Elfenben så langt øjet rækker. Stablet op i dynger. Som en slags krybskytternes udgave af Aladdins Hule.

Det er synet, man mødes af, hvis man får adgang til det enorme lager af beslaglagte elfenben, der ligger i Zimbabwes hovedstad, Harare.

De mange tusinde elfenben er et vidnesbyrd om krybskytteri og rovdrift på elefanter, som har måttet lade livet på grund af deres eftertragtede stødtænder.

Det skriver nyhedsbureauet AP.

Skal forebygge ulovlig handel

Nu søger myndighederne i Zimbabwe om lov til at sælge ud af lageret. Ironisk nok for at redde levende elefanter fra at gøre deres døde artsfæller selskab i Harares hvælvinger.

Ambassadører fra både Europa og USA har været forbi for at vurdere, om Zimbabwes noget særprægede skatkammer skal på markedet, selvom handel med elfenben er forbudt og har været det siden 1989.

Det skal gøre det mindre attraktivt for krybskytter at nedlægge nyt bytte. Samtidig forventes de mange elfenben og horn at kunne indbringe op imod 600 millioner dollars, svarende til 4,2 milliarder danske kroner.

- Bevarelse og forebyggelse af ulovlig handel med vilde dyr er et internationalt spørgsmål på grund af involvering af kriminelle syndikater, og derfor er der behov for at styrke det internationale samarbejde, siger Schweiz' ambassadør Niculin Jäger på vegne af de forsamlede ambassadører.

Zimbabwes plan er at sætte 163.000 tons elfenben og 67 tons næsehornshorn til salg på et marked, der normalt er sort som natten, og som lever fordækt og på trods af forbud fra det internationale samfund.

Voksende problem

Indtægterne skal bruges til at lave planer for den bestående bestand af elefanter. Og elefanterne har Zimbabwe efterhånden så rigeligt af, at det har vokset sig til at være et problem for befolkningen i landområderne.

Overpopulationen af elefanter ødelægger de træer og buske, der er livsvigtige for dem og andet dyreliv, siger parkembedsmænd.

Derfor skal der nu sælges elfenben for at holde bestanden på et niveau, der er til at leve med. For både mennesker og dyr.

De døde elefanters stødtænder skal levere varen, hvis ellers forbuddet mod salg ophæves.

- Som det er nu, kan vi ikke generere økonomiske ressourcer til implementering af elefantforvaltningsplaner, siger Fulton Mangwanya, der er generaldirektør i Zimbabwes nationalpark.

På grund af pandemien har det afrikanske land oplevet flere år med markant nedgang i indtægter fra turisme. Også derfor vil penge fra salg af elfenben være velkomment.

- Efter covid-19 har vi manglet turister, og hvor skal vi få penge fra til at passe på ressourcerne? spørger Fulton Mangwanya. Han peger på, at bestanden af elefanter nu stiger med fem procent om året.

Zimbabwes anslåede 100.000 elefanter er dobbelt så meget som landets nationalparkers bæreevne. Væksten i både befolkning og elefanter i Zimbabwe og Botswana skaber stadig flere konflikter.

Nabolandet Botswana har verdens største elefantbestand med mere end 130.000. Sammen har Zimbabwe og Botswana næsten 50 procent af verdens elefanter.

Også Botswana har et lager af beslaglagte stødtænder fra krybskytteri, som man gerne vil af med.

Kenya er imod

Kenya er blandt de afrikanske lande, som ønsker at opretholde et totalforbud mod salg af elfenben. Netop for ikke at nære efterspørgslen på det forbudte.

Det er ikke første gang i historien, at afrikanske lande forsøger at sælge ud af et stort elfenbenslager.

Den internationale organisation CITES, der regulerer handel med truede dyrearter, anerkendte i 1997 de sydlige afrikanske landes indsats for at beskytte deres elefantbestand og tillod et salg til købere i Japan på 50 tons elfenben.

Fremover skal alle borgere i Schweiz være organdonorer – medmindre de aktivt selv melder sig fra.

Det blev besluttet ved en folkeafstemning søndag, hvor 60 procent stemte for lovændringen, så det fremover ændres til aktivt fravalg.

Dermed bliver Schweiz det 24. land i Europa, hvor borgerne betragtes som organdonere fra myndighedsalderen.

I Danmark er det anderledes, men spørgsmålet om organdonation fra fødslen er jævnligt til debat.

Mads Sebbelov mistede i 2020 sin 15-årige datter, Josephine, mens hun stod på venteliste til et nyt hjerte.

Han har tidligere fortalt sin historie til TV 2 og har kæmpet alt, hvad han kan for at få lovgivningen ændret, så alle er tilmeldt organdonation fra fødslen.

- Jeg ville blive glad på vegne af de mennesker og familier, som lige nu står i håbløsheden og uvisheden og venter på et organ. Det vil skabe et håb og lys i mørket, siger han.

Bør Danmark følge trop?

I Danmark kan alle melde sig som organdonor, fra de fylder 15 år. Men langt fra alle har registreret deres holdning. På nuværende tidspunkt har 64 procent af danskerne taget stilling, viser tal fra Sundhedsstyrelsen.

I Schweiz skal alle borgere fra 16 år selv tage stilling og framelde sig donorregisteret, hvis de ikke ønsker det. Pårørende vil dog stadig kunne afslå, hvis de ved, at personen ville have valgt ikke at donere et organ. I tilfælde af at den pårørende ikke kan blive kontaktet, vil der ikke blive doneret nogen organer.

Den model håber Mads Sebbelov en dag bliver indført i Danmark. I oktober 2020 stillede han et borgerforslag om at ændre lovgivningen, så man automatisk er tilmeldt organdonation fra fødslen. Borgerforslaget fik i et andet forsøg de nødvendige antal støtter og skal derfor i høring på Christiansborg på onsdag og i Folketinget 3. juni 2022.

Det er dog ikke ensbetydende med, at der sikkert ville have været et hjerte til datteren Josephine, hvis lovgivningen havde været, som Mads Sebbelov ønsker.

- Det kan vi jo ikke vide, men vi ved, at hendes chancer havde været bedre, siger han.

Det vigtigste for ham er, at der kommer bedre oplysning om organdonation i Danmark, siger han. Både så flere forhåbentligt siger ja, og flere kan få hjælp, men også så det svære valg ikke efterlades hos de pårørende.

- Det er et svært spørgsmål at forholde sig til i krisens chokstund. De pårørende står jo midt i en tragedie og skal træffe et valg, der kommer til at påvirke deres liv og deres sorg resten af livet, siger han.

Men er det så ikke nok bare at informere mere om det i stedet for at ændre lovgivningen?

- Selvfølgelig er det godt med information og fokus på sagen, men desværre ikke nok, for lovgivningen, vi har i dag, virker som en bremse. Der er behov for et kærligt skub, så flere får talt sammen med deres pårørende og får taget stilling til spørgsmålet, siger Mads Sebbelov.

Når ansvaret efterlades hos de pårørende, kommer de til at skulle tage stilling til spørgsmålet uden nødvendigvis at vide, hvad den afdødes holdning var til spørgsmålet, påpeger han.

Et svært etisk spørgsmål

Argumenterne imod at ændre lovgivningen går oftest på, at borgeren bliver statens ejendom, og at staten kan blive afsender på, hvad der er det rigtige på et meget personligt spørgsmål. Det har blandt andre den konservative debattør og præst Sørine Gotfredsen argumenteret for.

Samtidig peger kritikere på, at der kan være nogle, der ikke ønsker at donere deres organer, men som med den schweiziske model kommer til det.

Hos Det Etiske Råd er der et stort flertal af rådets medlemmer, der anbefaler, at der også fremover skal gives samtykke til donation. De lægger vægt på, at "man som menneske har et retmæssigt ejerskab til sin krop", og på retten til at beslutte og tilkendegive, hvad der skal og må ske med kroppen eller retten til at være i tvivl om samme.

Et mindretal af medlemmerne anbefaler, at der indføres formodet samtykke til donation, fordi "dette må forventes at føre til flere transplantationer", end tilfældet er i dag.

Politikerne er splittede

Mads Sebbelov erkender, at der kan være svære etiske dilemmaer knyttet til spørgsmålet. Men han mener, at et lovforslag kan være en mulighed for at tale om døden og peger på, at det fortsat er muligt at vælge aktivt fra.

- Jeg synes, vi skal følge schweizerne trop og lægge det over til danskerne i form af en folkeafstemning, siger han.

Den seneste undersøgelse fra Sundhedsstyrelsen viser, at 84 procent af danskerne over 15 år har en positiv eller meget positiv holdning til organdonation, mens under 2 procent siger, at de har en negativ holdning.

TV 2 har gerne villet spørge landets sundhedsordførere om, hvorfor Danmark ikke har den omvendte model, som de altså netop har fået i Schweiz, men uden det store held.

I øjeblikket drøftes det nemlig politisk, hvorvidt alle borgere skal tage stilling til organdonation, når de skal have eksempelvis pas, sygesikringsbevis eller kørekort. Det er dog ikke endeligt besluttet og skal drøftes over de kommende uger.

Det forslag har Venstre tidligere været positivt stemt overfor, siger Venstres sundhedsordfører, Martin Geertsen (V). Spørgsmålet om organdonation fra fødslen har partiet ikke taget endelig stilling til endnu.

Firmaet Semper Denmark tilbagekalder babymad, da der er fundet et forhøjet indhold af bly i et parti gulerodspuré til babyer.

Det skriver Fødevarestyrelsen i en pressemeddelelse.

Det drejer sig om produktet Semper gulerodspuré.

Produktet rummer 125 gram og er mindst holdbart til 14. februar 2024.

Produktet er solgt i otte forskellige butikker spredt over hele landet. Det drejer sig om MENY-, Spar- og Superland-butikker.

Fødevarestyrelsen råder forbrugerne til at levere produktet tilbage til butikken eller at kassere det.

Udgør sundhedsfare for babyer

Ifølge Fødevarestyrelsen er børn mest følsomme, når det gælder bly i fødevarer.

Bly kan påvirke centralnervesystemets udvikling - herunder evnen til at lære og huske.

Ud over bly kan man i nogle fødevarer finde spor af cadmium, kviksølv, tin, arsen og nikkel.

Metallerne findes blandt andet i nogle fisk, kornprodukter, frugt og grøntsager.

Velkommen til dagens overblik, hvor vi blandt andet skal forbi forsvarsforbeholdet, stigende priser og nye NATO-medlemmer.

Men dagens overblik begynder faktisk allerede mandag aften, hvor den triste nyhed om, at den 43-årige Sidney Hassel Hansen, der var kendt under navnet Sidney Lee, er død.

Sidney Lee deltog i flere end 50 realityprogrammer, og spørger man hans venner, så levede han som realitystjerne til det sidste. Han havde altid et smil på læben og masser af overskud, samtidig med at han altid passede på sine venner, fortæller de.

Fra de pæne ord til dagens historier.

Hun sælger champagne og stemmer ja til mere EU

Der er stor forskel på, hvor positive eller skeptiske borgerne er over for EU alt efter, hvilken kommune de bor i.

Hørsholm er historisk set den mest EU-positive kommune i landet. 72,5 procent af borgerne i kommunen har i gennemsnit stemt ja til mere EU siden 1992.

Det gælder også Kira Milan, der importerer champagne og ikke er i tvivl om at stemme ja til at afskaffe forbeholdet. Det giver hende nemlig nogle fordele, når hun handler med Frankrig.

Og ifølge en ekspert kan det netop være afgørende, hvorvidt vi nyder godt af EU's regler eller ej, om folk stemmer for eller imod forsvarsforbeholdet.

Supermarkeder indfører prisloft på dagligvarer

Om få uger indfører Salling Group prisloft på mindst 100 basale daglig- og fødevarer i Netto og 200 varer i Bilka og Føtex.

Dermed vil priserne på basisvarer som nogle typer af havregryn, mælk og kød ikke stige fra 1. juni og 150 dage frem, ligegyldigt hvor meget inflationen ellers måtte stige.

Det er i første omgang prisen på de billigste discountvarer fra Salling Groups egne varemærker, der fryses fast.

Skulle priserne "mod forventning" falde i den periode, følger priserne på de 100-200 udvalgte varer med ned.

Isabella Arendt stopper som formand

Isabella Arendt stopper som formand for Kristendemokraterne og melder sig ud af partiet med øjeblikkelig virkning.

I en mail begrunder Isabella Arendt beslutningen med, at hun ikke længere har "oplevelse af opbakning" og derfor tager konsekvensen. Hun har dog senere uddybet over for TV 2, at det ikke skal forstås som, at der ikke længere er opbakning til hende som formand.

29-årige Isabella Arendt kom ind på den politiske scene under valgkampen i 2019 som vikar for den daværende partiformand, Stig Grenov, der blev ramt af stress. Hun måtte efterfølgende stille op i partilederdebat og gjorde det her så godt, at hun blev udråbt til "vikaren fra himlen".

Tyrkiet vil ikke godkende Sverige og Finland som NATO-medlemmer

I dag blev det et rungende ja, da det finske parlament stemte om, hvorvidt landet skal søge om optagelse i NATO. Men Tyrkiet forsøger at stikke en kæp i hjulet på de planer.

Derfor vil den svenske udenrigsminister, Ann Linde, og den finske udenrigsminister, Pekka Haavisto, rejse til Tyrkiet for at få en afklaring på Tyrkiets indvendinger mod svensk og finsk medlemskab af NATO.

Men delegationen bør ikke "besvære sig med at rejse til Tyrkiet for at få Tyrkiet til at godkende deres NATO-ansøgning".

Det er meldingen fra den tyrkiske præsident, Recep Tayyip Erdogan, som er utilfreds med, at Sverige og Finland huser det, som tyrkerne anser for kurdiske terrororganisationer.

Det er dog usandsynligt, at Tyrkiet vil stå fast på sin vetoret. Det er nærmere et udtryk for en forhandlingstaktik, vurderer TV 2-korrespondent Lotte Mejlhede.

SF stemmer for at ophæve Claus Hjort Frederiksens immunitet

SF stemmer for at ophæve Claus Hjort Frederiksens (V) immunitet i sagen om mulig lækage af statshemmeligheder. Det siger SF's formand, Pia Olsen Dyhr, til TV 2.

Mandag var Olsen Dyhr på besøg hos justitsminister Mattias Tesfaye (S) for at blive yderligere orienteret om sagen, hvor mange detaljer ikke kendes.

SF ser gerne, at sagskomplekset mod den højtprofilerede politiker kan blive afprøvet ved en domstol.

Claus Hjort Frederiksen har siden december 2021 været sigtet i sagen, der går under navnet "lækagesagen". Han har hele vejen igennem nægtet sig skyldig i at have lækket statshemmeligheder, og det gør han fortsat.

***

Nordkorea har meldt ud, at man står over for en alvorlig sundhedskrise med coronavirus – uden at man dog nævner sygdommen ved navn.

Det statslige nyhedsbureau KCNA oplyste mandag, at helt præcist 1.213.550 indbyggere er ramt af det, som man kalder en "uforklarlig feber", og at 50 mennesker er døde af sygdommen.

Den nordkoreanske leder, Kim Jong-un, gav mandag regeringsmedlemmer og embedsmænd i sundhedssektoren skylden for krisen ved at beskylde dem for at udvise "en uansvarlig arbejdsmoral".

Kim Jong-un brugte dagen på at besøge apoteker i hovedstaden Pyongyang, hvor han erklærede sig chokeret over manglen på medicin, skriver det franske nyhedsbureau AFP.

- Fiaskoen skyldes, at regeringsmedlemmer og embedsmænd ikke har rullet ærmerne op og ikke har forstået den aktuelle krise ordentligt, udtalte Kim Jong-un ifølge KCNA.

Han gjorde det klart, at han nu selv vil tage kontrol med situationen, og at han vil sætte militæret ind for at rette op på de fejl, som de udpegede syndebukke blandt embedsmændene har fået ansvaret for.

Lukkede grænser

Den nordkoreanske regerings erkendelse af, at det isolerede land er ramt af en bølge af coronavirus, er kommet drypvis i løbet af den sidste uge.

Hidtil har Nordkorea holdt fast i, at man kunne holde coronavirus ude ved en konsekvent lukning af landets grænser.

I forvejen var Nordkorea et af verdens mest lukkede lande, så lukningen betød i praksis kun, at man i januar 2020 lukkede grænsen til den altdominerende samhandelspartner Kina.

Manglen på basale varer og mad tvang dog Nordkorea til at genåbne grænsen i år, så der nu kan komme varer med lastbiler og tog over grænsen.

- I april har der været voldsomme smitteudbrud med Omikron i det nordlige Kina tæt på den nordkoreanske grænse. Det kan være, at det er derfra, det er kommet over grænsen, siger TV 2s asienkorrespondent Christina Boutrup.

"Et behandlingsorienteret system"

I sidste uge erkendte den nordkoreanske regering for første gang, at man havde konstateret et coronarelateret dødsfald. Siden har myndighederne flere gange hævet det officielle tal for, hvor mange af landets 25 millioner indbyggere der er syge.

Og regeringen lægger op til, at der nu skal gøres en altomfattende indsats for at komme "feberen" til livs.

Ifølge landets vicesundhedsminister, Kim Hyong Hun, betyder det, at landet skifter fra "det hidtidige karantæneorienterede system til et behandlingsorienteret system":

- Det vigtigste i denne ændring er, at vi får fuldstændig kontrol med situationen. I den forbindelse gennemfører sundhedsorganisationer i hele landet et projekt, der går ud på at finde feberramte personer og få dem isoleret og behandlet, siger Kim Hyoung Hun.

Åbner for udenlandsk hjælp

TV 2s asienkorrespondent Christina Boutrup vurderer, at den nye nordkoreanske åbenhed kan være et tegn på, at landet forbereder sig på at modtage international hjælp – noget, som landets ledelse ellers hidtil har afvist.

- Op mod 40 procent af den nordkoreanske befolkning er underernæret. Når du så får en sundhedskrise oveni, hvor mange bliver syge og ikke kan komme på hospitalet, så ser situationen meget alvorlig ud. Nogle mener, at det er derfor, man går ud nu og gør det nemmere at modtage hjælp udefra, siger hun.

Den nordkoreanske modvilje mod at tage imod international hjælp har blandt andet betydet, at den nordkoreanske befolkning ikke er vaccineret mod coronavirus.

Både internationale FN-organisationer og de to nabolande Kina og Sydkorea har tilbudt at levere coronavacciner til Nordkorea, men alle tilbud er blevet afslået.

Frisk luft og motion

Nordkorea har i stedet satset på, at den skrappe isolering af landet, hjulpet på vej af nogle simple sundhedsråd, kunne holde coronavirussen ude.

De sundhedsråd, som befolkningen har fået, forklarer en anonym kvinde i hovedstaden Pyongyang således:

- Jeg har tillid til, at det kan kureres med den rette behandling. Jeg er også sikker på, at vi kan overvinde det ved at lufte ud, gøre rent og få godt med motion, siger hun til statsmedierne.

Reelt har Nordkorea dog ikke haft noget klart billede af smittens udbredelse i landet, skriver BBC.

Landet har til dato kun foretaget 64.000 coronatests blandt landets 25 millioner indbyggere. Til sammenligning har nabolandet Sydkorea, der har dobbelt så mange indbyggere, foretaget 172 millioner tests.

Men at situationen er alvorlig, lægger landets leder, Kim Jong-un, ikke skjul på:

- Spredningen af denne ondsindede epidemi er den mest alvorlige udfordring, der har ramt os siden vores lands grundlæggelse, sagde han i weekenden.

24 måneders løn inklusive pension er, hvad Ole Thomsen kan se frem til, efter at han er blevet fyret som koncerndirektør i Region Midtjylland. Det svarer helt præcist til 6.489.314,28 kroner.

Det viser en aktindsigt i Ole Thomsens fratrædelsesaftale med Region Midtjylland.

Han blev ansat i november 2010, men torsdag i sidste uge kostede sagen om unødvendige amputationer i Region Midtjylland ham topjobbet.

Ole Thomsen får desuden også mulighed for at efteruddanne sig for op til 100.000 kroner.

500 patienter kan have fået en fejlamputation

I slutningen af april kom det frem, at patienter i Region Midtjylland kan have fået foretaget en amputation på grund af manglende forebyggende behandling på karkirurgisk afdeling på sygehuset i Viborg.

En ekstern analyse viste da, at 47 patienter årligt kan have fået amputeret benet, uden at det var nødvendigt. Region Midtjylland vurderer, at der kan være tale om op mod 500 erstatningssager efter skandalen.

Som koncernchef havde Ole Thomsen blandt andet haft ansvaret for "kvalitetsarbejdet på sundhedsområdet og det overordnede ansvar for hospitalsplanlægning".

Den kinesiske storby Shanghai har tirsdag opnået en længe ventet milepæl på coronamrådet.

Byen med 25 millioner indbyggere har nemlig for tredje dag i træk ingen nye coronatilfælde uden for karantænezoner.

For andre byer i Kina, som har været under coronanedlukning, har tre dage uden nye tilfælde som regel givet den vigtige status "nul-covid". Og det har ført til løftede restriktioner.

Men en almindelig hverdag er stadig langt væk for Shanghais borgere, hvor millioner tirsdag stadig er forhindret i at forlade deres hjem.

Ifølge nyhedsbureauet AFP er 3,8 millioner stadig under den skrappeste form for nedlukning i byen.

Nogle butikker kan åbne denne uge

Siden begyndelsen af april har Shanghai haft strenge coronaregler som følge af det største udbrud i Kina siden begyndelsen af pandemien. Nedlukningen er i gang på syvende uge.

Kinas strategi for at opnå status som "nul-covid" indebærer lukning af grænser, langvarige karantæner, massetest og hurtige, målrettede nedlukninger.

Shanghai har fremsat en tidshorisont for at åbne for byen igen. Nogle butikker får lov at åbne i denne uge.

Men de fleste restriktioner på bevægelsesfriheden forbliver frem til lørdag. Derefter bliver der gradvist åbnet for blandt andet offentlig transport.

I juni vil nedlukningen være helt løftet ifølge planen. Men borgere skal stadig lade sig teste regelmæssigt.

Alvorlige økonomiske konsekvenser

Planen bliver mødt med skepsis fra mange borgere, som er blevet sendt i karantæne igen og igen.

- Normalitet er stadig meget langt væk, siger en borger, som stadig ifølge reglerne skal blive hjemme.

Kinas kompromisløse "nul-covid"-politik har betydet, at hundreder af millioner borgere har været under forskellige restriktioner. Samtidig har man i resten af verden løftet restriktioner med tankegangen om, at man skal lære at leve med virussen.

Data viser, at nedlukningen i Shanghai har haft alvorlige følger for økonomien i byen, som bliver anset for en af Kinas vigtigste industribyer.

Om få uger indfører Salling Group prisloft på mindst 100 basale daglig- og fødevarer i Netto og 200 varer i Bilka og Føtex.

Dermed vil priserne på basisvarer som nogle typer havregryn, mælk og kød ikke stige fra 1. juni og 150 dage frem – ligegyldigt hvor meget inflationen ellers måtte stige.

- Prisloftet er en garanti for, at kunderne kan navigere helt frem til slutningen af oktober. For der er så mange priser, der er gået op på grund af inflationen, siger Per Bank, der er administrerende direktør i Salling Group til TV 2.

Skulle priserne ”mod forventning” falde i den periode, følger priserne på de 100-200 udvalgte varer med ned.

Kommer til at koste Salling millioner

Det er i første omgang prisen på de billigste discountvarer fra Salling Groups egne varemærker, der fryses fast.

Men alligevel forventer Per Bank, at manøvren vil koste Salling Group millioner.

- Mælken er en af de varer, vi allerede har fået prisstigninger på. Alene på mælk kommer det til at koste os op mod ti millioner kroner, så det er en af de varer, der er rigtigt dyre, siger han.

Men ifølge den administrerende direktør er det vigtigt at give Salling Groups kunder en vis tryghed om priserne.

De jager nemlig i højere grad tilbud end i normale tider, fordi inflationen påvirker deres økonomi.

- Kunderne handler de billige varer, og det betyder selvfølgelig noget for, at omsætningen falder. Det er hele markedet, der falder, så på trods af prisstigninger er der ingen vækst i dagligvaremarkedet i Danmark, siger Per Bank.

Forventer 10 procent højere priser på fødevarer

Ifølge tal fra Danmarks Statistik var forbrugerpriserne i april 6,7 procent højere, end de var på samme tidspunkt sidste år.

Så høj inflation har vi ikke set i Danmark siden 1984. Der er samtidig tale om en betydelig stigning sammenlignet med marts, hvor inflationen var 5,4 procent.

Det er særligt kategorien "varer", der driver inflationen. Den dækker groft sagt over fysiske varer, man kan røre ved eller forbruge – for eksempel dagligvarer.

Samlet set forventer Finansministeriet dog, at inflationen for 2022 vil ende på godt 5 procent. Det fremgår af ministeriets 'Økonomisk Redegørelse', som blev præsenteret torsdag.

Hos Salling Group er Per Bank dog mindre optimistisk på dagligvarebranchens vegne.

Ifølge den administrerende direktør er han allerede blevet stillet priser for de kommende måneder i udsigt af sine leverandører. Og de lader fortsat kun til at stige, fortæller han:

- Det her med 5 procent holder ikke. Prisstigningerne totalt set kommer meget tættere på 10 procent for fødevarer generelt.