Konsekvenserne ved rygning stopper ikke ved det sundhedsmæssige. Også miljøet lider enorme skader, hver gang en cigaret bliver fremstillet, røget og skoddet.

Det slår en ny rapport fra Verdenssundhedsorganisationen, WHO, fast tirsdag.

Ifølge WHO står produktionen og forbruget af tobak for tab af otte millioner menneskeliv, 600 millioner træer, 200.000 hektar jord og 22 milliarder ton vand hvert år.

Dertil kommer, at produktionen frigiver 84 millioner ton CO2 til Jordens atmosfære, lyder det i rapporten, der er udgivet i forbindelse med Verdensdagen for ingen tobak.

- Industriens CO2-aftryk fra produktion, forarbejdning og transport af tobak svarer til en femtedel af den CO2, der produceres af den kommercielle luftfartsindustri hvert år, lyder det i rapporten.

Ender i havene og på gaden

Ifølge WHO-chef Rüdiger Krech indeholder tobaksprodukter mere end 7000 giftige kemikalier, der frigives i miljøet, når de smides væk.

- Omkring 4,5 milliarder cigaretfiltre ender i havene, i floder, på gaden og på strandene hvert år, siger Rüdiger Krech.

Han tilføjer, at regningen for oprydning af cigaretskodder næsten altid betales af skatteyderne frem for tobaksindustrien.

'Hold industrien ansvarlig'

WHO-rapporten opfordrer landene til i højere grad at holde industrien ansvarlig for oprydningen.

WHO anbefaler samtidig et forbud mod cigaretfiltre, der ifølge verdensorganisationen indeholder mikroplast.

Mikroplast er svært nedbrydeligt i naturen og udgør den næsthøjeste form for plastikforurening for verdensplan.

Dertil er filtrenes sundhedsmæssige fordele endnu ikke bevist ifølge WHO.

WHO foreslår, at politikere verden over behandler cigaretfiltre som engangsplast fremover og forbyder dem, ligesom plastiksugerør og engangsbestik er blevet forbudt i flere lande.

Tusindvis af steder i landet kan være forurenet med de sundhedsskadelige fluorstoffer kendt som PFAS.

Det viser en kortlægning af Danske Regioner, skriver Politiken tirsdag. 14.607 steder i Danmark bør undersøges, lyder det.

- Hvis stofferne dukker op i drikkevandet, og grænseværdien bliver overskredet, så er det alvorligt, siger Hans-Jørgen Albrechtsen, som leder sektionen for vandteknologi på Danmarks Tekniske Universitet (DTU), til Politiken.

De farlige fluorstoffer er dog indtil videre kun i få tilfælde blevet fundet i drikkevand.

Det er Danske Regioner, der har ansvaret for jordforurening i Danmark, og som derfor også står for rensningen, i de tilfælde hvor der ikke kan uddeles et konkret ansvar for forureningen.

Forventer mange nye PFAS-fund

Næstformand for Danske Regioner Stephanie Lohse (V) siger til Politiken, at hun forventer, at PFAS vil dukke op på en stor del af de 14.607 lokaliteter, der er under mistanke.

Det skyldes, at man indtil videre har fundet PFAS-forurening på lidt over 80 procent af de omkring 1100 grunde, som man allerede har tjekket.

PFAS er en samling af fluorholdige, miljøskadelige kemikalier. Det mest kendte er PFOS. Kemikalierne var tidligere populære i produktionen af bygningsmaterialer, fordi stofferne er brandhæmmende.

I dag er det generelt forbudt at anvende PFAS. Stoffet findes dog stadig i mange bygninger.

PFAS-stofferne er så udbredte i miljøet, at ethvert barn i Danmark fødes med dem. Gennem livet ophober stofferne sig i blod og organer og øger risikoen for blandt andet kræft og hormonforstyrrelser.

I foråret 2021 kom det frem, at PFOS havde spredt sig fra en brandskole i Korsør til en nærliggende mark.

Her gik køer fra Korsør Kogræsserforening i årevis og indtog stoffet gennem græsset. Giften spredte sig til aftagerne af oksekødet.

Der blev taget blodprøver af kogræsserforeningens medlemmer, og de viste stærkt forhøjede værdier af PFOS.

Zenia Rasmussens liv ændrede sig markant for mindre end fem år siden. En dag begyndte det først at krible under fødderne, og hurtigt bevægede det sig op i venstre ben.

Mens hun snakkede med en læge på hospitalet, mistede hun følelsen i hænderne. Hvad lægerne først troede var en blodprop, viste sig at være sklerose.

- Jeg vidste ingenting om sklerose, så jeg forbandt den meget hurtigt med ALS og troede, jeg skulle dø, fortæller hun i ’Go’ aften LIVE’.

Zenia Rasmussen var netop blevet mor til datteren Zia, men med ét kunne hun ikke længere bære hende, føle om hun var kold eller varm eller mærke hendes bløde hud.

I stedet lå hun lammet i hospitalssengen med Zia ved sin kind og forestillede sig, at hendes lille datter skulle skubbe hende i kørestolen.

Men Zia blev Zenia Rasmussens motor - først som passager i en babyjogger, efterfølgende som drivkraft i halv- og helmaratons og snart fire dage i de berømte Tour de France-bjerge.

En hård kamp

Zenia Rasmussen kendte næsten ikke til sklerose, før hun selv fik diagnosen, og hun var ikke opmærksom på, at hun kunne få professionel hjælp.

I stedet begyndte hun selv at gå med Zia i en babyjogger, og på en måned nåede hun op på mere end 500 kilometer.

- Som kilometerne kom ind på kontoen, kunne jeg bevæge mine ben mere og mere ved egen drivkraft, forklarer hun.

Ved siden af al træningen kæmpede Zenia Rasmussen dog en næsten umulig kamp mod sin krop.

Hun havde balanceproblemer, utallige infektioner, svært ved at tale og høre, føleforstyrrelser og brændende ben og fødder.

På trods af det gennemførte hun efter bare et halvt år et halvmaraton i København, og selvom hun dengang tænkte, at hun aldrig ville gøre det igen, blev hun ved med at løbe maraton- og halvmaratonløb.

- Hver gang jeg løb et halvmaraton på det tidspunkt, havde jeg to til tre timer, hvor jeg kunne tale fuldstændig rent med min datter. Jeg havde ikke nogen smerter, og så blev det et drug, lyder det.

Selvom løberiet var hårdt og ensomt for Zenia Rasmussen, blev hun ved med at snøre løbeskoene i regn og frost - for at kunne tale med Zia.

Fra løbesko til cykelsko

For Zenia Rasmussen er det blevet til mere end 100 maraton- og halvmaratonløb i ind- og udland, siden hun fik konstateret sklerose i 2017.

Hård træning holder nemlig sygdommen i skak for hende.

Men den massive træning har også sat sit præg på hendes krop.

Det ekstreme slid har medført, at hun er blevet opereret i både hofter og knæ, og det har fået hende til at erstatte den nødvendige løbetræning med cykling.

Og cyklingen er hun ikke bare kommet til at elske. Den har også forbedret hendes balance i venstre side, som hun har kæmpet med, forklarer hun.

Om to uger tager hun til Frankrig med Scleroseforeningens cykelhold ’Cykelnerven’, hvor hun skal cykle fire dage i Tour de France-bjergene for at samle ind til blandt andet forskning inden for sklerose.

- Det er fantastisk. Jeg glæder mig. Med et positivt sind kommer man også langt. De fleste siger til mig, at de ikke fatter, hvor jeg får kræfterne fra, men jeg har ikke noget valg, lyder det.

Ny medicin

Turen til de franske alper er i høj grad et resultat af hård træning og et ualmindeligt drive, men en nyere medicin mod sklerose har også gjort en stor forskel for Zenia Rasmussen både fysisk og kognitivt.

Efter to års sygdom fik hun en ny type medicin, som dæmpede hendes immunforsvar.

Sklerose skyldes nemlig en fejl i immunsystemet, så kroppen selv går til angreb på nervecellerne i centralnervesystemet.

Det er langt fra alle sklerosepatienter, der kan tåle præparatet, hun fik. Og Zenia Rasmussen er klar over, at mange sklerosepartienter på grund af sygdommen aldrig vil kunne det, hun kan.

- Jeg var heldig, og jeg er heldig. Bare fordi jeg kan, betyder det jo ikke, at andre kan, siger hun.

Vil inspirere

I dag er Zenia Rasmussen medicinfri, og hendes immunforsvar er så stærkt, at hun ikke længere behøver at frygte for at dø af corona eller lungebetændelse, som hun gjorde for bare et år siden.

Hun synes selv, at hun har det godt. Hun kan arbejde, være i større forsamlinger, og vigtigst af alt kan hun være den mor for Zia, som hun ønsker at være.

Spørger man Zenia Rasmussen, om hun har accepteret sygdommen, er svaret "nej".

- Men jeg græder ikke over det, tilføjer hun.

På sigt drømmer hun om at gennemføre en ironman.

Om det kan lade sig gøre, ved hun ikke, men ”det er noget, hun gerne vil gøre for sig selv”, forklarer hun.

Lige nu håber hun, at hendes historie og kamp kan inspirere andre.

- Jeg håber, at andre tænker, at hvis Zenia kan, så kan jeg også. Om det er at rejse sig fra en kørestol og gå to skridt eller et maraton, er lige meget. Succes er forskelligt for person til person, slutter hun.

Se hele indslaget med Zenia Rasmussen i 'Go' aften LIVE' på TV 2 PLAY

Fra i morgen risikerer Ørsted, at russerne lukker for gassen. Det danske energiselskab er dog forberedt på den situation, lyder det.

I Frankrig giver danske Holger Rune den stadig fuld gas på grusbanerne.

Velkommen her til dagens overblik.

Rune overgår Ulrich

Holger Rune leverede i dag en af dansk tennishistories helt store præstationer i Grand Slam-turneringen French Open, hvor han slog græske Stefanos Tsitsipas, som ligger nummer fire på verdensranglisten.

Dermed er den 19-årige nordsjællænder klar til den franske grusbaneturnerings kvartfinale i herresingle. Det har ingen anden dansk tennisspiller opnået før ham.

Den dansker, der senest har været tættest på, er i dag 93 år. Det var helt tilbage i 1959, at Torben Ulrich henrykte med sit smukke spil og nåede fjerde runde i turneringen. Men i modsætning til Holger Rune blev det endestationen for den danske multikunstner.

Lavrov kommenterer Putins helbred

Længe har rygterne svirret om Vladimir Putin. Nu har den russiske udenrigsminister kommenteret påstandene om præsidentens skrantende helbred.

Rygterne har stået på meget længe og fik blandt andet ny næring i maj, da chefen for Ukraines militære efterretningstjeneste påstod, at Putin har flere alvorlige sygdomme, heriblandt kræft. Men det passer ikke, siger Ruslands udenrigsminister til den franske tv-station TF1.

- Jeg tror ikke, at fornuftige mennesker kan se tegn på nogen form for sygdom hos denne person, sagde Sergej Lavrov.

Sygdomsrygter er dog ikke Ruslands eneste hovedpine. Ifølge oplysninger fra den britiske efterretningstjenester døjer militæret med mytteri blandt styrkerne i Ukraine.

Hvad kampvogne kan fortælle om EU’s forsvarssamarbejde

Krigen i Ukraine har i høj grad bragt EU’s forsvarssamarbejde på dagsordenen – ikke mindst i Danmark, hvor vores forsvarsforbehold lige om lidt er til folkeafstemning.

En af de store udfordringer for samarbejdet er, at EU-landene benytter sig af mange forskellige våbensystemer, påpeger eksperter. Det gør det sværere at samarbejde om både øvelser og missioner, lyder det.

Så mens EU tilsammen har næsten lige så mange soldater som USA, er det amerikanske forsvar langt mere avanceret og mobilt. Eksempelvis råder EU-landene over 17 forskellige typer kampvogne. USA har én.

Om det er bedst for Danmark at afskaffe eller beholde forbeholdet, afgør vælgerne på onsdag. Læs her, hvad partierne mener.

Priser stiger stadig

Man kunne mene, at priserne på mælk, smør og andre af dagligdagens fornødenheder allerede er steget mere end rigeligt. Men man skal ikke forvente, at det får priserne til at falde lige foreløbigt.

I detailhandlen – altså dér, hvor forbrugsvarer sælges direkte til forbrugerne – er forventningen nemlig, at priserne fortsat vil stige for kunderne.

Danmarks Statistik har spurgt virksomhederne i detailhandlen, og her svarede 60 procent, at de forventer at hæve salgspriserne de næste tre måneder.

Dansker husker tydeligt vanvittige franske fans

Den seneste tid har europæisk fodbold været ramt af en række baneinvasioner, hvor tilskuerne har stormet banen efter afgørende kampe. Ofte i ren eufori, men nogle gange også i vrede.

Det sidste så vi et skræmmende eksempel på i går, da den franske traditionsklub Saint-Étienne rykkede ud af den bedste række, hvorefter klubbens fans invaderede banen og angreb egne spillere med romerlys.

Danske Andreas Laudrup har spillet i klubben, og selvom det kun var et halvt år, nåede han at få et tydeligt indtryk af tilhængernes vilde passion og ekstreme fankultur – der eksempelvis var med til at diktere, hvor han måtte bosætte sig. Det fortæller han om i artiklen her.

Dog oplevede han aldrig noget så voldsomt som de ”katastrofale scener”, som han kunne se på tv søndag, hvor 19 personer kom til skade.

Det danske medicinalselskab Bavarian Nordic har indgået aftaler med flere lande om at levere koppevacciner.

Det skriver selskabet i en fondsbørsmeddelelse mandag aften, men holder dog igen med aftalernes præcise indhold.

Leveringen af koppevaccinen sker med henblik på at sikre tilstrækkelige forsyninger til at imødekomme de unavngivne landes behov for vaccination af personer, der er i risikogruppen for at blive smittet med abekopper.

Abekopper er en virussygdom. Den kan blandt andet give feber og udslæt med hvide blærer.

Den seneste tid har den spredt sig over de europæiske grænser. I Danmark er der indtil videre bekræftet to tilfælde.

Kun godkendt til kopper

I Europa er den danske vaccine kun godkendt til at bekæmpe kopper. Flere steder vil man dog også bruge den mod abekopper.

Aftalerne betyder, at selskabet opjusterer sine forventninger til regnskabsårets omsætning, fremgår det af meddelelsen.

Nu forventer man af omsætte for mellem 1,4 og 1,6 milliarder danske kroner. Det er 100 millioner mere end tidligere.

Bavarian Nordic har holdt igen med oplysninger om, hvem selskabets kunder er.

Senest gik Storbritannien dog offentligt ud og sagde, at man have købt 20.000 danske koppevacciner.

Foreløbig er Bavarian Nordics vaccine kun godkendt til brug mod abekopper af de amerikanske og de canadiske myndigheder. Og indtil nu var det kun USA, som havde købt selskabets vaccine til at beskytte sig mod abekopper.

Herhjemme har Sundhedsstyrelsen meddelt, at også den agter at bruge vaccinen til formålet. Man vil tilbyde vaccinen til personer, der har været i nær kontakt til smittede.

Tirsdag oplyste Bavarian Nordic, at man planlægger at søge om godkendelse til, at vaccinen må bruges mod abekopper i hele EU.

Det er tilsyneladende historien, der nægter at gå i sig selv. Eller dø.

Historien om Vladimir Putin som en dødsmærket, kræftsyg patient, der leder og regerer et land i krig.

I weekenden fik rygterne om den 69-årige præsidents vakkelvorne helbred ny næring, da fire britiske medier kunne citere en tidligere ansat i den russiske efterretningstjeneste for at kalde Putins udløbsdato nært forestående.

Og for et par uger siden betegnede en MI6-efterretningsagent – Christopher Steele – Kreml som et hajfyldt farvand, hvor færten af blod, død og undergang kan spille ind i forskydninger på magtens tinde, fordi Putin er syg.

- Han er konstant omgivet af et hold af læger, lød det fra ham i et interview med mirror.uk.

Christopher Steele har tidligere været involveret i en omdiskuteret efterretningskontrovers om Donald Trumps påståede tætte forhold til Rusland.

Spreder løgne

Rygterne om Putins kritiske helbredstilstand har fulgt krigen i Ukraine som en skygge, siden invasionen tog sin begyndelse 24. februar. Men først nu har inderkredsen omkring Ruslands præsident for første gang valgt at kommentere på den noget nær konstante rygtestrøm.

Det skete, da udenrigsminister Sergej Lavrov søndag på fransk tv kommenterede præsidentens tilstand.

- Jeg tror ikke, at fornuftige mennesker kan se eller finde tegn på sygdom hos præsidenten. Det må de mennesker, som spreder den slags løgne, tage på deres egen samvittighed, lød det fra Sergej Lavrov.

Rusland- og Putin-kenderen Samuel Rachlin ser Sergej Lavrovs reaktion som "interessant".

- At Lavrov kommenterer Putins helbredstilstand er bemærkelsesværdigt. Men sagen er, at rygterne om Putins helbred har været et tema i årevis. Det her vil bare nære og øge spekulationerne, siger TV 2s tidligere korrespondent i Moskva.

Samuel Rachlin peger på, at Putin sidste år begyndte at forandre sin fysiske fremtoning. Hvor Putin tidligere blev afbildet som en muskuløs machomand, var der nu et ældre statsoverhoved, som ifølge lægelige iagttagere kunne være i behandling med store doser af binyrebarkhormon.

Pompøse begravelser

Ikke desto mindre hører en blanding af rygter, hemmelighedskræmmeri og mytedannelse med til personkredsen omkring Ruslands øverste ledelse.

- Da jeg selv var korrespondent i landet, var der masser af ledere med tegn på sygdom og dårligt helbred, siger Rachlin, der både har arbejdet i det tidligere Sovjetunionen og det moderne Rusland frem til 2006.

- Man hørte aldrig noget, men aldrende statsledere som Leonid Bresjnev, Jurij Andropov og Konstantin Tjernenko begyndte jo at dø én efter én. Man kaldte ligefrem perioden for "de pompøse begravelsers tid", husker han.

Fortællingerne om Putins svigtende helbred har svirret ad flere omgange.

I 2015 fordi Putin i en periode ikke havde vist sig offentligt og derfor blev formodet syg. Men også i 2012 var der spekulationer i internationale medier, men dengang lød forklaringen fra pressemedarbejderne i Kreml, at Vladimir Putin var kommet til skade i forbindelse med sin judotræning.

På den baggrund ser Jacob Kaarsbo, der er sikkerheds- og udenrigspolitisk kommentator, ingen grund til at slå alarm over det russiske riges tilstand.

- Jeg antager, at man kan holde Putin i live, hvis der ellers er interesse for det. Ellers så forsvinder han nok, om det så er af helbredsmæssige årsager eller ej. Der kan ske underlige ting, siger Kaarsbo til TV 2.

Isolation en medvirkende årsag

Under krigen i Ukraine har styret i Kreml arbejdet på at bygge et informationsmæssigt skjold. Ikke bare over den "militære specialoperation" i Ukraine, men også i forhold til en præsident, som allerede under coronapandemien begyndte at lufte en ekstra lav profil.

Jeanette Serritzlev, militæranalytiker ved Forsvarsakademiet, peger på adfærdsmæssige ændringer hos Ruslands leder.

- Hvis man ser på Putins adfærd, kan den også sagtens være påvirket af lang tids coronaisolation. Han omgiver sig med færre mennesker og med større afstand. Det behøver altså ikke at være kræft, han lider af, siger hun til TV 2.

Er Ruslands præsident, Vladimir Putin, syg?

Svaret er nej, hvis du spørger landets udenrigsminister, Sergej Lavrov, der søndag stillede op til et interview med den franske tv-station TF1.

Her afviste Lavrov de vedvarende rygter om den russiske leders skrantende helbred.

- Jeg tror ikke, at fornuftige mennesker kan se tegn på nogen form for sygdom hos denne person, lød det fra udenrigsministeren.

Rygterne om Vladimir Putins sygdom har længe floreret. Blandt andet i november 2020, hvor Kreml afviste rygterne ifølge Reuters.

Rygter om kræftsygdom

Chefen for Ukraines militære efterretningstjeneste, generalmajor Kyrylo Budanov, sagde i et interview med det ukrainske medie Ukrainska Pravda 24. maj, at Vladimir Putin ifølge deres oplysninger er syg af kræft.

- Han har flere alvorlige sygdomme, hvor en af dem er kræft, sagde han.

Ifølge Kyrylo Budanov tyder det dog på, at Vladimir Putin har adskillige år tilbage at leve i endnu på trods af sin helbredssituation.

- Han har stadig minimum nogle få år tilbage at leve i. Om vi kan lide det eller ej, så er det sandheden, lød det fra Budanov.

De ukrainske efterretninger om Putins helbred er ikke officielt bekræftet.

Lavrov: Overlader det til folks samvittighed

Det er sjældent, at 69-årige Vladimir Putins helbred bliver kommenteret offentligt fra russisk side. Men Sergej Lavrov gjorde altså en undtagelse søndag.

Her henviste han blandt andet til Putins mange offentlige optrædener i forbindelse med krigen i Ukraine.

I en kommentar fra det russiske udenrigsministerium tilføjede han, at man kan se Putin på skærmen samt læse og høre hans taler.

- Jeg overlader det til samvittigheden hos dem, der spreder sådanne rygter, lød det fra Lavrov.

Vladimir Putin er hyppigt tonet frem på skærmen i diverse russiske medier, siden han sendte tropper ind i Ukraine 24. februar.

Han har ikke selv kommenteret på rygterne om sit helbred.

Knap to måneder efter de første meldinger om akut leverbetændelse af ukendt årsag blandt børn er eksperterne stadig ikke kommet nærmere på, hvorfor børnene bliver syge.

Ifølge de seneste tal fra Verdenssundhedsorganisationen (WHO) er der mellem 5. april og 26. maj konstateret 650 mulige tilfælde, mens yderligere 100 er ved at blive undersøgt.

- Årsagen til denne alvorlige, akutte hepatitis forbliver ukendt og er under undersøgelse, oplyser WHO.

Samtidig er tilfældene mere alvorlige. En højere andel udvikler akut leversvigt sammenlignet med tidligere tilfælde af akut hepatitis hos børn.

Indtil videre har mindst 38 børn haft brug for en levertransplantation, mens 9 er døde.

I Danmark er der konstateret syv mulige tilfælde – ingen af de danske børn har haft brug for en levertransplantation.

Der er ikke noget klart billede

Der er flere årsager til, at eksperterne fortsat er på bar bund, men den altovervejende er, at der endnu ikke har tegnet sig et klart billede blandt de syge børn.

Samtidig ser der heller ikke i langt de fleste tilfælde ud til at være en forbindelse mellem sagerne.

Fra Storbritannien, USA og WHO lød det i starten af maj, at meget tydede på, at adenovirus, der er en kendt og almindelig virus blandt børn, kunne være den mulige årsag.

Men brikkerne passede stadig ikke, da heller ikke adenovirus plejer at forårsage akut leverbetændelser blandt børn, men derimod blandt andet forkølelse og milde maveproblemer.

Det fik flere eksperter til at pege på coroanvirus som en mulig årsag.

Nogen tester positiv for adenovirus, andre for corona

Problemet er imidlertid, at mens nogle børn er testet positiv for adenovirus, er andre ikke – herunder blandt andet de syv danske børn.

Omvendt er nogle børn testet positive for coronavirus eller har haft kendt coronasmitte, mens det ikke er tilfældet hos andre.

Ifølge WHO er der i 181 af tilfældene blevet testet for adenovirus, hvor op til 69,5 procent blev testet positiv.

Giver du steroider til et sygt barn?

Will Irving, britisk virolog

I 188 af tilfældene er der testet for coronavirus, og her testede 12,2 procent positive. Derudover var der i kun 26 tilfælde undersøgt antistoffer for coronavirus, men det blev der til gengæld fundet i 73,1 procent af de testede tilfælde.

Det fremgår ikke fra WHO, hvor mange af børnene der er testet for både adenovirus og coronavirus.

- SARS-CoV-2 og/eller adenovirus er blevet fundet i en række tilfælde, selvom data rapporteret til WHO er ufuldstændige, oplyser WHO.

Trefjerdedele af tilfældene er fundet hos børn under fem år, og da de derfor endnu ikke har fået tilbudt en vaccine, udelukker eksperterne coronavaccinerne.

Læger er uenige, og forskere kommer med ny hypotese

Der er tilfælde af ukendt og akut leverbetændelse hos børn i hele verden, men størstedelen er i Europa, og 34 procent af tilfældene er i Storbritannien og Nordirland.

Og netop fordi eksperterne stadig er på bar bund, kan eksempelvis de britiske læger ikke blive enige om behandlingen af de indtil nu 222 syge britiske børn, skriver mediet Science.

- Det har vist sig at være uhyre svært at få alle til at blive enige om, hvordan i alverden disse børn skal behandles, siger Will Irving, der er virolog ved Nottingham Universitet.

For der er tale om vidt forskellige behandlinger afhængig af, om årsagen er adenovirus eller eksempelvis en immunreaktion efter coronasmitte.

Ifølge en hypotese, som to forskere har offentliggjort i det anerkendte tidsskrift The Lancet, behøver der imidlertid ikke være tale om det ene eller det andet. De sætter nemlig spørgsmålstegn ved, om der i virkeligheden er tale om, at adenovirus har dannet et farligt parløb med coronavirus, som sætter immunforsvaret løs på leveren.

Forklaringen er kompliceret, men i flere tilfælde i Storbritannien er der tale om adenovirus-undertypen 41, som er kendt for at give maveproblemer.

På samme måde er det kendt, at coronavirus kan give maveproblemer, og ifølge studier tyder det på, at virussen befinder sig i celler i maven i lang tid efter overstået smittet.

Er måden at undersøge i virkeligheden det største problem?

I virkeligheden er det største problem af alle i forhold til at finde en fællesnævner for børnene måske en hel anden: Hvordan de enkelte børn bliver undersøgt og testet.

For der har ikke været en ensartet måde at gøre det på indtil nu – det gælder også blandt tilfældene i hvert enkelt land.

I Storbritannien er der ved konstatering af adenovirus eksempelvis kun i nogle af tilfældene undersøgt, hvilken type adenovirus der er tale om.

Af samme grund opfordrer WHO på det kraftigste til en ensartet indsamling og undersøgelse af prøver, men først nu oplyser organisationen, at den er ved at udvikle en midlertidig vejledning og etablere et netværk af laboratorier for at støtte lande med test.

Vi har sandsynligvis kun set toppen af isbjerget, når det gælder tilfælde med virussen abekopper.

Sådan lyder det nu fra Verdenssundhedsorganisationen, WHO.

Organisationen advarer mod, at de 200 tilfælde af abekopper, der på nuværende tidspunkt er fundet uden for Afrika, måske kun er begyndelsen, skriver The Guardian.

- Vi ved ikke, om vi kun ser toppen af isbjerget, eller der er flere tilfælde, der er uopdagede i lokalsamfund, sagde Sylvie Briand, leder af WHO's epidemi- og pandemiberedskab og forebyggelseschef, fredag under et pressemøde.

Ikke grund til bekymring endnu

Siden Storbritannien første gang rapporterede om et bekræftet abekoppertilfælde 7. maj, er næsten 200 tilfælde blevet rapporteret til FN's Sundhedsagentur i lande langt fra de steder, hvor virussen er endemisk.

På mødet sagde Briand, at vi stadig kun er i begyndelsen, og at WHO ved, at vi vil se flere bekræftede tilfælde i de kommende dage. Men hun understregede samtidig, at der ikke er grund til "panik".

- Det her er ikke en sygdom, som den generelle befolkning skal være bekymret for. Det er ikke covid eller en anden sygdom, der spreder sig hurtigt, siger Sylvie Briand.

En lignende melding har lydt i Danmark, hvor både virologer og sundhedsmyndighederne har manet til ro med meldinger om ikke at frygte virussen.

- Sundhedsmyndighederne forventer ikke udbredt samfundssmitte i Danmark, men vi følger situationen tæt for at være bedst muligt forberedt på en eventuel udvikling i smittesituationen, lød det fra sundhedsminister Magnus Heunicke (S) 23 maj.

Vi har dog set de første tilfælde af abekopper i Danmark, hvor i alt to personer er blevet konstateret smittede med virussen, der faktisk blev fundet første gang i 1958 i København.

De nuværende tilfælde er set i forbindelse med rejser - blandt andet har en mand fået virussen, efter han kom hjem fra en rejse til Gran Canaria.

Sundhedsstyrelsen har oplyst, at man skal være opmærksom, hvis man efter at have været i udlandet eller har været i tæt kontakt med en person, der har været i udlandet, bliver syg med udslæt og blærer på kroppen.

- Abekopper giver blærer, der kan minde om dem, der ses ved skoldkopper, forklarer enhedschef i styrelsen, Bolette Søborg.

Flere smittetilfælde er fundet

Virussen abekopper har tidligere primært været udbredt i Afrika. Det første tilfælde blev konstateret i Storbritannien 7. maj. Her mener sundhedsmyndighederne nu, at der kan være tale om samfundssmitte, oplyser det britiske sundhedsagentur UKHSA.

Der er desuden konstateret tilfælde i blandt andet Storbritannien, Spanien, Portugal, Sverige, Belgien, Holland og Tyskland.

Det største antal smittetilfælde er konstateret i Spanien, Storbritannien og Portugal.

Milde forløb

Myndighederne lægger dog vægt på, at virussen ikke smitter nemt mellem mennesker. Virussen er dog potentielt dødelig, men med en dødelighed på omkring én til tre procent.

Tilsyneladende har de foreløbige tilfælde i Europa været milde, og det kan være karakteristisk for netop denne virustype.

Sundhedsmyndighederne mener, at abekoppevirussen let kan inddæmmes i Danmark. Blandt andet fordi sygdommen ikke smitter i inkubationstiden og er let genkendelig.

Desuden findes der både vaccine, behandlende vaccine og godkendt anti-virus medicin om nødvendigt.