve år, og flere eksperter spår, at vi kan stå foran et større eller mindre prisfald på boligmarkedet. Også mere spekulative investeringer så som kryptovaluta har set store fald.

Det kan derfor være svært at gennemskue, hvad man egentlig skal gøre med den opsparing, der altså i kroner og øre aldrig har været større.

Men ifølge Jeppe Juul Borre afhænger meget af, hvornår man igen skal bruge sine penge – og om man har penge nok.

I første omgang anbefaler cheføkonomer nemlig, at man har en buffer, der gerne svarer til cirka et halvt års faste udgifter.

Det vil altså sige, at hvis man faste udgifter for 10.000 kroner om måneden, skal man gerne have en opsparing på mindst 60.000 kroner. Har man faste udgifter for 15.000 kroner om måneden, skal ens opsparing gerne være på 90.000 kroner.

- Men de penge, man har derudover, anbefaler vi at investere. Såfremt man har tidshorisonten til det, er anbefalingen altså at investere pengene og ikke at sy dem ind i hovedpuden eller sætte dem i banken, siger Jeppe Juul Borre.

Han fortæller, at man som hovedregel regner med en tidshorisont på tre år, når man skal vurdere om det kan betale sig at investere. Skal man bruge pengene inden for kortere tid, kan det bedst betale sig at sætte dem i banken, da ens investering ellers kan være faldet i værdi.

- Men hvis man har et lidt længere perspektiv, udover de her tre år, så vil det typisk være ganske fornuftigt at investere pengene, fordi man er mere beskyttet over for de ændringer, der sker i økonomien, og herunder også den stigende inflation.

Sundhedsminister Magnus Heunicke (S) indkalder Folketingets sundhedsordførere til et møde om abekopper.

Det sker ifølge TV 2s oplysninger onsdag klokken 14.30. SSI og Sundhedsstyrelsen vil også deltage.

Her vil sundhedsministeriet briefe partierne om smittesituationen og "lægge al data frem", lyder det fra sundhedsminister Magnus Heunicke (S).

Han siger til TV 2, at myndighederne følger udviklingen tæt og "arbejder på højtryk med smitteopsporingen".

- Som det er nu, er der ikke sket smitte i Danmark. Det er altså tilrejsende danskere, der har haft smitten med hjem. Men vores myndigheder er i fuld gang med opsporingen, og vi følger det hver dag.

Noget helt andet end corona

I øjeblikket er to danskere konstateret smittet med abekopper og yderligere tre mulige tilfælde undersøges, oplyste professor og overlæge i Statens Serum Institut, Anders Fomsgaard, tidligere i dag.

Det er slet ikke en coronasituation, vi er i

Sundhedsminister Magnus Heunicke (S)

Selvom situationen minder meget om den, vi så ved corona-epidemiens begyndelse for lidt over to år siden, så understreger sundhedsministeren, at abekopper "er noget helt andet".

- Det er ikke sådan en slags sygdom. Men det er jo stadig en sygdom, som vi ikke er vant til at have på vores breddegrader. Rundt omkring i Europa kommer der hver dag nye smittetilfælde frem. Det skal vi jo have indkapslet og have stoppet de smittekæder, siger Magnus Heunicke.

Hvad er risikoen for, at vi ender i sådan en situation igen med udbredt samfundssmitte?

- Det her er en helt anden sygdom. Det er meget meget vigtigt, at vi er med på det alle sammen. Det er slet ikke en coronasituation, vi er i, fastslår han.

Velkendt sygdom

Ifølge sundhedsministeren er myndighederne "slet ikke" i gang med at tænke i hverken epidemilov eller restriktioner.

Det er tvært imod en sygdom, der er velkendt på det afrikanske kontinent, men som ikke tidligere er set i dette antal i Europa.

Der arbejdes i Danmark såvel som i de andre europæiske lande på at undersøge sygdommen, og grunden til at der nu ses flere smittetilfælde.

Lørdag morgen stod Lone La Cour med sin cykel på en cykelsti helt inde ved fortovskanten, da hun blev ramt bagfra af en anden cyklist.

Hun faldt ind over fortovet, hvor hendes cykel landede oven på hende, og den anden part faldt på cykelstien.

- Han rejste sig hurtigt op, undskyldte og forklarede han havde kørt og kigget på sin telefon, fortæller hun til TV 2 Lorry.

Det, vi synes, er lidt ærgerligt, er, at der faktisk er nogen, der bliver overrasket over, at det er ulovligt.

Peter Veje, politikommissær Københavns Politis færdselsafdeling

Det er ikke et sjældent syn, at folk har hovedet nede i deres mobiltelefon, når de cykler, lyder det fra Københavns Politi.

- Det er forbudt at køre på sin cykel og bruge sin mobiltelefon, og det koster 1.000 kroner i bøde, hvis vi ser nogen gøre det. Vi syntes, at det er lidt ærgerligt, at der faktisk er nogen, der bliver overrasket over, at det er ulovligt, fortæller Peter Veje, der er politikommissær hos Københavns Politis færdselsafdeling.

- De er nogle store idioter

Lone La Cour slap heldigvis fra uheldet med nogle hudafskrabninger og blå mærker på armen. Men hun var rystet og usikker på, om hun kunne cykle videre bagefter, indtil hun kom op på cyklen igen.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Direktøren for Cyklistforbundet, Klaus Bondam, har ikke meget tilovers for de cyklister, der ikke kan holde hånden fra deres mobil, når de styrer jernhesten gennem byen.

Vi ved, at uopmærksomhed er den store dræber og ulykkesskaber i trafikken

Klaus Bondam, direktør i Cyklistforbundet

- Jeg tænker, det er nogle store idioter, som cykler rundt og taler i mobiltelefon, mens de cykler. Det skaber enormt meget utryghed i forhold til andre cyklister, og mest af alt skaber det uopmærksomhed for dem selv. Og vi ved, at uopmærksomhed er den store dræber og ulykkesskaber i trafikken, siger han til TV 2 Lorry.

Han oplyser, at forbundet hjertens gerne laver kampagner for at gøre opmærksom på problemet, men han efterlyser samtidig finansiering til det.

- Vi har søgt en national cykelpulje om en stor cyklist-adfærdskampagne, fordi der er et behov for det, og det skal gå hånd i hånd med, at vi gerne vil have folk til at cykle på grund af klimaet, trængslen og folkesundheden.

- Mig, mig, mig-kultur

Klaus Bondam understreger, at det efter hans opfattelse er alle trafikanter – også fodgængere – der skal udvise mere opmærksomhed, når de bevæger sig i trafikken.

- Der har udviklet sig sådan en mig, mig, mig-kultur. Det er mig, der skal frem, og jeg er sådan set ligeglad med de andre. Og der skal man bare huske, at lige meget om det er på cykelstien, på vejen eller på fortovet er det et stort fællesskab, hvor vi skal finde ud af at være side om side. Og man er altså ikke så god til at være i det fællesskab, hvis man har hovedet nede i sin mobiltelefon.

Lige meget om det er på cykelstien, på vejen eller på fortovet er det et stort fællesskab, hvor vi skal finde ud af at være side om side.

Klaus Bondam, direktør i Cyklistforbundet

- Hvilket ansvar har I for, at cyklisterne holder hovedet væk fra mobiltelefonen, når de cykler?

- Vi har lige så meget ansvar, som FDM har for alle de bilister, der kører for stærkt og også kigger på mobiltelefonen, mens de kører bil. Men det er klart, at cyklistforbundet hverken kan eller skal stå på mål for alle byens cyklister, slutter han.

Fire partier i Randers Byråd er gået sammen om at kræve en ekstern undersøgelse af Jobcenter Randers.

Det sker efter TV2 ØSTJYLLANDS historier om Rasmus Dalgaard, der fik PTSD efter et 7-årigt forløb hos jobcentret.

- Den udsendelse er prikken over i’et. Men der er mange andre eksempler, og vi kendte godt til problemet. Vi har dokumenteret, at forløbene aldrig fører til arbejde eller uddannelse, fortæller Bjarne Overmark fra Beboerlisten.

Udover Beboerlisten er Østbroen, Velfærdslisten og Enhedslisten også klar på at få lavet en ekstern undersøgelse af Jobcenter Randers.

Har været oppe tidligere

Bjarne Overmark fortæller, at det langt fra er første gang, at han har haft fokus på problemet.

Ifølge Bjarne Overmark selv, har han haft det på dagsordenen 1-2 gange om året sammen med andre byrådspolitikere.

- Nu er der bare et meget tydeligt tilfælde. Og jeg er glad for at se, at ministeren og Hans Andersen fra Venstre også udtaler sig om det. Man får det indtryk, at de politiske vinde er ved at vende, siger Bjarne Overmark.

Mandag rettede Peter Hummelgaard en kritik af kommunerne, da han kommenterede på sagen om Rasmus Dalgaard.

- Det er ikke sådan, det skal være. Og det står allerede meget klart i reglerne, at man ikke må igangsætte nogle beskæftigelsesindsatser over for borgere, hvis det kan forværre deres helbredsmæssige situation. Det burde kommunerne også vide, sagde Peter Hummelgaard.

Kunne ikke være undgået

Ifølge Bo Vestergaard fra Konservative, der er formand for beskæftigelsesudvalget i Randers Kommune, er det dog ikke et problem, kommunen selv kan løse.

- Der er rigtig meget sagsbehandling, som faktisk er meget bureaukratisk, og det tager tid. Og det er lovgivningen, der siger det. Det er ikke noget, vi selv kan bestemme i Randers Kommune, siger Bo Vestergaard.

Kunne det have været undgået?

- Sådan som lovgivningen er, så nej.

De fire partier i Randers Byråd har endnu ikke færdigformuleret det endelige forslag til en ekstern undersøgelse.

Men ifølge en pressemeddelelse fra partierne vil de snarest sende "et forslag til kommissorium for en ekstern undersøgelse af Jobcentret i Randers Kommune – med henblik på vedtagelse i byrådet."

Der er konstateret endnu et dansk tilfælde med abekopper, og yderligere tre tilfælde er ved at blive undersøgt.

Det oplyser professor og overlæge i Statens Serum Institut, Anders Fomsgaard, i 'Go' Morgen Danmark'.

- Det er ligesom i de andre europæiske lande, der får flere tilfælde på samme tid, hvilket er højst usædvanligt, siger Anders Fomsgaard.

Han oplyser, at der er tale om en person, der er kommet hjem fra en rejse til Spanien. Også i det første tilfælde, der blev konstateret mandag, var der tale om en mand, der havde været på en rejse til den spanske ø Gran Canaria.

Spanien er sammen med Storbritannien og Portugal lige nu de lande med flest smittetilfælde, og ifølge WHO kan der være tale om smittespredning ved en rave i Spanien, hvor op til 80.000 personer deltog.

Det samme lyder fra Anders Fomsgaard:

- I flere andre af landene har der også været rejser til nogle festivaller – pridefestivaller – og det er der, vi ser, at udbredelsen er.

Flere smittede har været i Spanien

En af Verdenssundhedsorganisationens (WHO) førende rådgivere David Heymann oplyste mandag til nyhedsbureauet AP, at den usædvanlige smittespredning med abekopper i flere lande kan skyldes to tilfældige begivenheder med raves i Belgien og Spanien, hvor smitte er sket gennem seksuel kontakt.

Det fremgår ikke, hvilke fester der er tale om, men – ifølge NBC – undersøger de spanske myndigheder lige nu, om smitte med abekopper har forbindelse til et Gay Pride-arrangement, der blev holdt på De Kanariske Øer.

Også i Tyskland undersøger myndighederne, om smittetilfælde har forbindelse til arrangementet på De Kanariske Øer, men mindst en af de smittede personer er, ifølge de tyske myndigheder, blevet smittet på en klub i Berlin, oplyser det tyske medie Deutschlandfunk.

Abekopper er ikke en kønssygdom

Abekopper er ikke en kønssygdom, og i Afrika er sygdommen hovedsageligt blevet spredt til mennesker gennem tæt kontakt til dyr som for eksempel gnavere.

Af samme grund har flere lande gennem længere tid ved rejse til eksempelvis det vestafrikanske land Nigeria anbefalet ikke at røre ved døde dyr eller indtage såkaldt bushmeat – altså kød fra vilde dyr.

Samtidig har der indtil nu ikke været tale om smittespredning i lande uden for Afrika, fordi abekopper ikke normalt smitter nemt mellem mennesker.

Det billede ser imidlertid nu ud til at have ændret sig.

- Vi ved, at abekopper kan sprede sig, når der er tæt kontakt med læsionerne (blærerne, red.) fra en person, der er smittet, og det ser ud til, at seksuel kontakt nu har forstærket denne smitte, siger David Heymann.

Virussen kan have muteret i Afrika

Ifølge Anders Fomsgaard kan virologernes undersøgelser af generne fra virussen indtil videre fortælle to ting.

- Der er måske allerede sket en mutation i Afrika, som gør, at denne virus trives bedre i mennesker, end den har gjort før. Det andet, vi kan se, er, at det er ét smittetilfælde fra Afrika, der har bredt sig til alle de her mennesker i én smittekæde i Europa.

Han oplyser samtidig, at det ser ud til, at mange af de smittede har været i kontakt med hinanden i de samme miljøer.

Smitter ved tæt kontakt

Sundhedsmyndighederne i flere lande meldte i sidste uge ud, at størstedelen af smittetilfældene er sket blandt mænd, der har sex med mænd.

Også de danske sundhedsmyndigheder meldte fredag ud, at der kunne være en øget risiko for smitte med abekopper ved sex, ligesom Sundhedsstyrelsen har kontaktet AIDS-fondet og LGBT+ Danmark for at få hjælp til at skabe opmærksomhed om smitterisiko i de grupper.

- Sandsynligheden for yderligere smittespredning af virussen gennem tæt kontakt, for eksempel ved seksuel kontakt blandt personer med flere partnere, bliver betragtet som høj, lød det mandag fra direktøren for det europæiske center for sygdomsforebyggelse og -kontrol (ECDC), Andrea Ammon.

Til AP oplyser den britiske virolog ved Imperial College i London, Mike Skinner, at seksuel kontakt i sagens natur indbefatter tæt kontakt, hvilket formentlig vil øge risikoen for smitte uanset en persons seksuelle orientering og smittemåde, siger han.

Verdenssundhedsorganisationen (WHO) mener ikke, at der er behov for massevaccination mod abekopper, efter at sygdommen er begyndt at sprede sig uden for Afrika.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

God hygiejne og sikker seksuel adfærd skal i stedet kontrollere spredningen af sygdommen, siger Richard Pebody, der leder WHO Europas afdeling for højrisikopatogener.

Han siger også, at der findes et relativt begrænset antal vacciner.

Mandag er det første tilfælde af abekopper fundet i Danmark hos en mand, der har været på rejse i Spanien.

83 i Europa

Statens Serum Institut (SSI) oplyser mandag, at der er bekræftet abekopper hos 83 personer i Europa. 23 af dem er fundet i Spanien. Ifølge SSI har manden, der er testet positiv i Danmark, været på Gran Canaria.

Smitteopsporing og isolation er ifølge Richard Pebody de foranstaltninger, der kan kontrollere spredningen af abekopper. Han fastslår også, at det ikke er et virus, der spreder sig let, og at det indtil videre ikke har givet alvorlig sygdom.

- Vi er ikke i en situation, hvor vi skal have udbredt vaccination af befolkninger, siger han til Reuters.

Det er endnu uvist, hvad der driver smitten med abekopper i disse uger. Forskere prøver at finde kilden til de nye tilfælde, mens de også prøver at finde ud af, om der er noget ved virusset, der har ændret sig.

Der er dog ifølge en topleder i FN ikke tegn på, at virusset er muteret.

Smitte ved intimt samvær

De fleste af tilfældene af abekopper er fundet hos mænd, der har sex med mænd. Ifølge Europæisk Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme (ECDC) tyder det på, at smitte med virusset sker ved intimt samvær.

Mediet NBC News skriver, at man er i færd med at undersøge, om tilfælde af abekopper i Spanien har forbindelse til et Gay Pride-arrangement, der blev holdt på De Kanariske Øer.

FN-agenturet Unaids, der koordinerer bekæmpelsen af hiv og aids, advarer ifølge nyhedsbureauet AFP mod homofobi og racisme i dækningen af smitteudbruddet af abekopper.

For selv om de fleste tilfælde af abekopper hidtil er set hos mænd, der har sex med mænd, understreget Unaids, at alle kan blive ramt af sygdommen.

Det internationale samfund bør medvirke til at skabe "en sikker korridor", der kan gøre det muligt for Ukraine at eksportere millioner af ton korn, som på grund krigen mod Rusland ikke kan udskibes.

Det siger den ukrainske vicepremierminister Iryna Veresjtjuk til det britiske medie BBC.

Iryna Veresjtjuk, der også er økonomiminister i Ukraine, opfordrer det internationale samfund til at hjælpe med at få ophævet blokaden af landets havne ud til Sortehavet.

- Vi har brug for hjælp fra vores internationale partnere for at sikre vores eksport gennem havnene. Til at finde en måde at oprette en korridor på eller en anden løsning, der kan gøre det muligt for ukrainske skibe (at eksportere via Sortehavet, red.), siger hun.

- En sikker korridor, tilføjer Iryna Veresjtjuk og antyder, at det kan blive nødvendigt at anvende militære midler for at opnå det mål.

- Vi har brug for en garanti fra partnere. Det er selvfølgelig en forsvarsgaranti, en sikkerhedsgaranti, for at kunne være i stand til at eksportere med brug af skibe, siger hun.

Udførsel er stort set gået i stå

Ukraine er blandt verdens største producenter og eksportører af hvede. På grund af krigen er udførslen af hvede stort set gået i stå.

Det har udløst højere priser for hvede på verdensmarkedet og gjort brød, kager, nudler, pasta og mange andre fødevarer dyrere.

Det mindre udbud af korn har også skabt bekymring for hungersnød i lande, der er afhængig af den ukrainske eksport.

I Egypten, der er verdens største importør af hvede, er der mangel på brød, og det har "vækket tidligere bekymringer om politisk uro" til live. Det skriver avisen The Wall Street Journal mandag.

Uhyre vigtigt

Ukraine har opretholdt en mindre eksport af hvede og andre råvarer via landjorden og ved blandt andet at transportere varerne på floden Donau.

Men det er utilstrækkeligt, mener vicepremierministeren.

- Regner man på det, så tror jeg, at det vil tage fem, seks, syv år at eksportere udbyttet fra landbruget gennem disse ruter. Det er uhyre vigtigt for os at få fjernet blokaden af havne.

FN's generalsekretær, António Guterres, opfordrede ved et topmøde 18. maj om den globale fødevaresituation Rusland til at tillade Ukraine at udføre korn.

- Lad det være klart: der er ingen effektiv løsning til fødevarekrisen, hvis Ukraines fødevareproduktion ikke igen bliver integreret (i verdenshandlen, red.), sagde Guterres.