23-årige Benjamin Sørensen venter lige nu på et nyt hjerte og et sæt nye lunger.

Han er trods sin unge alder afklaret med, at han måske skal dø ung, og han har allerede planlagt sin begravelse.

Men de svære tanker om sygdommen og døden har han længe følt sig meget alene med.

- Jeg vil helst ikke gøre for mange kede af det. Jeg vil gerne være åben omkring sygdommen, men der er den der “døden” og det at være bange for at skulle dø, og det går jeg med lidt for mig selv, fortæller han i ’Go’ morgen Danmark’.

For nylig har situationen dog ændret sig for Benjamin Sørensen. I et interview med TV 2 ECHO blev han overrasket med et møde med Amalie Noes Vilslev.

Amalie Noes Vilslev er selv lungetransplanteret og kender til den ensomhed, som Benjamin Sørensen ofte oplever omkring sin sygdom.

- Fra hun kom ind ad døren, kunne jeg mærke en tung byrde på mine skuldre falde. Jeg følte mig faktisk tryg, fordi jeg vidste, at det her kommer til at ende godt, både for hende, men også for mig, lyder det.

Og siden mødet er Benjamin Sørensens netværk – og troen på, at det hele nok skal gå – blevet endnu større, lyder det.

- Jeg er skudsikker lige nu, vil jeg vove at påstå, lyder det fra den 23-årige.

Har slettet besked flere gange

Benjamin Sørensen blev meget overrasket, da Amalie Noes Vilslev pludselig dukkede op under interviewet.

Han vidste allerede godt, hvem hun var, men han har ikke villet skrive til hende.

- Jeg har fulgt Amalie på sidelinjen via hendes Instagram, og jeg har tit haft en lang besked, jeg skulle sende til hende, og alligevel tænkte jeg, at jeg ikke ville forstyrre, forklarer han.

Da Amalie Noes Vilslev blev spurgt, om hun ville overraske Benjamin Sørensen, var hun dog ikke i tvivl.

- Jeg har selv stået i den situation, hvor jeg følte mig helt alene i verden, og der var ikke nogen, der kunne forstå mig. Jeg følte mig megaensom omkring sygdommen, fortæller hun.

De to er hurtigt kommet ind på hinanden, for de deler en masse følelser, som de ikke har følt, at deres familie og jævnaldrende venner har kunnet forstå, selvom de har været omsorgsfulde.

- Når man kender til hinandens situationer i et venskab, så springer man hele den indledende del over og går direkte til at være venner, der kan snakke om de her svære ting, forklarer Amalie Noes Vilslev.

Det er vigtigt at kunne spejle sig

Annette Wandel er vicedirektør i Danske Patienter, der er en paraplyorganisation for patient- og pårørendeforeninger i Danmark.

Hun bekræfter, at det er vigtigt, især for unge, at møde andre i samme situation.

- Det kan virkelig have en stor betydning ikke at være alene. Når man bliver syg, er det en helt ny identitet, man får, som man skal forholde sig til, forklarer hun.

Unge tænker ikke patientforeninger som det første, når de bliver syge

Annette Wandel, vicedirektør i Danske Patienter

Skole- og uddannelsessystemet er ikke altid gode til at rumme unge med kroniske sygdomme, og det kan være godt at sparre om med jævnaldrende venner. Men også de svære tanker om døden, som de alvorligt syge unge ofte sidder med, kan være gode at dele med andre i samme situation, lyder det.

Der er dog mange unge, som ikke ved, at der findes grupper for dem, eksempelsvis i patientforeningerne og ungepaneler, forklarer Annette Wandel.

- Unge tænker ikke patientforeninger som det første, når de bliver syge, så der er virkelig brug for, at det kommunikeres bedre ud, lyder det.

Tilbudt samtale med ældre herre

Benjamin Sørensen er tidligere blevet tilbudt at snakke med en ældre mand, som gik gennem samme proces som ham, men det takkede han nej til.

Men efter TV 2 ECHO fortalte hans historie, har han fået mange henvendelser fra unge på Facebook, der enten er eller har været i samme situation.

Og det gør en kæmpe forskel, forklarer han.

- Jeg har aldrig haft det så godt før den her weekend, hvor videoen kom ud. Jeg har både fået Amalie, men jeg har også fået så mange andre, der er unge og står i samme situation eller har stået, som siger: “Vi er her. Vi står sammen. Du er ikke alene”.

Benjamin Sørensen håber, at andre unge vil stå frem og tale om at være ung og have en sygdom, og hvis han kan hjælpe andre, står han gerne til rådighed.

- Jeg håber på, at der er nogen, der skriver til mig og siger: “Jeg synes, det er træls”. Hvis jeg kan få lov til at hjælpe to mennesker, så er jeg ovenud lykkelig.

Se hele indslaget med Benjamin Sørensen og Amalie Noes Vilslev i 'Go' morgen Danmark' på TV 2 PLAY

Sommeren står for døren, og der går ikke længe, før mange danskere rammes af lysten til at forlade de støvede storbyer til fordel for de danske sommerhusområders friske havluft.

Men hvis du går rundt med drømme om at nyde de kommende lyse nætter og forhåbentlig lune dage fra haven i dit eget sommerhus, kan det betale sig at kigge på nedenstående liste.

Der er nemlig stor forskel på prisen på dit sommerhus, alt efter hvor i landet det er placeret. Mere end 50.000 kroner adskiller kvadratmeterprisen i Danmarks dyreste sommerhusområde fra den i Danmarks billigste.

Afstanden er afgørende

Selvom sommerhusområderne Tisvildeleje i Nordsjælland og Eskebjerg i Vestsjælland kun ligger omkring 60 kilometer fra hinanden i fugleflugtslinje, er der stor forskel på, hvor meget sommerhus man kan få for pengene.

For et sommerhus på 75 kvadratmeter skal du i Tisvildeleje i øjeblikket af med i omegnen af 4,5 millioner kroner, mens du i Eskebjerg kan få det samme for 770.000 kroner.

Den store forskel skyldes, at sommerhuspriserne i høj grad er afhængige af, hvor tæt sommerhusområdet ligger på de store byer, forklarer Mira Lie Nielsen, der er bolig- og formueøkonom hos Nykredit.

- Vi ved, at folk helst ikke kører mere end 50 kilometer. Mange, der køber dyre sommerhuse, bor i de dyreste huse og lejligheder i og omkring København. Afstanden betyder noget, når man fordobler kørslen til Eskebjerg, siger hun til TV 2.

I Eskebjerg handler det måske mere om bare at få et sommerhus og et fristed og ikke om alt det, der ligger udenom

Mira Lie Nielsen, bolig- og formueøkonom hos Nykredit En nordkyst præget af penge

Ud af de fem dyreste sommerhusområder ligger fire ikke langt fra hinanden på Sjællands nordkyst.

Og det er ifølge Mira Lie Nielsen ikke tilfældigt, at det netop er i Tisvildeleje, Hornbæk, Vejby og Gilleleje, at sommerhuskøberne med de største lommer køber sommerhuse og har gjort det i mange år.

- Køberne er måske kommet i området fra de var børn, deres venner har muligvis sommerhuse i området, og de har lettere adgang til markedet, fordi de har gode kontakter her, fortæller hun.

Samtidig forklarer hun, at områdernes attraktion også skyldes den status, der følger med – og at det høje prisleje får en selvforstærkende effekt.

- Nordkysten har nogle byer, hvor man om sommeren kan møde nogle ligesindede, hvis man kan sige det på den måde. Der dukker butikker op med dyre fødevarer, butikker, der sælger det rigtige tøj, de rigtige stråhatte og det rigtige rosésortiment, siger hun.

Derudover kan det i disse områder betale sig for køberne at istandsætte deres sommerhuse, og de har pengene til at gøre det.

Danskere, der vælger at købe sommerhus i landets billigste sommerhusområder, karakteriserer Mira Lie Nielsen anderledes.

- I Eskebjerg handler det måske mere om bare at få et sommerhus og et fristed og ikke om alt det, der ligger udenom, fortæller hun.

Forskellen på Jylland og Sjælland

Fire af de billigste sommerhusområder befinder sig i det nordlige Jylland. Og det skyldes blandt andet afstanden til København, siger Mira Lie Nielsen.

- Basalt set handler det om, at landets største by er et trækplaster for folk med den højeste indkomst og de højest uddannede. De største virksomheder har hovedkontorer der, forklarer hun.

Samtidig har den stigende urbanisering ført til, at der er ekstra tryk på prisen på ejendomme i og omkring de største byer, lyder det.

Den første dansker er konstateret smittet med abekopper, og med coronapandemien frisk i erindringen kan det måske give anledning til bekymring.

Men abekopper er markant nemmere at håndtere end coronavirus. Derfor skal vi heller ikke forvente udbredt smitte i samfundet. Det vurderer en række eksperter, blandt andre virusprofessor Allan Randrup Thomsen.

- Det smitter kun ved tæt kontakt. Så det skulle være nemt at kunne finde dem, der har været udsat for smitte og få dem isoleret, siger Allan Randrup Thomsen til TV 2 NEWS.

Han maner derfor til besindighed hos dem, der lige nu frygter, at vi står over for en ny pandemi.

- Ro på. Efter alt, hvad vi ved om den her virus, så har den ikke de egenskaber, der skal til for at vi får en pandemisituation, som vi har set med corona, siger Allan Randrup Thomsen.

Kræver primært tæt kontakt

Coronavirus er ifølge Allan Randrup Thomsen særlig, fordi man smitter, før man får symptomer, og fordi man kan smitte over længere afstande, fordi virus kan hænge i luften.

- Selvom man godt kan få dråbesmitte med abekoppevirus, så kræver det overordnet set tæt kontakt for at kunne smitte. Derfor er det begrænset, hvor mange den enkelte smittede kan nå at smitte, inden man bliver opmærksom på, at man er smittet og derfor isolerer sig, siger Allan Randrup Thomsen.

Abekopper smitter primært ved tæt kontakt til sekreter fra bristede blærer. Eksempelvis ved seksuel kontakt.

Men sidder de blærer i svælget, kan smitten også sprede sig via hoste eller nys.

- Jeg vil umiddelbart forvente, at det vi kommer til at se er enkeltstående tilfælde eller små grupper. Vi må stadig tænke på, at på verdensbasis er der under 1000 tilfælde på nuværende tidspunkt. Vi er et helt andet sted end med corona, siger Allan Randrup Thomsen.

Tre årsager til, at det er nemmere end coronavirus

Christian Wejse, der er speciallæge i infektionssygdomme og lektor i global sundhed på Aarhus Universitet, mener heller ikke, at det kan sammenlignes med coronavirus.

- Det har slet, slet ikke tilnærmelsesvis samme potentiale. Det er ikke noget, vi på nogen som helst måde forventer kan blive til en pandemi, siger Christian Wejse.

Han peger på tre årsager:

Abekopper er mindre smitsom end coronavirus.

Den er let at genkende på blærerne.

Man smitter først, når man har symptomer.

Erfaringer fra seneste udbrud i 1970

Nils Høiby, professor i klinisk mikrobiologi på Rigshospitalet, er heller ikke bekymret. Han mener, at myndighederne er meget opmærksomme på sygdommen, så vi står “meget stærkt”.

I begyndelsen af corona var der også mange professorer og virologer, der sagde, at man ikke skulle være bange for corona. Nu siger du, at man ikke skal være bekymret, men kan du forstå dem, der alligevel er det?

- Ja, det kan jeg. Men forskellen er, at covid-19 kendte vi intet til. Vi havde tilsvarende SARS og MERS-virusser, der forsvandt af sig selv. Vi vidste især ikke, at man også smittede, før man havde symptomer. Men med koppevirus, der har vi en enorm erfaring, siger Nils Høiby.

Han var selv med til at behandle patienter med koppevirus ved det seneste udbrud tilbage i 1970.

- Vi vidste, hvad vi skulle gøre, og det er det samme vi skal gøre nu.

Blev smittet i Spanien

Indtil videre er der kun ét bekræftet tilfælde i Danmark ifølge Sundhedsstyrelsen:

- Vi ved, at det er en mand, og at han har rejst i Spanien. Vi ved, at han har følt sig syg og efter hjemkomst har fået de her blærer, der er karakteristiske for abekopper, siger Bolette Søborg, der er enhedschef i Sundhedsstyrelsen, til TV 2 NEWS.

Er du urolig for det her, eller er det noget, vi kommer igennem inden for kort tid?

- Det er jo sådan, at vi i hvert fald følger det internationalt og ser, hvordan det udvikler sig. Vi er ikke som sådan bekymrede for sygdommen. Det virker som om, at den som forventet er mild, og det er et godt tegn, men derfor skal vi alligevel følge udviklingen nøje og sikre os, at vi har styr på smitteinddæmningen, siger Bolette Søborg.

Sverige kalder det “almen farlig sygdom”

De svenske sundhedsmyndigheder har erklæret abekopper som “almen farlig sygdom”. Det er defineret som en "sygdom, som kan være livstruende, indebære langvarig sygdom eller svær lidelse eller medføre andre alvorlige konsekvenser", skriver tv-stationen SVT.

- Sundhedsstyrelsen ser på lige fod med svenskerne på det som, at det er noget, man hurtigt skal anmelde, siger Bolette Søborg og tilføjer:

- Hvis man tror, man har et tilfælde, så skal lægerne telefonere det ind til styrelsen for patientsikkerhed og til vores kolleger på Statens Serum Institut, så man kan tage aktion og få taget de rette prøver og sørge for at få det diagnosticeret og afkræftet hurtigst muligt, siger hun.

Advarslen fra lægen var tydelig. 28-årige Rasmus Dalgaard fra Randers var i stor risiko for at udvikle posttraumatisk stressforstyrrelse, PTSD, hvis han fortsatte sit forløb i jobcentret.

Alligevel valgte Randers Kommunes jobcenter at overhøre lægens advarsel og fik ham til at starte på utallige kurser og praktikforløb. Som en konsekvens af dette lider Rasmus Dalgaard i dag af PTSD.

Men Rasmus Dalgaards historie, som TV 2 ØSTJYLLAND bragte søndag, er ikke enkeltstående.

Det siger flere fagforeninger, som TV 2 har talt med. Og de retter nu kritik mod indsatsen på de danske jobcentre, som, de mener, mistænkeliggør borgerne i stedet for at hjælpe dem på rette vej.

- Vi har et system, som er ubarmhjertigt, og hvor man glemmer, at der er et menneske bag, siger forbundssekretær i FOA, Maria Melchiorsen, til TV 2.

Mere skade end gavn

Hos FOA har man set, at jobcentre ignorerer de lægefaglige vurderinger. De har særligt oplevet problemer med, at deres medlemmer bliver raskmeldte fra den ene dag til den anden, selvom lægerne siger noget andet.

Jobcentrene har ikke for øje at få mennesket godt videre

Marianne Ehlers, beskæftigelseschef hos Krifa

- De bliver raskmeldte til det her fantastiske udtryk, der hedder ”det brede arbejdsmarked". Det betyder i bund og grund ingenting, fordi de er for syge til at tage et ordinært arbejde, siger Maria Melchiorsen.

Spørger man 3F og Krifa, er de enige med FOA i, at mange af de forløb, der bliver skruet sammen til borgerne på jobcentrene, er til mere skade end gavn.

Marianne Ehlers, der er beskæftigelseschef hos Krifa, fortæller, at de egentlig har et godt samarbejde med jobcentrene. Men deres medlemmer bliver mødt af pressede medarbejdede, som er oplært i at tjene systemet i stedet for det enkelte menneske.

Og det går ud over de sygemeldte, som bliver mødt af mistillid.

- Jobcentrene har ikke for øje at få mennesket godt videre, men at få dokumentation på, at man er syg. Så i stedet for at komme sig, skal man bruge tid på at bevise, at man er syg, siger hun til TV 2 og kalder det en opslidende opgave.

Lange forløb uden indhold

I de syv år, som Rasmus Dalgaard har været tilknyttet Randers Kommunes jobcenter, har han været gennem flere kurser og praktikforløb.

Hos 3F mener man ikke, at det bør tage så lang tid – som det er tilfældet med Rasmus Dalgaard – at afklare et menneskes arbejdsevne. Det skriver næstformand for det socialpolitiske område, Tina Christensen, i et skriftligt svar til TV 2.

- I 3F ser vi alt for mange og alt for lange forløb uden ordentligt indhold, skriver hun.

I stedet ser Danmarks største fagforening hellere, at hjælpen kommer hurtigt, og at borgerne i højere grad bliver inddraget. Og de nævner, at en del af løsningen kunne være at få flere borgere i revalidering.

Et løsningforslag som FOA bakker op om.

Dyr, men varig løsning

En revalidering tilrettelægges i samarbejde med borgeren og kan blandt andet bestå af praktik, uddannelse eller oplæring.

Udgangspunktet er, at borgeren hurtigst muligt skal tilbage på arbejdsmarkedet, men indtil det sker, koster det kommunerne flere penge i økonomisk ydelse.

- Der er meget, meget få revalideringer, men vi ved, at det er et værktøj, der virker, siger Maria Melchiorsen fra FOA og tilføjer:

- Det er ofte en dyrere løsning, men samtidig er det også en varig løsning.

Hos Krifa foreslår man en mentorordning, hvor en fast person fra jobcentret følger den samme person. På den måde undgår man – som det lige nu er tilfældet med Rasmus Dalgaard, der venter på, at hans sag skal vurderes på ny – at skulle fortælle sin historie igen og igen.

- Nogle er så dårlige, at de i perioder ikke engang kan tale om deres forløb, og der vil det være rart med en person, som kender til sagen og kan give den fornødne støtte, siger beskæftigelseschef hos Krifa, Marianne Ehlers.

Jeg synes efterhånden, at vi har set alt for mange af de her sager

Peter Hummelgaard (S), beskæftigelsesminister Kommunerne skal tage ansvar

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) kalder Rasmus Dalgaards historie for meget ulykkelig. Især fordi det står nedskrevet i lovgivningen, at jobcentrene ikke må igangsætte en beskæftigelsesindsats over for borgere, hvis det kan forværre deres helbredsmæssige situation.

- Jeg synes efterhånden, at vi har set alt for mange af de her sager. Både kommunerne og Kommunernes Landsforening (KL) er nødt til at tage ansvar for, at reglerne rent faktisk bliver overholdt, siger han til TV 2.

Nu nævner du kommunerne, men du er jo øverst ansvarlig for det her. Har du tænkt dig som minister at gøre noget?

- Det er vi sådan set allerede i gang med. Vi har flere spor i gang, som i virkeligheden handler om at tænke beskæftigelsesindsatsen på en anden måde. Sammen med en række andre partier er vi i gang med at se, hvor vi kan skære ned på en række forskellige ting, og hvor vi kan ændre opgavefordelingen.

Af konkrete initiativer fortæller beskæftigelsesministeren, at man er ved at lave en kritisk gennemgang af sygedagpengereglerne samt førtidspension- og fleksjobreglerne. Han kan dog endnu ikke sige, hvad de regner med, at der kommer ud af det.

TV 2 vil gerne have haft en kommentar fra KL, men de vil ikke stille op til interview.

Nationalt Genom Center har indtil nu kun leveret helgenomsekventering til 1500 patienter af de op mod 60.000, som er målet de næste to år frem. Centret står derfor overfor en "opgavetilpasning", der blandt andet flytter sekventeringsopgaver til regionerne.

Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, har en drøm.

Det er en drøm om, at dagen ikke skal indledes med at tælle de landsmænd, der er faldet som følge af krigen i Ukraine.

Jeg kan sige, at vores land mister meget i dag, hver dag. Men det gør os stærkere.

Volodymyr Zelenskyj, præsident i Ukraine.

Sådan indrammede den 44-årige præsident rigets tilstand, da han mandag talte via et videolink ved åbningen af Verdens Økonomiske Forum i Davos i Schweiz.

- Hver morgen starter med, at jeg får antallet af døde de seneste 24 timer. Vi har 87 personer bare i dag. Så fremtidens Ukraine er uden de 87 personer, siger Zelenskyj.

Betaler dyrt for frihed

Lige knap tre måneder efter, at den russiske invasion af Ukraine blev indledt, har landet holdt stand mod svære odds. Prisen har været høj og kan ikke bare gøres op i tab af menneskeliv både civilt og på slagmarken i antallet af døde soldater.

- Jeg kan sige, at vores land mister meget i dag, hver dag. Men det gør os stærkere. Vi skal betale dyrt for vores frihed. Jeg er sikker på, at vi vil sejre en dag, og jeg er glad for, at vi har været så stærke, siger Zelenskyj, som erklærer sig tilfreds med, at man ikke overgav sig mod en af verdens stormagter.

- Vi lyttede ikke til dem, der sagde, at vi ikke kunne holde stand mod Ruslands hær, fastslår han.

Zelenskyj appellerer til, at der bliver indført endnu hårdere sanktioner mod Rusland og nævner blandt andet en olieembargo og en fuldstændig blokade af samarbejde med russiske banker.

- Krigen kunne være undgået, hvis Rusland var blevet påført hårdere sanktioner. Derfor bør Vesten indstille al handel med Rusland nu og indføre maksimale sanktioner, siger Zelenskyj.

Brug for våben

Han tilføjer samtidig, at Ukraine har brug "for alle de våben, som vi beder om" for at kunne byde Vladimir Putins tropper trods.

Den ukrainske kamp for frihed har kostet dyrt på mange fronter.

Prisen for alle krigens ødelæggelser løber nu op i 600 milliarder dollar, anslog Ukraines præsident Volodymyr Zelenskyj for tre uger siden.

Ifølge præsidenten er mere end 11,5 millioner ukrainer flygtet fra deres hjem på grund af konflikten. Omkring fem millioner af dem har forladt landet, og 95 procent af dem har et ønske om at vende hjem.

Derfor er der hårdt brug for hjælpepakker til landets genopbygning. Og Zelenskyj fremhævede Danmark som en aktør, der allerede har sat sig for at genopbygge et område i Ukraine.

- Jeg håber, at alle ledende lande i verden vil komme med lignende bud på genopbygningspakker, siger Volodymyr Zelenskyj.

Fokus på fødevarekrise

Zelenskyj adresserede specifikt de mange ledere, økonomer og toppolitikere på topmødet i Davos til at bestræbe sig på at undgå en fødevarekrise i Ukraine.

Det er højt prioriteret at få kontrollen med Ukraines havne tilbage, blandt andet i Sortehavet.

Ifølge Zelenskyj stjæler russerne korn fra Ukraine for at sælge det til andre lande.

Han fortæller, at der er blevet bedt om hjælp, blandt andre fra FN og EU, til at sikre en eksportkorridor ud af havnene, så ukrainerne kan eksportere blandt andet deres solsikkekerner og andre fødevarer.

- Vi behøver assistance fra hele verden, siger Zelenskyj.

Ud over krigen i Ukraine kommer Davos-mødet til at handle om den globale opvarmning, om stigende priser på mad og brændsel og om pandemien og andre kriser for verdens sundhedssektorer.

En mand er testet positiv for abekopper i Danmark, oplyser Sundhedsministeriet i en pressemeddelelse.

Manden har været på rejse til den spanske ø Gran Canaria og er nu i hjemmeisolation med milde symptomer.

- Sundhedsmyndighederne forventer ikke udbredt samfundssmitte i Danmark, men vi følger situationen tæt for at være bedst muligt forberedt på en eventuel udvikling i smittesituationen, oplyser sundhedsminister Magnus Heunicke (S).

Langt de fleste patienter forventes i et sundhedsvæsen som det danske at komme sig helt, oplyser Sundhedsministeriet. Fra udlandet er de foreløbige meldinger, at der hos langt de fleste patienter er tale om milde symptomer, og at det i de fleste tilfælde ikke har været nødvendigt med sygehusindlæggelse.

Abekopper giver blærer, der kan minde om skoldkopper, men hos voksne

Sundhedsstyrelsen oplyser, at man skal være opmærksom, hvis man efter at have været i udlandet eller har været i tæt kontakt med en person, der har været i udlandet, bliver syg med udslæt og blærer på kroppen.

- Abekopper giver blærer, der kan minde om dem, der ses ved skoldkopper, oplyser enhedschef i styrelsen, Bolette Søborg.

Samtidig er aldersgruppen for dem, der bliver smittet med abekopper i Europa lige nu en anden end for skoldkopper, der er en børnesygdom.

- Abekopper ses blandt voksne og fortrinsvis blandt mænd, der har sex med mænd, siger hun.

Usædvanligt med tilfælde i flere lande på samme tid

Dermed slutter Danmark sig til rækken af lande udenfor Afrika, der har konstateret smitte med abekoppevirus. Det er usædvanligt, fordi der ikke – indtil nu – har været smitte i flere europæiske lande på samme tid. Abekoppevirus smitter desuden ikke nemt mellem mennesker.

Der er desuden konstateret tilfælde i blandt andet Storbritannien, Spanien, Portugal, Sverige, Belgien, Holland og Tyskland.

Det største antal smittetilfælde er konstateret i Spanien, Storbritannien og Portugal, der lørdag ifølge Verdenssundhedsorganisationen WHO har mellem 21 og 30 tilfælde.

Det første tilfælde blev konstateret i Storbritannien 7. maj. Her mener sundhedsmyndighederne nu, at der kan være tale om samfundssmitte, oplyser UKHSA.

Ifølge Statens Serum Institut er der nu fundet abekopper hos 83 personer i Europa.

Styrelsen har igangsat smitteopsporing

Styrelsen for Patientsikkerhed har interviewet den pågældende person og har indledt smitteopsporing, oplyser styrelsen i en pressemeddelelse.

- For at være nær kontakt til en smittet med abekopper skal man have været i kontakt med den smittede, efter at den smittede har fået symptomer, oplyser styrelsen.

Det er ikke nødvendigt at gå i isolation, hvis man har været i tæt kontakt med en smittet, så længe man ikke har symptomer. Symptomerne er blandt andet feber, kulderystelser og et udslæt med blærer.

Flere landes sundhedsmyndigheder advarer

Sundhedsstyrelsen meddelte fredag i en pressemeddelelse, at styrelsen har udarbejdet og udsendt retningslinjer til sundhedspersonale for symptomer og hvordan sygdommen skal håndteres.

Da det i forbindelse med flere af smittetilfældene i Europa og USA tyder på, at det nuværende udbrud særligt er blandt mænd, der har sex med andre mænd, anbefaler Sundhedsstyrelsen brug af kondom ved seksuel kontakt.

Samtidig lyder den generelle anbefaling om god hygiejne, som det også har været tilfældet under coronapandemien.

Både de spanske og de britiske sundhedsmyndigheder har udsendt advarsel om smitte.

Virussen kan stamme fra gnavere

Abekopper skyldes en virus, som er i familie med menneskekopper, der blev udryddet i 1980.

Abekoppevirussen menes at stamme fra gnavere, der kan give smitten videre til aber og mennesker. Der er to varianter: den vestafrikanske og den centralafrikanske.

Det er den vestafrikanske virus, der lige nu spreder sig i flere lande har Anders Fomsgaard, der er professor og overlæge i Statens Serum Institut (SSI), oplyst til TV 2.

Ubehandlet har den en dødelighed på mellem en til tre procent procent, mens den centralafrikanske variant er mere dødelig.

Første gang abekopper blev beskrevet hos aber var hos Statens Serum Institut i Danmark i 1958, fordi der dengang var en abekoloni på instituttet i forbindelse med vaccineproduktion.

Flere udbrud i Vest- og Centralafrika

Smitte med abekopper har indtil nu oftest haft forbindelse til rejser til skovrige områder i Central- og Vestafrika, hvor der siden 2016 har været flere tilfælde. I mange af tilfældene i de europæiske lande er der ikke en kendt smittekilde – heller ikke i forbindelse med rejser til Vest- eller Centralafrika.

Det gælder i lande som Den Centralafrikanske Republik, Cameroun, Den Demokratiske Republik Congo, Liberia, Congo og Sierra Leone.

I 2018 var der et større udbrud med abekopper i Nigeria.

- Covid-19-pandemien er langtfra ovre.

Det siger generaldirektøren for Verdenssundhedsorganisationen (WHO), Tedros Adhanom Ghebreyesus, som mener, at organisationen må arbejde for, at noget lignende kan ske igen.

I en tale i WHO's hovedkvarter i Genève ved den årlige generalforsamling siger Tedros Adhanom Ghebreyesus, at organisationen må "være i centrum af et globalt sundhedssystem".

Men han erkender også, at der er behov for interne reformer af WHO.

- Vi må have et stærkere og godt finansieret WHO, siger han og tilføjer:

- Der har været mange opfordringer til WHO om, at det er tid til forandring. Og der er ingen tvivl om, at der er brug for forandringer.

Tedros Adhanom Ghebreyesus er fra Etiopien, hvor han har arbejdet som embedsmand. Han er uddannet biolog og folkesundhedsforsker, og siden 2017 har han været generaldirektør for Verdenssundhedsorganisationen.

En milliard er ikke vaccineret

I denne uge, hvor han er vært for næsten 200 medlemslandes repræsentanter ved den årlige generalforsamling, har han fremlagt en hvidbog for WHO's fremtid.

Denne indledes med et citat af den oldgræske historiker Thukydid, som ønskede, at verden skulle tage ved lære af en voldsom pest i årene 430-426 før vor tidsregning. En tredjedel af befolkningen i og omkring Athen døde.

Knap 2500 år senere - og efter mindst 15 millioner døde under en covid-19-pandemi, agiterer WHO's leder for at sætte kræfter ind på at forebygge en gentagelse.

I hvidbogen fra WHO-chefen, som skal diskuteres i Genève i de kommende dage, er der lagt op til mere strømlinet WHO med et styrket og mere beredt centrum og hovedkvarter.

- Det farlige er, hvis vi sænker paraderne, siger han og pointerer, at pandemien stadig hærger selv om antallet af tilfælde er faldende.

- Der er stadig omkring en milliard mennesker, som ikke er vaccinerede. Mange af disse bor i fattige lande, pointerer Tedros Adhanom Ghebreyesus, der ved generalforsamlingen ventes at blive genvalgt til at lede WHO i yderligere fem år.

5. juni 2022 begynder et usædvanligt udbrud med abekopper i landet Brinia.

Sekventeringen af virussen viser, at varianten er resistent over for eksisterende vacciner – og at smittespredningen skyldes et biologisk angreb, der fandt sted 15. maj 2022.

Seks måneder efter udbruddet er 83 lande ramt, og mere end 1,3 millioner er døde.

Heldigvis er der tale om et fiktivt land, et fiktivt angreb og en fiktiv dato. Udbruddet er nemlig kun sket i en online øvelse fra november 2021, hvor formålet var at styrke det globale system til at forhindre og reagere på biologiske trusler.

Men med det nuværende og usædvanlige udbrud af abekopper i mange lande er konspirationsteorierne allerede begyndt på de sociale medier. Især fordi det første tilfælde af abekopper blev rapporteret fra Storbritannien 7. maj.

Det får nu mange på Twitter til at spørge, om det er tilfældigt.

Men først lidt om øvelsen.

Corona afslørede, at verden var håbløst uforberedt

Øvelsen blev afholdt i Tyskland i marts 2021 af den internationale sikkerhedsorganisation Nuclear Threat Initiative (NTI) og Münchens Sikkerhedskonference, der siden 1963 har været en årligt tilbagevendende begivenhed om international sikkerhed.

Sidste gang blev vi taget med bukserne nede og kom for sent i gang. Det har vi heldigvis lært af

Jan Pravsgaard Christensen

- Covid-19 har afsløret, at nationale regeringer og det internationale samfund er sørgeligt uforberedt til at reagere på pandemier. Det understreger vores fælles sårbarhed over for fremtidige katastrofale biologiske trusler, der kan møde eller overstige de alvorlige konsekvenser af den nuværende pandemi, står der i beskrivelsen af øvelsen.

Formålet med øvelsen var derfor at reducere risikoen for katastrofale konsekvenser på grund af ulykker, utilsigtet misbrug eller bevidst misbrug af biovidenskab og -teknologi.

I øvelsen deltog repræsentanter fra blandt andet Gates Foundation, Verdenssundhedsorganisationen (WHO), den amerikanske sundhedsstyrelse, CDC, og Kina.

Og netop deltagelsen af Gates Foundation giver konspirationsteorien yderligere næring.

Bill Gates er nu blevet til bioterrorist på sociale medier

Gates Foundation er nemlig grundlagt af milliardæren Bill Gates og hans kone.

Samtidig advarede Bill Gates i et interview i november 2021 ifølge de britiske medier The Standard og The Independent om, at verdenssamfundet må være forberedt på fremtidige pandemier og koppeterrorangreb.

Det har nu fået ordene Bill Gates og bioterrorist til at trende på blandt andet Twitter, skriver det amerikanske medie Forbes.

Bill Gates er af konspirationsteoretikere også længe blevet beskyldt for at have en aktie i udbruddet med coronavirus, fordi han ifølge flere konspirationsteorier skal have placeret mikrochips i coronavaccinen for at kunne være i stand til at spore folk.

Frygt for koppeangreb var reel efter 9/11

En frygt for et terrorangreb med blandt andet kopper er ikke nyt.

Den var i virkeligheden meget reel i månederne efter terrorangrebet på World Trade Center 11. september 2001, hvor der blev sendt pulverbreve med miltbrand. Eksperter mente dengang, at kopper kunne blive det næste sandsynlige biologiske våben.

For kopper har tidligere været brugt til terrorangreb, skriver den danske professor og overlæge ved Statens Serum Institut, Anders Fomsgaard, i sin bog 'Det er bare en virus' fra 2019.

Kopper blev blandt andet brugt af den engelske hær mod de amerikanske indianere i Nordamerika i 1753-1769 under den fransk-indianske krig. Og 15. juli 1971 testede den sovjetiske hær 400 gram koppevirus spredt med en eksplosion over øen Vozrozjdenija i Aralhavet i det tidligere Kasakhstan, hvor flere blev smittet.

- Hvorfor kopper? Fordi det er let at sprede, og der kun skal en meget lille dosis virusmateriale til for at smitte mange, som derefter smitter videre fra person til person, skriver professoren i bogen.

Øvelsen er netop dét: en øvelse

Men det scenarie, der bliver beskrevet i øvelsen, er altså netop det: en øvelse og ikke en planlagt virkelighed, understreger flere eksperter.

Eller som biologisk professor ved Washington Universitet i Seattle i USA Carl T. Bergstrom skriver på Twitter i tilfælde af, at det med hans ord ikke er tydeligt, at sundhedsmyndigheder prøver at foregribe mulige fremtidige trusler:

- For eksempel. Vidste du, at en rapport fra 1978 fra den amerikanske regering detaljeret beskrev risikoen for et katastrofalt udbrud fra Mount Saint Helens. Det var to uger før, at toppen af vulkanen blev blæst af og dræbte 57 mennesker, skriver han.

Han fremhæver samtidig, at han og mange andre eksperter, der har kendskab til denne virustype, i årtier har understreget en mulighed for stigende smittespredning med abekopper.

Lidt ligesom flere eksperter inden pandemien med corona i september 2019 påpegede, at verden var håbløst uforberedt på en pandemi, der formentlig ville blive med influenza.

Virussen er kendt, og der findes vacciner og godkendt medicin

Fra den danske professor i immunologi ved Københavns Universitet Jan Pravsgaard Christensen lyder det, at det var sund fornuft, når Sundhedsstyrelsen i sidste uge gjorde praktiserende læger og skadestuer opmærksomme på, at en sjælden virus cirkulerer i andre lande.

- Sidste gang blev vi taget med bukserne nede og kom for sent i gang. Det har vi heldigvis lært af. Det er ikke det samme som at råbe, at der er tale om en ny coronavirus, og jeg har svært ved at forestille mig, at det er abekoppevirus, der skal sende os ud over stepperne, siger han til TV 2.

Han fremhæver desuden ligesom Anders Fomsgaard, at abekoppevirussen er kendt, og at der findes vacciner og godkendt medicin.

Vigtigst af alt har abekoppevirussen en lang inkubationstid på mellem en og tre uger, men det er først, når der kommer små blærer, der brister, at virussen smitter.

- Blærerne kommer oftest først i ansigtet, så man kan se det, siger Anders Fomsgaard til TV 2.

Ingen tilfælde i Danmark endnu

Sundhedsmyndighederne i flere europæiske lande har advaret om abekopper, fordi det er første gang, at der er smittespredning i europæiske lande, ligesom det er usædvanligt, at der sker smitte mellem mennesker i flere lande samtidig.

Abekopper er en zoonose, der kan smitte fra dyr til mennesker, men som ikke smitter nemt mellem mennesker.

Også flere førende eksperter kalder smitten med abekopper i Europa for foruroligende.

Det gælder blandt andet hollænderen Marion Koopmans, der er leder af viroscience ved Erasmus Universitetet i Rotterdam, og som har rådgivet WHO under coronapandemien.

Der er endnu ikke fundet tilfælde af abekopper i Danmark.