Genoptages minkavl i Danmark, er der risiko for yderligere smitte, men i praksis vil konsekvenserne for folkesundheden være begrænsede.

Sådan lyder konklusionen fra Statens Serum Institut (SSI) i en rapport afleveret til Sundhedsministeriet tirsdag.

Det skyldes blandt andet, at mange fortsat er beskyttet mod alvorlig sygdom gennem både vaccination og infektion.

Samtidig er forventningen, at langt færre vil drive minkavl, og det reducerer også risikoen for smitte, vurderer instituttet.

SSI tager dog forbehold for, at pandemien kan udvikle sig anderledes end antaget.

Samtidig vurderer SSI, at en række smitteforbyggende tiltag kan være med til at reducere risikoen for smitte yderligere. Det kan eksempelvis være daglig testning af medarbejdere, vaccination af minkarbejdere og brug af værnemidler.

Erhvervet skal genåbnes "med det samme"

Det er Sundhedsministeriet, der har bedt SSI vurdere, om det er forsvarligt at genoptage minkavl i Danmark og i så fald under hvilke omstændigheder.

Og nu er det så op til Folketingets partier at beslutte, om forbuddet mod minkavl skal ophøre.

Hvis det står til den konservative sundhedsordfører Per Larsen (K), skal minkerhvervet genoptages "med det samme".

- Jeg læser det her som en meget positiv udmelding fra SSI, og jeg mener, at ministeren bør træde i karakter og genåbne erhvervet nu, siger han til TV 2.

Minkavl er foreløbig forbudt indtil udgangen af 2022 med henvisning til risiko for folkesundheden.

Det blev i første omgang forbudt i november 2020, efter at smitte med den særlige coronavariant Cluster 5 spredte sig på minkfarme.

99 procent vil ikke fortsætte

I rapporten vurderer SSI, at der fremover vil være langt færre minkbesætninger, end da erhvervet var på sit højeste. Helt konkret 15-30 minkbesætninger i 2023 mod 1150 i 2020.

Størstedelen af landets minkavlere har da også fundet på noget andet at lave, siden deres erhverv blev lukket ned.

Af tal fra Fødevarestyrelsen fremgår det, at 1246 minkavlere, svarende til 99 procent af avlerne, har ansøgt om erstatning, fordi de ønsker at lukke deres avl af mink.

Kun 13, svarende til 1 procent, har søgt såkaldt dvalekompensation med henblik på at fortsætte, hvis det bliver muligt.

En skæbnesvanger beslutning

Beslutningen om at aflive alle mink og gøre erhvervet forbudt er en de mest omtalte beslutninger i dansk politik i nyere tid. Det skyldes, at der ikke var lovhjemmel til at træffe beslutningen.

Der blev efterfølgende nedsat en kommission, der har til formål at undersøge forløbet omkring beslutningen, der blev truffet i regeringens magtfulde Koordinationsudvalg 3. november.

Der er blevet afhørt cirka 70 vidner, og forløbet har strakt sig over 34 dage.

Forventningen er, at Minkkommissionen har sin rapport klar i juni 2022.

Hvad kan jeg gøre, for at Danmark og verden bliver mere bæredygtig?

Det spørgsmål er der nok mange danskere, der har stillet sig selv de seneste år, hvor klimaforandringer og menneskers negative påvirkning af naturen har fyldt mere og mere i nyhederne og de politiske dagsordener.

Men nogle mennesker går skridtet videre end tanken. De handler.

Tirsdag klokken 20.40 på TV 2 er der premiere på programmet 'Min idé - vores mission', hvor en række iværksættere præsenterer hver sin idé til at skabe en grønnere verden.

Og jagter præmien på 500.000 kroner til at give ideen luft under vingerne.

De har blandt andet fundet alternativer til den plastik, vi bruger i stor stil, nye måder at transportere sig eller andre måder at rense vores spildevand.

- Jeg håber, at jeg kan møde iværksættere, som kan bevare håbet hos mig om, at der findes løsninger. Der er mange, der har gode ideer, og det tror jeg, er med til at dulme klimaangst og får folk til at tænke: "Hvis de kan, så kan jeg også", siger dommer Tommy Ahlers, der selv er iværksætter og investor.

At innovation og gode ideer skal være med til at drive den grønne omstilling, er også et erklæret mål for regeringen, som investerer mere og mere i grøn forskning.

I 'Min idé - vores mission' er det et dommerpanel, der skal vurdere, hvilken idé der er den bedste og skal ende med sejren.

Her er en gennemgang af de første iværksættere, som kommer ind foran dommerne tirsdag – nederst kan du stemme på den, du synes er bedst:

Samkørsel for klimaet

De seneste år er der kommet nogle helt nye og anderledes vejskilte op flere steder i Danmark. Skiltene markerer et "Blafferstoppested", hvor bilister nemt kan stoppe og tage en fremmed med, når de pendler.

Det er virksomheden Blaffernationen, der står bag. Og for stifter Carsten Theede handler ideen både om bæredygtighed og tillid.

I dag er der i gennemsnit kun 1,05 person i hver bil på de danske veje. Samtidig står transport for tæt på en tredjedel af den kuldioxid, der udledes i Europa. Heraf er biler til privatbilisme den største enkeltstående bidrager.

I stedet for at hver enkelt dansker tager bilen, arbejder Blaffernationen for, at flere vil køre sammen – og dermed mindske klimapåvirkningen.

Bruger den mad, som ellers er kasseret

Kunne du forestille dig at spise mad til frokost, som ellers var endt i skraldecontaineren?

Det lyder måske ikke så tiltalende, men meget af den mad, der smides ud i Danmark, er hverken sundhedsskadelig eller fordærvet. Faktisk går svimlende 814.000 tons spiselige fødevarer til spilde i Danmark hvert år, viser den nyeste opgørelse fra Miljøstyrelsen.

Virksomheden Food Changers vil i stedet lave lækker mad ud af nogle af dem.

De forarbejder de ellers forsømte fødevarer i deres køkken, så de får et længere liv. Og så bruges det blandt andet i frokostordninger og delikatesser.

I det store perspektiv er det vigtigt at gøre op med madspild, fordi det kræver mange ressourcer at producere maden. Der bruges eksempelvis vand til dyrkning, og der udledes kuldioxid under transporten.

Få meget mere legetøj – uden at få mere plastik

De fleste børnefamilier kender det: Man har et arsenal af legetøj, som bare bliver større og større, efterhånden som barnet vokser op.

Meget legetøj er lavet af plastik, der ikke kan genanvendes, og det store forbrug øger derfor vores generelle brug af materialet – og også det, der bliver smidt ud, viser en statistik fra Danmarks Naturfredningsforening.

Begge problemer kan løses, mener virksomheden LaLaToys, som har skabt en abonnementsordning til legetøj. I stedet for at legetøjet ender i skraldespanden efter nogle år, giver virksomheden mulighed for at leje det og løbende skifte det ud med noget nyt og spændende.

LaLaToys tager det gamle tilbage og rengør det, så et nyt barn kan få glæde af det. Dermed kan et stykke legetøj cirkuleres mindst otte gange.

En bæredygtig energiform

En af de største klimasyndere er energisektoren, og vores forbrug af strøm og varme dækkes i dag hovedsageligt at fossile brændstoffer som naturgas.

Virksomheden MagFu vil skabe grøn energi via det, som stifteren Thomas Borch Nielsen kalder "en flydende brintfabrik".

Han har skabt en "vinge", som kan opfange den kraftige vind ude på havet og via en turbine skabe elektricitet og producere brint. Brint spås som en af fremtidens vigtigste grønne energiformer.

Fordi turbinen er flydende, kan den ifølge Thomas Borch Nielsen bevæge sig efter vinden og udnytte den bedst muligt. Den kan sættes op i afgrænsede farme på havet, forklarer han.

Menstruation uden plastik og klimaaftryk

Almindelige hygiejnebind består hovedsageligt af plastik. Og når omkring halvdelen af befolkningen i løbet af livet har brug for produkterne, bliver det til 49 milliarder stykker affald om året bare i EU's medlemslande ifølge Zero Waste Europa.

Derfor har virksomheden Mewalii udviklet et bind, som er lavet af plantefibre fra hamp.

Hygiejnebindet er bionedbrydeligt og er samtidig et mere bæredygtigt alternativ til bind af bomuld, da hamp kræver langt mindre vand, og der ikke bruges pesticider i dyrkningen.

For de to stiftere, Simone Westergaard og Frederikke Dahl, er bæredygtighed tænkt ind i hele produktionen, og de har kun leverandører i Europa, så produkterne ikke skal transporteres så langt.

Bestik lavet af det, vi har i køkkenet

Under et projekt på deres gymnasie fik de to veninder Nathali Ottsen og Freja Thissenius ideen til en ny type engangsbestik, nemlig pastabestik.

Mange steder er engangsservice af plastik blevet udfaset til fordel for træ, men træet har ikke den samme glatte overflade som plastik.

Pasta er glat, hårdt og kan formes til eksempelvis en anvendelig ske.

Og så har det den fordel, at det kun består af mel og vand.

Planter, der kan rense vores spildevand

Efter et bad, en opvask eller et toiletbesøg ender vores spildevand på et af de danske renseanlæg, hvor det bliver renset og senere ledt ud i naturen. På trods af grundig rensning indeholder vandet dog stadig forhøjede niveauer af næringsstoffet kvælstof, som kan skade vandmiljøet.

Derfor vil stifterne af Biomend tilføje endnu et led og skabe fremtidens renseanlæg med planter.

Planter er helt naturligt i stand til at opsuge næringsstoffer gennem rødderne, og ved at lade vandet passere flere lag planter vil de fjerne endnu mere kvælstof.

Stifterne Nicolai Thomsen og Kristian Klougart Hansen forestiller sig, at planterne på deres anlæg vokser sig store og derefter kan bruges andre steder i industrien – for eksempel som biogas til produktion af strøm.

Affaldssortering i små hjem

Flere og flere danske kommuner beder borgerne om at sortere affald, så det kan genanvendes.

Men for dem, der ikke har meget plads, kan det være en udfordring at få plads til beholdere til de op mod ti forskellige typer affald, der deles op.

Det har været tanken bag Malene Fredericia Elmenhoffs ide. Hun har skabt et affaldssorteringssystem, hvor man kan have mange poser hængende i sin skraldespand, så det bliver nemmere og mere praktisk at sortere sit affald.

Ifølge Miljøstyrelsen er det både godt for miljøet og klimaet at sortere sit affald. Ud af ti kilo "tørt" affald som plast, pap, metal er det muligt at genanvende ni kilo til nye produkter. Det "våde" affald fra madaffald kan genanvendes til biogas.

Det danske mindretalsparti, SSW, kan få sit bedste valgresultat siden 1950, når der søndag 8. maj er delstatsvalg i Slesvig-Holsten.

Nye meningsmålinger fra de tyske tv-stationer ARD og ZDF giver SSW 5 procent af stemmerne til delstatens parlament Landdagen. Så stærkt har partiet, som i høj grad bruger vikingretorik i sine kampagner, aldrig stået før. Ved det seneste valg i 2017 fik SSW blot 3,3 procent.

5 procent vil kunne veksles til fire mandater og måske endda til en plads i delstatens regering. Fra 2012 til 2017 sad SSW for første gang i regering sammen med det socialdemokratiske SPD og De Grønne.

Fra rød til blå

Nu står SPD svagt i meningsmålingerne, mens det konservative CDU med ministerpræsident Daniel Günther i spidsen har fremgang.

Så måske skal SSW bejle til den blå blok for første gang, siger Jørgen Møllekær. Han er chefredaktør for Flensborg Avis, som er mindretallets avis.

Man kan ikke afvise, at SSW går i regering med CDU

Jørgen Møllekær, chefredaktør, Flensborg Avis

- SSW er venstreorienteret på socialpolitikken og andre områder. Men partiet er til centrum-højre, når vi snakker om infrastruktur, for eksempel behovet for mere motorvej i et lidt underudviklet Slesvig-Holsten. Så man kan ikke afvise, at SSW går i regering med CDU denne gang, siger Jørgen Møllekær.

Masser af medvind

SSW er også parti for det frisiske mindretal. Cirka 10.000 borgere i Slesvig-Holsten taler frisisk, og endnu flere forstår sproget.

Som mindretalsparti har SSW traditionelt hverken hørt til rød eller blå blok. Så det var på flere måder historisk, da SSW i 2012 kom i regering i Slesvig-Holsten.

I september 2021 skrev partiet så historie igen, da Stefan Seidler blev valgt ind i Forbundsdagen i Berlin. Det var første gang i 68 år, at SSW blev repræsenteret i det nationale parlament.

Tyske sympatistemmer

Umiddelbart burde det ikke kunne lade sig gøre, når kun cirka 50.000 borgere i Slesvig-Holsten menes at være dansksindede.

Men partiet får også en del ”sympatistemmer” fra "almindelige" tyskere. For SSW fører ikke kun politik for mindretallet, understreger Lars Harms, som er partiets spidskandidat til Landdagen.

- Vi kigger på, om der findes ideer i Danmark og resten af Skandinavien, der også kan omsættes her i Slesvig-Holsten, og som kan komme alle borgere til gode. Det kan der for eksempel på socialområdet, hvor mange borgere ikke er i stand til at betale de høje omkostninger her i Nordtyskland, siger Lars Harms.

Corona og telefax

Han fremhæver også digitalisering som et vigtigt valgtema.

I Tyskland faxer vi frem og tilbage mellem myndighederne

Lars Harms, spidskandidat, SSW

- Der er Danmark langt foran Tyskland, og det så vi meget tydeligt under coronakrisen. I Danmark fik man digitalt en invitation til at blive vaccineret med en termin, og i Tyskland skulle man kæmpe for at få sin termin. I Tyskland faxer vi frem og tilbage mellem myndighederne, og her kan vi lære meget af Danmark, siger Lars Harms.

22. marts 2022 er en dato, 11-årige Kristoffer Ekelund Harpsøe fra Orup altid vil huske.

Det samme vil hans forældre, venner og de ansatte på Midtskolens afdeling Møllevang i Rønnede.

Hvad der skulle have været en helt almindelig skoledag i solskinsvejr, endte i noget, der minder om en ond drøm, da Kristoffer Ekelund Harpsøe faldt ned fra et træ og landede på en gren, der gik ind igennem hans krop.

Nu fortæller Kristoffer Ekelund Harpsøe, hans venner, hans mor, ansatte på skolen og en traumelæge om den dag, hvor et frygteligt uheld fik en uventet lykkelig udgang.

Leg endte i ulykke

Det er en af forårets første rigtige solskinsdage. Nina Sarauw, der er lærer i 5.a på Midtskolens afdeling Møllevang i Rønnede, er gårdvagt og kan mærke, at det bliver en god dag.

- Det var rigtig flot vejr, og jeg havde gårdvagt sammen med en anden kollega og to vikarer. Jeg gik en runde ude på græsplænen og tænkte, at det var vel nok et fantastisk dejligt vejr, det ville blive et godt frikvarter. Det, synes jeg, at jeg kunne mærke, fortæller hun.

Som mange gange før har 11-årige Kristoffer Ekelund Harpsøe fra 5.a gang i en god klatreleg i træerne bag skolens boldbane sammen med sin gode ven Asger Østerbye.

De to drenge har udset sig hver deres træ.

- Jeg kravlede i et træ, der var lidt nemmere for mig. Kristoffer kravlede i et træ, som jeg ikke helt kunne klare, fortæller Asger Østerbye.

Men legen tager en uventet drejning. Kristoffer Ekelund Harpsøe glider og falder. Han rammer en gren, der går igennem hans krop.

Drengenes klassekammerat Rosalie Allison Wigger Jensen er i nærheden og hører lyden af ulykken.

- Jeg hørte sådan et lille knæk, og så kommer Asger løbende ud og råber, "Rosalie, Rosalie, du skal over til Kristoffer". Så jokede jeg lige, fordi han dagen før var faldet ud af et træ, så jeg sagde, "er han faldet ud af et træ?", og ja, det var han så, fortæller hun.

Et chokerende syn

Børnene henter hurtigt hjælp. Skolelederen og Kristoffer Ekelund Harpsøes klasselærer, Nina Sarauw, kommer til.

Det er et voldsomt syn, der møder læreren.

- Det var jo en dreng, der stod med armene oppe over sig og prøvede at holde fast og holde sig selv oppe. Og så kunne jeg bare se noget meget stort indeni ham, fortæller hun og fortsætter:

- Lige der tror jeg, at jeg fik et chok, fordi jeg glemte alt om, hvad de to børn havde sagt. Jeg kunne bare se, at han havde noget stort indeni sig, og jeg kunne ikke finde ud af, hvad det var.

Rosalie Allison Wigger Jensen spørger Kristoffer Ekelund Harpsøe, om han kan gå. Men det kan han ikke.

Selv kan Kristoffer Ekelund Harpsøe også huske lidt fra ulykken.

- Jeg prøvede at gå, men det kunne jeg ikke. Og så kiggede jeg ned, og så kunne jeg bare se... ja.

Han er landet på en mere end en halv meter lang gren, der stak op af jorden. En gren, der nu går gennem låret og pludselig er inden i ham.

- Jeg kan huske, at min lærer sagde, at jeg bare skulle kigge op, fordi hun ikke ville have, jeg skulle kigge ned. Og så var der en, der kom med vand, og så var der nogen af dem, der holdt mig oppe, så jeg ikke røg længere ned, fortæller Kristoffer Ekelund Harpsøe.

Troede ikke, at han ville klare den

Lærerne ringer efter hjælp. Både lægehelikopter, brandvæsen og politi er fremme på 11 minutter.

De får savet grenen af, og de flyver afsted med Kristoffer Ekelund Harpsøe mod Rigshospitalets traumecenter.

Her står et stort traumeteam klar til at tage imod.

Nadja Vissing, der er afdelingslæge på Rigshospitalets semiintensiv børneafsnit, fortæller, at det er afgørende, at der er flere specialiserede læger klar, når et traume som i tilfældet med Kristoffer Ekelund Harpsøe kommer ind.

- Kristoffer kommer ind på vores traumestue, hvor der er rigtig mange mennesker. Der er kirurger, der ved noget om lungerne, nogle, der ved noget om hjertet, tarmene og benene. Det er vigtigt, at der er et rigtig stort team til stede på det tidspunkt, for det kan gå rigtig hurtigt, siger hun.

Hun fortæller, at de åbner Kristoffer Ekelund Harpsøes mave for at se, hvordan organerne har det, om der er store blødninger, og noget, der skal gøres noget ved med det samme.

I mellemtiden var Kristoffer Ekelund Harpsøes forældre ankommet til Rigshospitalet, hvor de begyndte at forstå, hvad der var sket med deres søn.

- Uden at overdrive kan jeg godt sige, at vi var alle sammen fuldstændigt knuste, fordi der var ikke nogen af os, der troede, at Kristoffer ville komme med hjem igen, fortæller Linda Ekelund Harpsøe.

Et held i uheldet

Forældrene fortæller, at de bliver mødt af et professionelt hold på Rigshospitalet.

- Men vi fik lov til at komme ind og se ham, og der var jo et kæmpe opbud af mennesker, som arbejdede på ham. Alle vidste præcis, hvad de skulle, fortæller Linda Ekelund Harpsøe.

Udover at de gør alt, hvad de kan for at redde Kristoffer Ekelund Harpsøe, er personalet også gode til at holde den knuste familie opdaterede på, hvordan det gik med deres dreng.

- Hele vejen igennem fik vi fortalt fra A til Å, hvad der foregik med ham. Så man stod ikke overladt til sig selv, man stod ikke og tænkte: "Hvad sker der?", fortæller hun.

Heldigvis finder lægerne ud af, at Kristoffer Ekelund Harpsøes tilstand er langt bedre end forventet. Derfor er han efter mindre end et døgn uden for livsfare.

Grenen er gået ind i Kristoffer Ekelund Harpsøes lyske og op gennem kroppen, men fordi den er buet, rammer den ikke de mange vitale organer, der ellers er på vejen.

- Det er egentlig det, der er utrolig heldigt, fordi den går simpelthen ikke ind der, hvor organerne er. Den går uden om de store blodkar, som ellers kan bløde rigtig meget. Den kommer op i mellemgulvet, og så sker der det, at der kommer et lille hul her fra mellemgulvet, og lungen klapper sammen, forklarer Nadja Vissing.

Kristoffer Ekelund Harpsøe ender dermed med at få et hul mavesækken, mellemgulvet og punktere den ene lunge, men resten af organerne går fri.

- Den ramte ikke noget, vi ikke kunne lappe sammen relativt hurtigt. Det var rigtig uheldigt for Kristoffer, at det her skulle ske, men oveni det uheld har han været meget heldig. Så det er vi glade for, siger Nadja Vissing.

Krisehjælp på skolen

Linda Ekelund Harpsøe er også dybt taknemlig for heldet i det ufatteligt uheld, og har næsten ikke ord for det. Men hun mener, at hendes søn har brugt lidt ekstra på heldighedskontoen.

- Jeg tror ikke, at han skal spille lotto lige de næste par dage. Jeg tror, at hans held lige skal bygges lidt mere op. Det er simpelthen once in a lifetime, at man er så heldig, tænker jeg.

Imens Kristoffer Ekelund Harpsøe befinder sig i gode hænder på Rigshospitalet, går også et større krisebredskab i gang 85 kilometer længere syd på.

På skolen bliver der tilkaldt krisepsykologer til at tale med både børn og voksne, mens øvrige elever og forældre også skal have besked om ulykken.

Både eleverne og personalets tilgang til ulykken imponerer den daværende afdelingsleder på Midtskolens afdeling Møllevang, Kristian Sinding.

- Folk klarede det fuldstændigt fantastisk. Eleverne var påvirkede og meget berørte, men blev inde i klasserne. Jeg var rundt i en del af klasserne og fortælle, og de havde selvfølgelig en masse spørgsmål, men forstod også, at man ikke kunne få svar på det hele. Personalet var storartet. Man rykkede sammen i bussen, hjalp til og blev der, fortæller han.

Også Kristoffer Ekelund Harpsøes klasselærer husker, at alle var gode til at handle i en ellers totalt uvant situation.

- Det var som at være i en bikube nærmest. Folk vidste, hvilken rolle de havde, og hvad de skulle, fortæller Nina Sarauw.

En dårlig drøm, der endte som et mirakel

Nu er Kristoffer Ekelund Harpsøe så småt på vej tilbage i skole. Noget, som mange ikke havde regnet med, allerede ville ske kun lidt over en måned efter ulykken.

- Det er jo et mirakel på en eller anden måde, at han ikke er død af det her. Det må man sige. Når man har set det hele, så er det virkelig noget af et mirakel, siger Nina Sarauw.

Det samme siger vennerne fra 5.a, der ligesom deres klasselærer var øjenvidner til ulykken.

- Det hele føles virkelig bare som en dårlig drøm, men også på en måde en god én. Altså det med at han kom tilbage, siger Rosalie Allison Wigger Jensen.

- Det er rart at se, at han kan stå og gå og det hele. At hans krop stadig fungerer efter det. Det er virkelig rart, siger Zacharias Staxen Hougaard Olsen.

For Kristian Sinding er der heller ingen tvivl om, at der er tale om et mirakel.

- Jeg tror, at når jeg har skullet fortælle det til andre, har jeg fortalt, at det er et lille mirakel. For ikke at sige et stort mirakel, siger han.

For vennerne er det rart at se Kristoffer Ekelund Harpsøe tilbage i skolen.

- Han er lidt klassens klovn. Han kommer ind, og så fylder han rummet med sjov og sådan nogle ting. Det giver en god følelse, når man kommer i skole, siger Rosalie Allison Wigger Jensen.

Klar til at klatre i træer igen

Spørger man hovedpersonen selv, kan det godt være lidt svært at sætte ord på, hvad han har været igennem.

- Jeg har det jo godt. Jeg er lidt lam i maven, men ellers har jeg det meget fint, ellers er der ikke så meget, siger Kristoffer Ekelund Harpsøe.

Hans mor sidder tilbage med en stor taknemlighed til personalet og til det udefinerbare, hun mener, der har holdt hånden over hendes søn.

- Det kunne være gået så galt, men det gjorde det ikke. Så sidder man bare der, og ja, jeg ved næsten ikke, hvad jeg skal sige. Taksigelser til alle, der har været involverede i Kristoffer. Og også til dem, der holder hånden over ham, siger hun.

Kristoffer Ekelund Harpsøe ser ud til at klare den uden mén. Han slipper dog ikke for de fysiske mærker, der vil minde ham om dengang, han faldt ned fra et træ.

Indtil videre er der også et 58 centimer langt minde. Grenen, der for en tid befandt sig inde i hans krop. Men Kristoffer Ekelund Harpsøe har ikke planer om at beholde den for altid.

- Jeg tror, at jeg vil brænde den. Fordi så bliver jeg glad indeni. Den har jo lavet skade på mig, så det ville blive meget dejligt at få den brændt, siger han.

Spørger man Linda Ekelund Harpsøe om, hvordan den sidste måned har været, er beskrivelsen "travl, frustrerende og virkelig, virkelig emotionel".

- Men jeg synes, at vi er ved at være på toppen igen alle sammen. Han (Kristoffer, red.) er klar til at klatre i træer igen, siger hun.

Men det kommer, ifølge moren, ikke til at ske lige med det samme.

- Ikke lige til at starte med. Der lige går et stykke tid, siger hun.

Nok en dag og nok et nyhedsoverblik. Velkommen til.

I dag skal vi forbi historier fra både Danmark og udlandet. En ambassade genåbnet, en eksminister har fået nyt job og ministertaburetterne har været på skift.

God læsning.

Dansk ambassade i Kyiv genåbner

Danmarks ambassade i Ukraine lukkede 24. februar, da Rusland indledte sin invasion af landet. Efter mere end to måneder åbner den igen.

Udenrigsminister Jeppe Kofod (S) ankom mandag til Ukraine sammen med en mindre dansk delegation, som deltog i genåbningen.

Når ambassaden genåbner, sker det efter, at flere end 20 udenlandske ambassader har valgt at gøre det samme. Det gælder blandt andre Storbritannien, Frankrig, Spanien og Holland. Danmark er imidlertid det første land i Norden, som genåbner ambassaden.

Årsagen til genåbningen er, at sikkerhedssituationen i Ukraine er en smule forbedret. Til Ritzau understreger udenrigsministeren dog, at situationen i landet langt fra skal anses for at være “normal”:

- Det er ikke nogen normal situation. Vi fraråder alle rejser til landet, og der er stadigvæk en voldsom krig, siger Jeppe Kofod og understreger, at Udenrigsministeriet løbende vil vurdere sikkerhedssituationen for de ansatte ved ambassaden i Ukraine.

Danmark skrotter over en million vacciner

Den danske stat kasserer 1,1 million vaccinedoser fra Moderna, fordi de er blevet for gamle. Det oplyser Statens Serum Institut (SSI) i en pressemeddelelse.

Vaccinerne bliver nødt til at blive kasseret, skriver SSI, fordi det ikke har været muligt at donere dem til andre lande.

SSI skriver, at instituttet “rettidigt” har afsøgt alle muligheder for at få vaccinerne afsat, men at det ikke har været muligt.

- I lyset af faldende efterspørgsel samt manglende udrulningskapacitet og vilje til at lade sig vaccinere i udviklingslandene har det været vanskeligt for Danmark og andre EU-lande at finde modtagerlande til de overskydende doser, skriver SSI.

Endnu en ministerrokade efter Hækkerups bratte exit

Det er kun knap tre måneder siden, at regeringen måtte finde en ny minister. 3. februar meddelte daværende transportminister Benny Engelbrecht (S), at han trak sig fra embedet.

Nu er vi der igen. Justitsminister Nick Hækkerup (S) oplyste sent om aftenen 1. maj, at han forlader ministerposten til fordel for en direktørpost i Bryggeriforeningen, en post som han tiltræder 1. juni.

Nu overtager tidligere udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) justitsministerposten, mens hans tidligere post overtages af daværende indenrigs- og boligminister Kaare Dybvad Bek (S).

Den helt nye mand på ministerholdet bliver tidligere politisk ordfører Christian Rabjerg Madsen (S), som overtager indenrigs- og boligministeriet efter Dybvad Bek.

15. marts præsenterede regeringen et udspil til en ny sundhedsreform, der blandt andet lagde op til at hæve aldersgrænsen for køb af alkohol til 18 år. Mandag ønskede Nick Hækkerup imidlertid ikke at oplyse, hvorvidt han vil kæmpe imod det forslag som ny direktør for Bryggeriforeningen.

Inger Støjberg får nyt job efter fyring

Den tidligere Venstre-minister Inger Støjberg er godt i gang med at afsone en dom, hun modtog 13. december for den ulovlige instruks om adskillelse af flygtningepar.

Kort tid efter fik hun et job som klummeskribent på Ekstra Bladet, men det blev en kort fornøjelse. Hun blev i april fyret, da mediets chefredaktion mente, at hun førte politisk kampagne for et nej til afstemningen af forsvarsforbeholdet.

Men hun har ikke måttet gå arbejdsløs længe. I et samarbejde mellem Avisen Danmark og Radio4 skal Inger Støjberg være fast debattør i et nyt politisk radioprogram. Det skriver Avisen Danmark i en pressemeddelelse.

Rusland påstår at kæmpe imod eventuel atomkrig

Truslerne har været til at føle på. Ad flere omgange har Rusland raslet med sablen over for NATO og Vesten og bragt deres største trumfkort i spil: Atomarsenalet.

Få dage efter invasionen af Ukraine sagde præsident Vladimir Putin i en tale, at Rusland øgede sit atomberedskab. Andre henslængte bemærkninger om atomvåben er mange gange siden blevet fremført af russiske toppolitikere.

Men skal man tage Ruslands udenrigsminister, Sergei Lavrovs, udlægning for pålydende, er landet dedikeret til at forhindre, at en atomkrig bryder ud.

- Rusland har aldrig afbrudt bestræbelser på at nå frem til aftaler, som garanterer, at en atomkrig aldrig udvikler sig, sagde Lavrov søndag i et interview med den italienske tv-kanal Mediaset.

Den russiske udenrigsministers udmelding står dog i skærende kontrast til hans tidligere udtalelser om, at der er en "reel" fare for Tredje Verdenskrig, og at risikoen for en atomkrig er "særdeles virkelig".

Et hundefoderfirma tilbagekalder hundemad på grund af risiko for salmonella.

Det skriver Fødevarestyrelsen mandag på sin hjemmeside.

Det drejer sig om alle produkter af TASTE 100 % Lam fra firmaet Vom og Hundemat Danmark. Både produktet af kødboller og af pølser tilbagekaldes.

Produktet er solgt i dyrehandlere i hele landet.

Tilbagetrækker produkter

Firmaet tilbagetrækker produkterne, efter at en rutinekontrol i Norge har påvist salmonella i en af råvarerne.

Ifølge Fødevarestyrelsen er der risiko for smitte med salmonella til mennesker, da der er tale om foder til kæledyr.

Annette Perge, der er seniorrådgiver i Fødevarestyrelsen, forklarer, at det kan ske, hvis man har været i kontakt med en hund, der har salmonella, og derefter rører ved fødevarer eller på anden måde får bakterien ind i munden.

- Det smitter ikke gennem slimhinder. Man skal have det ned i maven for at blive syg af det, siger hun.

Råder til at kontakte læge eller dyrlæge

Ifølge Statens Serum Institut (SSI) er salmonella en hyppig årsag til bakterielle tarminfektioner i Danmark.

Fødevarestyrelsen råder til at kontakte læge eller dyrlæge, hvis du eller dit dyr får symptomer.

De typiske symptomer er ifølge SSI almen utilpashed, diarré, ondt i maven, kvalme, opkastninger og/eller feber.

I værste tilfælde kan en salmonellainfektion føre til blodforgiftning.

Fødevarestyrelsen råder forbrugerne til at kassere produktet eller levere det tilbage til butikken, hvor det er købt.

Nick Hækkerup (S) er blot den seneste i en række af tidligere ministre, der skifter den politiske karriere ud med topstillinger hos lobbyvirksomheder eller brancheorganisationer.

Listen er lang, men nævneværdige er blandt andet de konservatives tidligere justitsminister Brian Mikkelsen, der nu er direktør hos det magtfulde Dansk Erhverv, socialdemokratiets Bjarne Corydon, der efter sin tid som finansminister blev ansat hos konsulenthuset McKinsey, og Karen Hækkerup fra samme parti, som i 2014 tog springet fra justitsminister til direktør hos Landbrug & Fødevarer.

Men hvad er det, der gør tidligere ministre så attraktive for det danske erhvervsliv?

TV 2 har talt med to eksperter, der peger på flere årsager til, at et karriereskifte som Nick Hækkerups ikke er helt så usædvanligt endda.

Unikke netværk og ministerkapital

Det er blandt andet de tidligere ministres stærke og brede netværk, der taler til brancheorganisationerne og lobbyvirksomhederne. Det mener Niels Åkerstrøm Andersen, der er professor ved Institut for Ledelse, Politik og Filosofi på CBS.

- Man køber en dygtig person, der kan lede, og et enormt politisk netværk i tilgift, siger han til TV 2.

Anne Rasmussen, der er professor hos Institut for Statskundskab ved Københavns Universitet, bakker ham op.

- Man får adgang til helt unikke netværk, som man ikke har i forvejen. Samtidig har ministeren meget information om sit resortområde, siger hun.

Mange af de her organisationer kan matche en ministerløn og give lidt mere også

Anne Rasmussen, forsker i svingdørslobbyisme ved Københavns Universitet

Ifølge Niels Åkerstrøm Andersen er ministre at foretrække for denne type virksomheder frem for menige folketingspolitikere, fordi de ikke bliver forbundet med en bestemt politisk interesse.

- Det er ofte en kapital, som man opnår som minister, fordi de skal forhandle på tværs. Derfor repræsenterer de ikke kun et enkelt parti og dets holdninger, men også statsmagten, forklarer han og uddyber, at man som en del af regeringen heller ikke kan udtale sig ligeså partisk som andre politikere.

På tværs af interesser

Samtidig medbringer en minister lige præcis den form for ledelseserfaring, der er brug for blandt organisationer og virksomheder, som gerne vil fremme en bestemt dagsorden.

- De ved, hvordan kan man samle en fællesinteresse på tværs af interesser. Politik handler om at finde opbakning til en bestemt beslutning, hvilket kan overføres ret direkte til interesseorganisationer, fortæller Niels Åkerstrøm Andersen.

Blandt andre fordele ved at ansætte ministre nævner Niels Åkerstrøm Andersen også den medieerfaring, ministeren som regel vil have, og den medieomtale, der følger med jobskiftet.

Mindre arbejde, højere løn

Det er dog ikke kun ministrenes nye arbejdspladser, der nyder godt af samarbejdet.

Ifølge både Niels Åkerstrøm Andersen og Anne Rasmussen kan der være flere årsager til, at en minister ønsker at fratræde sit job.

- Mange af de her organisationer kan matche en ministerløn og give lidt mere også, siger Anne Rasmussen, der mener, at jobskiftet i mange tilfælde vil være ensbetydende med en mindre arbejdsbyrde og sommetider endda en højere løn.

Hun nævner også en anden årsag til, at et karriereskift kan betale sig for de tidligere ministre: At man nogle gange skal stoppe, mens legen er god.

- For ministrene er det fint at få andre erfaringer, og det kan være gunstigt at skifte arbejde, før man når de 60-65 år, siger hun.

Niels Åkerstrøm Andersen er enig og påpeger, at det kan være godt at skifte, mens man stadig er minister, fordi man så netop har netværket i orden.

Omdiskuteret karensperiode

At politikere tager det direkte spring fra en ministerpost til det private erhvervsliv har været stærkt omdiskuteret.

I 2016 stillede Enhedslisten med støtte fra SF og Alternativet et beslutningsforslag om at få indført en toårig såkaldt karensperiode.

Karensperioden skulle forhindre, at eksempelvis ministre gik direkte ud i det danske erhvervsliv og tog et job inden for et fagområde tilsvarende deres ministeriums resortområde.

Det begrundede Enhedslisten på daværende tidspunkt med en frygt for, at tidligere ministre – på trods af tavshedspligt – kunne finde på at bringe vigtig og fortrolig viden fra deres tidligere ministerium med over i en privat virksomhed.

Man har i Sverige, Norge og Tyskland lignende karensperioder for topembedsmænd og politikere på mellem 6 og 18 måneder.

Anne Rasmussen er dog i tvivl om, hvorvidt en sådan karensperiode i virkeligheden ville gøre en forskel.

- Det kommer an på, hvordan den er skruet sammen. Nogle steder må man ikke arbejde på sager, der vedrører tidligere arbejdsgiver. Dermed ville man undgå potentielle interessekonflikter. Det kunne til gengæld komme til at betyde, at man var mindre attraktiv for de her virksomheder, siger hun.

Den danske stat kasserer 1,1 million doser af vaccinevarianten Moderna, fordi de er blevet for gamle, og fordi det ikke har været muligt at donere vaccinerne til andre lande.

Det oplyser SSI, der forklarer destrueringen af de mange doser med, at udbuddet nu overstiger efterspørgslen.

Derudover bunder det bugnende vaccinelager i den danske vaccinestrategi, der blev lagt, mens coronasmitten var på sit højeste, skriver SSI.

- I forbindelse med vaccineindkøb har Danmark fulgt en strategi om at indkøbe alle de vacciner, som det var muligt, for at sikre den danske befolkning kunne blive vaccineret, lyder det fra SSI.

Men situationen er altså noget anderledes i dag,

70 lande har takket nej

I alt har 4,7 millioner danskere fået mindst to vaccinedoser. Oveni det er behovet for vaccinedonationer blandt andet gennem vaccinesamarbejdet COVAX "langt mindre", end det har været tidligere, som Udenrigsministeriet oplyste i slutningen af april.

Danmark har doneret mere end 9,3 millioner vaccinedoser, men nu er der ikke nogen, der er klar til at overtage de doser, hvor holdbarhedsdatoen overskrides - heller ikke, selv om der ifølge SSI er taget kontakt til en del mulige aftagere.

- Der rakt ud til over 70 lande, og der har været dialog med COVAX, EU’s vaccinetaskforce, koordinatorer og producenter, lyder det fra SSI.

Ifølge COVAX er situationen udtryk for, at de internationale forsyningslinjer nu er stabile og forudsigelige, men i følge SSI er der også andre grunde til den lave efterspørgsel.

- I lyset af faldende efterspørgsel samt manglende udrulningskapacitet og vilje til at lade sig vaccinere i udviklingslandene har det været vanskeligt for Danmark og andre EU-lande at finde modtagerlande til de overskydende doser, lyder det.

SSI forudser også, at "der må forventes yderligere kassationer i løbet af året, hvis situationen ikke ændrer sig".

Prisskilt på 150 millioner kroner

Vaccinerne fra benytter mRNA-teknologi, og er en af de to coronavacciner, som Danmark har benyttet i sit vaccinationsprogram. Den anden er produceret af Pfizer-BioNTech, der er baseret på samme teknologi.

Derudover har Danmark modtaget vacciner fra Johnson & Johnson, AstraZeneca og Novavax.

Alle coronavaccinerne har Danmark indkøbt gennem EU, og en vaccinedosis fra Moderna koster ifølge kontrakterne mellem 140 og 160 kroner.

Ud fra den pris løber de destruerede doser op i mere end 150 millioner kroner.

Antallet af børn, der bliver ramt af en ukendt, men akut leverbetændelse, fortsætter med at stige rundt om i verden, og i Danmark er antallet af mulige tilfælde nu seks.

Det viser de nyeste tal fra fredag eftermiddag, oplyser Statens Serum Institut (SSI) til TV 2.

20. april oplyste Statens Serum Institut, at der var tre danske tilfælde.

Tilfældene er fundet fra januar til april, og børnene er mellem 2 og 14 år. Ingen af de danske børn har haft behov for levertransplantation, og ingen børn er døde.

Men fælles for tilfældene både i Danmark og i udlandet er, at der ikke er tale om de mest almindelige former for leverbetændelse, som kaldes hepatitis A til E.

Ifølge overlæge i SSI Anders Koch skal forældre dog ikke være bekymrede.

- Det er noget, der rammer få børn, og man skal ikke tage specielle forholdsregler, siger han til TV 2.

Tilfælde i hele verden – flere britiske børn har været hårdt ramt

I Storbritannien, der indtil videre har rapporteret de fleste tilfælde, er der siden 25. april fundet yderligere 34, og det samlede antal er nu 145. Det oplyste de britiske sundhedsmyndigheder fredag.

Her har flere børn været så hårdt ramt, at det har været nødvendigt med en levertransplantation.

På det her tidspunkt tror vi, at adenovirus kan være den mulige årsag

Centers for Disease Control and Prevention, USA

Der er siden januar også fundet tilfælde blandt børn i blandt andet USA, Spanien, Norge og Japan. Senest er der fundet et tilfælde i Singapore, hvor en ti måneder gammel dreng ifølge mediet Bloomberg er under mistanke for at have leverbetændelse.

Eksperter over hele verden er derfor lige nu i gang med at undersøge årsagen til den akutte hepatitis, og her er især USA interessant.

Det skyldes, at de amerikanske sundhedsmyndigheder (CDC) på baggrund af ni tilfælde i den amerikanske delstat Alabama er kommet en mulig forklaring et skridt nærmere.

Kendt virus kan være årsag, men symptomerne er ikke typiske

Ifølge CDC er alle ni børn i den pågældende delstat nemlig smittet med adenovirus – en almindelig virus, som forårsager forkølelse- og influenzalignende symptomer, diarré og opkast.

Samtidig testede ingen af børnene positive for coronavirus, ligesom de heller ikke tidligere har haft kendt smitte med virussen.

- På det her tidspunkt tror vi, at adenovirus kan være den mulige årsag bag de indrapporterede tilfælde, men andre mulige årsager bliver stadig undersøgt, lød det fredag fra CDC.

Torsdag meldte Verdenssundhedsorganisationen (WHO) også ud, at adenovirus kan være en mulig årsag.

Og i Storbritannien lyder det også fra sundhedsmyndighederne, at størstedelen af de ramte børn er konstateret smittet med netop adenovirus.

- Men da det ikke er typisk at se dette mønster af symptomer fra adenovirus, undersøger vi andre mulige medvirkende faktorer, som en anden infektion, herunder coronavirus, eller en miljømæssig årsag, oplyste den britiske regering i en meddelelse fredag.

Det betyder, at børnene kan have været smittet med flere virusser på samme tid.

Coronanedlukninger kan også være en årsag

Men den britiske sundhedsstyrelse kigger lige nu også en anden vej. Nemlig om tilfældene i virkeligheden indirekte skyldes de restriktioner, som fulgte i kølvandet på pandemien med coronavirus.

- Vi undersøger også, om en øget modtagelighed på grund af en reduceret eksponering under covid-19-pandemien kan spille en rolle, eller om der er sket en ændring i adenovirussens genom, fremgår det.

Altså om børnene, fordi de har været mindre udsat for virusser generelt, er mere modtagelige nu. Noget, som flere danske eksperter tidligere har peget på, da virusser ligefrem stod i kø i efteråret 2021.

Ifølge den britiske professor Deirdre Kelly – der er en del af en gruppe under sundhedsstyrelsen, som undersøger de britiske tilfælde – ser det stigende antal tilfælde af akut leverbetændelse imidlertid ud til at have en forbindelse med pandemien med coronavirus.

Gruppen har nemlig fundet en lægerapport fra 1924, hvor et stigende antal tilfælde af børnehepatitis efter influenza-pandemien i 1918 bliver beskrevet.

Eksperterne ved, hvad årsagen ikke er

Mens eksperterne – både danske og udenlandske – altså fortsat undersøger flere muligheder, fremhæver Anders Koch fra SSI, hvad tilfældene ikke ser ud til at skyldes.

Først og fremmest er vaccinerne mod coronavirus udelukket, da langt størstedelen af de ramte børn på grund af deres alder slet ikke er blevet vaccineret.

- Det er heller ikke hepatitis A til E. Medicin, fødevarer og autoimmunereaktioner (hvor kroppen reagerer på kroppen selv, red.) er også blevet undersøgt. Det er det heller ikke, siger han til TV 2.

Han fremhæver, at der er tilfælde af leverbetændelse af ukendt årsag blandt børn hvert år, men at antallet af tilfælde lige nu er højere end normalt.

Den britiske ekspert Deirdre Kelly opfordrer forældre til at fortsætte med børns gode håndhygiejne, som det blev anbefalet under coronapandemien.

På et hospital et sted i Ukraine ligger en såret soldat.

Hans ansigt er fra hårgrænsen i panden til kløften i hagen dækket af små sår, armene af forbindinger, og synet er kraftigt nedsat efter at være blevet ramt af splinter fra en granat.

Mit ansigt og overkrop blev fyldt af splinter

Manus, frivillig amerikansk soldat i Ukraine

Dem ligger der mange af på de ukrainske hospitaler, men denne mand er anderledes. Han er nemlig amerikansk statsborger og fra Cleveland i USA.

Hans navn er Manus, og han er taget til Ukraine som fremmedkriger for at kæmpe mod de russiske styrker. Nøjagtig ligesom den 25-årige dansker, der i sidste uge blev dræbt i Ukraine.

Manus ønsker ikke at oplyse sit efternavn, men til TV 2s korrespondent Rasmus Tantholdt og fotograf Simon Borg, der befinder sig i byen, fortæller han, at en artillerigranat eksploderede halvanden meter fra ham:

- Mit ansigt og overkrop blev fyldt af splinter. Men jeg var ved bevidsthed hele tiden, og jeg er ved at komme mig nu, så jeg kan tage tilbage.

For tilbage vil han, siger han grinende – og gerne så hurtigt som muligt. For det gælder folks liv, forklarer han:

- At se folk omkring mig, og hvor forfærdeligt, det er. At se kammeraterne gå gennem Butja og med egne øjne se, hvad de (russerne, red.) gjorde mod kvinderne.

Fremmedkrigere fra hele verden har signalværdi

Amerikanske Manus er ikke den eneste fremmedkriger i Ukraine. Mange nationaliteter har meldt sig til den ukrainske fremmedlegion – senest har to japanske statsborgere ifølge Rasmus Tantholdt meldt sig under fanerne.

De spiller ikke en afgørende rolle i forhold til muligheden for Ukraine at vinde krigen, men for den enkelte ukrainske deling kan det have en betydning. For ligesom den dræbte dansker er også Manus en erfaren og uddannet soldat.

- Når der kommer soldater, der kan betjene de våben, som de bliver udstyret med, så har det en betydning, forklarer Rasmus Tantholdt.

Og så spiller deres tilstedeværelse i Ukraine en rolle i forhold til signalværdien – at kunne sige til Rusland, at der kommer folk fra hele verden for at kæmpe på ukrainsk side.

Ukrainerne kæmper for deres liv - men hvorfor kæmper udenlandske statsborgere?

Ukrainernes ukuelige og vedholdende kampvilje for ikke at lade deres land falde i russiske hænder har gang på gang overrasket omverdenen i den nu over to måneder lange krig.

Mens Rasmus Tantholdt som erfaren krigskorrespondent kalder kampviljen ”en ekstrem oplevelse,” mener amerikanske Manus, at den i sidste ende vil gøre ukrainerne til sejrherre.

- Jeg har aldrig set noget lignende. Jeg tror ikke, at russerne nogensinde vil kontrollere det område, som de ønsker, når ukrainerne har den kampvilje, siger han til TV 2.

Men hvad er det, der driver udenlandske statsborgere til frivilligt at kæmpe for en familie, by, et land og hjem, som ligger langt væk fra deres?

Fra Manus lyder svaret, at han kæmper for den frie verdens værdier og for den familie, han endnu ikke har.

- Han føler, at han kæmper på vegne af de børn og børnebørn, han eventuelt får på et tidspunkt, siger Rasmus Tantholdt.

Om det bliver muligt for Manus at vende tilbage til fronten, er uvist.

Ifølge lægerne på hospitalet får han formentlig synet igen på det ene øje, mens der kun er 50 procents chance for, at han får synet tilbage på det andet.

I modsætning til den 25-årige dansker har han dog stadig livet i behold.