Det er ikke kun sagen om unødige amputationer, der har givet problemer i Region Midtjylland.

Den eksterne rapport på karkirurgisk afdeling, der afdækkede amputationsproblemer, har også afsløret problemer med en anden behandling på afdelingen.

Og det reagerer Sundhedsstyrelsen nu på. Ifølge Jyllands-Posten lægger styrelsen op til at fratage regionen sin godkendelse til at foretage en særlig form for operation på patienter, der kommer på karkirurgisk afdeling.

Det gælder operationer på patienter, som har store udposninger på legemspulsåren. Og hvor både brystkasse og bughulen er involveret. Region Midtjylland er netop blevet varslet, oplyser styrelsen i et skriftligt svar til Jyllands-Posten.

Unødvendige amputationer

Fratagelsen sker på baggrund af en ekstern analyse i regionen. Den afdækkede blandt andet, at der kan være sket unødvendige benamputationer, fordi den omtalte afdeling grundet kapacitetsproblemer har lavet for få forebyggende behandlinger.

Rapporten viste også, at der er problemer, når det gælder såkaldte thorakoabdominale aortaaneurismer og -dissektioner. Operationer, hvor der bliver åbnet til legemspulsåren. Og det er netop disse, regionen ikke længere skal foretage.

Ifølge Sundhedsstyrelsen har der ikke været foretaget kirurgisk behandling af den type de sidste tre år.

I stedet er regionen gået over til at behandle med endovaskulær behandling, hvor man gennem et blodkar indsætter en foring i legemspulsåren.

En operation, der kræver høj specialisering. Og det er et krav, at der udføres et specifikt antal om året, før funktionen må varetages.

Sundhedsstyrelsen anslår, at 20 patienter skal opereres årligt. Men det er ikke sket, og derfor fratager Sundhedsstyrelsen nu regionen at måtte lave operationen.

- Sundhedsstyrelsen har bedt Region Midtjylland redegøre for årsagen til den manglende aktivitet, skriver Sundhedsstyrelsen til Jyllands-Posten.

De amerikanske forbrugerpriser steg i april med 8,3 procent. Det betyder en lille opbremsning i den inflation, der har præget amerikansk økonomi.

Det viser tal fra den amerikanske regering.

Tallet er et udtryk for udviklingen i priserne sammenlignet med april sidste år.

Lille fald fra marts til april

Det tilsvarende tal for marts var 8,5 procent. Det var det hidtil højeste niveau i år.

Men selv om det er tale om et lille fald fra marts til april, så er der næppe jubel i den amerikanske regering og centralbank. Her havde man håbet på et fald i april til 8,1 procent.

Men effekterne af coronaen og krigen i Ukraine og har godt fat i den amerikanske økonomi med et betydeligt inflationspres.

- I et historisk perspektiv skal vi tilbage til 1982 for at finde en lige så høj inflation, som tilfældet er i disse måneder, konstaterer Jeppe Juul Borre, der er cheføkonom i Arbejdernes Landsbank.

- Den amerikanske økonomi har oplevet solide 16 måneders fremgang i beskæftigelsen, og det lægger sammen med (..) høj inflation et massivt pres på den amerikanske centralbank om at stramme pengepolitikken, siger han.

Klassisk medicin mod inflation

Det skete allerede i sidste uge, hvor den amerikanske forbundsbank satte renten op med et halvt procentpoint.

Det er det klassiske medicin mod stigende inflation: At sætte renten op.

Inflationen i Europa er næsten oppe i samme niveau som i USA. Lederen af Den Europæiske Centralbank (ECB), Christine Lagarde, lod onsdag forstå, at ECB er tæt på at sætte renten op under bankens møde i juli.

Stigende priser på el, fødevarer og gas

I Danmark har den stigende inflation særligt sat sig i stigende priser på el, fødevarer, brændstoffer og gas.

Alene i april var forbrugerpriserne 6,7 procent højere end samme måned sidste år, hvilket er den største stigning, forbrugerpriserne har taget på et år siden 1984.

Det har medført en diskussion om, hvorvidt borgere skal kompenseres for de stigende priser. Blandt andet har førende økonomer udtrykt bekymring for, at det kan føre til overophedning, hvis politikerne sender for mange penge ud i samfundet.

Lejerforeningen Danske Lejere frygter, at den seneste tids prisstigninger kan betyde høje husleje-stigninger for lejere, der har skrevet under på deres kontrakt siden sommeren 2015.

Siden dengang er der indført en mekanisme, der gør det muligt at hæve lejen i takt med inflationen.

Det sker en gang om året. Hvis inflationen holder sit nuværende niveau, kan det derfor overføres til huslejestigninger.

Det forklarer driftschef i Danske Lejere Jørgen Dyrholm Jensen.

- Rigtigt mange lejere, der er flyttet ind efter 1. juli 2015, har en reguleringsmekanisme i deres lejekontrakt, der hedder netto-prisindeks-regulering. Den mekanisme betyder, at huslejen stiger, når inflationen stiger, siger han.

Lejere betaler for prisstigninger to gange

Reguleringen er aktuel for lejere, der bor i private lejemål. Her reguleres den om én gang om året - og altså ikke fra måned til måned.

Det vil for de fleste være 1. januar. Der vil i kontrakten være et afsnit om, at huslejen reguleres efter inflationen, som den så ud i eksempelvis oktober.

Inflationen er et udtryk for, hvordan priserne har udviklet sig.

Tirsdag kunne Danmarks Statistik oplyse, at priserne fra april sidste år til april i år er steget med 6,7 procent.

Det er særligt prisen på energi såsom gas, benzin og el samt fødevarer, der er steget.

- Det betyder altså, at når energiprisen stiger, og fødevarepriserne stiger, så stiger huslejen også, siger Jørgen Dyrholm Jensen.

Ifølge Danske Lejere ender lejerne med at betale to gange for de højere priser: Både når de skal betale mere for deres indkøbsvarer og bagefter i form af højere husleje som følge af, at de har betalt mere for deres indkøbsvarer.

Det er grufulde billeder, som i øjeblikket deles fra det enorme stålværk Azovstal, der ligger i den russiskbelejrede ukrainske havneby Mariupol.

Billederne er taget af en fotograf, som har fået adgang til stedet af Azov-bataljonen, og de viser blandt andet ukrainske soldater, som har mistet lemmer.

Azov-bataljonen har delt billederne på beskedtjenesten Telegram sammen med en fælles udtalelse fra de sårede soldater.

- Hele den civiliserede verden må se de forhold, som de sårede, forkrøblede forsvarere af Mariupol er under, og handle!

Sådan lyder det blandt andet i udtalelsen, hvor soldaterne beskriver, hvordan deres skader bliver behandlet under "fuldstændig uhygiejniske forhold med ikkesterile rester af bandager og uden den nødvendige medicin og mad".

Soldaterne er blevet behandlet på et felthospital i en bunker under stålværket.

I udtalelsen stiller de desuden spørgsmålstegn ved, hvorvidt Ukraine og verdenssamfundet er i stand til at beskytte og tage sig af soldaterne.

- De soldater, du ser på billedet, og flere hundrede andre på Azovstal-stålværket forsvarede Ukraine og hele den civiliserede verden med alvorlige skader på bekostning af deres eget helbred, lyder det.

Den sidste modstandslomme

De ukrainske styrker har lidt omfattende tab efter intense kampe mod russerne, og byen Mariupol, hvor stålværket ligger, er næsten fuldstændig overtaget af russiske styrker.

Stålværket er den sidste modstandslomme i byen, hvor mindst 100 civile og ukrainske soldater befinder sig. Værket er stadig under kraftig russisk beskydning.

Den ukrainske Azov-bataljon har bedt det internationale samfund om hjælp, idet de mange civile og soldater er fanget på stålværket uden den nødvendige medicin og mad.

I starten af maj blev i omegnen af 100 civile evakueret fra stålværket. Og cirka en uge efter oplyste den ukrainske vicepremierminister, Iryna Veresjtjuk, at alle kvinder, børn og ældre var blevet evakueret.

De ukrainske myndigheder anslår, at op mod 1000 civile har opholdt sig på stålværket inden evakueringerne, og en af de evakuerede kvinder beskrev i starten af maj over for Reuters, hvilke kummerlige forhold de har levet under.

- Vi var ved at løbe tør for mad. Børn er altid sultne, mens voksne bedre kan vente, sagde hun.

Beder om flere våben

Mariupol ligger i den sydøstlige del af Ukraine og har siden krigens start været omdrejningspunkt for voldsomme kampe.

Byen er strategisk vigtig for russerne, fordi den kan skabe en direkte landlinje mellem regionerne Donetsk og Luhansk i det østlige Ukraine og Krim, som Rusland annekterede i 2014.

Den ukrainske præsident, Volodymyr Zelenskyj, sagde tirsdag i en tale til Maltas regering, at Ukraine ikke har tilstrækkeligt med våben til at befri Mariupol.

- Vi forsøger os med alle mulige diplomatiske værktøjer for at redde dem, men Rusland tillader ikke nogen af vores forslag. Vi har derfor bedt vores partnere om at tilbyde våben nok til at redde både civile og militære i Mariupol, lød det fra Zelenskyj.

På mange måder har det været en normal arbejdsdag for Claus Kjær-Pedersen, der er leder af politiets Tungvogncenter Nord. Men det har også været en dag, der i den grad har rystet ham.

Den største razzia i to år har nemlig fundet sted ved en rasteplads ved Glenshøj tæt ved Hobro, hvor tungvogns- og varevognstrafikken er blevet kontrolleret.

Det resulterede i, at Nordjyllands Politi og de forskellige styrelser kunne registrere 33 forseelser mod danske vognmænd og chauffører, mens 12 udenlandske tunge køretøjer blev registreret. Ni af dem var varebiler.

- Det er forventeligt, siger Claus Kjær-Pedersen, politikommissær i Nordjyllands Politi.

Det undrer mig, og jeg synes, at det er forkasteligt

Claus Kjær-Pedersen, politikommissær i Nordjyllands Politi

Der er blandt andet tale om køre- og hviletidssager, manglende dokumenter, dårlige bremser, og enkelte bremser var så dårlige, at de fik et kørselsforbud.

Cirka 175 lastbiler og heraf 61 udenlandske lastbiler blev standset, mens 31 varevogne og heraf 2 udenlandske blev kontrolleret.

Største razzia i to år

Kontrollen har været en såkaldt multikontrol, hvor 60 medarbejdere har været i gang, og hvor flere styrelser har deltaget i arbejdet. Det gælder Færdselsstyrelsen, Motorstyrelsen, Fødevarestyrelsen, Skat og flere dyrlæger.

Under arbejdet blev hastigheden på motorvej E45 sat ned til 50 kilometer i timen, da området blev betragtet som en arbejdsplads. Men det havde mange af bilisterne svært ved at overholde.

Og det er lige netop det, der ryster politikommissæren. Hele 229 bilister kørte så hurtigt, at det kostede en bøde, og heraf fik 37 personer et klip i kørekortet, mens 5 af dem fik en betinget frakendelse af kørekortet.

- Jeg er rystet over, at folk er ligeglade med, at det er en arbejdsplads. Der er mennesker, der går der, og som sætter deres liv og lemmer på spil for at lave deres arbejde, siger Claus Kjær-Pedersen.

Bilister til stor fare for ansatte

Det har for ham været den største overraskelse ved dagens arbejde, at så mange bilister er blevet taget for at køre for hurtigt på strækningen, mens den største razzia i to år var i gang.

- Det undrer mig, og jeg synes, at det er forkasteligt. Vi ved, at jo hurtigere man kører, jo hurtigere skal man reagere – og jo mere fare udsætter man mine medarbejdere for, siger Claus Kjær Pedersen.

Razziaen begyndte tirsdag klokken 9, og den sluttede sidst på dagen. Det er Tungvogncenter Nord, der har stået for razziaen, og centret afholder løbende kontroller af tung- og varevognstrafik i Østjylland, Midt- og Vestjyllands og Nordjyllands politikredse.

Se TV2 Nords indslag fra dagens razzia:

Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, advarer om, at de russiske angreb på Odesa og andre havnebyer i det sydlige Ukraine kan udløse en global fødevarekrise.

Nu opfordrer præsident Zelenskyj verdenssamfundet til at skride ind og gøre en ende på Ruslands blokade af de ukrainske havne, så landets eksport af blandt andet hvede, majs, byg og solsikkeolie kan genoptages.

Ifølge ukrainsk militær blev Odesa alene mandag ramt af syv russiske missilangreb.

- For første gang i årtier er vores handelsflåde lammet. Havnen i Odesa er ikke funktionsdygtig, og det er sandsynligvis ikke sket siden Anden Verdenskrig, siger præsident Zelenskyj ifølge The Guardian, og tilføjer:

- Uden vores landbrugseksport er snesevis af lande i forskellige dele af verden allerede på randen af fødevaremangel. Og ingen længe kan situationen blive direkte faretruende. Dette er en direkte konsekvens af russisk aggression, der kun kan overvindes sammen.

Tvinger fødevarepriserne i vejret

Krigen i Ukraine har allerede ført til stigende fødevarepriser globalt – noget også vi danskere kan mærke, når vi fylder indkøbsposerne.

Ifølge Danmarks Statistik er fødevarepriserne steget 7,7 procent det seneste år. Det dækker over blandt andet prisstigninger på over 15 procent på eksempelvis mælk, okse- og kalvekød samt pastaprodukter.

Branchedirektør for Dansk Industri Fødevarer, Leif Nielsen, vurderer, at tørke og krig kan holde fødevarepriserne oppe i et par år.

- Der er krig i Ukraine, der er et kæmpe landbrugsland. De har ikke været i stand til at eksportere. Dertil kommer, at Ukraine ikke bliver ordentligt tilsået. Dermed vil der være mindre korn og solsikkeolie på markedet næste år, lyder det fra Leif Nielsen.

Ukraine med en befolkning før krigen på 44 millioner producerede i grove tal korn til 110 millioner mennesker. Den produktion er omtrent halveret, siger Leif Nielsen.

Brug for global respons

Ved angrebet på Odesa mandag blev et indkøbscenter ramt af et missil. Mindst én person er dræbt og flere såret.

Angrebet fandt sted, mens EU-præsidenten Charles Michel var på et hemmeligt besøg i Odesa, hvor han holdt møde med Ukraines premierminister, Denys Sjmyhal.

Og her var netop fødevaresikkerhed et vigtigt emne på dagsordenen.

- Denne meget nødvendige mad er strandet på grund af Ruslands krig og blokade mod havne i Sortehavet. Det skaber dramatiske konsekvenser for sårbare lande. Vi har brug for en global respons, siger Michel.

En stor del af det korn, der normalt dyrkes i Ukraine, sendes videre til resten af verden fra Odesa.

Men siden Ruslands invasion af Ukraine 24. februar har russiske skibe blokeret for, at hvede og mange andre varer kan sejles ud via Sortehavet.

Nu lastes kornet i stedet på lastbiler, godsvogne eller pramme og fragtes til Rumænien, hvorfra det sendes videre. Men ikke i samme omfang som før.

Danske forælde kender utvivlsomt til problematikken.

'Ulvetimen' er kommet, og der skal laves aftensmad til hele familien. Børnene keder sig, og det letteste i verden er at give de mindste i familien en skærm i hånden som underholdning.

Men en iPad som 'elektronisk babysitter' til børn er sjældent den bedste løsning.

I Norge har Helsedirektoratet, som er en pendant til Sundhedsstyrelsen herhjemme, netop udarbejdet nye retningslinjer for de yngstes aktivitetsniveau samt, hvor meget de sidder stille – herunder børns skærmforbrug.

Her lyder rådet, at børn under to år slet ikke bør bruge tid foran en skærm i form af blandt andet mobiltelefon, tablet eller computer. Og børn fra to og op til fem år anbefales maksimalt at have én times skærmtid om dagen.

Opfordringen fra de norske myndigheder stemmer overens med anbefalingerne i en rapport fra Verdenssundhedsorganisationen (WHO) fra 2019, men i Danmark findes der ikke de samme retningslinjer om børns skærmforbrug.

Det er som et barn, der opholder sig hele dagen i en slikbutik, men kun må købe 100 gram

Sine Løkke Madsen, folkeskolelærer og mor til tre børn

Det skyldes, at WHO’s anbefalinger hviler på et svagt evidensgrundlag, lyder det i et skriftligt svar til TV 2.

- Vi har i stedet gennemgået litteraturen sammen med en række eksperter på området og efterfølgende formuleret skærmanbefalinger, udtaler enhedschef Niels Sandø.

De nyeste danske anbefalinger stammer fra 2020, og Sundhedsstyrelsen arbejder med en aldersgruppe fra 0 til 15 år.

De konkrete råd til forældrene om børns skærmbrug har øje for balancen mellem skærmbrug og andre aktiviteter i løbet af dagen.

- Vi forholder os således til mere end skærmtid, idet det også handler meget om konteksten, eksempelvis hvornår på dagen og i hvilke situationer, det ikke er en god idé at bruge skærmen, siger Niels Sandø.

Se Sundhedsstyrelsens seks anbefalinger sidst i artiklen.

Kræver pragmatisk tilgang

Sundhedsstyrelsen får opbakning fra Stine Liv Johansen, som lektor ved Center for Børns Litteratur og Medier ved Aarhus Universitet.

Hun mener ikke, at der er belæg for konkrete anbefalinger til skærmtid for danske børn i specifikke aldersgrupper.

- Det er som at sige, at alle børn skal gå i gummistøvler i oktober. Vi har ikke den sundhedsfaglige evidens omkring børns skærmforbrug, da det omfatter mange forskellige ting, forklarer Stine Liv Johansen til TV 2.

Malene Angelo, der er psykolog i Børns Vilkår, stemmer i.

Forskningsmæssigt er der nemlig ikke belæg for at sige, hvor mange timer børn kan tåle at sidde og kigge ind i en skærm, siger hun til TV 2.

Ifølge Stine Liv Johansen er det vigtigt, at forældre anlægger en pragmatisk tilgang og interesserer sig for, hvad børnene bruger deres skærme og medier til.

- Man bør tage snakken med sit barn om deres skærmforbrug og derefter lave regler, som kan løbende kan justeres efter barnets behov og interesser, siger lektoren.

TV 2 har spurgt danske forældre om deres syn på børns skærmforbrug, og om de har opsat regler i hjemmet.

Folkeskolelærer: Brug for klare skærmregler

Sine Løkke Madsen er folkeskolelærer og bor i Hjortshøj uden for Aarhus med sin mand og tre børn på henholdsvis 6, 9 og 11 år.

På matriklen er der regler for børnenes skærmforbrug.

- Det har vi, fordi det virker for os, siger Sine Løkke Madsen

På matriklen nord for Aarhus er der brug for klare regler omkring skærmtid, da de tre børn ikke selv kan styre deres tidsforbrug.

Fristelsen for at kigge på mobilen eller iPad'en er ganske enkelt for stor, lyder det.

- Det er som et barn, der opholder sig hele dagen i en slikbutik, men kun må købe 100 gram.

De tre børn får på skoledage hver især lov til at bruge de elektroniske enheder mellem en halv til maksimalt én time om dagen - og lidt mere tid i weekenden.

Jo ældre børnene er, desto mere får de lov til at kigge i skærmen. Antallet af år giver det maksimale antal timers skærmtid per uge i hjemmet i Hjortshøj.

- Børnene synes, at vi forældre styrer tidsforbruget ret stramt, forklarer Sine Løkke Madsen.

Som folkeskolelærer kan hun dagligt observere, at der er forskel på de børn, der må bruge skærm i ubegrænset mængder i hjemmet og de, som er underlagt regler.

- Børnene er dårligere til at koncentrere sig, og deres humør samt indlæringsevne bliver påvirket negativt af for meget skærmtid, siger Sine Løkke Madsen.

Børnebogsforfatter: Skærmfri tirsdag

Gitte Winter Graugaard er børnebogsforfatter og bor i Humlebæk med sin mand og to teenagepiger på henholdsvis 13 og 15 år.

Hun forklarer, at de har regler for børnenes skærmforbrug i hjemmet.

- Men det er ikke længere så nødvendigt med skærmregler, som da pigerne var mindre, siger Gitte Winter Graugaard.

Forfatteren og hendes mand er efter eget udsagn ikke strikse med reglerne, men det kommer samtidig an på pigernes forbrug på mobilen eller tabletten.

- Hvis de konsumerer 'tomme kalorier' uden læring, så kan vi bede dem om at se en Netflix-serie på engelsk uden danske undertekster, forklarer Gitte Winter Graugaard.

Da døtrene var yngre, kørte familien fra Humlebæk med skærmfrie tirsdage, hvilket til tider medførte lange eftermiddage med mange suk og klagesang fra pigerne.

Men ifølge børnebogsforfatteren var der en mening med galskaben.

For børn skal lære at befinde sig i den kedsomhed, der kan være svær at være i, men som til gengæld giver mere kreativitet i sidste ende.

- Børn skal gennemgå denne proces, for vi gør dem en bjørnetjeneste, hvis de får stukket en iPad i hånden, siger Gitte Winter Graugaard.

Se Sundhedsstyrelsen seks anbefalinger om skærmbrug, som retter sig til forældre med børn i alderen fra 0 til 15 år.