Tusindvis af argentinere protesterer torsdag i hovedstaden Buenos Aires på grund af kraftigt stigende priser, der udhuler værdien af folks lønninger og opsparinger.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Det er især priserne på fødevarer og brændstof, som går i vejret.

Forbrugerpriser stiger

I de første fire måneder i år er forbrugerpriserne steget med 23 procent, inklusive en stigning i april på seks procent, viser tal offentliggjort torsdag.

I marts var inflationen endnu højere med en stigning på 6,7 procent i forhold til den foregående måned. Det var ifølge nyhedsbureauet Reuters den højeste stigning i to årtier.

Fortsætter stigningstakten, kan inflationen for hele 2022 nå op omkring 60 procent.

I 2021 var inflationen på over 50 procent.

Kritik af regeringen

Mange argentinere er også misfornøjede med regeringens stramning af budgetterne, som er udløst af regeringens forsøg på at genforhandle en aftale om tilbagebetaling af lån til Den Internationale Valutafond (IMF).

Målet er, at Argentina skal bringe balance mellem statens indtægter og udgifter inden 2025. I 2021 udgjorde budgetunderskuddet tre procent af BNP.

Landets partier til venstre for midten er modstandere af, at Argentina skal tilbagebetale en gæld på 44 milliarder dollar til IMF. Desuden kræver de flere økonomiske hjælpepakker til de hårdest ramte befolkningsgrupper.

- Pengene slår ikke til nu om dage, siger José Luis Rodríguez, der arbejder som murer i Buenos Aires, til Reuters.

Han fortæller, at han har svært ved at klare sig for sin løn.

- Realiteten er, at der ikke er noget at købe for. Bliver jeg syg, så ved jeg ikke, hvem der skal brødføde min familie, siger han.

Mindst én person med covid-19 er død i Nordkorea, mens et smitteudbrud spreder sig i det meget isolerede land.

Det bekræfter nordkoreanske statsmedier fredag lokal tid.

Det sker en dag efter, at landet for første gang bekræftede, at der overhovedet er smitte i det nordkoreanske samfund.

Ukendt febertilstand

Fredag lyder det fra det nordkoreanske statsmedie 'KCNA', at en febertilstand med ukendt oprindelse har spredt sig siden slutningen af april. 187.800 mennesker modtager angiveligt behandling lige nu og er i isolation.

I alt har 350.000 mennesker vist tegn på denne febertilstand, og 162.200 er blevet behandlet indtil videre, skriver det statslige nyhedsbureau.

Mindst seks mennesker, som har haft symptomer på febertilstanden, har mistet livet. For en af de seks er det bekræftet, at der er tale om omikronvarianten af coronavirus.

KCNA skriver ikke, hvor mange af de seks der er blevet testet positive for coronavirus.

National krisetilstand

Nordkoreas leder, Kim Jong-un, viste sig torsdag for første gang på tv med mundbind og beordrede, at landet skulle lukke ned.

Han har bedt borgerne om, at "stoppe spredningen af det ondsindede virus ved helt at lukke områder over hele landet".

Kim Jong-un og andre topledere holdt desuden et krisemøde for at diskutere udbruddet og har annonceret, at de vil indføre et viruskontrolsystem. Den "mest alvorlige grad af national krisetilstand" er blevet indført.

Sundhedssystem vil halte efter

Analytikere har sagt, at det nordkoreanske sundhedssystem vil have svært ved at håndtere et stort udbrud af coronavirus.

Sydkoreas præsident, Yoon Suk-yeol, har sagt, at Sydkorea er klar til at yde humanitær hjælp til Nordkorea i form af medicin til behandling af coronavirus og andet medicinsk udstyr.

Eksperter mener, at Nordkorea ikke har vaccineret nogen af landets 25 millioner borgere for coronavirus, fordi landet har afvist tilbud om vacciner fra USA, Kina og Verdenssundhedsorganisationen, WHO.

Flagene stod torsdag på halvt ved Det Hvide Hus og andre offentlige bygninger i USA.

Anledningen var, at præsident Joe Biden ville markere det, han kalder en ”tragisk milepæl”: En million amerikanere døde med coronavirus.

Det er flere, end der bor i storbyer som San Francisco og Seattle. Det er også flere amerikanere, end der døde i Første Verdenskrig, Anden Verdenskrig, Koreakrigen og Vietnamkrigen tilsammen, skriver ABC News.

Da USA i maj 2020 ramte de første 100.000 dødsfald, dedikerede avisen New York Times en hel forside til navne på pandemiens ofre. Efter 500.000 dødsfald i februar 2021 kaldte Joe Biden det en ”hjerteskærende milepæl”.

Nu er det tal fordoblet, og i den forbindelse opfordrer præsidenten til at stå sammen som nation om at mindes de døde. Det gør han med et billede, han ofte har brugt til at illustrere pandemiens ofre: Tomme stole i amerikanske hjem.

- En million tomme stole omkring middagsbordene. Hver eneste er et uerstatteligt tab. Hver eneste efterlader en familie, et samfund og en nation, der for evigt er forandret af denne pandemi, lyder det i en udtalelse fra Joe Biden.

Grum europæisk milepæl

Samtidig rundede Europa i denne uge også en ”grum milepæl”, skriver Verdenssundhedsorganisationen WHO’s europæiske kontor torsdag i en pressemeddelelse.

To millioner personer er nu bekræftet døde med coronavirus i WHO’s europæiske region.

Tallene er godt nok faldende, men er fortsat for høje og minder os om, at corona stadig er en ”dræbervirus”, især for de uvaccinerede og særligt sårbare, står der i pressemeddelelsen.

I Danmark har Statens Serum Institut torsdag registreret 6271 coronadødsfald i alt. Det defineres som personer, der er døde, inden for 30 dage efter at de testede positive for coronavirus.

Også Nordkorea har nu nået en form for corona-milepæl.

Over to år inde i pandemien har landet officielt registreret sit første smittetilfælde. Sent torsdag aften er også det første dødsfald med coronavirus registreret i Nordkorea. Det skriver Reuters på baggrund af meldinger fra nordkoreanske statsmedier.

15 millioner døde i verden

Ifølge WHO havde Nordkorea i slutningen af 2020 udført 13.259 tests for coronavirus uden at påvise et eneste smittetilfælde.

Myndighederne betragter også landets første officielle tilfælde som en ”alvorlig national nødsituation”, og Nordkoreas leder, Kim Jong-un, er ifølge statsmediet KCNA fast besluttet på at standse enhver spredning med øget grænsekontrol og nedlukninger over hele landet.

På verdensplan har WHO registreret 6,26 millioner dødsfald. Men reelt kan pandemien have været langt mere dødbringende, når man gør det op i personer, der er døde med sygdommen, og personer, der er døde som følge af pandemiens indvirkning på sundhedssystemer og samfund, især i fattige lande.

For nylig estimerede WHO, at omkring 14,9 millioner mennesker er døde som konsekvens af pandemien mellem 1. januar 2020 og 31. december.

Her er dagens historier.

Et spørgsmål om statshemmeligheder

Siden december har tidligere forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen været sigtet for at have røbet statshemmeligheder. Nu er Rigsadvokaten gået skridtet videre og har meddelt Justitsministeriet, at der rejses tiltale mod den erfarne Venstre-politiker.

Claus Hjort Frederiksen siger selv, at han ikke har røbet nogen hemmelighed ”overhovedet”. Det bliver nu op til domstolene at afgøre – HVIS Folketinget tillader det.

Før Claus Hjort Frederiksen officielt kan blive tiltalt, kræver det nemlig, at Folketingets medlemmer ophæver hans parlamentariske immunitet.

Tre måneder, én næse

To ministre fik i dag en næse for deres håndtering af sagen om det vældige anlægsprojekt Lynetteholm i København.

Et flertal i Transportudvalget mener ikke, at det har fået fyldestgørende oplysninger i sagen og henviser blandt andet til et brev fra den svenske miljøminister, som advarede om miljømæssige konsekvenser ved projektet. Men brevet blev aldrig delt med Folketinget.

Det lidt pudsige er, at Benny Engelbrecht dengang var transportminister, og derfor er det ham, der har ansvaret, medgiver Venstres Jacob Jensen.

Men man kan ikke give en næse til en tidligere minister, og derfor gives næsen til Trine Bramsen, der har været transportminister i lige godt tre måneder.

Den anden næse tildeles miljøminister Lea Wermelin. Ifølge Jacob Jensen for sit manglende engagement i sagen.

Et stort skridt nærmere NATO

Finland tog i dag et meget stort skridt på vejen mod en officiel ansøgning om medlemskab af NATO.

Præsident Sauli Niinistö og statsminister Sanna Marin tonede nemlig rent flag med ordene: ”Finland skal ansøge om NATO-medlemskab som en hastesag”.

Et NATO-medlemskab vil betyde, at Finland mister sin neutrale status, men ifølge de to magtfulde politikere vil det også styrke Finlands sikkerhedssituation, som har ændret sig markant efter Ruslands invasion af Ukraine.

De to er dog ikke mere magtfulde, end at beslutningen skal godkendes af parlamentet. Det ventes imidlertid at blive en formssag, og det kan ske så tidligt som næste uge.

Høje priser fortsætter

De høje priser på brændstof og fødevarer ser ud til at fortsætte resten af året. Det viser en prognose, som regeringen præsenterede i dag.

Inflationen er i øjeblikket højere, end den har været i knap 40 år og ser ikke ud til at vende foreløbigt.

- Det betyder et hårdt år 2022, og det vil man kunne mærke i den enkelte familie, sagde finansminister Nicolai Wammen (S) i dag på et pressemøde.

Til gengæld forventes det, at priserne vil stige knap så meget næste år, viser prognosen.

Dansk stork omkommet i Uganda

Til sidst skal du læse om en stork, der var forsvundet i Uganda. Storken er nemlig dansk og født i landsbyen Gundsølille ved Roskilde.

Derfor har danske storkeentusiaster udstyret den med en GPS-sender og ivrigt fulgt dens færden. I søndags måtte de dog konstatere, at storken nok var død, da den ikke havde flyttet sig i seks dage. Dermed kunne historien sagtens være slut.

Men nogle hjælpsomme borgere insisterede på, at storken skulle findes, og med hjælp fra GPS-signalet og tre unge ugandere lykkedes det.

Som ventet var storken død, og den havde formentlig endt sine dage som bytte for en rovfugl. Til gengæld havde GPS-senderen, der har en værdi af 13.000 kroner, overlevet.

Det betyder, at den kan sendes tilbage til Danmark og sættes på en anden fugl, mens de tre ugandere kan se frem til en findeløn.

Det britiske politi siger torsdag, at det indtil nu har anbefalet, at der udstedes over 100 bøder i forbindelse med efterforskningen af fester i Downing Street i strid med corona-reglerne under pandemien.

Det er den første opdatering fra politiet i omkring en måned.

Politiet er ved at efterforske 12 fester eller sammenkomster i Downing Street og et regeringskontor, hvor medlemmer af Johnssons stab skal have drukket alkohol. Premierministeren skal selv have deltaget i et par af sammenkomsterne.

Flere undskyldninger

Premierminister Boris Johnson har flere gange fremsat undskyldninger for at have brudt coronarestriktioner ved at deltage i fest under nedlukningen af landet.

Flere heriblandt Labour har krævet, at han går af som regeringsleder på grund af den såkaldte "partygate", men han afviser at gå af som premierminister.

- Lad mig som det første sige, at jeg har betalt bøden og giver en fuldtonet undskyldning, siger han.

Undskyldningen kom, efter at Boris Johnson og finansminister Rishi Sunak havde modtaget bøder for at deltage i fester holdt i Downing Street, hvor premierministeren har bolig og kontor, under den hårde nedlukning, som regeringen selv indførte.

- Jeg må sige helt ærligt, at det på det tidspunkt ikke gik op for mig, at det var et brud på reglerne. Men politiet har selvfølgeligt ment noget andet, og jeg respekterer resultatet af efterforskningen, har Johnson sagt til BBC om de ulovlige fester i den absolutte politiske top i Storbritannien.

Sagerne om de ulovlige fester har vakt stor vrede, fordi de blev holdt, mens en hård nedlukning betød, at almindelige briter ikke måtte mødes, besøge døende på hospitalet eller samles til eksempelvis begravelser.

Region Midtjyllands koncernchef, Ole Thomsen, er torsdag blevet fyret, efter at et ekstraordinært møde er blevet afholdt i forretningsudvalget i regionen.

Det bekræfter han selv over for TV 2, men har ikke yderligere kommentarer.

Fyringen sker, efter at det i slutningen af april kom frem, at op mod 90 patienter fra Region Midtjylland årligt kunne have undgået at få amputeret et ben, hvis de ikke havde fået for sen behandling af blodpropper eller åreforkalkninger.

Det tal blev dog senere nedjusteret til årligt 47, da det tirsdag kom frem, at der ifølge regionen var sket en fejl i forbindelse med optællingen.

Regionsrådsformand Anders Kühnau (S) udtaler i en pressemeddelelse, at forretningsudvalget ser "meget alvorligt på sagen om amputationer".

- Jeg anerkender Ole Thomsens store indsats i sundhedsvæsenet de seneste 20 år. Vi ønsker imidlertid en ny profil, idet vi gerne vil have sundhedsfaglige kompetencer ind i direktionen til at styrke arbejdet med kvalitet, patientsikkerhed og patientforløb i hele organisationen, siger han.

Som koncernchef har Ole Thomsen blandt andet haft ansvaret for "kvalitetsarbejdet på sundhedsområdet og det overordnede ansvar for hospitalsplanlægning", og han har tidligere været ude at beklage sagen over for DR.

Hundredvis kan søge erstatning

Allerede i juni 2019 fik Region Midtjylland en henvendelse fra Det Tværfaglige Specialeråd for Karkirurgi om, at der var noget galt. Det viser en redegørelse fra regionen.

Alligevel gik der tre år, før alvoren gik op for regionen.

Både på Christiansborg og hos sundhedsmyndighederne er sagen blevet kaldt en "skandale" og "bekymrende".

Og Sundhedsstyrelsen og Styrelsen for Patientsikkerhed har bedt Region Midtjylland om en redegørelse, der skal ligge klar 16. maj.

Den første patient har allerede søgt om erstatning, der ifølge direktør for Patienterstatningen Karen-Inger Bast vil løbe op i mindst 100.000 kroner, skriver DR.

Patienterstatningen forventer at skulle behandle op mod 500 sager fra patienter eller pårørende til benamputerede.

Det kommer resten af året til at være dyrere for danskere at betale for fødevarer og energi.

Det viser en prognose fra regeringen, som torsdag fremlægger sin økonomiske redegørelse.

- Der findes ikke en tryllestav, hvor jeg som finansminister kan få inflationen til at gå væk, siger finansminister Nicolai Wammen (S) på et pressemøde.

Inflationen, som udviklingen i priserne også kaldes, er i øjeblikket højere, end den har været i knap 40 år.

Det betyder, at al fra el, gas samt flere fødevarer er steget.

Forsigtig med forudsigelse

Ifølge prognosen forventes priserne dog at stige knap så meget næste år.

Det betyder, at der formentlig vil komme større sammenhæng mellem prisstigningerne på varer og ydelser og stigningerne i danskernes løn.

Hvornår det konkret vil vende, kan finansministeren ikke sige nærmere om, og han forudser, at resten af året bliver hårdt.

- Jeg tror, man skal være meget forsigtig med at sætte ugedag eller måned på, hvornår det begynder at vende i den rigtige retning.

- Vi forventer, at når vi når næste år, vil det lysne, i forhold til hvor meget vi ser en stigning i inflationen.

- Det betyder også, at det betyder et hårdt år 2022, og det vil man kunne mærke i den enkelte familie, siger Nicolai Wammen.

Krig lægger en dæmper

På pressemødet understreger Nicolai Wammen gentagne gange krigen i Ukraine, som en faktor, der er stærkt medvirkende til, at der er usikkerhed omkring dansk økonomi og inflationen.

- Alene det, at der er krig på europæisk jord, lægger en dæmper på økonomien. Vi lever i en tid med meget stor usikkerhed. Det betyder, at de prognoser, der bliver lagt frem, skal ses i det lys, siger Nicolai Wammen.

DI en smule mere skeptisk

I Dansk Industri fulgte man finansministerens præsentation tæt. Her mener man, at regeringen er en kende for håbefuld.

- I lyset af de store prisstigninger og nu også stigende renter forekommer regeringens skøn noget optimistisk. Vi forventer, at krig, sanktioner, store prisstigninger og øgede renter får en mere negativ effekt på økonomien, end regeringen vurderer, siger Morten Granzau, underdirektør i Dansk Industri.

- Indtil videre er den russiske gas ikke omfattet af sanktioner. Men hvis gasforsyningen afbrydes, vil det føre til klart lavere vækst i Europa, idet det bliver nødvendigt at lukke for gassen til en række europæiske virksomheder, uddyber han.

Over to år inde i pandemien bekræfter Nordkorea for første gang, at der er fundet smittetilfælde med coronavirus i landet.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Statsmedier kalder det en "alvorlig national nødsituation", efter at landet angiveligt har undgået smitte med virusset i mere end to år.

Det nordkoreanske statsmedie KCNA oplyser, at prøver fra patienter, der var syge med feber i Pyongyang søndag, var i "overensstemmelse med" omikronvarianten af coronavirus.

Afholdt krisemøde

Landets topfolk, herunder leder Kim Jong-un, har afholdt et krisemøde for at diskutere udbruddet og har annonceret, at de vil indføre et viruskontrolsystem på et "maksimalt nødsituation"-niveau.

KCNA rapporterer, at landets leder sagde til deltagerne på mødet, at "målet er at eliminere virusset ved dets rod i løbet af så kort tid som muligt".

- Han forsikrede, at på grund af befolkningens politiske bevågenhed vil vi helt sikkert klare nødsituationen og kommer sejrrigt ud af karantæneprojektet, lyder det fra KCNA.

Kim Jong-un ønsker ifølge det nordkoreanske statsmedie strengere grænsekontrol og nedlukninger.

Han har bedt borgerne om, at "fuldstændig stoppe spredningen af den ondsindede virus ved helt at lukke områder i byer og regioner over hele landet".

Ingen vaccinerede

Før torsdag var der altså ikke officielt bekræftet et eneste tilfælde af coronavirus i Nordkorea.

Ifølge Verdenssundhedsorganisationen, WHO, havde Nordkorea i slutningen af 2020 udført 13.259 test for coronavirus. Ingen af dem havde vist smitte.

Analytikere har sagt, at det nordkoreanske sundhedssystem ville have svært ved at håndtere et stort udbrud af coronavirus.

Desuden mener eksperter, at landet ikke har vaccineret nogen af dets 25 millioner borgere, fordi det har afvist tilbud om vacciner fra WHO, Kina og USA.

Nyhedsbureauet Reuters skriver, at Sydkorea har meddelt, at landet er villig til at yde humanitær hjælp til Nordkorea på grund af smitteudbruddet med coronavirus.

Hvis der ikke snart falder noget mere regn, kan du risikere at skulle betale mere for dine varer, når du er i supermarkedet eller på restaurant.

Sådan lyder advarslen fra flere eksperter, som TV 2 og dagbladet Børsen har talt med.

- Vi har lige nu en krig i Ukraine, som har medført forstyrrelser i råvaremarkederne, men hvis vi får en tørke oveni, kan det få alvorlige betydninger i opadgående retning. Det kan blive rigtig, rigtig vildt, siger Anders Mortensen, der er råvareanalytiker ved Agrocura, til Børsen.

Hvis vi får en høst, hvor udbyttet ikke er så højt, vil det presse priserne i vejret

Ole Sloth Hansen, råvareranalytiker hos Saxo Bank Krig, gødning og diesel

Fødevarepriserne er allerede steget betydeligt.

Da Danmarks Statistik tirsdag offentliggjorde inflationen for april, kunne man læse, at priserne i samfundet generelt var steget med 6,7 procent det seneste år. Men kigger man isoleret på fødevarerne, er prisen i samme periode vokset med 7,7 procent.

Det vil kort fortalt sige, at hvis du i april 2021 gav 100 kroner for en række fødevarer, skulle du i april 2022 give 107,70 kroner for de samme varer.

Ifølge Ole Sloth Hansen, råvareanalytiker ved Saxo Bank, er der flere årsager til, at fødevarepriserne stiger i øjeblikket.

Dels peger han på krigen i Ukraine, da landet fra tid til anden bliver omtalt som ”Europas kornkammer”. Faktisk står Rusland og Ukraine til sammen for mellem en tredje- og en fjerdedel af den globale eksport af hvede, og derfor presser det priserne op, når landene bekriger hinanden.

Der er dog også andre, mere lavpraktiske problemer, fortæller Ole Sloth Hansen. Stigende udgifter til traktordiesel og gødning er nemlig også med til at presse fødevarepriserne op, siger analytikeren fra Saxo Bank til TV 2:

- Det er nogle omkostninger, som bønderne må døje med. Prisen på gødning har nok også betydet, at man i nogle dele af verden har brugt mindre gødning, og så bliver produktionen også mindre af den grund.

30 kritiske millimeter

Ifølge både Agrocura, Saxo Bank og interesseorganisationen Landbrug & Fødevarer bliver de kommende ugers vejr afgørende for, hvordan fødevarepriserne bevæger sig.

I øjeblikket mangler man cirka 100 millimeter regn i Danmark, vurderer Finn Eskelund Andersen, der er landmand og med i bestyrelsen hos Centrovice under Landbrug & Fødevarer.

- Man siger, at det begynder at koste udbytte i visse jordtyper, når der mangler 70 millimeters regn. Så vi vil da gerne snart have noget vand, siger Finn Eskelund Andersen, der har en gård og marker ved Slude syd for Nyborg.

Alligevel er han forholdsvis optimistisk.

- Hvis der ikke kommer en pæn del regn inden for de næste to-tre uger, så betyder det mindre udbytte (af høsten, red.). Men får vi noget regn inden for de næste uger, så ser det faktisk rigtig godt ud, synes jeg, siger Finn Eskelund Andersen til TV 2.

En fødevarekrise

Det er dog langtfra alle steder i verden, at udsigterne er lige så gode.

I øjeblikket truer en tørke både i Nordamerika og Europa, ligesom Indien, der også er en stor producent af fødevarer, netop nu gennemgår en ”ekstrem hedebølge”.

Ifølge TV 2 VEJRs meteorolog Thomas Mørk kan situationen faktisk blive endnu værre i Sydeuropa, hvor det nærmest kun vil være områder med høje bjerge, der kan se frem til vand fra oven.

Tidligere har Palle Jakobsen, der er markedsanalytiker hos landbrugsvirksomheden Agrocom, advaret om, at en fødevarekrise særligt vil ramme hårdt i ”en lang række udviklingslande i Asien, Mellemøsten og Nordafrika, som i forvejen står i en svær situation”.

Situationen kan dog fortsat nå at vende, understreger Ole Sloth Hansen. Hvis regnen begynder at sile, vil priserne formentlig også falde – eller i hvert fald stige mindre markant – lyder det, og samtidig har for eksempel Danmark også en ”buffer” i form af lagre med fødevarer.

- Fra det ene år til det det andet kan man ikke gøre så meget. Hvis vi får en høst, hvor udbyttet ikke er så højt, vil det presse priserne i vejret. Men heldigvis har fødevarer korte cyklusser, så hvis vi ser høje priser i år, vil der nok være en stigende produktion næste år, siger Ole Sloth Hansen til TV 2.

Det vil snart ikke længere være en anbefaling fra EU's side, at der bruges mundbind i europæiske lufthavne og fly.

Det fremgår onsdag af en pressemeddelelse fra Det Europæiske Luftfartssikkerhedsagentur (Easa), der hører under EU.

Anbefalingen fjernes fra mandag den 16. maj, lyder det.

- Fra næste uge vil det ikke længere være obligatorisk at bruge mundbind på alle flyrejser. Det følger udviklingen i restriktionerne hos nationale myndigheder på tværs af Europa, siger Easa-chef Patrick Ky.

- For passagerer og besætningsmedlemmer er det her et stort skridt imod en normalisering af flyrejser, lyder det i en udtalelse.

Tyskland beholder krav

Lande, lufthavne og luftfartsselskaber kan stadig selv beslutte at indføre krav om, at passagererne skal bære mundbind.

Det vil blandt andet være tilfældet i Europas mest folkerige land, Tyskland.

- Vi beholder kravet om at bruge mundbind på alle indenrigsflyvninger og på alle fly, der letter fra eller lander i Tyskland, siger Hanno Kautz, der er talsmand for det tyske sundhedsministerium.

Danmark fjernede kravet om mundbind i danske lufthavne i marts i år.

Dog har der stadig været krav om brug af mundbind hos nogle luftfartsselskaber og i en række europæiske lufthavne.

Ingen grund til afstandskrav

Easa opfordrer fortsat til, at folk holder en vis afstand til hinanden i lufthavnen, men at lufthavnene samtidig skal have en "pragmatisk tilgang".

Det vil eksempelvis sige, at lufthavnene ikke bør indføre afstandskrav, der risikerer at skabe kødannelse andre steder i lufthavnen.

Easa opfordrer også passagerer med svagt helbred til at "fortsætte med at bruge mundbind, uanset hvad reglerne er".

Coronapandemien og dens mange medfølgende restriktioner har ramt luftfartstrafikken hårdt. Dog forventer flybranchen denne sommer at vende tilbage til et niveau, der minder om tiden før coronakrisen.