Der er sat gang i smitteopsporingen i Oslo, efter at en person, der tidligere i maj besøgte den norske hovedstad, har fået påvist abekopper.

Det oplyser Folkehelseinstituttet (FHI), der er den norske sundhedsstyrelse.

Der er tale om en person fra et europæisk land, hvor der er udbrud af abekopper. Det skriver FHI uden at oplyse det nøjagtige land.

Symptomer i Oslo

Personen besøgte Oslo fra 6. til 10. maj og havde symptomer under opholdet, men fik først påvist smitten efter at være kommet hjem.

- Det er ikke uventet, at personer smittet med abekopper har været i Norge, og sundhedsvæsenet skal være forberedt på det.

- Vi hjælper nu Oslo kommune med at informere dem, som den rejsende havde kontakt til under opholdet. Det er for tidligt at vurdere risikoen for, at nogen af dem er smittet, siger overlæge Preben Aavitsland fra FHI.

Sygdommen abekopper er dukket op flere steder i Europa de seneste uger.

Senest har Schweiz lørdag konstateret sit første tilfælde af abekopper.

Ingen tilfælde i Danmark

Der er endnu ikke set nogen tilfælde i Danmark, og Sundhedsstyrelsen frygter ikke udbredt spredning af sygdommen herhjemme.

Alligevel har man udarbejdet retningslinjer for, hvordan abekopper skal håndteres i det danske sundhedsvæsen, hvis sygdommen skulle dukke op.

- Vi forventer ikke, at der kommer udbredt spredning af abekopper i Danmark, men vi er opmærksomme på, at der kan komme enkelte tilfælde, siger enhedschef Bolette Søborg, Sundhedsstyrelsen, i en pressemeddelelse.

Abekopper viser sig typisk i form af feber, kulderystelser og et udslæt med blærer, som kan give sår, når de heler.

Den tidligere amerikanske marinesoldat Trevor Reed fortæller nu om de forhold, han oplevede under mere end to års fangenskab i Rusland.

30-årige Trevor Reed har givet et interview til CNN omkring sine rystende oplevelser på et psykiatrisk hospital, som han for mindre end en måned siden blev løsladt fra.

Folk derinde gik rundt og lignede zombier

Trevor Reed, tidligere amerikanske marinesoldat

Han blev i juli 2020 idømt ni års fængsel ved en russisk domstol.

Den tidligere marinesoldat blev anholdt i Rusland i sommeren 2019, hvor han, ifølge anklagerne, truede to politibetjente og bragte deres liv i fare i forbindelse med et skænderi, mens han var beruset.

Trevor Reed og hans familie har afvist anklagerne mod ham.

Frygtede for sit liv

På det psykiatriske hospital i Rusland følte den tidligere marinesoldat flere gange, at han skulle dø.

Det skyldtes ikke mindst Trevor Reeds medfanger, fortæller han selv.

- Jeg sad derinde med syv andre fanger i en celle. De fleste af dem havde alvorlige, psykiske helbredsproblemer. Flere end halvdelen af dem sad inde for drab eller seksuelle overgreb. Det var virkelig forstyrrede individer, siger Trevor Reed til CNN.

I interviewet afslører amerikaneren, at han ikke sov i et par dage af frygt for, hvad medfangerne i hans celle kunne finde på at gøre ved ham.

På spørgsmålet, om hvorvidt han frygtede for sit liv, svarer Reed:

- Ja, jeg følte, at det var en mulighed at blive slået ihjel.

Blod på væggene

Forholdene i cellen karakteriserer den tidligere amerikanske marinesoldat som rystende.

Han beretter om blod overalt på væggene, efter at de indsatte havde forsøgt at tage deres eget liv eller dræbe andre medfanger.

Desuden var toilettet blot "et hul i gulvet", hvilket betød, at der var afføring overalt i cellen.

- Folk derinde gik rundt og lignede zombier, siger Trevor Reed i interviewet.

Del af fangeudveksling

Den tidligere marinesoldat landede i april i år på amerikansk jord som del af en fangeudveksling mellem USA og Rusland.

Det skete som bytte for russeren Konstantin Jarosjenko, der var dømt for at have importeret kokain til USA.

Han blev anholdt af amerikanske specialstyrker i Liberia i 2010 og var i gang med at afsone en fængselsstraf på 20 år på amerikansk jord.

Bag kulisserne har embedsmænd i den amerikanske regering længe arbejdet på at få Reed løsladt.

Fangeudvekslingen ses fra USA's perspektiv som kulminationen på måneders arbejde, alt imens spændingerne mellem Washington og Moskva er steget som følge af Ruslands krig mod Ukraine.

Forældre mødtes med Biden

Trevor Reed fortæller i interviewet, at han ikke troede, at han nogensinde igen ville sætte sine fødder på amerikansk jord.

Men et møde mellem Reeds forældre og den amerikanske præsident, Joe Biden, ser ud til at have været et vendepunkt.

Forældrene er, ifølge CNN, de eneste pårørende til en tilbageholdt amerikaner i Rusland, der har mødtes med præsidenten for at føre deres sag.

To andre amerikanere sidder i øjeblikket fængslet i Rusland.

Paul Whelan er også en tidligere amerikansk marinesoldat, mens Brittney Griner er amerikansk basketballspiller.

De amerikanske myndigheder arbejder også på at få de to amerikanske statsborgere hjem.

Ifølge CNN har landets udenrigsminister, Antony Blinken, for nylig været i kontakt med Brittney Griners kone omkring mulighederne for en løsladelse.

Den sagnomspundne ø Påskeøen, der er en af Chiles mest kendte turistattraktioner, står endelig til at genåbne 1. august, efter at der blev lukket for adgangen til øen i begyndelsen af coronapandemien i 2020.

Det oplyser Chiles regering fredag.

Påskeøen er en af verdens mest isolerede øer. Den ligger cirka 3200 kilometer fra Chiles kyst og er kendt for sin samling af over tusind stenstatuetter, der forestiller gigantiske hoveder.

Statuerne blev udskåret af øens oprindelige befolkning for flere århundreder siden. De har gjort Påskeøen berømt og placeret den på Unescos verdensarvsliste.

- Fra 1. august vil et stigende antal fly og en genåbning for turister blive tilladt. Hvordan det præcist skal foregå, vil blive meldt ud på et senere tidspunkt, siger Chiles finansministerium i en udtalelse.

Protester fra beboere

Indledningsvist er der lagt op til, at mellem to og tre fly om ugen vil få lov til at lande på Påskeøen.

Regeringen oplyser, at den frem mod genåbningen vil forbedre infrastrukturen på øen, der ligger midt i Stillehavet, så et eventuelt smitteudbrud vil kunne håndteres.

Øens lokalbefolkning protesterede i sin tid mod, at turister stadig kunne tage til øen, da pandemien begyndte at tage fart i marts 2020.

Flere borgere gik endda så langt som at overtage lufthavnen for at forhindre fly i at ankomme fra Chiles fastland.

Siden har regeringen været i forhandlinger med Påskeøens lokalbefolkning for at finde en løsning, så øen kunne genåbnes for turister.

I den forbindelse er regeringen blandt andet gået med til at betale erstatning til øens borgere for at godtgøre dem for en række historiske traumer, som de har været udsat for.

Regeringen har også vedtaget en række støtteordninger, der skal hjælpe forretninger på øen, der har lidt under coronapandemien.

Migranter skal fortsat afvises ved grænsen mellem Mexico og USA på grund af fare for smitte med coronavirus.

Det blev besluttet fredag ved en føderal domstol i USA.

Dommeren gav præsident Joe Biden et blankt nej til at ophæve en række restriktioner, som gør, at migranter ved grænsen kan afvises med henvisning til smittefaren med coronavirus.

Normalt har migranter lovsikret ret til at søge asyl i USA.

Trump indførte restriktioner

Men den ret blev indskrænket i marts 2020, da den daværende præsident, Donald Trump, indførte en række restriktioner, som begrænsede migranters muligheder for at søge asyl i USA.

Begrundelsen var, at man måtte bremse smitten med coronavirus.

Det lyder dog som en mærkelig begrundelse for nogle af de migranter, som lige nu er parkeret ved grænsen, hvor de håbede på at kunne søge asyl i USA.

Én af dem er mexicanske Juan Carlos Guzman. Han blev tvunget til at flygte fra den voldshærgede mexicanske delstat Guanajuato, da en kriminel gruppering dræbte hans søn.

- Vi står klar med vores vaccinepas og vores negative covid-19-prøver, så vi kan bevise, at vi ikke har den sygdom, siger han.

USA's Center for Sygdomskontrol og Forebyggelse (CDC) sagde i april, at restriktionerne ikke længere var nødvendige for at forebygge smittefaren.

Delstater lagde sag an

Men en række delstater lagde sag an for at sikre, at Joe Bidens regering ikke kan ophæve restriktionerne.

Dommeren gav fredag delstaterne medhold i, at CDC ikke tog de nødvendige forbehold, da det forsøgte at ophæve restriktionerne.

Det Hvide Hus oplyser, at man ikke er enig i dommen. Man har dog tænkt sig at følge den - i hvert fald indtil der er blevet taget stilling til justitsministeriets anke.

- Magten til at bestemme den nationale sundhedspolitik bør ligge ved CDC, og ikke ved en enkelt domstol, siger Det Hvide Hus' pressechef, Karine Jean-Pierre i en skriftlig udtalelse.

Tusindvis af migranter er i øjeblikket strandet i grænsebyer syd for den amerikanske grænse. Her venter de på en juridisk afklaring, så de kan finde ud af, om de kan søge asyl i USA.

86 dage. Så lang tid skulle der gå, før de sidste ukrainske tropper i havnebyen Mariupol valgte at nedlægge våbnene.

Det sker, efter Ukraines forsvarskommando har bedt de tilbageværende soldater om at stoppe forsvaret af den ellers strategisk vigtige by. Det fortæller kommandør for Azov-bataljonen, Denys Prokopenko, i en video delt på beskedtjenesten Telegram.

- Forsvarskommandoen har givet ordre til, at garnisonens troppers liv og helbred skal reddes, og at forsvaret af byen skal høre inde, siger han og tilføjer:

- På trods af hårde kampe og manglen på forsyninger har vi konstant lagt vægt på de tre vigtigste betingelser for os: civile, sårede og de døde.

Ifølge det russiske forsvarsministerium har russerne allerede fredag aften fuld kontrol over Azovstal-stålværket og dermed Mariupol.

Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, siger dog, at de sidste ukrainske soldater først vil forlade værket i løbet af de kommende dage.

Symbolet på den ukrainske modstand

De seneste dage har flere soldater tilhørende netop Azov-bataljonen overgivet sig til russiske tropper.

Her (i Ukraine, red.) taler man ikke om, at man har opgivet kampen

Claus Borg Reinholdt, TV 2-korrespondent

Soldaterne har holdt til på stålværket, som er blevet kendt verden over som ukrainernes sidste modstandslomme i den ellers russisk belejrede by, mens soldaterne er blevet et symbol på den ukrainske modstand.

Ifølge den russiske forsvarsminister, Sergej Sjojgu, har næsten 2000 ukrainske soldater fra stålværket overgivet sig siden mandag, hvor Ukraine meddelte, at kampmissionen ved værket var overstået.

Ukraine har ikke officielt bekræftet de russiske meldinger om antallet af soldater, der har overgivet sig.

Men de kalder den militære mission for fuldført trods tabet af byen. Det fortæller TV 2-korrespondent Claus Borg Reinholdt, som befinder sig i Kharkiv cirka 400 kilometer derfra.

- De bliver betragtet som helte. Her (i Ukraine, red.) taler man ikke om, at man har opgivet kampen, fortæller han.

Forhalet russernes mission

Årsagen til, at ukrainerne holder fast i, at indsatsen i Mariupol har været vellykket, er, at kampene i byen har forhalet russernes primære mission: at erobre Donbass-regionen.

- Stålværket har tiltrukket så mange russiske soldater, og de har brugt så mange kræfter på at nedkæmpe Azov-soldaterne, derfor har de ikke kunnet kæmpe andre steder i Donbass, siger Claus Borg Reinholdt.

Han tilføjer, at de ukrainske tropper som en konsekvens af fokusset på havnebyen har kunnet slå tilbage andre steder i Donbass-regionen, og derfor har Rusland langtfra nået deres mål.

Men hvor Azov-soldaterne i morgendagens ukrainske aviser vil blive beskrevet som nationalhelte, er historien en helt anden i Rusland.

Usikker fremtid

Ifølge russerne er Azov-bataljonen en nynazistisk militsgruppe. Da præsident Vladimir Putin meddelte, at Rusland havde indledt en invasion i Ukraine 24. februar, legitimerede han invasionen med, at man ønskede at ”afnazificere” Ukraine.

Det mål mener russerne, at de nu er kommet tættere på ved at tage Azov-soldaterne til fange, fortæller Claus Borg Reinholdt.

Samtidig er erobringen af Mariupol en vigtig strategisk sejr for Putin og Rusland, da de nu har en direkte landkorridor fra Rusland til den annekterede Krim-halvø.

Fra russisk side lyder det, at de ukrainske soldater vil blive behandlet efter internationale regler. Det vil sige i henhold til Genéve-konventionen, hvilket betyder, at de skal betragtes som krigsfanger.

- Men det er ikke 100 procent sikkert, at det er sådan, det forholder sig, når vi taler om Rusland, siger Claus Borg Reinholdt.

Derfor er fremtiden for Azov-soldaterne endnu usikker. Flere russiske politikere mener dog, at man ikke skal lade soldaterne indgå i en fangeudveksling, og nogle har endda foreslået, at soldaterne skal have dødsstraf.

Med 20 bekræftede tilfælde og knap 50 mistænkte tilfælde i Europa er sundhedsmyndighederne i europæiske lande begyndt at spærre øjnene op.

Abekopper hedder sygdommen, der giver sig udslag i feber, muskelsmerter og karakteristiske virusbefængte blærer på særligt ansigt, håndflader og kønsorganer.

Og den er velkendt, men ikke på disse breddegrader, og ikke i det antal, der nu er dukket op.

WHO holder hastemøde

Sundhedsstyrelsen i Danmark understreger, at den ikke forventer udbredt smitte med abekopper, og til Ritzau siger overlæge på Skejby Hospital, Eskild Petersen, at der ikke er grund til at frygte sygdommen i Danmark.

Men antallet af tilfælde i Europa er usædvanligt, og det har fået Verdenssundhedsorganisationen, WHO, til fredag at indkalde til hastemøde.

Det er nyt, at der er dannet smittekæder i Europa. Det har vi ikke set før

Eskild Petersen, overlæge, Skejby Hospital

Mindst otte europæiske lande har konstateret smittetilfælde med abekopper. Heriblandt Belgien, Frankrig, Tyskland, Italien, Portugal, Spanien, Storbritannien og Sverige, der ser med alvor på sygdommen.

Sverige har besluttet at klassificere abekopper som en alment farlig sygdom, oplyser den svenske regering fredag.

Betegnelsen omfatter sygdomme, som kan være livstruende, indebære langvarig sygdom eller medføre andre alvorlige konsekvenser.

Hastemødet, som er indkaldt i WHO, er mellem de afdelinger, der rådgiver om smitterisici, som kan udgøre en trussel mod den globale sundhed.

WHO-direktør bekymret for sommeren

Mange vil bide mærke i, at nyhederne om abekopper bærer visse ligheder med den spæde begyndelse af covid-19, men ifølge Reuters maner flere forskere til ro.

Abekopper vil højst sandsynligt ikke udvikle sig til en pandemi, som covid-19, skriver Reuters.

Det er imidlertid ikke det samme, som at sygdommen ikke kan sprede sig, og det frygter WHO's europæiske direktør, Hans Kluge.

- Mens vi går ind i sommersæsonen i Europa med store forsamlinger, festivaller og fester, er jeg bekymret for, at smitten kan accelerere, siger han til Reuters.

Sygdommen kendes bedst på det afrikanske kontinent, men er ikke uset i andre lande. Som regel optræder den dog hos personer, der har rejst i Afrika. Myndighederne i Europa følger udviklingen tæt og mener allerede at have fundet fællestræk mellem smittetilfældene.

Årsagen er uvis

Flere af de smittede er mænd, der har haft seksuel kontakt til andre mænd, det oplyser den britiske sundhedsmyndighed, UKHSA.

- Virussen spredes gennem tæt kontakt, og UKHSA råder individer, især dem, der er homoseksuelle, biseksuelle eller mænd, der har sex med mænd (MSM), til at være opmærksomme på usædvanlige udslæt eller læsioner hvilket som helst sted på kroppen, især deres kønsdele, skriver UKHSA i en meddelelse.

Særligt for flere af de nye tilfælde af abekopper er, at de ikke relaterer sig til rejser i Afrika, og af samme grund er årsagen til udbruddet uvis.

- Det er nyt, at der er dannet smittekæder i Europa. Det har vi ikke set før, siger Eskild Petersen til Ritzau.

Der er imidlertid ikke grund til bekymring, da abekopper er en mere stabil virus end andre former for virusser - eksempelvis coronavirussen.

Flere positive karakteristika

Sygdommen kan være dødelig, men ifølge Sundhedsstyrelsen varer den normalt mellem to og fire uger, og i de fleste tilfælde går den over af sig selv.

Der er to stammer af abekoppevirus. Den ene har en dødelighed på omkring 1 procent, mens den anden stammes dødelighed er op til 10 procent.

Smittetilfældene i Storbritannien er alle af den milde variant. Det står endnu ikke klart, om det også er tilfældet i de andre europæiske lande, skriver Ritzau.

Et andet positivt kendetegn ved abekopper er, at virussen ikke smitter i inkubationstiden. Det betyder, at kun synligt smittede kan viderebringe virussen, og det gør smittede personer lettere at isolere.

Nordkorea har nu mere end to millioner coronatilfælde, fortæller det officielle nyhedsbureau KCNA.

Landet kalder det dog ikke coronatilfælde, men omtaler sygdommen som en ”feber”, der har ramt befolkningen.

Torsdag aften opgjorde KCNA smittetallet siden april til 2,2 millioner ud af en befolkning på 25 millioner – men kun med et samlet dødstal på 65.

Samtidig melder Nordkorea ud, at landet har haft ”gode resultater” med sin bekæmpelse af sygdommen, skriver avisen South China Morning Post.

Den nordkoreanske ledelse har afvist at vaccinere sin befolkning og anbefaler i stedet simple helseråd og let tilgængelig naturmedicin.

Ifølge regeringspartiets avis, Rodong Simnun, er det for eksempel te lavet på ingefær eller kaprifolie eller en drik lavet af birkeblade, der har en smertestillende effekt. Smertestillende piller, der samtidig dæmper feberen, er også en mulighed.

Samtidig anbefales befolkningen også at gurgle hals i saltvand, skriver BBC.

Ifølge nyhedsbureauet KCNA kan det være en ”antiseptisk løsning”:

- Tusind ton salt er sendt til Pyongyang, skriver nyhedsbureauet.

Lukkede grænser

Det var en opsigtsvækkende nyhed, da den nordkoreanske leder, Kim Jung-un, i sidste uge meldte ud, at ”feberen” nu var blevet et alvorligt problem i Nordkorea.

Siden 2020 har landet forsøgt at beskytte sig mod coronasmitte ved at lukke sine grænser til nabolandene Kina og Sydkorea.

Ifølge den officielle propaganda har det betydet, at Nordkorea som et af de meget få lande i verden helt har undgået coronasmitte – og ikke har haft behov for at vaccinere sin befolkning.

Det ændrede sig drastisk med Kim Jong-uns udmelding til befolkningen:

- Spredningen af denne ondsindede epidemi er den mest alvorlige udfordring, der har ramt os siden vores lands grundlæggelse, sagde han i weekenden.

Sygdomstallet stiger hurtigt

Antallet af ”febersyge” er siden gradvist sat op.

Mandag lød tallet på 1,2 millioner syge.

Onsdag, hvor myndighederne meldte ud, at epidemien nu havde taget ”en gunstig drejning”, blev tallet 1,7 millioner meldt ud.

Og torsdag aften lød det officielle tal altså på 2,2 millioner.

Reelt er tallet dog usikkert, da sundhedssystemet uden for hovedstaden, Pyongyang, er svagt, og Nordkorea næsten ikke har coronatestet befolkningen.

Landet har til dato kun foretaget 64.000 coronatests blandt landets 25 millioner indbyggere. Til sammenligning har nabolandet Sydkorea, der har dobbelt så mange indbyggere, foretaget 172 millioner tests, skriver BBC.

Åbner for hjælp

Nordkorea har hidtil afvist at modtage udenlandsk hjælp, selvom både Kina, Sydkorea og det internationale vaccinesamarbejde Covax har tilbudt at levere vacciner til landet.

Sidste år tilbød Kina at levere tre millioner kinesiske vacciner til Nordkorea, men tilbuddet blev afslået.

Et tilsvarende sydkoreansk tilbud er aldrig blevet besvaret, skriver den sydkoreanske avis Chosum Nilbo.

- Nordkorea har endnu ikke udtrykt noget ønske om at tage imod tilbuddet, siger den sydkoreanske genforeningsminister, Kwon Young-se, til avisen.

Avisen skriver imidlertid, at Nordkorea har ændret signaler over for Kina inden for den seneste måned og nu officielt har bedt det store naboland om hjælp.

Det er uklart, om ønsket om hjælp omfatter vacciner, eller om der kun er tale om andre former for medicinsk assistance og rådgivning.

Kim Jong-un har selv lagt vægt på, at det for Nordkorea gælder om at lære af Kinas erfaringer med skrappe nedlukninger – sådan som Kina senest har gennemført i millionbyen Shanghai.

- Vi må lære af det kinesiske kommunistparti og det kinesiske folks avancerede succeser og rige erfaringer fra kampen mod den smitsomme virussygdom, sagde Kim Jong-un på et politbureaumøde 14. maj.

Ifølge den sydkoreanske avis har ti kinesiske eksperter været i Nordkorea siden slutningen af april for at få overblik over smittesituationen og rådgive deres nordkoreanske kolleger.

Alt fungerer, som det skal

Den nordkoreanske regering understreger dog, at samfundet trods smittespredningen fungerer som det skal.

- Den normale produktion opretholdes i de vigtigste industrisektorer og storstilede byggeprojekter skrider frem uden forsinkelse, skriver nyhedsbureauet KCNA.

Nyhedsbureauet understreger endda, at planlægningen af den officielle statsbegravelse af den pensionerede general Hyon Chol Hae heller ikke er påvirket.

De op mod 25 nærhospitaler i fredagens sundhedsaftale skaber allerede forvirring.

Det er misvisende at kalde det et hospital, når man ikke kan have patienter indlagt

Kjeld Møller Pedersen, professor ved Syddansk Universitet

Ifølge den nye aftale skal nærhospitalerne kunne tilbyde sygehusfunktioner, men ingen sengepladser.

Derfor mener sundhedsøkonom Kjeld Møller Pedersen, professor ved Syddansk Universitet, at begrebet "nærhospital" i sig selv er et forkert ordvalg:

- Det er misvisende at kalde det et hospital, når man blandt andet ikke kan have patienter indlagt, siger han.

Svært ved at se forskellen

Planen om at oprette nærhospitalerne er en del af en ny sundhedsaftale, som blev præsenteret fredag.

Aftalen er ifølge regeringen et udtryk for en "historisk reform" af sundhedsområdet, blandt andet fordi den skal gøre op med en årelang centralisering i sundhedsvæsenet.

Nærhospitalerne er derfor skrevet ind i aftalen for skabe mere nærhed for danskerne ved at tilbyde ydelser i de områder af landet, hvor der er langt til det nærmeste akuthospital.

Det gælder for eksempel "ukomplicerede undersøgelser" som røntgenbilleder og blodprøver.

Kjeld Møller Pedersen har dog svært ved at se, hvad et nærhospital kan tilbyde, som et nuværende sundhedshus ikke allerede tilbyder. Her kan borgere blive tilset af en alment praktiserende læge, mens der også kan være sygeplejersker, jordemødre og speciallæger ansat på stedet.

- Det er det samme, der bliver lagt op til, at nærhospitalerne skal kunne. Der er i realiteten ingen forskel, siger Kjeld Møller Pedersen.

Nærhospitalerne bliver standardiserede

Men Jes Søgaard, professor i sundhedsøkonomi og sundhedspolitik ved Syddansk Universitet, mener ikke, ordlyden er så vigtig.

Han mener i stedet, at der ligger en "positiv udvikling" i aftalen om op mod 25 nærhospitaler, som kan betyde, at de sundhedshuse, vi har på nuværende tidspunkt, bliver mere standardiserede og flere:

- Således at en borger kan forvente det samme fra et nærhospital eller et sundhedshus, eller hvad man nu vil kalde det, i Hjørring som i Herlev. Og sådan er det ikke i dag, siger han til TV 2.

Jes Søgaard mener, at de kommende nærhospitaler vil "svare til de små hospitaler, man har taget væk fra befolkningen i løbet af de sidste 20-25 år".

- På den måde kommer sundhedsvæsenet tættere ud til borgerne, og det er det vigtigste i denne her del af aftalen, siger han.

- Der er ikke en dyt forskel

Allerede under forhandlingerne, der er gået forud for sundhedsaftalen, har nærhospitalerne - eller sundhedshusene, som flere af ordførerne fortsat fastholder, at de hedder - været et stridspunkt.

Det fortæller Venstres sundhedsordfører, Martin Geertsen, til TV 2.

Han mener nemlig heller ikke, at der er "en dyt forskel" på regeringens valgløfte fra 2019 om at etablere en række nærhospitaler og Venstres flerårige arbejde for nye og bedre sundhedshuse:

- Vi havde en lang diskussion om det under forhandlingerne, og på et tidspunkt opgav jeg simpelthen at overbevise ministeren om, at det her reelt er sundhedshuse, siger han.

Er det misvisende at kalde det for nærhospitaler så?

- Det er i hvert fald noget frygteligt pjat at kalde sundhedshuse for nærhospitaler, når der reelt er tale om sundhedshuse.

På spørgsmålet om, hvorfor Venstre så har valgt at underskrive aftalen og dermed acceptere præmissen om "nærhospitaler", lyder det fra Martin Geertsen, at "det tilsyneladende var utroligt vigtigt for regeringen, at der stod nærhospitaler", og derfor "lever man med det".

- Men reelt er der jo tale om sundhedshuse, fastslår Venstreordføreren.

Efter tilfælde af den sjældne abekoppevirus i flere europæiske lande har Sundhedsstyrelsen nu udarbejdet retningslinjer for, hvordan sygdommen skal håndteres i sundhedssystemet herhjemme.

Det oplyser Sundhedsstyrelsen i en netop udsendt pressemeddelelse.

Indtil nu er der ikke konstateret smittetilfælde i Danmark, men Sundhedsstyrelsen er ikke afvisende for, at sygdommen kan sprede sig også her i landet.

- Vi forventer ikke, at der kommer udbredt spredning af abekopper i Danmark, men vi er opmærksomme på, at der kan komme enkelte tilfælde. Derfor giver vi sundhedspersonale i hele landet information om, hvilke symptomer de skal være opmærksomme på, hvad de skal bruge af værnemidler, og hvordan de skal indberette sygdommen, siger enhedschef Bolette Søborg i pressemeddelelsen.

Siden det første tilfælde blev konstateret i Storbritannien 7. maj, er der fundet smittetilfælde med abekoppervirussen i Spanien, Portugal, USA, Sverige, Belgien og Italien.

De foreløbige smittetilfælde i Europa og USA peger på, at det nuværende udbrud særligt er blandt mænd der har sex med andre mænd, abekopper er udbredt. Sygdomsforløbende har generelt været milde.

Derfor vil Sundhedsstyrelsen ifølge Bolette Søborg kontakte AIDS-fondet og LGBT+ Danmark og bede dem hjælpe til at få skabt opmærksomhed i de grupper om, at der lige i øjeblikket er en særlig grund til at være opmærksomme.

Sundhedsstyrelsen anbefaler i den forbindelse god hygiejne og brug af kondom ved seksuel kontakt.

Flere smittetilfælde er mellem mænd

Ifølge Anders Fomsgaard, der er professor og overlæge i Statens Serum Institut (SSI), er det usædvanligt, at der er flere tilfælde i flere europæiske lande på samme tid.

Det skyldes, at siden det første tilfælde af abekopper blev konstateret i et menneske i 1970, har alle tilfælde i Europa – indtil nu – kunnet spores tilbage til rejser til Afrika.

Virussen smitter heller ikke normalt nemt mellem mennesker.

Men i flere tilfælde i Europa ser der ikke ud til at være en forbindelse til rejser i Afrika, og ifølge de britiske sundhedsmyndigheder, UKHSA, tyder udviklingen i Storbritannien på, at der er samfundssmitte.

Samtidig er der blandt mange af smittetilfælde i udlandet sket smitte mellem mænd, der har haft seksuel kontakt til andre mænd.

Derfor råder de britiske myndigheder især denne gruppe til at være opmærksomme.

- Virussen spredes gennem tæt kontakt, og UKHSA råder individer, især dem der er homoseksuelle, biseksuelle eller mænd, der har sex med mænd (MSM) til at være opmærksomme på usædvanlige udslæt eller læsioner hvilket som helst sted på kroppen, især deres kønsdele, oplyser UKHSA.

Det er ifølge de norske sundhedsmyndigheder første gang, der er smittekæder med abekoppervirus i Europa.

Er i familie med verdens første globale virus

Abekoppevirus er i familie med den koppervirus, der var verdens første globale virus og som har slået flere mennesker ihjel end nogen anden sygdom nogensinde.

Men selv om abekoppevirus minder meget om kopper, er abekoppevirussen meget mildere og en sygdom, der går over af sig selv, understreger Anders Fomsgaard.

Og så har den nok så vigtigt en lang inkubationstid på mellem en til tre uger. Det er først, når der kommer små blærer, der kan briste, at virussen smitter.

- Blærerne kommer oftest først i ansigtet, så man kan se det, siger overlægen til TV 2.

Når blærerne spreder sig til resten af kroppen, kan de også sætte sig i svælget og i lungerne. Det betyder, at selv om smitte med abekopper kræver tæt kontakt mellem mennesker, så kan den altså også smitte ved hoste og nys.

SSI har koppervacciner nok til alle i kælderen

De fleste danskere født før 1977 har formentlig fået Calmette-vaccinen mod tuberkulose og kopper.

Men da ingen i Danmark er blevet smittet med menneskekopper siden 1970, er vaccinationen blevet udfaset.

Statens Serum Institut har imidlertid stadig nok koppervacciner til alle i Danmark på lager – og den beskytter både mod den klassiske kopper, abekopper og kokopper, der – indtil nu – har været den eneste koppevirus i Europa.

- Vi ved, at immuniteten efter vaccination daler med tiden, og at beskyttelse over for alvorlig sygdom holder længere. Nøjagtig ligesom ved coronavaccinerne, siger Anders Fomsgaard til TV 2.

Medicinalvirksomheden Bavarian Nordics har også en koppervaccine, der i både USA og Canada er godkendt til kopper og abekopper. Vaccinen er i Europa kun godkendt mod kopper.

Alle ved, hvad virus er nu, og alle ved, hvad udbrud kan føre til

Anders Fomsgaard, SSI

Den amerikanske lægemiddelstyrelse, FDA, godkendte i juli 2018 lægemidlet, Tecovirimat, til behandling af kopper.

Kan stamme fra gnavere, der kan smitte aber og mennesker

I Nigeria, har der - ligesom i flere andre vestafrikanske lande – siden 2016 været flere udbrud med abekopper.

Ifølge Anders Fomsgaard kan det ikke udelukkes, at smitte med abekopper vil sprede sig yderligere, men at verden efter coronavirus nu er pinligt bevidst om, hvordan en virus skal inddæmmes.

- Alle ved, hvad virus er nu, og alle ved, hvad udbrud kan føre til. Jeg er sikker på, at der bliver gjort alt, hvad der kan gøres for at undgå smittespredning. Vi burde kunne male abekoppervirus op i et hjørne.

Det vides ikke med sikkerhed, hvilket dyr virussen stammer fra, men eksperterne mener, at det er gnavere, der kan give smitten videre til aber og mennesker.

Der er to varianter, oplyser Anders Fomsgaard til TV 2 - den vestafrikanske og den centralafrikanske.

Det er den vestafrikanske abekoppevariant, der lige nu spreder sig i flere lande. Ubehandlet har den en dødelighed på omkring én procent, mens den centralafrikanske variant er mere dødelighed.

I Storbritannien er antallet af bekræftede tilfælde af smittede med abekopper fordoblet.

20 briter er nu smittet med den ellers sjældne virus, skriver Sky News.

Storbritanniens sundhedsminister, Sajid Javid, bekræfter nyheden over for mediet.

- De fleste smittetilfælde er milde, og jeg kan bekræfte, at vi har anskaffet yderligere doser af vacciner, der er effektive mod abekopper, siger han.

Myndighederne er bekymrede for, at der er mange flere tilfælde af virussen, som ikke er blevet opdaget endnu.

Forventer flere smittede

Hvad der driver udbruddet i Storbritannien er endnu uvist. Virussen ses normalt i Afrika, men de seneste uger har sygdommen spredt sig til flere europæiske lande.

Fredag rapporterer Belgien om de første smittetilfælde i landet, skriver nyhedsbureauet Reuters.

To personer er bekræftet smittet, men myndighederne forventer flere tilfælde i den kommende tid.

Ligesom i tilfældet med Storbritannien har de smittede personer det efter omstændighederne godt.

Med de nyeste oplysninger er der nu mindst 45 bekræftede smittetilfælde i Europa.

Flest i Storbritannien, mens Portugal og Spanien har henholdsvis næst- og tredjeflest smittede.

I Spanien har smittetilfældene medført, at myndighederne er gået er i alarmberedskab, da man frygter et udbrud af større karakter.

På trods af smittetilfældene maner Spaniens sundhedsdirektør til besindighed, da sygdommen ifølge landets sundhedsmyndigheder langtfra er lige så smitsom som covid-19.

SSI ikke bekymret

Fredag har Statens Serum Institut (SSI) oplyst til TV 2, at der for nuværende ikke er fundet nogen tilfælde af abekopper i Danmark.

SSI er dog ikke bekymret for den sjældne virus, da den både er mild og relativ nem at inddæmme.

Det skyldes blandt andet, at man ikke smitter i den forholdsvis lange inkubationstid, som er på mellem én til tre uger.

- Vi forventer vi ikke, at virussen vil sprede sig herhjemme, siger overlæge Anders Fomsgaard fra SSI til TV 2.