Husker du altid at sortere den der rødbrune plastik-dims fra din nye potteplante rigtigt?

Fremover behøver du måske ikke bekymre dig så meget over det.

Tre unge mennesker har nemlig fundet på en løsning på netop dét problem.

Unge mennesker står også bag en app, der skal få flere danskere til at samle affald i naturen.

De to ideer – plus seks andre – bliver fremlagt for et kyndigt dommerpanel i tredje program af 'Min idé – vores mission' tirsdag.

Målet er at finde det bedste danske bud på, hvordan vi kan hjælpe klimaet for de fremtidige generationer.

Læs mere om de otte ideer herunder. Dommerne har i programmet deres mening, men nederst kan du stemme på det bud, du synes, der er bedst.

Cleanerr: En app mod affaldsforurening

Hvis Christian 4. i 1622 havde spist den sidste vingummi og smidt posen i naturen, så ville den først i disse dage være helt nedbrudt.

Det tager nemlig naturen 400 år at nedbryde en slikpose.

I mellemtiden ville plastikken blive omdannet til mikroplast, som til sidst ender i vores vandmiljøer.

Fire elever fra Vejen Business College vil løse problemet med skovsvineri og affaldsforurening af naturen via en app.

Her kan brugerne notere, hvor meget affald, de har samlet, markere deres ruter på et kort samt se, hvor de kan aflevere affaldet.

På den måde kan naturoprydning blive en kilde til både motion og socialt samvær.

Og så byder app’en også på en top tre for de bedste affaldssamlere.

Coastgrass: Plastik af ålegræs

Det er ingen hemmelighed, men for at lave plastik, skal man bruge olie.

Cirka fem procent af verdens olie går til at lave plastik, og det er en tung post for klimaregnskabet.

Kristoffer Kilias Møller Jakobsen og Malthe Rasmus Timmermann Larsen vil i stedet for olie bruge helt naturligt forekommende ålegræs.

Hvert år skyller flere ton ålegræs op på de danske kyster. Det kan opsamles og bearbejdes til et granulat, så det kan indgå i præcis de samme maskiner, som i dag bruges til at producere plastikprodukter i hele verden.

Som eksempel har de to unge mænd taget små krukker lavet af ålegræsplastik til kosmetikprodukter med sig i studiet. På dem er aftrykket 85 procent mindre end traditionelt plastik.

Foodop: Digital stop af madspild

Madspild er et evigt problem, der skal løses mange steder.

Fra Danmarks hoteller, restauranter, institutioner og storkøkkener bliver der hvert år smidt over 70.000 ton mad ud.

Problemet, ifølge Nicklas Saul og Christian Stig Borkenfeldt, er, at det er svært for kokkene at beregne, hvor meget mad, der skal laves til en given dag.

Derfor har de lavet en digital løsning ved navn Foodop, der kan måle madspild i de professionelle køkkener.

Konceptet er enkelt: Først planlægger køkkenet menuen i Foodop. Dernæst placerer man fadene med den serveringsklare mad på en avanceret vægt, der måler både portionsstørrelse per person samt hvor meget, der bliver spist.

Via data fra Foodop kan kokkene efterhånden lave mere præcise mængder af mad til dagens spisende gæster.

Imajii: CO2-venlig spagnum

Hvert år hælder vi i Danmark cirka 110.000 tons spagnumjord i vores haver og gartnerier for at gøde diverse planter.

Og man tænker ikke over det, men produktionen af spagnumjord har et meget stort CO2-aftryk.

Spagnumjord kommer af tørvemos, der vokser i moser rundt om i Europa.

Mos er ideel til at optage CO2. Men når det tørrer, frigiver den CO2’en igen. Og spagnum er helt enkelt tørret mos.

For at få fat i mosset, skal man først dræne mosen, hvilket udleder 27 tons CO2 per hektar.

Og hjemme i haven blive mosset til CO2 i løbet af et par år.

Hvis man regner det om til kubikmeter spagnumjord, så koster danskernes spagnumvaner cirka 200.000 ton CO2 om året.

Ejner Læsøe Madsen har dog fundet på en løsning, så dem med grønne fingre kan fortsætte i haven.

Hans virksomhed Imajii bruger forskellige rester fra landbruget som halm og kartoffelpulp, som ikke kan bruges til andet.

Det køres igennem en såkaldt hammermølle, hvorefter det hele blandes for at opnå samme funktionalitet som spagnum.

Repot: Nedbrydelig gropotte

I Danmark genanvender vi kun cirka 20 procent af plastikemballageaffaldet – og endnu mindre af resten af det affald, der indeholder plastik.

Forbrænding af et ton plastikaffald udleder cirka 2,8 ton CO2, så der er noget at hente, hvis vi kan undgå for meget plastik.

Mange af de planter, som gartnerierne sender ud til havecentre og supermarkeder, kommer i en flot, rødbrun potte af netop plastik.

Mark Prahinog Nielsen, Annika Bøg Madsen og Astrid Rothausen har lavet virksomheden Repot og udviklet en organisk og nedbrydelig gropotte som erstatning for den gamle.

Potterne af lavet af 20 procent træfibre og 80 procent organisk bindemiddel.

Underflod: Nye møbler af gamle møbler

Det danske forbrug af møbler udleder 561.000 ton CO2 om året.

Ifølge Emil Kristian og Mads Maegaard Jørgensen er møbelbranchen kommet til at ligne tøjbranchen, hvor moden skifter hurtigt og vi derfor skifter møblerne ud i samme takt.

Sideløbende falder produkterne i kvalitet, så de ender med at blive skrottet.

Underflod er en virksomhed, der tænker mere cirkulært, når det kommer til møbler.

De henter træ fra fynske genbrugsstationer og laver nye møbler af dem. Dermed kan gamle spiseborde, gulve og køkkenborde leve endnu længere, end deres skæbne umiddelbart var bestemt til.

Easygreen: Digital klimaløsning til dit hus

Måske går du rundt i dit hus og vil gerne gøre det hele meget grønnere. Men hvordan kommer du i gang? Og kan det overhovedet betale sig?

Bare rolig. Christopher Brix og Philip Flindt har opfundet en digital platform, der skræddersyer klimaløsninger til netop dit hus.

Ud fra online oplysninger om netop dit hus holdt sammen med diverse klimarapporter giver platformen Easygreen et bud på, hvor meget CO2 du kan spare på dit hus.

Og – hvad vigtigere måske er – den kan også vise, hvor meget du i sidste ende kan spare i kroner og ører på dine grønne tiltag.

Hemboo: Beton af hamp og bambus

Beton er det mest anvendte byggemateriale i verden. I Danmark alene bruges der beton svarende til 3,5 Storebæltsbroer hvert år.

Men fremstilling, transport og nedrivning af beton står for hele 11 procent af verdens CO2-udslip.

Problemet ligger i den cement, som bruges som bindemiddel. Det fremstilles nemlig i store ovne, der typisk er opvarmet med kul.

Så den måde, vi bygger på i dag, er en belastning for miljøet. Det vil Helena Rejndrup og Michael Hallam ændre på.

Deres virksomhed Hemboo fremstiller vægelementer fremstillet af hampeskærver og bambus.

Hampeskærver er resterne fra al anden hampeproduktion eksempelvis tøj. Det blandes med kalksten og vand, og så har man hampebeton.

Til sidst støber de en bambuskonstruktion ind i hampebetonen, og dermed har man et både isolerende og bærende vægelement.

Se hvem dommerne sender videre til finalen i 'Min idé - vores mission' tirsdag kl. 20.40 på TV 2 eller lige nu på TV 2 PLAY.

De danske boligejere viser i øjeblikket stor interesse for at omlægge deres boliglån.

Det viser en ny opgørelse fra bankernes og realkreditinstitutternes interesseorganisation, Finans Danmark.

I april har realkreditinstitutterne nemlig givet næsten 13.700 lånetilbud til omlægning af boliglån. Det svarer til mere end syv ud af ti af det samlede antal lånetilbud for ejerboliger og sommerhuse.

Det skyldes, at der på grund af de stigende renter kan være mange penge at hente, fortæller Lise Nytoft Bergmann, der er chefanalytiker og boligøkonom hos Nordea.

Kan skære ned på gælden

Når renterne stiger, falder kursen på de lange lån.

Det betyder, at man ved at omlægge sit boliglån fra et fastforrentet lån til et variabelt forrentet lån kan skære ned på sin restgæld.

I værste fald kan man stå med et tab

Lise Nytoft Bergmann, chefanalytiker og boligøkonom, Nordea

Ovenstående kan nok i nogles ører lyde svært forståeligt, men Lise Nytoft Bergmann forklarer det med et eksempel:

- Hvis man har et 30-årigt fastforrentet boliglån med en lav rente – det kan være én procent – på eksempelvis en million kroner, og kursen falder til 80, så kan man ’købe’ millionen tilbage til 800.000 kroner ved at omlægge lånet til et med en højere rente, siger hun til TV 2.

I dette tilfælde ville den heldige boligejer dermed skære 200.000 kroner af sin restgæld.

Øjet på renten

Det lyder jo umiddelbart som en god ordning, men der er ifølge Lise Nytoft Bergmann én særlig ting, man skal holde sig for øje, hvis man overvejer at omlægge sit lån.

Og det er netop den højere rente, forklarer hun med udgangspunkt i eksemplet fra før.

- De færreste af os har 800.000 kroner liggende, så vi skal optage et nyt lån for at købe det gamle. Det nye lån har en højere rente, siger hun.

Det betyder, at man eksempelvis i dette tilfælde kan komme til at skulle afbetale mere end de 800.000 kroner, fordi udgiften til rentebetalingen bliver højere.

- Man skal holde sig for øje, at man står med en gevinst, men hver eneste måned drypper lidt af den gevinst ud af posen. Hvis det tager lang tid, så kan man ende med, at den er væk, og i værste fald kan man stå med et tab, forklarer Lise Nytoft Bergmann.

Gevinsten er større end risikoen

Derfor skal man, når man omlægger sit boliglån, have en forventning om, at renten falder igen.

- I det tilfælde bliver gevinsten rigtig dejlig, siger boligøkonomen.

Vil du anbefale, at man omlægger sit boliglån?

- Det afhænger af familiens syn på renteudviklingen – der må man selv mærke efter. Man kan ikke få rådgivningen i banken, for bankrådgiveren ved ikke, hvad der sker med renten, siger hun og understreger, at krig og pandemier er med til at gøre renteprognoserne uforudsigelige.

Gevinstmulighederne er dog ifølge boligøkonomen større end risikoen for tab.

- Der kan ikke gives garantier. Men kigger vi tilbage i tiden, har der været gode muligheder for omlægning. Hvis fremtiden bliver som fortiden, kan det her give en pæn gevinst, fortæller hun.

Virksomheder også i gang

Det er ikke kun de private boligejere, der er interesseret i en sådan gevinst.

Tallene fra Finans Danmark afslører, at også virksomheder, der har finansieret deres ejendomme med realkreditlån, er opmærksomme på fordelene ved omlægningen af lånet.

I april indhentede virksomhederne 1.900 lånetilbud til omlægning af realkreditlån.

Fødevarestyrelsen advarer forbrugere mod 57 kosttilskud, der kan medføre hjertestop, hjerneblødning og skader på skjoldbruskkirtlen.

Det skriver Fødevarestyrelsen på sin hjemmeside.

Der er tale om kosttilskud, som forhandles via hjemmesiden ironyou.dk.

Onlinefirmaet bag hjemmesiden forhandler kosttilskuddet Angel Dust, der ifølge Fødevarestyrelsen indeholder det farlige kemiske stof 1,3-dimethylamylamin - også kaldet DMAA.

Stoffet kan give både hjertestop og hjerneblødninger.

Firmaet sælger ifølge Fødevarestyrelsen også 27 sundhedsskadelige kosttilskud med planteingrediensen Withania Somnifera.

Det er en ingrediens, der kan gøre skade på skjoldbruskkirtlens funktion.

Kosttilskud bør smides ud

Hjemmesiden forhandler desuden 26 kosttilskud, som indeholder planteingrediensen Tribulus Terrestris, som kan give alvorlige skader på leveren.

Fødevarestyrelsen opfordrer forbrugere, der har købt kosttilskud via hjemmesiden, til at kassere dem, hvis de indeholder nogle af de nævnte stoffer og ingredienser.

Forbrugerne rådes generelt til at søge grundig information om et kosttilskud, inden de køber tilskuddene via internettet.

Man skal altid undersøge, om produktet er anmeldt som kosttilskud i Danmark og dermed underlagt Fødevarestyrelsens stikprøvekontrol, lyder det fra styrelsen.

På Fødevarestyrelsens hjemmeside kan man se en samlet liste over de kosttilskud, der ifølge styrelsen kan være skadelige.

Nordkorea bakser i øjeblikket med et udbrud af coronavirus, men landets nabo mod syd har tilbudt en hjælpende hånd i kampen mod covid-19.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Sydkoreas nye præsident, Yoon Suk-yeol, har allerede luftet idéen om at hjælpe Nordkorea med dets økonomiske problemer, hvis landet afvikler dets atomvåbenprogram.

Klar med humanitær hjælp

Og nu står Yoon altså også klar til at bistå Nordkorea i kampen mod coronavirus.

Det siger Yoon under et plenarmøde i det sydkoreanske parlament.

- Hvis Nordkorea tager imod vores støtte, kommer vi ikke til at spare på lindringsmidlerne. Hverken covid-19-vacciner, lægeudstyr eller sundhedspersonale, siger Yoon.

Han understreger desuden, at han er klar til at yde humanitær nødhjælp til landet, hvis det skulle blive nødvendigt.

Yoon gjorde sig bemærket i sidste uge, da han talte om Nordkorea, i forbindelse med at han trådte ind i embedet som præsident.

Her sagde han, at Sydkorea og resten af det internationale samfund ville stå klar med en økonomisk udviklingsplan for Nordkorea, hvis landet efterkom det internationale samfunds ønske om at afvikle dets atomvåbenprogram.

Håndsrækninger

Yoon Suk-yeol afklarer ikke nærmere, hvilken form for økonomisk hjælp Nordkorea kan se frem til.

Nordkorea og Sydkorea gik i krig med hinanden i 1953. De to lande indgik tre år senere en våbenhvile, men formelt set er de to lande stadig i krig med hinanden.

Yoon, som er konservativ og overtog embedet fra den venstreorienterede Moon Jae-in, forventedes fra starten af have en hårdere retorik over for Nordkorea end sin forgænger.

Samtidig med at han har givet to håndsrækninger til Nordkorea, har han da også advaret om, at Sydkorea kan iværksætte "forebyggende angreb", hvis Nordkorea skulle true med et angreb.

I landet, der indtil torsdag ikke officielt havde haft et eneste tilfælde af coronavirus eller dødsfald som følge af covid-19, advarer Nordkoreas leder, Kim Jong-un, nu om, at en stor ulykke har ramt landet.

Det skriver flere internationale medier, herunder The Guardian, BBC og Sky News.

Ulykken er, at 27 personer ifølge det statslige nyhedsbureau KCNA siden slutningen af april er døde som følge af feber af en uidentificeret oprindelse.

- Spredningen af den ondartede epidemi er den største ulykke, der har ramt vores land siden grundlæggelsen, lød det fra den nordkoreanske leder til et hastemøde i det regerende Arbejderparti, oplyste KCNA fredag.

Søndag er dødstallet steget til 42, skriver The Guardian.

Det kan være tegn på, at Nordkorea vil tage mod hjælp, siger ekspert

Torsdag indrømmede styret i Pyongyang for første gang smittetilfælde i landet, siden pandemien brød, og fredag lød det, at en person var død af covid-19. Samtidig beordrede Kim Jong-un en national nedlukning.

Ifølge KCNA er 280.810 personer i karantæne, og lørdag lød det ifølge BBC, at over en halv million mennesker i Nordkorea har haft febersymptomer, herunder 174.440 nye tilfælde fredag.

Men ordene Sars-CoV-2, covid-19 eller coronavirus bliver stadig ikke nævnt som årsagen bag de mange febertilfælde. Og Nordkorea har indtil nu officielt afvist andres lande tilbud om hjælp til at få befolkningen vaccineret mod coronavirus.

Men det kan ifølge Aidan Foster-Carter, der er en ekspert i nordkoreanske forhold fra det britiske universitet i Leeds, måske ændre sig nu.

- Halvdelen af befolkningen er fejlernæret - andre sygdomme som tuberkulose bliver et problem. Jeg ved virkelig ikke, hvor det her ender. Jeg tror, at Kim Jong-un bliver nødt til at bede om hjælp. Og jeg tror måske, at gå ud i offentligheden er første skridt mod netop det, siger Aidan Foster-Carter til Sky News.

Ifølge eksperten er Nordkorea kun et af to lande i verden som ikke officielt og så vidt vides har vaccineret mod coronavirus. Det andet land er Eritrea, der ofte bliver kaldt "Afrikas Nordkorea".

Nordkorea gør som Kina, men...

Nordkorea forsøger sig som Kina med strenge nedlukninger af hele byer, men i for eksempel Shanghai er det svært for kineserne at stoppe spredningen af Omikron-varianten.

Det på trods af, at Kina har kastet alt, hvad de kan komme i tanke om, ind i kampen mod coronavirus, siger professor Ben Cowling, der er epidemiolog ved Universitet i Hongkong, til BBC.

Og det er nemlig ikke tilfældet i Nordkorea, hvor sundhedsvæsenet ifølge eksperter er forældet og nærmest ikke eksisterende udenfor Pyongyang.

- I Nordkorea bliver det meget vanskeligt at stoppe dette. Jeg ville være meget, meget bekymret på det her tidspunkt, siger han.

Omikron-varianten B.2, som spredte sig med lynets hast i Danmark i starten af det nye år, skaber lige nu stigende smitte i mange lande, herunder i USA, Kina og flere andre asiatiske lande. Hvorfor det er tilfældet, kan du læse her.

Det er uvist, hvilken coronavariant der står bag smittespredningen i Nordkorea.

Vrede. Frygt. Chok.

Følelserne er umulige at overse foran kongresbygningen i Oklahoma City, hovedstaden i delstaten Oklahoma.

Ligesom flere end 450 andre steder i USA var der lørdag demonstration imod det flertal i USA’s Højesteret, der ser ud til at ville afskaffe retten til abort.

- Det er helt klart skræmmende, siger en af arrangørerne, 23-årige Anna Artz, til TV 2.

For hende er frygten meget konkret og personlig.

Skal være døden nær

To gange er en graviditet gået galt, så Anna Artz har været nødt til at få en abort. Både et udskrab og en medicinsk abort.

Men fordi hun bor i Oklahoma, hvor guvernøren tirsdag underskrev landets strengeste abortlovgivning, vil den behandling, hun har fået, være ulovlig, hvis hun får brug for den igen.

Og det er der høj risiko for, at hun gør.

- Min fertilitetslæge har sagt, at jeg har 45 procents risiko for, at det sker igen, hvis jeg bliver gravid, siger Anna Artz, der er gift og længe har været i fertilitetsbehandling for at blive gravid.

Efter de nye regler ville hun først lovligt kunne få en abort igen, når det ikke-levedygtige foster bragte hendes liv i fare.

For eksempel hvis hun var tæt på at forbløde, eller hvis der gik betændelse i livmoderen.

Ulovligt selv ved voldtægt eller incest

Det er blandt andet derfor, at hun kæmper for retten til abort i landets mest “pro-life” stat.

De nye regler gør det nemlig ulovligt for læger og sygeplejersker at udføre stort set alle typer aborter.

De kan straffes med ti års fængsel og op til 700.000 kroner i bøde at udføre en abort efter omkring 6. graviditetsuge. På det tidspunkt har langt de færreste opdaget, at de er gravide.

Selv ved incest eller voldtægt vil det være ulovligt.

- Der er så mange ofre for voldtægt, der ikke er stærke nok til at bære deres voldtægtsmands barn i ni måneder, siger Anna Artz.

- Jeg tror, mange vil ende med at tage deres liv.

Først hvis kvindens liv er i overhængende fare vil en abort være lovlig i Oklahoma. Men hvad det præcis vil sige fremgår ikke af loven.

Derfor har nonprofitorganisationen Planned Parenthoods abortklinikker sat aborterne på pause i deres klinikker, ligesom det skete i Texas tidligere i år.

Hun stod foran abortklinikkerne og bad for kvinderne

Det er hårdt at være kvinde i Oklahoma, siger Anna Artz.

- Man er meget på tæerne, mens man venter på, hvilken rettighed de tager fra en næste gang, siger Anna Artz.

Det overrasker faktisk også hende, at hun står på trappen til kongresbygningen foran flere hundrede demonstranter med skilte, der i takt råber: “Vores krop, vores valg!”

Hun voksede nemlig op i en konservativ katolsk familie.

Som pige og ung kvinde var Anna Artz en af dem, der stod foran abortklinikker og bad for de kvinder, der hastede forbi dem for at få afbrudt en graviditet.

- Det fik mig til at føle mig mere kristen og from end alle andre. Jeg tænkte, at de her kvinder bare fik en abort efter et engangsknald og ikke tænkte over konsekvenserne.

Skammer sig i dag

Men hendes egne oplevelser med abort fik hende til at indse, at det var forkert, og at hun var nødt til at gøre noget.

- Det fik mig til at reflektere over, hvad det var, jeg gjorde. Jeg tror, jeg fik dem til at føle sig forkerte, ildesete og slet ikke velkomne, siger Anna Artz.

Faktisk skammer hun sig over det, fortæller hun:

- Det gik op for mig, at kvinder ikke får aborter for sjov. Det er ikke sjovt eller nemt. Jeg havde brug for det af medicinske grunde. Andre har det måske, fordi de ikke har råd til endnu et barn. Eller måske fordi præventionen fejlede. Men i sidste ende er det op til alle selv at tage den beslutning, siger Anna Artz.

- Jeg ved, at det reddede mit liv.

Hendes mor er dog stadig klart imod abort.

Ville også anbefale datter at føde sin voldtægtsmands barn

På telefonen forklarer Anna Artz’ mor, Kim Bolton, at moderens liv og helbred også er det eneste, der kan retfærdiggøre en abort.

- Kan jeg lide det? Nej, men mit barns sundhed er afgørende for mig, siger hun på telefonen.

- Barnet var allerede dødt, så det var et spørgsmål om at sikre, at min datter var sund og måske kunne blive gravid igen.

Hvad med abort efter voldtægt eller incest?

- Det går jeg ikke ind for. Jeg mener også, at de børn har ret til at blive født og måske komme i familiepleje eller blive adopteret, siger Kim Bolton.

Hvad hvis din datter Anna blev voldtaget?

- Så ville jeg sige: “Giv barnet til mig”. Jeg ville hjælpe hende, siger Kim Bolton og uddyber:

- Børn er dyrebare. Vi vælger ikke alle, hvordan vi kommer til verden, men jeg vil vædde med, at vi for det meste er glade for at være her.

Kim Bolton fortæller, at hun var alenemor til sine tre døtre, men at hun ikke fortryder "en eneste nats pinsler", mens hun passede to jobs for at forsørge dem.

- Hvis jeg havde taget en anden beslutning, havde jeg ikke haft dem. De er alle tre fænomenale kvinder. De har givet mig så meget glæde, og jeg kan ikke forestille mig livet uden dem.

Har kun talt rigtigt om det én gang

Anna Artz og hendes mor har kun for alvor talt om abortemnet én gang, hvor datteren blev meget følelsesladet. De respekterer begge den andens holdning, men ønsker ikke ikke at gøre hinanden kede af det.

Så de undgår begge at tale om det.

- Jeg er glad for, at min mor er sikker på den beslutning, hun traf, siger Anna Artz og tilføjer:

- Det var hendes valg. Hun er en fantastisk mor, og jeg er glad for, at hun havde valget. Det er bare det, jeg ønsker, at alle skal have.

To uger inde i Ruslands invasion af Ukraine var stemningen nervøs i den lille sydukrainske landsby Kotlyareve.

Missilerne havde allerede regnet ned over regionen i flere dage, og der var intense kampe i nabobyerne Kherson og Mykolajiv.

Trods krigen gik livet videre i landsbyen hos familien Ivanova. Her passede 13-årige Sofia Ivanova sin skolegang og sin lillebror. Når hun havde fri fra skole, drømte hun om at blive rockstjerne i sit eget band med sin egen guitar.

5. marts sneg krigens realiteter sig dog for alvor ind hos familien Ivanova. Sammen med sin mor, Lyudmyla Ivanova, var Sofia Ivanova i fuld gang med at tape vinduerne til i deres hjem.

Tapen skulle sikre, at vinduerne ikke blev smadret og splintrede i tusinder af stykker, hvis trykbølger fra russiske bomber ramte landsbyens huse.

13-årige Sofia Ivanova nåede dog aldrig at tape vinduerne færdige. Om eftermiddagen 5. marts skar lyden af et hvislende missil igennem den ellers så stille by.

- Sofia, løb, råbte Lyudmyla Ivanova.

Hendes datter nåede kun at tage tre skridt, da missilet slog ned i den lille families bolig.

Splintrede metalfragmenter fra et missilhoved fløj gennem luften og ramte den 13-årige pige, der med det samme mistede bevidstheden.

Sofia husker intet fra dagen, men ifølge hendes mor faldt hun til jorden og mistede bevidstheden.

- Hendes hår var dækket af blod. Jeg forstod ikke, om det var hendes eller mit, siger moren til TV 2.

Kaos afløst af et mareridt

I minutterne efter angrebet var kaosset totalt. Med blod løbende ned ad ansigtet forsøgte Lyudmyla Ivanova at orientere sig. Min datter er ramt, vil hun overleve? Og hvor får jeg lægehjælp?

- Jeg vidste ikke, hvor min telefon var henne. Vi råbte til vores naboer, at de skulle ringe efter en ambulance, fortæller hun.

På grund af Sofia Ivanovas lange hår var moren endnu ikke klar over, at et potentielt livstruende fragment havde boret sig ind i pigens hoved:

- Sofia havde langt og tykt hår, så det var nærmest umuligt at se, hvad der var sket med hendes hoved. Der var sår på hendes skulder, ryg og ben, fortæller Lyudmyla Ivanova til TV 2.

Med hjælp fra Sofia Ivanovas storebrors kammerat kørte familien til det lokale landsbyhospital med den ilde tilredte pige. Turen viste sig forgæves. Landsbyhospitalet var lukket, da det var lørdag.

Minutterne tikkede videre i uvished, da Sofia Ivanovas mor omsider fik hul igennem til alarmcentralen. En 30 kilometer farefuld tur med ambulance gik nu fra den lille landsby mod det regionale børnehospital i Mykolajiv, mens eksplosionerne kunne høres i baggrunden.

Fremme i Mykolajiv blev Sofia Ivanova skilt fra sin mor, der selv skulle syes på et andet hospital. Væk fra sin datter beskriver moren natten som et "mareridt".

- Der var skud i den del af byen, hvor det regionale børnehospital lå. Hele natten stod jeg ved vinduet og bad, siger hun.

Og morens fortvivlelse var ikke ovre.

Lam i højre side

Dagen derpå lød lægernes dom, at Sofia Ivanova var blevet delvist lammet og hverken kunne bruge højre fod eller hånd, da hun blev tjekket igennem. Snart gjorde lægerne et endnu mere nedslående fund.

På børnehospitalet havde de opdaget et to centimeter langt metalfragment, der havde boret sig ind i midten af Sofia Ivanovas hjerne mellem blodkamrene.

Skulle Sofia Ivanova overleve, skulle fragmentet væk – men det ville kræve en kompliceret operation, der kun ville kunne foretages i Kyiv. Her gjorde daglige kampe i forstæder som Butja og Irpin turen mod hovedstaden livsfarlig.

Risikabel operation

Dagene gik, mens Lyudmila Ivanova konstant var ved sin datters side på hospitalet i Mykolajiv.

Her fyldte Sofia Ivanova kroppen med hovedpinepiller på grund af konstante spændinger i hovedet og daglige sprøjter, der skulle holde potentielle infektioner i i skak.

Tre uger efter indlæggelsen havde hospitalerne endelig koordineret transport til Sofia Ivanova, og trods intense kampe i Kyiv lykkedes det at få den 13-årige pige sikkert frem til hospitalet. 31. marts begyndte en risikabel operation, forklarer lægen Pavlo Plavskij:

- Med ultralyd fandt vi fragmentet, der krævede millimeterpræcist arbejde.

Én fejl ville betyde permanente skader på Sofia Ivanova, men efter en tre timer lang operation lykkedes det at lirke fragmentet ud.

Guitar i gave

Trods alle odds klarede Sofia Ivanova den. Hun befinder sig nu på et genoptræningscenter i Kyiv, hvor hun langsomt, men sikkert genvinder førligheden i højre arm og ben.

- Vi er lykkelige over, at operationen gik som den gjorde. Nu er det største problem, at Sofia har mistet en masse undervisning, siger hun med et glimt i øjet, siger moren Lyudmila.

På grund af operationen blev Sofia Ivanovas hår klippet af, men det gør ikke noget, siger hun. Det har givet den lille pige med den store rockstjernedrøm et nyt look, hun selv synes er sejere.

Og ikke nok med at hun klarede operationen. Historien om Sofia Ivanova nåede hurtigt de ukrainske medier, hvor seere og læsere blev rørt at den lille pige, der mirakuløst havde overlevet. De huskede også hendes drøm om at blive sanger i et band og sendte ikke bare en, men to guitarer.

Rockdrømmen for 13-årige Sofia Ivanova er rykket en lille smule tættere på.

30 sekunder tager det, og så er du henvist til rygestop helt uden formaninger eller nærgående spørgsmål.

Metoden, der hedder VBA - Very Brief Advice (meget kortvarig rådgivning, red.), går ud på, at du som ryger skal have et tilbud om at blive henvist til rygestop, når du alligevel er i kontakt med hospitalsvæsenet.

Hvis du svarer ja, henvises du, og så får du efterfølgende et opkald fra en af din kommunes professionelle rygestopkonsulenter, som rådgiver dig og tilbyder dig et kursus.

Ud af de rygere, som får tilbuddet i Københavns Kommune, siger tre ud af fire ja til at komme på et rygestopskursus.

Med metoden har man i København fået dobbelt så mange henvisninger fra hospitalerne med lynmetoden. Det skriver Københavns Kommunes Sundhed- og Omsorgsforvaltning i en pressemeddelelse.

For lynmetoden er rigtig effektiv, når den er i brug.

Men når man dykker ned i tallene, viser det sig, at nærmest ingen henvises i forhold til, hvad der er af potentiale.

- Der er kun tre borgere per hospital per uge, som bliver henvist, og vores skøn er, at det svarer til under én procent, siger Charlotta Holm Pisinger til TV 2 Lorry.

Hun er den første danske professor i forebyggelse af rygning. Hun har også stået i spidsen for at udvikle de nationale retningslinjer på området.

For få kender den effektive metode

Charlotta Holm Pisinger er samtidig professor ved Center for Klinisk Forskning og Forebyggelse under Frederiksberg og Bispebjerg Hospital og Det Sektorfri Forebyggelseslaboratorium under Region Hovedstaden.

Sidstnævnte laboratorium har for nyligt evalueret lynmetoden, der blev implementeret på alle hospitaler i Region Hovedstaden som et toårigt forsøg i starten af 2020. Det er den rapport, som landets førende rygestopekspert henviser til.

- Rygning er den risikofaktor, der slår flest danskere ihjel. Igennem rygestoptilbuddene kan vi hjælpe folk med at blive røgfri på en ekstremt omkostningseffektiv måde, og alligevel er der næsten ingen sundhedsprofessionelle, der bruger muligheden, siger Charlotta Holm Pisinger og henviser til, at ni ud af ti af de sundhedsfaglige oplyser, at de ikke kender til metoden.

Ifølge Charlotta Holm Pisinger har implementeringskonsulenter udarbejdet en hel del materiale og forberedt det, så det er nemt for hospitalerne at indføre det.

- For mig bekræfter det, at hospitalerne ikke betragter rygestop som en kerneopgave, selvom der faktisk er potentiale for, at hospitalerne og kommunerne kan hjælpe hinanden med det her. Kommunerne bruger mange ressourcer på overhovedet at skaffe rygere til deres tilbud. Det er ærgerligt, fordi kurserne har dokumenteret effekt og er nogle af de bedste i verden.

Rapporten viser, at det kun er i København og Frederiksberg Kommuner, at man systematisk har fulgt op på, hvordan lynmetoden fungerer.

En af årsagerne er, at de to kommuner har samarbejdet med to afdelinger på Bispebjerg Hospital, forklarer Charlotta Holm Pisinger:

- Man kunne virkelig rykke, hvis man fik flere afdelinger og hospitaler med.

Det er ikke coronas skyld

I Region Hovedstaden kaldes det "ærgerligt, at man ikke er kommet i mål med at udbrede metoden". Men Nina Husfeldt Clasen, der er enhedschef i Center for Sundhed i Region Hovedstaden roser dem, der rent faktisk bruger den.

- Når der er effektive redskaber, som kan hjælpe flere med at kvitte cigaretterne, er der vores opgave som sundhedsvæsen, at personalet på hospitalerne kender til metoden og bruger den, lyder det fra enhedschefen i et skriftligt svar til TV 2 Lorry.

Hun tilføjer, at kommunerne er gode til at følge op på henvisningerne, hvorfor det ifølge hende er regionen, der skal blive bedre til at sikre, at patienterne henvises.

- En del af forklaringen er, at vi begyndte at udbrede metoden i starten af 2020. COVID-19 har resulteret i, at sundhedsvæsenet er blevet presset, og at færre borgere er kommet ind på hospitalerne. Samtidig har vi været igennem en sygeplejerskestrejke, og vi har store udfordringer med mangel på personale. Det har gjort det svært for os, lyder det også i det skiftlige svar.

Men den forklaring køber Charlotta Holm Pisinger ikke.

Hun vurderer, at manglende kendskab og prioritering er årsagen. Ifølge professoren har der været konsulenter, som har udarbejdet masser af materiale til projektet, hvorfor man eksempelvis på Bispebjerg har lavet et nyt henvisningsnetværk.

Herudover burde covid-19 have været et godt incitament, fordi patienter netop ofte blev indlagt på grund af vejrtrækningsbesvær, vurderer hun.

- For patienter med lungekræft er der evidens for, at det er ligeså effektivt at stoppe med at ryge som at få kemoterapi. Alligevel henviser man dem ikke systematisk til rygestop. Og sådan var det også før covid-19, siger Charlotta Holm Pisinger.

Næstformand undrer sig

Rapporten konkluderer også, at "hospitalerne med fordel kan investere i et tæt samarbejde med de omkringliggende kommune og dermed få hjælp eller sparring til oplæring i og fastholdelse af VBA-metoden."

Næstformand i Sundhedsudvalget i Region Hovedstaden, Karin Friis-Bach (R), er langt hen ad vejen enig i Charlotte Holm Pisingers kritik, selvom hun - ligesom Pisinger selv og Nina Husfeldt Clasen - roser de afdelinger, der gør en indsats.

- Det kommer bag på mig, at kun én procent henvises. Jeg var stor fortaler for at få lynmetoden indført, men hvis det ikke bliver brugt, nytter det jo ikke noget, siger Karin Friis-Bach til TV 2 Lorry og tilføjer:

- Ja, hospitalerne er pressede, og der har været corona, som lammede alt i nogle måneder i 2020, men jeg undrer mig over, at vi ikke er kommet bedre i gang, for det her er jo netop en metode, der ikke tager tid, og vi kan se, at den virker, når vi bruger den.

Lige nu er det hospitalsledelserne, som styrer implementeringen. Er det sådan, at du ligefrem vil pålægge hospitalerne, at de sikrer, at folk bliver henvist?

- Vi har jo fra politisk hold stillet krav ved at vedtage det, så nu vil jeg undersøge, hvorfor det ikke er opfyldt, siger Karin Friis-Bach og tilføjer:

- Hvis forklaringen så er, at der sker mange ting, og de er pressede, så bliver jeg nødt til at indskærpe, hvad idéen er med metoden, og hvor meget der er at vinde på det. For rygestop og VBA-metoden er en politisk prioritering i Region Hovedstaden, og fordi rygning er rigtig farligt, har vi et ansvar for at henvise, når vi opdager, at patienter ryger, så de kan få noget hjælp.