Statsminister Mette Frederiksens (S) tale 1. maj var præget af krigen i Ukraine og konsekvenserne for Danmarks økonomi.

- Krigen er tilbage i Europa, Putin har invaderet et fredeligt demokratisk land, og verden bliver aldrig den samme igen, lød det fra statsminister Mette Frederiksen (S), der holdt sin tale i Socialdemokratiets lokalforening i Ballerup.

Statsministeren berørte især krigens konsekvenser. Både for Europa, men også for den enkelte dansker, der bliver berørt af stigende priser på energi og fødevarer.

- Krig i Europa kommer med en høj pris. Vi må forvente højere renter. Stigende arbejdsløshed. Desværre, sagde Mette Frederiksen (S).

Hun understregede, at det ikke vil "være muligt at holde alle skadefri".

Aktuelle politiske temaer

Statsministeren brugte også talerstolen til at fordømme handlingerne fra Ruslands præsident, Vladimir Putin. Hun sagde, at Vestens værdier er stærkere og takkede de danskere, der har stået klar med en "hjælpende hånd" og "et åbent sind".

- Putin har forregnet sig. Han har undervurderet, hvor svært det er at tage friheden fra et folk, der har oplevet at have den, lød det fra Mette Frederiksen.

Talen var også præget af diskussionen om russisk gas, der er et brandvarmt politisk emne. Her fremhævede Mette Frederiksen, at Danmark skal fri af russisk gas hurtigst muligt.

Mette Frederiksen slog i sin tale også fast, at regeringen vil fortsætte med reformer.

- Reformer, der styrker dansk økonomi. Får flere i beskæftigelse. Så vi også i fremtiden har en økonomi, der kan stå imod, når en krise rammer, sagde Mette Frederiksen og fremhævede, at hjælpen skal være "målrettet" og "midlertidig".

- Vores værdier er under angreb

Statsministeren sluttede talen med en klar opfordring til danskerne om at stemme ja til afskaffelsen af forsvarsforbeholdet 1. juni.

Hun kaldte blandt andet NATO en "hjørnesten i dansk sikkerhedspolitik" og fremhævede, at hun mener, Danmark skal tage ansvar og er for lille et land til at stå alene.

- Når ufriheden banker på Europas dør, findes neutralitet ikke, sagde Mette Frederiksen og fortsatte:

- Når vores værdier er under angreb, er det ikke nok, at vi fortæller hinanden om vigtigheden af de værdier, så skal vi også være klar til at forsvare dem.

Her kom Mette Frederiksen med en reference til Anden Verdenskrig, og den tidligere socialdemokratiske statsminister Hans Hedtofts berømte ord "Aldrig mere 9. april", datoen for Danmarks besættelse.

- Vesten lever. Stærkere end nogensinde måske, sagde hun og mindedes selv, da hun var ung i 90'erne, og Berlinmuren faldt.

Markeres i hele landet

Også SF-formand Pia Olsen Dyhrs tale var præget af Ruslands invasion i Ukraine og de omfattende konsekvenser for Danmarks økonomi.

Talen fandt sted tidligere søndag morgen i 3F Kastrups hovedkvarter.

Her fremhævede Pia Olsen Dyhr, at begivenhederne kalder på, at danskerne tager ansvar, er tålmodige og viser solidaritet med de flygtninge, der kommer til landet.

Søndag 1. maj markeres Arbejdernes Internationale Kampdag både i Danmark og resten af verden.

Landet over markeres dagen med taler, røde faner og arbejdersange.

For første gang i tre år bliver dagen også markeret i Fælledparken i København. Men det bliver uden partiledere på den store hovedscene.

Det skyldes, at det i år er 150-året for Slaget på Fælleden, hvor den tidlige danske fagbevægelse tørnede sammen med militær og politi på Nørre Fælled i København i 1872. Derfor er det fagbevægelsen selv, der indtager den store scene.

Enhedslisten vil præsentere et nyt udspil, der skal rekruttere og fastholde medarbejdere på velfærdsområdet.

Det sker i forbindelse med partiets politiske ordfører, Mai Villadsens, tale på Arbejdernes Internationale Kampdag 1. maj.

Partiet ønsker at sikre flere ansatte og gøre den offentlige velfærdssektor til et mere attraktivt sted at arbejde. Ifølge Mai Villadsen skal det forhindre, at ”vores velfærd slår sprækker”.

- Vi kan se, at offentligt ansatte desværre forsvinder fra vores velfærd. Og noget af det, de siger, er desværre, at det handler både om lønnen og arbejdsvilkårene, siger hun til TV 2.

Til det vil de afsætte fem milliarder kroner årligt, som skal gå til en særlig lavt- og ligelønspulje, samt 1,3 milliarder til at hæve kvaliteten på velfærdsuddannelserne.

Udspillet skal blandt andet finansieres ved at indføre en ekstra selskabsskat for virksomheder med særligt høj profit.

- De har historisk bare fået lavere løn

Hvem der skal have hvor meget mere i løn, mener Enhedslisten skal forhandles mellem arbejdsmarkedets parter.

Men for nogle grupper kunne det ifølge den politiske ordfører være omkring 1000 til 2000 kroner ekstra om måneden.

Håbet er, at det kan være med til at dæmme op for det lønefterslæb, der har domineret fag som sygeplejersker og pædagoger siden tjenestemandsreformen i 1969.

- Nogle af de her mere kvindedominerende såkaldte omsorgsfag blev placeret lavere. Så det er derfor, de historisk bare har fået lavere løn, og jeg tror også, det er derfor, at rigtig mange har fået nok, siger Mai Villadsen.

I udspillet lægges der desuden vægt på at give medarbejdere bedre arbejdsvilkår ved at lave fastholdelsesplaner med fokus på familieliv, faglig udvikling og gode arbejdsforhold i håb om at få flere til at blive i faget.

Kan ikke ”klares med et fingerknips”

Hos Socialdemokratiet mener politisk ordfører Christian Rabjerg Madsen, at mange tanker i Enhedslistens udspil er fornuftige.

- Jeg synes, at den politiske slagretning er rigtig. Meget af det, vi har arbejdet med i regeringen, også sammen med Enhedslisten, er netop at sikre, at vi får nogle flere hænder og hoveder ud i vores velfærdssamfund, siger han til TV 2.

Blandt andet peger han på den kommission med direktør i Sundhedsstyrelsen Søren Brostrøm i spidsen, som skal komme med anbefalinger til løsninger på udfordringer med personalekapacitet i sundhedsvæsnet.

Men selvom Christian Rabjerg Madsen anerkender, at der stadig er udfordringer i det danske velfærdssystem, mener han dog ikke, at de kan ”klares med et fingerknips”.

Flere af de initiativer, regeringen har sat i vandet, skal nemlig have mere tid til at virke, før effekten for alvor kan bedømmes, mener Christian Rabjerg Madsen:

- Jeg tror selv på, at noget af det, der er afgørende for arbejdsglæden derude, er, at man styrer efter sin faglighed og lysten til at gøre en forskel i højere grad end efter skemaer.

USA's præsident, Joe Biden, gjorde natten til søndag dansk tid grin af Vladimir Putin, da han var vært for den årlige middag for pressekorpset i Det Hvide Hus.

I sine afsluttende bemærkninger fra talerstolen kunne Biden således ikke lade være med at stikke til Ruslands præsident, inden han gav ordet videre til vært og komiker Trevor Noah.

- Trevor, den gode nyhed er, at du nu får lov til at gøre grin med USA's præsident. Og i modsætning til i Moskva, så risikerer du ikke at komme i fængsel, sagde Biden til stor fornøjelse for de fremmødte journalister, mediechefer, embedsfolk og kendisser.

Det var første gang i to år, at den årlige korrespondentmiddag løb af stablen, efter at den har været aflyst på grund af coronapandemien.

Trump boykottede tradition

Ikke siden 2016 har USA's præsident deltaget ved middagen, da tidligere præsident Donald Trump boykottede den under hele sin embedsperiode.

I sin tale jokede Biden også om sin alder, sin lave støtte blandt den amerikanske befolkning og om sin forgængers berygtede forhold til medierne.

Men i den seriøse afdeling fandt han også plads til at takke de amerikanske journalister for deres modige dækning af krigen i Ukraine og andre konflikter, inden han opfordrede USA til at stå sammen.

- En gift løber igennem vores demokrati med en enorm stigning i mængden af misinformation. I, den frie presse, betyder mere, end I nogensinde har gjort. Det mener jeg virkelig, sagde præsidenten.

Flere coronatiltag

Den årlige korrespondentmiddag har traditionelt været en begivenhed, hvor amerikanske politikere og pressen har kunnet sænke paraderne over for hinanden og hygge sig sammen.

Årets middag bar præg af en nylig stigning i antallet af coronatilfælde i Washington D.C.

Således krævede arrangørerne, at alle deltagere skulle være testet for virusset og fuldt vaccinerede. Alligevel valgte flere højtstående embedsfolk at blive væk.

Det gjaldt blandt andet USA's ledende statsepidemiolog, Anthony Fauci.

Joe Biden tog selv ekstra foranstaltninger ved at droppe selve middagen og kun tage del i den første del af arrangementet med taler.

Det er ikke bare varmt i Indien i øjeblikket. Det er ekstremt varmt.

I denne uge er der i hovedstaden Delhi målt temperaturer op til 44 grader. Og der er kun udsigt til, at temperaturerne stiger.

Indiske meteorologer forventer en gradvis stigning på to til fire grader de næste par dage i det nordvestlige og centrale Indien. Og der er i den nærmeste fremtid ikke udsigt til lavere temperaturer.

Det er ikke unormalt med hedebølger i Indien. Den ekstreme varme plejer dog først at komme i maj og juni.

Men i år begyndte sommeren i Indien allerede i marts. Her var gennemsnitstemperaturen den højeste, som er registreret i Indien i 122 år.

Sammenhæng med global opvarmning

Flere klimaeksperter mener, at den ekstreme varme i Indien har sammenhæng med den globale opvarmning.

En af dem er Friederike Otto, som er lektor i klimavidenskab ved Imperial Colleges Grantham Institute i Storbritannien. Hun siger, at den nuværende voldsomme hedebølge i Indien kun ville forekomme hvert 50. år, hvis det ikke var for menneskelig påvirkning af temperaturerne.

- Men nu er det en meget mere almindelig hændelse. Vi kan forvente så høje temperaturer hvert fjerde år, lyder det.

Lignende toner lyder fra Roxy Mathew Koll, der er klimaforsker ved Indiens Institut for Tropisk Meteorologi.

- Hedebølgen i Indien er opstået som følge af flere vejrmæssige forhold, men oven i det kommer så den globale opvarmning. Det er den væsentligste årsag til de ekstreme temperaturer, siger Roxy Mathew Koll til BBC.

Indien bliver for varm for hurtigt

Den tørre varme luft har også resulteret i mange naturbrande, og lidt uden for Delhi kæmper brandfolk med at slukke en kæmpe brand i Indiens største losseplads. Røgen fra branden giver lokale indbyggere vejrtrækningsproblemer.

Det fik onsdag landets premiereminister, Narenda Modi, til at komme med en advarsel:

- Temperaturerne stiger hastigt i landet og meget hurtigere end sædvanligt. Indien bliver for varm for hurtigt. Vi har set en stigning af brande, der opstår mange steder, og både skove, historiske bygninger og hospitaler er gået op i flammer de seneste dage.

Men det er ikke kun naturbrande, der bekymrer inderne.

Problemer for fattige og landmænd

Den ekstreme varme udgør også en trussel for millioner af indere, der lider i varmen. Især den fattige del af befolkningen, som ikke har råd til aircondition i deres hjem.

- Hedebølger kan have alvorlige konsekvenser for helbredet. Hvis temperaturerne også er høje om natten, har kroppen svært ved at komme sig, og det øger risikoen for sygdomme og vil føre til højere sundhedsudgifter, siger Chandni Singh, der er en indisk læge og klimaforsker, og som arbejder for blandt andet FN’s klimapanel, IPCC.

Hedebølgen skaber også problemer for de indiske landmænd.

Netop nu er de i gang med at høste hvede, men den tørre varme har gjort, at udbyttet i år er meget ringe. Ifølge BBC kan det få globale konsekvenser.

Ikke mindst set i lyset af, at krigen i Ukraine allerede har ført til en stigning i prisen på verdensplan. Ukraine er en af verdens største hvedeeksportører, og inden den russiske invasion af Ukraine producerede Ukraine og Rusland tilsammen 30 procent af al hvede i verden.

Jordemødre i Danmark bør begynde at screene gravide kvinder for partnervold.

Det mener Landsorganisationen for Kvindekrisecentre (LOKK) og Mary Fonden.

Opfordringen kommer, efter at en ny undersøgelse fra de to organisationer har vist, at partnervold mod visse kvinder ofte bliver både voldsommere og hyppigere under graviditeten.

"Hjerteskærende"

Undersøgelsen fra LOKK og Mary Fonden er foretaget blandt kvinder på de danske krisecentre, som er gravide eller har børn i alderen 0-2 år.

Af dem har 85 procent allerede været udsat for partnervold forud for graviditeten, og en andel af dem på 17 procent oplever, at volden bliver hyppigere undervejs i deres graviditet, mens 26 procent oplever, at den bliver voldsommere.

Partnervold er et samfundsproblem, og det er vi nødt til at se det som

Trine Bramsen, ligestillingsminister

Efter fødslen er det 51 procent, der oplever, at volden bliver hyppigere end under graviditeten, mens 59 procent oplever, at volden bliver voldsommere.

Ifølge Helle Østergaard, direktør i Mary Fonden, skyldes ændringen i volden under graviditeten blandt andet, at partneren kan opleve at blive jaloux på barnet, også allerede inden det er født.

- Derudover oplever partnerne, at kvinderne begynder at sige mere fra, både for at beskytte sig selv og for at beskytte barnet. Og så er det også sådan, at hvis der allerede er vold i et forhold, og man oplever ekstra stress eller ekstra pres, så kan volden eskalere, siger hun til TV 2.

Undersøgelsen, der er den første af sin slags i Danmark, bakkes op af en række internationale studier, der ligeledes peger på, at partnervold kan eskalere under en graviditet og efter fødsel.

Resultater, som Helle Østergaard kalder "hjerteskærende":

- Vi ved, at det kan have langvarige konsekvenser for et barn at blive født ind i eller vokse op i en voldelig familie. Derfor sætter det her en tyk, fed streg under, at det er vigtigt, at man går ind og arbejder med de her familier allerede under graviditeten, siger hun.

Volden er der

På Amager og Hvidovre Hospital har man siden 2020 arbejdet målrettet med at screene de gravide for vold i parforholdet, og her er det op mod tre voldsramte kvinder om ugen, hospitalerne kommer i kontakt med.

Alt kræver uddannelse, når det handler om vold, fordi det er et svært fænomen at få øje på

Eva Bertelsen, leder af analyse og udvikling i LOKK

Ifølge Eva Bertelsen, der er leder af analyse og udvikling i Landsorganisationen for Kvindekrisecentre, er screeningerne derfor noget, der giver mening at udbrede til resten af landets hospitaler.

Fordi "volden er der", som hun siger. Det handler bare om at få øje på den.

- Det er jo sådan, at vi ved af erfaring, at jo tidligere, vi oplever vold i parforhold, jo mere kan vi gøre, siger hun til TV 2.

Men hvad kræver det at skulle screene på den måde, som de har gjort i projektet i Københavnsområdet?

- Det kræver øvelse og uddannelse. Alt kræver uddannelse, når det handler om vold, fordi det er et svært fænomen at få øje på, siger Eva Bertelsen.

Hun understreger, at det særligt er forskellige måder at spørge på - og blive ved med at spørge på - som de ansatte skal uddannes i for bedre at kunne opfange, om de har med et parforhold med vold at gøre.

Samfundet har svigtet

TV 2 har spurgt ligestillingsminister Trine Bramsen, hvad man kan gøre for at komme volden mod kvinderne til livs.

Og her gælder det ifølge ministeren først og fremmest om at erkende, at samfundet har svigtet, når det kommer til at opdage problemet, siger Bramsen:

- Partnervold er et samfundsproblem, og det er vi nødt til at se det som.

Trine Bramsen har selv besøgt Hvidovre Hospital i den forgangne uge for at høre om screeningsprojektet og kalder det "bemærkelsesværdigt", hvor mange personalet lykkes med at tale med om volden.

Screeningerne vil derfor være et "godt sted at starte" for at bryde tabuet om partnervold, siger ministeren. Det gælder især, fordi tiden omkring graviditet og fødsel giver en unik mulighed for at nå ind til parret.

- Det er jo, fordi når man skal til at være forældre, så har man en særlig åbenhed. Man ønsker jo ikke, at ens nyfødte skal være udsat for vold eller være vidne til vold, siger Trine Bramsen.

Ifølge tal fra Statens Institut for Folkesundhed bliver 38.000 kvinder og 19.000 mænd udsat for fysisk partnervold om året (2017). Der findes ikke opgørelser over, hvor udbredt partnervold mod gravide kvinder mere generelt er.

Det er tre år siden, at Bo Friis Agerskov måtte sige farvel til sin søster Irene – for sidste gang.

- Lægerne på Viborg sygehus har slået min søster ihjel. Det var det, jeg sagde. Og det mener jeg stadig, når man har lavet så graverende fejl og ikke når at bremse op, siger Bo Friis Agerskov til TV MIDTVEST.

Irene Agerskov blev indlagt med åreforkalkning i 2019. Hun skulle have opereret et lille rør ind i benet.

Men noget gik galt, og efter en række fejl måtte lægerne amputere det ene ben.

Men det stoppede ikke her. For Irene Agerskov fik fejlene den værst tænkelige udgang. En betændelsestilstand spredte sig i kroppen, og den slog hende til sidst ihjel.

Familien har siden fået Patienterstatningens og Patientklagestyrelsens ord for, at Irene Agerskov blev fejlbehandlet, og de vurderer, at Regionshospitalet Viborg alene bærer ansvaret.

90 fik unødigt amputeret benet

Irene Agerskov er ikke den eneste, der er blevet fejlbehandlet på de karkirurgiske afdelinger i Viborg og Århus.

En ny analyse viser, at op mod 90 patienter kan have fået amputeret deres ben som følge af for sen behandling for åreforkalkning eller blodprop.

- Det er hjerteskærende. Jeg er chokeret. Jeg er rystet. De må jo have vidst i lang tid, at der var noget galt, siger Bo Friis Agerskov, som mistede sin søster for tre år siden.

Det kan ikke siges med sikkerhed, at amputationen af Irene Agerskovs ben hænger sammen med manglen på kapacitet på afdelingen.

Overlæge advarede regionen

Allerede året inden at Irene Agerskov døde, var en nu pensioneret overlæge overbevist om, at der var noget helt galt på karkirurgisk afdeling.

Overlægen Jes Sandermann var ledende overlæge på karkirurgisk afdeling i Viborg frem til 2017 og ansat indtil 2020, hvor han, ifølge Ritzau, blev fristillet på grund af uenighed med ledelsen.

Inden Irene Agerskov døde, skrev Sandermann et læserbrev, hvor han blandt andet skrev, at afdelingen var underprioriteret, og at det kunne koste lemmer:

"Når dagen er omme, mistes der ben og liv, og de ønskede beløb spares på ingen måde. Og det amputerede ben kan ikke sendes tilbage".

Han mener i dag, at ansvaret ligger hos toppen i Region Midtjylland.

- Det er jo Anders Kühnau, der har siddet som regionsrådsformand, og Ole Thomsen, der har siddet i direktørstolen, siger den pensionerede overlæge Jes Sandermann.

I et interview med TV 2, som blev vist på TV MIDTVEST fredag aften, sagde den socialdemokratiske regionsrådsformand Anders Kühnau, at han ikke kendte til sagen, før den nu er kommet frem.

- Vi har ikke vidst, at der var problemer med kapaciteten, at den ikke var stor nok. Det har jeg ikke fået at vide på noget tidspunkt. Og jeg har heller ikke fået at vide, at det har medført, at vi har fået foretaget amputationer, som ikke skulle foretages. Men det er rigtigt: I systemet har der været en viden om, at vi har foretaget for mange amputationer. Det er bare ikke noget, der er kommet op igennem ledelsessystemet til mig. Men det ved jeg nu, og derfor handler vi også på det, siger regionsrådsformand Anders Kühnau til TV 2.

Sundhedsminister: Uacceptabelt

I dag hævder den pensionerede overlæge Jes Sandermann, at både Anders Kühnau og koncerndirektøren Ole Thomsen vidste besked.

- Jeg har skrevet det til dem.

- Følte du dig lyttet til?

- Nej. Jeg fik at vide, at alt fungerede fint, og at det var i orden.

- Men det var det ikke?

- Nej, siger Jes Sandermann.

Sundhedsminister Magnus Heunicke kalder over for TV MIDTVEST forløbet for "uacceptabelt", og han vil nu kræve en redegørelse af Region Midtjylland.

Om ansvaret ligger hos den ene eller anden i regionstoppen, interesserer ikke Bo Friis Agerskov, der mistede sin søster efter en behandling for åreforkalkning.

- Jeg håber på, at de får dæmmet op for det, så der ikke er flere, der skal miste liv og lemmer, siger han.

De seneste dage har den danske skofabrikant Ecco været under massiv kritik for fortsat at sælge sko i Rusland trods den russiske invasion af Ukraine.

Det handler, ifølge eksperter, for Ecco om penge, og at det langtfra er nogen gratis omgang at trække sig ud af et marked så stort som det russiske. Det er McDonald's et levende bevis på.

Det er netop kommet frem, at fastfoodgigantens manglende tilstedeværelse har kostet lige knap en milliard kroner alene i første kvartal.

Tyg på det, næste gang du sætter tænderne i en cheeseburger – velbekomme og velkommen til dagens overblik:

Flygtningestrømmen til Danmark er aftaget markant

Regeringen forventede, at 35.000-40.000 ukrainere ville være i Danmark lige nu, men tallet er langt lavere, oplyser udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S).

Ifølge ministeren arbejder regeringen stadig ud fra, at der kan komme 100.000 ukrainere til Danmark, men sandsynligheden for det scenarie er lavere end tidligere.

- Krigen er fortsat meget uforudsigelig. Ligesom situationen for ukrainerne i Polen har betydning for tilstrømningen til Danmark, siger Tesfaye.

Ud over at der ikke kommer så mange ukrainere til landet som tidligere forudset, rejser et ukendt antal ukrainere også hjem – læs her hvorfor.

Dansk soldat død i Ukraine

Torsdag aften kunne TV 2 berette, at en 25-årig dansker har mistet livet i Ukraine, mens han kæmpede for ukrainsk side i landets fremmedlegion.

En oplysning, som den ukrainske ambassade i Danmark også har bekræftet over for Jyllands-Posten.

Udenrigsministeriet har imidlertid endnu ikke bekræftet hændelsen. Her er man stadig i gang med at "udrede oplysningerne".

Dødsfaldet skete ifølge TV 2s oplysninger for tre dage siden ved et angreb i byen Mykolajiv.

90 patienter om året kan have fået amputeret benet uden grund

Op mod 90 patienter i Region Midtjylland om året kan have fået amputeret benet ved hofte, lår, knæ eller underben, selvom det kunne være undgået.

En ekstern analyse fra Region Midtjylland viser, at behandlinger til at forebygge amputation på afdelingen for karkirurgi generelt er udført for sent i behandlingsforløbet på Aarhus Universitetshospital.

Dermed øges risikoen for amputation, erkender koncerndirektør Ole Thomsen:

- Op mod 90 patienter om året har fået foretaget en amputation, som kunne have været undgået.

Sundhedsminister Magnus Heunicke (S) kræver nu en redegørelse for de mulige grundløse amputationer.

Narkoagenter anholder østats premierminister i Miami-lufthavn

Det er ikke hver dag, at et lands premierminister bliver anholdt under mistanke for hvidvaskning og anklager om at importere kokain til USA. Men det er lige præcis, hvad der er sket for Andrew Fahie, der er premierminister på De Britiske Jomfruøer.

Fahie blev anholdt i en lufthavn i Miami i USA af to agenter fra det amerikanske narkopoliti, der udgav sig for at være medlemmer af det mexicanske narkokartel Sinaloa.

En formel anklage mod premierministeren og to sammensvorne ventes at blive indgivet ved en føderal domstol i Miami inden længe, og derfor vides det endnu ikke, hvordan Fahie forholder sig til anklagen.

Rusland bruger tilsyneladende delfiner i krigen, viser satellitbilleder

Vi slutter med en historie af de mere kuriøse:

Rusland har tilsyneladende sat militært trænede delfiner ind på sin maritime base ved Sevastopol på Krim-halvøen.

Det skriver den amerikanske militærforening U.S. Naval Institute (USNI), der har analyseret satellitbilleder og spottet, hvad der formodentligt er to delfinbure.

Ifølge en militærforsker, TV 2 har talt med, kan delfiner angribe fjendtlige dykkere, der ved et møde med havpattedyret "vil være helt prisgivet".

Delfinerne skulle ligeledes kunne svømme ind og sabotere skibe og andet maritimt udstyr.

Sundhedsminister Magnus Heunicke (S) har en klar forventning om, at Region Midtjylland hurtigst muligt får rettet op på, at op mod 90 patienter hvert år grundløst har fået hele eller dele af deres ben amputeret.

Derudover vil han have en redegørelse af sagen hurtigst muligt.

- Det er helt uacceptabelt, hvis der er blevet foretaget amputationer som følge af manglende eller for sen behandling.

- Det er min klare forventning, at regionen får handlet hurtigst muligt, så de karkirurgiske patienter kan være trygge ved deres behandlingsforløb og forvente den rigtige behandling til tiden, siger Magnus Heunicke i en skriftlig kommentar.

Udtalelsen kommer, efter at en ekstern analyse i Region Midtjylland viser, at patienter kan have fået foretaget en amputation, selv om det kunne være undgået.

I en pressemeddelelse fra regionen lyder det, at "det ikke kan udelukkes". Over for DR uddybes det, at der kan være tale om op mod 90 patienter om året, hvor en amputation kunne være undgået.

Forklaringen er ifølge analysen, at behandlinger til at forebygge amputation på afdelingen for karkirurgi generelt udføres for sent i behandlingsforløbet på Aarhus Universitetshospital. Dermed øges risikoen for amputation.

Afdelingen behandler patienter med sygdomme som åreforkalkning og udposninger på blodkarrene.

Beklager dybt

Hovedparten af de amputerede er formentlig amputeret af god grund, skriver regionen i pressemeddelelse torsdag.

- Jeg beklager dybt den situation, vi står i. Analysen viser helt tydeligt, at karkirurgien skal have et løft, siger regionsrådsformand Anders Kühnau (S) i pressemeddelelsen.

Han siger til DR, at regionen i længere tid, inden at arbejdet med analysen blev sat i gang, har haft en formodning om, at der var udfordringer.

Problemer med kapaciteten kan have stået på i "et årti", vurderer han.

- Men jeg har ikke været bekendt med, at det har betydet, at patienter har fået amputeret deres ben, fordi de ikke kunne behandles i tide, siger han til DR.

Anders Kühnau siger i pressemeddelelsen, at analysen giver "et godt fundament" til, hvordan regionsrådet kan løfte karkirurgien "fremover".

På baggrund af analysen har Region Midtjylland kontaktet karkirurgiske patienter, der har fået amputeret benet ved hofte, lår, knæ eller underben i det seneste år. De vil herigennem få at vide, hvilke mulighed de har for at klage og for erstatning.