Har du styr på indrejsereglerne for sommerferiedestinationen?

Sommeren står for døren, og for mange danskere skal feriedagene spenderes på at rejse. Selvom coronasmitten i Danmark efterhånden er kommet under kontrol, og restriktioner hører fortiden til, så spøger virussen stadig i resten af verden.

Mange andre lande har fortsat skærpede indrejseregler og lokale restriktioner som krav om brug af mundbind. Og glemmer man at tage højde for det, kan man ende i lidt af en coronaklemme. Det fortæller Erik Brøgger Rasmussen, direktør for Organisation og Borgerservice i Udenrigsministeriet.

Derfor anbefaler Udenrigsministeriet, at man sætter sig ind i destinationslandets coronaregler, før man planlægger og tager afsted på sommerrejsen.

TV 2 har samlet et overblik over indrejseregler og coronarestriktioner i ti af danskernes mest populære rejsemål.

Listen er udarbejdet ved hjælp af rejsevejledningerne på Udenrigsministeriets hjemmeside.

Opdateret 18.5: I en tidligere version af denne liste stod der under punktet USA: "Færdigvaccinerede rejsende skal kunne fremvise dokumentation for at være færdigvaccineret eller en negativ coronatest taget tidligst en dag inden afrejsen." Det er nu rettet til, at der skal kunne fremvises både vaccinedokumentation og coronatest.

Øhop i Grækenland, all-inclusive i Spanien eller roadtrip i USA?

Sommeren står for døren, og efter flere år med lockdowns, hjemmearbejde og røde lande på Udenrigsministeriets rejsevejledninger er danskernes rejselyst for alvor vendt tilbage.

Rejsebureauer som TUI og Spies har rygende travlt, og selvom coronavirus efterhånden er blevet et spøgelse fra fortiden herhjemme, spøger den stadig i resten af verden.

Fordi alle restriktioner i Danmark er blevet løftet, kan rejselystne danskere komme til at tage på ferie uden at overveje, om der kunne være restriktioner i det land, de vil rejse til. Det fortæller Erik Brøgger Rasmussen, direktør for Organisation og Borgerservice i Udenrigsministeriet.

- Nogle kommer afsted uden indrejseformular eller uden mundbind og en ekstra coronatest i tasken. Så kan folk komme i klemme, siger direktøren.

Derfor anbefaler Udenrigsministeriet, at man orienterer sig i rejsevejledningerne på Udenrigsministeriets hjemmeside, inden man booker og tager af sted på sommerferie. Især hvis man har kurs mod fjerne kyster.

- Generelt kan man sige, at jo længere væk fra Danmark, jo større er sandsynligheden for, at der er restriktioner, siger Erik Brøgger Rasmussen.

Og netop fordi coronapandemien efterhånden fylder så lidt i danskernes bevidsthed, vil Udenrigsministeriet sætte ekstra fokus på det i en kampagne frem mod sommerferien.

Stor forskel på regler

Der er nemlig stor forskel på, hvilke indrejseregler og coronarestriktioner der gælder for forskellige rejsemål.

Har du for eksempel planer om at rejse til Grækenland, kan du frit rejse ind uden at skulle fremvise hverken coronapas eller negativ test.

Krydser du derimod Atlanterhavet med kurs mod USA, skal du både være vaccineret og kunne fremvise en negativ test taget tidligst en dag inden afrejse. Er du ikke vaccineret, er der decideret indrejseforbud.

Siden mandag 16. maj er det ikke længere en anbefaling fra Det Europæiske Luftfartssikkerhedsagentur (EASA), at man skal bære mundbind i europæiske fly og lufthavne.

Men det betyder ikke, at der ikke kan være enkelte lande og flyselskaber, der fortsat kræver brug af mundbind.

Også rejsebureauerne får henvendelser fra danskere, der er usikre på indrejseregler og coronarestriktioner i forskellige lande, om end langt færre end tidligere.

Corona er blevet et parameter

Hos TUI Danmark oplever man, at corona har fået betydning for danskernes valg af rejsedestinationer.

- Ligesom man vil have varme temperaturer eller være tæt ved vandet, er det blevet et parameter for nogen, at der skal være få coronaregler, siger Mikkel Hansen, kommunikationschef hos TUI Danmark.

Mikkel Hansen forstår godt, at det kan være forvirrende at finde rundt i de mange regler. Han anbefaler derfor, at man orienterer sig i de rejsevejledninger, som både Udenrigsministeriet, ambassaderne og Europa-Kommissionen har lavet, og som TUI linker til på dets hjemmeside.

Det samme gør man hos Spies Rejser, som oplever, at danskerne er blevet gode til at bruge de rejsevejledninger, der ligger tilgængelige på nettet.

- Vi prioriterer højt at have information på vores hjemmesid og sende sms’er til vores gæster om for eksempel at komme i lufthavnen i god tid, siger Sofie Folden Lund, kommunikationschef hos Spies Rejser.

Hos Spies oplever man, at corona fylder så meget, at det kan skubbe andre vigtige rejsedokumenter ud af bevidstheden:

- Man kan komme til at fokusere så meget på coronapas, at man glemmer det almindelige pas. Husk derfor at tjekke, at begge pas er gyldige, siger Sofie Folden Lund.

Se hele listen: Sådan er coronarestriktionerne på ti populære rejsedestinationer lige nu.

Flere politikere kræver handling, efter at flere nye oplysninger er kommet frem omkring drabet af Stine Kitt Jørgensen på det psykiatriske hospital Oringe i Vordingborg sidste år.

De seneste dage har TV 2 ØST blandt andet fortalt, at 39-årige Stine Kitt Jørgensen lå død i en time, før personalet fandt hende. Derudover noterede personalet to forskellige steder at have set Stine Kitt Jørgensen i live klokken 12:00 – på et tidspunkt, hvor hun altså allerede var død.

Nu mener to politikere fra Region Sjælland, at familien har krav på at få at vide, hvad der præcis er sket.

- De er nærmeste pårørende, deres datter er død. De skal have vished. Det ville jeg også selv have, hvis det var mig. De har sendt deres datter afsted, hvor de troede, det var trygt og sikkert, og så sker det her. Så selvfølgelig har de krav på dokumentation, siger regionsrådsmedlem Githa Nelander (NB).

- Det er nogle af de mest sårbare mennesker i vores land, vi taler om, og der skal man være sikker på at kunne være i trygge hænder. Det lader det ikke til, at man har været her, mener Jacob Jensen, der sidder i regionsrådet for Venstre.

Kritik af journalføring

Stine Kitt Jørgensen blev dræbt i februar sidste år, efter at hun blev kvalt af en anden patient på den sikrede afdeling.

Det er især journalføringen i forbindelse med drabet, der får kritik af politikerne, men også at familien ikke kan få at vide, hvor personalet var, da Stine Kitt Jørgensen blev dræbt.

- Vi er nødt til at dokumentere korrekt, det beviser sagen her. Jeg ved godt, det er bureaukratisk, og man bruger meget tid på det. Vi har ikke hænder nok, men så må man kigge på nogle løsninger, siger Githa Nelander.

- Vi vil handle på det her i regionsrådet, for vi kan ikke sidde med en situation, hvor patienter og pårørende ikke føler fuldstændig tryghed om, hvad der foregår. Det kræver et stærkere ledelsesmæssigt og politisk fokus. Det vil vi adressere i forbindelse med de kommende budgetforhandlinger, siger Jacob Jensen.

Region Sjælland mener, at retningslinjerne er fulgt

Ifølge psykiatrien i Region Sjælland er alle retningslinjer blevet fulgt, men vicedirektøren kan ikke svare på, hvor personalet konkret var, da sagen stadig efterforskes af både politiet og styrelsen for patientsikkerhed.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra politikerne i Social- og Psykiatriudvalget i Region Sjælland.

Formandskabet oplyser i en mail, at de ikke ønsker at kommentere, så længe politiet og Styrelsen for Patientsikkerhed efterforsker sagen.

Video: Se mere om sagen her.

Forurening koster omkring ni millioner liv hvert år. Det er konklusionen fra et nyt studie, som er blevet offentliggjort i det sundhedsfaglige tidsskrift The Lancet.

Et hold af forskere har kigget på forureningsrelaterede dødsfald i perioden 2015 til 2019.

Især luftforurening og byudvikling har drevet antallet af dødsfald op med syv procent.

De ni millioner årligt svarer til cirka hver sjette dødsfald i verden.

Til sammenligning har knap 6,3 millioner mennesker mistet livet med covid-19, siden pandemien indtraf i 2019.

Her hører det dog med til historien, at det ikke kan siges med sikkerhed, hvor ofte selve covid-19 har været hovedårsagen til dødsfaldet.

Der kan desuden være et stort mørketal i lande, der ikke evner at overvåge spredningen af coronavirus.

Samtidig lægger forurening sig op på siden af rygning med hensyn til hyppigheden af dødsårsagerne.

Stort problem i Afrika

Richard Fuller, som er en af forskerne bag studiet, siger, at forurening ikke har fået samme fokus som global opvarmning, malaria eller HIV.

- Vi sidder og brænder midt i gryden, siger han.

Antallet af folk, som dør på grund af traditionelle forureningsformer som vandforurening og industriel luftforurening er faldende.

Men de er fortsat et stort problem i Afrika og ulande i andre dele af verden.

Forurening af vand, jord og dårligt luftkvalitet indendørs har gjort, at de afrikanske lande Chad, Den Centralafrikanske Republik og Niger udgør top-3 over lande med flest forureningsrelaterede dødsfald.

Syv afrikanske stater er således at finde på listen over de ti lande, hvor flest dør af forurening. Foruden dem er Salomonøerne, Nordkorea og Bulgarien.

Mere moderne forureningstyper stormer til gengæld fremad.

Siden 2000 er antallet af dødsfald på grund af landbrugsforurening, forurening med tungmetaller og CO2-udledning steget med 66 procent, siger en af forskerne bag projektet, Rachael Kupka.

Elfenben så langt øjet rækker. Stablet op i dynger. Som en slags krybskytternes udgave af Aladdins Hule.

Det er synet, man mødes af, hvis man får adgang til det enorme lager af beslaglagte elfenben, der ligger i Zimbabwes hovedstad, Harare.

De mange tusinde elfenben er et vidnesbyrd om krybskytteri og rovdrift på elefanter, som har måttet lade livet på grund af deres eftertragtede stødtænder.

Det skriver nyhedsbureauet AP.

Skal forebygge ulovlig handel

Nu søger myndighederne i Zimbabwe om lov til at sælge ud af lageret. Ironisk nok for at redde levende elefanter fra at gøre deres døde artsfæller selskab i Harares hvælvinger.

Ambassadører fra både Europa og USA har været forbi for at vurdere, om Zimbabwes noget særprægede skatkammer skal på markedet, selvom handel med elfenben er forbudt og har været det siden 1989.

Det skal gøre det mindre attraktivt for krybskytter at nedlægge nyt bytte. Samtidig forventes de mange elfenben og horn at kunne indbringe op imod 600 millioner dollars, svarende til 4,2 milliarder danske kroner.

- Bevarelse og forebyggelse af ulovlig handel med vilde dyr er et internationalt spørgsmål på grund af involvering af kriminelle syndikater, og derfor er der behov for at styrke det internationale samarbejde, siger Schweiz' ambassadør Niculin Jäger på vegne af de forsamlede ambassadører.

Zimbabwes plan er at sætte 163.000 tons elfenben og 67 tons næsehornshorn til salg på et marked, der normalt er sort som natten, og som lever fordækt og på trods af forbud fra det internationale samfund.

Voksende problem

Indtægterne skal bruges til at lave planer for den bestående bestand af elefanter. Og elefanterne har Zimbabwe efterhånden så rigeligt af, at det har vokset sig til at være et problem for befolkningen i landområderne.

Overpopulationen af elefanter ødelægger de træer og buske, der er livsvigtige for dem og andet dyreliv, siger parkembedsmænd.

Derfor skal der nu sælges elfenben for at holde bestanden på et niveau, der er til at leve med. For både mennesker og dyr.

De døde elefanters stødtænder skal levere varen, hvis ellers forbuddet mod salg ophæves.

- Som det er nu, kan vi ikke generere økonomiske ressourcer til implementering af elefantforvaltningsplaner, siger Fulton Mangwanya, der er generaldirektør i Zimbabwes nationalpark.

På grund af pandemien har det afrikanske land oplevet flere år med markant nedgang i indtægter fra turisme. Også derfor vil penge fra salg af elfenben være velkomment.

- Efter covid-19 har vi manglet turister, og hvor skal vi få penge fra til at passe på ressourcerne? spørger Fulton Mangwanya. Han peger på, at bestanden af elefanter nu stiger med fem procent om året.

Zimbabwes anslåede 100.000 elefanter er dobbelt så meget som landets nationalparkers bæreevne. Væksten i både befolkning og elefanter i Zimbabwe og Botswana skaber stadig flere konflikter.

Nabolandet Botswana har verdens største elefantbestand med mere end 130.000. Sammen har Zimbabwe og Botswana næsten 50 procent af verdens elefanter.

Også Botswana har et lager af beslaglagte stødtænder fra krybskytteri, som man gerne vil af med.

Kenya er imod

Kenya er blandt de afrikanske lande, som ønsker at opretholde et totalforbud mod salg af elfenben. Netop for ikke at nære efterspørgslen på det forbudte.

Det er ikke første gang i historien, at afrikanske lande forsøger at sælge ud af et stort elfenbenslager.

Den internationale organisation CITES, der regulerer handel med truede dyrearter, anerkendte i 1997 de sydlige afrikanske landes indsats for at beskytte deres elefantbestand og tillod et salg til købere i Japan på 50 tons elfenben.

Fremover skal alle borgere i Schweiz være organdonorer – medmindre de aktivt selv melder sig fra.

Det blev besluttet ved en folkeafstemning søndag, hvor 60 procent stemte for lovændringen, så det fremover ændres til aktivt fravalg.

Dermed bliver Schweiz det 24. land i Europa, hvor borgerne betragtes som organdonere fra myndighedsalderen.

I Danmark er det anderledes, men spørgsmålet om organdonation fra fødslen er jævnligt til debat.

Mads Sebbelov mistede i 2020 sin 15-årige datter, Josephine, mens hun stod på venteliste til et nyt hjerte.

Han har tidligere fortalt sin historie til TV 2 og har kæmpet alt, hvad han kan for at få lovgivningen ændret, så alle er tilmeldt organdonation fra fødslen.

- Jeg ville blive glad på vegne af de mennesker og familier, som lige nu står i håbløsheden og uvisheden og venter på et organ. Det vil skabe et håb og lys i mørket, siger han.

Bør Danmark følge trop?

I Danmark kan alle melde sig som organdonor, fra de fylder 15 år. Men langt fra alle har registreret deres holdning. På nuværende tidspunkt har 64 procent af danskerne taget stilling, viser tal fra Sundhedsstyrelsen.

I Schweiz skal alle borgere fra 16 år selv tage stilling og framelde sig donorregisteret, hvis de ikke ønsker det. Pårørende vil dog stadig kunne afslå, hvis de ved, at personen ville have valgt ikke at donere et organ. I tilfælde af at den pårørende ikke kan blive kontaktet, vil der ikke blive doneret nogen organer.

Den model håber Mads Sebbelov en dag bliver indført i Danmark. I oktober 2020 stillede han et borgerforslag om at ændre lovgivningen, så man automatisk er tilmeldt organdonation fra fødslen. Borgerforslaget fik i et andet forsøg de nødvendige antal støtter og skal derfor i høring på Christiansborg på onsdag og i Folketinget 3. juni 2022.

Det er dog ikke ensbetydende med, at der sikkert ville have været et hjerte til datteren Josephine, hvis lovgivningen havde været, som Mads Sebbelov ønsker.

- Det kan vi jo ikke vide, men vi ved, at hendes chancer havde været bedre, siger han.

Det vigtigste for ham er, at der kommer bedre oplysning om organdonation i Danmark, siger han. Både så flere forhåbentligt siger ja, og flere kan få hjælp, men også så det svære valg ikke efterlades hos de pårørende.

- Det er et svært spørgsmål at forholde sig til i krisens chokstund. De pårørende står jo midt i en tragedie og skal træffe et valg, der kommer til at påvirke deres liv og deres sorg resten af livet, siger han.

Men er det så ikke nok bare at informere mere om det i stedet for at ændre lovgivningen?

- Selvfølgelig er det godt med information og fokus på sagen, men desværre ikke nok, for lovgivningen, vi har i dag, virker som en bremse. Der er behov for et kærligt skub, så flere får talt sammen med deres pårørende og får taget stilling til spørgsmålet, siger Mads Sebbelov.

Når ansvaret efterlades hos de pårørende, kommer de til at skulle tage stilling til spørgsmålet uden nødvendigvis at vide, hvad den afdødes holdning var til spørgsmålet, påpeger han.

Et svært etisk spørgsmål

Argumenterne imod at ændre lovgivningen går oftest på, at borgeren bliver statens ejendom, og at staten kan blive afsender på, hvad der er det rigtige på et meget personligt spørgsmål. Det har blandt andre den konservative debattør og præst Sørine Gotfredsen argumenteret for.

Samtidig peger kritikere på, at der kan være nogle, der ikke ønsker at donere deres organer, men som med den schweiziske model kommer til det.

Hos Det Etiske Råd er der et stort flertal af rådets medlemmer, der anbefaler, at der også fremover skal gives samtykke til donation. De lægger vægt på, at "man som menneske har et retmæssigt ejerskab til sin krop", og på retten til at beslutte og tilkendegive, hvad der skal og må ske med kroppen eller retten til at være i tvivl om samme.

Et mindretal af medlemmerne anbefaler, at der indføres formodet samtykke til donation, fordi "dette må forventes at føre til flere transplantationer", end tilfældet er i dag.

Politikerne er splittede

Mads Sebbelov erkender, at der kan være svære etiske dilemmaer knyttet til spørgsmålet. Men han mener, at et lovforslag kan være en mulighed for at tale om døden og peger på, at det fortsat er muligt at vælge aktivt fra.

- Jeg synes, vi skal følge schweizerne trop og lægge det over til danskerne i form af en folkeafstemning, siger han.

Den seneste undersøgelse fra Sundhedsstyrelsen viser, at 84 procent af danskerne over 15 år har en positiv eller meget positiv holdning til organdonation, mens under 2 procent siger, at de har en negativ holdning.

TV 2 har gerne villet spørge landets sundhedsordførere om, hvorfor Danmark ikke har den omvendte model, som de altså netop har fået i Schweiz, men uden det store held.

I øjeblikket drøftes det nemlig politisk, hvorvidt alle borgere skal tage stilling til organdonation, når de skal have eksempelvis pas, sygesikringsbevis eller kørekort. Det er dog ikke endeligt besluttet og skal drøftes over de kommende uger.

Det forslag har Venstre tidligere været positivt stemt overfor, siger Venstres sundhedsordfører, Martin Geertsen (V). Spørgsmålet om organdonation fra fødslen har partiet ikke taget endelig stilling til endnu.

Firmaet Semper Denmark tilbagekalder babymad, da der er fundet et forhøjet indhold af bly i et parti gulerodspuré til babyer.

Det skriver Fødevarestyrelsen i en pressemeddelelse.

Det drejer sig om produktet Semper gulerodspuré.

Produktet rummer 125 gram og er mindst holdbart til 14. februar 2024.

Produktet er solgt i otte forskellige butikker spredt over hele landet. Det drejer sig om MENY-, Spar- og Superland-butikker.

Fødevarestyrelsen råder forbrugerne til at levere produktet tilbage til butikken eller at kassere det.

Udgør sundhedsfare for babyer

Ifølge Fødevarestyrelsen er børn mest følsomme, når det gælder bly i fødevarer.

Bly kan påvirke centralnervesystemets udvikling - herunder evnen til at lære og huske.

Ud over bly kan man i nogle fødevarer finde spor af cadmium, kviksølv, tin, arsen og nikkel.

Metallerne findes blandt andet i nogle fisk, kornprodukter, frugt og grøntsager.

Velkommen til dagens overblik, hvor vi blandt andet skal forbi forsvarsforbeholdet, stigende priser og nye NATO-medlemmer.

Men dagens overblik begynder faktisk allerede mandag aften, hvor den triste nyhed om, at den 43-årige Sidney Hassel Hansen, der var kendt under navnet Sidney Lee, er død.

Sidney Lee deltog i flere end 50 realityprogrammer, og spørger man hans venner, så levede han som realitystjerne til det sidste. Han havde altid et smil på læben og masser af overskud, samtidig med at han altid passede på sine venner, fortæller de.

Fra de pæne ord til dagens historier.

Hun sælger champagne og stemmer ja til mere EU

Der er stor forskel på, hvor positive eller skeptiske borgerne er over for EU alt efter, hvilken kommune de bor i.

Hørsholm er historisk set den mest EU-positive kommune i landet. 72,5 procent af borgerne i kommunen har i gennemsnit stemt ja til mere EU siden 1992.

Det gælder også Kira Milan, der importerer champagne og ikke er i tvivl om at stemme ja til at afskaffe forbeholdet. Det giver hende nemlig nogle fordele, når hun handler med Frankrig.

Og ifølge en ekspert kan det netop være afgørende, hvorvidt vi nyder godt af EU's regler eller ej, om folk stemmer for eller imod forsvarsforbeholdet.

Supermarkeder indfører prisloft på dagligvarer

Om få uger indfører Salling Group prisloft på mindst 100 basale daglig- og fødevarer i Netto og 200 varer i Bilka og Føtex.

Dermed vil priserne på basisvarer som nogle typer af havregryn, mælk og kød ikke stige fra 1. juni og 150 dage frem, ligegyldigt hvor meget inflationen ellers måtte stige.

Det er i første omgang prisen på de billigste discountvarer fra Salling Groups egne varemærker, der fryses fast.

Skulle priserne "mod forventning" falde i den periode, følger priserne på de 100-200 udvalgte varer med ned.

Isabella Arendt stopper som formand

Isabella Arendt stopper som formand for Kristendemokraterne og melder sig ud af partiet med øjeblikkelig virkning.

I en mail begrunder Isabella Arendt beslutningen med, at hun ikke længere har "oplevelse af opbakning" og derfor tager konsekvensen. Hun har dog senere uddybet over for TV 2, at det ikke skal forstås som, at der ikke længere er opbakning til hende som formand.

29-årige Isabella Arendt kom ind på den politiske scene under valgkampen i 2019 som vikar for den daværende partiformand, Stig Grenov, der blev ramt af stress. Hun måtte efterfølgende stille op i partilederdebat og gjorde det her så godt, at hun blev udråbt til "vikaren fra himlen".

Tyrkiet vil ikke godkende Sverige og Finland som NATO-medlemmer

I dag blev det et rungende ja, da det finske parlament stemte om, hvorvidt landet skal søge om optagelse i NATO. Men Tyrkiet forsøger at stikke en kæp i hjulet på de planer.

Derfor vil den svenske udenrigsminister, Ann Linde, og den finske udenrigsminister, Pekka Haavisto, rejse til Tyrkiet for at få en afklaring på Tyrkiets indvendinger mod svensk og finsk medlemskab af NATO.

Men delegationen bør ikke "besvære sig med at rejse til Tyrkiet for at få Tyrkiet til at godkende deres NATO-ansøgning".

Det er meldingen fra den tyrkiske præsident, Recep Tayyip Erdogan, som er utilfreds med, at Sverige og Finland huser det, som tyrkerne anser for kurdiske terrororganisationer.

Det er dog usandsynligt, at Tyrkiet vil stå fast på sin vetoret. Det er nærmere et udtryk for en forhandlingstaktik, vurderer TV 2-korrespondent Lotte Mejlhede.

SF stemmer for at ophæve Claus Hjort Frederiksens immunitet

SF stemmer for at ophæve Claus Hjort Frederiksens (V) immunitet i sagen om mulig lækage af statshemmeligheder. Det siger SF's formand, Pia Olsen Dyhr, til TV 2.

Mandag var Olsen Dyhr på besøg hos justitsminister Mattias Tesfaye (S) for at blive yderligere orienteret om sagen, hvor mange detaljer ikke kendes.

SF ser gerne, at sagskomplekset mod den højtprofilerede politiker kan blive afprøvet ved en domstol.

Claus Hjort Frederiksen har siden december 2021 været sigtet i sagen, der går under navnet "lækagesagen". Han har hele vejen igennem nægtet sig skyldig i at have lækket statshemmeligheder, og det gør han fortsat.

***