Det kommer resten af året til at være dyrere for danskere at betale for fødevarer og energi.

Det viser en prognose fra regeringen, som torsdag fremlægger sin økonomiske redegørelse.

- Der findes ikke en tryllestav, hvor jeg som finansminister kan få inflationen til at gå væk, siger finansminister Nicolai Wammen (S) på et pressemøde.

Inflationen, som udviklingen i priserne også kaldes, er i øjeblikket højere, end den har været i knap 40 år.

Det betyder, at al fra el, gas samt flere fødevarer er steget.

Ifølge prognosen forventes priserne dog at stige knap så meget næste år.

Det betyder, at der formentlig vil komme større sammenhæng mellem prisstigningerne på varer og ydelser og stigningerne i danskernes løn.

Hvornår det konkret vil vende, kan finansministeren ikke sige nærmere om, og han forudser, at resten af året bliver hårdt.

- Jeg tror, man skal være meget forsigtig med at sætte ugedag eller måned på, hvornår det begynder at vende i den rigtige retning.

- Vi forventer, at når vi når næste år, vil det lysne, i forhold til hvor meget vi ser en stigning i inflationen.

- Det betyder også, at det betyder et hårdt år 2022, og det vil man kunne mærke i den enkelte familie, siger Nicolai Wammen.

På pressemødet understreger Nicolai Wammen gentagne gange krigen i Ukraine, som en faktor, der er stærkt medvirkende til, at der er usikkerhed omkring dansk økonomi og inflationen.

- Alene det, at der er krig på europæisk jord, lægger en dæmper på økonomien. Vi lever i en tid med meget stor usikkerhed. Det betyder, at de prognoser, der bliver lagt frem, skal ses i det lys, siger Nicolai Wammen.

I Dansk Industri fulgte man finansministerens præsentation tæt. Her mener man, at regeringen er en kende for håbefuld.

- I lyset af de store prisstigninger og nu også stigende renter forekommer regeringens skøn noget optimistisk. Vi forventer, at krig, sanktioner, store prisstigninger og øgede renter får en mere negativ effekt på økonomien, end regeringen vurderer, siger Morten Granzau, underdirektør i Dansk Industri.

- Indtil videre er den russiske gas ikke omfattet af sanktioner. Men hvis gasforsyningen afbrydes, vil det føre til klart lavere vækst i Europa, idet det bliver nødvendigt at lukke for gassen til en række europæiske virksomheder, uddyber han.

Over to år inde i pandemien bekræfter Nordkorea for første gang, at der er fundet smittetilfælde med coronavirus i landet.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Statsmedier kalder det en "alvorlig national nødsituation", efter at landet angiveligt har undgået smitte med virusset i mere end to år.

Det nordkoreanske statsmedie KCNA oplyser, at prøver fra patienter, der var syge med feber i Pyongyang søndag, var i "overensstemmelse med" omikronvarianten af coronavirus.

Landets topfolk, herunder leder Kim Jong-un, har afholdt et krisemøde for at diskutere udbruddet og har annonceret, at de vil indføre et viruskontrolsystem på et "maksimalt nødsituation"-niveau.

KCNA rapporterer, at landets leder sagde til deltagerne på mødet, at "målet er at eliminere virusset ved dets rod i løbet af så kort tid som muligt".

- Han forsikrede, at på grund af befolkningens politiske bevågenhed vil vi helt sikkert klare nødsituationen og kommer sejrrigt ud af karantæneprojektet, lyder det fra KCNA.

Kim Jong-un ønsker ifølge det nordkoreanske statsmedie strengere grænsekontrol og nedlukninger.

Han har bedt borgerne om, at "fuldstændig stoppe spredningen af den ondsindede virus ved helt at lukke områder i byer og regioner over hele landet".

Før torsdag var der altså ikke officielt bekræftet et eneste tilfælde af coronavirus i Nordkorea.

Ifølge Verdenssundhedsorganisationen, WHO, havde Nordkorea i slutningen af 2020 udført 13.259 test for coronavirus. Ingen af dem havde vist smitte.

Analytikere har sagt, at det nordkoreanske sundhedssystem ville have svært ved at håndtere et stort udbrud af coronavirus.

Desuden mener eksperter, at landet ikke har vaccineret nogen af dets 25 millioner borgere, fordi det har afvist tilbud om vacciner fra WHO, Kina og USA.

Nyhedsbureauet Reuters skriver, at Sydkorea har meddelt, at landet er villig til at yde humanitær hjælp til Nordkorea på grund af smitteudbruddet med coronavirus.

Hvis der ikke snart falder noget mere regn, kan du risikere at skulle betale mere for dine varer, når du er i supermarkedet eller på restaurant.

Sådan lyder advarslen fra flere eksperter, som TV 2 og dagbladet Børsen har talt med.

- Vi har lige nu en krig i Ukraine, som har medført forstyrrelser i råvaremarkederne, men hvis vi får en tørke oveni, kan det få alvorlige betydninger i opadgående retning. Det kan blive rigtig, rigtig vildt, siger Anders Mortensen, der er råvareanalytiker ved Agrocura, til Børsen.

Hvis vi får en høst, hvor udbyttet ikke er så højt, vil det presse priserne i vejret

Fødevarepriserne er allerede steget betydeligt.

Da Danmarks Statistik tirsdag offentliggjorde inflationen for april, kunne man læse, at priserne i samfundet generelt var steget med 6,7 procent det seneste år. Men kigger man isoleret på fødevarerne, er prisen i samme periode vokset med 7,7 procent.

Det vil kort fortalt sige, at hvis du i april 2021 gav 100 kroner for en række fødevarer, skulle du i april 2022 give 107,70 kroner for de samme varer.

Ifølge Ole Sloth Hansen, råvareanalytiker ved Saxo Bank, er der flere årsager til, at fødevarepriserne stiger i øjeblikket.

Dels peger han på krigen i Ukraine, da landet fra tid til anden bliver omtalt som ”Europas kornkammer”. Faktisk står Rusland og Ukraine til sammen for mellem en tredje- og en fjerdedel af den globale eksport af hvede, og derfor presser det priserne op, når landene bekriger hinanden.

Der er dog også andre, mere lavpraktiske problemer, fortæller Ole Sloth Hansen. Stigende udgifter til traktordiesel og gødning er nemlig også med til at presse fødevarepriserne op, siger analytikeren fra Saxo Bank til TV 2:

- Det er nogle omkostninger, som bønderne må døje med. Prisen på gødning har nok også betydet, at man i nogle dele af verden har brugt mindre gødning, og så bliver produktionen også mindre af den grund.

Ifølge både Agrocura, Saxo Bank og interesseorganisationen Landbrug & Fødevarer bliver de kommende ugers vejr afgørende for, hvordan fødevarepriserne bevæger sig.

I øjeblikket mangler man cirka 100 millimeter regn i Danmark, vurderer Finn Eskelund Andersen, der er landmand og med i bestyrelsen hos Centrovice under Landbrug & Fødevarer.

- Man siger, at det begynder at koste udbytte i visse jordtyper, når der mangler 70 millimeters regn. Så vi vil da gerne snart have noget vand, siger Finn Eskelund Andersen, der har en gård og marker ved Slude syd for Nyborg.

Alligevel er han forholdsvis optimistisk.

- Hvis der ikke kommer en pæn del regn inden for de næste to-tre uger, så betyder det mindre udbytte (af høsten, red.). Men får vi noget regn inden for de næste uger, så ser det faktisk rigtig godt ud, synes jeg, siger Finn Eskelund Andersen til TV 2.

Det er dog langtfra alle steder i verden, at udsigterne er lige så gode.

I øjeblikket truer en tørke både i Nordamerika og Europa, ligesom Indien, der også er en stor producent af fødevarer, netop nu gennemgår en ”ekstrem hedebølge”.

Ifølge TV 2 VEJRs meteorolog Thomas Mørk kan situationen faktisk blive endnu værre i Sydeuropa, hvor det nærmest kun vil være områder med høje bjerge, der kan se frem til vand fra oven.

Tidligere har Palle Jakobsen, der er markedsanalytiker hos landbrugsvirksomheden Agrocom, advaret om, at en fødevarekrise særligt vil ramme hårdt i ”en lang række udviklingslande i Asien, Mellemøsten og Nordafrika, som i forvejen står i en svær situation”.

Situationen kan dog fortsat nå at vende, understreger Ole Sloth Hansen. Hvis regnen begynder at sile, vil priserne formentlig også falde – eller i hvert fald stige mindre markant – lyder det, og samtidig har for eksempel Danmark også en ”buffer” i form af lagre med fødevarer.

- Fra det ene år til det det andet kan man ikke gøre så meget. Hvis vi får en høst, hvor udbyttet ikke er så højt, vil det presse priserne i vejret. Men heldigvis har fødevarer korte cyklusser, så hvis vi ser høje priser i år, vil der nok være en stigende produktion næste år, siger Ole Sloth Hansen til TV 2.

Det vil snart ikke længere være en anbefaling fra EU's side, at der bruges mundbind i europæiske lufthavne og fly.

Det fremgår onsdag af en pressemeddelelse fra Det Europæiske Luftfartssikkerhedsagentur (Easa), der hører under EU.

Anbefalingen fjernes fra mandag den 16. maj, lyder det.

- Fra næste uge vil det ikke længere være obligatorisk at bruge mundbind på alle flyrejser. Det følger udviklingen i restriktionerne hos nationale myndigheder på tværs af Europa, siger Easa-chef Patrick Ky.

- For passagerer og besætningsmedlemmer er det her et stort skridt imod en normalisering af flyrejser, lyder det i en udtalelse.

Lande, lufthavne og luftfartsselskaber kan stadig selv beslutte at indføre krav om, at passagererne skal bære mundbind.

Det vil blandt andet være tilfældet i Europas mest folkerige land, Tyskland.

- Vi beholder kravet om at bruge mundbind på alle indenrigsflyvninger og på alle fly, der letter fra eller lander i Tyskland, siger Hanno Kautz, der er talsmand for det tyske sundhedsministerium.

Danmark fjernede kravet om mundbind i danske lufthavne i marts i år.

Dog har der stadig været krav om brug af mundbind hos nogle luftfartsselskaber og i en række europæiske lufthavne.

Easa opfordrer fortsat til, at folk holder en vis afstand til hinanden i lufthavnen, men at lufthavnene samtidig skal have en "pragmatisk tilgang".

Det vil eksempelvis sige, at lufthavnene ikke bør indføre afstandskrav, der risikerer at skabe kødannelse andre steder i lufthavnen.

Easa opfordrer også passagerer med svagt helbred til at "fortsætte med at bruge mundbind, uanset hvad reglerne er".

Coronapandemien og dens mange medfølgende restriktioner har ramt luftfartstrafikken hårdt. Dog forventer flybranchen denne sommer at vende tilbage til et niveau, der minder om tiden før coronakrisen.

Det er ikke kun sagen om unødige amputationer, der har givet problemer i Region Midtjylland.

Den eksterne rapport på karkirurgisk afdeling, der afdækkede amputationsproblemer, har også afsløret problemer med en anden behandling på afdelingen.

Og det reagerer Sundhedsstyrelsen nu på. Ifølge Jyllands-Posten lægger styrelsen op til at fratage regionen sin godkendelse til at foretage en særlig form for operation på patienter, der kommer på karkirurgisk afdeling.

Det gælder operationer på patienter, som har store udposninger på legemspulsåren. Og hvor både brystkasse og bughulen er involveret. Region Midtjylland er netop blevet varslet, oplyser styrelsen i et skriftligt svar til Jyllands-Posten.

Fratagelsen sker på baggrund af en ekstern analyse i regionen. Den afdækkede blandt andet, at der kan være sket unødvendige benamputationer, fordi den omtalte afdeling grundet kapacitetsproblemer har lavet for få forebyggende behandlinger.

Rapporten viste også, at der er problemer, når det gælder såkaldte thorakoabdominale aortaaneurismer og -dissektioner. Operationer, hvor der bliver åbnet til legemspulsåren. Og det er netop disse, regionen ikke længere skal foretage.

Ifølge Sundhedsstyrelsen har der ikke været foretaget kirurgisk behandling af den type de sidste tre år.

I stedet er regionen gået over til at behandle med endovaskulær behandling, hvor man gennem et blodkar indsætter en foring i legemspulsåren.

En operation, der kræver høj specialisering. Og det er et krav, at der udføres et specifikt antal om året, før funktionen må varetages.

Sundhedsstyrelsen anslår, at 20 patienter skal opereres årligt. Men det er ikke sket, og derfor fratager Sundhedsstyrelsen nu regionen at måtte lave operationen.

- Sundhedsstyrelsen har bedt Region Midtjylland redegøre for årsagen til den manglende aktivitet, skriver Sundhedsstyrelsen til Jyllands-Posten.

De amerikanske forbrugerpriser steg i april med 8,3 procent. Det betyder en lille opbremsning i den inflation, der har præget amerikansk økonomi.

Det viser tal fra den amerikanske regering.

Tallet er et udtryk for udviklingen i priserne sammenlignet med april sidste år.

Det tilsvarende tal for marts var 8,5 procent. Det var det hidtil højeste niveau i år.

Men selv om det er tale om et lille fald fra marts til april, så er der næppe jubel i den amerikanske regering og centralbank. Her havde man håbet på et fald i april til 8,1 procent.

Men effekterne af coronaen og krigen i Ukraine og har godt fat i den amerikanske økonomi med et betydeligt inflationspres.

- I et historisk perspektiv skal vi tilbage til 1982 for at finde en lige så høj inflation, som tilfældet er i disse måneder, konstaterer Jeppe Juul Borre, der er cheføkonom i Arbejdernes Landsbank.

- Den amerikanske økonomi har oplevet solide 16 måneders fremgang i beskæftigelsen, og det lægger sammen med (..) høj inflation et massivt pres på den amerikanske centralbank om at stramme pengepolitikken, siger han.

Det skete allerede i sidste uge, hvor den amerikanske forbundsbank satte renten op med et halvt procentpoint.

Det er det klassiske medicin mod stigende inflation: At sætte renten op.

Inflationen i Europa er næsten oppe i samme niveau som i USA. Lederen af Den Europæiske Centralbank (ECB), Christine Lagarde, lod onsdag forstå, at ECB er tæt på at sætte renten op under bankens møde i juli.

I Danmark har den stigende inflation særligt sat sig i stigende priser på el, fødevarer, brændstoffer og gas.

Alene i april var forbrugerpriserne 6,7 procent højere end samme måned sidste år, hvilket er den største stigning, forbrugerpriserne har taget på et år siden 1984.

Det har medført en diskussion om, hvorvidt borgere skal kompenseres for de stigende priser. Blandt andet har førende økonomer udtrykt bekymring for, at det kan føre til overophedning, hvis politikerne sender for mange penge ud i samfundet.

Lejerforeningen Danske Lejere frygter, at den seneste tids prisstigninger kan betyde høje husleje-stigninger for lejere, der har skrevet under på deres kontrakt siden sommeren 2015.

Siden dengang er der indført en mekanisme, der gør det muligt at hæve lejen i takt med inflationen.

Det sker en gang om året. Hvis inflationen holder sit nuværende niveau, kan det derfor overføres til huslejestigninger.

Det forklarer driftschef i Danske Lejere Jørgen Dyrholm Jensen.

- Rigtigt mange lejere, der er flyttet ind efter 1. juli 2015, har en reguleringsmekanisme i deres lejekontrakt, der hedder netto-prisindeks-regulering. Den mekanisme betyder, at huslejen stiger, når inflationen stiger, siger han.

Reguleringen er aktuel for lejere, der bor i private lejemål. Her reguleres den om én gang om året - og altså ikke fra måned til måned.

Det vil for de fleste være 1. januar. Der vil i kontrakten være et afsnit om, at huslejen reguleres efter inflationen, som den så ud i eksempelvis oktober.

Inflationen er et udtryk for, hvordan priserne har udviklet sig.

Tirsdag kunne Danmarks Statistik oplyse, at priserne fra april sidste år til april i år er steget med 6,7 procent.

Det er særligt prisen på energi såsom gas, benzin og el samt fødevarer, der er steget.

- Det betyder altså, at når energiprisen stiger, og fødevarepriserne stiger, så stiger huslejen også, siger Jørgen Dyrholm Jensen.

Ifølge Danske Lejere ender lejerne med at betale to gange for de højere priser: Både når de skal betale mere for deres indkøbsvarer og bagefter i form af højere husleje som følge af, at de har betalt mere for deres indkøbsvarer.