Søndag snører 12.000 løbere skoene og begiver sig ud på en 42,195 kilometer lang løbetur gennem Københavns gader.

Det kommer til at påvirke trafikken flere steder i hovedstaden, hvorfor arrangørerne, Sparta Atletik & Løb, henviser til, at man orienterer sig på arrangements hjemmeside for at få trafikinformation.

Her kan man – udover at få et overblik over ruten – orientere sig om parkeringsforbud, kørselsveje, og hvordan man nemmest kan komme rundt under løbefesten.

- Vi anbefaler, at man orienterer sig på vores hjemmeside og bruger vores interaktive trafikkort, som giver et godt overblik for beboerne langs ruten, tilskuerne og deltagere, siger Dorte Vibjerg, administrerende direktør i Sparta Atletik & Løb.

Det er ikke kun de private bilister, der skal finde alternative ruter. Også flere busruter vil være omlagt.

Derfor opfordrer arrangørerne til, at man benytter sig af metro, S-tog eller regionaltog.

Stort hit blandt udenlandske løbere

Årets Copenhagen Marathon har haft stor interesse blandt udenlandske løbere, og hele 50 procent af deltagerlisten kommer udefra. Hele 90 forskellige nationaliteter er repræsenteret ved løbet, og det ser turismeorganisationen Wonderful Copenhagen som et godt tegn.

- Vi arbejder målrettet på at få den internationale turisme genoprettet i hovedstaden oven på pandemien, og samtidig har vi stort fokus på at sprede turismen over hele året. Og her spiller internationale events som Copenhagen Marathon en vigtig rolle, har Mikkel Aarø-Hansen, administrerende direktør i Wonderful Copenhagen, tidligere udtalt i en pressemeddelelse.

Heller ikke Dorte Vibjerg fra Sparta Atletik & Løb er overrasket over de mange udenlandske løbere, der gæster Danmark.

- Vi er ikke i tvivl om, at det blandt andet skyldes, at Danmark var et af de første lande til at ophæve alle restriktioner, og vi allerede havde mulighed for at afholde store motionsarrangementer i sensommeren sidste år, har hun ligeledes tidligere udtalt i en pressemeddelelse.

Hele ruten til Copenhagen Marathon vil søndag være spærret for bil- og bustrafik i tidsrummet fra klokken 7 til klokken 16.30. Den del af ruten, der foregår på Frederiksberg, vil dog kun være lukket fra klokken 9 til klokken 13.

Ost og kaffe tager for meget af opmærksomheden, når man arbejder hjemme i stedet for på sin arbejdsplads som før coronapandemien.

Det mener den britiske premierminister, Boris Johnson, der opfordrer til, at kontorarbejdere igen tager på arbejde rent fysik.

Når folk er fysisk på arbejde med deres kolleger, er de "mere produktive, mere energiske og er mere fulde af idéer".

- Min erfaring med hjemmearbejde er, at man bruger rigtig meget tid på at lave endnu en kop kaffe. Og så rejser man sig, du ved, meget langsomt, og går hen til køleskabet og skærer sig et stykke ost, siger premierministeren i et interview med Daily Mail.

- Derefter går man langsomt tilbage til sin computer og har glemt, hvad man lavede.

Mange arbejder fortsat hjemme

Der er tilsyneladende mange briter, der stadig arbejder hjemme, selvom coronaanbefalinger om hjemmearbejde for længst er afblæst.

Avisen The Guardian skriver, at Transport for London, selskabet, der blandt andet driver undergrundsbanen i hovedstaden, i begyndelsen af maj opgjorde trafikken i undergrundstogene til at være under 70 procent af niveauet fra før pandemien.

Det indebærer blandt andet, at butikker, caféer, restauranter og i det hele taget erhvervslivet i bycentre i Storbritannien er ramt af, at der kommer færre mennesker ind til byerne til hverdag.

Boris Johnson siger, at mange forretninger vil have stor gavn af det, hvis der arbejdes mindre hjemme.

Tre arbejdsdage om ugen

Jacob Rees-Mogg, som Boris Johnson har udnævnt som minister for brexit-muligheder og regeringseffektivitet, har også udtalt sig om hjemmearbejde.

Han siger til Daily Telegraph, at han mistænker nogle offentligt ansatte for kun at arbejde tre dage om ugen.

Han fortæller, at han tidligere har været rundt i regeringskontorerne, hvor han fandt mange tomme skriveborde. Han lagde sedler på skrivebordene, hvor der stod:

- Ked af at du var ude, da jeg var på besøg. Jeg ser frem til at se dig på kontoret meget snart. Gode ønsker, Jacob Rees-Mogg.

Ministeren siger til avisen, at han mener, at de offentligt ansatte arbejder meget hjemme mandag og fredag.

- De tror, at arbejdssugen er kortere, end den er.

Fredag sagde han til BBC, at regeringen planlægger at nedskære den offentlige sektor med 91.000 ansatte.

Det skal bringe antallet af offentligt ansatte ned på samme niveau som i 2016 inden brexit, nemlig 384.000.

Blandt de tilskadekomne er flere, som sprang ud fra bygningens vinduer for at undslippe flammerne. Nogle brugte også reb til at glide ned i sikkerhed. Det skriver avisen India Times.

- Det er en meget trist hændelse. Det var en voldsom brand, som brød ud i en bygning nær metrostationen Mundka, siger Satyendra Jain, der er sundhedsminister i New Delhi.

Branden, der brød ud fredag eftermiddag lokal tid, er slukket, men det lokale brandvæsen forventer at finde flere omkomne, når samtlige af bygningens fire etager er gennemsøgt.

Det oplyser en talsperson for brandvæsnet til tv-kanalen CNN-News 18 ifølge nyhedsbureauet AFP.

Det er ifølge politiet lykkedes at redde 50 personer ud fra bygningen, der ligger i den vestlige del af millionbyen.

Det vides endnu ikke, hvad der forårsagede branden.

Ifølge India Times tilbageholder politiet ejerne af et firma, der blev drevet fra den etage, hvor branden opstod.

På grund af bygninger, der er dårligt sikret mod brandfare og tit huser langt flere mennesker, end de er beregnet til, er tragedier som den i New Delhi ikke usædvanlige i Indien ifølge AFP.

Har været ramt af hedebølge

New Delhi med cirka 20 millioner indbyggere har i længere tid været ramt af en hedebølge. Visse steder er der målt op til 46 grader.

I april brød en stor losseplads i brand på grund af de høje temperaturer. Branden varede ved i flere dage og forværrede gigantbyens sundhedsskadelige luftforurening.

Indiens premierminister, Narendra Modi, har kondoleret familierne til ofrene i fredagens brand.

- Ekstremt ked af tabet af menneskeliv på grund af en tragisk brand i Delhi. Mine tanker går til de efterladte familier. Jeg ønsker de tilskadekomne en hurtig bedring, skriver Modi i et tweet.

Tusindvis af argentinere protesterer torsdag i hovedstaden Buenos Aires på grund af kraftigt stigende priser, der udhuler værdien af folks lønninger og opsparinger.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Det er især priserne på fødevarer og brændstof, som går i vejret.

Forbrugerpriser stiger

I de første fire måneder i år er forbrugerpriserne steget med 23 procent, inklusive en stigning i april på seks procent, viser tal offentliggjort torsdag.

I marts var inflationen endnu højere med en stigning på 6,7 procent i forhold til den foregående måned. Det var ifølge nyhedsbureauet Reuters den højeste stigning i to årtier.

Fortsætter stigningstakten, kan inflationen for hele 2022 nå op omkring 60 procent.

I 2021 var inflationen på over 50 procent.

Kritik af regeringen

Mange argentinere er også misfornøjede med regeringens stramning af budgetterne, som er udløst af regeringens forsøg på at genforhandle en aftale om tilbagebetaling af lån til Den Internationale Valutafond (IMF).

Målet er, at Argentina skal bringe balance mellem statens indtægter og udgifter inden 2025. I 2021 udgjorde budgetunderskuddet tre procent af BNP.

Landets partier til venstre for midten er modstandere af, at Argentina skal tilbagebetale en gæld på 44 milliarder dollar til IMF. Desuden kræver de flere økonomiske hjælpepakker til de hårdest ramte befolkningsgrupper.

- Pengene slår ikke til nu om dage, siger José Luis Rodríguez, der arbejder som murer i Buenos Aires, til Reuters.

Han fortæller, at han har svært ved at klare sig for sin løn.

- Realiteten er, at der ikke er noget at købe for. Bliver jeg syg, så ved jeg ikke, hvem der skal brødføde min familie, siger han.

Mindst én person med covid-19 er død i Nordkorea, mens et smitteudbrud spreder sig i det meget isolerede land.

Det bekræfter nordkoreanske statsmedier fredag lokal tid.

Det sker en dag efter, at landet for første gang bekræftede, at der overhovedet er smitte i det nordkoreanske samfund.

Ukendt febertilstand

Fredag lyder det fra det nordkoreanske statsmedie 'KCNA', at en febertilstand med ukendt oprindelse har spredt sig siden slutningen af april. 187.800 mennesker modtager angiveligt behandling lige nu og er i isolation.

I alt har 350.000 mennesker vist tegn på denne febertilstand, og 162.200 er blevet behandlet indtil videre, skriver det statslige nyhedsbureau.

Mindst seks mennesker, som har haft symptomer på febertilstanden, har mistet livet. For en af de seks er det bekræftet, at der er tale om omikronvarianten af coronavirus.

KCNA skriver ikke, hvor mange af de seks der er blevet testet positive for coronavirus.

National krisetilstand

Nordkoreas leder, Kim Jong-un, viste sig torsdag for første gang på tv med mundbind og beordrede, at landet skulle lukke ned.

Han har bedt borgerne om, at "stoppe spredningen af det ondsindede virus ved helt at lukke områder over hele landet".

Kim Jong-un og andre topledere holdt desuden et krisemøde for at diskutere udbruddet og har annonceret, at de vil indføre et viruskontrolsystem. Den "mest alvorlige grad af national krisetilstand" er blevet indført.

Sundhedssystem vil halte efter

Analytikere har sagt, at det nordkoreanske sundhedssystem vil have svært ved at håndtere et stort udbrud af coronavirus.

Sydkoreas præsident, Yoon Suk-yeol, har sagt, at Sydkorea er klar til at yde humanitær hjælp til Nordkorea i form af medicin til behandling af coronavirus og andet medicinsk udstyr.

Eksperter mener, at Nordkorea ikke har vaccineret nogen af landets 25 millioner borgere for coronavirus, fordi landet har afvist tilbud om vacciner fra USA, Kina og Verdenssundhedsorganisationen, WHO.

Flagene stod torsdag på halvt ved Det Hvide Hus og andre offentlige bygninger i USA.

Anledningen var, at præsident Joe Biden ville markere det, han kalder en ”tragisk milepæl”: En million amerikanere døde med coronavirus.

Det er flere, end der bor i storbyer som San Francisco og Seattle. Det er også flere amerikanere, end der døde i Første Verdenskrig, Anden Verdenskrig, Koreakrigen og Vietnamkrigen tilsammen, skriver ABC News.

Da USA i maj 2020 ramte de første 100.000 dødsfald, dedikerede avisen New York Times en hel forside til navne på pandemiens ofre. Efter 500.000 dødsfald i februar 2021 kaldte Joe Biden det en ”hjerteskærende milepæl”.

Nu er det tal fordoblet, og i den forbindelse opfordrer præsidenten til at stå sammen som nation om at mindes de døde. Det gør han med et billede, han ofte har brugt til at illustrere pandemiens ofre: Tomme stole i amerikanske hjem.

- En million tomme stole omkring middagsbordene. Hver eneste er et uerstatteligt tab. Hver eneste efterlader en familie, et samfund og en nation, der for evigt er forandret af denne pandemi, lyder det i en udtalelse fra Joe Biden.

Grum europæisk milepæl

Samtidig rundede Europa i denne uge også en ”grum milepæl”, skriver Verdenssundhedsorganisationen WHO’s europæiske kontor torsdag i en pressemeddelelse.

To millioner personer er nu bekræftet døde med coronavirus i WHO’s europæiske region.

Tallene er godt nok faldende, men er fortsat for høje og minder os om, at corona stadig er en ”dræbervirus”, især for de uvaccinerede og særligt sårbare, står der i pressemeddelelsen.

I Danmark har Statens Serum Institut torsdag registreret 6271 coronadødsfald i alt. Det defineres som personer, der er døde, inden for 30 dage efter at de testede positive for coronavirus.

Også Nordkorea har nu nået en form for corona-milepæl.

Over to år inde i pandemien har landet officielt registreret sit første smittetilfælde. Sent torsdag aften er også det første dødsfald med coronavirus registreret i Nordkorea. Det skriver Reuters på baggrund af meldinger fra nordkoreanske statsmedier.

15 millioner døde i verden

Ifølge WHO havde Nordkorea i slutningen af 2020 udført 13.259 tests for coronavirus uden at påvise et eneste smittetilfælde.

Myndighederne betragter også landets første officielle tilfælde som en ”alvorlig national nødsituation”, og Nordkoreas leder, Kim Jong-un, er ifølge statsmediet KCNA fast besluttet på at standse enhver spredning med øget grænsekontrol og nedlukninger over hele landet.

På verdensplan har WHO registreret 6,26 millioner dødsfald. Men reelt kan pandemien have været langt mere dødbringende, når man gør det op i personer, der er døde med sygdommen, og personer, der er døde som følge af pandemiens indvirkning på sundhedssystemer og samfund, især i fattige lande.

For nylig estimerede WHO, at omkring 14,9 millioner mennesker er døde som konsekvens af pandemien mellem 1. januar 2020 og 31. december.

Her er dagens historier.

Et spørgsmål om statshemmeligheder

Siden december har tidligere forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen været sigtet for at have røbet statshemmeligheder. Nu er Rigsadvokaten gået skridtet videre og har meddelt Justitsministeriet, at der rejses tiltale mod den erfarne Venstre-politiker.

Claus Hjort Frederiksen siger selv, at han ikke har røbet nogen hemmelighed ”overhovedet”. Det bliver nu op til domstolene at afgøre – HVIS Folketinget tillader det.

Før Claus Hjort Frederiksen officielt kan blive tiltalt, kræver det nemlig, at Folketingets medlemmer ophæver hans parlamentariske immunitet.

Tre måneder, én næse

To ministre fik i dag en næse for deres håndtering af sagen om det vældige anlægsprojekt Lynetteholm i København.

Et flertal i Transportudvalget mener ikke, at det har fået fyldestgørende oplysninger i sagen og henviser blandt andet til et brev fra den svenske miljøminister, som advarede om miljømæssige konsekvenser ved projektet. Men brevet blev aldrig delt med Folketinget.

Det lidt pudsige er, at Benny Engelbrecht dengang var transportminister, og derfor er det ham, der har ansvaret, medgiver Venstres Jacob Jensen.

Men man kan ikke give en næse til en tidligere minister, og derfor gives næsen til Trine Bramsen, der har været transportminister i lige godt tre måneder.

Den anden næse tildeles miljøminister Lea Wermelin. Ifølge Jacob Jensen for sit manglende engagement i sagen.

Et stort skridt nærmere NATO

Finland tog i dag et meget stort skridt på vejen mod en officiel ansøgning om medlemskab af NATO.

Præsident Sauli Niinistö og statsminister Sanna Marin tonede nemlig rent flag med ordene: ”Finland skal ansøge om NATO-medlemskab som en hastesag”.

Et NATO-medlemskab vil betyde, at Finland mister sin neutrale status, men ifølge de to magtfulde politikere vil det også styrke Finlands sikkerhedssituation, som har ændret sig markant efter Ruslands invasion af Ukraine.

De to er dog ikke mere magtfulde, end at beslutningen skal godkendes af parlamentet. Det ventes imidlertid at blive en formssag, og det kan ske så tidligt som næste uge.

Høje priser fortsætter

De høje priser på brændstof og fødevarer ser ud til at fortsætte resten af året. Det viser en prognose, som regeringen præsenterede i dag.

Inflationen er i øjeblikket højere, end den har været i knap 40 år og ser ikke ud til at vende foreløbigt.

- Det betyder et hårdt år 2022, og det vil man kunne mærke i den enkelte familie, sagde finansminister Nicolai Wammen (S) i dag på et pressemøde.

Til gengæld forventes det, at priserne vil stige knap så meget næste år, viser prognosen.

Dansk stork omkommet i Uganda

Til sidst skal du læse om en stork, der var forsvundet i Uganda. Storken er nemlig dansk og født i landsbyen Gundsølille ved Roskilde.

Derfor har danske storkeentusiaster udstyret den med en GPS-sender og ivrigt fulgt dens færden. I søndags måtte de dog konstatere, at storken nok var død, da den ikke havde flyttet sig i seks dage. Dermed kunne historien sagtens være slut.

Men nogle hjælpsomme borgere insisterede på, at storken skulle findes, og med hjælp fra GPS-signalet og tre unge ugandere lykkedes det.

Som ventet var storken død, og den havde formentlig endt sine dage som bytte for en rovfugl. Til gengæld havde GPS-senderen, der har en værdi af 13.000 kroner, overlevet.

Det betyder, at den kan sendes tilbage til Danmark og sættes på en anden fugl, mens de tre ugandere kan se frem til en findeløn.

Det britiske politi siger torsdag, at det indtil nu har anbefalet, at der udstedes over 100 bøder i forbindelse med efterforskningen af fester i Downing Street i strid med corona-reglerne under pandemien.

Det er den første opdatering fra politiet i omkring en måned.

Politiet er ved at efterforske 12 fester eller sammenkomster i Downing Street og et regeringskontor, hvor medlemmer af Johnssons stab skal have drukket alkohol. Premierministeren skal selv have deltaget i et par af sammenkomsterne.

Flere undskyldninger

Premierminister Boris Johnson har flere gange fremsat undskyldninger for at have brudt coronarestriktioner ved at deltage i fest under nedlukningen af landet.

Flere heriblandt Labour har krævet, at han går af som regeringsleder på grund af den såkaldte "partygate", men han afviser at gå af som premierminister.

- Lad mig som det første sige, at jeg har betalt bøden og giver en fuldtonet undskyldning, siger han.

Undskyldningen kom, efter at Boris Johnson og finansminister Rishi Sunak havde modtaget bøder for at deltage i fester holdt i Downing Street, hvor premierministeren har bolig og kontor, under den hårde nedlukning, som regeringen selv indførte.

- Jeg må sige helt ærligt, at det på det tidspunkt ikke gik op for mig, at det var et brud på reglerne. Men politiet har selvfølgeligt ment noget andet, og jeg respekterer resultatet af efterforskningen, har Johnson sagt til BBC om de ulovlige fester i den absolutte politiske top i Storbritannien.

Sagerne om de ulovlige fester har vakt stor vrede, fordi de blev holdt, mens en hård nedlukning betød, at almindelige briter ikke måtte mødes, besøge døende på hospitalet eller samles til eksempelvis begravelser.

Region Midtjyllands koncernchef, Ole Thomsen, er torsdag blevet fyret, efter at et ekstraordinært møde er blevet afholdt i forretningsudvalget i regionen.

Det bekræfter han selv over for TV 2, men har ikke yderligere kommentarer.

Fyringen sker, efter at det i slutningen af april kom frem, at op mod 90 patienter fra Region Midtjylland årligt kunne have undgået at få amputeret et ben, hvis de ikke havde fået for sen behandling af blodpropper eller åreforkalkninger.

Det tal blev dog senere nedjusteret til årligt 47, da det tirsdag kom frem, at der ifølge regionen var sket en fejl i forbindelse med optællingen.

Regionsrådsformand Anders Kühnau (S) udtaler i en pressemeddelelse, at forretningsudvalget ser "meget alvorligt på sagen om amputationer".

- Jeg anerkender Ole Thomsens store indsats i sundhedsvæsenet de seneste 20 år. Vi ønsker imidlertid en ny profil, idet vi gerne vil have sundhedsfaglige kompetencer ind i direktionen til at styrke arbejdet med kvalitet, patientsikkerhed og patientforløb i hele organisationen, siger han.

Som koncernchef har Ole Thomsen blandt andet haft ansvaret for "kvalitetsarbejdet på sundhedsområdet og det overordnede ansvar for hospitalsplanlægning", og han har tidligere været ude at beklage sagen over for DR.

Hundredvis kan søge erstatning

Allerede i juni 2019 fik Region Midtjylland en henvendelse fra Det Tværfaglige Specialeråd for Karkirurgi om, at der var noget galt. Det viser en redegørelse fra regionen.

Alligevel gik der tre år, før alvoren gik op for regionen.

Både på Christiansborg og hos sundhedsmyndighederne er sagen blevet kaldt en "skandale" og "bekymrende".

Og Sundhedsstyrelsen og Styrelsen for Patientsikkerhed har bedt Region Midtjylland om en redegørelse, der skal ligge klar 16. maj.

Den første patient har allerede søgt om erstatning, der ifølge direktør for Patienterstatningen Karen-Inger Bast vil løbe op i mindst 100.000 kroner, skriver DR.

Patienterstatningen forventer at skulle behandle op mod 500 sager fra patienter eller pårørende til benamputerede.