Flere skove bugner i øjeblikket af de grønne ramsløgsblade, som frit kan plukkes og bruges i køkkenet.

Man skal dog være opmærksom på ikke at forveksle dem med de giftige planter liljekonval, hvid foldblad og høsttidløs, advarer Fødevarestyrelsen.

- Forvekslinger med disse planter har ført til alvorlige forgiftninger og i nogle tilfælde dødsfald hos mennesker, står der på styrelsens hjemmeside.

Ifølge chefkonsulent i styrelsen Hanne Boskov er det særligt bladene, der kan være svære at kende forskel på.

- Så man skal være ekstra opmærksom, hvis man tager ud for at plukke. Folk bruger dem nogle gange i store mængder, så hvis det er liljekonval, de kommer hjem med, så er det ikke så godt. Der har også været nogle forgiftningstilfælde i udlandet, så vi ville gerne nævne det, siger hun.

Hanne Boskov Hansen mener dog ikke, at det skal holde folk helt fra de grønne blade, som mange blandt andet bruger til pesto.

Lugt afslører planten

Ramsløg titter allerede frem i februar og blomstrer omkring maj. Og så kan den kendes på sin stærke, hvidløgsagtige lugt.

Og netop den lugt er da også med til at afsløre, om det nu også er en ramsløgsplante, man har fat i, fortæller Hanne Boskov Hansen.

- Man kan prøve at dufte til dem, for de andre planter dufter ikke af hvidløg, siger chefkonsulenten.

Hun foreslår, at man knækker et blad over eller gnider på det.

Kontakt Giftlinjen

Hvid foldblad og høsttidløs er haveplanter og findes primært steder, hvor der gror dyrkede planter. Det gælder for eksempel også kirkegårde, men de kan have spredt sig.

Hvis man spiser nogle af de giftige planter, kan man opleve symptomer som opkastning, diarré og hjerterytmepåvirkning.

Det anbefales, at man hurtigst muligt kontakter Giftlinjen på 82121212.

To nye undervarianter af omikron står bag en stigning i antallet af covid-19-tilfælde i Sydafrika.

Det udtaler Verdenssundhedsorganisation, WHO, onsdag.

Omikronvarianten er meget smitsom. Den blev først opdaget i november og er nu klart den dominerende variant.

Men trods smitsomheden var den - i sammenhæng med vaccinetilslutningen - en del af begrundelsen for den danske genåbning denne vinter. Den giver nemlig typisk et mildere sygdomsforløb.

Det har længe været kendt, at omikron har flere undervarianter. Den mest dominerende er BA.2.

Få yderligere mutationer

Men nu peger sydafrikanske forskere, som også var de første til at berette om omikronvarianten, på to nye undervarianter som "årsagen til en stigning i smittetilfælde".

Det siger WHO's generalsekretær, Tedros Adhanom Ghebreyesus, ved et pressemøde.

Varianterne hedder BA.4 and BA.5.

I WHO's seneste ugentlige opdatering står der, at varianterne har "nogle få yderligere mutationer, som kan påvirke deres karakteristika".

Generalsekretæren siger, at det "er for tidligt at sige, om de nye undervarianter kan forårsage mere alvorlig sygdom end andre undervarianter af omikron".

- Men tidlige data antyder, at vaccination fortsat beskytter mod alvorlig sygdom og død, siger Ghebreyesus.

Rapsmarkerne blomstrer for for tiden og gør med sin stærke gule farve folk glade. Især landmændene, der ejer rapsmarkerne. For prisen er gået voldsomt op.

- Jeg har aldrig oplevet så god en pris, siger landmand Henning Christensen, Forumland, ved Esbjerg.

Finn Poulsen, der er planteavlskonsulent ved rådgivningsvirksomheden Sagro, møder mange rapsdyrkere. Det er gode tider.

- I almindelige, fornuftige tider har vi arbejdet med en pris på 2,70. Nu er vi oppe på 6,00 kroner. Det er altså en fordobling af "lønnen", siger han.

Der er flere grunde til denne voldsomme prisstigning. Grunde, der fordeler sig over flere kontinenter.

Tørke

I Canada har der været usædvanligt varmt de seneste to år. Landet har været ramt af tørke. Sådan noget går ud over udbyttet på markerne, og da Canada er en af de helt store producenter af raps, betyder det, at udbuddet er blevet noget mindre.

Til gengæld er efterspørgslen stor i Tyskland og Frankrig, EU's to største befolkninger. De har brug for masser af rapsolie som brændstof til deres biler.

Udover det bliver der generelt i landbruget brugt raps som dyrefoder.

Og oven i alt det er der krig i Ukraine.

Krig betyder rationering

Ukraine og Rusland står til sammen for 75 procent af verdens eksport af solsikkeolie. Når man ikke kan få solsikkeolie, må man bruge noget andet. For eksempel rapsolie. Og så får efterspørgslen og prisen endnu et voldsomt nøk opad.

Finn Poulsen mistænker særlige "investorer" for at opkøbe store partier raps- og solsikkeolie for på den måde at presse efterspørgslen – og dermed prisen – op.

Noget, der kan opleves i supermarkeder, som har indført rationering på de to varer.

Så på en forfærdelig baggrund er rapsen lige nu ikke kun gul. Den er guld.

- Det er utroligt svært for en landmand som mig med gummistøvler på fødderne ude i marken at tage stilling til det her. Jeg tænker, at vi må koncentrere os om at dyrke landbrug og producere fødevarer, siger Henning Christensen.

Men de gyldne rapstider kan blive til knap så gyldne tider.

Lige nu er tørkeindekset enormt højt i Danmark, og rapsen skal bruge regn. Meget snart. For ellers kan den ikke producere så meget saft og kraft, og prisen vil falde hurtigt.

- Allerede nu kan vi se, at raps på sandede jorde har drastisk brug for vand, siger Finn Poulsen.

Byrådet i Barcelona har vedtaget et forbud mod at ryge på den fem kilometer lange strandstrækning, der omgiver storbyen ved Middelhavet.

– Det er en generel foranstaltning, der har til formål at forbedre borgernes sundhed og miljøet, lyder det fra den ansvarlige rådmand for Barcelonas strande, Eloi Bandia, ifølge dagbladet La Guardian.

Under overskriften "Strande uden røg" har byrådet besluttet, at det fra 1. juli er totalt forbudt at ryge på strandene.

Allerede her i maj er man begyndt en kampagne, der skal lære strandgæsterne ikke at ryge, men fra juli falder hammeren. Fortsætter man med at ryge efter en henstilling, gives der en bøde på, hvad der svarer til 220 kroner.

Allerede sidste år gennemførte bystyret et pilotprojekt, hvor fire af byens ti strande var røgfri. Her uddelte man dog ingen bøder.

– Sidste år blev ingen straffet. Alle forstod det perfekt, og det var kun nødvendigt at oplyse det til folk, der ikke var klar over reglen, at de skulle flytte sig til promenaden for at ryge, forklarer Eloi Bandia til El Pais.

Rygeforbud mange steder

Under coronapandemien strammede de spanske myndigheder gevaldigt op over for rygerne. Ikke engang på fortovscafeerne var det tilladt at ryge, fordi myndighederne mente, der var en øget smitterisiko gennem røg. Derfor måtte rygerne pænt rejse sig op og gå to meter væk, hvis trangen til en cigaret var presserende.

I det hele taget har de spanske myndigheder længe været langt mere restriktive end eksempelvis Danmark.

Hvor danskerne nemt finder et værtshus, hvor der må ryges indendørs, er det strengt forbudt at ryge indenfor på barer, restauranter og diskoteker i Spanien.

Også på legepladser og parker har spanierne droppet røgen. Og rundt langs den spanske kyststrækning er der mange lokale myndigheder, der har forbudt rygning på stranden. Du kan se en oversigt her.

Men de spanske sundhedsmyndigheder har flere forbud på vej. Lige nu arbejder det spanske sundhedsministerium på at udvide reglerne, blandt andet med et forbud mod at ryge i egen bil.

Forbud modtages godt

Den spanske avis El Pais har talt med strandgæster, der synes godt om forbuddet . En af dem er pensionisten Loles, der hver weekend går langs stranden ved Barcelona. Hun er selv eksryger og begejstret over forbuddet:

- Det er perfekt. Jeg kan ikke holde ud at se cigaretskodder ligge og flyde, lyder det fra den tidligere ryger.

Og hun er helt på linje med en undersøgelse, som byrådet i Barcelona har lavet. Den viser, at 8 ud af 10 er tilfredse med røgfri strande, forklarer rådmanden for sundhed til det store spanske dagblad El Mundo. Hun tilføjer, at hun tror reglerne i Barcelona snart bliver virkelighed i hele Spanien:

- I Spanien arbejdes der på at godkende regler, som vil være færdige i midten af 2023, som vil forbyde rygning på mange offentlige områder. Herunder strande, fortæller Gemma Tarafa til El Mundo.

Jodtabletter kan være med til at give en beskyttelse, hvis man bliver udsat for radioaktiv stråling, og sådanne tabletter arbejder Danmark i øjeblikket på at sikre sig mange flere af. To millioner tabletter har regeringen besluttet, at Danmark skal have på hånden.

Det sker på et tidspunkt, hvor Rusland gentagne gange har hentydet til, at krigen i Ukraine kunne udvikle sig til en atomkrig.

Men de to ting er ikke andet end et “trist sammenfald af omstændigheder”, sagde Kresten Breddam, sektionsleder ved Sundhedsstyrelsen (SST) 11. april til TV 2.

En mail, som Sundhedsstyrelsen modtog fra Sundhedsministeriet knap en måned forinden, modsiger imidlertid den forklaring. Det fremgår af korrespondancer mellem Sundhedsstyrelsen og parter i produktionen af jodtabletter, som TV 2 har fået aktindsigt i.

"Der er behov for opjusteringer"

16. marts skriver en leder ved Center for Lægemidler og Internationale forhold i Sundhedsministeriet, at det er ministeriets vurdering, at netop krigen i Ukraine hænger sammen med oprustningen af beholdningen af disse tabletter.

- Sundhedsministeriet har i den sammenhæng lagt vægt på, står der i mailen:

- At det ud fra forsigtighedsprincippet i den aktuelle sikkerhedspolitiske situation i Ukraine vurderes, at der er behov for opjustering af den danske beholdning af jodtabletter.

Det lyder som om, at det ikke er den samme version. Det er svært at tyde anderledes

Sten Bønsing, professor i forvaltningsret ved Aalborg Universitet Lyder ikke som samme version

Da TV 2 interviewede Sundhedsstyrelsens sektionsleder, havde styrelsen altså i 26 dage været i besiddelse af ministeriets vurdering.

Indkøbet, sagde sektionslederen, blev gjort, for at være på den sikre side, hvis der skulle være en “lillebitte mikroskopisk sandsynlighed for, at der kunne ske noget på et atomkraftværk tæt på”.

Sten Bønsing, der er professor i forvaltningsret ved Aalborg Universitet, undrer sig over de modstridende forklaringer:

- Det lyder som om, at det ikke er den samme version. Det er svært at tyde anderledes. Når det er en korrespondance mellem styrelsen og departementet, er det svært at forestille sig, hvordan de kan have en så forskellig opfattelse, siger han.

Sundhedsstyrelsen erkender: Krigen er en anledning

I et interview i Berlingske 12. april understregede Sundhedsstyrelsen i et mailsvar endnu en gang, at sammenhængen med krigen ikke fandtes.

- Anbefalingen har intet med situationen i Ukraine at gøre, skrev den.

Jeg ville ønske, at jeg var blevet spurgt mere præcist

Kresten Breddam, sektionsleder i Sundhedsstyrelsen

B.T. bragte mandag aften en artikel, hvor et lignende svar fra Sundhedsstyrelsen optrådte:

- Anbefalingen har været under udarbejdelse gennem længere tid, længe før der opstod konflikt i Ukraine, skrev styrelsen til B.T.

Tirsdag lyder forklaringen imidlertid anderledes fra Kresten Breddam:

- Når jeg sagde, at det ikke har noget med situationen i Ukraine at gøre, drejer det sig om, at de skal bruges i Danmarks nærområde. Når det så er sagt, må vi nok sige, at Ukraine er anledning til at tage lageret af jodtabletter op til overvejelse, siger han til TV 2.

"Kommunikationen kunne måske have været lidt tydeligere"

I forbindelse med Ruslands invasion af Ukraine var der internationalt tale om, hvorvidt der ville opstå et behov for at forsyne Ukraine med jodtabletter, fortæller Kresten Breddam. Samtidig var der snak om, hvorvidt den sikkerhedspolitiske situation i Europa burde sætte lageret af jodtabletter på agendaen - igen.

Jeg vil gerne medgive, at Ukraine er en del af anledningen til, at vi kigger på lageret igen

Kresten Breddam, sektionsleder i Sundhedsstyrelsen

For det havde allerede været på agendaen i 2019, da Sundhedsstyrelsen igangsatte arbejdet med at øge de danske forsyninger af jodtabletter. Men den nye sikkerhedspolitisk situation viste, "at tingene måske ikke er så sikre, som vi går og tror", lyder det fra Kresten Breddam.

- På den måde kan man godt indirekte sige, at den sikkerhedspolitiske situation i Ukraine giver anledning til at kigge på det igen. Kommunikationen kunne måske have været lidt tydeligere, det vil jeg gerne medgive, siger han.

Når vi interviewer dig 11. april, spørger vi dig ret direkte, om krigen i Ukraine har noget med det at gøre, men du siger, at "det er et trist sammenfald af omstændigheder". Hvorfor ikke bare sige, at situationen i Ukraine har ændret sig?

- Det, jeg prøver at svare på, er, om vi har brug for jodtabletter som følge af situationen i Ukraine, og om der er større sandsynlighed for, at der går hul på et atomkraftværk i Ukraine. Derfor svarede jeg, som jeg gjorde. Det hænger ikke sammen med Ukraine, det handler om Danmarks nærområde, siger han.

I en pressemeddelelse 11. april skrev Sundhedsstyrelsen, at det danske jodberedskab vil kunne bruges, hvis et “væsentligt radioaktivt udslip rammer Danmark fra et uheld på et kernekraftværk i Danmarks nærområde eller fra en ulykke med et nukleart drevet fartøj i dansk farvand”.

- Men jeg vil gerne medgive, at Ukraine er en del af anledningen til, at vi kigger på lageret igen, siger sektionslederen tirsdag.

Men hvad er så årsagen mere konkret?

- Det er nok sådan en mere generel fornemmelse af, at sikkerhedspolitisk uro også kunne komme nærmere Danmark. Hvem ved, hvad der kunne ske tættere på. Men det er ikke mit gebet at spekulere i, hvilke lande der ellers kunne tænkes at komme i en sådan situation, siger Kresten Breddam.

Sagen "haster"

I en korrespondance 22. marts mellem SST og en mulig producent af jodtabletter bad en konsulent i Sundhedsstyrelsen om en hurtig tilbagemelding, da sagen er "af høj politisk interesse". Flere steder skriver SST, at sagen "haster".

- Grunden til, at det kommer til at haste, er, at der pludselig opstår en stor efterspørgsel på jod i det meste af Europa, fordi flere - herunder Ukraine - gerne vil have jodtabletter, så der bliver en knaphed på jod. Derfor bliver det anset som en hastesag, siger Kresten Breddam tirsdag.

Er det rimeligt i så fald, at Danmark begynder at hastearbejde for at sikre sig flere jodtabletter, når du siger til os 11. april, at sandsynligheden, for at vi skulle få brug for dem, er "lillebitte" og "mikroskopisk"?

- Jamen det har du ret i, og det var også en del af overvejelsen bag, at Sundhedsstyrelsen ikke gik ud og sagde, at vi køber nogle tabletter i Europa. Tanken var, at finde ud af, hvor meget danske producenter kan producere, siger han.

Sundhedsstyrelsen ville ikke være med til at "støvsuge markedet", da det ville være udtryk for dårlig etik, hvis andre lande havde større brug for dem, fortæller Breddam. Samtidig er styrelsen underlagt en beredskabsforpligtelse, og derfor blev arbejdet sat i gang.

Det handler om tryghed

Er risikoen for, at vi kunne få brug for jodtabletter, større end den var, inden man gik i gang med at anskaffe sig flere jodtabletter?

- Hvis man kigger på de konkrete atomkraftværker, må man sige, at risikoen faktisk er lidt lavere, nu hvor flere atomkraftværker er lukket i Tyskland. Men når sikkerhedssituationen i Europa er mere usikker, er det måske ikke så unaturligt at se på, om der er noget, vi skal gøre færdigt. Det er sket i denne situation, siger Kresten Breddam.

Er det ikke det samme, som at risikoen er højere rent sikkerhedspolitisk, som Sundhedsministeriet hentyder til?

- Jeg synes, det er en svær størrelse. Er sandsynligheden for, at der går hul på et atomkraftværk større? Er konsekvenserne større? Det ligger en lille smule uden for mit fagområde at svare på, men der er nok ingen, der føler sig tryggere i løbet af de sidste par måneder.

Så det handler om tryghed?

- Det gør det jo. Beredskab handler altid om tryghed. Der findes ikke en magisk formel, der siger, hvornår vi har nok beredskab, nok lastbiler eller nok tabletter.

"Man har pligt som myndighed til at tale sandt"

Ifølge Sten Bønsing fra Aalborg Universitet tyder korrespondancen mellem Sundhedsstyrelsen og Sundhedsministeriet på, at Sundhedsstyrelsen efterfølgende "har svaret forkert", da de blev interviewet tilbage i april i forbindelse med udmeldingen om jobtabletterne.

- Man har pligt som myndighed til at tale sandt, og hvis man ikke synes, at man har lyst til at gøre det, må man lade være med at udtale sig, siger han.

Kresten Breddam, er det så ikke forkert, da du sagde, at det er "et trist sammenfald" og intet har at gøre med konflikten i Ukraine?

- Jeg ville ønske, at jeg var blevet spurgt mere præcist, om begivenhederne i Ukraine var årsagen til, at vi køber jodtabletter. Det er de ikke. Jeg skulle nok have sagt, at Ukraine er en del af anledningen til, at vi kigger i planerne igen. Jeg kunne godt have været tydeligere i min kommunikation, det vil jeg gerne medgive, siger Kresten Breddam.

TV 2 har forsøgt at få et interview fra sundhedsminister Magnus Heunicke (S). Ministeriet er ved publiceringen af denne artikel ikke vendt tilbage.

Rapporten fra Statens Serum Institut (SSI), der skulle komme med sin vurdering af smitterisikoen forbundet med at drive minkerhvervet videre i Danmark, er landet tirsdag eftermiddag.

Og hos foreningen Danske Minkavlere er den umiddelbare reaktion, at det er ”fint”.

- Jeg tror ikke på et rigtigt minkerhverv igen, men de, der vil, skal gøre det. Det forhindrer denne rapport ikke, siger Tage Pedersen, der er formand for foreningen.

Hos Danske Mink, der er en organisation, der har haft som målsætning at få hvervet til at overleve, er man glad for rapporten.

- Jeg synes, at det ser rigtigt godt ud, og jeg er glad for, at der blandt andet har været dyrlæger inde over rapporten, siger formand for Danske Mink Louise Simonsen.

1 procent vil fortsætte

SSI skriver, at der er risiko for yderligere smitte, hvis minkavl genoptages i Danmark. Men i praksis vil konsekvenserne for folkesundheden være begrænsede, lyder det.

Det skyldes, at der forventes en høj beskyttelse mod alvorlig sygdom opnået ved både vaccination og infektion.

Samtidig er forventningen, at langt færre vil drive minkavl, og det reducerer også risikoen for smitte, vurderer instituttet.

I forbindelse med coronavirus blev danske minkavlere pålagt at aflive deres mink. 99 procent af de i alt 1246 minkavlere, der var før, har valgt at forlade faget. 1 procent vil fortsætte.

Med aflivningen røg også avlsdyrene, som var noget af det, der gjorde dansk minkavl specielt. Og uden bliver erhvervet simpelthen ikke det samme, mener Tage Pedersen.

- Nu skal man ud og købe avlsdyr fra konkurrenterne, og så får man jo den samme pris for sine skind. Før lå vi på 30 procent over prisen i udlandet, siger han.

Hvilke brikker mangler, for at branchen kan komme op at køre igen?

- Brikkerne var avlsdyrbestanden, der var helt unik, og de blev aflivet i 2020. De mangler, og så mangler følgeindustrien. Pelserierne er væk, rådgivningsorganerne er væk, Kopenhagen Fur er væk. Man står helt alene, hvis man beslutter at starte op igen.

K: Ophæv hurtigst muligt

Onsdag mødes Folketingets fødevareordførere med fødevareminister Rasmus Prehn (S) klokken 8.45 til en diskussion om rapporten.

En af dem, nemlig Per Larsen (K), mener, at SSI's rapport giver grønt lys. Og han vil forlange, at forbuddet om minkavl ophæves hurtigst muligt.

- Jeg forventer, at ministeren ophæver det forbud, ellers er det direkte at lave en hindring for minkavlerne, lyder det fra Per Larsen, der tilføjer:

- Det er en politisk beslutning at lukke erhvervet. Nu er det også en politisk beslutning at genåbne det.

Minkavlerne må vente lidt endnu på svar om erhvervets fremtid i Danmark.

Minister for fødevarer, landbrug og fiskeri Rasmus Prehn (S) siger i en skriftlig udtalelse tirsdag, at ministeren nu vil gennemgå en ny risikovurdering fra Statens Serum Institut (SSI), inden der drages konklusioner.

I rapporten konkluderer SSI, at sandsynligheden for, at der opstår en bekymrende virusvariant ved begrænset dansk minkavl er lav.

Men der tages en række forbehold, da det er højst usikkert, hvordan coronapandemien udvikler sig. Og skulle en bekymrende variant opstå, kan konsekvensen være stor, lyder det videre i rapporten.

Svær beslutning

Rasmus Prehn kalder det en svær beslutning om folkesundhed, der nu skal træffes.

- Nu vil vi gå det omfattende materiale om den meget komplicerede problemstilling grundigt igennem, siger han i den skriftlige udtalelse.

- En mulig genåbning af minkerhvervet er en stor beslutning – både for folkesundheden og erhvervet. Det vil derfor være useriøst af mig at drage konklusioner allerede nu, fortsætter ministeren.

I udtalelsen står der, at Folketinget onsdag vil blive præsenteret for en faglig gennemgang af konklusionerne.

- Her vil vi også have en politisk drøftelse af spørgsmålet om genåbning, udtaler Prehn.

Midlertidigt forbud

Det er midlertidigt forbudt at opdrætte mink.

Det har det været, siden millioner af mink blev slået ned i efteråret 2020 og den følgende vinter af frygt for nye mutationer af coronavirus.

Hos SF og Enhedslisten mener man, at risikoen ved en mulig genåbning er for stor.

- Vi har brugt 19 milliarder kroner på at lukke erhvervet ned, og så ville det være en fuldstændig halsløs gerning at kaste sig ud i en genåbning, hvor vi ved, at der er en risiko for, at vi kan komme til at stå i noget tilsvarende, siger sundhedsordfører Peder Hvelplund (EL).

Venstres gruppeformand, Thomas Danielsen, siger til TV Midtvest, at partiet gerne ser erhvervet genoptaget snarest muligt.

Den danske servicekoncern ISS har haft en særdeles positiv dag på den danske børs tirsdag.

Her blev det nemlig til den største daglige stigning i knap to år.

Koncernen har været hårdt ramt af samfundsnedlukninger verden over under coronapandemien, men tirsdag steg ISS-aktien med hele 13,6 procent.

Tirsdag morgen blev det hurtigt klart, at koncernen stod til at få en god dag på børsen. Kort efter åbning lå ISS-aktien allerede fem procent højere end ved lukketid mandag.

Stigningen kommer på bagkant af, at man mandag aften opjusterede sine forventninger til det igangværende regnskabsår.

Efter pandemien-effekt

ISS, der blandt andet står for rengøring, kantinedrift, sikkerhed og generel facility management, ser nu en vækstprognose på "over fire procent". Før hed den "over to procent".

Det skyldes blandt andet, at de negative effekter af netop pandemien er blevet mindre.

Derudover er folk vendt hurtigere tilbage til arbejdspladsen end ventet, lød det fra den administrerende direktør, Jacob Aarup-Andersen, i en kommentar om opjusteringen.

- Vores kunder er vendt hurtigere tilbage til kontorerne og efterspørger fortsat flere projektbaserede ydelserne end før Covid-19, lød det mandag aften.

- Omsætningen fra alle vores servicelinjer - undtagen kantinedriften - er nu over niveauet fra før covid-19.

Det var i forbindelse med offentliggørelsen af koncernens regnskab for årets første tre måneder, at man meldte de højere forventninger til året ud.

Her steg omsætningen med 3,6 procent sammenlignet med samme periode sidste år. Man omsatte i første kvartal for knap 18,1 milliarder kroner.

I løbet af første kvartal sidste år så det anderledes sort ud for ISS. Her måtte man realisere en omsætning, der var 8,8 procent lavere end i 2020.

Forestil dig at få at vide, at du skal købe ind til fem dages lockdown, hvor du skal blive hjemme og ikke må gå udenfor. På femtedagen får du at vide, at lockdown er forlænget på ubestemt tid. Du er næsten løbet tør for mad, og almindelig e-handel er ude af drift.

Den eneste måde, du kan købe mad, er ved at gå sammen med andre og bestille store mængder mad, som koster fire-fem gange så meget som normalt.

Sådan er livet for millioner af kinesere i Shanghai, som har været spærret inde i deres små lejligheder i seks-syv uger, til trods for at det daglige smittetal har ligget på omkring 20.000 i den store by med 25 millioner indbyggere.

Men den kinesiske regering holder fast i sin strategi om nultolerance over for corona, da landet er kraftigt udfordret af den mere smitsomme Omikron-variant.

I nogle boligområder har myndighederne sat metalhegn og pigtråd op for at forhindre folk i at forlade deres hjem. Resultatet er, at mange borgere er ramt af ensomhed, stress, angst og depression, og det har ifølge The Guardian fået behovet for psykologhjælp til at stige i april.

Ensomhed, stress og angst

TV 2 har talt med en repræsentant fra en organisation i Shanghai, der tilbyder gratis mental rådgivning på engelsk, som fortæller, at antallet af henvendelser er steget med 50 procent i april siden nedlukningen i marts. Der er endnu ingen præcise tal, men der er klart sket en stigning i antallet af selvmordstruede personer, der beder om hjælp.

- Det er ikke svært at forestille sig, hvor meget sådan en hård lockdown kan påvirke folk, der allerede har psykiske problemer. Det er værre end noget, de nogensinde har oplevet. Usikkerheden om, hvorvidt man har mad nok, og hvornår man kommer ud, udløser stress, og mange bliver desperate, siger talsmanden, der ønsker at være anonym af frygt for repressalier.

Stigningen kan også aflæses i antallet af relaterede søgninger i den kinesiske søgemaskine Baidu, og det er ifølge Sarah Borwein, der er læge og sundhedsfaglig kommentator med base i Hongkong, ikke overraskende. Det er nemlig meget usundt for mennesker at være spærret inde på den måde.

- Det kan påvirke søvnrytmen, og man kan udvikle posttraumatisk stress. Det er næsten værre end i et fængsel, hvor man i det mindste får lov til at komme ud en gang om dagen, siger Sarah Borwein til TV 2.

Vreden bobler på internettet

Der er efterhånden mange eksempler på, at de hårde restriktioner kan være farligere end coronavirus i Kina. Utallige borgere med akut behov for lægehjælp er blevet afvist på hospitaler, fordi de ikke kunne fremvise en negativ coronatest, hvilket har kostet dem livet.

Det har skabt stor frustration og vrede, og det kinesiske internet er indimellem ved at boble over af utilfredshed over håndteringen til trods for massiv censur og kontrol.

Sarah Borwein har flere gange gennem pandemien udskrevet medicin til patienter i Hongkong, som havde svært ved at klare et karantæneophold alene i flere uger.

- Enhver, der har tendens til klaustrofobi, vil have det svært med karantæne. Men der var også folk, som havde brug for hjælp. Selv folk, der aldrig tidligere har lidt af angst og depression, oplevede panikanfald for første gang under karantæne.

Det værste ved de skrappe kinesiske restriktioner er ifølge Sarah Borwein den konstante usikkerhed samt manglen på videnskabelig dokumentation for strategien på nuværende tidspunkt i pandemien.

Selvom det halter med at få de ældre kinesere vaccineret, er der ingen tvivl om, at Kinas nultolerance over for corona også handler om politik. Xi Jinping har for længst erklæret Kinas strategi overlegen, og den har været en stor succes, indtil Omikron gjorde sit indtog i Kina. Derfor er det svært pludselig at ændre kurs.

- Mange føler sig umenneskeliggjort. Hvis man føler, at der ikke bliver taget hensyn til ens basale mentale og fysiske behov, så er det svært at have tillid til systemet. Derfor ser vi, at rigtigt mange udlændinge, som har boet i Hongkong i mange år, nu flygter, siger Sarah Borwein.

Den samme tendens gør sig gældende på fastlandet, hvor emigrationsbureauer også melder om en stigende efterspørgsel fra velhavende kinesere, der vil væk fra Kina.

Søndag blev der registreret 7741 smittede i Kina. Langt de fleste var i Shanghai, hvor der blev registreret 7333 smittede og 32 dødsfald.