Ruslands præsident, Vladimir Putin, er ifølge egne ord parat til at drøfte, hvordan Ukraine kan genoptage eksporten af hvede fra havne i Sortehavet.

Rusland og Ukraine producerer tilsammen næsten en tredjedel af verdens forbrug af hvede.

Rusland er også en af verdens store eksportører af gødning. Ukraine eksporterer til gengæld masser af majs og madolie.

Eksporten af alle de vigtige produkter er hårdt ramt på grund af krigen i Ukraine.

Det skaber problemer med at skaffe tilstrækkeligt med madforsyninger flere steder i verden. Derudover får det priserne til at stige.

- Rusland er parat til at finde løsninger for uhindret eksport af korn. Herunder ukrainsk korn fra havne i Sortehavet, lyder det fra det russiske præsidentembede i Kreml.

Meddelelsen er udsendt, efter at Putin har talt i telefon med den franske præsident, Emmanuel Macron, og Olaf Scholz, Tysklands forbundskansler.

Ifølge Kreml sagde Putin over telefonen, at Rusland er parat til at øge sin eksport af gødning og landbrugsprodukter. Det kan ske, hvis en række sanktioner mod Rusland bliver lempet.

Det er, skriver, Reuters, et krav, som Putin også har rejst under samtaler med ledere fra Italien og Østrig i de seneste dage.

Vestlige lande og Ukraine beskylder Rusland for at gøre sult i verden til et våben i krigen i Ukraine.

Omvendt siger Rusland, at mangel på fødevarer globalt skyldes Vestens sanktioner og miner i ukrainske havne.

Putin har også sagt, at Rusland er parat til at genoptage dialogen med Ukraine.

Putin siger ifølge Tass, at dialogen er fastfrosset på grund af Ukraine.

Det er ikke umiddelbart klart, om der er kommet noget konkret ud af samtalen mellem de tre ledere.

Den varede ifølge det tyske kanslerkontor i 80 minutter.

Her opfordrede både Scholz og Macron Putin til at gå i "direkte og seriøse forhandlinger" med Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj.

Videre opfordrede de to vestlige ledere Rusland til at gå med til våbenhvile og til at trække russiske soldater hjem.

Folketingsmedlem og tidligere minister Mette Gjerskov (S) vender tilbage til sit arbejde i Folketinget efter længere tids sygdom.

Det skriver hun på det sociale medie Twitter.

Mette Gjerskov, der senest har været Socialdemokratiets miljøordfører og verdensmålsordfører, har siden efteråret sidste år været sygemeldt. Det skyldes alvorlig sygdom, skriver hun lørdag.

- Hurra! Tilbage i Folketinget efter længerevarende og alvorlig sygdom, skriver hun på Twitter.

- God start med Mette F. på dyrskue i dag, skriver hun videre med et billede, hvor hun står sammen med statsminister Mette Frederiksen (S) i Roskilde.

De er ude at føre kampagne forud for folkeafstemningen om EU-forsvarsforbeholdet 1. juni. Netop 1. juni bliver også den første officielle dag tilbage på Christiansborg for Gjerskov.

Mette Gjerskov har været medlem af Folketinget siden 2005 og har undervejs været minister for fødevarer, landbrug og fiskeri. Det var hun fra oktober 2011 til august 2013.

Socialdemokraten er blandt andet kendt for at have gået imod sit partis linje i udlændingepolitikken.

I 2018 mistede den tidligere minister posten som udviklingsordfører, fordi hun ikke ville støtte det såkaldte burkaforbud.

Mette Gjerskov blev sidenhen taget til nåde og gjort til ordfører for miljø og verdensmål.

Ordførerskaberne havde hun indtil sin sygemelding for knap otte måneder siden, og hun får dem nu igen, i forbindelse med at hun vender tilbage. Det siger hun til Ritzau.

- Jeg træder tilbage på mine gamle poster, og så skal jeg selvfølgelig bruge en masse tid på at komme ind i sagerne igen, siger hun.

Mette Gjerskov fortæller desuden, at hun i første omgang blev sygemeldt, fordi hun skulle udredes for smerter i bevægeapparatet. Men så udviklede det sig, og en dag bristede hendes milt, og hun mistede en masse blod.

- Så det har været en alvorlig omgang. Og så kom der komplikationer efterfølgende, så det har taget lidt tid. Noget længere tid, end jeg havde regnet med.

- Nu er jeg heldigvis frisk og energisk og så meget parat til at komme i gang med arbejdet, siger hun.

Næsten to måneder efter deres seneste samtale ringede den italienske premierminister, Mario Draghi, torsdag til Moskva for at tale med den russiske præsident, Vladimir Putin.

Italieneren har tidligere fortalt, at han ved samtalen i marts ønskede at tale om fred, men at Putin afviste ham med beskeden om, at det "ikke var det rette tidspunkt".

Efter torsdagens samtale synes konklusionen fra Draghi nu at være endnu mere opgivende.

- Jeg så intet glimt af håb for fred i min snak med præsident Putin, svarer han ifølge avisen Il Tempo på et spørgsmål om, hvorvidt han oplevede nogen ændring i attituden hos den russiske leder.

Ifølge italieneren var der dog et andet vigtigt punkt på dagsordenen, hvor han blev mødt af en forstående Putin.

Mario Draghi siger til italienske medier, at formålet med torsdagens telefonopkald var at forsøge at gøre noget ved den havneblokade, som lige nu gør det umuligt for Ukraine at eksportere korn til udlandet.

Ukraine er blandt verdens største producenter og eksportører af hvede, men på grund af krigen er eksporten af hvede stort set gået i stå.

Det har udløst højere priser for hvede på verdensmarkedet og gjort brød, kager, nudler, pasta og mange andre fødevarer dyrere.

Det mindre udbud af korn har også skabt bekymring for hungersnød i lande, der er afhængige af den ukrainske eksport.

- Den fødevarekrise, der nærmer sig og allerede er til stede i nogle afrikanske lande, vil få gigantiske proportioner og frygtelige humanitære konsekvenser, forklarer Draghi.

Trods konsekvenserne har Rusland fastholdt sin blokade af de ukrainske havne, og i telefonsamtalen forsøgte Draghi at overbevise Putin om at ophæve blokaden.

- Putin fortalte, at havnene i Sortehavet er blokeret, fordi de er mineret af ukrainerne for at undgå, at russiske skibe kan angribe Ukraine.

Ifølge italieneren svarede han, at det vil kræve, at Rusland garanterer ikke at gennemføre nogen angreb i perioden, hvor minerne fjernes.

- Jeg endte med at sige, at jeg vil ringe til præsident Zelenskyj og se, om der hos ukrainerne er en lignende velvillighed til at fortsætte i denne retning, siger Draghi.

I sit referat af telefonsamtalen bekræfter Kreml, at fødevarekrisen blev vendt, og at Rusland er klar til at hjælpe med at løse problemerne.

Men intet kommer uden en pris, fastslår russerne.

- Vladimir Putin gjorde det klart, at Rusland er klar til at yde et markant bidrag til at overvinde fødevarekrisen gennem eksport af korn og gødning, under den forudsætning at de politisk motiverede sanktioner fra Vesten bliver løftet.

Mario Draghi har over for italienske medier bekræftet, at Putin stillede dette modkrav.

- Men det er klart, at sanktionerne er der, fordi Rusland har angrebet Ukraine, forklarer Draghi.

Skud fra våben har overhalet trafikulykker som den største dødsårsag for børn og teenagere i USA.

Det fremgår af de seneste tal fra USA's Center for Sygdomskontrol og Forebyggelse (CDC).

I alt blev 4368 børn og unge under 20 år dræbt af skud i USA i 2020, der er det seneste år med tilgængelig data. Det svarer til 5,4 døde per 100.000 i aldersgruppen.

Næsten to tredjedele af dødsfaldene skyldtes overlagte drab.

Næsten 30 procent af de var selvmord. Lidt over tre procent klarificeres som uheld, mens årsagen til to procent ikke ligger fast.

Til sammenligning blev 4036 samme år dræbt i trafikulykker, der tidligere var den største dødsårsag blandt de 0-19-årige.

De seneste år er afstanden mellem de to dødsårsager snævret ind, i takt med at trafiksikkerheden er blevet forbedret, samtidig med at antallet af skudrelaterede dødsfald er steget.

Tallene fra CDC er blevet offentliggjort i et indlæg i det videnskabelige tidsskrift New England Journal of Medicine (NEJM).

De viser også, at andelen af skuddrab på amerikanske børn og teenagere er vokset markant de senere år. Senest måtte 19 børn lade livet, da en ung mand tirsdag åbnede ild på en skole i Texas.

Det er ifølge forfatterne bag indlægget på linje med andre studier, der har vist, at voldelige episoder med skydevåben tog til i USA under coronapandemien.

Forklaringen på dette ligger endnu ikke fast. Alligevel noterer forfatterne bag indlægget i NEJM sig, at "det ikke kan forventes", at antallet af skudepisoder falder til "det niveau, det lå på før pandemien".

Over fire gange så mange sorte børn som hvide blev dræbt af skud, og omkring seks gange så mange drenge som piger.

Målt per indbygger var dødsraten højst i hovedstaden Washington D.C. efterfulgt af delstaterne Louisiana og Alaska.

Tirsdagens skoleskyderi i Texas har fået debatten om USA's lempelige våbenlove til at blusse op på ny.

En måling fra Reuters/Ipos viste onsdag, at et klart flertal af amerikanerne bakker op om strammere våbenlove, men at de samtidig ikke tror på, at myndighederne har tænkt sig at gribe ind.

Mere end 3000 ton Kinder-chokolade er blevet trukket af markedet de seneste uger på grund af frygt for salmonella.

Det siger Nicolas Neykov, direktør for den franske del af selskabet bag Kinder, i et interview med den franske avis Le Parisien. Det skriver AFP.

Baggrunden for sagen er en fabrik i Belgien, der fremstiller Kinder-chokolade. Det har fabrikken imidlertid ikke gjort på det seneste, da der har været fund af salmonella i produktionsmiljøet.

Salmonella er en bakterie. Den kan smitte mennesker via fødevarer, som er forurenede med bakterien.

Personer smittet med salmonella vil ofte opleve almen utilpashed, diarré, ondt i maven, kvalme, opkastninger og feber.

På grund af fundet af salmonella på den belgiske fabrik har Ferrero, selskabet bag Kinder, måttet tilbagekalde masser af chokolade rundt om i verden.

Mere end 3000 ton chokolade til en værdi af mange millioner kroner har været nødt til at blive kaldt tilbage, fortæller Nicolas Neykov til Le Parisien.

I Danmark har sundhedsmyndighederne registreret tre tilfælde, hvor en person er blevet smittet med salmonella efter indtag af Kinder-chokolade.

Der har været tale om én voksen og to børn under 18 år.