Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, har en drøm.

Det er en drøm om, at dagen ikke skal indledes med at tælle de landsmænd, der er faldet som følge af krigen i Ukraine.

Jeg kan sige, at vores land mister meget i dag, hver dag. Men det gør os stærkere.

Volodymyr Zelenskyj, præsident i Ukraine.

Sådan indrammede den 44-årige præsident rigets tilstand, da han mandag talte via et videolink ved åbningen af Verdens Økonomiske Forum i Davos i Schweiz.

- Hver morgen starter med, at jeg får antallet af døde de seneste 24 timer. Vi har 87 personer bare i dag. Så fremtidens Ukraine er uden de 87 personer, siger Zelenskyj.

Betaler dyrt for frihed

Lige knap tre måneder efter, at den russiske invasion af Ukraine blev indledt, har landet holdt stand mod svære odds. Prisen har været høj og kan ikke bare gøres op i tab af menneskeliv både civilt og på slagmarken i antallet af døde soldater.

- Jeg kan sige, at vores land mister meget i dag, hver dag. Men det gør os stærkere. Vi skal betale dyrt for vores frihed. Jeg er sikker på, at vi vil sejre en dag, og jeg er glad for, at vi har været så stærke, siger Zelenskyj, som erklærer sig tilfreds med, at man ikke overgav sig mod en af verdens stormagter.

- Vi lyttede ikke til dem, der sagde, at vi ikke kunne holde stand mod Ruslands hær, fastslår han.

Zelenskyj appellerer til, at der bliver indført endnu hårdere sanktioner mod Rusland og nævner blandt andet en olieembargo og en fuldstændig blokade af samarbejde med russiske banker.

- Krigen kunne være undgået, hvis Rusland var blevet påført hårdere sanktioner. Derfor bør Vesten indstille al handel med Rusland nu og indføre maksimale sanktioner, siger Zelenskyj.

Brug for våben

Han tilføjer samtidig, at Ukraine har brug "for alle de våben, som vi beder om" for at kunne byde Vladimir Putins tropper trods.

Den ukrainske kamp for frihed har kostet dyrt på mange fronter.

Prisen for alle krigens ødelæggelser løber nu op i 600 milliarder dollar, anslog Ukraines præsident Volodymyr Zelenskyj for tre uger siden.

Ifølge præsidenten er mere end 11,5 millioner ukrainer flygtet fra deres hjem på grund af konflikten. Omkring fem millioner af dem har forladt landet, og 95 procent af dem har et ønske om at vende hjem.

Derfor er der hårdt brug for hjælpepakker til landets genopbygning. Og Zelenskyj fremhævede Danmark som en aktør, der allerede har sat sig for at genopbygge et område i Ukraine.

- Jeg håber, at alle ledende lande i verden vil komme med lignende bud på genopbygningspakker, siger Volodymyr Zelenskyj.

Fokus på fødevarekrise

Zelenskyj adresserede specifikt de mange ledere, økonomer og toppolitikere på topmødet i Davos til at bestræbe sig på at undgå en fødevarekrise i Ukraine.

Det er højt prioriteret at få kontrollen med Ukraines havne tilbage, blandt andet i Sortehavet.

Ifølge Zelenskyj stjæler russerne korn fra Ukraine for at sælge det til andre lande.

Han fortæller, at der er blevet bedt om hjælp, blandt andre fra FN og EU, til at sikre en eksportkorridor ud af havnene, så ukrainerne kan eksportere blandt andet deres solsikkekerner og andre fødevarer.

- Vi behøver assistance fra hele verden, siger Zelenskyj.

Ud over krigen i Ukraine kommer Davos-mødet til at handle om den globale opvarmning, om stigende priser på mad og brændsel og om pandemien og andre kriser for verdens sundhedssektorer.

En mand er testet positiv for abekopper i Danmark, oplyser Sundhedsministeriet i en pressemeddelelse.

Manden har været på rejse til den spanske ø Gran Canaria og er nu i hjemmeisolation med milde symptomer.

- Sundhedsmyndighederne forventer ikke udbredt samfundssmitte i Danmark, men vi følger situationen tæt for at være bedst muligt forberedt på en eventuel udvikling i smittesituationen, oplyser sundhedsminister Magnus Heunicke (S).

Langt de fleste patienter forventes i et sundhedsvæsen som det danske at komme sig helt, oplyser Sundhedsministeriet. Fra udlandet er de foreløbige meldinger, at der hos langt de fleste patienter er tale om milde symptomer, og at det i de fleste tilfælde ikke har været nødvendigt med sygehusindlæggelse.

Abekopper giver blærer, der kan minde om skoldkopper, men hos voksne

Sundhedsstyrelsen oplyser, at man skal være opmærksom, hvis man efter at have været i udlandet eller har været i tæt kontakt med en person, der har været i udlandet, bliver syg med udslæt og blærer på kroppen.

- Abekopper giver blærer, der kan minde om dem, der ses ved skoldkopper, oplyser enhedschef i styrelsen, Bolette Søborg.

Samtidig er aldersgruppen for dem, der bliver smittet med abekopper i Europa lige nu en anden end for skoldkopper, der er en børnesygdom.

- Abekopper ses blandt voksne og fortrinsvis blandt mænd, der har sex med mænd, siger hun.

Usædvanligt med tilfælde i flere lande på samme tid

Dermed slutter Danmark sig til rækken af lande udenfor Afrika, der har konstateret smitte med abekoppevirus. Det er usædvanligt, fordi der ikke – indtil nu – har været smitte i flere europæiske lande på samme tid. Abekoppevirus smitter desuden ikke nemt mellem mennesker.

Der er desuden konstateret tilfælde i blandt andet Storbritannien, Spanien, Portugal, Sverige, Belgien, Holland og Tyskland.

Det største antal smittetilfælde er konstateret i Spanien, Storbritannien og Portugal, der lørdag ifølge Verdenssundhedsorganisationen WHO har mellem 21 og 30 tilfælde.

Det første tilfælde blev konstateret i Storbritannien 7. maj. Her mener sundhedsmyndighederne nu, at der kan være tale om samfundssmitte, oplyser UKHSA.

Ifølge Statens Serum Institut er der nu fundet abekopper hos 83 personer i Europa.

Styrelsen har igangsat smitteopsporing

Styrelsen for Patientsikkerhed har interviewet den pågældende person og har indledt smitteopsporing, oplyser styrelsen i en pressemeddelelse.

- For at være nær kontakt til en smittet med abekopper skal man have været i kontakt med den smittede, efter at den smittede har fået symptomer, oplyser styrelsen.

Det er ikke nødvendigt at gå i isolation, hvis man har været i tæt kontakt med en smittet, så længe man ikke har symptomer. Symptomerne er blandt andet feber, kulderystelser og et udslæt med blærer.

Flere landes sundhedsmyndigheder advarer

Sundhedsstyrelsen meddelte fredag i en pressemeddelelse, at styrelsen har udarbejdet og udsendt retningslinjer til sundhedspersonale for symptomer og hvordan sygdommen skal håndteres.

Da det i forbindelse med flere af smittetilfældene i Europa og USA tyder på, at det nuværende udbrud særligt er blandt mænd, der har sex med andre mænd, anbefaler Sundhedsstyrelsen brug af kondom ved seksuel kontakt.

Samtidig lyder den generelle anbefaling om god hygiejne, som det også har været tilfældet under coronapandemien.

Både de spanske og de britiske sundhedsmyndigheder har udsendt advarsel om smitte.

Virussen kan stamme fra gnavere

Abekopper skyldes en virus, som er i familie med menneskekopper, der blev udryddet i 1980.

Abekoppevirussen menes at stamme fra gnavere, der kan give smitten videre til aber og mennesker. Der er to varianter: den vestafrikanske og den centralafrikanske.

Det er den vestafrikanske virus, der lige nu spreder sig i flere lande har Anders Fomsgaard, der er professor og overlæge i Statens Serum Institut (SSI), oplyst til TV 2.

Ubehandlet har den en dødelighed på mellem en til tre procent procent, mens den centralafrikanske variant er mere dødelig.

Første gang abekopper blev beskrevet hos aber var hos Statens Serum Institut i Danmark i 1958, fordi der dengang var en abekoloni på instituttet i forbindelse med vaccineproduktion.

Flere udbrud i Vest- og Centralafrika

Smitte med abekopper har indtil nu oftest haft forbindelse til rejser til skovrige områder i Central- og Vestafrika, hvor der siden 2016 har været flere tilfælde. I mange af tilfældene i de europæiske lande er der ikke en kendt smittekilde – heller ikke i forbindelse med rejser til Vest- eller Centralafrika.

Det gælder i lande som Den Centralafrikanske Republik, Cameroun, Den Demokratiske Republik Congo, Liberia, Congo og Sierra Leone.

I 2018 var der et større udbrud med abekopper i Nigeria.

- Covid-19-pandemien er langtfra ovre.

Det siger generaldirektøren for Verdenssundhedsorganisationen (WHO), Tedros Adhanom Ghebreyesus, som mener, at organisationen må arbejde for, at noget lignende kan ske igen.

I en tale i WHO's hovedkvarter i Genève ved den årlige generalforsamling siger Tedros Adhanom Ghebreyesus, at organisationen må "være i centrum af et globalt sundhedssystem".

Men han erkender også, at der er behov for interne reformer af WHO.

- Vi må have et stærkere og godt finansieret WHO, siger han og tilføjer:

- Der har været mange opfordringer til WHO om, at det er tid til forandring. Og der er ingen tvivl om, at der er brug for forandringer.

Tedros Adhanom Ghebreyesus er fra Etiopien, hvor han har arbejdet som embedsmand. Han er uddannet biolog og folkesundhedsforsker, og siden 2017 har han været generaldirektør for Verdenssundhedsorganisationen.

En milliard er ikke vaccineret

I denne uge, hvor han er vært for næsten 200 medlemslandes repræsentanter ved den årlige generalforsamling, har han fremlagt en hvidbog for WHO's fremtid.

Denne indledes med et citat af den oldgræske historiker Thukydid, som ønskede, at verden skulle tage ved lære af en voldsom pest i årene 430-426 før vor tidsregning. En tredjedel af befolkningen i og omkring Athen døde.

Knap 2500 år senere - og efter mindst 15 millioner døde under en covid-19-pandemi, agiterer WHO's leder for at sætte kræfter ind på at forebygge en gentagelse.

I hvidbogen fra WHO-chefen, som skal diskuteres i Genève i de kommende dage, er der lagt op til mere strømlinet WHO med et styrket og mere beredt centrum og hovedkvarter.

- Det farlige er, hvis vi sænker paraderne, siger han og pointerer, at pandemien stadig hærger selv om antallet af tilfælde er faldende.

- Der er stadig omkring en milliard mennesker, som ikke er vaccinerede. Mange af disse bor i fattige lande, pointerer Tedros Adhanom Ghebreyesus, der ved generalforsamlingen ventes at blive genvalgt til at lede WHO i yderligere fem år.

5. juni 2022 begynder et usædvanligt udbrud med abekopper i landet Brinia.

Sekventeringen af virussen viser, at varianten er resistent over for eksisterende vacciner – og at smittespredningen skyldes et biologisk angreb, der fandt sted 15. maj 2022.

Seks måneder efter udbruddet er 83 lande ramt, og mere end 1,3 millioner er døde.

Heldigvis er der tale om et fiktivt land, et fiktivt angreb og en fiktiv dato. Udbruddet er nemlig kun sket i en online øvelse fra november 2021, hvor formålet var at styrke det globale system til at forhindre og reagere på biologiske trusler.

Men med det nuværende og usædvanlige udbrud af abekopper i mange lande er konspirationsteorierne allerede begyndt på de sociale medier. Især fordi det første tilfælde af abekopper blev rapporteret fra Storbritannien 7. maj.

Det får nu mange på Twitter til at spørge, om det er tilfældigt.

Men først lidt om øvelsen.

Corona afslørede, at verden var håbløst uforberedt

Øvelsen blev afholdt i Tyskland i marts 2021 af den internationale sikkerhedsorganisation Nuclear Threat Initiative (NTI) og Münchens Sikkerhedskonference, der siden 1963 har været en årligt tilbagevendende begivenhed om international sikkerhed.

Sidste gang blev vi taget med bukserne nede og kom for sent i gang. Det har vi heldigvis lært af

Jan Pravsgaard Christensen

- Covid-19 har afsløret, at nationale regeringer og det internationale samfund er sørgeligt uforberedt til at reagere på pandemier. Det understreger vores fælles sårbarhed over for fremtidige katastrofale biologiske trusler, der kan møde eller overstige de alvorlige konsekvenser af den nuværende pandemi, står der i beskrivelsen af øvelsen.

Formålet med øvelsen var derfor at reducere risikoen for katastrofale konsekvenser på grund af ulykker, utilsigtet misbrug eller bevidst misbrug af biovidenskab og -teknologi.

I øvelsen deltog repræsentanter fra blandt andet Gates Foundation, Verdenssundhedsorganisationen (WHO), den amerikanske sundhedsstyrelse, CDC, og Kina.

Og netop deltagelsen af Gates Foundation giver konspirationsteorien yderligere næring.

Bill Gates er nu blevet til bioterrorist på sociale medier

Gates Foundation er nemlig grundlagt af milliardæren Bill Gates og hans kone.

Samtidig advarede Bill Gates i et interview i november 2021 ifølge de britiske medier The Standard og The Independent om, at verdenssamfundet må være forberedt på fremtidige pandemier og koppeterrorangreb.

Det har nu fået ordene Bill Gates og bioterrorist til at trende på blandt andet Twitter, skriver det amerikanske medie Forbes.

Bill Gates er af konspirationsteoretikere også længe blevet beskyldt for at have en aktie i udbruddet med coronavirus, fordi han ifølge flere konspirationsteorier skal have placeret mikrochips i coronavaccinen for at kunne være i stand til at spore folk.

Frygt for koppeangreb var reel efter 9/11

En frygt for et terrorangreb med blandt andet kopper er ikke nyt.

Den var i virkeligheden meget reel i månederne efter terrorangrebet på World Trade Center 11. september 2001, hvor der blev sendt pulverbreve med miltbrand. Eksperter mente dengang, at kopper kunne blive det næste sandsynlige biologiske våben.

For kopper har tidligere været brugt til terrorangreb, skriver den danske professor og overlæge ved Statens Serum Institut, Anders Fomsgaard, i sin bog 'Det er bare en virus' fra 2019.

Kopper blev blandt andet brugt af den engelske hær mod de amerikanske indianere i Nordamerika i 1753-1769 under den fransk-indianske krig. Og 15. juli 1971 testede den sovjetiske hær 400 gram koppevirus spredt med en eksplosion over øen Vozrozjdenija i Aralhavet i det tidligere Kasakhstan, hvor flere blev smittet.

- Hvorfor kopper? Fordi det er let at sprede, og der kun skal en meget lille dosis virusmateriale til for at smitte mange, som derefter smitter videre fra person til person, skriver professoren i bogen.

Øvelsen er netop dét: en øvelse

Men det scenarie, der bliver beskrevet i øvelsen, er altså netop det: en øvelse og ikke en planlagt virkelighed, understreger flere eksperter.

Eller som biologisk professor ved Washington Universitet i Seattle i USA Carl T. Bergstrom skriver på Twitter i tilfælde af, at det med hans ord ikke er tydeligt, at sundhedsmyndigheder prøver at foregribe mulige fremtidige trusler:

- For eksempel. Vidste du, at en rapport fra 1978 fra den amerikanske regering detaljeret beskrev risikoen for et katastrofalt udbrud fra Mount Saint Helens. Det var to uger før, at toppen af vulkanen blev blæst af og dræbte 57 mennesker, skriver han.

Han fremhæver samtidig, at han og mange andre eksperter, der har kendskab til denne virustype, i årtier har understreget en mulighed for stigende smittespredning med abekopper.

Lidt ligesom flere eksperter inden pandemien med corona i september 2019 påpegede, at verden var håbløst uforberedt på en pandemi, der formentlig ville blive med influenza.

Virussen er kendt, og der findes vacciner og godkendt medicin

Fra den danske professor i immunologi ved Københavns Universitet Jan Pravsgaard Christensen lyder det, at det var sund fornuft, når Sundhedsstyrelsen i sidste uge gjorde praktiserende læger og skadestuer opmærksomme på, at en sjælden virus cirkulerer i andre lande.

- Sidste gang blev vi taget med bukserne nede og kom for sent i gang. Det har vi heldigvis lært af. Det er ikke det samme som at råbe, at der er tale om en ny coronavirus, og jeg har svært ved at forestille mig, at det er abekoppevirus, der skal sende os ud over stepperne, siger han til TV 2.

Han fremhæver desuden ligesom Anders Fomsgaard, at abekoppevirussen er kendt, og at der findes vacciner og godkendt medicin.

Vigtigst af alt har abekoppevirussen en lang inkubationstid på mellem en og tre uger, men det er først, når der kommer små blærer, der brister, at virussen smitter.

- Blærerne kommer oftest først i ansigtet, så man kan se det, siger Anders Fomsgaard til TV 2.

Ingen tilfælde i Danmark endnu

Sundhedsmyndighederne i flere europæiske lande har advaret om abekopper, fordi det er første gang, at der er smittespredning i europæiske lande, ligesom det er usædvanligt, at der sker smitte mellem mennesker i flere lande samtidig.

Abekopper er en zoonose, der kan smitte fra dyr til mennesker, men som ikke smitter nemt mellem mennesker.

Også flere førende eksperter kalder smitten med abekopper i Europa for foruroligende.

Det gælder blandt andet hollænderen Marion Koopmans, der er leder af viroscience ved Erasmus Universitetet i Rotterdam, og som har rådgivet WHO under coronapandemien.

Der er endnu ikke fundet tilfælde af abekopper i Danmark.

Mundbind er væk. Restriktioner er væk. Men coronasmitten er ikke væk, og den kan stige igen, lyder meldingen fra statsminister Mette Frederiksen (S).

I sin tale før afslutningsdebatten i Folketinget mandag peger hun på, at smitten stadig er et problem andre steder i verden.

- Netop nu kæmper flere lande rundt om i verden med at holde smitten under kontrol. Også herhjemme skal vi forberede os på, at smitten kan stige igen til efteråret.

- Derfor vil regeringen inden sommer præsentere en strategi for den fortsatte coronahåndtering. Den vil vi drøfte med Folketingets partier, siger Mette Frederiksen.

Danmark er blandt de lande, der har klaret sig bedst

Statsministeren siger, at Danmark er blandt de lande, der har klaret sig bedst igennem pandemien målt på overdødelighed.

- Vi er et af de lande, der har haft den laveste overdødelighed. Og et af de lande, der er kommet økonomisk bedst ud af krisen. Det skyldes indsatsen fra hver enkelt borger her i landet, siger hun.

Selvom en borger har det psykisk dårligt, er det væsentligt at fortsætte jobindsatsen.

Det mener Helene Bækmark, direktør for Social og Arbejdsmarked i Randers Kommune.

Hun understreger, at hun ikke ønsker at kommentere den konkrete sag om Rasmus Dalgaard fra Randers, der søndag stod frem på TV2 ØSTJYLLAND og fortalte, hvordan han efter en årrække som jobsøgende havde udviklet PTSD. Helene Bækmark vil dog gerne fortælle om kommunens praksis på et generelt niveau.

Når I har forløb, som ganske givet er meget komplekse, er det vigtigste i sidste ende ikke borgerens helbred?

- Jeg tror, det vigtigste er, at man som menneske oplever, at man bidrager til fællesskabet, og at man er en del af et samfund. Det er det, hele vores samfund er bygget op omkring. Det er, at vi alle er en del af samfundet, og vi alle bidrager med det, som vi kan, siger Helene Bækmark.

Læge advarede

Rasmus Dalgaard har i syv år været tilknyttet Jobcenter Randers, efter han i 2015 blev sygemeldt fra sin læreplads som smed med stress og depression.

Sidenhen mistede han også sin læreplads, da han ikke kan arbejde de nødvendige timer. Derfor begyndte kommunen at sende ham ud i virksomhedspraktik for at teste hans arbejdsevne.

Men Rasmus Dalgaard oplevede, at han tilstand blev dårligere og dårligere.

- Jobcentret lytter ikke, når jeg siger, at jeg ikke kan holde til mere. Så prøver de alligevel lidt ekstra, og det gør, at det bliver for stor en belastning. Jeg kan godt køre over mit niveau i et stykke tid, men på et tidspunkt knækker filmen, og så kommer jeg ikke tilbage på samme niveau igen, forklarer Rasmus Dalgaard.

I 2021 var Rasmus Dalgaard så langt ude, at hans egen læge vurderede, at den 28-årige risikerede at udvikle PTSD. Kort tid efter diagnosticerede en speciallæge Rasmus Dalgaard med kompleks PTSD – på grund af et "det konstante pres fra jobcentret".

- De lytter ikke

28-årige Rasmus Dalgaard bliver i jobcenterforløbet diagnosticeret med ADD og Asperger i 2018. Det står klart, at der er skånehensyn, der skal tilgodeses, før Rasmus Dalgaard kan fungere på en arbejdsplads.

Det bliver blandt andet i forbindelse med et autismekursus, Rasmus Dalgaard deltager i, vurderet, at det er vigtigt, at det er ham, der vurderer, hvornår han er klar til at øge timetallet.

- De (Jobcentret, red.) lytter ikke, når jeg siger, at jeg ikke kan mere. Så skal de lige prøve lidt ekstra, og det gør jo, at det bliver en for stor belastning. Jeg kan godt køre over mit normale niveau i et stykke tid, men på et tidspunkt så knækker filmen, og så kommer jeg bare ikke tilbage på samme måde igen, siger Rasmus Dalgaard.

Da Rasmus gik i sort

Den foreløbige kulmination på Rasmus Dalgaards forløb sker i januar 2022. Her tilkender Randers Kommune ham et tre-årigt ressourceforløb.

Her er der fem forskellige indsatser, og én af dem er mere virksomhedspraktik. Det er, selvom Rasmus Dalgaards egen læge advarede om, at yderligere indsatser risikerede at give den 28-årige randrusianer PTSD.

Kort tid efter får Rasmus Dalgaard sin PTSD-diagnose. Per Damgaard, der er afdelingsleder ved Udviklingshuset under Jobcenter Randers, afviser, at jobcentret har begået fejl i sagen.

- Vi har forsøgt hele tiden at være opmærksomme på, hvad Rasmus fortæller os, og hvordan han har haft det. Vi har også forsøgt at tilpasse vores virksomhedspraktikforløb, så skånsomt som det kunne lade sig gøre, men vi har jo også hele tiden været opmærksom på, at Rasmus rigtig gerne vil have et flexjob. Og for at kunne komme i målgruppen for et flexjob, så er det vigtigt, at vi også får afklaret og forsøgt at udvikle på arbejdsevnen, så man kan se, at man kan klare et flexjob, for ellers ville man jo også gøre Rasmus en bjørnetjeneste. Så det er egentlig i de faglige vurderinger, at vi har forsøgt at tilrettelægge en indsats, siger Per Damgaard.

Praktik på praktik

Det tre-årige ressourceforløb, Rasmus Dalgaard blev tilkendt, blev sidenhen droppet. Rasmus Dalgaard er nu tilbage i et jobafklaringsforløb, hvor han afventer, at et rehabiliteringsteam ved Jobcenter Randers skal vurdere sagen på ny.

På et generelt niveau ser kommunen dog ikke noget galt i, at man prøver flere praktikker eller tiltag af ovenpå hinanden, selvom borgerens helbred undervejs bliver dårligere.

Hvor mange praktikker synes du, man skal afprøve, før man siger, at man har vendt den sten?

- Lovgivningen siger, vi skal afprøve til det, der hedder det brede arbejdsmarked, og det skal forstås bredt, siger direktør for Social og Arbejdsmarked i Randers Kommune, Helene Bækmark.

Så det kan blive ved rigtig længe?

- Der er i hvert fald mange forskellige arbejdsfunktioner, som man kan prøve af, inden man finder den rette hylde. Det, tror jeg, gælder for mange af os. Hvis man ser på langt størstedelen af befolkningen, har de jo ikke det samme job fra deres første til sidste. Der kan være forskellige ting, som appellerer til en – eller hvor man kan bruge sine talenter og ressourcer, alt afhængig af, hvilket job man har.

Hvis man nu fire-fem gange har været i virksomhedspraktikker, hvor det går dårligere og dårligere, kunne det så ikke være på tide at prøve noget andet?

- Jo. Hvilket jo så er grund til, at man måske prøver den sjette praktik.

Og sådan bliver man bare ved, indtil man finder den rette hylde?

- Hvis der er perspektiv i det, ja.

Hvornår bliver det formålsløst at komme ud i en ny virksomhedspraktik?

- På et tidspunkt kommer man jo til et sted, hvor man samlet set må sige, at grænsen for et fleksjob er blevet for lille, eller vi når til en konklusion, hvor vi synes, vi har prøvet af til det brede arbejdsmarked, og dermed nærmer sig et sted, hvor man kan begynde at konkludere.

Har du oplevelser fra jobcentret, som du ønsker at dele, så hører TV 2 meget gerne fra dig på 1234@tv2.dk.

Det kan få store konsekvenser, hvis et udbrud med sygdommen abekopper spreder sig.

Det mener USA's præsident, Joe Biden, der overfor pressefolk ikke lagde skjul på sin bekymring, kort inden han fløj med Air Force One fra Sydkorea til Japan.

- Hvis sygdommen spreder sig, vil det have store konsekvenser. De har endnu ikke fortalt mig, hvor stor udbredelsen af sygdommen er, men det er noget, der burde bekymre alle, sagde Joe Biden ifølge blandt andet USA Today.

Ifølge Joe Biden arbejdes der på at finde en mulig vaccine mod abekopper.

- Vi arbejder hårdt på at finde ud af, hvad vi gør, og hvilken vaccine - hvis nogen - der kan bruges mod den, sagde Joe Biden.

Ifølge Jake Sullivan, Bidens nationale sikkerhedsrådgiver, har man allerede vacciner, som er klar til at blive sendt ud.

I USA er der konstateret smitte med abekopper to steder - i New York City og i staten Massachusetts.

Vil forhindre udbrud i Norge

Abekopper er også dukket op flere steder i Europa de seneste uger. Lørdag blev det første tilfælde konstateret i Schweiz.

I Norge prøver man netop nu at forhindre et udbrud, efter en rejsende i landet har fået påvist abekopper.

Den pågældende var i Norge mellem 6. og 10. maj, og derfor har de norske myndigheder nu indledt smitteopsporing, oplyser den norske sundhedsstyrelse, Folkhelseinstituttet.

Men ifølge Folkhelseinstituttet er situationen ikke alarmerende.

- Det er ikke uventet, at personer smittet med abekopper har været i Norge, og sundhedssystemet skal være forberedt på det, siger Preben Aavitsland, overlæge ved Folkehelseinstituttet.

Ikke i Danmark

I Danmark er der ikke fundet personer, der er smittet med abekopper. Ifølge Allan Randrup Thomsen, professor i eksperimentel virologi ved Aarhus Universitet, er smitteopsporing et godt redskab mod netop abekopper.

- Abekoppevirus smitter kun, når man har symptomer, og det smitter kun ved tæt kontakt. De to ting betyder, at det vil være meget effektivt at forhindre smittespredning, hvis vi opsporer dem, som eventuelt kan bringe smitten videre, siger Allan Randrup Thomsen til TV 2.

De danske sundhedsmyndigheder frygter da heller ikke et større udbrud af abekopper.

- Vi forventer ikke, at der kommer udbredt spredning af abekopper i Danmark, men vi er opmærksomme på, at der kan komme enkelte tilfælde, siger enhedschef i Sundhedsstyrelsen, Bolette Søborg, i en pressemeddelelse.

For Rasmus Søndermølle Dalgaard har de seneste syv år været et helvede.

På trods af flere diagnoser og klare advarsler fra hans læge har skiftende konsulenter i Randers Kommunes jobcenter tvunget Rasmus Dalgaard gennem utallige kurser og praktikforløb.

- Det var forfærdeligt. Du ved ikke, hvornår du er færdig. Det føles, som om der er en, der jagter dig hele tiden, og du har ikke energi til noget som helst. Alene at stå op om morgenen er en kamp, siger Rasmus Søndermølle Dalgaard til TV 2 Østjylland.

Forløbet har taget så hårdt på den nu 28-årige mand, at han for få måneder siden fik diagnosen posttraumatisk stressforstyrrelse (PTSD). Det viser indsigt i lægejournaler.

Over for TV 2 Østjylland afviser jobcenteret, at de har begået fejl, og at det er deres skyld, at Rasmus Dalgaard har udviklet PTSD.

Selv er hverken Rasmus Søndermølle Dalgaard, hans familie eller læger dog i tvivl.

Alting gik i sort

Rasmus Dalgaard Følte sig ikke lyttet til

Gennem hele sin barndom følte Rasmus Dalgaard sig anderledes. Han var udenfor socialt og havde store udfordringer med det boglige.

I begyndelsen af sit voksenliv opdagede han også, at det var svært for ham at passe et arbejde, uden at han helt var klar over hvorfor.

Det var derfor en lettelse for både Rasmus Dalgaard og hans familie, da han i 2018 fik diagnosen Aspergers syndrom og ADD. Pludselig var der en forklaring på hans problemer og samtidig var der håb for, at det forløb, han havde været i i jobcenteret i snart fire år, ville blive nemmere.

Men sådan skulle det ikke blive.

I månederne efter blev Rasmus Dalgaard nemlig sendt i det ene praktikforløb efter det andet, selvom han forsøgte at sige fra.

- De lytter ikke til mig. Når jeg siger, at jeg ikke kan mere, prøver de alligevel at få mig op i tid, og det gør jo så, at det simpelthen bliver for stor en belastning, siger han til TV 2 Østjylland.

Lægerne advarede

Mellem 2019 og 2021 blev situationen kun værre, fortæller Rasmus Dalgaard.

Han kæmpede med stress, angst og depression og måtte lade op i flere dage for at kunne klare blot et par timers arbejde, lyder det.

På et møde i jobcenteret i november 2021 gjorde Rasmus Dalgaards læge det klart, at hans tilstand nu var så kritisk, at han risikerede at udvikle PTSD, hvis han skulle deltage i flere praktikker eller ressourceforløb.

Af sagsakter, TV2 Østjylland har set, fremgår det, at jobcenteret selv noterede sig lægens bekymring.

- Hun (lægen, red.) er bekymret for konsekvensen af et yderligere pres og oplyser, at der vil være risiko for depression og PTSD-lignende tilstand, står der blandt andet.

Alting gik i sort

25. januar 2022 blev Rasmus Dalgaard indkaldt til møde med jobcenteret. Selv var han overbevist om, at de havde valgt at lytte til lægens advarsel og ville sætte forløbet på pause.

Men meldingen var den stikmodsatte.

Lederen af rehabiliteringsteamet meddelte Rasmus Dalgaard, at de havde indstillet ham til treårigt ressourceforløb.

- Alting gik i sort. Jeg havde ikke i min vildeste fantasi forestillet mig, at det var det, de kom frem til med de udtalelser fra lægerne. Det kom meget bag på mig, siger Rasmus Dalgaard.

Vi har fulgt de retningslinjer, der har været

Per Damgaard, afdelingsleder

To uger efter jobcenterets afgørelse blev han undersøgt på en psykiatrisk klinik i Viborg, og meldingen herfra var nedslående.

Rasmus Dalgaard havde udviklet PTSD, og den direkte årsag var forløbet med jobcenteret.

- Forløbet viser en langvarig kontakt til jobcenteret, hvor RSD (Rasmus Søndermølle Dalgaard, red.) konstant har været under pres, skrev psykiateren.

Kommunen: Vi har ikke begået fejl

Som følge af PTSD-diagnosen trak Jobcenter Randers i april 2022 deres afgørelse om ressourceforløbet tilbage.

Alligevel mener afdelingsleder Per Dalgaard ikke, at jobcenteret har begået fejl i sagen.

Det siger han i et interview med TV2 Østjylland.

- Vi har fulgt de retningslinjer, der har været. Fra det tidspunkt, vi bliver klar over, at Rasmus faktisk har en autismediagnose, der sadler vi jo om i vores indsats og iværksætter praktikker, som er meget mere skånsomme, lyder det.

Lederen afviser desuden, at jobcenteret skulle have skyld i, at Rasmus Dalgaard har udviklet PTSD - stik modsat konklusionen i den psykiatriske rapport.

- Jeg tror, man skal se lidt mere nuanceret på det. Der er jo mange ting, der gør sig gældende i et livsforløb, særligt når man har autisme, siger han.

Rasmus Dalgaard er nu tilbage i et jobafklaringsforløb, hvor han afventer, at Jobcenter Randers skal vurdere sagen på ny.

Han håber inderligt, at jobcenteret denne gang lytter til hans læge og psykiater, og at han i stedet kan få en hverdag med mere forudseelighed og ro - for eksempel i form af et flexjob.

- Det vil betyde, at alt den her smerte, der har været for mig, har været det værd – hvis det ikke kommer til at ske igen, siger Rasmus Dalgaard.

Har du oplevelser fra jobcentret, som du ønsker at dele, så hører TV 2 meget gerne fra dig på 1234@tv2.dk.

På papiret er han ligesom mange andre unge.

Han elsker at spille håndbold og computerspil, at gå i byen og drikke sig fuld med sine venner.

Ved første øjekast kan man ikke se, at han er syg.

Men når 23-årige Benjamin Sørensen smider trøjen, hænger slanger ud fra hans bryst.

Han ved, at han kan dø pludseligt, og allerede som 20-årig planlagde han sin egen begravelse ned til mindste detalje.

Afhængig af et nye organer

Benjamin Sørensen lider af en sjælden sygdom, pulmonal hypertension, der betyder, at han skal have lavet en hjerte- og lungetransplantation for at overleve.

Jeg har bedt om ikke at blive livet op igen, hvis jeg får et hjertestop

Benjamin Sørensen

Han er en af de 398 danskere, der står på venteliste til et nyt organ. Ved udgangen af 2021 stod 16 patienter på venteliste til et hjerte og 11 til lunger. Benjamin Sørensen er den eneste patient i Danmark, der står på venteliste til begge.

Det kan han kun få, hvis nogen har sagt ja til at donere sin lunge eller sit hjerte, når de dør. Men på nuværende tidspunkt er der kun 17.893 unge, der har taget stilling til organdonation.

Benjamin Sørensen har det ambivalent med, at hvis telefonen en dag ringer med beskeden om, at der er et nyt organ til ham, så har nogen mistet en, de holder af. Men han ved også, at det er den eneste måde, han kan få sit gamle liv tilbage.

Så nu venter han. Og håber.

- Hvis jeg ikke havde det håb, kunne jeg lige så godt lade være at være på listen og give pladsen til en anden. Nogle gange er håbet mindre end på andre tidspunkter, men det er der altid, og mine venner og forældre håber med mig, siger han.

Benjamin Sørensen medvirker i en video hos TV 2 ECHO, fordi han håber, at andre unge i en lignende situation også vil tale åbent om det. Han har nemlig selv manglet andre unge i samme situation at spejle sig i.

Levede et normalt liv

Benjamin Sørensen blev født med sin hjertesygdom, men da han blev 13 år, opdagede lægerne, at han også havde en alvorlig lungesygdom.

Han har altid været aktiv og spillet håndbold på eliteplan, og en dag lagde han mærke til, at han blev hurtigere forpustet end sine holdkammerater. Det var dog først, da han som 19-årig fik en blodprop på grund af hjertesygdommen, at det gik op for ham, at han var mere syg end andre.

At han ikke var "udødelig".

- Jeg har levet et liv med fuld fart på og fest og farver. Jeg var den, der sprang ud i tingene først, for det skulle ikke stoppe mig at være syg, og jeg mente, at jeg kunne det hele, fortæller han.

Benjamin Sørensen måtte skrue lidt ned og tage nogle piller, men fortsatte ellers sit liv. Han begyndte på tømreruddannelsen og efterfølgende en uddannelse som bygningskonstruktør. Fritiden brugte han sammen med sine venner og på at leve et almindeligt ungdomsliv som alle andre.

Sidste sommer ændrede alt sig.

Forpligtet til at være positiv

Han begyndte at have vejrtrækningsbesvær. Alene det at cykle eller gå op ad trapperne kunne tage pusten fra ham.

En aften, hvor han var på besøg hos sine forældre, blev han så dårlig, at han fik svært ved at trække vejret. Han endte med at blive kørt på hospitalet i ambulance, og herefter husker han ikke ret meget andet end små glimt af hospitalsstuens kliniske og hvide indretning.

- Jeg tænkte: "Hvad hvis jeg dør, og hvis jeg ikke når at sige farvel til nogen?".

Det er rart at vide, at min familie ved præcis, hvad der skal ske, hvis jeg ikke er her mere

Benjamin Sørensen

Det stod klart for lægerne, at han skulle have nye organer, fordi han havde for højt tryk i lungerne. Benjamin Sørensen har nu stået på venteliste i et år. Siden er han flyttet hjem til sine forældre, er stoppet på uddannelsen til bygningskonstruktør, og dagene er påfaldende ens.

Det, han savner allermest, er at have en almindelig hverdag, og han kan mærke et stik af misundelse, når han på de sociale medier ser sine venners hverdag fortsætte. Men man skal ikke have ondt af ham, understreger han.

- Jeg har en forpligtigelse over for min familie, venner og bekendte til at sige, at den her kamp er jeg ikke alene om, og vi skal igennem den alle sammen. Jeg har lovet mig selv, at jeg skal være der til min 12-årige lillebrors konfirmation, og når min storesøster starter i gymnasiet næste år.

Har planlagt sin begravelse

Benjamin Sørensen er afklaret med, at han kan dø i morgen. Og skulle det ske, er det faktisk okay, for han er tilfreds med det liv, han har haft indtil videre, siger han.

- Jeg har bedt om ikke at blive livet op igen, hvis jeg får et hjertestop. Jeg er kommet til konklusionen, at dør jeg, er det, fordi min krop ikke kan mere, siger han.

Han har skrevet afskedsbreve og planlagt, hvordan hans begravelse skal foregå. Der skal være fest og musik, og så har han sagt til sine venner, at de skal bygge hans kiste. Så giver han to kasser øl til byggearbejdet.

- Til at starte med syntes de godt nok, at jeg var psykopat, men de sagde også: "Selvfølgelig, det er jo lige dig, du skal være speciel", fortæller han.

Benjamin Sørensen er også klar over, at det for mange lyder makabert, at han som 23-årig har planlagt sin egen begravelse. Men det har givet ham en ro at vide, at han ikke efterlader for mange svære beslutninger til sine pårørende.

- Det var hårdt, men det er rart at vide, at min familie ved præcis, hvad der skal ske, hvis jeg ikke er her mere, siger han.

Siden Benjamin Sørensen fortalte sin historie hos TV 2 ECHO, er han blevet overvældet af positive tilbagemeldinger og beskeder fra andre unge i samme situation, der gerne vil mødes med ham.

- Det betyder alverden for mig og gør, at der ikke er noget, der kan slå mig ud, fortæller han.