Verdenssundhedsorganisationen (WHO) langer tirsdag ud mod den kinesiske regering og dens hårde coronastrategi.

Ifølge WHO er det nemlig ikke holdbart med en nultolerance over for tilfælde af coronasmitte. Det siger WHO-chef Tedros Adhanom Ghebreyesus.

- Vi mener ikke, at det er en holdbar løsning, når man tænker på, hvordan virusset opfører sig, og hvad vi forventer os i fremtiden.

- Vi har diskuteret det med kinesiske eksperter, og vi har givet udtryk for, at denne tilgang ikke er holdbar. Det er vigtigt, at det bliver ændret, lyder det tirsdag fra generaldirektøren ved en pressebriefing.

Udtaler sig sjældent

Ifølge nyhedsbureauet Reuters har WHO kun sjældent udtalt sig offentligt om enkelte regeringers håndtering af coronapandemien.

Kina har tiltrukket sig opmærksomhed den seneste tid ved at slå særdeles hårdt ned på nye smittetilfælde. Millioner af personer har været sendt i nedlukning på grund af blot få coronasmittede.

I storbyen Shanghai har tiltagene været særligt strenge. Her har beboerne med kun få undtagelser været tvunget til at forblive hjemme.

WHO's krisechef, Mike Ryan, pointerer tirsdag, at man også skal tage højde for menneskerettighederne i forbindelse med en streng coronastrategi.

- Hos WHO har vi altid sagt, at man skal balancere coronatiltag med den indvirkning, de har på samfundet og på økonomien. Og det er ikke altid nogen simpel udregning, siger den irske krisechef.

Markant lavere antal dødsfald

Kina har blot registreret omkring 15.000 coronarelaterede dødsfald under pandemien. Det er derfor naturligt, at landet ønsker at dæmme op for en mulig eksplosion i antallet af smittetilfælde, erkender Mike Ryan.

Målt på dødsfald per indbygger er antallet af coronarelaterede dødsfald i Kina markant lavere end i mange andre store lande.

Eksempelvis har USA registreret over en million coronadødsfald. Brasilien og Indien har registreret henholdsvis over 664.000 og over 524.000.

Priserne på alt lige fra energi til fødevarer skyder lige nu i vejret med raketfart.

Tirsdag offentliggjorde Danmarks Statistik tal for forbrugerpriserne i april, som var 6,7 procent højere end på samme tidspunkt sidste år. Det er den højeste inflation i Danmark siden 1984.

Men går man rundt og håber, at vi nu har set det sidste til prisstigningerne, bliver man slemt skuffet.

Der er begrænsninger på, hvor lang tid vi kan undgå at løfte vores priser

Peder Stedal, administrerende direktør i Elgiganten

Sådan lyder konklusionen i hvert fald fra konsulenthuset Simon-Kucher & Partners på baggrund af en ny undersøgelse blandt mere end 3000 virksomheder i 20 lande – heraf 299 i Norden.

Her svarer kun halvdelen af virksomhederne, at de er begyndt at sende deres stigende omkostninger videre til kunderne. Og samtidig sendes kun cirka en tredjedel af prisstigningerne i gennemsnit videre.

Men, ifølge Nicolai Broby Eckert, som er partner i konsulenthuset, er det kun et spørgsmål om tid, før endnu flere priser begynder at stige.

- Man skal være opmærksom på, at de her prisstigninger vil komme. Virksomhederne kan ikke længere holde tilbage, så hvis de ikke allerede planlægger prisstigninger, kommer det i andet halvår af 2022, siger han til TV 2.

Virksomheder står i et dilemma

Typisk har man en ambition om en inflation på cirka 2 procent, men de seneste år har Danmark ligget lavere.

I normale tider kan virksomheder derfor ofte holde priserne nede over for kunderne ved at skære i egne omkostninger. Men nu står de i et dilemma, fortæller Nicolai Broby Eckert.

- Noget af det, de er rigtig bange for, er, at kunderne forsvinder. For laver man massive prisstigninger, vil kunderne også reagere, siger han.

Hæver virksomhederne modsat ikke priserne, går det ud over deres bundlinjer, investorer og aktiekurser. Og derfor bliver mange, ifølge Nicolai Broby Eckert, snart nødt til at hæve dem.

Nogle kan også forsøge at reducere deres omkostninger ved at gøre deres produkter mindre, tilføjer han.

Vil kunne mærkes på en anden måde

Hos Arbejdernes Landsbank er cheføkonom Jeppe Juul Borre enig i Simon-Kucher & Partners’ analyse.

- Jeg forventer ikke, at inflationen kommer voldsomt højere op. Men den kommer til at være anderledes sammensat, så danskerne kommer til at mærke det på en anden måde i deres forbrug, siger han til TV 2.

Indtil videre er det særligt de skyhøje priser på energi, der har sat inflationen på himmelflugt. Men her forventer Jeppe Juul Borre, at prisstigningerne vil stilne af.

Modsat forudser han, at særligt dagligvarehandlen for alvor kan blive nødt til at hæve priserne i den kommende tid.

Samtidig må man, ifølge cheføkonomen, forvente flere prisstigninger på blandt andet møbler, husholdningsudstyr samt hotelophold og restaurantbesøg.

Men der kan være store forskelle fra virksomhed til virksomhed.

- Er man den eneste cafe i byen, er det altså lettere at hæve prisen, end hvis der ligger fem cafeer inden for en radius af 500 meter, siger cheføkonomen.

Elgiganten forventer højere priser

En af detailvirksomhederne, som endnu ikke har hævet sine priser, er elektronikkæden Elgiganten.

Ifølge administrerende direktør, Peder Stedal, er konkurrencen på markedet for elektronik og hårde hvidevarer nemlig så hård, at det er svært at hæve priserne.

- På den længere bane ser vi ligesom alle mulige andre, at det er blevet dyrere at varme op og tænde lyset. Og det er klart, at sådan nogle omkostninger i sidste ende også rammer os, siger direktøren til TV 2.

Men priserne stiger også hos elektronikbutikkernes egne leverandører. Og derfor er der, ifølge Peder Stedal, grænser for, hvor længe branchen kan blive ved med selv at absorbere priserne.

Over ”en lang periode” forventer han derfor også at måtte bide i det sure æble.

- Der er begrænsninger på, hvor lang tid vi kan undgå at løfte vores priser. Det er en kombination af, at vores egne omkostninger til at holde varehusene åbne stiger, men også at det simpelthen koster mere at producere produkterne, siger Peder Stedal.

Prisstigninger vil dampe af til efteråret

Jeppe Juul Borre forventer, at inflationen topper i løbet af foråret eller først på sommeren og derefter begynder at ”dampe af”.

Men ifølge cheføkonomen er det bestemt ikke usandsynligt, at den kommer helt op på 7 procent i de kommende måneder.

Når vi nærmer os årsskiftet, forudser Arbejdernes Landsbank til gengæld i sin seneste analyse tirsdag, at inflationen vil være faldet til 4,5 procent.

Dermed vil inflationen samlet set for hele året ligge lidt over 5 procent.

- Men det er ikke ensbetydende med, at priserne kommer til at falde. Det betyder bare, at de stiger langsommere, end de gør nu, understreger Jeppe Juul Borre.

Aktivister fra dele af klimabevægelsen har haft travlt den seneste tid, og tirsdag blev ingen undtagelse.

Omkring middagstid lød det fra Københavns Politi til TV 2, at Vesterbrogade ved Tivoli i København var spærret, fordi omkring 20 demonstranter havde barrikaderet sig i et lyskryds foran forlystelsesparken og lænket sig selv fast til diverse stolper.

Politiet ville ikke komme nærmere ind på, hvad demonstranternes budskab var, men billeder viser nu, at det var Animal Rebellion, der igen var på spil. Præcis som flere gange de seneste dage.

Ifølge Berlingske var der i alt omkring 100 demonstranter i området ved Tivoli, mens også 4 demonstranter var trængt ind på Axelborg, som er interesseorganisationen Landbrug og Fødevarers hovedsæde, der ligger over for Tivoli.

Fra organisationens balkon stod de fire med knyttede næver og råbte ned til demonstranterne under dem, skriver Berlingske.

Foran dem hang et stort, gult banner med teksten "Animalsk landbrug = klimakollaps".

Københavns Politi sagde tirsdag ved middagstid til TV 2, at de havde givet demonstranterne påbud om at flytte sig, fordi de forstyrrede trafikken. Dog uden at det havde affødt en reaktion.

Ifølge Berlingske måtte politiet også opgive at flytte en kvinde, fordi hun havde limet sine hænder fast til asfalten. Video viser også, hvordan nogle af demonstranterne havde lænket egne hænder fast til en barnelift og et jernrør, som politiet måtte skære dem fri fra.

Trængte ind på landingsbane

Fredag i sidste uge lød det fra aktivister, at de fra den dag og en uge frem ville lave oprør for klimaet flere steder i København.

Det har blandt andet medført, at klimabevægelsen mandag var til stede i Kastrup Lufthavn, hvor de havde medbragt skilte med budskaberne "Grønne fly findes ikke" og "Stop udvidelsen af lufthavnen".

Til TV 2 Lorry fortalte Extinction Rebellion, at to aktivister derudover var gået ind bag hegnet til en landingsbane. Men de to nåede ikke langt, inden de blev stoppet, ifølge presserådgiver i Københavns Lufthavne, Rasmus Baad.

- I området ved Englandsvej i den sydlige ende var der to personer, der havde klippet hul i hegnet ind til landingsbanen, men de nåede kun 40-50 meter, og så blev de stoppet, sagde han til TV 2 Lorry.

Han fortalte videre, at aktionen i lufthavnen varede ti minutter til et kvarter, inden aktivisterne blev bedt om at forlade lufthavnen igen.

- Det gjorde de så. Nogle med hjælp fra politiet, fordi de gerne ville bæres ud, lød det.

Derudover afholdt aktivisterne fredag en demonstration, hvor de blokerede broer rundt om Christiansborg Slotsplads.

I april var priserne 6,7 procent højere, end de var på samme tidspunkt sidste år.

Så høj inflation har vi ikke set i Danmark siden 1984. Der er samtidig tale om en betydelig stigning sammenlignet med marts, hvor inflationen var 5,4 procent.

Det viser nye tal fra Danmarks Statistik.

Det er noget, der er med til at gøre danskerne fattigere

Louise Aggerstrøm, chefanalytiker og privatøkonom, Danske Bank El, fødevarer, brændstof og gas i fokus

Overordnet set arbejder Danmarks Statistik med to kategorier, når de undersøger inflationen: varer og tjenester.

Det er særligt kategorien "varer", der driver inflationen. Den dækker groft sagt over fysiske varer, man kan røre ved eller forbruge, og kunne eksempelvis være et fjernsyn. Gas, el og fødevarer tæller også med her.

I denne kategori er priserne steget med 10,3 procent det seneste år.

For den anden kategori – tjenester, som består af alt andet – er priserne vokset med 2,9 procent.

- Vi har ikke haft noget tilsvarende i min levetid

Typisk har man en ambition om en inflation på cirka 2 procent, men de seneste år har Danmark ligget lavere.

Derfor er der ifølge Danske Banks chefanalytiker og privatøkonom Louise Aggerstrøm også tale om en opsigtsvækkende udvikling:

- Det er ret voldsomt. Vi har ikke set noget tilsvarende i min levetid, siger Louise Aggerstrøm til TV 2.

Fordi inflationen de seneste år har været så lav, har danskerne igennem en årrække oplevet en såkaldt fremgang i reallønnen. Det vil sige, at lønningerne er steget hurtigere end priserne, og danskerne derfor har kunnet købe mere.

Men sådan er det ikke længere, påpeger chefanalytikeren:

- For de fleste vil de her prisstigninger langt overstige, hvor meget mere de kan få i løn på deres arbejde. Så det er altså noget, der er med til at gøre danskerne fattigere lige for tiden.

Ordet “iværksætteri” bliver ofte associeret med jakkesæt, budgetter og markedsanalyser.

Men vejen fra idé til succes kan også se helt anderledes ud.

Det er 22-årige Rasmus Erichsen et bevis på.

Han var bare 17 år, da han oprettede en Facebook-gruppe, der gav de lokale i hans hjemby mulighed for at dele ud af den mad, de ikke selv fik spist derhjemme.

- Jeg opdagede, at der var en kæmpe interesse – og også et behov, siger Rasmus Erichsen til TV 2.

I dag står han i spidsen for 800 frivillige i organisationen Stop Spild Lokalt, som dagligt uddeler 30 ton mad. Mad, der ellers ville være blevet smidt ud af supermarkeder, kantiner og producenter.

Tirsdag medvirker han i 'Min idé – vores mission', hvor han konkurrerer mod andre iværksættere, der finder nye veje til at nedbringe Danmarks klimabelastning.

Og hans historie rummer inspiration til andre, der måske er tilbageholdende med at handle på deres ideer for klimaet.

Blev inspireret af Facebook-opslag

Produktet af Rasmus Erichsens arbejde kan i dag findes i 20 byer i form af såkaldte madoaser.

Her er det muligt at møde op på udvalgte dage og helt gratis tage en pose mad med hjem. Hvad der er i posen, kommer an på, hvad de lokale supermarkeder har haft i overskud. Eksempelvis fordi de har bestilt for meget hjem eller varerne nærmer sig udløbsdatoen.

Rasmus Erichsen har på trods af sin unge alder den ledende rolle i organisationen bag og har flere store planer for fremtiden.

Det var dog langt fra sådan, han forestillede sig fremtiden, da det hele startede i 2016.

- Dengang var jeg en glad amatør med klimaet som drivkraft. Jeg havde ingen forventninger om, hvad min idé skulle blive til, siger han.

Ideen opstod, da han tilfældigt så et ældre, lokalt ægtepars opslag på Facebook. De havde lidt mad tilovers. Ville nogen i nærheden have det, inden det blev dårligt? skrev de.

Ét klik fra idé til handling

Den dengang 17-årige handelsskoleelev fra Korsør havde selv oplevet madspild som et problem derhjemme.

Ægteparrets Facebook-opslag fik ham til at tænke: Hvor ville det være smart, hvis der fandtes et sted, hvor givere og aftagere af rester kunne finde hinanden.

Et par klik senere havde han oprettet netop det: Facebook-gruppen Stop Spild Lokalt.

Herfra tog det fart.

Den første aften alene kom 500 medlemmer til. Og en måned senere havde ideen spredt sig til 40 andre byer, hvor 10.000 medlemmer havde tilmeldt sig lokalgrupperne.

- Det var helt vildt, og det sagde mig, at jeg havde ramt noget, der gav mening for folk, siger Rasmus Erichsen.

Dels så han, at var stor efterspørgsel på den gratis mad fra økonomisk trængte familier.

Men han kunne også mærke, at projektet motiverede. Den gnist, han havde tændt, fik andre ildsjæle på banen, og flere bød sig til for at hjælpe med at administrere grupperne.

Stop Spild Lokalt var en overskuelig måde at hjælpe lokalt og samtidig gøre en forskel for klimaet. For madspild er ikke en lille synder i klimaregnskabet.

Madspil står for stor klimabelastning

I Danmark går der hvert år 814.000 ton mad til spilde. Det svarer til cirka 140 kilo per dansker.

Det har vidtrækkende konsekvenser, fordi der bruges energi på både at producere og nedbryde madaffaldet. Ifølge FN står madspild for 8-10 procent af verdens samlede CO2-udledning.

Cirka en tredjedel af maden kommer fra de private hjem, som Rasmus Erichsen fokuserede på i starten.

- Men jeg opdagede hurtigt, at problemet ikke kun handler om den halve pakke rugbrød, man smider ud derhjemme, siger han.

Hele vores madkultur genererer affald. Det blev klart for ham, efterhånden som ambitionerne med Stop Spild Lokalt voksede.

Gør op med kulturen

I supermarkederne har mange kunder eksempelvis en forventning om, at varerne er helt perfekte. Derfor ender rigtig meget mad i affaldscontainerne, selvom det sagtens kan spises.

Meget mad bliver også kasseret, allerede inden det når forbrugerne, forklarer Rasmus Erichsen.

- For nylig fik vi doneret 40 paller med knækbrød fra en producent, fordi der var trykt noget forkert på pakken.

Målet for Stop Spild Lokalt er, at maden bliver spist på trods af de kosmetiske fejl.

Cirka en måned efter oprettelsen af Facebook-gruppen i 2016 troppede Rasmus Erichsen derfor op i den lokale Netto og lavede sin første aftale om at aftage deres kasserede mad og dele den ud. Siden er de fleste landsdækkende supermarkedskæder kommet med i ordningen.

Et frivilligt fuldtidsjob

Selvom Stop Spild Lokalt efter det første år svarede til et fuldtidsjob for Rasmus Erichsen, arbejdede han på forskellige restauranter ved siden af for at tjene penge.

Det var dog ikke noget, der fik ham til at miste viljen.

- Jeg tror altid, jeg har vidst, at den klassiske karrierevej, hvor man læser i mange år, ikke var for mig. Jeg ville starte noget selv, og jeg troede på, at Stop Spild Lokalt havde potentialet til at udvikle sig og vokse, siger han.

Det er han blevet bekræftet i, hver gang han har nået en milepæl.

Hver gang en ny madoase er kommet til. Hver gang en ny virksomhed tilslutter sig og donerer sit overskudsmad. Og især i 2020, da Tuborgfondet med en donation på 750.000 kroner gjorde det muligt at gøre Stop Spild Lokalt "professionelt" og få det til at vokse endnu mere.

Snart kommer flere madoaser til

I dag er der 170.000 medlemmer på tværs af de 120 Facebook-grupper, der sammen bekæmper madspild.

- Det er et stort fællesskab. Både på Facebook og ved uddelingsstederne. Ved madoaserne har jeg tit oplevet, at folk har stået med tårer i øjnene og fortalt, hvordan det hjælper dem i hverdagen, at de kan få den her mad. Mange af de frivillige er også folk, som står uden for arbejdsmarkedet og selv har stået i køen på et tidspunkt, siger Rasmus Erichsen.

Pengene har accelereret udviklingen, så 11 nye madoaser er på vej udover de nuværende 20.

I dag er det kun sjældent, at Rasmus Erichsen personligt er med til at dele mad ud. Han elskede det, men nu bruger han sin tid på at tænke stort og have visioner for Stop Spild Lokalt.

- Vi er blevet en professionel organisation med en bestyrelse, Smiley-ordninger og kontrol fra Fødevarestyrelsen ligesom alle andre, der har med mad at gøre, siger han.

I år har han desuden for første gang kunnet få løn for sin indsats.

Vil ændre madkulturen

Spørger man Rasmus Erichsen, om han vil tituleres som “iværksætter”, så er svaret dog nej.

- Jeg vil altid sige “vi” om Stop Spild Lokalt, for uden alle de frivillige fungerer det ikke. Hvis jeg skal kaldes noget, så er det stifter, siger han.

For ham er det vigtigere, at hans historie kan vise, at en indsats for klimaet ikke behøver at være en stor, forkromet plan eller virksomhed. Det kræver bare en god idé. En idé, der kan komme fra alle – selv en 17-årig.

- Jeg tror på, at vi alle kan gøre lidt og dermed ændre meget. Det er en god ting at handle på sine bekymringer, siger han.

Vinder han hovedpræmien i 'Min idé – vores mission' på 500.000 kroner, vil det give Stop Spild Lokalt endnu et afgørende skub.

Målene er “kæmpestore”, som Rasmus Erichsen udtrykker det, for om fem år vil han have, at der skal være 100 madoaser i Danmark.

Et endnu større mål er, at han vil ændre danskernes madkultur.

- Hvis man skal bruge en liter mælk inden for de næste to dage, så vil mange lede efter en, der kan holde sig en uge mere. Eller hvis man har 10 til selskab, så laver man mad til 15. Det er vi også nødt til at ændre, hvis vi skal nedbringe madspild, siger Rasmus Erichsen.

Se 'Min idé – vores mission' tirsdag klokken 20.40 på TV 2 eller allerede nu på TV 2 PLAY.

De norske sundhedsmyndigheder mener, at børn under to år bør holdes helt væk fra skærmen på blandt andet mobiltelefon, Ipad og computer.

Og børn op til fem år bør maksimalt have én times skærmtid om dagen.

Mandag kom Helsedirektoratet, som svarer til Sundhedsstyrelsen i Danmark, med nye anbefalinger for fysisk aktivitet og siddestilling.

Rådene er baseret på verdenssundhedsorganisationen WHO's anbefalinger, som udkom i 2019 og 2020. Nu har de norske myndigheder tilpasset dem norsk kontekst.

- Det er et vigtigt punkt for os, at skærmen ikke bør bruges som barnepige, fordi det at sætte barnet foran en skærm, så de passiveres over længere tid, ikke er gunstigt, siger Bjørn Guldvog, direktør for Helsedirektoratet, som svarer til Sundhedsstyrelsen herhjemme.

Stort ansvar for institutioner

Han understreger, at en smule skærmtid ikke er skadeligt for børn. Men Helsedirektoratet peger dog klart på, at børn generelt skal have så lidt skærmtid som muligt.

Mange små børn tilbringer mange af døgnets vågne timer i institution. Derfor vil meget af ansvaret for at leve op til anbefalingerne ligge hos de norske pædagoger.

- Det er vores indtryk, at børnehaverne er gode til at aktivere børnene gennem leg og fysisk udfoldelse. Dermed opfylder de mindste børn i mange tilfælde allerede rådene, siger Børn Guldvog.

For børn i alderen 6 til 17 år lyder rådet, at de mindst skal have én times motion dagligt.

Michael Monberg, der er tidligere leder og stifter af Veganerpartiet, er på Alternativets landsmøde i Odense blevet udnævnt til dyrerettighedsordfører.

Det skriver partiet i en pressemeddelelse.

- Alternativet vil have dyrene ud af burene, ændre landbruget radikalt og skabe reel dyrevelfærd, og det er politik jeg 100 procent kan tilslutte mig, siger Michael Monberg.

Medstifter af Veganerpartiet

Monberg var med til at stifte Veganerpartiet sammen med Henrik Vindfeldt i 2018, men han har for nylig meldt sin ind i Alternativet.

- Jeg føler mig hjemme i partiet, og Alternativet skal have ros for at modtage nye partikolleger så varmt og hjerteligt, som det jeg har oplevet. Bliv ved med det, og Alternativet vil vokse sikkert og støt, siger Monberg.

Alternativet fremhæver i pressemeddelelsen, at både Michael Monberg og politisk leder Franciska Rosenkilde er enige om, at vejen frem for Veganerpartiet og Alternativet er samarbejde.

I løbet af de seneste måneder har en række tidligere kandidater fra Veganerpartiet også valgt at blive en del af Alternativet. Det drejer sig blandt andet om Simon Jensen, Anna Astrid Høy-Nielsen og Wickie Holm.

Præget af intern uro

Veganerpartiet har, siden det blev opstillingsberettiget til Folketinget i september 2020, været præget af intern uro.

Dagen efter at partiet officielt blev opstillingsberettiget, trak Monberg sig som forperson, mens Henrik Vindfeldt blev partileder.

Men i 2021 trak Vindfeldt sig så som partileder af personlige årsager. Og herefter blev ledelsen af partiet delt ud på flere poster. Michael Monberg blev valgt som politisk ordfører.

I januar i år blev Henrik Vindfeldt ekskluderet fra partiet. Han skrev selv på Facebook, at det skete, fordi han selv havde peget på krænkende adfærd hos et andet medlem af ledelsen.

Michael Monberg havde talt for, at Vindfeldt skulle ekskluderes, fordi han var svær at samarbejde med og havde lagt sig ud med ledelsen, lød det.

På et ekstraordinært landsmøde i begyndelsen af februar måtte Michael Monberg dog selv forlade ledelsen. Det skete, fordi et flertal stemte for at vælte landsledelsen og i stedet byde Vindfeldt inden for i varmen igen.

Selv om det kan koste livet, så bliver kun hver fjerde af landets akutte kirurgiske patienter opereret inden for de lægeligt anbefalede seks timer.

Imens kan deres risiko for at dø eller få komplikationer stige time for time. Det viser tal fra Regionernes Kliniske kvalitetsudviklingsprogram (RKKP).

75 procent af de patienter, som har akut behov for operation, venter længere end de anbefalede seks timer.

Flere får stomi

Den typiske patient har enten tarmslyng, mavesår, hul på mave-tarmsystemet eller blødninger i bughulen.

- Studier viser, at ventetid på akutte operationer ud over højere dødelighed og komplikationer også medfører, at flere patienter får stomi, siger Peter Svenningsen, formand for Akut Kirurgi Databasen i RKKP og ledende overlæge på Nordsjællands Hospital.

Stomi er kunstig tarmåbning på maven, hvor man tømmer sin afføring ud i en pose.

Overlevelsen falder for hver time

Et dansk studie fra Rigshospitalet baseret på 2668 patienter opereret for hul i mavesækken viste, at overlevelsen faldt med 2,4 procent for hver times forsinkelse.

Det betyder over 50 procent øget risiko for at dø, hvis operationen forsinkes et døgn.

- En cancerpatient dør sjældent af at vente et døgn, men det gør disse patienter, siger Peter Svenningsen.

I øjeblikket er der langt til målet om, at 80 procent af de akutte kirurgiske patienter skal opereres inden seks timer efter ankomsten til hospitalet.

Forklaringen er ifølge Peter Svenningsen, at der kræves en stribe koordinerede og hurtige tværfaglige indsatser.

Kræver skarp fokus

Til gengæld viser erfaringerne fra hans egen arbejdsplads på Nordsjællands Hospital, at det ikke kræver en masse ekstra ressourcer - men skarpt fokus.

Her blev kun 13 procent af patienterne fra 1. september 2020 til 31. august 2021 opereret inden for seks timer. Men en intensiv indsats har gjort en markant forskel.

I den bedste periode blev næsten 90 procent af de akutte patienter opereret inden for seks timer.

- Vi kan mangle personale. Men når vi har fuld fokus på problemet, så lykkes vi med at give markant flere patienter den hurtige behandling, siger Peter Svenningsen.

Årligt har omkrig 3500 patienter behov for akut operation.