Fire mennesker er blevet skudt og dræbt i en bygning på et hospitalsområde i byen Tulsa i den amerikanske delstat Oklahoma.

I alt er fem mennesker døde, heriblandt gerningsmanden, som tilsyneladende tog livet af sig selv. Der er tale om en mand mellem 35 og 40 år.

Det oplyser politiet ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Ifølge vicepolitichef i Tulsa Eric Dalgleish menes ofrene at være både ansatte og patienter.

Bevæggrund stadig ukendt

Skyderiet fandt sted onsdag eftermiddag lokal tid, da en mand bevæbnet med en riffel og en pistol af indtil videre ukendte årsager åbnede ild på anden etage i hospitalsbygningen.

Da betjente nåede frem til stedet, "fandt de et par mennesker, der var blevet skudt", fortæller politichef Richard Meulenberg.

- Et par andre var allerede døde på det tidspunkt, siger han ifølge Reuters.

- Vi fandt også ham, som vi mente og stadig mener er gerningsmanden, da han havde en lang riffel og en pistol på sig, tilføjer han.

Politiet i Tulsa skrev i et opslag på Facebook kort før klokken 18.00 lokal tid, at gerningsmanden var død uden at oplyse hvordan.

- Betjente er i færd med at undersøge alle lokaler i bygningen for at tjekke for yderligere trusler, oplyste politiet i opslaget ifølge nyhedsbureauet AP.

- Vi ved, at der er adskillige sårede og potentielt adskillige døde.

Det er endnu uvist, hvor mange sårede der er tale om.

Sker få dage efter skoleskyderi

Skyderiet finder sted kun otte dage efter et skoleskyderi i Uvalde i delstaten Texas. Her gik en 18-årig mand ind på en skole og skød og dræbte 19 børn og to lærere.

Politichef Richard Meulenberg beskriver gerningsstedet som "katastrofalt", skriver AP.

Campus på hospitalet Saint Francis Health System gik i lockdown onsdag eftermiddag lokal tid som følge af situationen i Natalie Medical Building. Denne bygning huser et ambulant operationscenter samt et brystsundhedscenter.

Det Hvide Hus oplyser ifølge Reuters, at præsident Joe Biden er orienteret om skyderiet.

Nomineret til Årets CIO 2022: På to år har Klaus Larsen sat gang i udrulning af et nyt EPJ-system til titusindvis af medarbejdere i regionen - samtidig med, at medarbejdere har været hjemsendt og sygehusene har kæmpet mod en global pandemi.

Den sidste partilederdebat inden folkeafstemningen om forsvarsforbeholdet onsdag blev tirsdag aften afholdt på DR.

Her fyldte situationen i Ukraine igen, og statsminister Mette Frederiksen (S) tror, at en eventuel fredsbevarende styrke i Ukraine efter krigen vil være i EU-regi.

- Hvis vi har et forbehold i den situation, så vil Danmark ikke kunne deltage. Det vil jeg synes, er ærgerligt, og jeg vil faktisk også synes, at det er forkert, siger hun i indledningen af debat.

Vil hjælpe med minerydning

Venstre-formand Jakob Ellemann-Jensen nævner senere konkret minerydning, som han ser, Danmark skal deltage i, når krigen er forbi i Ukraine.

- Vi ved, at russerne minerer Ukraine helt vildt. Det er verdens kornkammer det her. De minerer overalt i Ukraine. Det skal vi da være med til at forhindre, at mennesker bliver slået ihjel af, siger Ellemann-Jensen.

I slutningen af debatten vender Mette Frederiksen igen tilbage til emnet.

- Nu har vi tidligere talt om minerydning. Det er ikke så lang tid siden, at jeg var i Ukraine. Russerne smider miner over det hele, ødelægger eksporten af fødevarer og slår mennesker ihjel. Det er et sted, hvor det vil være naturligt for Danmark at engagere sig, siger statsministeren.

De to partiledere anbefaler begge et ja til at afskaffe EU-forsvarsforbeholdet. På den modsatte side står blandt andre Mai Villadsen, politisk ordfører for Enhedslisten.

Enhedslisten: Kan hjælpe uden at afskaffe forbehold

Hun mener, at der sagtens kan hjælpes i Ukraine uden at forbeholdet afskaffes.

- Det gode er jo, at vi kan bidrage og hjælpe i Ukraine allerede i dag. For en måned siden sendte regeringen og Folketinget penge til minerydning eksempelvis.

- Jeg mener også, at vi skal hjælpe med fredsbevarende styrker, men det er der også mulighed for – ikke under EU-flag, men på anden vis, siger Mai Villadsen i en direkte debat med Mette Frederiksen under partilederdebattens indledning.

Både Morten Messerschmidt (DF) og Pernille Vermund (NB) ser hellere, at danske ressourcer prioriteres andetsteds end i EU's militære samarbejde.

- Det eneste, det vil bidrage til, når I trykker på ja-knappen og sender danske soldater afsted, det er, at I tager dem fra, hvor de er i dag, siger Messerschmidt henvendt til partierne, der anbefaler et ja ved folkeafstemningen.

Pernille Vermund pointerer flere gange, at Danmark skal "prioritere vores indsats i Nato-alliancen".

EU's ledere er blevet enige om at forbyde to tredjedele af al olieimport fra Rusland.

Forbuddet gælder med øjeblikkelig virkning, og med tiltaget håber politikerne på at fjerne en stor del af Ruslands finansiering af krigen i Ukraine.

Og vi bliver ved olien. Det er nemlig ikke sikkert, at EU kommer i mål med deres ambitioner om at stække Rusland.

Velkommen til dagens overblik.

Købere til russisk olie

Selvom intentionen med den nye sanktionspakke er at ramme Rusland yderligere på pengepungen, er et europæisk forbud ikke lig med, at olien forbliver i den russiske undergrund.

Tværtimod står flere andre lande på spring for at få fat i Ruslands vigtige råstofressource.

For i øjeblikket sælger russerne deres råvarer billigt, og det gør, at andre lande har mindre skrupler ved at modtage olien. Og netop nu er rekordstore mængder råolie på vej til blandt andet Kina og Indien.

Væn dig til dyr benzin

Herhjemme får EU's sanktionspakke til gengæld en effekt, for behovet for olie er ikke blevet mindre, og EU-landene skal nu i stedet finde den andre steder.

Hvor man ved årsskiftet kunne rulle ind på en Circle K-tankstation og fylde bilen op for 12,69 kroner per liter, skulle forbrugeren mandag af med 17,49 kroner – det højeste nogensinde.

Og danskerne kan godt begynde at vænne sig til de høje benzinpriser, for de er kommet for at blive. Det vurderer råvareanalytiker i Danske Bank Jens Nærvig Pedersen.

Gazprom lukker for gassen til Ørsted

Det russiske gasselskab Gazprom indstiller leverancen af gas til Ørsted fra i morgen, 1. juni, oplyser det danske selskab.

Årsagen skal findes i, at Gazprom kræver, at Ørsted skal betale for gasleverancerne med rubler, hvilket Ørsted ikke ønsker.

Danskerne skal dog ikke frygte, de ikke kan tænde for varmen i morgen, for de europæiske lande har forberedt sig på situationen og lavet aftaler om solidaritet, siger Ørsteds direktør, Mads Nipper.

Heller ikke TV 2s erhvervskommentator, Ole Krohn, forventer, at det for alvor vil ramme Danmark. Allerede fra næste år forventes det nemlig, at Tyrafeltet, der i øjeblikket er under restaurering, igen kan begynde at levere gas.

Ny SAS-nedtur

Det er ikke kun privatborgere, der kan mærke de høje brændstofpriser. Det kan de også i luftfartsbranchen, hvor SAS i andet kvartal har tabt 1,1 milliarder kroner.

Regnskabet er egentligt en forbedring på 700 millioner kroner i forhold til samme periode sidste år, men altså fortsat et milliardtab.

Nedturen på bundlinjen sker, på trods af at virksomheden har oplevet stigende indtægter fra passagerer, som de har haft mere end fire gange så mange af i forhold til sidste år.

Dom i sag om irakiske fanger

I november 2004 rykkede godt 350 soldater ud fra Camp Danevang for at støtte britiske styrker og irakiske styrker i Operation Green Desert. Her blev en række mænd taget til fange og overdraget til de irakisk myndigheder.

Efterfølgende lagde 23 irakere sag an mod Forsvarsministeriet med påstand om, at de var blevet udsat for overgreb – heriblandt slag og spark.

Da sagen kørte i landsretten i 2018, blev 18 irakere tilkendt en erstatning, men i dag har Højesteret slået fast, at Forsvarsministeriet ikke kan gøres ansvarlig for behandlingen af mændene, mens de var i irakisk varetægt.

Ingen danske soldater deltog i mishandlingen, men irakerne mente, at Danmark var medansvarlig, fordi de burde have vidst, at der var en risiko for, at de ville blive udsat for inhuman behandling.

***

Det var dagens overblik på en dag, hvor WHO foreslår, at politikere verden over behandler cigaretfiltre som engangsplast fremover og forbyder dem på samme måde, som plastiksugerør og engangsbestik er blevet forbudt i flere lande.

Problemet er, at de indeholder mikroplast, som er svært nedbrydeligt i naturen og udgør den næsthøjeste form for plastikforurening for verdensplan.

Vi læses ved i morgen. Rigtig god aften.

Statsminister Mette Frederiksen (S) var tirsdag til topmøde i EU, hvor krigen i Ukraine var på dagsordenen.

Mette Frederiksen fortalte på et pressemøde efter topmødet, at man havde drøftet, hvordan man kunne bremse krigen og hjælpe ukrainerne.

På topmødet er EU-landene blevet enige om en sjette sanktionspakke som et af tiltagene for at presse russerne.

- Ved udgangen af året vil der være sat en stopper for 90 procent af europæisk import af russisk olie, lyder det fra statsministeren.

Overvejelser om yderligere sanktioner

Mette Frederiksen sagde desuden, at der er overvejelser om yderligere sanktioner fra europæisk side i bestræbelserne på at presse Rusland.

Siden krigen begyndte 24. februar, har Danmark og resten af Europa været ramt af prisstigninger på blandt andet benzin og fødevarer. Og de nye sanktioner kan betyde endnu højere benzinpriser.

Ifølge Mette Frederiksen er der ikke nogen vej udenom, hvis ønsket er, at Ukraine vinder krigen.

- Der har heldigvis hele vejen igennem været meget bred opbakning i Danmark til, at vi skal køre hårde sanktioner mod Rusland. Det regner jeg også med, der er fremadrettet, selvom hver enkelt dansker og europæer begynder at kunne mærke det på pengepungen, siger Mette Frederiksen.

Ungarn gjorde modstand

Den olie, EU er blevet enig om at blokere for, er den, der kommer via skibe. Der bliver ikke blokeret for den olie, der kommer via rørledninger, fordi Ungarn har gjort modstand over det under forhandlingerne.

Ifølge TV 2s reporter Olav Christensen, der dækker topmødet fra Bruxelles, var der glæde over aftalen.

Han fortæller, at der var en frygt blandt regeringslederne for, at de ville komme ud af topmødet uden en aftale.

- Det kommer til at gøre rigtigt ondt på den russiske stat, som får en betydelig del af sine indtægter fra salg af olie til EU, siger han.

Og selvom Ungarn modsatte sig dele af aftalen, lykkedes det altså alligevel at blive enig om nye sanktioner.

- Når det gælder sanktioner mod Rusland, så er det noget, der er rykket så højt op på listen af prioriteter, at man siger, at dem gennemfører man uanset hvad, siger Olav Christensen.

Den 1. juni ændres de japanske indrejseregler, så landet igen kan besøges af turister fra udvalgte lande.

Der er dog fortsat indrejseforbud for alle turister fra hele Europa, herunder Danmark og visumkrav for alle andre danske rejsende.

Japan genåbner i første omgang landet for turister fra 98 lande og regioner.

Det oplyser den japanske regering, som dermed åbner landet efter to år uden adgang for turister.

Kun adgang for turister på arrangerede ture

Beslutningen er taget, efter at regeringen i sidste uge meddelte, at den som en test ville lade små grupper af turister fra udvalgte lande besøge Japan.

Selv om der åbnes, bliver turister kun tilladt, når de er en del af arrangerede ture for turister.

Arrangørerne bag turene får ansvaret for at sikre, at turisterne overholder Japans coronakrav.

For eksempel er mundbind påkrævet nærmest overalt, ligesom der også stadig er andre krav, som skal bidrage til at holde coronasmitten nede.

Negativ coronatest påkrævet

Japan udvider også antallet af lufthavne, som må tage imod fly fra udlandet. Dermed kan man som turist nu flyve til syv forskellige japanske lufthavne.

Alle, der vil til Japan, skal have en negativ coronatest før ankomst. Og mange skal testes igen, efter at de er nået frem. Dog kan personer fra visse lande, som har fået tre vaccinestik, slippe for den ekstra test efter ankomst.

De slipper også for karantæneperioden på tre dage, som vil gælde visse grupper.

De nye regler betyder imidlertid ikke, at Japan åbner helt for turist-sluserne. Landet planlægger at tillade adgang for 20.000 om dagen.

Japans premierminister, Fumio Kishida, har sagt, at han ønsker at lempe grænsekontrollen. Men det ventes at ske langsomt, fordi der i befolkningen er stor opbakning til de nuværende restriktioner.

Japan havde i 2019 31,9 millioner udenlandske turister. Og landet var godt på vej mod sit mål om 40 millioner turister i 2020, før pandemien ramte.

Shanghai vil onsdag bevæge sig ind i en mere normal hverdag efter måneder med corona-nedlukning, når butikker og indkøbscentre får lov at genåbne.

Det oplyser viceborgmester i den kinesiske storby, Zong Ming, på et pressemøde tirsdag.

Folk i områder med "lav risiko" får også lov at vende tilbage til job.

Togtrafikken vil desuden genoptage normal drift fra onsdag, mens antallet af indenrigsindflyvninger fra byen vil stige, siger viceborgmesteren.

Zong Ming tilføjer, at bystyret vil se på at justere passagerbegrænsninger i togene.

To måneder lang nedlukning slutter

Dertil vil spillesteder kunne tage imod 75 procent af sin kapacitet. Deltagerne skal fremvise en negativ pcr-test, der er under 72 timer gammel, for at komme ind.

Byen med de 25 millioner mennesker offentliggjorde en ende på sin to måneder lange nedlukning mandag.

Siden begyndelsen af april har Shanghai haft strenge coronaregler som følge af det største udbrud i Kina siden begyndelsen af pandemien.

I et forsøg på at bekæmpe smitten har alle beboere i perioder været tvunget til at blive indendørs i bydele med smitte.

Kinas kompromisløse "nul-covid"-politik har betydet, at hundreder af millioner borgere har været under forskellige restriktioner.

Samtidig har man i resten af verden løftet restriktioner med tankegangen om, at man skal lære at leve med virusset.

Strategien har blandt andet betydet lukning af grænser, langvarige karantæner, massetest og hurtige, målrettede nedlukninger.

Data viser, at nedlukningen i Shanghai har haft alvorlige følger for økonomien i byen, som bliver anset for en af Kinas vigtigste industribyer.

Dansk økonomi skrumpede en lille smule - helt præcist med 0,1 procent - i årets første tre måneder.

Det viser Danmarks Statistiks nationalregnskab, der indeholder bruttonationalproduktet (bnp). Bnp er et udtryk for størrelsen af et lands økonomi og er det mest anvendte nøgletal til at måle det.

Dermed bekræfter nationalregnskabet, hvad tidligere indikatorer har vist.

Høje priser trak forbruget ned

Danmarks Statistik noterer sig, at der i de første tre måneder i år var et fald i husholdningernes forbrug, der falder sammen med, at priserne er steget særligt på energi og fødevarer i samme periode.

Der er dog også andre faktorer på spil. Eksempelvis har husholdningerne brugt næsten 20 procent mindre på at anskaffe sig køretøjer såsom biler. Her er der i høj grad tale om problemer med levere biler til kunderne.

Samtidig dækker første kvartal også over januar, hvor der stadig var corona-restriktioner på nogle dele af samfundet.

Det kan aflæses i, at husholdningerne har brugt færre penge på tjenester.