86 dage. Så lang tid skulle der gå, før de sidste ukrainske tropper i havnebyen Mariupol valgte at nedlægge våbnene.

Det sker, efter Ukraines forsvarskommando har bedt de tilbageværende soldater om at stoppe forsvaret af den ellers strategisk vigtige by. Det fortæller kommandør for Azov-bataljonen, Denys Prokopenko, i en video delt på beskedtjenesten Telegram.

- Forsvarskommandoen har givet ordre til, at garnisonens troppers liv og helbred skal reddes, og at forsvaret af byen skal høre inde, siger han og tilføjer:

- På trods af hårde kampe og manglen på forsyninger har vi konstant lagt vægt på de tre vigtigste betingelser for os: civile, sårede og de døde.

Ifølge det russiske forsvarsministerium har russerne allerede fredag aften fuld kontrol over Azovstal-stålværket og dermed Mariupol.

Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, siger dog, at de sidste ukrainske soldater først vil forlade værket i løbet af de kommende dage.

Symbolet på den ukrainske modstand

De seneste dage har flere soldater tilhørende netop Azov-bataljonen overgivet sig til russiske tropper.

Her (i Ukraine, red.) taler man ikke om, at man har opgivet kampen

Claus Borg Reinholdt, TV 2-korrespondent

Soldaterne har holdt til på stålværket, som er blevet kendt verden over som ukrainernes sidste modstandslomme i den ellers russisk belejrede by, mens soldaterne er blevet et symbol på den ukrainske modstand.

Ifølge den russiske forsvarsminister, Sergej Sjojgu, har næsten 2000 ukrainske soldater fra stålværket overgivet sig siden mandag, hvor Ukraine meddelte, at kampmissionen ved værket var overstået.

Ukraine har ikke officielt bekræftet de russiske meldinger om antallet af soldater, der har overgivet sig.

Men de kalder den militære mission for fuldført trods tabet af byen. Det fortæller TV 2-korrespondent Claus Borg Reinholdt, som befinder sig i Kharkiv cirka 400 kilometer derfra.

- De bliver betragtet som helte. Her (i Ukraine, red.) taler man ikke om, at man har opgivet kampen, fortæller han.

Forhalet russernes mission

Årsagen til, at ukrainerne holder fast i, at indsatsen i Mariupol har været vellykket, er, at kampene i byen har forhalet russernes primære mission: at erobre Donbass-regionen.

- Stålværket har tiltrukket så mange russiske soldater, og de har brugt så mange kræfter på at nedkæmpe Azov-soldaterne, derfor har de ikke kunnet kæmpe andre steder i Donbass, siger Claus Borg Reinholdt.

Han tilføjer, at de ukrainske tropper som en konsekvens af fokusset på havnebyen har kunnet slå tilbage andre steder i Donbass-regionen, og derfor har Rusland langtfra nået deres mål.

Men hvor Azov-soldaterne i morgendagens ukrainske aviser vil blive beskrevet som nationalhelte, er historien en helt anden i Rusland.

Usikker fremtid

Ifølge russerne er Azov-bataljonen en nynazistisk militsgruppe. Da præsident Vladimir Putin meddelte, at Rusland havde indledt en invasion i Ukraine 24. februar, legitimerede han invasionen med, at man ønskede at ”afnazificere” Ukraine.

Det mål mener russerne, at de nu er kommet tættere på ved at tage Azov-soldaterne til fange, fortæller Claus Borg Reinholdt.

Samtidig er erobringen af Mariupol en vigtig strategisk sejr for Putin og Rusland, da de nu har en direkte landkorridor fra Rusland til den annekterede Krim-halvø.

Fra russisk side lyder det, at de ukrainske soldater vil blive behandlet efter internationale regler. Det vil sige i henhold til Genéve-konventionen, hvilket betyder, at de skal betragtes som krigsfanger.

- Men det er ikke 100 procent sikkert, at det er sådan, det forholder sig, når vi taler om Rusland, siger Claus Borg Reinholdt.

Derfor er fremtiden for Azov-soldaterne endnu usikker. Flere russiske politikere mener dog, at man ikke skal lade soldaterne indgå i en fangeudveksling, og nogle har endda foreslået, at soldaterne skal have dødsstraf.

Med 20 bekræftede tilfælde og knap 50 mistænkte tilfælde i Europa er sundhedsmyndighederne i europæiske lande begyndt at spærre øjnene op.

Abekopper hedder sygdommen, der giver sig udslag i feber, muskelsmerter og karakteristiske virusbefængte blærer på særligt ansigt, håndflader og kønsorganer.

Og den er velkendt, men ikke på disse breddegrader, og ikke i det antal, der nu er dukket op.

WHO holder hastemøde

Sundhedsstyrelsen i Danmark understreger, at den ikke forventer udbredt smitte med abekopper, og til Ritzau siger overlæge på Skejby Hospital, Eskild Petersen, at der ikke er grund til at frygte sygdommen i Danmark.

Men antallet af tilfælde i Europa er usædvanligt, og det har fået Verdenssundhedsorganisationen, WHO, til fredag at indkalde til hastemøde.

Det er nyt, at der er dannet smittekæder i Europa. Det har vi ikke set før

Eskild Petersen, overlæge, Skejby Hospital

Mindst otte europæiske lande har konstateret smittetilfælde med abekopper. Heriblandt Belgien, Frankrig, Tyskland, Italien, Portugal, Spanien, Storbritannien og Sverige, der ser med alvor på sygdommen.

Sverige har besluttet at klassificere abekopper som en alment farlig sygdom, oplyser den svenske regering fredag.

Betegnelsen omfatter sygdomme, som kan være livstruende, indebære langvarig sygdom eller medføre andre alvorlige konsekvenser.

Hastemødet, som er indkaldt i WHO, er mellem de afdelinger, der rådgiver om smitterisici, som kan udgøre en trussel mod den globale sundhed.

WHO-direktør bekymret for sommeren

Mange vil bide mærke i, at nyhederne om abekopper bærer visse ligheder med den spæde begyndelse af covid-19, men ifølge Reuters maner flere forskere til ro.

Abekopper vil højst sandsynligt ikke udvikle sig til en pandemi, som covid-19, skriver Reuters.

Det er imidlertid ikke det samme, som at sygdommen ikke kan sprede sig, og det frygter WHO's europæiske direktør, Hans Kluge.

- Mens vi går ind i sommersæsonen i Europa med store forsamlinger, festivaller og fester, er jeg bekymret for, at smitten kan accelerere, siger han til Reuters.

Sygdommen kendes bedst på det afrikanske kontinent, men er ikke uset i andre lande. Som regel optræder den dog hos personer, der har rejst i Afrika. Myndighederne i Europa følger udviklingen tæt og mener allerede at have fundet fællestræk mellem smittetilfældene.

Årsagen er uvis

Flere af de smittede er mænd, der har haft seksuel kontakt til andre mænd, det oplyser den britiske sundhedsmyndighed, UKHSA.

- Virussen spredes gennem tæt kontakt, og UKHSA råder individer, især dem, der er homoseksuelle, biseksuelle eller mænd, der har sex med mænd (MSM), til at være opmærksomme på usædvanlige udslæt eller læsioner hvilket som helst sted på kroppen, især deres kønsdele, skriver UKHSA i en meddelelse.

Særligt for flere af de nye tilfælde af abekopper er, at de ikke relaterer sig til rejser i Afrika, og af samme grund er årsagen til udbruddet uvis.

- Det er nyt, at der er dannet smittekæder i Europa. Det har vi ikke set før, siger Eskild Petersen til Ritzau.

Der er imidlertid ikke grund til bekymring, da abekopper er en mere stabil virus end andre former for virusser - eksempelvis coronavirussen.

Flere positive karakteristika

Sygdommen kan være dødelig, men ifølge Sundhedsstyrelsen varer den normalt mellem to og fire uger, og i de fleste tilfælde går den over af sig selv.

Der er to stammer af abekoppevirus. Den ene har en dødelighed på omkring 1 procent, mens den anden stammes dødelighed er op til 10 procent.

Smittetilfældene i Storbritannien er alle af den milde variant. Det står endnu ikke klart, om det også er tilfældet i de andre europæiske lande, skriver Ritzau.

Et andet positivt kendetegn ved abekopper er, at virussen ikke smitter i inkubationstiden. Det betyder, at kun synligt smittede kan viderebringe virussen, og det gør smittede personer lettere at isolere.

Nordkorea har nu mere end to millioner coronatilfælde, fortæller det officielle nyhedsbureau KCNA.

Landet kalder det dog ikke coronatilfælde, men omtaler sygdommen som en ”feber”, der har ramt befolkningen.

Torsdag aften opgjorde KCNA smittetallet siden april til 2,2 millioner ud af en befolkning på 25 millioner – men kun med et samlet dødstal på 65.

Samtidig melder Nordkorea ud, at landet har haft ”gode resultater” med sin bekæmpelse af sygdommen, skriver avisen South China Morning Post.

Den nordkoreanske ledelse har afvist at vaccinere sin befolkning og anbefaler i stedet simple helseråd og let tilgængelig naturmedicin.

Ifølge regeringspartiets avis, Rodong Simnun, er det for eksempel te lavet på ingefær eller kaprifolie eller en drik lavet af birkeblade, der har en smertestillende effekt. Smertestillende piller, der samtidig dæmper feberen, er også en mulighed.

Samtidig anbefales befolkningen også at gurgle hals i saltvand, skriver BBC.

Ifølge nyhedsbureauet KCNA kan det være en ”antiseptisk løsning”:

- Tusind ton salt er sendt til Pyongyang, skriver nyhedsbureauet.

Lukkede grænser

Det var en opsigtsvækkende nyhed, da den nordkoreanske leder, Kim Jung-un, i sidste uge meldte ud, at ”feberen” nu var blevet et alvorligt problem i Nordkorea.

Siden 2020 har landet forsøgt at beskytte sig mod coronasmitte ved at lukke sine grænser til nabolandene Kina og Sydkorea.

Ifølge den officielle propaganda har det betydet, at Nordkorea som et af de meget få lande i verden helt har undgået coronasmitte – og ikke har haft behov for at vaccinere sin befolkning.

Det ændrede sig drastisk med Kim Jong-uns udmelding til befolkningen:

- Spredningen af denne ondsindede epidemi er den mest alvorlige udfordring, der har ramt os siden vores lands grundlæggelse, sagde han i weekenden.

Sygdomstallet stiger hurtigt

Antallet af ”febersyge” er siden gradvist sat op.

Mandag lød tallet på 1,2 millioner syge.

Onsdag, hvor myndighederne meldte ud, at epidemien nu havde taget ”en gunstig drejning”, blev tallet 1,7 millioner meldt ud.

Og torsdag aften lød det officielle tal altså på 2,2 millioner.

Reelt er tallet dog usikkert, da sundhedssystemet uden for hovedstaden, Pyongyang, er svagt, og Nordkorea næsten ikke har coronatestet befolkningen.

Landet har til dato kun foretaget 64.000 coronatests blandt landets 25 millioner indbyggere. Til sammenligning har nabolandet Sydkorea, der har dobbelt så mange indbyggere, foretaget 172 millioner tests, skriver BBC.

Åbner for hjælp

Nordkorea har hidtil afvist at modtage udenlandsk hjælp, selvom både Kina, Sydkorea og det internationale vaccinesamarbejde Covax har tilbudt at levere vacciner til landet.

Sidste år tilbød Kina at levere tre millioner kinesiske vacciner til Nordkorea, men tilbuddet blev afslået.

Et tilsvarende sydkoreansk tilbud er aldrig blevet besvaret, skriver den sydkoreanske avis Chosum Nilbo.

- Nordkorea har endnu ikke udtrykt noget ønske om at tage imod tilbuddet, siger den sydkoreanske genforeningsminister, Kwon Young-se, til avisen.

Avisen skriver imidlertid, at Nordkorea har ændret signaler over for Kina inden for den seneste måned og nu officielt har bedt det store naboland om hjælp.

Det er uklart, om ønsket om hjælp omfatter vacciner, eller om der kun er tale om andre former for medicinsk assistance og rådgivning.

Kim Jong-un har selv lagt vægt på, at det for Nordkorea gælder om at lære af Kinas erfaringer med skrappe nedlukninger – sådan som Kina senest har gennemført i millionbyen Shanghai.

- Vi må lære af det kinesiske kommunistparti og det kinesiske folks avancerede succeser og rige erfaringer fra kampen mod den smitsomme virussygdom, sagde Kim Jong-un på et politbureaumøde 14. maj.

Ifølge den sydkoreanske avis har ti kinesiske eksperter været i Nordkorea siden slutningen af april for at få overblik over smittesituationen og rådgive deres nordkoreanske kolleger.

Alt fungerer, som det skal

Den nordkoreanske regering understreger dog, at samfundet trods smittespredningen fungerer som det skal.

- Den normale produktion opretholdes i de vigtigste industrisektorer og storstilede byggeprojekter skrider frem uden forsinkelse, skriver nyhedsbureauet KCNA.

Nyhedsbureauet understreger endda, at planlægningen af den officielle statsbegravelse af den pensionerede general Hyon Chol Hae heller ikke er påvirket.

De op mod 25 nærhospitaler i fredagens sundhedsaftale skaber allerede forvirring.

Det er misvisende at kalde det et hospital, når man ikke kan have patienter indlagt

Kjeld Møller Pedersen, professor ved Syddansk Universitet

Ifølge den nye aftale skal nærhospitalerne kunne tilbyde sygehusfunktioner, men ingen sengepladser.

Derfor mener sundhedsøkonom Kjeld Møller Pedersen, professor ved Syddansk Universitet, at begrebet "nærhospital" i sig selv er et forkert ordvalg:

- Det er misvisende at kalde det et hospital, når man blandt andet ikke kan have patienter indlagt, siger han.

Svært ved at se forskellen

Planen om at oprette nærhospitalerne er en del af en ny sundhedsaftale, som blev præsenteret fredag.

Aftalen er ifølge regeringen et udtryk for en "historisk reform" af sundhedsområdet, blandt andet fordi den skal gøre op med en årelang centralisering i sundhedsvæsenet.

Nærhospitalerne er derfor skrevet ind i aftalen for skabe mere nærhed for danskerne ved at tilbyde ydelser i de områder af landet, hvor der er langt til det nærmeste akuthospital.

Det gælder for eksempel "ukomplicerede undersøgelser" som røntgenbilleder og blodprøver.

Kjeld Møller Pedersen har dog svært ved at se, hvad et nærhospital kan tilbyde, som et nuværende sundhedshus ikke allerede tilbyder. Her kan borgere blive tilset af en alment praktiserende læge, mens der også kan være sygeplejersker, jordemødre og speciallæger ansat på stedet.

- Det er det samme, der bliver lagt op til, at nærhospitalerne skal kunne. Der er i realiteten ingen forskel, siger Kjeld Møller Pedersen.

Nærhospitalerne bliver standardiserede

Men Jes Søgaard, professor i sundhedsøkonomi og sundhedspolitik ved Syddansk Universitet, mener ikke, ordlyden er så vigtig.

Han mener i stedet, at der ligger en "positiv udvikling" i aftalen om op mod 25 nærhospitaler, som kan betyde, at de sundhedshuse, vi har på nuværende tidspunkt, bliver mere standardiserede og flere:

- Således at en borger kan forvente det samme fra et nærhospital eller et sundhedshus, eller hvad man nu vil kalde det, i Hjørring som i Herlev. Og sådan er det ikke i dag, siger han til TV 2.

Jes Søgaard mener, at de kommende nærhospitaler vil "svare til de små hospitaler, man har taget væk fra befolkningen i løbet af de sidste 20-25 år".

- På den måde kommer sundhedsvæsenet tættere ud til borgerne, og det er det vigtigste i denne her del af aftalen, siger han.

- Der er ikke en dyt forskel

Allerede under forhandlingerne, der er gået forud for sundhedsaftalen, har nærhospitalerne - eller sundhedshusene, som flere af ordførerne fortsat fastholder, at de hedder - været et stridspunkt.

Det fortæller Venstres sundhedsordfører, Martin Geertsen, til TV 2.

Han mener nemlig heller ikke, at der er "en dyt forskel" på regeringens valgløfte fra 2019 om at etablere en række nærhospitaler og Venstres flerårige arbejde for nye og bedre sundhedshuse:

- Vi havde en lang diskussion om det under forhandlingerne, og på et tidspunkt opgav jeg simpelthen at overbevise ministeren om, at det her reelt er sundhedshuse, siger han.

Er det misvisende at kalde det for nærhospitaler så?

- Det er i hvert fald noget frygteligt pjat at kalde sundhedshuse for nærhospitaler, når der reelt er tale om sundhedshuse.

På spørgsmålet om, hvorfor Venstre så har valgt at underskrive aftalen og dermed acceptere præmissen om "nærhospitaler", lyder det fra Martin Geertsen, at "det tilsyneladende var utroligt vigtigt for regeringen, at der stod nærhospitaler", og derfor "lever man med det".

- Men reelt er der jo tale om sundhedshuse, fastslår Venstreordføreren.

Efter tilfælde af den sjældne abekoppevirus i flere europæiske lande har Sundhedsstyrelsen nu udarbejdet retningslinjer for, hvordan sygdommen skal håndteres i sundhedssystemet herhjemme.

Det oplyser Sundhedsstyrelsen i en netop udsendt pressemeddelelse.

Indtil nu er der ikke konstateret smittetilfælde i Danmark, men Sundhedsstyrelsen er ikke afvisende for, at sygdommen kan sprede sig også her i landet.

- Vi forventer ikke, at der kommer udbredt spredning af abekopper i Danmark, men vi er opmærksomme på, at der kan komme enkelte tilfælde. Derfor giver vi sundhedspersonale i hele landet information om, hvilke symptomer de skal være opmærksomme på, hvad de skal bruge af værnemidler, og hvordan de skal indberette sygdommen, siger enhedschef Bolette Søborg i pressemeddelelsen.

Siden det første tilfælde blev konstateret i Storbritannien 7. maj, er der fundet smittetilfælde med abekoppervirussen i Spanien, Portugal, USA, Sverige, Belgien og Italien.

De foreløbige smittetilfælde i Europa og USA peger på, at det nuværende udbrud særligt er blandt mænd der har sex med andre mænd, abekopper er udbredt. Sygdomsforløbende har generelt været milde.

Derfor vil Sundhedsstyrelsen ifølge Bolette Søborg kontakte AIDS-fondet og LGBT+ Danmark og bede dem hjælpe til at få skabt opmærksomhed i de grupper om, at der lige i øjeblikket er en særlig grund til at være opmærksomme.

Sundhedsstyrelsen anbefaler i den forbindelse god hygiejne og brug af kondom ved seksuel kontakt.

Flere smittetilfælde er mellem mænd

Ifølge Anders Fomsgaard, der er professor og overlæge i Statens Serum Institut (SSI), er det usædvanligt, at der er flere tilfælde i flere europæiske lande på samme tid.

Det skyldes, at siden det første tilfælde af abekopper blev konstateret i et menneske i 1970, har alle tilfælde i Europa – indtil nu – kunnet spores tilbage til rejser til Afrika.

Virussen smitter heller ikke normalt nemt mellem mennesker.

Men i flere tilfælde i Europa ser der ikke ud til at være en forbindelse til rejser i Afrika, og ifølge de britiske sundhedsmyndigheder, UKHSA, tyder udviklingen i Storbritannien på, at der er samfundssmitte.

Samtidig er der blandt mange af smittetilfælde i udlandet sket smitte mellem mænd, der har haft seksuel kontakt til andre mænd.

Derfor råder de britiske myndigheder især denne gruppe til at være opmærksomme.

- Virussen spredes gennem tæt kontakt, og UKHSA råder individer, især dem der er homoseksuelle, biseksuelle eller mænd, der har sex med mænd (MSM) til at være opmærksomme på usædvanlige udslæt eller læsioner hvilket som helst sted på kroppen, især deres kønsdele, oplyser UKHSA.

Det er ifølge de norske sundhedsmyndigheder første gang, der er smittekæder med abekoppervirus i Europa.

Er i familie med verdens første globale virus

Abekoppevirus er i familie med den koppervirus, der var verdens første globale virus og som har slået flere mennesker ihjel end nogen anden sygdom nogensinde.

Men selv om abekoppevirus minder meget om kopper, er abekoppevirussen meget mildere og en sygdom, der går over af sig selv, understreger Anders Fomsgaard.

Og så har den nok så vigtigt en lang inkubationstid på mellem en til tre uger. Det er først, når der kommer små blærer, der kan briste, at virussen smitter.

- Blærerne kommer oftest først i ansigtet, så man kan se det, siger overlægen til TV 2.

Når blærerne spreder sig til resten af kroppen, kan de også sætte sig i svælget og i lungerne. Det betyder, at selv om smitte med abekopper kræver tæt kontakt mellem mennesker, så kan den altså også smitte ved hoste og nys.

SSI har koppervacciner nok til alle i kælderen

De fleste danskere født før 1977 har formentlig fået Calmette-vaccinen mod tuberkulose og kopper.

Men da ingen i Danmark er blevet smittet med menneskekopper siden 1970, er vaccinationen blevet udfaset.

Statens Serum Institut har imidlertid stadig nok koppervacciner til alle i Danmark på lager – og den beskytter både mod den klassiske kopper, abekopper og kokopper, der – indtil nu – har været den eneste koppevirus i Europa.

- Vi ved, at immuniteten efter vaccination daler med tiden, og at beskyttelse over for alvorlig sygdom holder længere. Nøjagtig ligesom ved coronavaccinerne, siger Anders Fomsgaard til TV 2.

Medicinalvirksomheden Bavarian Nordics har også en koppervaccine, der i både USA og Canada er godkendt til kopper og abekopper. Vaccinen er i Europa kun godkendt mod kopper.

Alle ved, hvad virus er nu, og alle ved, hvad udbrud kan føre til

Anders Fomsgaard, SSI

Den amerikanske lægemiddelstyrelse, FDA, godkendte i juli 2018 lægemidlet, Tecovirimat, til behandling af kopper.

Kan stamme fra gnavere, der kan smitte aber og mennesker

I Nigeria, har der - ligesom i flere andre vestafrikanske lande – siden 2016 været flere udbrud med abekopper.

Ifølge Anders Fomsgaard kan det ikke udelukkes, at smitte med abekopper vil sprede sig yderligere, men at verden efter coronavirus nu er pinligt bevidst om, hvordan en virus skal inddæmmes.

- Alle ved, hvad virus er nu, og alle ved, hvad udbrud kan føre til. Jeg er sikker på, at der bliver gjort alt, hvad der kan gøres for at undgå smittespredning. Vi burde kunne male abekoppervirus op i et hjørne.

Det vides ikke med sikkerhed, hvilket dyr virussen stammer fra, men eksperterne mener, at det er gnavere, der kan give smitten videre til aber og mennesker.

Der er to varianter, oplyser Anders Fomsgaard til TV 2 - den vestafrikanske og den centralafrikanske.

Det er den vestafrikanske abekoppevariant, der lige nu spreder sig i flere lande. Ubehandlet har den en dødelighed på omkring én procent, mens den centralafrikanske variant er mere dødelighed.

I Storbritannien er antallet af bekræftede tilfælde af smittede med abekopper fordoblet.

20 briter er nu smittet med den ellers sjældne virus, skriver Sky News.

Storbritanniens sundhedsminister, Sajid Javid, bekræfter nyheden over for mediet.

- De fleste smittetilfælde er milde, og jeg kan bekræfte, at vi har anskaffet yderligere doser af vacciner, der er effektive mod abekopper, siger han.

Myndighederne er bekymrede for, at der er mange flere tilfælde af virussen, som ikke er blevet opdaget endnu.

Forventer flere smittede

Hvad der driver udbruddet i Storbritannien er endnu uvist. Virussen ses normalt i Afrika, men de seneste uger har sygdommen spredt sig til flere europæiske lande.

Fredag rapporterer Belgien om de første smittetilfælde i landet, skriver nyhedsbureauet Reuters.

To personer er bekræftet smittet, men myndighederne forventer flere tilfælde i den kommende tid.

Ligesom i tilfældet med Storbritannien har de smittede personer det efter omstændighederne godt.

Med de nyeste oplysninger er der nu mindst 45 bekræftede smittetilfælde i Europa.

Flest i Storbritannien, mens Portugal og Spanien har henholdsvis næst- og tredjeflest smittede.

I Spanien har smittetilfældene medført, at myndighederne er gået er i alarmberedskab, da man frygter et udbrud af større karakter.

På trods af smittetilfældene maner Spaniens sundhedsdirektør til besindighed, da sygdommen ifølge landets sundhedsmyndigheder langtfra er lige så smitsom som covid-19.

SSI ikke bekymret

Fredag har Statens Serum Institut (SSI) oplyst til TV 2, at der for nuværende ikke er fundet nogen tilfælde af abekopper i Danmark.

SSI er dog ikke bekymret for den sjældne virus, da den både er mild og relativ nem at inddæmme.

Det skyldes blandt andet, at man ikke smitter i den forholdsvis lange inkubationstid, som er på mellem én til tre uger.

- Vi forventer vi ikke, at virussen vil sprede sig herhjemme, siger overlæge Anders Fomsgaard fra SSI til TV 2.

Fredag kunne sundhedsminister Magnus Heunicke (S) sammen med sundhedsordførere fra resten af Folketingets partier præsentere en ny og bred sundhedsaftale med investeringer på i alt 6,8 milliarder kroner.

I aftalen 'Sundhedsreform' er partierne blandt andet blevet enige om en milliardpulje til oprettelsen af op mod 25 nye nærhospitaler, ligesom der skal indføres en såkaldt praksispligt for nye læger.

Men selvom samtlige partier er med i sundhedsaftalen, gik der ikke længe, før flere sundhedsordførere dømte den som "en lille prut" og "en fin lille aftale", der godt nok er et skridt i den rigtige retning, men som næppe løser problemerne i det danske sundhedsvæsen.

Løser ikke udfordringerne

Ifølge regeringen er den brede aftale en historisk reform af sundhedsområdet.

Både fordi den er støttet bredt blandt Folketingets partier, men også fordi den ifølge sundhedsordfører i Socialdemokratiet Rasmus Horn Langhoff gør op med den centralisering, som har præget sundhedsvæsenet i mange år.

Det her er en lille prut, som ikke løser de enorme udfordringer, vi står med i sundhedsvæsnet

Peder Hvelplund, sundhedsordfører i Enhedslisten

Men over for TV 2 udtaler flere af partierne sig dog i knap så rosende vendinger om aftalen.

Radikale Venstres sundhedsordfører, Stinus Lindgreen, anerkender blandt andet, at "ingen vil påstå, at den løser alle sundhedsvæsnets problemer".

Det samme lyder fra Enhedslisten.

- Det her er en lille prut, som ikke løser de enorme udfordringer, vi står med i sundhedsvæsnet, siger partiets sundhedsordfører, Peder Hvelplund, som desuden kalder det "skuffende, at ambitionsniveauet ikke har været højere".

Han ærgrer sig særligt over, at den nye aftale ikke indeholder et konkret løft af sundhedspersonalets løn, som kan sikre fastholdelse og bedre rekruttering. I stedet nedsættes en kommission for at se på løsninger til sundhedsvæsenets problemer.

Kommissionen skal dog "ikke forholde sig til løn-, ansættelses- eller andre overenskomstforhold", som det fremgår af aftaleteksten.

- Det er rigtig vigtigt, at vi afsætter midler til at bygge sundhedshuse, men patienter bliver jo ikke sikret forebyggelse og behandling af mursten, siger Peder Hvelplund.

Når Enhedslisten trods kritikken er med i aftalen, skyldes det, at den også indeholder gode elementer, pointerer ordføreren.

Hvelplund mener nemlig, at aftalen anerkender, at der er et problem med strukturel ulighed i sundhedsvæsnet, som betyder, at nogle borgere ikke har råd til sundhed.

"En fin lille aftale"

Heller ikke i blå blok er der udpræget glæde over den nye aftale.

Venstres sundhedsordfører, Martin Geertsen, kalder eksempelvis reformen for "en fin lille aftale".

- Der er afsat et sted mellem 350 og 400 millioner kroner om året, og det er til et sundhedsvæsen og kommuner, der har budgetter på mange, mange milliarder kroner, siger han til TV 2 og fortsætter:

- Det er et skridt i den rigtige retning, men decideret at kalde den en reform eller historisk, som jeg hører sundhedsministeren gøre det, er måske at tage lidt for store ord i sin mund.

Dansk Folkepartis sundhedsordfører, Jens Kristian Thulesen Dahl, beskriver også reformen som en aftale, der sætter en vigtig retning, men hvor der ikke er særligt mange penge at gøre godt med.

- Man kan diskutere, om den berettiget kan kaldes en reform. Men den tager nogle gode skridt i forhold til at styrke det nære sundhedsvæsen, lyder det.

Regeringens oprindelige ønske om også at slå hårdt ned på rygning blandt unge blev ikke en del af den endelige aftale.

Heller ikke ønsket om at hæve aldersgrænsen for salg af alkohol til 18 år er en del af aftaleteksten.

De seneste dage er danske Bavarian Nordics aktiekurs steget nærmest eksplosivt, efter det torsdag kom frem, at medicinalvirksomheden skal levere abekoppevacciner til et unavngivent europæisk land.

Flere tilfælde af den sjældne sygdom er nemlig noget usædvanligt konstateret i Nordamerika og Europa.

Dansk aktie stiger stort efter aftale om abekoppevaccine Forfatter: Mikkel Walentin Mortensen decms://5a1f4aebb9747d64d98190081a916df96041aece   {settings}  

Torsdag steg aktien med 29,5 procent, og klokken 10 fredag formiddag var der blevet tilføjet yderligere 20 procent til aktiens værdi.

Og selskabet forventer at skulle levere vacciner til flere europæiske lande.

- Vi arbejder med flere myndigheder i øjeblikket, så jeg forventer, at der kommer flere aftaler, siger Henrik Juuel, finansdirektør hos Bavarian Nordic, til TV 2.

Faktaboks : Abekopper Forfatter: nabr http://tools.editorial.tv2.dk/widgets/factbox/293336   {settings}   Påvirker ikke regnskab

Blandt andet er der fundet tilfælde af abekopper i Sverige, Spanien og Portugal, hvilket er usædvanligt, fordi sygdommen oftest er relateret til rejser til Central- og Vestafrika. Her har der siden 2016 været en række tilfælde af den sjældne sygdom.

At sygdommen har fundet vej til Europa og Nordamerika kommer Bavarian Nordic til gode - selskabets Imavex-vaccine er nemlig den eneste i verden, som de amerikanske sundhedsmyndigheder har godkendt mod abekopper.

Aftalen med det unavngivne europæiske land forventes dog ikke at påvirke virksomhedens finansielle resultat for året.

Bavarian Nordics aktiekurs, torsdag og fredag Forfatter: {author_name} https://datawrapper.dwcdn.net/JIvPL/3/   {settings}  

Alligevel har Henrik Juuel store forventninger til fremtiden.

- Det er måske ikke den helt store type aftaler, det drejer sig om nu og her. Men så har jeg også en forventning om, at det her kommer til at drive nye aftaler af sig for at sikre et fremtidigt beredskab i flere lande, fortæller han.

Vaccinen er kun godkendt til almindelig koppevaccination i Europa, men den amerikanske godkendelse gør, at der er mulighed for at bruge vaccinen uden om indlægssedlen i en nødssituation.

Derfor står Bavarian Nordic stærkt i markedet, hvis sygdommen spreder sig yderligere.

Tilfælde i Danmark muligt

Indtil videre er der fundet ni tilfælde af abekopper i Storbritannien, syv i Spanien og 14 i Portugal. I Sverige er der kun konstateret et enkelt smittetilfælde, og i Danmark er der ifølge Statens Serum institut (SSI) endnu ikke fundet smitte.

Smittetilfældene har fået sundhedsmyndighederne i Spanien, Portugal og Storbritannien til at advare borgere mod sygdommen, der smitter via tæt nærkontakt.

Tilfælde af sjælden abekoppevirus fundet i flere europæiske lande Forfatter: Natali Braagaard decms://b5fc00eef2f83821a18d4a1e79a05808cdf3ee04   {settings}  

Fælles for flere af tilfældene er, at det drejer sig om mænd, der har haft seksuel kontakt med andre mænd, oplyser de britiske sundhedsmyndigheder, UKHSA.

Vi bør dog ikke bekymre os om sygdommen i Danmark, mener Anders Fomsgaard, der er forsker ved SSI.

Han kalder virussen "mild og nem at inddæmme".

- Det er muligt, der kan komme nogle tilfælde i Danmark, men vi er godt forberedt på at få dem opsporet og diagnosticeret, og det er en mildere sygdom, som som regel kun smitter tætte kontakter, siger han til TV 2.

Virussen abekopper har de seneste uger spredt sig til flere lande i både Syd- og Nordeuropa.

I Spanien er der indtil videre fundet syv bekræftet tilfælde med abekopper, og det har fået landets regioner til at gå i alarmberedskab på besked fra landets sundhedsminister, Carolina Darias.

- Det er man, når man frygter udbrud af større karakter – ligesom man så det med covid-19, siger TV 2s korrespondent i Spanien, Jeppe Kroager.

Antallet af mistænkelige tilfælde, som muligvis kan tilskrives abekopper, er i alt oppe på 30 i landet.

Man er i gang med at inddæmme virussen, men der er ingen panik i Spanien

Jeppe Kroager, korrespondent

På trods af smittetilfældene maner Spaniens sundhedsdirektør til besindighed, da sygdommen ifølge landets sundhedsmyndigheder langtfra er lige så smitsom som covid-19.

- Men man er bestemt på tæerne fra de spanske sundhedsmyndigheders side, forklarer Jeppe Kroager.

Foreløbig er virussen kun set blandt homoseksuelle mænd i Madrid-regionen. De afgrænsede tilfælde gør, at der hverken er angst eller panik i Spanien, lyder det fra TV 2s korrespondent.

Spanien har dog allerede taget sine forholdsregler over for virussen.

Ifølge landets største dagblad, El Pais, så arbejder Spanien på at opkøbe tusindvis af almindelige koppevacciner, der også kan anvendes imod abekopper.

Vaccinerne er i første omgang primært tiltænkt de personer, som har været i nærkontakt med de bekræftede smittede.

- Man er i gang med at inddæmme virussen, men der er ingen panik i Spanien, siger Jeppe Kroager.

Danmark godt forberedt

Fredag morgen oplyser Statens Serum Institut (SSI) til TV 2, at der for nuværende ikke er fundet nogen tilfælde af abekopper i Danmark.

SSI er heller ikke bekymret for den sjældne virus, da den både er mild og relativ nem at inddæmme.

Det skyldes blandt andet, at man ikke smitter i den forholdsvis lange inkubationstid, som er på mellem én til tre uger.

- Man kan gøre flere tiltag, så virussen ikke spreder sig. Det forventer vi ikke, den vil gøre herhjemme, siger professor og overlæge Anders Fomsgaard fra SSI til TV 2.

Ifølge Statens Serum Institut er det dog sandsynligt, at vi vil se tilfælde af abekopper i Danmark, da en række europæiske lande har bekræftet eksistensen af virussen.

I alt er der konstateret mindst 32 smittetilfælde på tværs af Storbritannien, Sverige, Portugal, Spanien og Italien – og i Frankrig mistænker man også, at en person er blevet smittet.

Onsdag blev årets første tilfælde af abekopper konstateret i USA.

- I Danmark er vi godt forberedt på at opspore og diagnosticere sygdommen, siger Anders Fomsgaard.

Professor: Opsigtsvækkende spredning

Abekopper giver normalt et mildt sygdomsforløb, og ifølge Verdenssundhedsorganisationen (WHO) vil de fleste smittede være raske efter et par uger.

Smittespredning sker sædvanligvis kun mellem nære kontakter, der enten bor sammen eller har seksuel kontakt.

I de aktuelle tilfælde i USA og Europa er det typisk sket mellem mænd, der har haft seksuel kontakt med andre mænd.

Klassiske symptomer på abekopper er blandt andet feber og små blærer på kroppen.

Vi er i højere grad "trængt" ind i dyrenes miljø, hvor virus findes

Allan Randrup Thomsen, professor i eksperimentel virologi

Abekopper findes normalt i Afrika, og derfor er det ifølge Allan Randrup Thomsen opsigtsvækkende, at virusset har spredt sig i flere lande uden for Afrika på samme tid.

Professoren i eksperimentel virologi forklarer, at man er i gang med at undersøge, hvad der har givet anledning til denne udvikling.

Han har dog et bud på, hvorfor smitten ser ud til lettere at kunne overføres fra dyr til mennesker.

- Det skyldes nok måden, hvorpå mennesker behandler naturen på. Vi er i højere grad "trængt" ind dyrenes miljø, hvor virus findes, siger Allan Randrup Thomsen.

USA har vist interesse for at bruge Esbjerg Havn som knudepunkt, når NATO-styrker i fremtiden skal landsætte tropper og maskinel på europæisk grund.

Det skyldes havnens størrelse, beliggenhed og infrastruktur, der er et godt udgangspunkt for at sende allierede styrker til Østersøområdet og Baltikum.

I den forbindelse besøger forsvarsminister Morten Bødskov (S) i dag havnen i selskab med Esbjergs borgmester Jesper Frost Rasmussen (V) og formand for havnen Søren Gade.

Her vil de se nærmere på mulighederne for at klargøre havnen.

- Ruslands forfærdelige angreb på Ukraine gør det helt klart, at Danmark skal leve op til forventningen om, at vi kan yde værtsnationsstøtte for allierede, der gerne vil igennem Danmark, skriver Morten Bødskov i en pressemeddelelse fra Forsvarsministeriet.

- Det er en god mulighed for Danmark til at levere støtte til de lande, som sender forstærkninger til at varetage vores allesammens sikkerhed.

Men hvorfor netop Esbjerg Havn? Det spørgsmål har TV 2 stillet major og militær forsker i forsvarsakademiet Kristian Lindhardt.

Geografi og god infrastruktur

Ifølge Kristian Lindhardt er det primært to ting, der har sat Esbjerg i USA’s søgelys: Den geografiske placering og infrastruktur.

- Esbjerg ligger velplaceret i forhold til USA’s muligheder for at landsætte tropper og maskinel fra kysten ud mod Nordsøen og sende dem øst på, siger Kristian Lindhardt.

Den gode infrastruktur spiller ifølge militærforskeren også en væsentlig rolle, idet forstærkninger hurtigt og nemt vil kunne komme på motorvejen og videre ned gennem Europa.

Også den korte afstand til lufthavne og flere store kaserner med dertilhørende indkvarteringsmuligheder er med til at gøre havnen attraktiv for USA.

Kampenheder med krudt og kanoner

Men hvad vil USA potentielt landsætte på Esbjerg Havn?

- Alt du kan forestille dig, der skal bruges i en hær. Personel og materiel. Kampenheder med krudt og kanoner, men også den efterfølgende logistik i form af personel som ingeniører og brændstof, fødevarer og ammunition, siger Kristian Lindhardt.

Hvis projektet opnår politisk støtte, lægger Forsvarsministeriet op til at nedsætte en arbejdsgruppe, der skal afklare spørgsmål om økonomi, miljø og jura.

Det er forventningen, at forbedringerne af havnen kan stå klar ved udgangen af 2023, oplyser Forsvarsministeriet.