Nordkorea bakser i øjeblikket med et udbrud af coronavirus, men landets nabo mod syd har tilbudt en hjælpende hånd i kampen mod covid-19.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Sydkoreas nye præsident, Yoon Suk-yeol, har allerede luftet idéen om at hjælpe Nordkorea med dets økonomiske problemer, hvis landet afvikler dets atomvåbenprogram.

Klar med humanitær hjælp

Og nu står Yoon altså også klar til at bistå Nordkorea i kampen mod coronavirus.

Det siger Yoon under et plenarmøde i det sydkoreanske parlament.

- Hvis Nordkorea tager imod vores støtte, kommer vi ikke til at spare på lindringsmidlerne. Hverken covid-19-vacciner, lægeudstyr eller sundhedspersonale, siger Yoon.

Han understreger desuden, at han er klar til at yde humanitær nødhjælp til landet, hvis det skulle blive nødvendigt.

Yoon gjorde sig bemærket i sidste uge, da han talte om Nordkorea, i forbindelse med at han trådte ind i embedet som præsident.

Her sagde han, at Sydkorea og resten af det internationale samfund ville stå klar med en økonomisk udviklingsplan for Nordkorea, hvis landet efterkom det internationale samfunds ønske om at afvikle dets atomvåbenprogram.

Håndsrækninger

Yoon Suk-yeol afklarer ikke nærmere, hvilken form for økonomisk hjælp Nordkorea kan se frem til.

Nordkorea og Sydkorea gik i krig med hinanden i 1953. De to lande indgik tre år senere en våbenhvile, men formelt set er de to lande stadig i krig med hinanden.

Yoon, som er konservativ og overtog embedet fra den venstreorienterede Moon Jae-in, forventedes fra starten af have en hårdere retorik over for Nordkorea end sin forgænger.

Samtidig med at han har givet to håndsrækninger til Nordkorea, har han da også advaret om, at Sydkorea kan iværksætte "forebyggende angreb", hvis Nordkorea skulle true med et angreb.

I landet, der indtil torsdag ikke officielt havde haft et eneste tilfælde af coronavirus eller dødsfald som følge af covid-19, advarer Nordkoreas leder, Kim Jong-un, nu om, at en stor ulykke har ramt landet.

Det skriver flere internationale medier, herunder The Guardian, BBC og Sky News.

Ulykken er, at 27 personer ifølge det statslige nyhedsbureau KCNA siden slutningen af april er døde som følge af feber af en uidentificeret oprindelse.

- Spredningen af den ondartede epidemi er den største ulykke, der har ramt vores land siden grundlæggelsen, lød det fra den nordkoreanske leder til et hastemøde i det regerende Arbejderparti, oplyste KCNA fredag.

Søndag er dødstallet steget til 42, skriver The Guardian.

Det kan være tegn på, at Nordkorea vil tage mod hjælp, siger ekspert

Torsdag indrømmede styret i Pyongyang for første gang smittetilfælde i landet, siden pandemien brød, og fredag lød det, at en person var død af covid-19. Samtidig beordrede Kim Jong-un en national nedlukning.

Ifølge KCNA er 280.810 personer i karantæne, og lørdag lød det ifølge BBC, at over en halv million mennesker i Nordkorea har haft febersymptomer, herunder 174.440 nye tilfælde fredag.

Men ordene Sars-CoV-2, covid-19 eller coronavirus bliver stadig ikke nævnt som årsagen bag de mange febertilfælde. Og Nordkorea har indtil nu officielt afvist andres lande tilbud om hjælp til at få befolkningen vaccineret mod coronavirus.

Men det kan ifølge Aidan Foster-Carter, der er en ekspert i nordkoreanske forhold fra det britiske universitet i Leeds, måske ændre sig nu.

- Halvdelen af befolkningen er fejlernæret - andre sygdomme som tuberkulose bliver et problem. Jeg ved virkelig ikke, hvor det her ender. Jeg tror, at Kim Jong-un bliver nødt til at bede om hjælp. Og jeg tror måske, at gå ud i offentligheden er første skridt mod netop det, siger Aidan Foster-Carter til Sky News.

Ifølge eksperten er Nordkorea kun et af to lande i verden som ikke officielt og så vidt vides har vaccineret mod coronavirus. Det andet land er Eritrea, der ofte bliver kaldt "Afrikas Nordkorea".

Nordkorea gør som Kina, men...

Nordkorea forsøger sig som Kina med strenge nedlukninger af hele byer, men i for eksempel Shanghai er det svært for kineserne at stoppe spredningen af Omikron-varianten.

Det på trods af, at Kina har kastet alt, hvad de kan komme i tanke om, ind i kampen mod coronavirus, siger professor Ben Cowling, der er epidemiolog ved Universitet i Hongkong, til BBC.

Og det er nemlig ikke tilfældet i Nordkorea, hvor sundhedsvæsenet ifølge eksperter er forældet og nærmest ikke eksisterende udenfor Pyongyang.

- I Nordkorea bliver det meget vanskeligt at stoppe dette. Jeg ville være meget, meget bekymret på det her tidspunkt, siger han.

Omikron-varianten B.2, som spredte sig med lynets hast i Danmark i starten af det nye år, skaber lige nu stigende smitte i mange lande, herunder i USA, Kina og flere andre asiatiske lande. Hvorfor det er tilfældet, kan du læse her.

Det er uvist, hvilken coronavariant der står bag smittespredningen i Nordkorea.

Vrede. Frygt. Chok.

Følelserne er umulige at overse foran kongresbygningen i Oklahoma City, hovedstaden i delstaten Oklahoma.

Ligesom flere end 450 andre steder i USA var der lørdag demonstration imod det flertal i USA’s Højesteret, der ser ud til at ville afskaffe retten til abort.

- Det er helt klart skræmmende, siger en af arrangørerne, 23-årige Anna Artz, til TV 2.

For hende er frygten meget konkret og personlig.

Skal være døden nær

To gange er en graviditet gået galt, så Anna Artz har været nødt til at få en abort. Både et udskrab og en medicinsk abort.

Men fordi hun bor i Oklahoma, hvor guvernøren tirsdag underskrev landets strengeste abortlovgivning, vil den behandling, hun har fået, være ulovlig, hvis hun får brug for den igen.

Og det er der høj risiko for, at hun gør.

- Min fertilitetslæge har sagt, at jeg har 45 procents risiko for, at det sker igen, hvis jeg bliver gravid, siger Anna Artz, der er gift og længe har været i fertilitetsbehandling for at blive gravid.

Efter de nye regler ville hun først lovligt kunne få en abort igen, når det ikke-levedygtige foster bragte hendes liv i fare.

For eksempel hvis hun var tæt på at forbløde, eller hvis der gik betændelse i livmoderen.

Ulovligt selv ved voldtægt eller incest

Det er blandt andet derfor, at hun kæmper for retten til abort i landets mest “pro-life” stat.

De nye regler gør det nemlig ulovligt for læger og sygeplejersker at udføre stort set alle typer aborter.

De kan straffes med ti års fængsel og op til 700.000 kroner i bøde at udføre en abort efter omkring 6. graviditetsuge. På det tidspunkt har langt de færreste opdaget, at de er gravide.

Selv ved incest eller voldtægt vil det være ulovligt.

- Der er så mange ofre for voldtægt, der ikke er stærke nok til at bære deres voldtægtsmands barn i ni måneder, siger Anna Artz.

- Jeg tror, mange vil ende med at tage deres liv.

Først hvis kvindens liv er i overhængende fare vil en abort være lovlig i Oklahoma. Men hvad det præcis vil sige fremgår ikke af loven.

Derfor har nonprofitorganisationen Planned Parenthoods abortklinikker sat aborterne på pause i deres klinikker, ligesom det skete i Texas tidligere i år.

Hun stod foran abortklinikkerne og bad for kvinderne

Det er hårdt at være kvinde i Oklahoma, siger Anna Artz.

- Man er meget på tæerne, mens man venter på, hvilken rettighed de tager fra en næste gang, siger Anna Artz.

Det overrasker faktisk også hende, at hun står på trappen til kongresbygningen foran flere hundrede demonstranter med skilte, der i takt råber: “Vores krop, vores valg!”

Hun voksede nemlig op i en konservativ katolsk familie.

Som pige og ung kvinde var Anna Artz en af dem, der stod foran abortklinikker og bad for de kvinder, der hastede forbi dem for at få afbrudt en graviditet.

- Det fik mig til at føle mig mere kristen og from end alle andre. Jeg tænkte, at de her kvinder bare fik en abort efter et engangsknald og ikke tænkte over konsekvenserne.

Skammer sig i dag

Men hendes egne oplevelser med abort fik hende til at indse, at det var forkert, og at hun var nødt til at gøre noget.

- Det fik mig til at reflektere over, hvad det var, jeg gjorde. Jeg tror, jeg fik dem til at føle sig forkerte, ildesete og slet ikke velkomne, siger Anna Artz.

Faktisk skammer hun sig over det, fortæller hun:

- Det gik op for mig, at kvinder ikke får aborter for sjov. Det er ikke sjovt eller nemt. Jeg havde brug for det af medicinske grunde. Andre har det måske, fordi de ikke har råd til endnu et barn. Eller måske fordi præventionen fejlede. Men i sidste ende er det op til alle selv at tage den beslutning, siger Anna Artz.

- Jeg ved, at det reddede mit liv.

Hendes mor er dog stadig klart imod abort.

Ville også anbefale datter at føde sin voldtægtsmands barn

På telefonen forklarer Anna Artz’ mor, Kim Bolton, at moderens liv og helbred også er det eneste, der kan retfærdiggøre en abort.

- Kan jeg lide det? Nej, men mit barns sundhed er afgørende for mig, siger hun på telefonen.

- Barnet var allerede dødt, så det var et spørgsmål om at sikre, at min datter var sund og måske kunne blive gravid igen.

Hvad med abort efter voldtægt eller incest?

- Det går jeg ikke ind for. Jeg mener også, at de børn har ret til at blive født og måske komme i familiepleje eller blive adopteret, siger Kim Bolton.

Hvad hvis din datter Anna blev voldtaget?

- Så ville jeg sige: “Giv barnet til mig”. Jeg ville hjælpe hende, siger Kim Bolton og uddyber:

- Børn er dyrebare. Vi vælger ikke alle, hvordan vi kommer til verden, men jeg vil vædde med, at vi for det meste er glade for at være her.

Kim Bolton fortæller, at hun var alenemor til sine tre døtre, men at hun ikke fortryder "en eneste nats pinsler", mens hun passede to jobs for at forsørge dem.

- Hvis jeg havde taget en anden beslutning, havde jeg ikke haft dem. De er alle tre fænomenale kvinder. De har givet mig så meget glæde, og jeg kan ikke forestille mig livet uden dem.

Har kun talt rigtigt om det én gang

Anna Artz og hendes mor har kun for alvor talt om abortemnet én gang, hvor datteren blev meget følelsesladet. De respekterer begge den andens holdning, men ønsker ikke ikke at gøre hinanden kede af det.

Så de undgår begge at tale om det.

- Jeg er glad for, at min mor er sikker på den beslutning, hun traf, siger Anna Artz og tilføjer:

- Det var hendes valg. Hun er en fantastisk mor, og jeg er glad for, at hun havde valget. Det er bare det, jeg ønsker, at alle skal have.

To uger inde i Ruslands invasion af Ukraine var stemningen nervøs i den lille sydukrainske landsby Kotlyareve.

Missilerne havde allerede regnet ned over regionen i flere dage, og der var intense kampe i nabobyerne Kherson og Mykolajiv.

Trods krigen gik livet videre i landsbyen hos familien Ivanova. Her passede 13-årige Sofia Ivanova sin skolegang og sin lillebror. Når hun havde fri fra skole, drømte hun om at blive rockstjerne i sit eget band med sin egen guitar.

5. marts sneg krigens realiteter sig dog for alvor ind hos familien Ivanova. Sammen med sin mor, Lyudmyla Ivanova, var Sofia Ivanova i fuld gang med at tape vinduerne til i deres hjem.

Tapen skulle sikre, at vinduerne ikke blev smadret og splintrede i tusinder af stykker, hvis trykbølger fra russiske bomber ramte landsbyens huse.

13-årige Sofia Ivanova nåede dog aldrig at tape vinduerne færdige. Om eftermiddagen 5. marts skar lyden af et hvislende missil igennem den ellers så stille by.

- Sofia, løb, råbte Lyudmyla Ivanova.

Hendes datter nåede kun at tage tre skridt, da missilet slog ned i den lille families bolig.

Splintrede metalfragmenter fra et missilhoved fløj gennem luften og ramte den 13-årige pige, der med det samme mistede bevidstheden.

Sofia husker intet fra dagen, men ifølge hendes mor faldt hun til jorden og mistede bevidstheden.

- Hendes hår var dækket af blod. Jeg forstod ikke, om det var hendes eller mit, siger moren til TV 2.

Kaos afløst af et mareridt

I minutterne efter angrebet var kaosset totalt. Med blod løbende ned ad ansigtet forsøgte Lyudmyla Ivanova at orientere sig. Min datter er ramt, vil hun overleve? Og hvor får jeg lægehjælp?

- Jeg vidste ikke, hvor min telefon var henne. Vi råbte til vores naboer, at de skulle ringe efter en ambulance, fortæller hun.

På grund af Sofia Ivanovas lange hår var moren endnu ikke klar over, at et potentielt livstruende fragment havde boret sig ind i pigens hoved:

- Sofia havde langt og tykt hår, så det var nærmest umuligt at se, hvad der var sket med hendes hoved. Der var sår på hendes skulder, ryg og ben, fortæller Lyudmyla Ivanova til TV 2.

Med hjælp fra Sofia Ivanovas storebrors kammerat kørte familien til det lokale landsbyhospital med den ilde tilredte pige. Turen viste sig forgæves. Landsbyhospitalet var lukket, da det var lørdag.

Minutterne tikkede videre i uvished, da Sofia Ivanovas mor omsider fik hul igennem til alarmcentralen. En 30 kilometer farefuld tur med ambulance gik nu fra den lille landsby mod det regionale børnehospital i Mykolajiv, mens eksplosionerne kunne høres i baggrunden.

Fremme i Mykolajiv blev Sofia Ivanova skilt fra sin mor, der selv skulle syes på et andet hospital. Væk fra sin datter beskriver moren natten som et "mareridt".

- Der var skud i den del af byen, hvor det regionale børnehospital lå. Hele natten stod jeg ved vinduet og bad, siger hun.

Og morens fortvivlelse var ikke ovre.

Lam i højre side

Dagen derpå lød lægernes dom, at Sofia Ivanova var blevet delvist lammet og hverken kunne bruge højre fod eller hånd, da hun blev tjekket igennem. Snart gjorde lægerne et endnu mere nedslående fund.

På børnehospitalet havde de opdaget et to centimeter langt metalfragment, der havde boret sig ind i midten af Sofia Ivanovas hjerne mellem blodkamrene.

Skulle Sofia Ivanova overleve, skulle fragmentet væk – men det ville kræve en kompliceret operation, der kun ville kunne foretages i Kyiv. Her gjorde daglige kampe i forstæder som Butja og Irpin turen mod hovedstaden livsfarlig.

Risikabel operation

Dagene gik, mens Lyudmila Ivanova konstant var ved sin datters side på hospitalet i Mykolajiv.

Her fyldte Sofia Ivanova kroppen med hovedpinepiller på grund af konstante spændinger i hovedet og daglige sprøjter, der skulle holde potentielle infektioner i i skak.

Tre uger efter indlæggelsen havde hospitalerne endelig koordineret transport til Sofia Ivanova, og trods intense kampe i Kyiv lykkedes det at få den 13-årige pige sikkert frem til hospitalet. 31. marts begyndte en risikabel operation, forklarer lægen Pavlo Plavskij:

- Med ultralyd fandt vi fragmentet, der krævede millimeterpræcist arbejde.

Én fejl ville betyde permanente skader på Sofia Ivanova, men efter en tre timer lang operation lykkedes det at lirke fragmentet ud.

Guitar i gave

Trods alle odds klarede Sofia Ivanova den. Hun befinder sig nu på et genoptræningscenter i Kyiv, hvor hun langsomt, men sikkert genvinder førligheden i højre arm og ben.

- Vi er lykkelige over, at operationen gik som den gjorde. Nu er det største problem, at Sofia har mistet en masse undervisning, siger hun med et glimt i øjet, siger moren Lyudmila.

På grund af operationen blev Sofia Ivanovas hår klippet af, men det gør ikke noget, siger hun. Det har givet den lille pige med den store rockstjernedrøm et nyt look, hun selv synes er sejere.

Og ikke nok med at hun klarede operationen. Historien om Sofia Ivanova nåede hurtigt de ukrainske medier, hvor seere og læsere blev rørt at den lille pige, der mirakuløst havde overlevet. De huskede også hendes drøm om at blive sanger i et band og sendte ikke bare en, men to guitarer.

Rockdrømmen for 13-årige Sofia Ivanova er rykket en lille smule tættere på.

30 sekunder tager det, og så er du henvist til rygestop helt uden formaninger eller nærgående spørgsmål.

Metoden, der hedder VBA - Very Brief Advice (meget kortvarig rådgivning, red.), går ud på, at du som ryger skal have et tilbud om at blive henvist til rygestop, når du alligevel er i kontakt med hospitalsvæsenet.

Hvis du svarer ja, henvises du, og så får du efterfølgende et opkald fra en af din kommunes professionelle rygestopkonsulenter, som rådgiver dig og tilbyder dig et kursus.

Ud af de rygere, som får tilbuddet i Københavns Kommune, siger tre ud af fire ja til at komme på et rygestopskursus.

Med metoden har man i København fået dobbelt så mange henvisninger fra hospitalerne med lynmetoden. Det skriver Københavns Kommunes Sundhed- og Omsorgsforvaltning i en pressemeddelelse.

For lynmetoden er rigtig effektiv, når den er i brug.

Men når man dykker ned i tallene, viser det sig, at nærmest ingen henvises i forhold til, hvad der er af potentiale.

- Der er kun tre borgere per hospital per uge, som bliver henvist, og vores skøn er, at det svarer til under én procent, siger Charlotta Holm Pisinger til TV 2 Lorry.

Hun er den første danske professor i forebyggelse af rygning. Hun har også stået i spidsen for at udvikle de nationale retningslinjer på området.

For få kender den effektive metode

Charlotta Holm Pisinger er samtidig professor ved Center for Klinisk Forskning og Forebyggelse under Frederiksberg og Bispebjerg Hospital og Det Sektorfri Forebyggelseslaboratorium under Region Hovedstaden.

Sidstnævnte laboratorium har for nyligt evalueret lynmetoden, der blev implementeret på alle hospitaler i Region Hovedstaden som et toårigt forsøg i starten af 2020. Det er den rapport, som landets førende rygestopekspert henviser til.

- Rygning er den risikofaktor, der slår flest danskere ihjel. Igennem rygestoptilbuddene kan vi hjælpe folk med at blive røgfri på en ekstremt omkostningseffektiv måde, og alligevel er der næsten ingen sundhedsprofessionelle, der bruger muligheden, siger Charlotta Holm Pisinger og henviser til, at ni ud af ti af de sundhedsfaglige oplyser, at de ikke kender til metoden.

Ifølge Charlotta Holm Pisinger har implementeringskonsulenter udarbejdet en hel del materiale og forberedt det, så det er nemt for hospitalerne at indføre det.

- For mig bekræfter det, at hospitalerne ikke betragter rygestop som en kerneopgave, selvom der faktisk er potentiale for, at hospitalerne og kommunerne kan hjælpe hinanden med det her. Kommunerne bruger mange ressourcer på overhovedet at skaffe rygere til deres tilbud. Det er ærgerligt, fordi kurserne har dokumenteret effekt og er nogle af de bedste i verden.

Rapporten viser, at det kun er i København og Frederiksberg Kommuner, at man systematisk har fulgt op på, hvordan lynmetoden fungerer.

En af årsagerne er, at de to kommuner har samarbejdet med to afdelinger på Bispebjerg Hospital, forklarer Charlotta Holm Pisinger:

- Man kunne virkelig rykke, hvis man fik flere afdelinger og hospitaler med.

Det er ikke coronas skyld

I Region Hovedstaden kaldes det "ærgerligt, at man ikke er kommet i mål med at udbrede metoden". Men Nina Husfeldt Clasen, der er enhedschef i Center for Sundhed i Region Hovedstaden roser dem, der rent faktisk bruger den.

- Når der er effektive redskaber, som kan hjælpe flere med at kvitte cigaretterne, er der vores opgave som sundhedsvæsen, at personalet på hospitalerne kender til metoden og bruger den, lyder det fra enhedschefen i et skriftligt svar til TV 2 Lorry.

Hun tilføjer, at kommunerne er gode til at følge op på henvisningerne, hvorfor det ifølge hende er regionen, der skal blive bedre til at sikre, at patienterne henvises.

- En del af forklaringen er, at vi begyndte at udbrede metoden i starten af 2020. COVID-19 har resulteret i, at sundhedsvæsenet er blevet presset, og at færre borgere er kommet ind på hospitalerne. Samtidig har vi været igennem en sygeplejerskestrejke, og vi har store udfordringer med mangel på personale. Det har gjort det svært for os, lyder det også i det skiftlige svar.

Men den forklaring køber Charlotta Holm Pisinger ikke.

Hun vurderer, at manglende kendskab og prioritering er årsagen. Ifølge professoren har der været konsulenter, som har udarbejdet masser af materiale til projektet, hvorfor man eksempelvis på Bispebjerg har lavet et nyt henvisningsnetværk.

Herudover burde covid-19 have været et godt incitament, fordi patienter netop ofte blev indlagt på grund af vejrtrækningsbesvær, vurderer hun.

- For patienter med lungekræft er der evidens for, at det er ligeså effektivt at stoppe med at ryge som at få kemoterapi. Alligevel henviser man dem ikke systematisk til rygestop. Og sådan var det også før covid-19, siger Charlotta Holm Pisinger.

Næstformand undrer sig

Rapporten konkluderer også, at "hospitalerne med fordel kan investere i et tæt samarbejde med de omkringliggende kommune og dermed få hjælp eller sparring til oplæring i og fastholdelse af VBA-metoden."

Næstformand i Sundhedsudvalget i Region Hovedstaden, Karin Friis-Bach (R), er langt hen ad vejen enig i Charlotte Holm Pisingers kritik, selvom hun - ligesom Pisinger selv og Nina Husfeldt Clasen - roser de afdelinger, der gør en indsats.

- Det kommer bag på mig, at kun én procent henvises. Jeg var stor fortaler for at få lynmetoden indført, men hvis det ikke bliver brugt, nytter det jo ikke noget, siger Karin Friis-Bach til TV 2 Lorry og tilføjer:

- Ja, hospitalerne er pressede, og der har været corona, som lammede alt i nogle måneder i 2020, men jeg undrer mig over, at vi ikke er kommet bedre i gang, for det her er jo netop en metode, der ikke tager tid, og vi kan se, at den virker, når vi bruger den.

Lige nu er det hospitalsledelserne, som styrer implementeringen. Er det sådan, at du ligefrem vil pålægge hospitalerne, at de sikrer, at folk bliver henvist?

- Vi har jo fra politisk hold stillet krav ved at vedtage det, så nu vil jeg undersøge, hvorfor det ikke er opfyldt, siger Karin Friis-Bach og tilføjer:

- Hvis forklaringen så er, at der sker mange ting, og de er pressede, så bliver jeg nødt til at indskærpe, hvad idéen er med metoden, og hvor meget der er at vinde på det. For rygestop og VBA-metoden er en politisk prioritering i Region Hovedstaden, og fordi rygning er rigtig farligt, har vi et ansvar for at henvise, når vi opdager, at patienter ryger, så de kan få noget hjælp.

Søndag snører 12.000 løbere skoene og begiver sig ud på en 42,195 kilometer lang løbetur gennem Københavns gader.

Det kommer til at påvirke trafikken flere steder i hovedstaden, hvorfor arrangørerne, Sparta Atletik & Løb, henviser til, at man orienterer sig på arrangements hjemmeside for at få trafikinformation.

Her kan man – udover at få et overblik over ruten – orientere sig om parkeringsforbud, kørselsveje, og hvordan man nemmest kan komme rundt under løbefesten.

- Vi anbefaler, at man orienterer sig på vores hjemmeside og bruger vores interaktive trafikkort, som giver et godt overblik for beboerne langs ruten, tilskuerne og deltagere, siger Dorte Vibjerg, administrerende direktør i Sparta Atletik & Løb.

Det er ikke kun de private bilister, der skal finde alternative ruter. Også flere busruter vil være omlagt.

Derfor opfordrer arrangørerne til, at man benytter sig af metro, S-tog eller regionaltog.

Stort hit blandt udenlandske løbere

Årets Copenhagen Marathon har haft stor interesse blandt udenlandske løbere, og hele 50 procent af deltagerlisten kommer udefra. Hele 90 forskellige nationaliteter er repræsenteret ved løbet, og det ser turismeorganisationen Wonderful Copenhagen som et godt tegn.

- Vi arbejder målrettet på at få den internationale turisme genoprettet i hovedstaden oven på pandemien, og samtidig har vi stort fokus på at sprede turismen over hele året. Og her spiller internationale events som Copenhagen Marathon en vigtig rolle, har Mikkel Aarø-Hansen, administrerende direktør i Wonderful Copenhagen, tidligere udtalt i en pressemeddelelse.

Heller ikke Dorte Vibjerg fra Sparta Atletik & Løb er overrasket over de mange udenlandske løbere, der gæster Danmark.

- Vi er ikke i tvivl om, at det blandt andet skyldes, at Danmark var et af de første lande til at ophæve alle restriktioner, og vi allerede havde mulighed for at afholde store motionsarrangementer i sensommeren sidste år, har hun ligeledes tidligere udtalt i en pressemeddelelse.

Hele ruten til Copenhagen Marathon vil søndag være spærret for bil- og bustrafik i tidsrummet fra klokken 7 til klokken 16.30. Den del af ruten, der foregår på Frederiksberg, vil dog kun være lukket fra klokken 9 til klokken 13.

Ost og kaffe tager for meget af opmærksomheden, når man arbejder hjemme i stedet for på sin arbejdsplads som før coronapandemien.

Det mener den britiske premierminister, Boris Johnson, der opfordrer til, at kontorarbejdere igen tager på arbejde rent fysik.

Når folk er fysisk på arbejde med deres kolleger, er de "mere produktive, mere energiske og er mere fulde af idéer".

- Min erfaring med hjemmearbejde er, at man bruger rigtig meget tid på at lave endnu en kop kaffe. Og så rejser man sig, du ved, meget langsomt, og går hen til køleskabet og skærer sig et stykke ost, siger premierministeren i et interview med Daily Mail.

- Derefter går man langsomt tilbage til sin computer og har glemt, hvad man lavede.

Mange arbejder fortsat hjemme

Der er tilsyneladende mange briter, der stadig arbejder hjemme, selvom coronaanbefalinger om hjemmearbejde for længst er afblæst.

Avisen The Guardian skriver, at Transport for London, selskabet, der blandt andet driver undergrundsbanen i hovedstaden, i begyndelsen af maj opgjorde trafikken i undergrundstogene til at være under 70 procent af niveauet fra før pandemien.

Det indebærer blandt andet, at butikker, caféer, restauranter og i det hele taget erhvervslivet i bycentre i Storbritannien er ramt af, at der kommer færre mennesker ind til byerne til hverdag.

Boris Johnson siger, at mange forretninger vil have stor gavn af det, hvis der arbejdes mindre hjemme.

Tre arbejdsdage om ugen

Jacob Rees-Mogg, som Boris Johnson har udnævnt som minister for brexit-muligheder og regeringseffektivitet, har også udtalt sig om hjemmearbejde.

Han siger til Daily Telegraph, at han mistænker nogle offentligt ansatte for kun at arbejde tre dage om ugen.

Han fortæller, at han tidligere har været rundt i regeringskontorerne, hvor han fandt mange tomme skriveborde. Han lagde sedler på skrivebordene, hvor der stod:

- Ked af at du var ude, da jeg var på besøg. Jeg ser frem til at se dig på kontoret meget snart. Gode ønsker, Jacob Rees-Mogg.

Ministeren siger til avisen, at han mener, at de offentligt ansatte arbejder meget hjemme mandag og fredag.

- De tror, at arbejdssugen er kortere, end den er.

Fredag sagde han til BBC, at regeringen planlægger at nedskære den offentlige sektor med 91.000 ansatte.

Det skal bringe antallet af offentligt ansatte ned på samme niveau som i 2016 inden brexit, nemlig 384.000.

Blandt de tilskadekomne er flere, som sprang ud fra bygningens vinduer for at undslippe flammerne. Nogle brugte også reb til at glide ned i sikkerhed. Det skriver avisen India Times.

- Det er en meget trist hændelse. Det var en voldsom brand, som brød ud i en bygning nær metrostationen Mundka, siger Satyendra Jain, der er sundhedsminister i New Delhi.

Branden, der brød ud fredag eftermiddag lokal tid, er slukket, men det lokale brandvæsen forventer at finde flere omkomne, når samtlige af bygningens fire etager er gennemsøgt.

Det oplyser en talsperson for brandvæsnet til tv-kanalen CNN-News 18 ifølge nyhedsbureauet AFP.

Det er ifølge politiet lykkedes at redde 50 personer ud fra bygningen, der ligger i den vestlige del af millionbyen.

Det vides endnu ikke, hvad der forårsagede branden.

Ifølge India Times tilbageholder politiet ejerne af et firma, der blev drevet fra den etage, hvor branden opstod.

På grund af bygninger, der er dårligt sikret mod brandfare og tit huser langt flere mennesker, end de er beregnet til, er tragedier som den i New Delhi ikke usædvanlige i Indien ifølge AFP.

Har været ramt af hedebølge

New Delhi med cirka 20 millioner indbyggere har i længere tid været ramt af en hedebølge. Visse steder er der målt op til 46 grader.

I april brød en stor losseplads i brand på grund af de høje temperaturer. Branden varede ved i flere dage og forværrede gigantbyens sundhedsskadelige luftforurening.

Indiens premierminister, Narendra Modi, har kondoleret familierne til ofrene i fredagens brand.

- Ekstremt ked af tabet af menneskeliv på grund af en tragisk brand i Delhi. Mine tanker går til de efterladte familier. Jeg ønsker de tilskadekomne en hurtig bedring, skriver Modi i et tweet.