Flere eksperter over hele verden kritiserer nu, at adenovirus af både de britiske og amerikanske sundhedsmyndigheder bliver udnævnt som årsag til, at et stigende antal børn bliver ramt af ukendt leverbetændelse og -svigt.

Seks børn i Danmark er ramt af den akutte leverbetændelse.

Dette var ikke på min bingoplade for pandemien

Deepti Gurdasani, britisk ekspert

For adenovirus er nemlig lige nu bredt i omløb og fører meget sjældent til leverbetændelse hos ellers raske børn, lyder nogle af argumenterne.

Samtidig er virussen ifølge mange ikke blevet påvist i leverbiopsier hos de ramte børn.

Eller som den britiske ekspert i klinisk epidemiolog og statistik doktor Deepti Gurdasani skriver på Twitter:

- Dette var ikke på min bingoplade for pandemien. En virusundertype, som aldrig har været kendt for at forårsage voldsom hepatitis, især ikke hos raske børn, bliver draget ind hos børn, som er negativ for dette ved leverbiopsi, men som bliver behandlet for det. Hvordan er det sket?

Der er en teoretisk mulighed, men...

Spørger man en dansk ekspert, er der en teoretisk mulighed for, at adenovirus kan være årsagen, men at virussen i den virkelige verden meget sjældent har forårsaget leverbetændelse hos ellers raske børn.

- Og det er mærkeligt, at man ikke har fundet virus i leveren. Det sætter et stort spørgsmålstegn, siger Allan Randrup Thomsen, professor i eksperimentel virologi ved Københavns Universitet.

Kritikken fra eksperterne går også på, at myndighederne i USA, ifølge Centers for Disease Control and Prevention (CDC) selv, har gennemgået kliniske optegnelser "for at identificere patienter med hepatitis og en adenovirusinfektion".

- Vent, undskyld, hvad? De kiggede specifikt efter hepatitissager med en positiv adenovirus-test. De inkluderede ikke alle de seneste og alvorlige hepatitissager, skriver den canadiske læge Lisa Iannattone, der dog ikke er virolog eller epidemiolog, men dermatolog og onkolog.

- Alle, der udfordrer narrativet om adenovirus, bliver udskældt

De mulige årsager til de nu knap 300 mulige tilfælde i 20 lande har skabt en voldsom debat på de sociale medier blandt eksperter.

Således kritiserer andre eksperter blandt andet Deepti Gurdasani for at se "covid alle steder", fordi det ifølge hende er åbenlyst, at covid-19 spiller en rolle.

Selv skriver hun på Twitter, at alle, der udfordrer narrativet om adenovirus som hovedårsag, bliver udskældt på de sociale medier.

Hendes pointer bliver på Twitter bakket op af den amerikanske leverspecialist Farid Jalali, der i en lang tråd på Twitter skriver, hvorfor adenovirus ikke kan være årsagen til leverbetændelsen hos børn.

Blandt hans pointer er eksempelvis, at en infektion med adenovirus er meget almindelig hos børn, og at den er kendt for at kunne blive påvist i både hals- og afføringsprøver i op til måneder og år efter en infektion hos børn.

Også han bliver kritiseret for at misinformere.

Fund af adenovirus kan være tilfældigt, siger tysk professor

Isabella Eckerle, der er tysk virolog, professor og direktør for Center for Emerging Viral Diseases ved universitet og universitetshospitalet i Geneve, skriver på Twitter, at det, at en kendt adenovirus pludseligt har en ny patogen (andre symptomer, red.), er præcis lige så sandsynligt eller usandsynligt som en ubekendt komplikation efter covid-19.

- Hvem kan på dette stadie udelukke, at vi ikke kommer til at se en uventet komplikation hos børn, selv efter et mildt tilfælde af covid-19? Jeg siger det bare i tilfælde af, at noget uventet pludseligt dukker op hos børn, som måske eller måske ikke er relateret til covid-19, men kan vi udelukke det endnu?

Hun fremhæver samtidig, at fund af adenovirus i tilfældene med leverbetændelse kan være tilfældigt, da den cirkulerer bredt. Dog udelukker hun vacciner mod coronavirus, da mange af børnene har en alder, hvor de ikke har været tilbudt en vaccine.

Andre eksperter nævner desuden MIS-C, der er en sjælden komplikation efter coronasmitte hos børn, og senfølger efter coronavirus, som en årsag. Det skyldes, at det fra Israel lyder, at børnene i dette lands tilfælde var smittet med coronavirus omkring tre og en halv måned før, de blev ramt af leverbetændelse.

Den tror Allan Randrup Thomsen dog ikke umiddelbart på.

- Så vil jeg mene, at vi havde set symptomerne på et tidligere tidspunkt. Leverbetændelse er jo heller ikke udtalt ved covid-19 – heller ikke svær covid-19, siger han.

Ingen ved endnu, hvad årsagen er

Overlæge i Statens Serum Institut (SSI) Anders Koch oplyser fredag til TV 2, at adenovirus ikke er blevet fundet i de seks mulige danske tilfælde, ligesom ikke alle børnene har haft kendt smitte med coronavirus.

Samtidig er der i Danmark – i modsætning til i Storbritannien – ikke en højere forekomst af smitte med adenovirus.

- Vi ved reelt set ikke, hvad det er. Det er leverbetændelse af en årsag, som vi ikke kender endnu. Det kan være noget helt andet i Storbritannien, end det er i Danmark, forklarer han.

Og netop af den grund er det for tidligt at udelukke mulige årsager, siger Jens Bukh, der er professor i virologi og overlæge ved Hvidovre Hospital og Københavns Universitet, til TV 2.

- Det kan være noget helt nyt – det er sket tidligere, men det er ikke sikkert, at det er tilfældet her. Det mest sandsynlige er, at det er noget, vi allerede kender i forvejen.

Også Verdenssundhedsorganisationen (WHO) oplyste for to dage siden, at mens adenovirus er en hypotese, så kigger eksperter også på andre årsager, da adenovirus ikke kan forklare "sværhedsgraden af det kliniske billede".

WHO nævner andre muligheder som øget modtagelighed på grund coronarestriktioner, muligheden for en ny adenovirus og en infektion med covid-19.

For første gang under coronaepidemien nedjusteres risikoniveau til 1 i hele Danmark. Det er det laveste niveau til dato.

Det skriver sundhedsminister Magnus Heunicke (S) på Facebook.

Forklaringen er blandt andet, at sæsonen er med os, skriver han.

- For første gang under coronaepidemien nedjusteres risikoniveauet til 1 i hele Danmark.

- Det skyldes, at smitten falder, covid-19-relaterede indlæggelser falder, og vi har sæsonen med os, skriver ministeren.

Lavest mulige

Risikoniveauet bliver fastsat ud fra, hvordan epidemien udvikler sig i Danmark. Det er undervejs blevet reguleret af Epidemikommissionen.

Når risikoniveauet er på 1, er det det laveste niveau, der er muligt.

Det betyder ifølge myndighederne, at der er "potentiale for meget lav sygdomsbyrde i den kommende periode".

Det højest mulige risikoniveau er 5.

Markant testnedgang

Tal fra Statens Serum Institut (SSI) har da også den seneste tid vist, at smitten med coronavirus har været faldende.

Blandt andet blev der 25. april for første gang i et halvt år konstateret under 1000 nye coronasmittede på et døgn.

Det hang dog også sammen med, at der er blevet skruet markant ned for antallet af test for corona.

Når Epidemikommissionen fastsætter risikoniveauet sker det på baggrund af risikovurderinger fra sundhedsmyndighederne.

Niveauet viser, med hvilken alvor myndighederne ser på situationen.

Vil fortsætte

Vurderingen kigger ofte en uge eller to bagud.

I den seneste risikovurdering, der er dateret til 5. maj, fremhæves det, at incidensen - antallet af smittede i forhold til indbyggere - er faldende i alle aldersgrupper.

Derudover faldt antallet af indlæggelser af personer, som er konstateret smittede med corona, med 20 procent i uge 17. Faldet kunne ses i alle aldersgrupper.

Og det er forventningen, at det vil fortsætte, lyder det.

- Det er fortsat forventningen, at smitten med coronavirus vil falde yderligere over de kommende uger, og at antallet af indlæggelser og dødsfald dermed også forventes at falde, fremgår det af risikovurderingen.

- Parallelt forventes en fortsat aftagende influenzasæson, står der videre.

Danmark har undervejs også været på det højeste risikoniveau. Senest var i vinter, hvor store dele af befolkningen på kort tid blev smittet med coronavarianten omikron.

Med 80 millioner kroner afsat, gør Lægemiddelstyrelsen klar til at indgå en aftale med én it-leverandør om udvikling og vedligehold af styrelsens forretningsapplikationer.

Det er kun toppen af isbjerget, at Danmark har destrueret mere end en million coronavacciner, fordi de har overskredet deres holdbarhedsdato.

For køleskabene hos Statens Serum Institut (SSI) bugner, viser en opgørelse, som SSI har lavet for TV 2.

Lige nu har Danmark mere end otte millioner coronavacciner på lager, og knap fem millioner af doserne har udløbsdato i sommermånederne.

Derfor er der ifølge SSI "en risiko for yderligere kassationer" oven i den million doser, der allerede er blevet smidt ud. Jes Søgaard, der er professor i sundhedsøkonomi på Syddansk Universitet (SDU), vurderer risikoen til at ligge på så godt som 100 procent.

- Det eneste scenarie, jeg ser for mig, er, at man er nødt til at destruere dem, siger han.

Samme skæbne forudser Flemming Konradsen, der er professor i global sundhed på Københavns Universitet og Videnskabelig direktør of Global Sundhed ved Novo Nordisk Fonden.

- Vi får jo ikke selv brug for dem, før de udløber, og jeg kan ikke forestille mig, at nogen i øjeblikket vil sige ja til det, vi tilbyder, siger han.

Knap en milliard kroners spild

Hverken Sundhedsministeriet eller SSI vil oplyse, hvad Danmark har betalt for vaccinerne.

Men SSI skriver, at "man kan prøve at Google det". Gør man det, viser EU's kontrakter, at vaccinerne er indkøbt til priser mellem 20 kroner og 135 kroner per dosis. De dyreste er Modernas og Pfizers, mens de billigste er fra AstraZeneca.

Selvom det er uvist, præcis hvad det nuværende danske lager har kostet, risikerer Danmark ud fra de europæiske og amerikanske vaccinepriser at smide vacciner for op mod 900 millioner kroner ud hen over sommeren.

Millionerne er "meget ærgerlige penge", mener Jes Søgaard. Alligevel vil han ikke kalde det for direkte spildte penge.

- Jeg synes ikke, at vi kunne have gjort så meget andet dengang, vi underskrev aftalerne, fordi der var så mange ubekendte, siger han.

Der var både rift om doserne og mange usikkerheder om coronavirussen og vaccinerne mod den, da vaccinekontrakterne i EU faldt på plads. Men siden er produktionen af vacciner vokset og stabiliseret, samtidig med at vores vaccinationsprogram er stagneret.

Set i det lys er de bugnende vaccinelagre en konsekvens af en måske nok egoistisk, men succesfuld strategi, mener Jan Pravsgaard Christensen, der er professor i immunologi på Københavns Universitet.

- Det er den pris, Danmark har betalt for at have forsyningssikkerhed og for den strategi, vi lagde i begyndelsen, som groft sagt var et spørgsmål om at rage til sig, siger han.

Den bedste distributør og det værste scenarie

Ifølge SSI har Danmark ellers forsøgt at afsætte vaccinerne: "der er rakt ud til over 70 lande,", lyder det blandt andet fra instituttet. Udenrigsministeriet, der står for kontakten til vaccinesamarbejdet COVAX, oplyser også til TV 2, at man har været i "løbende dialog med COVAX."

Den sidste tid har efterspørgslen på vacciner dog været mindre end udbuddet, og derfor er det ikke lykkedes Danmark at få vaccinerne videre.

Men den forklaring rejser nye spørgsmål, mener Flemming Konradsen.

- Det er i mine øjne ikke en fyldestgørende analyse, for det store spørgsmål er jo, hvorfor efterspørgslen er så lav, siger han.

Så hvorfor er efterspørgslen så lav?

- Det er sandsynligvis forskelligt fra land til land: Det kan være, at vaccinerne er for dyre, at infrastrukturen og oplysningen er for dårlig, eller at man prioriterer at bruge ressourcerne andre steder i sundhedsvæsnet, siger Flemming Konradsen.

Oven i det vil COVAX kun levere direkte fra den enkelte producent til modtagerlandet for at sikre logistik og sikkerhed. Så når først vaccinerne runder det danske lager, er chancerne for at få dem videre markant ringere, fordi Danmark selv skal lave håndholdte, bilaterale aftaler med enkelte lande.

Det er en af grundene til, at Flemming Konradsen ser COVAX som den bedste måde at videredistribuere vaccinerne. "Det værste, man kan gøre", kalder han til gengæld de scenarier, hvor vaccinerne bliver sendt afsted med for kort holdbarhed, fordi det så er stort set umuligt og dyrere at administrere for modtagerlandene.

- Pointen er, at vi skal få vaccinerne til at blive vaccinationer, for det hjælper jo ikke at sende doserne rundt mellem lagre, hvis de ikke kommer ud derfra, siger Flemming Konradsen.

Vi bør udjævne vaccineskævheden, mener eksperter

Udsigten til de mange destruerede vacciner skurrer i øjnene, mener Jes Søgaard. Særligt fordi den danske ophobning af vacciner ikke er enestående. Tværtimod kæmper mange vestlige lande, blandt andet USA, Frankrig og Canada med at videredistribuere de vacciner, som løbende bliver leveret.

- Nu er det jo skørt, at vi og andre dele af Vesten har en overflod af vacciner, mens store dele af verdens befolkning endnu er uvaccinerede, siger han.

For at få vaccinerne mere lige fordelt på verdenskortet, mener Flemming Konradsen, at Danmark bør afskrive nogle af de vaccineoptioner, vi ikke kan nå at få brugt, så COVAX selv kan fordele dem. Han tror også, at lagre for eksempel på det afrikanske kontinent kan sikre, at vaccineudrulningen glider lettere.

Han peger på, at de i høj grad ikkevaccinerede befolkninger i lavindkomstlande udgør en risiko for alle, fordi der hyppigere vil opstå mutationer der.

- Vi skal planlægge efter en forsyningskæde, der ikke kommer for sent. For hvis der er noget, vi har lært de sidste to år, er det, at verden er meget lille, når det kommer til de her sygdomme, siger han.

Jan Pravsgaard Christensen opfordrer til, at de danske myndigheder får et nogenlunde overblik over behovet for vacciner hen over de koldere måneder, så snart det er muligt.

- Vi bør helt bestemt rykke tidligere på det her, så vi ikke også skal kassere kæmpe mængder hen over efteråret, siger han.

Ti millioner doser på vej

Strømmen af vacciner fortsætter nemlig resten af året: SSI oplyser til TV 2, at der i løbet af 2022 er planlagt yderligere leverancer af næsten ti millioner doser: 6,5 millioner Pfizer-doser, 3 millioner Moderna-vacciner og 700.000 vacciner fra Novavax. Sidstnævnte er en vaccine, som ingen danskere har fået, fordi den ikke indgår i vaccinationsprogrammet.

Til efteråret regner Sundhedsstyrelsen med, at en del danskere igen kan rulle ærmet op og få et boosterstik, og derfor peger eksperterne på, at lagrene ikke bør være tomme til den tid. Men ti millioner doser er i overkanten, mener Flemming Konradsen, mens Jes Søgaard konstaterer, at de knap ti millioner doser "sandsynligvis er endnu en milliard kroner".

- Man skal kun modtage det, man har behov for, gerne med en lille margen. Men det der er en stor margen, siger Flemming Konradsen.

SSI understreger dog, at den kommende leveringsplan er et øjebliksbillede, der kan ændre sig. Faktisk er det håbet, at den gør det, fordi "der arbejdes på at udskyde og/eller donere doser", lyder det fra styrelsen.

Længere tids forhandlinger i EU

Danmark har forpligtet sig til vaccinerne gennem store EU-kontrakter, som en styregruppe med dansk deltagelse ifølge Sundhedsministeriet "gennem længere tid" har forhandlet med "flere producenter" om at "tilpasse til det reelle behov." Men det er en indviklet øvelse, lyder det.

- Der er i praksis tale om lange og komplicerede forhandlinger, oplyser Sundhedsministeriet til TV 2.

Ministeriet peger blandt andet på juridisk komplekse kontrakter, hensyn til de forskellige EU-landes behov og mulighederne for at få vacciner – også variantopdaterede versioner – på længere sigt.

- Samtidig har producenterne i vidt omfang holdt fast i de allerede aftalte kontrakter, skriver ministeriet.

Derfor er der fortsat fokus på at få vaccinerne afsat til andre lande. Noget, som Udenrigsministeriet skriver, at Danmark "fortsat vil forsøge", men "at det som sagt er svært".

- Det forventes ikke, at situationen ændrer sig meget i de kommende måneder, lyder det fra Udenrigsministeriet til TV 2.

- Den er ikke specielt rar, den tanke. For hvor kunne jeg dog bruge et ben, bare ét.

Berit Olesen sidder i sin have. Under sig har hun den kørestol, hun har været afhængig af, siden hun i foråret 2021 mistede begge ben.

Ikke som følge af en ulykke, men fordi det på hospitalet blev vurderet, at de skulle amputeres.

Men nu har tvivlen for alvor meldt sig. For nylig meldte Region Midtjylland nemlig ud, at det ikke kan afvises, at nogle patienter kunne have undgået amputeringer.

Det vides ikke, om Berit Olesen er en af de patienter, men tanken rumsterer.

- Jeg bliver da noget chokeret og tænker, om jeg er en af dem, der er blevet fejlopereret. For jeg kunne faktisk godt bruge et ben eller to, siger Berit Olesen til TV2 ØSTJYLLAND.

Jeg var ved at blive vanvittig – og jeg mener vanvittig – af smerte

Berit Olesen, benamputeret

Ifølge Region Midtjylland består fejlen i, at behandlinger for at forebygge amputeringer er blevet udført sent for karkirurgiske patienter på Aarhus Universitetshospital, og at det har øget risikoen for amputeringer.

Regionen skrev i en pressemeddelelse, at hovedparten af de udførte amputeringer er sket med god grund, men at det ikke kan afvises, at nogle amputeringer kunne være undgået eller udsat, erkendte de.

Senest er det kommet frem, at fejlen tilmed kan have kostet menneskeliv.

Berit Olesens forløb begyndte i det tidlige forår 2021, efter hun på grund af smerter i benene i længere tid havde gået med stok.

En undersøgelse viste, at hun havde koldbrand, og hun fik sat et rør ind til at hjælpe med blodtilførslen. Det hjalp, men var ikke nok til at gøre det af med den åreforkalkning, hun gennem længere tid havde døjet med.

Det betød endnu et rør i den anden side, der dog ikke hjalp. Berit Olesens ene ben skiftede ifølge hende selv farve og blev "liggult og blegt".

Og så skete den første amputering.

Ikke længe efter tærede smerter i det resterende ben på Berit Olesen.

- Jeg var ved at blive vanvittig – og jeg mener vanvittig – af smerte, siger hun i dag om den hårde tid.

Det betød en akut indlæggelse på hospitalet, hvor hendes andet ben blev amputeret.

Hvordan ville det føles, hvis du er blevet fejlopereret?

- Jeg ved det ikke. Bitter måske. Ked af det. Ærgerlig. Sur. Gal, siger Berit Olesen.

Men selv om uvisheden og savnet af sine to ben nager, er Berit Olesen optaget af, at de nye oplysninger ikke skal bekymre hende yderligere.

- Nu er det, som det er. Jeg får ikke et nyt ben. Jeg håber bare, at jeg ikke er fejlopereret, slår hun fast.

Region Midtjylland anslår, at omkring 90 patienter årligt kan have fået ben amputeret uden grund. De amputerede, det er gået ud over, anbefales af regionen til at søge erstatning hos Patienterstatningen.

To nye undervarianter af Omikron står ifølge Verdenssundhedsorganisationen, WHO, bag en stigning i antallet af covid-19-tilfælde i Sydafrika.

Varianterne hedder BA.4 og BA.5, og ifølge Statens Serum Institut (SSI) er de nu også kommet til Danmark. Det skriver SSI torsdag i sin ugentlige opdatering.

Fra uge 14 til uge 17 er de to varianter tilsammen fundet hos 16 danske smittede.

- Der er dog tale om meget få undersøgte prøver, da færre bliver pcr-testet i Danmark, skriver SSI.

Herhjemme udgør varianten BA.2 næsten alle coronatilfælde. SSI vurderer ikke, at de nye undervarianter kan udkonkurrere BA.2.

For tidligt at vurdere, hvordan smitten udvikler sig

Omikron spredte sig i december til Europa og resten af verden fra det sydlige Afrika. Virussen er stærkt smitsom, men mindre farlig end tidligere varianter.

Ifølge den sydafrikanske sundhedsminister, Joe Phaahla, har der været en vedvarende stigning i antallet af smittede over de seneste to uger. Det kan være et tegn på, at Sydafrika bevæger sig ind i en femte bølge med smitte, siger han.

I USA er det undervarianten BA.2.12.1, som gennem de seneste uger har været i markant fremgang. Ifølge amerikanske Centers for Disease Control and Prevention står varianten nu for cirka 36 procent af alle nye smittetilfælde i USA.

Herhjemme er der fra uge 14 til uge 17 fundet 50 smittetilfælde med BA.2.12.1.

- SSI fortsætter med at monitorere de nye undervarianter tæt. Med det nuværende datagrundlag og sparsom viden om smitsomhed af de nye varianter er det dog for tidligt at vurdere, hvordan smitten kommer til at udvikle sig i Sydafrika og USA i den kommende tid, siger seniorforsker Morten Rasmussen fra SSI.

- Man skal ikke råbe ulven kommer

Ifølge Allan Randrup Thomsen, der er professor i virologi ved Københavns Universitet, skal man som udgangspunkt være forsigtig med at oversætte stigende smitte i Sydafrika til danske forhold.

- De har jo en helt anden befolkningssammensætning med nogle helt andre problemer. Der er for eksempel enormt meget HIV i Sydafrika, og det påvirker jo immunitetsforholdene ret meget, siger han til TV 2.

Ifølge virologen peger det første tidlige data på, at BA.4 og BA.5 kan være mere smitsom end BA.2. Men samtidig viser studier fra blandt andet Moderna, at vaccinerne giver en god beskyttelse på tværs af varianter.

En enkelt sydafrikansk undersøgelse får dog Allan Randrup Thomsen til at rynke brynene en anelse.

Et endnu ikke fagfællebedømt laboratoriestudie tyder nemlig på, at antistoffer fra smitte eller vaccination mod coronavirus er mindre effektive over for de to nye varianter.

Der er dog brug for langt mere data, før noget kan siges med sikkerhed. Og selvom man ikke må undervurdere risikoen for en ny, alvorlig variant, må man ifølge Allan Randrup Thomsen heller ikke overvurdere den.

- Den fornuftige holdning er, at vi skal være klar over, at der kommer nye varianter hen ad vejen, så man skal ikke råbe ulven kommer, hver gang der kommer noget nyt, siger han.

WHO: Vaccination beskytter fortsat mod alvorlig sygdom

Hos verdenssundhedsorganisationen, WHO, bekræfter man, at Sydafrika kan være på vej ind i en ny bølge.

I sin seneste ugentlige opdatering skriver WHO desuden, at de sydafrikanske varianter har "nogle få yderligere mutationer, som kan påvirke deres karakteristika".

Men ifølge WHO's generalsekretær, Tedros Adhanom Ghebreyesus, er det "for tidligt at sige, om de nye undervarianter kan forårsage mere alvorlig sygdom end andre undervarianter af Omikron".

- Men tidlige data antyder, at vaccination fortsat beskytter mod alvorlig sygdom og død, siger Ghebreyesus.

Når Barack Obama til sommer besøger Europa, er kursen sat mod to lande: Spanien og Danmark.

I Danmark vil den tidligere amerikanske præsident besøge Skive og København.

Første stop bliver København, hvor Obama deltager ved Copenhagen Democracy Summit 10. juni.

Det skriver tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussen, der står bag arrangementet, på Twitter.

I København skal Obama holde en tale og diskutere, hvordan man kan styrke demokratiet og løfte unge lederes rolle i demokratiet, siger Anders Fogh Rasmussen til Berlingske.

- Jeg tror på, at verdens demokratier behøver at komme tættere på hinanden og svare igen på den stigende autoritarisme. Putins barbariske invasion af Ukraine viser os, at det er mere presserende end nogensinde før, siger Anders Fogh Rasmussen.

Mange måneders hårdt arbejde i Skive

To dage efter besøget i København besøger den tidligere præsident KulturCenter Skive, hvor han skal deltage i en modereret samtale 12. juni.

Det oplyser kulturcenteret i en pressemeddelelse.

Bekræftelsen på arrangementet i Skive faldt endeligt på plads natten til torsdag, og forud ligger mange måneders hårdt arbejde. Det fortæller direktør for KulturCenter Skive Knud Bjerre til Ritzau.

- Der ligger et kæmpe arbejde i det. Vi har arbejdet på det i halvandet år, og det har selvfølgelig taget lidt ekstra tid på grund af corona.

- Det er det første besøg efter pandemien, hvor Barack Obama kommer til Europa for at holde tale. Så det er stort, og det er kun lykkedes på grund af gode kontakter og vedholdenhed, vedholdenhed, vedholdenhed, siger han.

Samtalen kommer til at handle om især iværksætteri, grøn omstilling og de klimamæssige udfordringer.

Ikke helt på plads

Knud Bjerre garanterer, at det bliver "en superspændende samtale med ham om aktuelle emner".

Den tidligere præsident bliver stillet 14-15 spørgsmål. Moderatoren er ikke offentliggjort, for godkendelsen er ikke på plads endnu.

The Obama Foundation skal sikkerheds- og baggrundstjekke personen, som ikke er journalist. Det er en fagperson, som passer perfekt til arrangementet, fortæller Knud Bjerre.

Snart skal børnene i de københavnske folkeskoler formentlig vinke farvel til de små firkantede mælkekartoner, der ellers har været en fast del af hverdagen de seneste 100 år.

På et møde onsdag aften besluttede børne- og ungeudvalget i Københavns Kommune, at skolemælken skal spares væk. Det oplyser Emil Sloth Andersen, der er børne- og ungdomsordfører for Radikale Venstre, til TV 2 Lorry.

Beslutningen er taget i forbindelse med en række spare-tiltag, som udvalget drøftede onsdag aften.

- Forvaltningen har præsenteret en række muligheder, og skolemælken har der ikke været så stor entusiasme omkring, fordi det ikke er anbefalet af Sundhedsstyrelsen, og fordi der er en klimaudledning i forbindelse med skolemælken, siger Emil Sloth Andersen til TV 2 Lorry og fortsætter:

- Vi skulle jo finde et sted at spare, og når det går ud over klimaet, og børn bliver anbefalet et glas vand i stedet for mælk, så tænkte vi, at vi godt kan fjerne den med god samvittighed.

Af budgetforslaget fremgår det, at Københavns Kommune fra 2023 vil kunne spare 1,5 millioner kroner om året, selvom mælken er betalt af forældrene.

Når det går ud over klimaet, og børn bliver anbefalet et glas vand i stedet for mælk, så tænkte vi, at vi godt kan fjerne den med god samvittighed.

Emil Sloth Andersen

Besparelsen kan nemlig hentes ved at reducere alle skolers budget til det tekniske personale. Det er nemlig dem, der bruger tid på at modtage, sortere, uddele og rydde op efter mælken.

Det fremgår desuden, at forslaget om at afskaffe skolemælken opstår ud fra et generelt ønske om at gøre skolernes aktiviteter mere klimavenlige i kraft af færre tunge køretøjer gennem byen og mindre affald.

Skolemælk-uddelingen har tidligere været kritiseret for netop at være en decideret klimasynder.

Derfor glæder det Kristine Clement, der er kampagneleder for landbrug og skov i Greenpeace, at skolemælken med stor sandsynlighed bliver offer for Københavns Kommunes sparekniv.

- Jeg synes bare, at det er fantastisk nyt, at der er en kommune, der går ud og handler på det her, for det er jo bare skørt, at man bliver ved at have skolemælk i skolerne, når vi har kostråd, der siger, vi skal drikke mindre mælk, siger hun til TV 2 Lorry.

- Det er en god beslutning for klimaet, fordi vi alle sammen skal forbruge færre animalske produkter, blandt andet mælk, så det er win for klimaet, og det skader ikke vores børn. Skolemælken er jo en måde at opbygge et forbrug af mælk hos børn fra de er helt små. Hvis vores børn drikker vand, er klimaudledningen lig nul.

Det er ikke endeligt besluttet, om forslaget bliver en realitet. Først skal det tages op på et møde i økonomiudvalget, som endelig skal godkende beslutningen. Det sker på et møde den 14. juni. Det forventes dog at blive godkendt.