Fire partier i Randers Byråd er gået sammen om at kræve en ekstern undersøgelse af Jobcenter Randers.

Det sker efter TV2 ØSTJYLLANDS historier om Rasmus Dalgaard, der fik PTSD efter et 7-årigt forløb hos jobcentret.

- Den udsendelse er prikken over i’et. Men der er mange andre eksempler, og vi kendte godt til problemet. Vi har dokumenteret, at forløbene aldrig fører til arbejde eller uddannelse, fortæller Bjarne Overmark fra Beboerlisten.

Udover Beboerlisten er Østbroen, Velfærdslisten og Enhedslisten også klar på at få lavet en ekstern undersøgelse af Jobcenter Randers.

Har været oppe tidligere

Bjarne Overmark fortæller, at det langt fra er første gang, at han har haft fokus på problemet.

Ifølge Bjarne Overmark selv, har han haft det på dagsordenen 1-2 gange om året sammen med andre byrådspolitikere.

- Nu er der bare et meget tydeligt tilfælde. Og jeg er glad for at se, at ministeren og Hans Andersen fra Venstre også udtaler sig om det. Man får det indtryk, at de politiske vinde er ved at vende, siger Bjarne Overmark.

Mandag rettede Peter Hummelgaard en kritik af kommunerne, da han kommenterede på sagen om Rasmus Dalgaard.

- Det er ikke sådan, det skal være. Og det står allerede meget klart i reglerne, at man ikke må igangsætte nogle beskæftigelsesindsatser over for borgere, hvis det kan forværre deres helbredsmæssige situation. Det burde kommunerne også vide, sagde Peter Hummelgaard.

Kunne ikke være undgået

Ifølge Bo Vestergaard fra Konservative, der er formand for beskæftigelsesudvalget i Randers Kommune, er det dog ikke et problem, kommunen selv kan løse.

- Der er rigtig meget sagsbehandling, som faktisk er meget bureaukratisk, og det tager tid. Og det er lovgivningen, der siger det. Det er ikke noget, vi selv kan bestemme i Randers Kommune, siger Bo Vestergaard.

Kunne det have været undgået?

- Sådan som lovgivningen er, så nej.

De fire partier i Randers Byråd har endnu ikke færdigformuleret det endelige forslag til en ekstern undersøgelse.

Men ifølge en pressemeddelelse fra partierne vil de snarest sende "et forslag til kommissorium for en ekstern undersøgelse af Jobcentret i Randers Kommune – med henblik på vedtagelse i byrådet."

Der er konstateret endnu et dansk tilfælde med abekopper, og yderligere tre tilfælde er ved at blive undersøgt.

Det oplyser professor og overlæge i Statens Serum Institut, Anders Fomsgaard, i 'Go' Morgen Danmark'.

- Det er ligesom i de andre europæiske lande, der får flere tilfælde på samme tid, hvilket er højst usædvanligt, siger Anders Fomsgaard.

Han oplyser, at der er tale om en person, der er kommet hjem fra en rejse til Spanien. Også i det første tilfælde, der blev konstateret mandag, var der tale om en mand, der havde været på en rejse til den spanske ø Gran Canaria.

Spanien er sammen med Storbritannien og Portugal lige nu de lande med flest smittetilfælde, og ifølge WHO kan der være tale om smittespredning ved en rave i Spanien, hvor op til 80.000 personer deltog.

Det samme lyder fra Anders Fomsgaard:

- I flere andre af landene har der også været rejser til nogle festivaller – pridefestivaller – og det er der, vi ser, at udbredelsen er.

Flere smittede har været i Spanien

En af Verdenssundhedsorganisationens (WHO) førende rådgivere David Heymann oplyste mandag til nyhedsbureauet AP, at den usædvanlige smittespredning med abekopper i flere lande kan skyldes to tilfældige begivenheder med raves i Belgien og Spanien, hvor smitte er sket gennem seksuel kontakt.

Det fremgår ikke, hvilke fester der er tale om, men – ifølge NBC – undersøger de spanske myndigheder lige nu, om smitte med abekopper har forbindelse til et Gay Pride-arrangement, der blev holdt på De Kanariske Øer.

Også i Tyskland undersøger myndighederne, om smittetilfælde har forbindelse til arrangementet på De Kanariske Øer, men mindst en af de smittede personer er, ifølge de tyske myndigheder, blevet smittet på en klub i Berlin, oplyser det tyske medie Deutschlandfunk.

Abekopper er ikke en kønssygdom

Abekopper er ikke en kønssygdom, og i Afrika er sygdommen hovedsageligt blevet spredt til mennesker gennem tæt kontakt til dyr som for eksempel gnavere.

Af samme grund har flere lande gennem længere tid ved rejse til eksempelvis det vestafrikanske land Nigeria anbefalet ikke at røre ved døde dyr eller indtage såkaldt bushmeat – altså kød fra vilde dyr.

Samtidig har der indtil nu ikke været tale om smittespredning i lande uden for Afrika, fordi abekopper ikke normalt smitter nemt mellem mennesker.

Det billede ser imidlertid nu ud til at have ændret sig.

- Vi ved, at abekopper kan sprede sig, når der er tæt kontakt med læsionerne (blærerne, red.) fra en person, der er smittet, og det ser ud til, at seksuel kontakt nu har forstærket denne smitte, siger David Heymann.

Virussen kan have muteret i Afrika

Ifølge Anders Fomsgaard kan virologernes undersøgelser af generne fra virussen indtil videre fortælle to ting.

- Der er måske allerede sket en mutation i Afrika, som gør, at denne virus trives bedre i mennesker, end den har gjort før. Det andet, vi kan se, er, at det er ét smittetilfælde fra Afrika, der har bredt sig til alle de her mennesker i én smittekæde i Europa.

Han oplyser samtidig, at det ser ud til, at mange af de smittede har været i kontakt med hinanden i de samme miljøer.

Smitter ved tæt kontakt

Sundhedsmyndighederne i flere lande meldte i sidste uge ud, at størstedelen af smittetilfældene er sket blandt mænd, der har sex med mænd.

Også de danske sundhedsmyndigheder meldte fredag ud, at der kunne være en øget risiko for smitte med abekopper ved sex, ligesom Sundhedsstyrelsen har kontaktet AIDS-fondet og LGBT+ Danmark for at få hjælp til at skabe opmærksomhed om smitterisiko i de grupper.

- Sandsynligheden for yderligere smittespredning af virussen gennem tæt kontakt, for eksempel ved seksuel kontakt blandt personer med flere partnere, bliver betragtet som høj, lød det mandag fra direktøren for det europæiske center for sygdomsforebyggelse og -kontrol (ECDC), Andrea Ammon.

Til AP oplyser den britiske virolog ved Imperial College i London, Mike Skinner, at seksuel kontakt i sagens natur indbefatter tæt kontakt, hvilket formentlig vil øge risikoen for smitte uanset en persons seksuelle orientering og smittemåde, siger han.

Verdenssundhedsorganisationen (WHO) mener ikke, at der er behov for massevaccination mod abekopper, efter at sygdommen er begyndt at sprede sig uden for Afrika.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

God hygiejne og sikker seksuel adfærd skal i stedet kontrollere spredningen af sygdommen, siger Richard Pebody, der leder WHO Europas afdeling for højrisikopatogener.

Han siger også, at der findes et relativt begrænset antal vacciner.

Mandag er det første tilfælde af abekopper fundet i Danmark hos en mand, der har været på rejse i Spanien.

83 i Europa

Statens Serum Institut (SSI) oplyser mandag, at der er bekræftet abekopper hos 83 personer i Europa. 23 af dem er fundet i Spanien. Ifølge SSI har manden, der er testet positiv i Danmark, været på Gran Canaria.

Smitteopsporing og isolation er ifølge Richard Pebody de foranstaltninger, der kan kontrollere spredningen af abekopper. Han fastslår også, at det ikke er et virus, der spreder sig let, og at det indtil videre ikke har givet alvorlig sygdom.

- Vi er ikke i en situation, hvor vi skal have udbredt vaccination af befolkninger, siger han til Reuters.

Det er endnu uvist, hvad der driver smitten med abekopper i disse uger. Forskere prøver at finde kilden til de nye tilfælde, mens de også prøver at finde ud af, om der er noget ved virusset, der har ændret sig.

Der er dog ifølge en topleder i FN ikke tegn på, at virusset er muteret.

Smitte ved intimt samvær

De fleste af tilfældene af abekopper er fundet hos mænd, der har sex med mænd. Ifølge Europæisk Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme (ECDC) tyder det på, at smitte med virusset sker ved intimt samvær.

Mediet NBC News skriver, at man er i færd med at undersøge, om tilfælde af abekopper i Spanien har forbindelse til et Gay Pride-arrangement, der blev holdt på De Kanariske Øer.

FN-agenturet Unaids, der koordinerer bekæmpelsen af hiv og aids, advarer ifølge nyhedsbureauet AFP mod homofobi og racisme i dækningen af smitteudbruddet af abekopper.

For selv om de fleste tilfælde af abekopper hidtil er set hos mænd, der har sex med mænd, understreget Unaids, at alle kan blive ramt af sygdommen.

Det internationale samfund bør medvirke til at skabe "en sikker korridor", der kan gøre det muligt for Ukraine at eksportere millioner af ton korn, som på grund krigen mod Rusland ikke kan udskibes.

Det siger den ukrainske vicepremierminister Iryna Veresjtjuk til det britiske medie BBC.

Iryna Veresjtjuk, der også er økonomiminister i Ukraine, opfordrer det internationale samfund til at hjælpe med at få ophævet blokaden af landets havne ud til Sortehavet.

- Vi har brug for hjælp fra vores internationale partnere for at sikre vores eksport gennem havnene. Til at finde en måde at oprette en korridor på eller en anden løsning, der kan gøre det muligt for ukrainske skibe (at eksportere via Sortehavet, red.), siger hun.

- En sikker korridor, tilføjer Iryna Veresjtjuk og antyder, at det kan blive nødvendigt at anvende militære midler for at opnå det mål.

- Vi har brug for en garanti fra partnere. Det er selvfølgelig en forsvarsgaranti, en sikkerhedsgaranti, for at kunne være i stand til at eksportere med brug af skibe, siger hun.

Udførsel er stort set gået i stå

Ukraine er blandt verdens største producenter og eksportører af hvede. På grund af krigen er udførslen af hvede stort set gået i stå.

Det har udløst højere priser for hvede på verdensmarkedet og gjort brød, kager, nudler, pasta og mange andre fødevarer dyrere.

Det mindre udbud af korn har også skabt bekymring for hungersnød i lande, der er afhængig af den ukrainske eksport.

I Egypten, der er verdens største importør af hvede, er der mangel på brød, og det har "vækket tidligere bekymringer om politisk uro" til live. Det skriver avisen The Wall Street Journal mandag.

Uhyre vigtigt

Ukraine har opretholdt en mindre eksport af hvede og andre råvarer via landjorden og ved blandt andet at transportere varerne på floden Donau.

Men det er utilstrækkeligt, mener vicepremierministeren.

- Regner man på det, så tror jeg, at det vil tage fem, seks, syv år at eksportere udbyttet fra landbruget gennem disse ruter. Det er uhyre vigtigt for os at få fjernet blokaden af havne.

FN's generalsekretær, António Guterres, opfordrede ved et topmøde 18. maj om den globale fødevaresituation Rusland til at tillade Ukraine at udføre korn.

- Lad det være klart: der er ingen effektiv løsning til fødevarekrisen, hvis Ukraines fødevareproduktion ikke igen bliver integreret (i verdenshandlen, red.), sagde Guterres.

23-årige Benjamin Sørensen venter lige nu på et nyt hjerte og et sæt nye lunger.

Han er trods sin unge alder afklaret med, at han måske skal dø ung, og han har allerede planlagt sin begravelse.

Men de svære tanker om sygdommen og døden har han længe følt sig meget alene med.

- Jeg vil helst ikke gøre for mange kede af det. Jeg vil gerne være åben omkring sygdommen, men der er den der “døden” og det at være bange for at skulle dø, og det går jeg med lidt for mig selv, fortæller han i ’Go’ morgen Danmark’.

For nylig har situationen dog ændret sig for Benjamin Sørensen. I et interview med TV 2 ECHO blev han overrasket med et møde med Amalie Noes Vilslev.

Amalie Noes Vilslev er selv lungetransplanteret og kender til den ensomhed, som Benjamin Sørensen ofte oplever omkring sin sygdom.

- Fra hun kom ind ad døren, kunne jeg mærke en tung byrde på mine skuldre falde. Jeg følte mig faktisk tryg, fordi jeg vidste, at det her kommer til at ende godt, både for hende, men også for mig, lyder det.

Og siden mødet er Benjamin Sørensens netværk – og troen på, at det hele nok skal gå – blevet endnu større, lyder det.

- Jeg er skudsikker lige nu, vil jeg vove at påstå, lyder det fra den 23-årige.

Har slettet besked flere gange

Benjamin Sørensen blev meget overrasket, da Amalie Noes Vilslev pludselig dukkede op under interviewet.

Han vidste allerede godt, hvem hun var, men han har ikke villet skrive til hende.

- Jeg har fulgt Amalie på sidelinjen via hendes Instagram, og jeg har tit haft en lang besked, jeg skulle sende til hende, og alligevel tænkte jeg, at jeg ikke ville forstyrre, forklarer han.

Da Amalie Noes Vilslev blev spurgt, om hun ville overraske Benjamin Sørensen, var hun dog ikke i tvivl.

- Jeg har selv stået i den situation, hvor jeg følte mig helt alene i verden, og der var ikke nogen, der kunne forstå mig. Jeg følte mig megaensom omkring sygdommen, fortæller hun.

De to er hurtigt kommet ind på hinanden, for de deler en masse følelser, som de ikke har følt, at deres familie og jævnaldrende venner har kunnet forstå, selvom de har været omsorgsfulde.

- Når man kender til hinandens situationer i et venskab, så springer man hele den indledende del over og går direkte til at være venner, der kan snakke om de her svære ting, forklarer Amalie Noes Vilslev.

Det er vigtigt at kunne spejle sig

Annette Wandel er vicedirektør i Danske Patienter, der er en paraplyorganisation for patient- og pårørendeforeninger i Danmark.

Hun bekræfter, at det er vigtigt, især for unge, at møde andre i samme situation.

- Det kan virkelig have en stor betydning ikke at være alene. Når man bliver syg, er det en helt ny identitet, man får, som man skal forholde sig til, forklarer hun.

Unge tænker ikke patientforeninger som det første, når de bliver syge

Annette Wandel, vicedirektør i Danske Patienter

Skole- og uddannelsessystemet er ikke altid gode til at rumme unge med kroniske sygdomme, og det kan være godt at sparre om med jævnaldrende venner. Men også de svære tanker om døden, som de alvorligt syge unge ofte sidder med, kan være gode at dele med andre i samme situation, lyder det.

Der er dog mange unge, som ikke ved, at der findes grupper for dem, eksempelsvis i patientforeningerne og ungepaneler, forklarer Annette Wandel.

- Unge tænker ikke patientforeninger som det første, når de bliver syge, så der er virkelig brug for, at det kommunikeres bedre ud, lyder det.

Tilbudt samtale med ældre herre

Benjamin Sørensen er tidligere blevet tilbudt at snakke med en ældre mand, som gik gennem samme proces som ham, men det takkede han nej til.

Men efter TV 2 ECHO fortalte hans historie, har han fået mange henvendelser fra unge på Facebook, der enten er eller har været i samme situation.

Og det gør en kæmpe forskel, forklarer han.

- Jeg har aldrig haft det så godt før den her weekend, hvor videoen kom ud. Jeg har både fået Amalie, men jeg har også fået så mange andre, der er unge og står i samme situation eller har stået, som siger: “Vi er her. Vi står sammen. Du er ikke alene”.

Benjamin Sørensen håber, at andre unge vil stå frem og tale om at være ung og have en sygdom, og hvis han kan hjælpe andre, står han gerne til rådighed.

- Jeg håber på, at der er nogen, der skriver til mig og siger: “Jeg synes, det er træls”. Hvis jeg kan få lov til at hjælpe to mennesker, så er jeg ovenud lykkelig.

Se hele indslaget med Benjamin Sørensen og Amalie Noes Vilslev i 'Go' morgen Danmark' på TV 2 PLAY

Sommeren står for døren, og der går ikke længe, før mange danskere rammes af lysten til at forlade de støvede storbyer til fordel for de danske sommerhusområders friske havluft.

Men hvis du går rundt med drømme om at nyde de kommende lyse nætter og forhåbentlig lune dage fra haven i dit eget sommerhus, kan det betale sig at kigge på nedenstående liste.

Der er nemlig stor forskel på prisen på dit sommerhus, alt efter hvor i landet det er placeret. Mere end 50.000 kroner adskiller kvadratmeterprisen i Danmarks dyreste sommerhusområde fra den i Danmarks billigste.

Afstanden er afgørende

Selvom sommerhusområderne Tisvildeleje i Nordsjælland og Eskebjerg i Vestsjælland kun ligger omkring 60 kilometer fra hinanden i fugleflugtslinje, er der stor forskel på, hvor meget sommerhus man kan få for pengene.

For et sommerhus på 75 kvadratmeter skal du i Tisvildeleje i øjeblikket af med i omegnen af 4,5 millioner kroner, mens du i Eskebjerg kan få det samme for 770.000 kroner.

Den store forskel skyldes, at sommerhuspriserne i høj grad er afhængige af, hvor tæt sommerhusområdet ligger på de store byer, forklarer Mira Lie Nielsen, der er bolig- og formueøkonom hos Nykredit.

- Vi ved, at folk helst ikke kører mere end 50 kilometer. Mange, der køber dyre sommerhuse, bor i de dyreste huse og lejligheder i og omkring København. Afstanden betyder noget, når man fordobler kørslen til Eskebjerg, siger hun til TV 2.

I Eskebjerg handler det måske mere om bare at få et sommerhus og et fristed og ikke om alt det, der ligger udenom

Mira Lie Nielsen, bolig- og formueøkonom hos Nykredit En nordkyst præget af penge

Ud af de fem dyreste sommerhusområder ligger fire ikke langt fra hinanden på Sjællands nordkyst.

Og det er ifølge Mira Lie Nielsen ikke tilfældigt, at det netop er i Tisvildeleje, Hornbæk, Vejby og Gilleleje, at sommerhuskøberne med de største lommer køber sommerhuse og har gjort det i mange år.

- Køberne er måske kommet i området fra de var børn, deres venner har muligvis sommerhuse i området, og de har lettere adgang til markedet, fordi de har gode kontakter her, fortæller hun.

Samtidig forklarer hun, at områdernes attraktion også skyldes den status, der følger med – og at det høje prisleje får en selvforstærkende effekt.

- Nordkysten har nogle byer, hvor man om sommeren kan møde nogle ligesindede, hvis man kan sige det på den måde. Der dukker butikker op med dyre fødevarer, butikker, der sælger det rigtige tøj, de rigtige stråhatte og det rigtige rosésortiment, siger hun.

Derudover kan det i disse områder betale sig for køberne at istandsætte deres sommerhuse, og de har pengene til at gøre det.

Danskere, der vælger at købe sommerhus i landets billigste sommerhusområder, karakteriserer Mira Lie Nielsen anderledes.

- I Eskebjerg handler det måske mere om bare at få et sommerhus og et fristed og ikke om alt det, der ligger udenom, fortæller hun.

Forskellen på Jylland og Sjælland

Fire af de billigste sommerhusområder befinder sig i det nordlige Jylland. Og det skyldes blandt andet afstanden til København, siger Mira Lie Nielsen.

- Basalt set handler det om, at landets største by er et trækplaster for folk med den højeste indkomst og de højest uddannede. De største virksomheder har hovedkontorer der, forklarer hun.

Samtidig har den stigende urbanisering ført til, at der er ekstra tryk på prisen på ejendomme i og omkring de største byer, lyder det.

Den første dansker er konstateret smittet med abekopper, og med coronapandemien frisk i erindringen kan det måske give anledning til bekymring.

Men abekopper er markant nemmere at håndtere end coronavirus. Derfor skal vi heller ikke forvente udbredt smitte i samfundet. Det vurderer en række eksperter, blandt andre virusprofessor Allan Randrup Thomsen.

- Det smitter kun ved tæt kontakt. Så det skulle være nemt at kunne finde dem, der har været udsat for smitte og få dem isoleret, siger Allan Randrup Thomsen til TV 2 NEWS.

Han maner derfor til besindighed hos dem, der lige nu frygter, at vi står over for en ny pandemi.

- Ro på. Efter alt, hvad vi ved om den her virus, så har den ikke de egenskaber, der skal til for at vi får en pandemisituation, som vi har set med corona, siger Allan Randrup Thomsen.

Kræver primært tæt kontakt

Coronavirus er ifølge Allan Randrup Thomsen særlig, fordi man smitter, før man får symptomer, og fordi man kan smitte over længere afstande, fordi virus kan hænge i luften.

- Selvom man godt kan få dråbesmitte med abekoppevirus, så kræver det overordnet set tæt kontakt for at kunne smitte. Derfor er det begrænset, hvor mange den enkelte smittede kan nå at smitte, inden man bliver opmærksom på, at man er smittet og derfor isolerer sig, siger Allan Randrup Thomsen.

Abekopper smitter primært ved tæt kontakt til sekreter fra bristede blærer. Eksempelvis ved seksuel kontakt.

Men sidder de blærer i svælget, kan smitten også sprede sig via hoste eller nys.

- Jeg vil umiddelbart forvente, at det vi kommer til at se er enkeltstående tilfælde eller små grupper. Vi må stadig tænke på, at på verdensbasis er der under 1000 tilfælde på nuværende tidspunkt. Vi er et helt andet sted end med corona, siger Allan Randrup Thomsen.

Tre årsager til, at det er nemmere end coronavirus

Christian Wejse, der er speciallæge i infektionssygdomme og lektor i global sundhed på Aarhus Universitet, mener heller ikke, at det kan sammenlignes med coronavirus.

- Det har slet, slet ikke tilnærmelsesvis samme potentiale. Det er ikke noget, vi på nogen som helst måde forventer kan blive til en pandemi, siger Christian Wejse.

Han peger på tre årsager:

Abekopper er mindre smitsom end coronavirus.

Den er let at genkende på blærerne.

Man smitter først, når man har symptomer.

Erfaringer fra seneste udbrud i 1970

Nils Høiby, professor i klinisk mikrobiologi på Rigshospitalet, er heller ikke bekymret. Han mener, at myndighederne er meget opmærksomme på sygdommen, så vi står “meget stærkt”.

I begyndelsen af corona var der også mange professorer og virologer, der sagde, at man ikke skulle være bange for corona. Nu siger du, at man ikke skal være bekymret, men kan du forstå dem, der alligevel er det?

- Ja, det kan jeg. Men forskellen er, at covid-19 kendte vi intet til. Vi havde tilsvarende SARS og MERS-virusser, der forsvandt af sig selv. Vi vidste især ikke, at man også smittede, før man havde symptomer. Men med koppevirus, der har vi en enorm erfaring, siger Nils Høiby.

Han var selv med til at behandle patienter med koppevirus ved det seneste udbrud tilbage i 1970.

- Vi vidste, hvad vi skulle gøre, og det er det samme vi skal gøre nu.

Blev smittet i Spanien

Indtil videre er der kun ét bekræftet tilfælde i Danmark ifølge Sundhedsstyrelsen:

- Vi ved, at det er en mand, og at han har rejst i Spanien. Vi ved, at han har følt sig syg og efter hjemkomst har fået de her blærer, der er karakteristiske for abekopper, siger Bolette Søborg, der er enhedschef i Sundhedsstyrelsen, til TV 2 NEWS.

Er du urolig for det her, eller er det noget, vi kommer igennem inden for kort tid?

- Det er jo sådan, at vi i hvert fald følger det internationalt og ser, hvordan det udvikler sig. Vi er ikke som sådan bekymrede for sygdommen. Det virker som om, at den som forventet er mild, og det er et godt tegn, men derfor skal vi alligevel følge udviklingen nøje og sikre os, at vi har styr på smitteinddæmningen, siger Bolette Søborg.

Sverige kalder det “almen farlig sygdom”

De svenske sundhedsmyndigheder har erklæret abekopper som “almen farlig sygdom”. Det er defineret som en "sygdom, som kan være livstruende, indebære langvarig sygdom eller svær lidelse eller medføre andre alvorlige konsekvenser", skriver tv-stationen SVT.

- Sundhedsstyrelsen ser på lige fod med svenskerne på det som, at det er noget, man hurtigt skal anmelde, siger Bolette Søborg og tilføjer:

- Hvis man tror, man har et tilfælde, så skal lægerne telefonere det ind til styrelsen for patientsikkerhed og til vores kolleger på Statens Serum Institut, så man kan tage aktion og få taget de rette prøver og sørge for at få det diagnosticeret og afkræftet hurtigst muligt, siger hun.

Advarslen fra lægen var tydelig. 28-årige Rasmus Dalgaard fra Randers var i stor risiko for at udvikle posttraumatisk stressforstyrrelse, PTSD, hvis han fortsatte sit forløb i jobcentret.

Alligevel valgte Randers Kommunes jobcenter at overhøre lægens advarsel og fik ham til at starte på utallige kurser og praktikforløb. Som en konsekvens af dette lider Rasmus Dalgaard i dag af PTSD.

Men Rasmus Dalgaards historie, som TV 2 ØSTJYLLAND bragte søndag, er ikke enkeltstående.

Det siger flere fagforeninger, som TV 2 har talt med. Og de retter nu kritik mod indsatsen på de danske jobcentre, som, de mener, mistænkeliggør borgerne i stedet for at hjælpe dem på rette vej.

- Vi har et system, som er ubarmhjertigt, og hvor man glemmer, at der er et menneske bag, siger forbundssekretær i FOA, Maria Melchiorsen, til TV 2.

Mere skade end gavn

Hos FOA har man set, at jobcentre ignorerer de lægefaglige vurderinger. De har særligt oplevet problemer med, at deres medlemmer bliver raskmeldte fra den ene dag til den anden, selvom lægerne siger noget andet.

Jobcentrene har ikke for øje at få mennesket godt videre

Marianne Ehlers, beskæftigelseschef hos Krifa

- De bliver raskmeldte til det her fantastiske udtryk, der hedder ”det brede arbejdsmarked". Det betyder i bund og grund ingenting, fordi de er for syge til at tage et ordinært arbejde, siger Maria Melchiorsen.

Spørger man 3F og Krifa, er de enige med FOA i, at mange af de forløb, der bliver skruet sammen til borgerne på jobcentrene, er til mere skade end gavn.

Marianne Ehlers, der er beskæftigelseschef hos Krifa, fortæller, at de egentlig har et godt samarbejde med jobcentrene. Men deres medlemmer bliver mødt af pressede medarbejdede, som er oplært i at tjene systemet i stedet for det enkelte menneske.

Og det går ud over de sygemeldte, som bliver mødt af mistillid.

- Jobcentrene har ikke for øje at få mennesket godt videre, men at få dokumentation på, at man er syg. Så i stedet for at komme sig, skal man bruge tid på at bevise, at man er syg, siger hun til TV 2 og kalder det en opslidende opgave.

Lange forløb uden indhold

I de syv år, som Rasmus Dalgaard har været tilknyttet Randers Kommunes jobcenter, har han været gennem flere kurser og praktikforløb.

Hos 3F mener man ikke, at det bør tage så lang tid – som det er tilfældet med Rasmus Dalgaard – at afklare et menneskes arbejdsevne. Det skriver næstformand for det socialpolitiske område, Tina Christensen, i et skriftligt svar til TV 2.

- I 3F ser vi alt for mange og alt for lange forløb uden ordentligt indhold, skriver hun.

I stedet ser Danmarks største fagforening hellere, at hjælpen kommer hurtigt, og at borgerne i højere grad bliver inddraget. Og de nævner, at en del af løsningen kunne være at få flere borgere i revalidering.

Et løsningforslag som FOA bakker op om.

Dyr, men varig løsning

En revalidering tilrettelægges i samarbejde med borgeren og kan blandt andet bestå af praktik, uddannelse eller oplæring.

Udgangspunktet er, at borgeren hurtigst muligt skal tilbage på arbejdsmarkedet, men indtil det sker, koster det kommunerne flere penge i økonomisk ydelse.

- Der er meget, meget få revalideringer, men vi ved, at det er et værktøj, der virker, siger Maria Melchiorsen fra FOA og tilføjer:

- Det er ofte en dyrere løsning, men samtidig er det også en varig løsning.

Hos Krifa foreslår man en mentorordning, hvor en fast person fra jobcentret følger den samme person. På den måde undgår man – som det lige nu er tilfældet med Rasmus Dalgaard, der venter på, at hans sag skal vurderes på ny – at skulle fortælle sin historie igen og igen.

- Nogle er så dårlige, at de i perioder ikke engang kan tale om deres forløb, og der vil det være rart med en person, som kender til sagen og kan give den fornødne støtte, siger beskæftigelseschef hos Krifa, Marianne Ehlers.

Jeg synes efterhånden, at vi har set alt for mange af de her sager

Peter Hummelgaard (S), beskæftigelsesminister Kommunerne skal tage ansvar

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) kalder Rasmus Dalgaards historie for meget ulykkelig. Især fordi det står nedskrevet i lovgivningen, at jobcentrene ikke må igangsætte en beskæftigelsesindsats over for borgere, hvis det kan forværre deres helbredsmæssige situation.

- Jeg synes efterhånden, at vi har set alt for mange af de her sager. Både kommunerne og Kommunernes Landsforening (KL) er nødt til at tage ansvar for, at reglerne rent faktisk bliver overholdt, siger han til TV 2.

Nu nævner du kommunerne, men du er jo øverst ansvarlig for det her. Har du tænkt dig som minister at gøre noget?

- Det er vi sådan set allerede i gang med. Vi har flere spor i gang, som i virkeligheden handler om at tænke beskæftigelsesindsatsen på en anden måde. Sammen med en række andre partier er vi i gang med at se, hvor vi kan skære ned på en række forskellige ting, og hvor vi kan ændre opgavefordelingen.

Af konkrete initiativer fortæller beskæftigelsesministeren, at man er ved at lave en kritisk gennemgang af sygedagpengereglerne samt førtidspension- og fleksjobreglerne. Han kan dog endnu ikke sige, hvad de regner med, at der kommer ud af det.

TV 2 vil gerne have haft en kommentar fra KL, men de vil ikke stille op til interview.

Nationalt Genom Center har indtil nu kun leveret helgenomsekventering til 1500 patienter af de op mod 60.000, som er målet de næste to år frem. Centret står derfor overfor en "opgavetilpasning", der blandt andet flytter sekventeringsopgaver til regionerne.