Der er i Ruslands apoteker opstået en kortvarig mangel på visse typer medicin, der er produceret uden for landet.

Det oplyser et føderalt organ, som fører tilsyn med den russiske sundhedssektor.

Det skriver det statslige nyhedsbureau Tass.

Årsagen kan være forsinkelser, der opstår ved Ruslands grænser, og man er i gang med med at finde "nye logistiske ruter" til at kunne importere medicinen, hedder det.

Men det skyldes ikke, at udenlandske producenter af medicin nægter at levere deres produkter.

- Den største nationale distributør har forsikret, at til og med 27. april har ikke en eneste udenlandsk producent meddelt, at de ophører med at levere medicinalvarer.

- Dertil skal lægges, at der er forhandlinger i gang med nogle af dem om at øge leverancerne, oplyser tilsynet.

Ikke omfattet af sanktioner

Tass skriver ikke, hvilke typer medicin der er mangel på. Eller hvor omfattende problemet er.

Nyhedsbureauet nævner heller ikke krigen i Ukraine og de omfattende vestlige sanktioner, der har ramt Rusland.

Medicin er ikke omfattet af sanktionerne. Men transport til og fra Rusland er ramt. Det kan gøre det vanskeligt at levere, hvad Rusland ønsker.

Problemet med manglen på medicin opstod allerede kort efter den russiske invasion i Ukraine 24. februar. Men det er nyt, at myndighederne nu åbent taler om det.

Afhængige af medicin

Med krigen i Ukraine forsvandt visse typer medicin hurtigt. Ifølge myndighederne som følge af hamstring.

Det gjaldt almindelig smertestillende piller som paracetamol og ibuprofen. Men også insulin, epilepsi-medicin, medikamenter mod tarmsygdomme og medicin til behandling af sindslidelser kunne nyhedsbureauet AP allerede berette om for over en måned siden.

Rusland har ikke selv en avanceret medicinalindustri og er derfor meget afhængige af medicin, produceret i Vesten.

Fokus vil nu formentlig rette sig mod Indien, der ikke har tilsluttet sig de internationale sanktioner mod Rusland. Her har man en udviklet medicinalindustri, der måske vil kunne dække nogle af Ruslands behov.

Antallet af tilfælde af mæslinger er steget med 79 procent i de første to måneder af 2022 sammenlignet med periode i 2021.

Det viser data fra Verdenssundhedsorganisationen (WHO) og Unicef ifølge nyhedsbureauet Reuters.

I januar og februar i år er der registreret 17.338 tilfælde af mæslinger på verdensplan. Tallet var 9665 i samme periode sidste år.

Mæslinger er en meget smitsom sygdom, der især kan være farlig for små børn. Sygdommen spreder sig hurtigere end både ebola, influenza og covid-19.

"Den perfekte storm"

Catherine Russell, generalsekretær i Unicef, siger, at pauser i vaccinationsindsatsen under covid-19, og en tilbagevenden til hverdagen før covid-19 har skabt "den perfekte storm".

- Mæslinger er mere end en farlig og potentiel dødelig sygdom. Det er også en tidlig indikation på, at der er huller i vores globale vaccineindsats. Huller, som udsatte børn ikke har råd til, siger hun.

Somalia, Libyen, Yemen, Afghanistan og Elfenbenskysten er de lande, der har haft de største udbrud af mæslinger det seneste år. Der har i alt været 12 udbrud i perioden.

Flere vaccinekampagner afbrudt

Flere vaccinekampagner er under pandemien blevet afbrudt, og ifølge Unicef er de ikke kommet ordentlig i gang endnu.

I starten af april var 58 kampagner i 43 lande fortsat udskudt. Det påvirker 212 millioner mennesker - størstedelen af dem er børn.

19 af de kampagner er for at få folk vaccineret mod mæslinger. Ifølge Unicef og WHO sætter det 73 millioner børn i risiko for at blive smittet med mæslinger.

Vaccinekampagner for andre sygdomme som polio og tyfus er også blevet afbrudt af coronapandemien. I marts registrerede det østafrikanske land Malawi det første tilfælde af polio i landet i flere årtier.

I Pakistan, som er et af to lande, hvor polio fortsat er sjældent forekommende, er der for første gang blevet registreret et tilfælde af polio denne måned.

Inde på selve Aarhus Stadion kan man ikke købe mad uden svinekød.

Det er 45-årige Osman Eroglu fra Aarhus træt af. Derfor har han været nødt til at smugle sine børns mad ind på stadion, når familien har set AGF spille på Ceres Park & Arena.

- Jeg har da været god til at smugle. Det har jeg absolut. Det skal ikke være nogen hemmelighed, siger Osman Eroglu, der ikke spiser svinekød, fordi han er muslim.

- Vi vil gerne spise ligesom alle andre jo. Der var et par gange, hvor maden blev taget, men det var det. Så tog man en chance, rullede det lige ind i et tæppe, og så var det inde, siger Osman Eroglu.

Hvad har det været?

- En sandwich. Bare en almindelig sandwich, siger Osman Eroglu.

Man bliver automatisk sulten, når man ser alle andre spise

Osman Eroglu

Sportstosset familie

Osman Eroglu kalder sig selv og sin familie for “sportstosset”. Han er far til fire børn på 8, 12, 20 og 23 år. De så engang hver eneste hjemmekamp på Ceres Park.

- Det har ikke kun noget med pølserne at gøre. Men nu er det blevet lidt mere til, at min søn og jeg tager derhen og ser de store kampe imod Brøndby og FCK, siger Osman Eroglu.

Ifølge ordensreglementet er det ikke tilladt at medbringe mad- og drikkevarer, der ikke er købt i Ceres Park Arena. Men det er Osman Eroglu nødt til, fortæller han.

- I halvlegen har vi købt kaffe og sodavand, men så bliver man automatisk sulten, når man ser alle andre spise. Men vi har bare ikke den mulighed, siger Osman Eroglu.

Har det gjort dine børn ked af det?

- Nej, altså de har jo fået chips derhenne. Men inderst inde ved vi jo alle sammen, at de også har haft lyst til at spise et eller andet derinde, siger Osman Eroglu.

Jeg ved, at der er flere og flere muslimer, der tager til fodbold og støtter AGF

Osman Eroglu

Pita og shawarma

Planerne om at bygge et nyt stadion til over en halv milliard kroner er begyndt. I den forbindelse er fansene taget med på råd, og de har efterspurgt mad-alternativer.

Det viste en aktindsigt, som Århus Stiftstidende fik tidligere på året.

Nogle har efterspurgt kødfrie retter, mens andre har ønsket pita og shawarmaer. Osman Eroglu er ikke så kræsen. Kyllingepølser er et godt bud, men det kan også være alt andet.

- Det behøver ikke at være kyllingepølser jo. Det kan være sandwiches, det kan være alt, hvor der ikke er svinekød i. Noget, der er spiseligt, siger Osman Eroglu.

Men hvorfor ikke bare spise hjemmefra?

- Nogle gange havde vi jo ikke tid, hvis det var en aftenkamp. Vi kom hjem fra arbejde og havde ikke tid til at spise aftensmad. Så pakkede vi nogle sandwiches og tog afsted, siger Osman Eroglu.

Jeg ved, at der er flere muslimer, der tager til fodbold

Osman Eroglu

Muslimer støtter AGF

Osman Eroglu husker tilbage på sidste gang, at han spiste en pølse på Aarhus Stadion. Det var i 2006, da Randers mødte den tyrkiske storklub Fenerbache, og der blev solgt kyllingepølser.

- Jeg ved, at der er flere og flere muslimer, der tager til fodbold og støtter AGF, når byens hold spiller. Jeg tænker, det må da også give en større indtægtskilde at sælge noget med kylling, siger Osman Eroglu.

Men det skal også gøres korrekt. Det dur ikke, hvis kylling- og svinepølserne bliver lavet på samme grill eller kogt sammen i den samme gryde, fortæller Osman Eroglu.

- Altså det skal give mening, hvis de skal sælge det. Hvis du griller kyllingepølser, så skal det ikke være der, hvor svinepølser bliver grillet, siger Osman Eroglu.

Hvor langt skal man gå, hvis man skal have pølser uden svinekød? Skal man så også have veganerpølser, og hvad med dem, der ikke kan tåle det ene og det andet?

- Er vi ikke enige om, at en fodboldkamp skal være en oplevelse for alle, der er ude på stadion? Hvis der er veganere, så skal der også være noget til veganere. Bare have lidt til alle. Her er der bare ingen mulighed, siger Osman Eroglu.

Man må gerne købe maden inden og tage det med ind

Søren Højlund Carlsen, kommunikationschef i AGF

Behovet er lille

Efterspørgslen er meget lille, og vi kan ikke garantere for produkterne. Sådan lyder forklaringen fra AGF på, hvorfor man lige nu ikke kan købe mad uden svinekød på stadion.

- Vores grill-system og boder er indrettet sådan, at man for eksempel ikke kan være sikker på, at kyllingepølsen ikke har været i kontakt med svinekød, siger Søren Højlund Carlsen til TV2 ØSTJYLLAND.

Han påpeger, at der er mange muligheder for at købe mad, der ikke er svinekød i, som for eksempel oksekødsburger og vegetarburgere på den såkaldte AL Bank Fanzone.

Men AL Bank Fanzonen ligger udenfor stadion og er ikke mulig for fansene at benytte under en fodboldkamp som med entre og pause varer knap to timer.

- Der er boderne lukket. Men man må gerne købe maden inden og tage det med ind, siger Søren Højlund Carlsen.

Det nye stadion bliver både med kyllingepølser

Søren Højlund Carlsen, kommunikationschef i AGF

Ring i forvejen

Osman Eroglu behøver faktisk ikke at smugle maden ind. Søren Højlund Carlsen fortæller, at AGF gerne vil tage individuelle hensyn af religiøse, allergiske eller andre årsager.

- Vi er ikke regelryttere. Så hvis der er specielle årsager til, at man vil have mad med ind, så kan vi som regel godt finde ud af det, så skal man bare kontakte os i forvejen, siger Søren Højlund Carlsen.

Derudover garanterer Søren Højlund Carlsen, at fansene på det nye stadion i Aarhus, som forventes at være klar i 2026, kan glæde sig til “et slaraffenland af madudbud”.

- Det nye stadion bliver både med kyllingepølser og veganske produkter og alt muligt, du kan forestille dig, at hjertet kan begære af forskellige årsager, siger Søren Højlund Carlsen til TV2 ØSTJYLLAND.

Betyder det så, at fansene på det nye fodboldstadion med garanti kan købe kyllingepølser?

- Ja.

Det er da en nyhed?

- Hvis man har lyst og behov. Og det er så det, jeg siger. Der skal jo være et behov for det. Og hvis det viser sig, at vi et halvt år har haft kyllingepølser, og der er solgt to til hver kamp, så er det jo ikke sikkert, at vi bliver ved med det.

Okay. Men til at starte med vil I sælge kyllingepølser?

- Ja. Og der har vi også mulighed for at gøre det.

Også Coop sætter nu grænser for køb af madolie.

Det oplyser kommunikations- og analysechef i Coop, Lars Aarup, til Ritzau.

Fremover kommer loftet til at hedde tre flasker olie per kunde om dagen i Coops supermarkeder, der tæller kæderne Kvickly, Superbrugsen, Fakta og Irma.

Loftet bliver indført af hensyn til kunderne, "så der bliver nok til alle", lyder det fra kommunikationschefen.

- Vi har ikke aktuelt mangel på olie, men indfører det af rettidig omhu.

Krigen besværliggør leverancer

Udmeldingen fra Coop kommer samme dag, som også Salling Group og Rema 1000 meddelte, at de indfører et loft på køb af madolie.

Ifølge Rema 1000 og Salling Group, der ejer supermarkedskæderne Føtex, Netto og Bilka, er det især de store erhvervskunders storindkøb, som koncernerne vil forsøge at komme i forkøbet.

Rationeringen sker med andre ord for at undgå, at kunderne hamstrer.

- Hvis vi sætter en begrænsning på tre flasker, kan vi være med til at sikre, at der er nok til alle, siger Jonas Schrøder, der er kommunikationschef i Rema 1000, til mediet Finans.

For Salling Groups vedkommende er der tale om en særlig type solsikkeolie, som kunder nu maksimalt må købe op til tre flasker ad gangen af.

Loftet på visse typer af madolie sker som en konsekvens af krigen i Ukraine, der har medført, at det er sværere for kæderne at skaffe varerne.

- Ukraine er en af de største producenter af solsikkeolie. Krigen har gjort, at vi får færre leverancer, og selvom vi ikke har udsolgt, breder efterspørgslen sig i hele verden og til andre olieprodukter, siger Jonas Schrøder til Finans.

I Tyskland måtte en række spisesteder allerede i begyndelsen af april se sig nødsaget til at tage pommes frites af menukortet grundet mangel på spiseolie.

- Slå koldt vand i blodet

Selvom det umiddelbart kan ligne begyndelsen til vareknaphed på dele af dagligvaresortimentet, opfordrer Dansk Industri til at slå koldt vandt i blodet.

- Supermarkedernes grænser kommer nemt til at lyde mere alvorlige, end de reelt er. Virkeligheden er, at utrolig få almindelige danskere køber mere end tre liter madolie om dagen, siger Leif Nielsen, som er branchedirektør i DI Fødevarer, til TV 2.

Leif Nielsen mener ikke, at en grænse for maksimumindkøb kommer til at slå igennem hos den almindelige forbruger.

- Det er sandsynligvis supermarkedernes værn mod spekulanter, der vil prøve at drage økonomisk profit på de stigende priser på madolie, men kommer ikke til at betyde noget i hverdagen for danskerne, siger han.

Mange virksomheder stillede for høje krav til fysisk fremmøde, da de ansatte skulle tilbage til kontorerne efter pandemien, og derfor begynder flere og flere virksomheder at nedjustere kravene igen. Det skyldes blandt andet et presset arbejdsmarked, hvor de ansatte kan stemme med fødderne.

Flere danske supermarkeder oplever nu så stor interesse for madolie, at man sætter begrænsning på indkøb for at undgå hamstring.

Det skriver finans.dk.

Det er især de store erhvervskunders storindkøb, som Salling Group og Rema 1000 vil forsøge at komme i forkøbet.

For Salling Groups vedkommende er der tale om en særlig type solsikkeolie, som kunder nu maksimalt må købe op til tre flasker ad gangen af.

Også Rema 1000 har indført begrænsninger for køb af madolie.

- Ukraine er en af de største producenter af solsikkeolie. Krigen har gjort, at vi får færre leverancer, og selvom vi ikke har udsolgt, breder efterspørgslen sig i hele verden og til andre olieprodukter, siger Jonas Schrøder, kommunikationschef i Rema 1000, til Finans.

Rationering frem for prisstigning

Salling Group har overvejet, om forhøjede priser ville kunne regulere efterspørgslen, men har i stedet valgt rationeringens vej.

- Hvis vi sætter en begrænsning på tre flasker, kan vi være med til at sikre, at der er nok til alle, siger Jonas Schrøder.

Det er uvist, hvor længe rationeringen vil fortsætte hos koncernens dagligvarebutikker.

Det er i kæderne Føtex, Netto og Bilka, at der bliver indført begrænsning på, hvor mange flasker solsikkeolie en kunde må købe.

Selv om det umiddelbart kan ligne begyndelsen til vareknaphed på dele af dagligvaresortimentet, opfordrer Dansk Industri til at slå koldt vandt i blodet.

- Supermarkedernes grænser kommer nemt til at lyde mere alvorlige, end de reelt er. Virkeligheden er, at utrolig få almindelige danskere køber mere end tre liter madolie om dagen, siger Leif Nielsen, som er branchedirektør i DI Fødevarer, til TV 2.

Leif Nielsen mener ikke, at en grænse for maksimumindkøb kommer til at slå igennem hos den almindelige forbruger.

- Det er sandsynligvis supermarkedernes værn mod spekulanter, der vil prøve at drage økonomisk profit på de stigende priser på madolie, men kommer ikke til at betyde noget i hverdagen for danskerne, siger han.

En fireårig kinesisk dreng har som den første fået påvist hesteinfluenza, skriver Reuters.

Kinas sundhedsministerium kalder smittefaren lille og risikoen for epidemier minimal.

Udbruddet hos den fireårige dreng stammer fra den centrale Henan-provins, hvor han har boet på en gård med forskellige former for fjerkræ, som menes at have været værtsdyr for sygdommen.

Drengen viste sig at være inficeret med hesteinfluenza efter at have udviklet feber og andre symptomer.

Ingen nære kontakter smittet

Ingen af barnets tætte kontakter er blevet inficeret med virussen, siger det kinesiske sundhedsministerium i en officiel erklæring.

Influenzavirussen, som også går under betegnelsen H3N8, er aldrig tidligere fundet i mennesker, men findes i blandt andet hunde, fugle og heste.

Kina har gennem årene identificeret en del forskellige former for varianten fugleinfluenza, hvoraf nogle sporadisk inficerer mennesker i hyppig nærkontakt med fjerkræ.

Sidste år rapporterede Kina netop det første menneskelige tilfælde af fugleinfluenza, som har betegnelsen H10N3.

Regeringen åbner for, at ukrainere kan få ringere adgang til sundhedsydelser end danskere, hvis systemet bliver presset. Det skriver Jyllands-Posten.

Ukrainere kan efter den nye særlov få midlertidigt ophold i Danmark og dertil også en gult sygesikringsbevis, som giver adgang og ret til samme sundhedsydelser som alle danskere.

Men i et lovforslag til en hastelov, som efter planen vedtages i denne uge, lægger regeringen op til, at sundhedsministeren får mulighed for at tilsidesætte patientrettigheder, hvis der er et for stort pres på sundhedsvæsenet i dele af landet.

Kun ukrainere vil blive ramt af reglerne og risikerer dermed en dårligere sundhedsbehandling. Dog ikke hvad angår behandling af akut og livstruende sygdom.

Kan gøre det svært at leve op til reglerne

Regeringen har arbejdet med et scenarie om, at der kan komme omkring 100.000 ukrainere til Danmark som følge af Ruslands invasion af Ukraine 24. februar.

Det kan øge presset på sundhedsvæsenet og gøre det svært at leve op til regler om ret til udvidet frit sygehusvalg samt at overholde tidskrav til eksempelvis sundhedspleje til mindre børn og tandpleje til nyankomne børn og unge, skriver Jyllands-Posten.

Også fødeområdet og behandling i psykiatri kan ifølge avisen blive påvirket.

Sundhedsminister Magnus Heunicke (S) henviser til, at nogle sundhedstilbud har begrænset kapacitet.

- Så for at sikre, at vi ikke risikerer at komme i en situation, hvor kvaliteten i tilbuddene bliver sat under for stort pres, skaber vi nu rammerne for, at kommuner og regioner får mulighed for at tilrettelægge og organisere tilbuddene til fordrevne ukrainere fleksibelt, siger han i en skriftlig kommentar til Jyllands-Posten.

Et bredt politisk flertal ventes at stemme for hasteloven.

Indtil for nylig har Kinas opskrift på at holde coronavirussen i skak været nem at sælge.

Lukkede grænser, korte, voldsomme nedlukninger og ganske få smittede har gjort, at Kina har befundet sig i noget, der har mindet om normale tilstande, mens resten af verden har svunget i pendulfart mellem strikse restriktioner og høje smittetal.

Men nu er bekymringen, at strategien om nul smittede risikerer at låse Kina fast i pandemien, mens andre lande bevæger sig videre.

Det fortæller TV2s korrespondent i Shanghai, Christina Boutrup. I første omgang fik hun og hendes familie at vide, at de skulle være i lockdown i fem dage.

Nu har de været indespærret i mere end fem uger.

- Prisen for at holde fast i strategien er blevet rigtig høj nu, siger Christina Boutrup.

Så hvorfor holder Kina fast i, at antallet af coronasmittede skal ligge på nul?

Prestige i hjemlandets doser

Det korte svar er, at Kinas top er bundet til strategien både af praktiske og politiske årsager.

Den officielle forklaring er, at en bølge af coronasmittede vil presse Kinas sundhedssystem. Den begrundelse er reel nok, lyder det fra både Christina Boutrup og Casper Wichmann, der er sinolog og daglig leder af Kina-tænketanken ThinkChina.dk under Københavns Universitet.

- Hvis smitten bliver sluppet fri, vil der nogle steder være en risiko for, at systemet ikke vil kunne klare det, siger han.

Skrøbeligheden skyldes flere ting: At sundhedsvæsnet i forvejen var underdrejet, at få har opbygget immunitet, og så vaccinerne:

Kina har udelukkende vaccineret med landets egenproducerede coronavacciner, Sinopharm og Sinovac, som er baseret på en ældre teknologi end de mRNA-vacciner, som blandt andet Danmark har benyttet. Og selvom de kinesiske vacciner har en beskyttende effekt, så er den sandsynligvis ringere.

- Vaccinerne er blevet et prestigeprojekt for Kina. At EU ikke har godkendt de kinesiske vacciner, har bare gjort det endnu vigtigere, at Kina selv har rullet dem ud, siger Casper Wichmann.

Så succesfyldt, at argumentet for stik forsvandt

Oven i det er nogle af landets mest udsatte dårligt beskyttet. Blandt kinesere over 80 år er det kun omkring halvdelen, der har fået to vaccinedoser. Forklaringen på det kan være Kinas – indtil for nylig – ret succesfulde strategi, mener Christina Boutrup.

- Der har været så ekstremt lav risiko for at blive smittet, at risikoen for bivirkninger har vejet tungere. Jeg har talt med flere ældre, hvis læger har frarådet dem at blive vaccineret, fordi de for eksempel havde for højt blodtryk eller diabetes, siger hun.

Men efterhånden som den mere smitsomme Omikron-variant har vundet indpas, er smittetallene steget. 9. februar blev der konstateret 46 nye tilfælde, mens der 16. april var flere end 25.000 nye smittede i Kina.

Ud over de menneskelige og sundhedsmæssige omkostninger vurderer Casper Wichmann, at det vil være en politisk katastrofe, hvis Kina bliver hårdt ramt af smitte.

- Så ser det skidt ud for kommunistpartiet og præsidenten, Xi Jingping. Det gør det faktisk allerede, siger han.

Fra poolparty til indespærring

Det startede ellers godt, og de strenge nedlukninger formåede i høj grad at kvæle smitten. Og i august 2020 hvor store dele af Europa var presset i knæ og underlagt strenge restriktioner, var der poolparty i kinesiske Wuhan, hvor coronavirussen først blev fundet.

- Man har virkelig peget fingre ad især USA og fremhævet den kinesiske måde at håndtere pandemien på som overlegen, siger Casper Wichmann.

Ser man på tallene, har den også været det: Mens de amerikanske dødstal nærmer sig en million, har Kina, der har mere end fire gange så mange indbyggere, kun registreret under 5000 døde med coronavirus.

Christina Boutrup kalder det både "vildt imponerende" og "en stor succes".

Men nu er succeshistorien blevet mere dyster. 'Zero covid'-strategien har udviklet sig fra at vise kommunismens overlegenhed til en test af, hvor kompetent det kinesiske kommunistparti er.

Forsøget på at undgå en coronakrise har skabt ringe i vandet, der netop er det: Kriser.

Kinesere er blevet spærret inde i deres hjem i ugevis, forældre og børn blevet adskilt i karantænecentre, og akut syge mennesker nægtet adgang til hospitalet uden en frisk coronatest, fortæller Christina Boutrup. Så utilfredsheden mere end ulmer i Shanghai og på de ellers normalt censurerede, kinesiske sociale medier.

- Selvom der også er fortalere for 'zero covid', så begynder andre jo at spørge sig selv, om det her er prisen for kommunisme. Og om den er for høj. Men Xi Jingping har malet sig op i et hjørne med den her strategi, siger Casper Wichmann.

- Skifter Xi Jingping strategi, vil det være et enormt ansigtstab.

En skelsættende kongres

Præsidenten holder da også fast i en målsætning om nul smittede indtil slutningen af 2022. Men ifølge Casper Wichmann er kampen mod coronavirussen med til at gøre de næste måneder "farlige" for Xi Jingping.

Især fordi Kommunistpartiet til efteråret afholder partikongres i Beijing, hvor Xi Jingping efter al sandsynlighed bliver indsat i sin tredje præsidentperiode.

Til syvende og sidst så er det jo Xi, der står på mål. Den her strategi kommer fra ham

Casper Wichmann, sinolog

Præsidenten skal levere nogle resultater inden da, og indenrigspolitikken er "altid den suverænt vigtigste" i Kina, lyder det fra Casper Wichmann.

Nedlukningerne i blandt andet Shanghai har skabt forstyrrelser i erhvervslivets forsyningskæder og betydet, at millioner af personer har været forhindret i at gå på arbejde. Og når den kinesiske økonomi bliver ramt, gør det særligt ondt på Kinas præsident.

- Nu handler det simpelthen om at holde dampen oppe, uroen nede og bevare støtten hos især middelklassen. Så det er noget af en balancegang, han skal udføre, siger Casper Wichmann.

Ifølge både ham og Christina Boutrup er det mest sandsynlige, at det kinesiske coronakaos kommer til at koste magtfulde myndighedspersoner jobbet.

Om det er nok til at holde fast i strategien, er umuligt at sige. Det samme er, hvad det betyder for Xi Jingping.

- Men til syvende og sidst er det jo Xi, der står på mål. Den her strategi kommer fra ham. Og selvom han er magtfuld, er én ting vigtigere for Kommunistpartiet: At de beholder magten, siger Casper Wichmann.