- Hvor mange skolebørn skal se deres venner dø, som var de midt på en slagmark?

Sådan spørger USA's præsident, Joe Biden, retorisk på et pressemøde i kølvandet på, at adskillige børn og lærere tirsdag mistede livet i et af de dødeligste skoleskyderier i landet siden årtusindskiftet.

En bare 18-årig gerningsmand troppede op på en skole i delstaten Texas og åbnede ild. Mindst 19 børn og 3 voksne har indtil videre mistet livet - heriblandt gerningsmanden, som blev skudt af politiet.

Våbenlovgivning skal laves om

Ifølge præsidenten kan det ikke være anderledes, end at USA's våbenlovgivning nu må revideres.

- Alene det, at en 18-årig kan vade ind i en våbenforretning og købe to militærvåben, er bare rivende galt, siger han.

- Hvad i alverden skal man bruge militærvåben til, hvis ikke det er for at dræbe nogen med dem?

Biden sender samtidig en klar besked til lobbyistorganisationer, han mener, forsøger at sætte en kæp i hjulet for strammere lovgivning om våben.

- Vi vil ikke glemme dem, som obstruerer eller forsinker helt fornuftige love, siger han.

Langer ud efter våbenlobby

Han nævner ingen ved navn, men især Det Nationale Riffelforbund (NRA) er kendt for sit hårde lobbyarbejde imod strammere lovgivning.

Biden slår under sin tale ud med armene og spørger, hvordan det mon kan være, at andre lande ikke døjer med problemet i samme grad.

- Hvorfor? De har også problemer med mentalt helbred. De har interne stridigheder. De har fortabte sjæle. Men det (skoleskyderier, red.) sker ingensteds med samme frekvens, som det gør i USA. Hvorfor?, spørger Biden.

Joe Biden beder under talen samtlige amerikanere om at bede for de pårørende til de dræbte og deres familier.

- Der er forældre, som aldrig kommer til at se deres børn igen. Forældre, som aldrig nogensinde igen kommer til at opleve deres børn kravle op i sengen og putte med dem, siger han.

Det er en god idé at vaccinere nære kontakter til smittede med abekopper.

Det siger to eksperter, efter det tirsdag er kommet frem, at Sundhedsstyrelsen overvejer at tilbyde vaccine til nære kontakter.

- Det er en fin måde at lukke epidemien ned på og forhindre smittespredning at vaccinere de nære kontakter, siger Jan Pravsgaard Christensen, professor på Institut for Immunologi og Mikrobiologi på Københavns Universitet og ekspert i virus og vacciner.

Han mener, at både smitteopsporing og vaccination af de nære kontakter er relevante redskaber for myndighederne nu.

- Når man har fundet en patient, ved man jo ikke, hvor meget den her patient har været i nær kontakt med andre. Derfor giver det mening at opspore nære kontakter og tilbyde dem vaccination, siger han.

Bakkes op

Det bakkes op af en anden ekspert, Søren Riis Paludan, professor på Institut for Biomedicin på Aarhus Universitet, hvor han blandt andet forsker i virus samt udvikling og virkning af vacciner.

- Jeg kan ikke se noget argument for, man ikke skulle vaccinere nære kontakter, siger Søren Riis Paludan.

Sundhedsstyrelsen har understreget, at den danske befolkning som helhed ikke behøver frygte et større smitteudbrud med abekopper.

- Den store forskel på coronavirus og abekopper er jo, at abekopper kun smitter ved tæt kontakt, og at det kun er folk med symptomer, der smitter, sagde Bolette Søborg til TV 2.

Men selv om Sundhedsstyrelsen altså understreger, at danskerne ikke behøver frygte abekopper, mener Søren Riis Paludan alligevel, det er en god idé at vaccinere nære kontakter mod sygdommen.

- Jeg synes, det er det eneste, der giver mening, for det gør det meget lettere at inddæmme smitten, siger Søren Riis Paludan.

To danskere ramt

I øjeblikket er to danskere ifølge Sundhedsministeriet konstateret smittet med abekopper. Begge de smittede har fået symptomer efter rejse til Spanien.

Sundhedsminister Magnus Heunicke (S) har indkaldt Folketingets sundhedsordførere til et møde om abekopper, hvor også Statens Serum Institut og Sundhedsstyrelsen vil deltage.

Her vil han briefe partierne om smittesituationen og "lægge alle data frem", lyder det fra ministeren.

- Som det er nu, er der ikke sket smitte i Danmark. Det er altså tilrejsende danskere, der har haft smitten med hjem. Men vores myndigheder er i fuld gang med opsporingen, og vi følger det hver dag, siger Magnus Heunicke til TV 2.

Først fortalte astrofysiker Anja C. Andersen, at hun var "målløs" over DR.

Så meldte flere forskere sig på banen og brugte ord som "problematisk" og "et overgreb".

Jeg er blevet ført bag lyset og løjet over for

Morten Elsøe, ernæringsekspert

Og nu har TV 2 været i kontakt med i alt syv forskere, der retter en skarp kritik mod DR’s nye programserie ’Ellen imellem’. Tre af forskerne har medvirket i programmet, heriblandt Anja C. Andersen, mens de øvrige fire forskere bakker op om deres kolleger.

’Ellen imellem’ er kort fortalt et satireprogram, hvor værten, Ellen Kirstine Jensen, lader, som om hun interviewer eksperter om kontroversielle emner. Men i virkeligheden gentager hun, hvad der bliver sagt i hendes øresnegl af en medvirkende, eksperten ikke kender noget til. I ét program er det en fladjord-fan, i et andet er det en kreationist, der frasiger sig Darwins evolutionslære.

Og det er dybt problematisk, at eksperterne i programmet tror, de bliver interviewet af en journalist – men i virkeligheden er det en helt anden. Sådan lyder kritikken.

- Jeg er blevet ført bag lyset og løjet over for. Jeg har ikke fået at vide, hvad præmissen for programmet var, og dét, jeg sagde ja til, var ikke det, jeg blev sat over for, siger ernæringsekspert Morten Elsøe, der medvirker i tredje program af ’Ellen imellem’, som handler om fedme.

Han oplevede i stedet, at han blev forsøgt "grillet" med stråmandsargumenter og skulle forsvare sig overfor usande anklager. Og da han forsøgte at stoppe interviewet, blev det ignoreret.

- Derfor bliver jeg siddende og gennemfører interviewet, fordi jeg ikke ved, hvordan det bliver klippet, og om jeg fremstår sur og vred, og som om jeg ikke kan svare for mig, hvis jeg går, siger Morten Elsøe, der er uddannet i molekylær ernæring og fødevareteknologi.

Boykotter DR

På grund af sin oplevelse i programserien ønsker Morten Elsøe ikke længere at stille op som ekspertkilde hos DR. I hvert fald så længe at kanalen ikke "erkender sine fejl".

Også Morten D.D. Hansen, der er forsker i biologi og forhenværende tv-vært, har meddelt, at han ikke stiller op hos kanalen.

Peter C. Kjærgaard, der er forsker i evolution og direktør ved Statens Naturhistoriske Museum, er selv blevet interviewet til et program til serien, der endnu ikke har været sendt. Det program har han klaget over, og indtil han har modtaget svar på sin klage over programmet, stiller op han ikke op til interview hos DR.

DR: - Det er satire

TV 2 har forsøgt at få et interview med DR for at spørge ind til, om eksperternes kritik gør indtryk, men kanalen har ikke ønsket at medvirke.

I stedet har DR-direktør Henrik Bo Nielsen forsvaret programserien og dets metoder over for Ritzau.

- Jeg er naturligvis ked af, at de medvirkende har opfattelsen af, at de ikke er blevet informeret godt nok om, hvad de har sagt ja til at deltage i. Vi synes ellers selv, vi har gjort os umage og fortalt om programmets emne, satiriske indhold og overraskende spørgsmål på forhånd, skriver han i en skriftlig kommentar til Ritzau.

Han uddyber, at programmet skal vurderes på den præmis, at det er satire.

- Hvis satiren skal have værdi og kunne tilføje noget til den demokratiske samtale, så skal der også være rum til en vis grad af overraskelse. Det hele kan ikke afsløres på forhånd, siger han til Ritzau.

Ekspert: - Det skævvrider

At DR har fortalt forskerne om "satiriske elementer" betyder dog langt fra, at DR kan sætte forskerne i en situation, hvor de ikke aner, hvem de taler med.

Det siger Kresten Roland Johansen, der er lektor i journalistik på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.

- Det er under alle omstændigheder vigtigt, at kilder ved, hvad præmissen er, når de stiller op og giver interview. Det er helt grundlæggende i journalistik, siger han til TV 2.

Vi er klar over, at vi er udkommet med et program, der går til grænsen

Henrik Bo Nielsen, direktør for kultur, børn og unge i DR

Nu ender 'Ellen imellem' med at give autoritet til konspirationsteoretikerne, fordi man stiller dem over for forskerkilder og får dem til at debattere, forklarer han.

- Det giver indtryk af, at det er kilder, der diskuterer i øjenhøjde, siger han.

Klage på vej til DR

Kritikken mod DR stopper ikke her. Dansk Magisterforening (DM) har også sendt en klage mod kanalen med formålet at "lægge programmet ned".

- Det er dybt problematisk at narre vores medlemmer til at være med i et program, hvor dyb saglig videnskab og mærkelige synsninger bliver ligestillet. Sagen er, at vores medlemmer aldrig havde stillet op til sådan et program, hvis de havde kendt præmissen, siger Camilla Gregersen, der er formand for DM, til Berlingske.

Hun mener, at DR bør sende de medvirkende en "uforbeholden undskyldning for den krænkende behandling", og at DR bør sætte udgivelsen af programmer i serien, der endnu ikke er offentliggjort, på pause.

Tyskland har bestilt 40.000 doser vaccine mod virussygdommen abekopper hos den danske virksomhed Bavarian Nordic.

Det oplyser den tyske sundhedsminister Karl Lauterbach tirsdag.

- Vi ønsker at være parate til at vaccinere personer, som har været i kontakt med smittede, hvis et udbrud i Tysland bliver forværret, siger ministeren.

Men sundhedsmyndighederne i Berlin er indtil videre afventede med andre foranstaltninger mod abekopper.

Lauterbah siger, at en anbefalet isolationsperiode på mindst 21 dage for personer, der er smittet med abekopper, er en tilstrækkelig foranstaltning indtil videre.

Han understreger, at et udbrud af abekopper kan inddæmmes.

Bavarian kan udvide produktion

Der er indtil nu registreret fem tilfælde af sygdommen i Tyskland. Det er alle mænd, siger Lothar Wieler, som leder Tysklands Robert Koch Institut for infektionssygdomme.

Bavarian Nordic vil i de kommende uger og måneder producere mere koppevaccine og vil snart kunne møde efterspørgslen fra en række lande, der har efterspurgt vaccinen i forbindelse med udbruddet af abekopper.

Det har den administrerende direktør i Bavarian, Paul Chaplin, udtalt til Wall Street Journal.

Ifølge Bavarian-direktøren har dusinvis af lande rettet forespørgsel om vaccinen. De nuværende lagre er dog begrænsede, men der vil snart blive produceret mere.

Fortsætter efterspørgslen vil Bavarian kunne udvide produktionen på sin fabrik, der har en samlet kapacitet på 30 millioner doser om året.

I Danmark er der registreret to tilfælde. Mandag aften meddeler Sundhedsstyrelsen, at man overvejer at vaccinere nære kontakter.

Gravide kvinder, der er gået over tid, skal fortsat vente mellem 10 til 12 dage efter termin, før de bliver tilbudt at blive sat i gang med at føde.

Det står klart, efter at Sundhedsstyrelsens direktør, Søren Brostrøm, har sat arbejdet med nye, nationale anbefalinger for igangsættelse af fødsler på pause.

Årsagen er store uenigheder mellem blandt andet Jordemoderforeningen og foreningen for danske fødselslæger, Dansk Selskab for Obstetrik og Gynækologi (DSOG), skriver mediet Sundhedsmonitor.

Uenigheden bunder i, hvad forskningen helt præcis viser om, hvornår kvinder skal sættes i gang. Og det sker på trods af, at styrelsen i et udkast til en høring har anbefalet at sætte de gravide i gang med at føde, når de er gået en uge over termin.

Kan muligvis redde mellem et og seks børn om året

I dag bliver danske gravide sat i gang, når de er gået mellem 10 og 12 dage over tid, men en tidligere igangsættelse kan, ifølge studier, som styrelsen har gennemgået, redde op til syv børns liv om året.

Det tal har styrelsen siden ændret til, at de nye anbefalinger ”muligvis” kan redde mellem et og seks børn om året.

Men Jordemoderforeningen er fortsat ikke enig i blandt andet evidensen fra studier, altså forskningen bag, og den mener, ifølge Sundhedsmonitor, at ”antallet af børn, der potentielt kan reddes, er overestimeret".

Over for TV 2 efterlyser Jordemoderforeningen, at igangsættelse af kvinder bliver set ud fra en helhed, hvor evidens, ressourcer og afledte konsekvenser for mødre og børn ved flere igangsættelser bliver en del af diskussionen.

Søren Brostrøm undskylder

Uenigheden har altså nu nået et punkt, hvor Søren Brostrøm indtil efter sommerferien har sat en stopper for arbejdet, der ellers skulle være mundet ud i nye anbefalinger i starten af 2022.

Samtidig undskylder han for overhovedet at have sat processen i gang på et tidspunkt, hvor han havde travlt med at håndtere coronapandemien og derfor ikke havde hånd i hanke med arbejdet i gruppen.

- Set i bakspejlets ulideligt klare lys så fortryder jeg, at vi satte processen i gang i sommeren 2020. Det skulle vi ikke have gjort. Det er ultimativt mit ansvar som direktør i Sundhedsstyrelsen, og det er jeg ked af, siger han til Sundhedsmonitor.

Svensk studie blev afbrudt efter flere dødfødsler

Danske fødselslæger og jordemødre har i flere år været uenige om, hvornår gravide kvinder, der er gået over termin, skal sættes i gang. Det var også tilfældet, da Sundhedsstyrelsen nedsatte arbejdsgruppen i 2020.

Faktisk blev arbejdsgruppen bestående af fødselslæger, børnelæger, gynækologer og jordemødre nedsat på opfordring fra DSOG, Jordemoderforeningen og Danske Regioner, fordi der var uenighed om, hvad den nye forskning på området viste.

Den nye forskning bestod blandt andet af et svensk forskningsprojekt, Swepis, som TV 2 tidligere har omtalt.

Projektet skulle undersøge risikoen ved, at kvinder blev sat senere i gang. Men i november 2019 kom det frem, at studiet blev stoppet af etiske årsager efter fem dødfødsler og et spædbarns død i den gruppe, der havde fortsat deres graviditet ind i starten af 43. uge.

Samtidig viste tal, som TV 2 fik af Sundhedsdatastyrelsen, at mere end hver tiende danske gravide, der var gået over tid i 2018, fødte i 43. uge, efter at fødslen var blevet sat i gang.

Det strider mod de danske anbefalinger om, at alle fødsler er afsluttet inden 42. uge.

Studier fra 1970'erne – og fra Indien

Jordemoderforeningen fremhæver i sin kritik blandt andet, at det svenske studie blev afbrudt, inden det stod klart, om der var tale om tilfældige fund.

Foreningen kritiserer også, at Sundhedsstyrelsen i gennemgangen at evidens har inkluderet studier fra 1970’erne og andre studier fra Indien og Tyrkiet, der er lande, som vi normalt ikke sammenligner os med.

Sundhedsstyrelsen har afvist kritikken og får opbakning fra de danske fødselslæger, der til Sundhedsmonitor siger, at selskabet har tillid til sundhedsstyrelsens metodeeksperter.

Søren Brostrøm regner med at kunne melde en plan for det videre arbejde ud i midten af juni.

Præcisering: I første version af denne artikel citerede vi Sundhedsstyrelsen for at sige til DR, at de vil tilbyde vacciner til nære kontakter. Til TV 2 siger Sundhedsstyrelsen, at de overvejer at tilbyde vaccinen til nære kontakter.

Sundhedsstyrelsen overvejer at tilbyde en vaccine til personer, der har været nære kontakter til smittede med abekopper.

Det siger Bolette Søborg, der er overlæge og enhedschef Sundhedsstyrelsen, til TV 2

- Det, Sundhedsstyrelsen overvejer, er vaccination til dem, der har været i nær kontakt med folk, der har abekopper. Det drejer sig om folk, der bor sammen med en smittet person eller har haft seksuelt samkvem med en smittet person, siger Bolette Søborg, overlæge og enhedschef i Sundhedsstyrelsen, til TV 2.

- Det er noget, vi overvejer i forbindelse med opdateringen af retningslinjerne for vores håndtering af abekopper. Det er vigtigt, at vi kigger på, hvad man gør i andre lande i Europa, hvor smitten kom først - her Storbritannien, siger hun.

Bolette Søborg understreger, at der stadig ikke er grund til bekymring for en generel, stor smittespredning med abekopper i den danske befolkning.

- Den store forskel på coronavirus og abekopper er jo, at abekopper kun smitter ved tæt kontakt, og at det kun er folk med symptomer, der smitter, siger Bolette Søborg.

I øjeblikket er to danskere ifølge Sundhedsministeriet konstateret smittet med abekopper. Begge de smittede har fået symptomer efter rejse til Spanien

"Noget helt andet" end corona

Sundhedsminister Magnus Heunicke (S) har indkaldt Folketingets sundhedsordførere til et møde om abekopper, hvor også Statens Serum Institut og Sundhedsstyrelsen vil deltage.

Her vil han briefe partierne om smittesituationen og "lægge alle data frem", lyder det fra ministeren.

- Som det er nu, er der ikke sket smitte i Danmark. Det er altså tilrejsende danskere, der har haft smitten med hjem. Men vores myndigheder er i fuld gang med opsporingen, og vi følger det hver dag, siger Magnus Heunicke til TV 2.

Selvom situationen minder meget om den, vi så ved corona-epidemiens begyndelse for lidt over to år siden, så understreger sundhedsministeren, at abekopper "er noget helt andet".

Ifølge sundhedsministeren er myndighederne "slet ikke" i gang med at tænke i hverken epidemilov eller restriktioner.

- Det er ikke sådan en slags sygdom. Men det er jo stadig en sygdom, som vi ikke er vant til at have på vores breddegrader. Rundt omkring i Europa kommer der hver dag nye smittetilfælde frem. Det skal vi jo have indkapslet og have stoppet de smittekæder, siger Magnus Heunicke.

I rene tal har vores samlede opsparing aldrig været større.

Men når man ser på, hvad danskerne kan købe for de penge, de har lagt til side, er der blevet skåret en ordentlig luns af det seneste år.

Det viser en beregning fra Arbejdernes Landsbank.

For et år siden var danskernes samlede bankopsparing således på 1040 milliarder kroner. I dag er det beløb steget til at være i omegnen af 1055 milliarder kroner, men fordi priserne samtidig er steget med rekordfart, er købekraften blevet udhulet.

Ifølge Jeppe Juul Borre, cheføkonom i Arbejdernes Landsbank, svarer det faktisk til, at vores 1055 milliarder kroner kun kan købe det samme som lige godt 1000 milliarder kroner kunne sidste forår.

- Inflationen gør os fattigere, både fordi priserne stiger, men også fordi købekraften af de penge, vi har stående på kontoen, bliver udhulet, siger Jeppe Juul Borre.

Prisstigningerne løber fra lønnen

Netop inflationen fylder meget i øjeblikket.

De seneste tal fra Danmarks Statistik viser således, at priserne det seneste år er vokset med 6,7 procent.

Dermed vil mange danskere formentlig opleve en såkaldt reallønstilbagegang – at priserne vokser mere end deres løn – hvilket gør, at der er råd til færre ting end tidligere.

Det er den samme mekanisme, der rammer vores opsparing, hvor pengene står til ingen eller ligefrem negative renter.

Årsagen er i høj grad stigende energipriser, hvilket blandt andet viser sig ved, at såvel naturgassen som benzinen er historisk dyr. Det gør det dyrere for den enkelte dansker, der tanker benzin på sin bil eller som opvarmer sit hus med naturgas.

Men det betyder også, at udgifterne stiger for virksomhederne, og den regning vil typisk blive sendt videre til forbrugerne.

Kigger man på kategorien fødevarer, var de således over en bred kam næsten otte procent dyrere i april, end de var et år tidligere.

En buffer i banken

På mange måder er situationen usædvanlig.

Ikke alene er det næsten 40 år siden, at danskerne sidst så en inflation i det leje, man ser nu. Det danske eliteindeks for aktier, C25-indekset, er samtidig faldet med mere end 15 procent i 2022, og sætter man sine penge i banken, vil man i mange tilfælde skulle betale negative indlånsrenter.

Ydermere er den lange boligrente steget med voldsom hast det seneste halve år, og flere eksperter spår, at vi kan stå foran et større eller mindre prisfald på boligmarkedet. Også mere spekulative investeringer så som kryptovaluta har set store fald.

Det kan derfor være svært at gennemskue, hvad man egentlig skal gøre med den opsparing, der altså i kroner og øre aldrig har været større.

Men ifølge Jeppe Juul Borre afhænger meget af, hvornår man igen skal bruge sine penge – og om man har penge nok.

I første omgang anbefaler cheføkonomer nemlig, at man har en buffer, der gerne svarer til cirka et halvt års faste udgifter.

Det vil altså sige, at hvis man faste udgifter for 10.000 kroner om måneden, skal man gerne have en opsparing på mindst 60.000 kroner. Har man faste udgifter for 15.000 kroner om måneden, skal ens opsparing gerne være på 90.000 kroner.

- Men de penge, man har derudover, anbefaler vi at investere. Såfremt man har tidshorisonten til det, er anbefalingen altså at investere pengene og ikke at sy dem ind i hovedpuden eller sætte dem i banken, siger Jeppe Juul Borre.

Han fortæller, at man som hovedregel regner med en tidshorisont på tre år, når man skal vurdere om det kan betale sig at investere. Skal man bruge pengene inden for kortere tid, kan det bedst betale sig at sætte dem i banken, da ens investering ellers kan være faldet i værdi.

- Men hvis man har et lidt længere perspektiv, udover de her tre år, så vil det typisk være ganske fornuftigt at investere pengene, fordi man er mere beskyttet over for de ændringer, der sker i økonomien, og herunder også den stigende inflation.

Sundhedsminister Magnus Heunicke (S) indkalder Folketingets sundhedsordførere til et møde om abekopper.

Det sker ifølge TV 2s oplysninger onsdag klokken 14.30. SSI og Sundhedsstyrelsen vil også deltage.

Her vil sundhedsministeriet briefe partierne om smittesituationen og "lægge al data frem", lyder det fra sundhedsminister Magnus Heunicke (S).

Han siger til TV 2, at myndighederne følger udviklingen tæt og "arbejder på højtryk med smitteopsporingen".

- Som det er nu, er der ikke sket smitte i Danmark. Det er altså tilrejsende danskere, der har haft smitten med hjem. Men vores myndigheder er i fuld gang med opsporingen, og vi følger det hver dag.

Noget helt andet end corona

I øjeblikket er to danskere konstateret smittet med abekopper og yderligere tre mulige tilfælde undersøges, oplyste professor og overlæge i Statens Serum Institut, Anders Fomsgaard, tidligere i dag.

Det er slet ikke en coronasituation, vi er i

Sundhedsminister Magnus Heunicke (S)

Selvom situationen minder meget om den, vi så ved corona-epidemiens begyndelse for lidt over to år siden, så understreger sundhedsministeren, at abekopper "er noget helt andet".

- Det er ikke sådan en slags sygdom. Men det er jo stadig en sygdom, som vi ikke er vant til at have på vores breddegrader. Rundt omkring i Europa kommer der hver dag nye smittetilfælde frem. Det skal vi jo have indkapslet og have stoppet de smittekæder, siger Magnus Heunicke.

Hvad er risikoen for, at vi ender i sådan en situation igen med udbredt samfundssmitte?

- Det her er en helt anden sygdom. Det er meget meget vigtigt, at vi er med på det alle sammen. Det er slet ikke en coronasituation, vi er i, fastslår han.

Velkendt sygdom

Ifølge sundhedsministeren er myndighederne "slet ikke" i gang med at tænke i hverken epidemilov eller restriktioner.

Det er tvært imod en sygdom, der er velkendt på det afrikanske kontinent, men som ikke tidligere er set i dette antal i Europa.

Der arbejdes i Danmark såvel som i de andre europæiske lande på at undersøge sygdommen, og grunden til at der nu ses flere smittetilfælde.

Lørdag morgen stod Lone La Cour med sin cykel på en cykelsti helt inde ved fortovskanten, da hun blev ramt bagfra af en anden cyklist.

Hun faldt ind over fortovet, hvor hendes cykel landede oven på hende, og den anden part faldt på cykelstien.

- Han rejste sig hurtigt op, undskyldte og forklarede han havde kørt og kigget på sin telefon, fortæller hun til TV 2 Lorry.

Det, vi synes, er lidt ærgerligt, er, at der faktisk er nogen, der bliver overrasket over, at det er ulovligt.

Peter Veje, politikommissær Københavns Politis færdselsafdeling

Det er ikke et sjældent syn, at folk har hovedet nede i deres mobiltelefon, når de cykler, lyder det fra Københavns Politi.

- Det er forbudt at køre på sin cykel og bruge sin mobiltelefon, og det koster 1.000 kroner i bøde, hvis vi ser nogen gøre det. Vi syntes, at det er lidt ærgerligt, at der faktisk er nogen, der bliver overrasket over, at det er ulovligt, fortæller Peter Veje, der er politikommissær hos Københavns Politis færdselsafdeling.

- De er nogle store idioter

Lone La Cour slap heldigvis fra uheldet med nogle hudafskrabninger og blå mærker på armen. Men hun var rystet og usikker på, om hun kunne cykle videre bagefter, indtil hun kom op på cyklen igen.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Direktøren for Cyklistforbundet, Klaus Bondam, har ikke meget tilovers for de cyklister, der ikke kan holde hånden fra deres mobil, når de styrer jernhesten gennem byen.

Vi ved, at uopmærksomhed er den store dræber og ulykkesskaber i trafikken

Klaus Bondam, direktør i Cyklistforbundet

- Jeg tænker, det er nogle store idioter, som cykler rundt og taler i mobiltelefon, mens de cykler. Det skaber enormt meget utryghed i forhold til andre cyklister, og mest af alt skaber det uopmærksomhed for dem selv. Og vi ved, at uopmærksomhed er den store dræber og ulykkesskaber i trafikken, siger han til TV 2 Lorry.

Han oplyser, at forbundet hjertens gerne laver kampagner for at gøre opmærksom på problemet, men han efterlyser samtidig finansiering til det.

- Vi har søgt en national cykelpulje om en stor cyklist-adfærdskampagne, fordi der er et behov for det, og det skal gå hånd i hånd med, at vi gerne vil have folk til at cykle på grund af klimaet, trængslen og folkesundheden.

- Mig, mig, mig-kultur

Klaus Bondam understreger, at det efter hans opfattelse er alle trafikanter – også fodgængere – der skal udvise mere opmærksomhed, når de bevæger sig i trafikken.

- Der har udviklet sig sådan en mig, mig, mig-kultur. Det er mig, der skal frem, og jeg er sådan set ligeglad med de andre. Og der skal man bare huske, at lige meget om det er på cykelstien, på vejen eller på fortovet er det et stort fællesskab, hvor vi skal finde ud af at være side om side. Og man er altså ikke så god til at være i det fællesskab, hvis man har hovedet nede i sin mobiltelefon.

Lige meget om det er på cykelstien, på vejen eller på fortovet er det et stort fællesskab, hvor vi skal finde ud af at være side om side.

Klaus Bondam, direktør i Cyklistforbundet

- Hvilket ansvar har I for, at cyklisterne holder hovedet væk fra mobiltelefonen, når de cykler?

- Vi har lige så meget ansvar, som FDM har for alle de bilister, der kører for stærkt og også kigger på mobiltelefonen, mens de kører bil. Men det er klart, at cyklistforbundet hverken kan eller skal stå på mål for alle byens cyklister, slutter han.