Amazon har netop haft det første kvartal med den laveste vækst nogensinde i selskabets historie. En del af forklaringen skal findes i selskabets store satsninger under pandemien.

Op mod 90 patienter i Region Midtjylland om året kan have fået amputeret benet ved hofte, lår, knæ eller underben, selvom det kunne være undgået.

Det skriver Ekstra Bladet og DR.

En ekstern analyse i Region Midtjylland viser, at behandlinger til at forebygge amputation på afdelingen for karkirurgi generelt udføres for sent i behandlingsforløbet på Aarhus Universitetshospital.

Dermed øges risikoen for amputation.

- Vi kan desværre ikke udelukke, at nogle kunne have undgået amputation eller udsat tiden til amputation, siger koncerndirektør Ole Thomsen.

Den berørte afdeling behandler patienter med sygdomme som åreforkalkning og udposninger på blodkarrene.

Patienter kan søge erstatning

Over for DR kommer Ole Thomsen med et bud på, hvor mange patienter der har fået fjernet en kropsdel uden grund:

- Op mod 90 patienter om året har fået foretaget en amputation, som kunne have været undgået, siger Ole Thomsen til DR.

Patienterne kan søge om erstatning.

De patienter, der har fået foretaget amputation inden for det seneste år, vil få en besked fra regionen, om hvor og hvordan de kan klage.

- Vi orienterer nu karkirurgiske patienter, der har fået amputeret benet ved hofte, lår, knæ eller underben inden for de seneste år, om deres erstatnings- og klageadgang, siger Ole Thomsen.

Hovedparten af amputationerne er formentlig sket med god grund, lyder vurderingen, ifølge regionen.

- Jeg beklager dybt

Analysen er lavet på Aarhus Universitetshospital og Regionshospitalet Viborg, som har behandler alle afdelingens patienter. Den viser, at patienter, der lider af åreforkalkning eller udposninger på blodkarrene, ikke får behandling hurtigt nok.

- Jeg beklager dybt den situation, vi står i. Analysen viser helt tydeligt, at karkirurgien skal have et løft, siger regionsrådsformand Anders Kühnau i pressemeddelelsen.

- Den dagsorden er jeg klar til at tage op med regionsrådet.

Ifølge direktør Ole Thomsen, er regionen i gang med arbejdet for at styrke afdelingen.

- Vi kan ikke behandle patienterne hurtigt nok, og det er jeg utroligt ked af. Vi skylder patienterne at behandle flere hurtigere og styrke samarbejdet mellem hospitalerne.

Østjyllands Politi har gennem længere tid efterforsket en sag på Plejecenter Tirsdalen i Randers-bydelen Kristrup.

En person er i den forbindelse blevet anholdt allerede tilbage i midten af marts.

Det oplyser politiet til TV 2 ØSTJYLLAND.

- Vi efterforsker en sag på det pågældende plejehjem, og 14. marts anholdt vi en person, der efterfølgende blev varetægtsfængslet, lyder det.

Har ingen kommentarer

Der er nedlagt navneforbud i sagen, og grundlovsforhøret af den anholdte blev holdt bag dobbeltlukkede døre.

Jeg kan kun komme i tanke om ét lignende tilfælde i nyere dansk retshistorie

Kent Kristensen, lektor i sundhedsjura ved Syddansk Universitet

Derfor kan politiet hverken oplyse nærmere om sigtelsen eller andre deltaljer i sagen, men ifølge TV 2 ØSTJYLLAND har den pågældende person fået forlænget sin varetægtsfængsling.

TV 2 ØSTJYLLAND har derfor forsøgt at kontakte plejehjemmets lokale leder, Susanne Tvede, som heller ikke har nogen kommentarer til sagen.

Thomas Krarup, der er direktør for Sundhed, Kultur og Omsorg i Randers Kommune, oplyser derimod til TV 2 ØSTJYLLAND, at der ganske rigtigt lige nu er en efterforskning i gang på det pågældende plejehjem, som kommunen bistår politiet i.

- Af hensyn til efterforskningen kan jeg ikke sige mere. Vi kan godt forstå, at det kan give utryghed, og er selvfølgelig i tæt dialog med pårørende og medarbejdere, lyder det fra direktøren.

Randers Kommune har ikke yderligere at tilføje i sagen.

En "ekstrem sjælden" sag

Kent Kristensen er lektor i sundhedsjura ved Syddansk Universitet og en af Danmarks førende sundhedsjurister. Han kalder i et interview med TV 2 ØSTJYLLAND sagen både "iøjnefaldende" og "ekstrem sjælden".

Det kan nemlig årligt i gennemsnit tælles på én hånd, at noget, sundheds - eller omsorgsmedarbejdere har begået, bliver et anliggende for politiet, fortæller han.

- Jeg kan kun komme i tanke om ét lignende tilfælde i nyere dansk retshistorie. Og det er sagen om sygeplejersken Christina Hansen på Nykøbing Falster Sygehus, siger Kent Kristensen med henvisning til sagen om den 32-årige sygeplejerske, der i 2017 blev idømt 12 års fængsel for fire drabsforsøg begået mod patienter gennem dødelige doser af medicin på sygehuset i Nykøbing Falster.

Sundhedsjuristen baserer alene sin vurdering på det forhold, at medarbejderen i den pågældende sag fra Randers er varetægtsfængslet, og han understreger, at sagen fra Randers endnu ikke er fuldt belyst, og at vi derfor ikke ved, hvad vedkommende er i politiets søgelys for.

Bekymret for, hvad der er foregået

Sagen fra Plejecenter Tirsdalen har rystet og rørt ældrerådsformanden i Randers Kommune, Per Boysen.

Til TV2 ØSTJYLLAND udtaler han, at han efter flere negative historier om omsorgsområdet i kommunen havde håbet, at der ville komme lidt ro på. Nu bliver det imidlertid svært, mener Per Boysen.

- Det lyder til, at der er tale om en meget alvorlig og forfærdelig sag, og det er frygteligt. Jeg er bekymret for, hvad der præcist er foregået på plejecentret, siger formanden.

Per Boysen slår fast, at der er tale om et enkeltstående tilfælde, og derfor skal kommunens ældre og deres pårørende ikke føle sig utrygge ved situationen.

"Mistænkelige indlæggelser og et dødsfald"

Ifølge TV 2 ØSTJYLLAND og Jyllands Posten Randers blev Omsorgsudvalget i Randers Kommune 15. marts orienteret af kommunaldirektør Jesper Kaas Schmidt om sagen.

I orienteringen lød det ifølge de to medier fra kommunaldirektøren, at "mistænkelige genindlæggelser og et dødsfald" angiveligt skulle være omdrejningspunktet for politiets efterforskning af sagen på Plejecenter Tirsdalen.

TV 2 har været i kontakt med alle udvalgets medlemmer, men ingen af dem ønsker at kommentere sagen.

Det bliver stadig sværere at finde et par gode, gammeldags Ecco-sko i de danske butikker.

Det tidligere så hæderkronede danske skomærke fjernes nu også fra hyldemetrene hos stormagasinkæden Magasin grundet Eccos fortsatte tilstedeværelse i Rusland. Læs her, hvorfor Ecco nægter at forlade Rusland.

Velkommen til dagens overblik:

Farvel til mundbindet på plejehjemmet

Sundhedsstyrelsen fjerner mange covid-19-restriktioner i sundhedsvæsenet og ældreplejen.

Det betyder, at danskerne kan lade mundbindet blive hjemme, når de skal til lægen eller besøge deres kære på plejehjemmet.

Det oplyser Sundhedsstyrelsens enhedschef, Bolette Søborg, i en pressemeddelelse torsdag:

- Vi går nu mod mere normale tilstande i sundhedsvæsenet og i ældreplejen. Derfor er der ikke behov for at beskytte sig i så høj grad som tidligere på året. Besøgende og personale behøver ikke længere at bruge mundbind.

Personer med luftvejssymptomer som forkølelse og hoste anbefales dog fortsat at bruge mundbind, når de skal til lægen eller på hospitalet.

Staten taber milliardsag mod Bech-Bruun

Skat havde håbet på at få mere end en milliard kroner ud af advokathuset Bech-Bruun i forbindelse med udbyttesagen, men må i stedet nøjes med røde ører.

Østre Landsret har torsdag formiddag nemlig frikendt Bech-Bruun for at have spillet en rolle i den skandale, der kostede den danske statskasse cirka 12,7 milliarder kroner. Bech-Bruun rådgav i 2014 den tyske bank North Channel Bank om en model til at søge om refusion af dansk udbytteskat.

Banken har siden erkendt, at den var med til at franarre den danske statskasse et større beløb og blev i 2019 idømt en bøde på 110 millioner kroner.

Nederlaget til Skat og dennes advokat, Kammeradvokaten, betyder, at man omvendt skal betale mere end seks millioner kroner i sagsomkostninger til Bech-Bruun.

Populært dansk band genforenes efter 17 år

Hvis du skrålede med på hits som 'I Don't Mind' og 'Love Will Keep You Warm' i de tidlige 00'ere, kan du godt begynde at glæde dig.

For efter 17 års adskillelse bliver det populære danske rockband Swan Lee genforenet.

Forsanger Pernille Rosendahl, trommeslager Emil Jørgensen og guitarist Jonas Struck gik fra hinanden i 2005 og opløste Swan Lee, som på det tidspunkt var et af Danmarks mest populære bands.

Gruppen traf beslutningen, fordi de tre mentalt og musikalsk havde slidt hinanden ned og var vokset fra hinanden.

Efter mange års selvvalgt separation er "legen blevet sjov igen", og bandet drager på turné i foråret 2023 med nyt materiale.

Coop afskediger 100 på grund af stigende priser

De stigende forbrugerpriser rammer ikke kun forbrugerne, men også leverandørerne til forbrugerne. Det må den danske supermarkedskoncern Coop nu sande.

Coop afskediger 100 medarbejdere - en nedskæring, de begrunder med ændrede indkøbsvaner som følge af stigende priser.

Coop står bag supermarkedskæder som Fakta, Kvickly og SuperBrugsen.

- Situationen i Ukraine og eftervirkningerne af corona stiller dagligvarehandlen over for markante udfordringer. Vi ser stigende priser på transport, energi og fødevarer, og det betyder, at omkostningerne ved at drive forretningen Coop skal bringes ned, siger Coop-chef Kræn Østergaard.

FN-chef besøger Ukraine: - En absurditet

FN's generalsekretær, António Guterres, besøgte torsdag Ukraine, og her opfordrede han Rusland til at samarbejde med Den Internationale Straffedomstol (ICC) om mulige krigsforbrydelser:

- Jeg appellerer til Den Russiske Føderation om at gå med til at samarbejde med ICC. Krig i det 21. århundrede er en absurditet, konstaterer FN's leder.

Guterres, der i Ukraine mødtes med præsident Zelenskyj, har fået kritik for, at han onsdag besøgte Rusland.

Her diskuterede Antonio Guterres og Vladimir Putin blandt andet situationen på det enorme stålværk, hvor de sidste ukrainske soldater i den ukrainske havneby Mariupol holder stand efter flere måneder med russisk belejring.

Sundhedsstyrelsen fjerner mange covid-19-restriktioner i sundhedsvæsenet og ældreplejen.

Det betyder, at danskerne kan lade mundbindet blive hjemme, når de skal til lægen eller besøge deres kære på plejehjemmet.

Det oplyser Sundhedsstyrelsen i en pressemeddelelse torsdag.

- Vi går nu mod mere normale tilstande i sundhedsvæsenet og i ældreplejen. Derfor er der ikke behov for at beskytte sig i så høj grad som tidligere på året.

- Det gør blandt andet, at besøgende og personale ikke længere behøver at bruge mundbind, siger enhedschef i Sundhedsstyrelsen Bolette Søborg i pressemeddelelsen.

Personer med luftvejssymptomer, som forkølelse og hoste, anbefales dog fortsat at bruge mundbind, når de skal til lægen eller på hospitalet.

Faldene smitte giver anledning til at løsne regler

Beslutningen om at fjerne kravet om mundbind i sundhedsvæsenet og ældreplejen sker som følge af, at antallet af smittede og indlagte med covid-19 falder.

Onsdag blev 1207 danskere konstateret smittede med corona ved en test, mens 717 var indlagte med virusset.

Da smitten var på sit højeste blev 55.120 danskere testede positive for corona. Det var den 9. februar.

Flest var indlagt med corona den 25. februar, hvor 1762 mennesker lå indlagt med en positiv test.

Sundhedsstyrelsen vurderer, at smitten vil falde yderligere, i takt med forårets komme, da folk opholder sig mere udenfor.

Anbefaler forebyggende retningslinjer

Myndighederne anbefaler dog fortsat, at man følger retningslinjerne for at forebygge smitte. Det betyder, at man blandt andet skal blive hjemme, hvis man er syg.

Da Danmark genåbnede efter sidste nedlukning den 1. februar ophørte kravet om brug af mundbind i kollektiv transport og butikker.

I midten af marts droppede de danske lufthavne kravet om, at der skulle bæres mundbind i de danske lufthavne.

Der er mangel på plasmadonorer i Aarhus Blodbank. Derfor beder blodbanken sunde og raske danskere om at tilmelde sig som blod- og plasmadonorer i Aarhus.

Det skriver Region Midtjylland i en pressemeddelelse torsdag.

Formand for Bloddonorerne i Aarhus Benjamin Harritslev Christensen begrunder efterlysningen af flere donorer med mangel på plasma på verdensmarkedet, og i Aarhus er de i gang med at omstille sig til at være selvforsynende i plasma.

- På verdensplan mangler der plasma. Det oplever vi også i Danmark, hvor der er nogle patientgrupper, som i noget tid har været nedsat i den mængde af medicin, de får.

- Det er ikke noget folk dør af, men de har det væsentligt dårligere, fordi de har brug for mere plasmabaseret medicin, end de får, siger han.

USA: Ville stoppe eksport, hvis de selv mangler

USA er en af de største eksportører af plasma til verdensmarkedet. Landet har tidligere meldt ud, at de ville stoppe eksporten, hvis de på et tidspunkt selv skulle mangle plasma.

Det og etiske problemstillinger, hvor man i nogle lande tapper folk for ofte, er blandt årsagerne til, at man i Danmark er ved at omstille sig til at kunne være selvforsynende i plasmamedicin. Det gælder også i Aarhus.

- Opjusteringen er helt reel, for vi har brug for sikkerhed for, at den her medicin er tilgængelig hele tiden, siger Benjamin Harritslev Christensen.

Bruges til lægemidler og redning

Plasma bruges til at fremstille lægemidler, der kan hjælpe personer med eksempelvis blødersygdomme eller et svækket immunforsvar.

Det kan ligesom blod også bruges til at redde liv hos personer, der er akut mangler blod i forbindelse med en ulykke eller en operation.

I Danmark kan man tilmelde sig som bloddonor, hvis man vejer over 50 kilo og lever op til en række øvrige kriterier. For at blive plasmadonor skal vægten være over 60 kilo.

180.000 danskere er tilknyttet en af de danske blodbanker som blod- eller plasmadonor.

Den danske supermarkedskoncern Coop skal afskedige 100 medarbejdere.

Det skriver Coop i en pressemeddelelse ifølge Jyllands-Postens erhvervsmedie, Finans.

Afskedigelserne finder sted i koncernens centrale funktioner på servicekontoret i Albertslund, hvor Coop har hovedsæde.

Det er de ændrede indkøbsvaner på grund af stigende priser, der er årsag til, at Coop skal skære i antallet af medarbejdere.

Coop står bag supermarkedskæder som Fakta, Kvickly og SuperBrugsen.

- Situationen i Ukraine og eftervirkningerne af corona stiller dagligvarehandlen over for markante udfordringer, siger Kræn Østergaard Nielsen, topchef i Coop.

- Vi ser stigende priser på transport, energi og fødevarer, og det betyder, at omkostningerne ved at drive forretningen Coop skal bringes ned, siger han i pressemeddelelsen.

Fokus på ændrede forbrugsvaner

Han fortæller også, at Coop har et stort fokus på danskernes ændrede forbrugsvaner, hvor især discountsektoren er i fokus.

Derfor har koncernen sat yderligere fart i udrulningen af butikker i den nye discountkæde Coop 365discount, der er kommet til som alternativ til Fakta-kæden, der har voldt Coop store udfordringer.

På samme tid skrues op for salget af Coops egne varemærker i butikkerne.

- Alle er ramt af de stigende omkostninger. Det gælder både Coop og danskerne.

- Med disse både defensive og offensive tiltag står vi bedre rustet til at hjælpe danskerne med at få husholdningsbudgettet til at gå op, siger Kræn Østergaard Nielsen.

34-årige Christian Skou var spændt og glædede sig til at møde sin søn, Elias. Men han var også bange.

Det er ikke umiddelbart en følelse, man normalt forbinder med et møde mellem en far og en søn.

Men i Christian Skous tilfælde bunder det i en årelang konflikt mellem ham og ekskonen, der har betydet, at han ikke har set sin søn i 13 måneder.

Ekskonen har tidligere nægtet at udlevere Elias til samvær. Noget, som Christian Skou nu har fået landsrettens ord for, at han har ret til.

Derfor frygtede Christian Skou også, at det ville gentage sig, og at han slet ikke fik lov at se sin søn.

Og hans frygt blev til virkelighed.

For da han stod på det aftalte mødested onsdag eftermiddag, mødte ekskonen ikke op med hans søn.

Udsat for forældrefremmedgørelse

Loven siger klart, at et barn har ret til forældre.

Men i TV 2s dokumentar 'Med børnene som våben' følger man Christian Skou og tre andre forældre, der kæmper for retten til at være en god, kærlig og nærværende forælder.

Højspændte samværskonflikter med alvorlige beskyldninger ender ofte i Familieretshuset, og nogle børn risikerer at miste kontakten til den ene af deres forældre.

Alene sidste år mistede 300 børn kontakten til deres far eller mor i en skilsmissekonflikt.

Og når det sker, er der risiko for, at børn bliver forældrefremmedgjorte – i nogle tilfælde hjulpet på vej af den anden forælder.

Christian Skou er en af disse forældre.

Han har i næsten to år ikke haft ret til at være en nærværende far. Og i samme periode har hans søn manglet sin far.

Uenighed startede konflikt

Da Christian Skou og ekskonen blev skilt, var Elias to år gammel, og de blev enige om, at han skulle være hos Christian hver anden weekend.

Men som årene gik, blev Christian Skou og ekskonen uenige om opdragelsen.

Det endte i en konflikt, der kulminerede, da ekskonen nægtede at udlevere den dengang seksårige Elias til samvær med Christian.

Hun beskyldte ham for at have et hashmisbrug, hvilket han havde kæmpet med tidligere, men som han havde været i behandling for.

Det trak deres samværskonflikt i langdrag. Christian skulle dokumentere, at han var stoffri og velfungerende.

Derudover satte Familieretshuset gang i en børnesagkyndig undersøgelse velvidende, at det betød, at Christian og Elias kom til at være adskilt i et helt år, før undersøgelsen var færdig.

Stærkt påvirket af mor

Som en del af undersøgelsen fik Christian Skou lov at se sin søn efter ti måneder sammen med en børnesagkyndig. Her skulle man vurdere kontakten.

Mødet gik godt. Men ved et nyt møde hjemme hos ekskonen en måned senere, sagde Elias, at det havde føltes som skuespil.

Den børnesagkyndige konkluderede, at Elias' måde at beskrive sin fars adfærd på var usædvanlig påfaldende for en dreng på hans alder.

Psykologen skrev også direkte, at Elias var stærkt påvirket af sin mor og advarede om, at morens påvirkning af Elias kunne forhindre drengen i at "få etableret en relation til far præget af tillidsfuldhed og gensidighed, og at det kunne have negativ indflydelse på identitetsdannelse op gennem teenageårene".

Det er forkasteligt, at Familieretshuset ikke anerkender, at der er forældre, som bevidst påvirker barnet til at tage afstand til en forælder

Per Schultz Jørgensen, professor emeritus og tidligere formand for Børnerådet

Alligevel fastholdt Familieretshuset, at der ikke skulle være samvær mellem Christian og Elias. Det gjorde byretten også efter 20 måneders samværskonflikt.

Og efter at have kæmpet for sin sag endte samværskonflikten i landsretten, hvor dommeren mente, at det var morens påvirkning af Elias, der havde ødelagt drengens forhold til faren.

Christian Skou fik igen fælles forældremyndighed, og Familieretshuset fik til opgave at sørge for et forløb, hvor kontakten mellem Elias og hans far kunne blive genoplivet.

Efter to års adskillelse.

Det har ekskonen nu endnu en gang forhindret.

For da Christian Skou sammen med sin mor mødte op på det aftalte sted, mødte han kun en medarbejder fra Familieretshuset. Hun var der for at overvære, at overleveringen mellem Christian og ekskonen gik godt.

Ekskonen var der ikke, og hun kom heller ikke.

Og da Christian Skou ringede til sin søns skole og fik at vide, at Elias var meldt syg, forsvandt det sidste håb for at se sin søn den dag.

- Jeg synes, det er grotekst og sørgeligt. Men på en måde er jeg ikke overrasket, sagde en nedtrykt og frustreret Christian Skou, da det gik op for ham, at hun tilbageholdt hans søn fra samvær og tilføjede:

- Det viser klart, at hun ikke vil samarbejde, og at systemet ikke fungerer.

Ekspert: Myndighederne bør handle nu

Men hvordan kan det gå til, at en forælder kan frembringe beskyldninger og påvirke et barn til ikke at ville se sin far eller mor, uden at systemet griber ind?

Per Schultz Jørgensen, der er professor emeritus, børnepsykolog og tidligere formand for Børnerådet, mener, at sagerne i 'Med børnene som våben' er en kraftig påmindelse til myndigheder om at handle nu og få iværksat foranstaltninger, så børn ikke mister kontakten til en ellers velfungerende forælder.

- Det er ikke acceptabelt, at børn og forældre kan miste kontakten, mens Familieretshuset undersøger påstandene fra den ene forælder. Derfor skal Familieretshuset sikre, at relationen mellem barn og forælder bliver bibeholdt ved eksempelvis overvåget samvær med det samme, siger Per Schultz Jørgensen.

Det siger Familieretshuset

I dokumentaren 'Med børnene som våben' afviser vicedirektør i Familieretshuset Jacob Buch kritikken af myndighedernes arbejde.

I er jo de første, der møder de her børn. Hvorfor griber I ikke ind og forhindrer en fremmedgørelse af et barn?

- Vi ser jo ikke børn, der er forældrefremmedgjort. Vi ser børn, der er fanget i forældrenes konflikter, svarer Jacob Buch.

Så I forholder jer slet ikke til, hvem der bærer skylden for den her forældrefremmedgørelse?

- Nej, for i Familieretshuset, der arbejder vi slet ikke med bevisførelse. Vi arbejder med at skærme barnet bedst muligt, svarer Jacob Buch.

Forældrefremmedgørelse er en realitet

Per Schultz Jørgensen retter skarp kritik mod Familieretshusets måde at behandle samværskonflikter med forældrefremmedgørelse.

- Det er forkasteligt, at Familieretshuset ikke anerkender, at der er forældre, som bevidst påvirker barnet til at tage afstand til en forælder, siger Per Schultz Jørgensen og pointerer, at forældrefremmedgørelse er en utrolig vigtig faktor i konfliktsager om samvær:

- Det er en realitet, at forældre påvirker deres børn. Hvis vicedirektøren benægter det, så benægter han jo noget, som vi har tydelig evidens for.

En tid vi aldrig får igen

Selvom Christian Skou havde glædet sig til at se sin søn efter lang tid, kom det ikke bag på ham, at det ikke blev til noget.

Han fortæller, at hele forløbet har været modbydeligt hårdt og enormt svært at være i. Og det værste er, at det har stået på over så lang tid.

- Jeg har det rigtig stramt over, at vi ikke har haft samvær i to år. Vi får aldrig de timer igen, som vi skulle have brugt sammen, siger han og tilføjer:

- Den eneste, der bliver straffet, er Elias, og det vil jeg gerne undgå. Han er blevet straffet længe nok nu.

Han har svært ved at forstå, at der ikke er nogen, der har grebet ind og er blevet draget til ansvar for, hvad der er sket:

- Vi har jo et system, der ikke fungerer. Det er vi simpelthen nødt til at ændre på.

Systemet giver plads til det

Juraprofessor med speciale i familieret Marianne Holdgaard kan godt forstå, at Christian Skou er bitter over systemet:

- Det er systemet, der kommer til at støtte op om morens påvirkning af Elias, fordi det er for langsomt. Det er ikke okay at have sådan et system, siger Marianne Holdgaard.

Næste skridt for Christian Skou er at skrive til retten, hvad der er sket, og så håber han på, at ekskonen udleverer Elias til næste fastsatte samvær i starten af maj måned.

- Og hvis hun ikke gør det, så må vi jo se, hvad der så skal ske, siger han.

Christian Skous ekskone ønskede ikke at stille op i dokumentaren og er heller ikke vendt tilbage på TV 2s efterfølgende henvendelse.

Se andet afsnit af 'Med børnene som våben' i aften på TV 2 klokken 20.00 eller på TV 2 PLAY.