Nordkorea har meldt ud, at man står over for en alvorlig sundhedskrise med coronavirus – uden at man dog nævner sygdommen ved navn.

Det statslige nyhedsbureau KCNA oplyste mandag, at helt præcist 1.213.550 indbyggere er ramt af det, som man kalder en "uforklarlig feber", og at 50 mennesker er døde af sygdommen.

Den nordkoreanske leder, Kim Jong-un, gav mandag regeringsmedlemmer og embedsmænd i sundhedssektoren skylden for krisen ved at beskylde dem for at udvise "en uansvarlig arbejdsmoral".

Kim Jong-un brugte dagen på at besøge apoteker i hovedstaden Pyongyang, hvor han erklærede sig chokeret over manglen på medicin, skriver det franske nyhedsbureau AFP.

- Fiaskoen skyldes, at regeringsmedlemmer og embedsmænd ikke har rullet ærmerne op og ikke har forstået den aktuelle krise ordentligt, udtalte Kim Jong-un ifølge KCNA.

Han gjorde det klart, at han nu selv vil tage kontrol med situationen, og at han vil sætte militæret ind for at rette op på de fejl, som de udpegede syndebukke blandt embedsmændene har fået ansvaret for.

Den nordkoreanske regerings erkendelse af, at det isolerede land er ramt af en bølge af coronavirus, er kommet drypvis i løbet af den sidste uge.

Hidtil har Nordkorea holdt fast i, at man kunne holde coronavirus ude ved en konsekvent lukning af landets grænser.

I forvejen var Nordkorea et af verdens mest lukkede lande, så lukningen betød i praksis kun, at man i januar 2020 lukkede grænsen til den altdominerende samhandelspartner Kina.

Manglen på basale varer og mad tvang dog Nordkorea til at genåbne grænsen i år, så der nu kan komme varer med lastbiler og tog over grænsen.

- I april har der været voldsomme smitteudbrud med Omikron i det nordlige Kina tæt på den nordkoreanske grænse. Det kan være, at det er derfra, det er kommet over grænsen, siger TV 2s asienkorrespondent Christina Boutrup.

I sidste uge erkendte den nordkoreanske regering for første gang, at man havde konstateret et coronarelateret dødsfald. Siden har myndighederne flere gange hævet det officielle tal for, hvor mange af landets 25 millioner indbyggere der er syge.

Og regeringen lægger op til, at der nu skal gøres en altomfattende indsats for at komme "feberen" til livs.

Ifølge landets vicesundhedsminister, Kim Hyong Hun, betyder det, at landet skifter fra "det hidtidige karantæneorienterede system til et behandlingsorienteret system":

- Det vigtigste i denne ændring er, at vi får fuldstændig kontrol med situationen. I den forbindelse gennemfører sundhedsorganisationer i hele landet et projekt, der går ud på at finde feberramte personer og få dem isoleret og behandlet, siger Kim Hyoung Hun.

TV 2s asienkorrespondent Christina Boutrup vurderer, at den nye nordkoreanske åbenhed kan være et tegn på, at landet forbereder sig på at modtage international hjælp – noget, som landets ledelse ellers hidtil har afvist.

- Op mod 40 procent af den nordkoreanske befolkning er underernæret. Når du så får en sundhedskrise oveni, hvor mange bliver syge og ikke kan komme på hospitalet, så ser situationen meget alvorlig ud. Nogle mener, at det er derfor, man går ud nu og gør det nemmere at modtage hjælp udefra, siger hun.

Den nordkoreanske modvilje mod at tage imod international hjælp har blandt andet betydet, at den nordkoreanske befolkning ikke er vaccineret mod coronavirus.

Både internationale FN-organisationer og de to nabolande Kina og Sydkorea har tilbudt at levere coronavacciner til Nordkorea, men alle tilbud er blevet afslået.

Nordkorea har i stedet satset på, at den skrappe isolering af landet, hjulpet på vej af nogle simple sundhedsråd, kunne holde coronavirussen ude.

De sundhedsråd, som befolkningen har fået, forklarer en anonym kvinde i hovedstaden Pyongyang således:

- Jeg har tillid til, at det kan kureres med den rette behandling. Jeg er også sikker på, at vi kan overvinde det ved at lufte ud, gøre rent og få godt med motion, siger hun til statsmedierne.

Reelt har Nordkorea dog ikke haft noget klart billede af smittens udbredelse i landet, skriver BBC.

Landet har til dato kun foretaget 64.000 coronatests blandt landets 25 millioner indbyggere. Til sammenligning har nabolandet Sydkorea, der har dobbelt så mange indbyggere, foretaget 172 millioner tests.

Men at situationen er alvorlig, lægger landets leder, Kim Jong-un, ikke skjul på:

- Spredningen af denne ondsindede epidemi er den mest alvorlige udfordring, der har ramt os siden vores lands grundlæggelse, sagde han i weekenden.

24 måneders løn inklusive pension er, hvad Ole Thomsen kan se frem til, efter at han er blevet fyret som koncerndirektør i Region Midtjylland. Det svarer helt præcist til 6.489.314,28 kroner.

Det viser en aktindsigt i Ole Thomsens fratrædelsesaftale med Region Midtjylland.

Han blev ansat i november 2010, men torsdag i sidste uge kostede sagen om unødvendige amputationer i Region Midtjylland ham topjobbet.

Ole Thomsen får desuden også mulighed for at efteruddanne sig for op til 100.000 kroner.

I slutningen af april kom det frem, at patienter i Region Midtjylland kan have fået foretaget en amputation på grund af manglende forebyggende behandling på karkirurgisk afdeling på sygehuset i Viborg.

En ekstern analyse viste da, at 47 patienter årligt kan have fået amputeret benet, uden at det var nødvendigt. Region Midtjylland vurderer, at der kan være tale om op mod 500 erstatningssager efter skandalen.

Som koncernchef havde Ole Thomsen blandt andet haft ansvaret for "kvalitetsarbejdet på sundhedsområdet og det overordnede ansvar for hospitalsplanlægning".

Den kinesiske storby Shanghai har tirsdag opnået en længe ventet milepæl på coronamrådet.

Byen med 25 millioner indbyggere har nemlig for tredje dag i træk ingen nye coronatilfælde uden for karantænezoner.

For andre byer i Kina, som har været under coronanedlukning, har tre dage uden nye tilfælde som regel givet den vigtige status "nul-covid". Og det har ført til løftede restriktioner.

Men en almindelig hverdag er stadig langt væk for Shanghais borgere, hvor millioner tirsdag stadig er forhindret i at forlade deres hjem.

Ifølge nyhedsbureauet AFP er 3,8 millioner stadig under den skrappeste form for nedlukning i byen.

Siden begyndelsen af april har Shanghai haft strenge coronaregler som følge af det største udbrud i Kina siden begyndelsen af pandemien. Nedlukningen er i gang på syvende uge.

Kinas strategi for at opnå status som "nul-covid" indebærer lukning af grænser, langvarige karantæner, massetest og hurtige, målrettede nedlukninger.

Shanghai har fremsat en tidshorisont for at åbne for byen igen. Nogle butikker får lov at åbne i denne uge.

Men de fleste restriktioner på bevægelsesfriheden forbliver frem til lørdag. Derefter bliver der gradvist åbnet for blandt andet offentlig transport.

I juni vil nedlukningen være helt løftet ifølge planen. Men borgere skal stadig lade sig teste regelmæssigt.

Planen bliver mødt med skepsis fra mange borgere, som er blevet sendt i karantæne igen og igen.

- Normalitet er stadig meget langt væk, siger en borger, som stadig ifølge reglerne skal blive hjemme.

Kinas kompromisløse "nul-covid"-politik har betydet, at hundreder af millioner borgere har været under forskellige restriktioner. Samtidig har man i resten af verden løftet restriktioner med tankegangen om, at man skal lære at leve med virussen.

Data viser, at nedlukningen i Shanghai har haft alvorlige følger for økonomien i byen, som bliver anset for en af Kinas vigtigste industribyer.

Om få uger indfører Salling Group prisloft på mindst 100 basale daglig- og fødevarer i Netto og 200 varer i Bilka og Føtex.

Dermed vil priserne på basisvarer som nogle typer havregryn, mælk og kød ikke stige fra 1. juni og 150 dage frem – ligegyldigt hvor meget inflationen ellers måtte stige.

- Prisloftet er en garanti for, at kunderne kan navigere helt frem til slutningen af oktober. For der er så mange priser, der er gået op på grund af inflationen, siger Per Bank, der er administrerende direktør i Salling Group til TV 2.

Skulle priserne ”mod forventning” falde i den periode, følger priserne på de 100-200 udvalgte varer med ned.

Det er i første omgang prisen på de billigste discountvarer fra Salling Groups egne varemærker, der fryses fast.

Men alligevel forventer Per Bank, at manøvren vil koste Salling Group millioner.

- Mælken er en af de varer, vi allerede har fået prisstigninger på. Alene på mælk kommer det til at koste os op mod ti millioner kroner, så det er en af de varer, der er rigtigt dyre, siger han.

Men ifølge den administrerende direktør er det vigtigt at give Salling Groups kunder en vis tryghed om priserne.

De jager nemlig i højere grad tilbud end i normale tider, fordi inflationen påvirker deres økonomi.

- Kunderne handler de billige varer, og det betyder selvfølgelig noget for, at omsætningen falder. Det er hele markedet, der falder, så på trods af prisstigninger er der ingen vækst i dagligvaremarkedet i Danmark, siger Per Bank.

Ifølge tal fra Danmarks Statistik var forbrugerpriserne i april 6,7 procent højere, end de var på samme tidspunkt sidste år.

Så høj inflation har vi ikke set i Danmark siden 1984. Der er samtidig tale om en betydelig stigning sammenlignet med marts, hvor inflationen var 5,4 procent.

Det er særligt kategorien "varer", der driver inflationen. Den dækker groft sagt over fysiske varer, man kan røre ved eller forbruge – for eksempel dagligvarer.

Samlet set forventer Finansministeriet dog, at inflationen for 2022 vil ende på godt 5 procent. Det fremgår af ministeriets 'Økonomisk Redegørelse', som blev præsenteret torsdag.

Hos Salling Group er Per Bank dog mindre optimistisk på dagligvarebranchens vegne.

Ifølge den administrerende direktør er han allerede blevet stillet priser for de kommende måneder i udsigt af sine leverandører. Og de lader fortsat kun til at stige, fortæller han:

- Det her med 5 procent holder ikke. Prisstigningerne totalt set kommer meget tættere på 10 procent for fødevarer generelt.

Husker du altid at sortere den der rødbrune plastik-dims fra din nye potteplante rigtigt?

Fremover behøver du måske ikke bekymre dig så meget over det.

Tre unge mennesker har nemlig fundet på en løsning på netop dét problem.

Unge mennesker står også bag en app, der skal få flere danskere til at samle affald i naturen.

De to ideer – plus seks andre – bliver fremlagt for et kyndigt dommerpanel i tredje program af 'Min idé – vores mission' tirsdag.

Målet er at finde det bedste danske bud på, hvordan vi kan hjælpe klimaet for de fremtidige generationer.

Læs mere om de otte ideer herunder. Dommerne har i programmet deres mening, men nederst kan du stemme på det bud, du synes, der er bedst.

Hvis Christian 4. i 1622 havde spist den sidste vingummi og smidt posen i naturen, så ville den først i disse dage være helt nedbrudt.

Det tager nemlig naturen 400 år at nedbryde en slikpose.

I mellemtiden ville plastikken blive omdannet til mikroplast, som til sidst ender i vores vandmiljøer.

Fire elever fra Vejen Business College vil løse problemet med skovsvineri og affaldsforurening af naturen via en app.

Her kan brugerne notere, hvor meget affald, de har samlet, markere deres ruter på et kort samt se, hvor de kan aflevere affaldet.

På den måde kan naturoprydning blive en kilde til både motion og socialt samvær.

Og så byder app’en også på en top tre for de bedste affaldssamlere.

Det er ingen hemmelighed, men for at lave plastik, skal man bruge olie.

Cirka fem procent af verdens olie går til at lave plastik, og det er en tung post for klimaregnskabet.

Kristoffer Kilias Møller Jakobsen og Malthe Rasmus Timmermann Larsen vil i stedet for olie bruge helt naturligt forekommende ålegræs.

Hvert år skyller flere ton ålegræs op på de danske kyster. Det kan opsamles og bearbejdes til et granulat, så det kan indgå i præcis de samme maskiner, som i dag bruges til at producere plastikprodukter i hele verden.

Som eksempel har de to unge mænd taget små krukker lavet af ålegræsplastik til kosmetikprodukter med sig i studiet. På dem er aftrykket 85 procent mindre end traditionelt plastik.

Madspild er et evigt problem, der skal løses mange steder.

Fra Danmarks hoteller, restauranter, institutioner og storkøkkener bliver der hvert år smidt over 70.000 ton mad ud.

Problemet, ifølge Nicklas Saul og Christian Stig Borkenfeldt, er, at det er svært for kokkene at beregne, hvor meget mad, der skal laves til en given dag.

Derfor har de lavet en digital løsning ved navn Foodop, der kan måle madspild i de professionelle køkkener.

Konceptet er enkelt: Først planlægger køkkenet menuen i Foodop. Dernæst placerer man fadene med den serveringsklare mad på en avanceret vægt, der måler både portionsstørrelse per person samt hvor meget, der bliver spist.

Via data fra Foodop kan kokkene efterhånden lave mere præcise mængder af mad til dagens spisende gæster.

Hvert år hælder vi i Danmark cirka 110.000 tons spagnumjord i vores haver og gartnerier for at gøde diverse planter.

Og man tænker ikke over det, men produktionen af spagnumjord har et meget stort CO2-aftryk.

Spagnumjord kommer af tørvemos, der vokser i moser rundt om i Europa.

Mos er ideel til at optage CO2. Men når det tørrer, frigiver den CO2’en igen. Og spagnum er helt enkelt tørret mos.

For at få fat i mosset, skal man først dræne mosen, hvilket udleder 27 tons CO2 per hektar.

Og hjemme i haven blive mosset til CO2 i løbet af et par år.

Hvis man regner det om til kubikmeter spagnumjord, så koster danskernes spagnumvaner cirka 200.000 ton CO2 om året.

Ejner Læsøe Madsen har dog fundet på en løsning, så dem med grønne fingre kan fortsætte i haven.

Hans virksomhed Imajii bruger forskellige rester fra landbruget som halm og kartoffelpulp, som ikke kan bruges til andet.

Det køres igennem en såkaldt hammermølle, hvorefter det hele blandes for at opnå samme funktionalitet som spagnum.

I Danmark genanvender vi kun cirka 20 procent af plastikemballageaffaldet – og endnu mindre af resten af det affald, der indeholder plastik.

Forbrænding af et ton plastikaffald udleder cirka 2,8 ton CO2, så der er noget at hente, hvis vi kan undgå for meget plastik.

Mange af de planter, som gartnerierne sender ud til havecentre og supermarkeder, kommer i en flot, rødbrun potte af netop plastik.

Mark Prahinog Nielsen, Annika Bøg Madsen og Astrid Rothausen har lavet virksomheden Repot og udviklet en organisk og nedbrydelig gropotte som erstatning for den gamle.

Potterne af lavet af 20 procent træfibre og 80 procent organisk bindemiddel.

Det danske forbrug af møbler udleder 561.000 ton CO2 om året.

Ifølge Emil Kristian og Mads Maegaard Jørgensen er møbelbranchen kommet til at ligne tøjbranchen, hvor moden skifter hurtigt og vi derfor skifter møblerne ud i samme takt.

Sideløbende falder produkterne i kvalitet, så de ender med at blive skrottet.

Underflod er en virksomhed, der tænker mere cirkulært, når det kommer til møbler.

De henter træ fra fynske genbrugsstationer og laver nye møbler af dem. Dermed kan gamle spiseborde, gulve og køkkenborde leve endnu længere, end deres skæbne umiddelbart var bestemt til.

Måske går du rundt i dit hus og vil gerne gøre det hele meget grønnere. Men hvordan kommer du i gang? Og kan det overhovedet betale sig?

Bare rolig. Christopher Brix og Philip Flindt har opfundet en digital platform, der skræddersyer klimaløsninger til netop dit hus.

Ud fra online oplysninger om netop dit hus holdt sammen med diverse klimarapporter giver platformen Easygreen et bud på, hvor meget CO2 du kan spare på dit hus.

Og – hvad vigtigere måske er – den kan også vise, hvor meget du i sidste ende kan spare i kroner og ører på dine grønne tiltag.

Beton er det mest anvendte byggemateriale i verden. I Danmark alene bruges der beton svarende til 3,5 Storebæltsbroer hvert år.

Men fremstilling, transport og nedrivning af beton står for hele 11 procent af verdens CO2-udslip.

Problemet ligger i den cement, som bruges som bindemiddel. Det fremstilles nemlig i store ovne, der typisk er opvarmet med kul.

Så den måde, vi bygger på i dag, er en belastning for miljøet. Det vil Helena Rejndrup og Michael Hallam ændre på.

Deres virksomhed Hemboo fremstiller vægelementer fremstillet af hampeskærver og bambus.

Hampeskærver er resterne fra al anden hampeproduktion eksempelvis tøj. Det blandes med kalksten og vand, og så har man hampebeton.

Til sidst støber de en bambuskonstruktion ind i hampebetonen, og dermed har man et både isolerende og bærende vægelement.

Se hvem dommerne sender videre til finalen i 'Min idé - vores mission' tirsdag kl. 20.40 på TV 2 eller lige nu på TV 2 PLAY.

De danske boligejere viser i øjeblikket stor interesse for at omlægge deres boliglån.

Det viser en ny opgørelse fra bankernes og realkreditinstitutternes interesseorganisation, Finans Danmark.

I april har realkreditinstitutterne nemlig givet næsten 13.700 lånetilbud til omlægning af boliglån. Det svarer til mere end syv ud af ti af det samlede antal lånetilbud for ejerboliger og sommerhuse.

Det skyldes, at der på grund af de stigende renter kan være mange penge at hente, fortæller Lise Nytoft Bergmann, der er chefanalytiker og boligøkonom hos Nordea.

Når renterne stiger, falder kursen på de lange lån.

Det betyder, at man ved at omlægge sit boliglån fra et fastforrentet lån til et variabelt forrentet lån kan skære ned på sin restgæld.

I værste fald kan man stå med et tab

Ovenstående kan nok i nogles ører lyde svært forståeligt, men Lise Nytoft Bergmann forklarer det med et eksempel:

- Hvis man har et 30-årigt fastforrentet boliglån med en lav rente – det kan være én procent – på eksempelvis en million kroner, og kursen falder til 80, så kan man ’købe’ millionen tilbage til 800.000 kroner ved at omlægge lånet til et med en højere rente, siger hun til TV 2.

I dette tilfælde ville den heldige boligejer dermed skære 200.000 kroner af sin restgæld.

Det lyder jo umiddelbart som en god ordning, men der er ifølge Lise Nytoft Bergmann én særlig ting, man skal holde sig for øje, hvis man overvejer at omlægge sit lån.

Og det er netop den højere rente, forklarer hun med udgangspunkt i eksemplet fra før.

- De færreste af os har 800.000 kroner liggende, så vi skal optage et nyt lån for at købe det gamle. Det nye lån har en højere rente, siger hun.

Det betyder, at man eksempelvis i dette tilfælde kan komme til at skulle afbetale mere end de 800.000 kroner, fordi udgiften til rentebetalingen bliver højere.

- Man skal holde sig for øje, at man står med en gevinst, men hver eneste måned drypper lidt af den gevinst ud af posen. Hvis det tager lang tid, så kan man ende med, at den er væk, og i værste fald kan man stå med et tab, forklarer Lise Nytoft Bergmann.

Derfor skal man, når man omlægger sit boliglån, have en forventning om, at renten falder igen.

- I det tilfælde bliver gevinsten rigtig dejlig, siger boligøkonomen.

Vil du anbefale, at man omlægger sit boliglån?

- Det afhænger af familiens syn på renteudviklingen – der må man selv mærke efter. Man kan ikke få rådgivningen i banken, for bankrådgiveren ved ikke, hvad der sker med renten, siger hun og understreger, at krig og pandemier er med til at gøre renteprognoserne uforudsigelige.

Gevinstmulighederne er dog ifølge boligøkonomen større end risikoen for tab.

- Der kan ikke gives garantier. Men kigger vi tilbage i tiden, har der været gode muligheder for omlægning. Hvis fremtiden bliver som fortiden, kan det her give en pæn gevinst, fortæller hun.

Det er ikke kun de private boligejere, der er interesseret i en sådan gevinst.

Tallene fra Finans Danmark afslører, at også virksomheder, der har finansieret deres ejendomme med realkreditlån, er opmærksomme på fordelene ved omlægningen af lånet.

I april indhentede virksomhederne 1.900 lånetilbud til omlægning af realkreditlån.

Fødevarestyrelsen advarer forbrugere mod 57 kosttilskud, der kan medføre hjertestop, hjerneblødning og skader på skjoldbruskkirtlen.

Det skriver Fødevarestyrelsen på sin hjemmeside.

Der er tale om kosttilskud, som forhandles via hjemmesiden ironyou.dk.

Onlinefirmaet bag hjemmesiden forhandler kosttilskuddet Angel Dust, der ifølge Fødevarestyrelsen indeholder det farlige kemiske stof 1,3-dimethylamylamin - også kaldet DMAA.

Stoffet kan give både hjertestop og hjerneblødninger.

Firmaet sælger ifølge Fødevarestyrelsen også 27 sundhedsskadelige kosttilskud med planteingrediensen Withania Somnifera.

Det er en ingrediens, der kan gøre skade på skjoldbruskkirtlens funktion.

Hjemmesiden forhandler desuden 26 kosttilskud, som indeholder planteingrediensen Tribulus Terrestris, som kan give alvorlige skader på leveren.

Fødevarestyrelsen opfordrer forbrugere, der har købt kosttilskud via hjemmesiden, til at kassere dem, hvis de indeholder nogle af de nævnte stoffer og ingredienser.

Forbrugerne rådes generelt til at søge grundig information om et kosttilskud, inden de køber tilskuddene via internettet.

Man skal altid undersøge, om produktet er anmeldt som kosttilskud i Danmark og dermed underlagt Fødevarestyrelsens stikprøvekontrol, lyder det fra styrelsen.

På Fødevarestyrelsens hjemmeside kan man se en samlet liste over de kosttilskud, der ifølge styrelsen kan være skadelige.