De stigende priser på blandt andet energi og fødevarer har for alvor sat sig i bevidstheden hos de danske forbrugere.

Det viser det såkaldte forbrugertillidsindeks, som Danmarks Statistik opgør hver måned.

I maj måned ligger indekset på minus 22,4, hvilket er det laveste niveau nogensinde i den periode, man har lavet opgørelsen. Det har man gjort siden 1974.

Til sammenligning var indekset i januar 2006, da finanskrisen ramte, nede i minus 15,5.

Forbrugertilliden bliver opgjort på baggrund af en rundspørge, hvor et repræsentativt udsnit af danskere bliver spurgt om deres syn på deres egen og til Danmarks økonomiske situation.

Et positivt indeks er udtryk for en positiv forventning, mens et negativt indtryk viser det modsatte.

Og noget tyder altså på, at den høje inflation får sortsynet frem hos de danske forbrugere.

Alligevel forventer Lisette Rosenbeck Christensen, der er økonom i Arbejdernes Landsbank, ikke at se et lige så markant fald i privatforbruget i år.

- Når vi ikke er lige så bekymret for forbrugernes økonomi, som de selv giver udtryk for, så skyldes det, at danskernes privatøkonomi er bundhamrende solid med velpolstrede formuer og høj jobsikkerhed. Og dertil har boligmarkedet det stadig godt, skriver hun i en analyse.

Tore Stramer, der er cheføkonom i Dansk Erhverv, ser indtil videre heller ingen tegn på, at forbruget skulle bremse så voldsomt op, som indikatoren antyder.

- Man skal derfor også passe på med at overdramatisere de seneste måneders ekstreme fald i forbrugertilliden.

- Der er formentlig tale om øjebliksbillede, hvor forbrugerne har fået et ordentlig chok ovenpå stigningen i inflationen og krigens udbrud i Ukraine.

- Dertil har de stigende renter og de betydelige kursfald på aktiemarkedet også trykket danskernes optimisme, skriver han.

Ifølge Danske Banks chefanalytiker og privatøkonom Louise Aggerstrøm, er den lave forbrugertillid udtryk for noget "besynderligt".

For mens danskernes syn på økonomien er historisk mørkt, viser pessimismen sig langt fra i vores faktiske forbrug.

- Forbrugertilliden virker lidt afkoblet fra, hvordan forbruget rent faktisk udvikler sig. Det er positivt for økonomien, for det betyder at for eksempel væksten ikke styrtdykker, hvilket den ellers godt kunne, hvis de her tal gav udslag i et tilsvarende lavere forbrug, siger Louise Aggerstrøm til TV 2.

Hun peger også på den høje inflation som en mulig årsag til danskernes sortsyn:

- Vi er slet ikke vant til, at priserne stiger, og at vi med det blotte øje kan se, at ting er blevet dyrere. Men det kan vi altså nu, og vi bliver mindet om det hver eneste dag, når vi handler ind eller får en regning ind ad døren. Det er meget håndgribeligt.

Regeringen og en lang række partier er blevet enige om at afsætte op til fire milliarder kroner til oprettelsen af op til 25 nye nærhospitaler.

Sådan lyder det i en ny og bred sundhedsaftale mellem regeringen og alle Folketingets partier.

Placeringen af nærhospitalerne er endnu ikke fastlagt, da de fire milliarder kommer til at indgå i en pulje, som regioner og kommuner kan søge fra i fællesskab.

Pengene kan både gå til ombygning af eksisterende bygninger og nybyggeri samt investeringer i IT, udstyr til undersøgelser, behandling og lignende.

De 25 nærhospitaler skal kunne tilbyde sygehusfunktioner, der kobles til det nærmeste akutsygehus, dog ikke sengepladser.

For eksempel kan patienter, der har en kronisk sygdom eller psykisk lidelse få foretaget "ukomplicerede undersøgelser" som røntgenbilleder og blodprøver, fremgår det af aftaleteksten.

I efteråret sidste år præsenterede regeringen sit sundhedsudspil 'Tættere på II – Sundhed, uddannelse og lokal udvikling'.

Heraf fremgik det også, at regeringen blandt andet ville oprette en såkaldt nærhospitalspulje på op til fire milliarder kroner til bygninger, materiel og it-investeringer rundt om i landet.

Men udspillet fik allerede dengang hård medfart hos eksperter og kommentatorer, som blandt andet savnede svar på, hvad nærhospitalerne skulle kunne i forhold til landets resterende hospitaler.

Aftalepartierne præsenterer den nye sundhedsaftale klokken 9.30 ved et doorstep. Følg præsentationen på TV 2 NEWS.

Den lovgivende forsamling i Oklahoma har torsdag vedtaget et lovforslag, der vil forbyde næsten alle aborter. Det skriver New York Times.

Ifølge avisen er der tale om den mest vidtgående abortlov i USA, hvis den republikanske guvernør Kevin Stitt som forventet underskriver den. Sker det, vil loven træde i kraft med omgående virkning.

Kevin Stitt har tidligere sagt, at Oklahoma skal have den mest restriktive lov mod aborter af samtlige USA's 50 delstater.

Den nye lov vil forbyde aborter fra første graviditetsdag. Der er undtagelser i tilfælde af voldtægt og incest. Det samme gælder, hvis morens helbred er i fare, hvis graviditeten ikke afbrydes.

Loven er modelleret efter en kontroversiel lov i Texas, der forbyder abort efter sjette graviditetsuge, og som giver borgere mulighed for at lægge sag an mod personer, som de mistænker for at hjulpet en anden med at få en abort.

Også i Oklahoma giver loven borgere mulighed for at anmelde alle, der "hjælper og er medskyldig" til en abort. Personer, som har hjulpet med at foretage en abort, skal betale mindst 10.000 dollar i tortgodtgørelse, hvis de taber et søgsmål. Det svarer til godt 70.000 kroner.

Loven i Texas blev kritiseret voldsomt af USA's demokratiske præsident, Joe Biden.

- Min regering er dybt forpligtet over for den forfatningssikrede ret, der er fastslået i Roe versus Wade-sagen for næsten fem årtier siden, og vi vil beskytte og forsvare den ret, erklærede Biden, da loven trådte i kraft i Texas i september sidste år.

Med "Roe versus Wade" henviste præsidenten til en højesteretsafgørelse fra 1973.

Den sikrede retten til abort i USA - og i særlig grad kvinders ret til selv at vælge.

For nylig viste et lækket notat fra højesteretten, at et flertal af de ni dommere tilsyneladende går ind for at omgøre afgørelsen fra 1973. USA's højesteret, der har et flertal af republikansk udpegede dommere, ventes af komme med en bindende kendelse i løbet af sommeren.

Sundhedsmyndigheder verden over har fået øget fokus på sygdommen abekopper, efter at der er konstateret flere tilfælde af sygdommen i Europa og i Nordamerika på det seneste.

Det kommer den danske medicinalvirksomhed Bavarian Nordic til gode, fordi selskabet producerer koppevaccinen Imvanex.

Bavarian Nordic meddelte onsdag, at man har indgået aftale med et unavngivet europæisk land om levering af vaccinen.

- Selvom omstændighederne omkring de aktuelle tilfælde af abekopper i Europa mangler at blive klarlagt til fulde, er hastigheden, hvormed disse har udviklet sig, samt risikoen for at yderligere infektioner kan være forekommet, uden at være blevet opsporet, faktorer, der kræver en hastig og koordineret indsats fra myndighedernes side, udtaler Bavarian Nordics administrerende direktør, Paul Chaplin, i en meddelelse.

Den øgede fokus på sygdommen samt Bavarian Nordics aftale med et europæisk land har torsdag fået selskabets aktie til at stige.

Der er grænser for, hvor meget de kan levere her og nu, hvis der bliver bestilt rigtigt mange doser

Da børsen i København, hvor Bavarian Nordic er noteret, åbnede klokken 09.00, kostede 1 aktie således godt 140 kroner.

Men siden er prisen steget støt, og klokken 14 skulle man betale mere end 184 kroner for den samme aktie.

Det er en stigning på cirka 30 procent.

Ifølge Bavrian Nordic er deres Imvanex-vaccine den eneste, der er godkendt af de amerikanske sundhedsmyndigheder mod abekopper.

Og selvom Imvanex kun er godkendt til vaccination mod almindelig koppevaccination i Europa, er den amerikanske godkendelse et stærkt papir at have med i salgsmappen.

Det fortæller Søren Løntoft Hansen, der er senioranalytiker i Sydbank.

- Man har mulighed for at bruge det uden om indlægssedlen i en nødsituation. Det her handler jo først og fremmest om at have en form for beredskab klar, hvis sygdommen spreder sig.

Derfor står Bavarian Nordic stærkt i markedet, hvis sygdommen spreder sig yderligere.

Spørgsmålet er så, hvor mange doser man i givet fald kan levere.

- Mit indtryk er, at de har et lager. Udfordringen er, at en del af produktionen er stoppet i øjeblikket, fordi de er ved at overføre noget teknologi til produktion af andre vacciner, siger Søren Løntoft Hansen og fortsætter:

- Lukningen står på indtil august. Derfor er der grænser for, hvor meget de kan levere her og nu, hvis der bliver bestilt rigtigt mange doser.

Under alle omstændigheder er der kommet en bevidsthed omkring abekopper, som kan føre til flere ordrer på Imvanex hen ad vejen, vurderer Søren Løntoft Hansen.

Tilfælde af den sjældne virus abekopper får nu sundhedsmyndighederne i flere europæiske lande til at advare.

Det gælder Spanien, Portugal og Storbritannien.

Onsdag blev der opdaget et tilfælde i USA, og fra Sverige lyder det torsdag, at der er fundet et tilfælde i Stockholm-området, oplyser de svenske myndigheder i en pressemeddelelse.

Det er usædvanligt, at vi ser det i flere lande samtidig

Det er usædvanligt, fordi abekopper ikke normalt spreder sig nemt mellem mennesker og oftest er relateret til rejser til Afrika.

Og fælles for flere af tilfældene er, at det drejer sig om mænd, der har haft seksuel kontakt med andre mænd, oplyser de britiske sundhedsmyndigheder, UKHSA.

- Dette er sjældent og usædvanligt. UKHSA undersøger kilden til disse infektioner, fordi det tyder på, at der er en smitte med abekoppevirussen i samfundet, som bliver spredt ved tæt kontakt, oplyser Susan Hopkins, der er chef i UKHSA.

Ordet "usædvanligt" bliver også brugt af Anders Fomsgaard, der er overlæge i Statens Serum Institut (SSI).

- Det er usædvanligt, at vi ser det i flere europæiske lande på samme tid. Og det er også usædvanligt, at der er flere tilfælde blandt mænd, der har haft seksuel kontakt med andre mænd, siger han til TV 2.

SSI oplyser til TV 2, at der "ikke aktuelt er fundet nogen tilfælde af abekopper i Danmark".

Det første britiske tilfælde blev konstateret 7. maj hos en patient, der netop var kommet hjem fra det vestafrikanske land Nigeria. I Nigeria har der – ligesom i flere andre vestafrikanske lande – været flere udbrud med abekopper.

Siden er der konstateret yderligere otte tilfælde i London samt i det nordøstlige og sydøstlige England.

De seneste to tilfælde blev konstateret onsdag. Men ingen af de sidste otte tilfælde har rejst i et vestafrikansk land eller haft kontakt med det første smittetilfælde.

Fælles for størstedelen af tilfældene er imidlertid, at der er tale om mænd, der har haft seksuel kontakt med andre mænd.

- Virussen spredes gennem tæt kontakt, og UKHSA råder individer, især dem, der er homoseksuelle, biseksuelle eller mænd, der har sex med mænd, til at være opmærksomme på usædvanlige udslæt eller læsioner hvilket som helst sted på kroppen, især deres kønsdele, oplyser de britiske sundhedsmyndigheder.

Også i Spanien advarer myndighederne, efter at det samlede antal smittetilfælde sent onsdag ramte syv bekræftede tilfælde i hovedstaden Madrid.

Andre 22 tilfælde er ved at blive undersøgt, skriver flere spanske medier, herunder El Mundo. Og ifølge mediet El Pais er der også i de spanske tilfælde overvejende tale om mænd, der har haft seksuel kontakt med andre mænd.

- Specialister var allerede opmærksomme på denne sygdom, for i de seneste måneder har der været en betydelig stigning i antallet af tilfælde i Afrika, siger Fernando de la Calla, der er læge på afdelingen for smitsomme, tropiske og rejserelaterede sygdomme på La Paz Hospital i Madrid til El Mundo.

Siden det første tilfælde af abekopper blev konstateret i et menneske i 1970, har alle tilfælde – indtil nu – kunnet spores tilbage til en rejse til Afrika.

Fra de portugisiske sundhedsmyndigheder lyder det ifølge mediet Correio de Manha onsdag, at det samlede antal er steget fra 5 til 14, og at de første fem tilfælde blev fundet på en klinik for yngre mænd med seksuelt overførte sygdomme i Madrid.

Yderligere 20 tilfælde er ved at blive undersøgt, skriver mediet Diario de Noticias

Også i USA blev det første tilfælde konstateret onsdag. Det skete hos en patient fra delstaten Massachusetts. Personen har for nylig været på en rejse til Canada.

I USA var der i 2021 to tilfælde hos personer, der havde været på rejse i Nigeria. Der har indtil nu ikke været tilfælde i 2022 i USA. Men i 2003 var der et større udbrud med 30 smittetilfælde, hvis oprindelse stammede fra importen af gambiske kælerotter.

Ifølge Jennifer McQuiston fra USA’s Centers for Disease Control and Prevention (CDC) forbereder myndighederne sig på ”muligheden for flere smittetilfælde”, skriver The Guardian.

Smitte med abekopper skyldes ofte rejser til skovrige områder i Central- og Vestafrika, hvor der siden 2016 har været flere tilfælde.

Det gælder i lande som Den Centralafrikanske Republik, Cameroun, Den Demokratiske Republik Congo, Liberia, Congo og Sierra Leone.

I 2018 var der et større udbrud med abekopper i Nigeria.

Abekopper skyldes en virus, som er i familie med menneskekopper, der blev udryddet i 1980.

Abekoppevirussen menes at stamme fra gnavere, der kan give smitten videre til aber og mennesker. Der er to varianter, oplyser Anders Fomsgaard: den vestafrikanske og den centralafrikanske.

Det er den vestafrikanske virus, der lige nu spreder sig i flere lande. Ubehandlet har den en dødelighed på omkring én procent, mens den centralafrikanske variant er mere dødelig.

Første gang abekopper blev beskrevet hos aber, var hos Statens Serum Institut i Danmark i 1958, fordi der dengang var en abekoloni på instituttet i forbindelse med vaccineproduktion.

Når der er opstået en ny dominerende coronavariant, har den efter en periode udkonkurreret den forrige variant.

Det var tilfældet med Alfa-varianten, da Delta kom. Og det var tilfældet med Delta, da Omikron blev den dominerende.

Og så måske alligevel ikke.

For ifølge et nyt israelsk studie, der har undersøgt spildevandet, opfører Delta-varianten sig ikke helt som forventet, efter at Omikron blev den dominerende. Den er nemlig ikke forsvundet helt, sådan som det har været tilfældet med tidligere varianter.

Men ikke nok med det.

Ifølge en model mener forskerne af det fagfællebedømte studie, der er offentliggjort i tidsskriftet Science of the Total Environment, at mens Omikron vil "brænde sig selv ud", er der risiko for, at Delta-varianten begynder at cirkulere igen. Eller at der vil opstå en ny variant.

- Der er selvfølgelig mange faktorer involveret, men vores model tyder på, at der kan komme endnu et udbrud med Delta eller en anden variant denne sommer, siger professor Ariel Kushmaro ved Ben-Gurion University of the Negev i Israel til mediet Business Standard.

I Israel har man gennem årtier undersøgt spildevandet. Det gjorde man derfor også, da pandemien med coronavirus brød ud, og som led i dette har forskerne i studiet ved hjælp af sensitive pcr-tests undersøgt tilstedeværelsen af varianter i spildevandet.

Kryptisk cirkulation af Delta-varianten selv med de øgede mængder af Omikron-varianten

Det er sket fra Israels fjerde største by, Beer-Sheva, i en periode på syv uger fra december 2021 til januar 2022. Altså det tidspunkt, hvor Omikron mange steder i verden blev den dominerende variant i stedet for Delta.

Og resultaterne fra spildevandet tyder altså på en ”kryptisk cirkulation af Delta-varianten selv med de øgede mængder af Omikron-varianten”, står der i studiet. Kryptisk, fordi den ikke formindsker sig som forventet, men heller ikke er blevet dominerende. I stedet befinder den sig på et konstant niveau.

- Den cirkulerer kun nok til at eksistere, men ikke nok til at gøre folk syge, som mediet Health Policy Watch News skriver på baggrund af studiet.

Omikron-varianten er meget mere smitsom end Delta, mens Delta-varianten er mere sygdomsfremkaldende end Omikron-varianten.

Men studiet har også svagheder. Først og fremmest – som forskerne selv fremhæver – er der i forbindelse med forudsigelser for sommeren tale om en model:

- Modellens forudsigelser kommer ikke nødvendigvis til at ske, især hvis andre signifikante faktorer vil ændre sig i uventet nær fremtid.

Det er den danske professor i eksperimentel virologi ved Københavns Universitet, Allan Randrup Thomsen, enig i. Han kalder studiet interessant, og at der på grund af den fortsatte cirkulation af Delta muligvis kan komme en ny bølge.

- Men vi skal huske på, at vi i Danmark gennem vaccinationer og smitte stadig har god immunitet. Mit bedste gæt er, at vi først vil se en eventuel opblussen af smitte til efteråret. Hvad det bliver for en variant, tør jeg ikke sige, siger han til TV 2.

Også Statens Serum Institut (SSI) i Danmark tager forbehold for studiets resultater. Det skyldes, at studiet er foretaget i lige netop den periode, hvor Omikron tog over fra Delta og blev den dominerende.

- Hvis de havde fortsat deres spildevandsmålinger, ville de sandsynligvis have set det samme som i Danmark, siger Lasse Dam Rasmussen, der er seniorforsker i Statens Serum Institut, til TV 2.

I Danmark bliver spildevandet nemlig også undersøgt for coronavirus. Og her er der, ifølge de ugentlige rapporter fra SSI, ikke fundet Delta i spildevandet siden midten af april i uge 15. Sidste gang, hvor Delta blev påvist gennem en sekventering af en patientprøve, var 30. marts.

- Vi ser indimellem lidt Delta i spildevandet. Det er især i prøver fra lufthavnene, som vi også overvåger, men også indimellem i spredte prøver rundt om i landet. Det forsvinder dog som regel hurtigt fra prøverne igen, siger Lasse Dam Rasmussen.

Han fremhæver også, at Israel pcr-tester prøverne fra spildevandet, mens de i Danmark bliver sekventeret, hvilket er en mere nøjagtig metode til at identificere virussens dna og rna ifølge SSI

Den del bekymrer dog ikke Allan Randrup Thomsen:

- Jeg mener stadig, at studiet er relevant og validt inden for tidsrammerne, men man skal være forsigtig med at drage for omfattende konklusioner.

Han siger samtidig, at undersøgelser af spildevandet er en god måde at overvåge epidemien.

Forskerne peger i studiet selv på, at spildevandet ikke kun kan bruges til at overvåge, men også at forudsige:

- Ideen bag denne publikation er at vise, hvordan data, som vi kan få fra spildevandet, kan blive brugt til forudsigelser. Så det er den nye ting, når vi ser studiet ud fra et videnskabeligt synspunkt.

TV 2 har forgæves forsøgt at få en kommentar fra en af forskerne bag studiet, Ariel Kushmaro.

Frygten for at blive ramt af en klagesag får dagligt eller hver uge hver fjerde læge til at bestille undersøgelser af patienterne, der ikke er fagligt begrundede, bare for at have ryggen fri.

Det viser nye tal fra en rundspørge blandt mere end 2500 af Lægeforeningens medlemmer.

Ud over de unødvendige undersøgelser får bekymringen for klager én ud af seks læger til at ordinere en behandling, som heller ikke er nødvendig.

Undersøgelsen viser, at der ikke er tale om unge læger, men ofte læger med stor erfaring.

For Lægeforeningens formand, Camilla Rathcke, er det et klart bevis for, at det eksisterende patientklagesystem hverken gavner patienter eller læger og skal laves om.

- Undersøgelsen viser, at vores klagesystem i dag har fokus på placering af skyld fremfor læring af de fejl, der desværre sker, og at det i sidste ende udfordrer patientsikkerheden, siger hun.

Ifølge undersøgelsen er knap hver fjerde læge ofte eller meget ofte bekymret over risikoen for at få en patientklage.

- Det er alvorligt, når den bekymring rykker ind i den vigtige dialog med patienten, siger hun.

Hun slår fast, at læger ikke må føle sig så pressede af frygt for klager, at de undersøger eller behandler mod bedre vidende.

- Det skaber både en øget risiko for patienten og er skidt for økonomien i et presset sundhedsvæsen at lave overflødige indgreb såsom ekstra skanninger og blodprøver, siger Camilla Rathcke.

Direktøren for Danske Patienter, Morten Freil, kalder det dybt problematisk, at kontakten mellem læge og patient på den måde svigter.

- Det har store økonomiske konsekvenser, som når OECD tidligere har påvist, at 20 procent af alle behandlinger er overflødige eller direkte skadelige, siger han.

Overført til danske forhold kunne man dermed spare op mod 20 procent af cirka 200 milliarder kroner, altså 40 milliarder kroner.

- Tænk, hvad man kunne udrette for den svimlende sum, hvis bare noget af det kan fjernes. Der er et kæmpepotentiale i at skære det overflødige fra, som ikke bunder i lægefaglige hensyn.

Fem danske børn, der bor i al-Roj-lejren i det nordøstlige Syrien, er onsdag blevet tilset af danske børnelæger.

Det oplyser Udenrigsministeriet i et skriftligt svar til TV 2.

Al-Roj-lejren er ikke et sted for børn

Lægerne mødtes med repræsentanter for sundhedsklinikken i lejren for at drøfte den generelle sundhedssituation og konkrete muligheder for lokal behandling af børnene.

- Vi vil meget gerne hjælpe de fem børn ud af Syrien. Al-Roj-lejren er ikke et sted for børn, og derfor har der også i nu et helt år været et stående tilbud om at evakuere børnene, siger udenrigsminister Jeppe Kofod (S).

En evakuering af de danske børn, der alle er fem år eller yngre, er betinget af, at mødrene samtykker til, at børnene evakueres – uden mødrene.

- Derfor vil jeg gerne gentage min stærkeste appel til de her fremmedkrigerkvinder: Giv os nu lov til at hjælpe jeres børn. Sæt jeres børns helbred forrest. Det haster, udtaler Jeppe Kofod i det skriftlige svar.

Tidligere i år har det været fremme, at de danske børn lider af alvorlige sundhedsproblemer – heriblandt underernæring og PTSD. Det har Berlingske afdækket.

Børnene har det ifølge danske speciallæger så dårligt, at anbefalingen utvetydigt lyder, at "alle børn evakueres til Danmark".

Det fremgår dog ikke af svaret fra Udenrigsministeriet, hvordan den nuværende sundhedstilstand er blandt de danske børn.

Udenrigsministeriet yder fortsat bistand til de fem børn i al-Roj-lejren, lyder det til TV 2.

En lægefaglig mission skulle efter planen have tilset de danske børn i al-Roj-lejren i slutningen af april i år.

Men missionen slog fejl, da delegationen blev tvunget til at vende om på grund af sikkerhedsrisici, skrev Politiken.

I oktober sidste år lykkedes det at få tre kvinder og deres 14 børn evakueret til Danmark fra fangelejrene al-Hol og al-Roj i det nordøstlige Syrien.

De fire kvinder, der stadig sidder tilbage i de syriske lejre, er ikke velkomne herhjemme, da de alle har fået frataget deres danske statsborgerskab efter tidligere at have sluttet sig til terrororganisationen Islamisk Stat.