Vi har gennem de seneste to år hørt det igen og igen fra de danske myndigheder: Bliv vaccineret mod coronavirus – og helst i en fart.

Men nu har piben fået en anden lyd, for gældende fra 15. maj stopper Sundhedsstyrelsen med at udsende invitationer om vaccination mod corona.

Fremover skal danskere i stedet selv være opsøgende, hvis de ønsker at blive stukket.

Med denne historie: velkommen til tirsdagens nyhedsoverblik.

Større kørselsfradrag til danskerne

Benzinpriserne har i år været på regulær himmelflugt, hvilket er blevet bemærket af bilisterne – og nu også af Skatterådet.

Danskere med et dagligt transportbehov på i alt 24 kilometer og derover kan nu se frem til at spare penge på kørslen, for Skatterådet har tirsdag valgt at hæve satserne for kørselsfradraget og befordringsgodtgørelsen.

Før danskere med langt til deres arbejde lader champagnepropperne springe, skal det med, at kørselsfradraget kun stiger med 18 ører – svarende til en stigning på godt 8 procent.

Fra den nuværende værdi på 1,98 kroner til en sats på 2,16 kroner per kørte kilometer.

Rådet har dog besluttet, at stigningen for befordringsfradraget vil ske med tilbagevirkende kraft og gælde for hele indkomståret 2022.

TV 2 har bedt en privatøkonom om at beregne, hvor mange penge danskerne egentlig sparer på ændringen. Se svaret i denne artikel.

Rusland advarer om risiko for Tredje Verdenskrig

Fra en god nyhed for danskere med ondt i pengepungen skifter vi scene til langt mere alvorlige nyheder.

Ruslands udenrigsminister er kritisk over for fredsforhandlingerne med Ukraine, og Sergej Lavrov taler nu ligefrem om risikoen for en Tredje Verdenskrig. Han nævner i en tale, at risikoen for en atomkrig er "særdeles virkelig".

Samtidig med udmeldingen kan TV 2s korrespondent Rasmus Tantholdt dokumentere, at de voldsomme kampe fortsætter i det østlige Ukraine, hvor Rusland forsøger at få kontrol over Donbas-regionen.

Tirsdag har USA indkaldt til møde med sine vestlige allierede, hvor forsvarsministre og forsvarschefer mødes på den amerikanske luftbase Rammstein i den sydlige del af Tyskland.

Her skal krigens tilstand og muligheden for et endnu stærkere samarbejde om donationer til Ukraine diskuteres.

Tyskland i kovending om tunge våben

Vi bliver i den for tiden altdominerende historie om krigen i Ukraine, hvor Tyskland har vendt rundt på en tallerken i et afgørende spørgsmål.

Man har som bekendt et standpunkt, til man tager et nyt, og Tyskland ønsker nu at sende tungt krigsmateriel til det krigshærgede land i form af kampvogne.

Ukraine har gennem længere tid skreget efter tungt militært isenkram – ikke mindst fra tysk side. Samtidigt har forbundskansler Olaf Scholz mødt massiv kritik for ikke at levere på dette punkt.

Scholz har brugt som argument, at Tyskland ikke ønskede at optrappe krigen mellem Rusland og Ukraine, men nu er antiluftskytskampvogne fra Tyskland på vej mod øst.

Det er endnu uvist, hvornår de tunge våben vil være i Ukraine.

Musk køber Twitter for svimlende beløb

44 milliarder dollars – svarende til næsten 305 milliarder kroner eller prisen for omkring 14 Storebæltsbroer.

Selv verdens rigeste mand, Elon Musk, har måttet grave dybt i sin enorme pengebeholdning for at købe det sociale medie Twitter.

Musk har gennem en måneds tid offentligt gjort det klart, at han ønskede at købe tjenesten, som har omkring 330 millioner månedligt aktive brugere.

Tesla-direktøren ønsker at gøre mediet "bedre end nogensinde" i form af en række nye funktioner, lyder det.

Elon Musk har tidligere langet ud efter det sociale medie, som, han mener, ikke har levet op til sit demokratiske ansvar.

Djokovic kan spille Wimbledon

Vi slutter dagens overblik i sportens verden, hvor der er gode nyheder for tennisspilleren Novak Djokovic.

Den serbiske verdensetter får nemlig lov til at forsvare sin titel, når den traditionsrige Wimbledon-turnering serves i gang i juni.

At være vaccineret mod covid-19 er nemlig ikke en betingelse for at kunne deltage i årets tredje Grand Slam-turnering, oplyser turneringens direktør til Sky Sports.

Vaccinekravet holdt Djokovic ude af Australien Open i januar, hvor serberen endte med at blive udvist af landet down under.

Dermed får den serbiske tennisspiller mulighed for at vinde sin Grand Slam-titel nummer 21 – og dermed tangerer rivalen Rafael Nadals eksisterende rekord.

Mandag aften præsenterede regeringen et nyt udspil til en krisepakke. Den skal gøre det nemmere for udvalgte danskere at håndtere de højere forbrugerpriser på eksempelvis fødevarer og benzin.

Udspillet indebærer blandt andet en ekstra ældrecheck på 5000 kroner, og at værdien af befordringsfradraget øges.

I løbet af de næste dage vil regeringen invitere Folketingets partier til forhandlinger, som statsminister Mette Frederiksen (S) håber, der munder ud i en hurtig og bred aftale.

Selvom flere af partierne er glade for statsministerens udmelding, er der også bekymring for de økonomiske konsekvenser ved at sende flere penge ud i et inflationsramt samfund.

- Vi anerkender fuldstændig, at nogle er pressede på økonomien. Men vi er nødt til at sikre, at inflationen ikke stiger, og det gør vi ved at være tilbageholdende i det offentlige forbrug, siger politisk ordfører i Det Konservative Folkeparti, Mette Abildgaard.

Bekymret for økonomien

Flere økonomer, blandt andre økonomisk overvismand Carl Johan Dalgaard, har flere gange advaret mod, at der sendes penge ud til danskerne i en situation, hvor inflationen er på det højeste niveau i mange år.

I Avisen Danmark anerkender Mette Frederiksen, at der er en ”smertegrænse for, hvad der er fornuftigt i dansk økonomi”, men at en samlet pakke på omkring tre milliarder kroner "lyder fornuftigt".

- Hvis vi skal gøre dette på en præmis om økonomisk ansvarlighed, vil jeg klart anbefale en midlertidig håndsrækning eller en målrettet hjælp frem for noget generelt, for det er ikke, hvad økonomien har behov for, siger Mette Frederiksen til avisen.

I Det Konservative Folkeparti er der dog ”en grundlæggende tvivl” om, hvorvidt de ”rigtige mennesker” tilgodeses af regeringens udspil. Hvis der skal flere penge ud i samfundet, ser partiet hellere, at det sker gennem skattelettelser.

- Vi har også et forslag i vores skatteudspil om at øge beskæftigelsesfradraget, så lavere indkomster også får mere ud af skattelettelserne, siger Mette Abildgaard.

Pengene skal gå til de hårdest ramte

Regeringen vil finansiere udspillet ved et større statsunderskud. Men hos Radikale Venstre er de tilbageholdende med ”at dele lånte penge ud”, fortæller politisk ordfører Andreas Steenberg.

- Pengene skal betales tilbage, og vi har i forvejen lånt mange penge til corona, mink og forsvar. Så vi er rimelig skeptiske over bare at låne penge, siger han.

Hvis pengene skal uddeles, bør de ,ifølge Radikale Venstre, gå til de hårdest ramte danskere. Derfor foreslår partiet, at der laves beregninger på, hvem der har mest brug for pengene, i stedet for at de bliver uddelt ”tilfældigt og til dem, partierne har kær”.

Derfor møder Radikale Venstre op ved forhandlingerne med en ”masse spørgsmål”. De har dog også mindst ét punkt på ønskelisten.

- Vi synes, at det er bemærkelsesværdigt, at der ikke er nogen penge i deres udspil til at finansiere den grønne omstilling væk fra olie og gas, siger Andreas Steenberg og foreslår mere kompensation til de mange danskere, der skal af med deres gasfyr.

En bred pakke er bedre

Venstre hilser regeringens ønske om en bred politisk aftale velkommen, og partiets finansordfører tager selv nogle forslag med til forhandlingerne.

- Der skal gøres mere for danskere på arbejdsmarkedet med lav indkomst. Vores fokus vil være på bedre befordringsfradrag, lavere energiafgifter og højere beskæftigelsesfradrag, siger Troels Lund Poulsen (V).

Inflationen er lige nu på det højeste niveau i mange år. Hvilke overvejelser gør I om konsekvenserne ved at skyde flere penge ud i samfundet?

- Det er en rigtig og relevant overvejelse. Men det skal vejes af, i forhold til hvem der får en hjælpende hånd. Hvis en familie i et gasopvarmet hus med to ufaglærte jobs får en økonomisk håndsrækning, tror jeg ikke, at det kommer til at sætte gang i inflationen, siger han.

SF klar til at forhandle

Inden påske præsenterede SF et nyt udspil, der lægger op til at afsætte tre milliarder kroner til at kompensere de befolkningsgrupper med de laveste indkomster.

- Den nuværende situation rammer alle danske familier, og der er udfordringer hele vejen rundt. Men nogle bliver ramt så hårdt, at de skal vælge mellem medicin og mad, og sådan skal det ikke være i Danmark, sagde formanden, Pia Olsen Dyhr, dengang.

Dette udspil vil SF tage med til de nye forhandlinger.

Ligesom regeringen foreslår støttepartiet en ekstra ældrecheck. Samtidig vil SF forhøje den særlige grønne check til børnefamilier og udbetale en ekstra SU-betaling til de studerende.

Finansminister Nicolai Wammen (S), beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) og skatteminister Jeppe Bruus (S) inviterer onsdag partierne til forhandlinger om målrettet kompensation til husholdningerne som følge af de økonomiske konsekvenser af Ruslands invasion af Ukraine.

Sundhedsstyrelsen vil fra 15. maj ikke længere sende invitationer, om at borgere kan blive vaccineret mod covid-19. Tilbuddet består, men man skal derefter selv henvende sig.

Det oplyser Sundhedsstyrelsen tirsdag i en pressemeddelelse.

- Vi står et godt sted. Foråret er kommet, og vi har god kontrol med epidemien, som ser ud til at aftage, siger enhedschef Bolette Søborg fra Sundhedsstyrelsen i pressemeddelelsen.

- Indlæggelsestallene er stabile, og vi forventer også, at de snart falder. Derfor afrunder vi massevaccinationsprogrammet mod covid-19.

Kan komme igen

Selv om Sundhedsstyrelsen lukker ned for invitationer til vaccinationer for nu, betyder det ikke, at det ikke kan komme igen.

I meddelelsen skriver Sundhedsstyrelsen, at der til efteråret "sandsynligvis" vil blive behov for at vaccinere mod covid-19 igen - men muligvis ikke for alle.

- Vi planlægger at åbne vaccinationsprogrammet igen til efteråret. Forud for det skal der laves en grundig faglig vurdering af, hvem og hvornår der skal vaccineres og med hvilke vacciner, siger Bolette Søborg.

- Vi forventer at fremlægge en plan for de overordnede rammer for sæsonen 2022-2023 før sommerferien.

Den ældre herre i midnatsblåt jakkesæt og stilfuldt matchende slips ler hjerteligt.

- Hold kæft, hvor er du sød, udbryder han.

Han sidder i et lille læskur af blik med et tykt lag halm under sig. Hans pæne lædersko er sølet til af mudder. Men det generer ham ikke.

Han har fuldt fokus på Siegfred. Grisen, der står foran ham og puffer til ham med sin fugtige tryne.

- Hva' så? Hvad har du gang i? siger han med opmuntrende stemmeføring. Han gnubber grisen bag ørerne.

Manden er 79-årige baron Peter von Kohl, pensioneret freelancejournalist og passioneret forkæmper for dyrs rettigheder.

Han er uhelbredeligt syg af kræft. Men i virkeligheden betyder hans helbred ikke så meget for ham. Han går mere op i, hvordan Siegfred og hans artsfæller har det.

Stedet, hvor han befinder sig, er Dyrenes Frie Farm på Sydfyn. Et refugium for dyr, som er blevet reddet fra en trist skæbne. Deriblandt Siegfred, som stak af fra en slagtetransport, og dens bofælle Frida, der blev frikøbt fra en svineproducent.

Stemningen hos de frie, glade grise står dog i skarp kontrast til en oplevelse, Peter von Kohl havde et par dage forinden. Her besøgte han en stor produktionsgård et andet sted på Fyn, hvor forholdene chokerede ham dybt.

Hvad det konkret var, der chokerede ham, og hvorfor han har en særlig forkærlighed for grise, vender vi tilbage til.

Først skal det handle om manden selv; den karismatiske Peter von Kohl, eller "dyrenes stemme", som han ynder at kalde sig.

Han tilhører en gammel tysk-svensk adelig slægt med flere generationer af højtstående militærfolk og søhelte, der har kæmpet i kongens tjeneste. Men selv har han viet sit liv til at kæmpe for de umælende dyrs rettigheder.

Gennem mere end 30 år har han forsøgt at påvirke EU-politikerne til at sætte dyrevelfærd på dagsordenen. Han har produceret tv og radio, deltaget i demonstrationer, holdt taler og rejst rundt i verden for at stoppe mishandling af dyr.

I dokumentaren 'Baronen i grisestien' følger vi ham gennem syv år, og her oprulles historien om hans begivenhedsrige liv og aldrig svigtende kamp for dyrenes sag. Programmet vises tirsdag på TV 2.

Senest har kræftdiagnosen gjort ham ekstra bevidst om, at han har begrænset tid tilbage.

Men det skal ikke afholde ham fra at fortsætte sin livsmission.

Nu har han bare fået mere travlt.

"Bare dyr" findes ikke

Hjemme hos Peter von Kohl i hans lille lejlighed i Helsingør hænger der billeder overalt.

Af afdøde slægtninge af den adelige von Kohl-slægt, af Den Kongelige Livgarde, som han selv som ung tilbragte fem år i, og af en række kendte og prominente personer, han har mødt, deriblandt Dalai Lama, prins Henrik og paven.

Men der er også mange billeder af dyr.

For i Peter von Kohls verden fylder dyrene mindst lige så meget som menneskene. Og de har samme eksistensberettigelse.

Det gælder for eksempel også de møl, der frit flyver omkring i hans stue og æder huller i uldtæppet på skrivebordsstolen.

I stedet for at bekæmpe de bevingede væsner med mølpapir afleverer han tæppet hos den lokale syerske Susan, der reparerer det. Igen og igen. Så er der også fast arbejde til hende, som han siger med et smil.

Peter von Kohl kan sagtens se det sjove i situationen. Men det er helt grundlæggende for ham, at et liv er et liv, og han skelner ikke mellem dyrs betydning.

- Man kan ikke sige om noget dyr, at det "bare" er et dyr. For så kan man lige så godt sige "bare mennesker" om dem, der dør i Ukraine, og sådan kan man jo ikke anskue sine omgivelser, siger han og tilføjer.

- Dyr er jo intelligente individer med følelser, karakter og personlighed. For eksempel viser undersøgelser, at grise er mere intelligente end hunde. Du drømmer ikke om, hvor meget de indeholder.

Det kan gøre ham virkelig vred, når mennesker behandler dyr respektløst. Eller endnu værre når de udsætter dem for lidelser.

For meget ondskab mod dyr

Peter von Kohls indignation på dyrenes vegne begyndte allerede, da han var barn.

Jeg har oplevet ting, som er så modbydelige, at du ikke vil tro det.

Peter von Kohl, pensioneret freelance-journalist

Indtil han blev teenager, boede han på landet ved Farum, hvor han dagligt var i kontakt med dyr, både husdyrene på gårdene og det vilde dyreliv i naturen. Og det betød meget for ham.

Men det var også her, at han fik de første skræmmende oplevelser af det, som han opfatter som menneskers hensynsløse måde at behandle dyr på.

- På min skolevej kom jeg en dag forbi seks mænd, der hængte en gris op i levende live, hvorefter de skar halsen over på den. Grisens dødskamp og angst gjorde et uudsletteligt indtryk på mig, siger han.

De slagteprocesser, som han var vidne til på landet som barn, skar sig så dybt ind i sjælen på ham, at det blev en drivkraft til at kæmpe på dyrenes vegne.

- Der er så meget ondskab i verden mod dyr. Jeg har oplevet ting, som er så modbydelige, at du ikke vil tro det. Jeg kan ikke bære det. Så jeg har selv gjort, hvad jeg kunne for at gøre politikere opmærksomme på dyremishandling rundt om i Europa, siger han.

Noget af det, som han har sat fokus på, omtaler han som "brutal nedslagtning" af gadehunde i Rumænien og "skånselsløs aflivning" af udtjente væddeløbshunde, der blandt andet hænges fra broer i Spanien.

Hans 5000 Facebook-venner, hvoraf størstedelen er dyrevenner fra mange forskellige lande, holder ham informeret om udviklingen på dyreområdet i deres del af verden og sender ham videoklip. Med både godt og dårligt nyt.

For nylig modtog han en video af en zoologisk have i Kina, hvor man lukkede en ko ind i et løvebur som levende foder for de glubske rovdyr.

Åbenbart til stor moro for publikum.

Med dialogen som våben

Trods sin store vrede og indignation på dyrenes vegne har Peter von Kohl valgt at holde den gode tone, når han forsøger at få mennesker til at åbne øjnene for den virkelighed, vi udsætter dyrene for.

- Jeg er altid disciplineret i dialogen. Det hjælper ikke at hidse sig op, som det lyder fra den diplomatiske dyreaktivist.

For han tror på, at man kommer længst med dialog, og han véd, at han gennem tiden har påvirket rigtig mange indflydelsesrige personer med sine synspunkter.

Hen ad vejen er der da også sket små fremskridt på dyreværnsområdet.

Et af dem var at få vilde dyr ud af cirkus. I 2018 vedtog Folketinget, at det skulle være forbudt at lade elefanter, zebraer og søløver optræde i cirkusforestillinger.

- Det var en generel sejr for en af de sager, jeg har kæmpet for, siger han.

Mange vil nok huske, da sagen blev drøftet i Folketingssalen, og statsminister Mette Frederiksen fik et grineanfald over, at elefanten Ramboline og kamelen Ali fra Cirkus Arena var venner, og derfor skulle have lov at gå på pension sammen.

Overordnet set mener Peter von Kohl dog, at der sker alt for få lovændringer.

- Jeg er dybt skuffet over udviklingen i lovgivningen omkring dyr. Man udskyder i stedet for at handle, som han siger i dokumentaren ’Baronen i grisestien’.

Herhjemme er det især forholdene for dyr i fødevareindustrien, som han mener kunne trænge til en grundig opdatering.

Tilbage til Peter von Kohls besøg på produktionsgården på Fyn, hvor han fik et af sit livs værste oplevelser.

Under rundvisningen i staldene så han, hvordan grisene stod i båse med meget lidt plads.

Han så, hvordan søer stod på en lang række, mens de ventede på at blive insemineret. Hver so var placeret mellem to metalbøjler, der stod så tæt, at der ikke var plads til at lægge sig ned. Sådan skulle de stå i 14 dage.

- Kunne du tænke dig at stå op i to uger?, spurgte Peter von Kohl gårdejeren Kristen.

- Nej, det ville da ikke være særlig rart, svarede Kristen.

Forholdene overholder dog lovens krav.

Peter von Kohl fortæller, at han flere gange på turen rundt i stalden måtte kæmpe imod gråden. Alene synet af de fine, små nyfødte ”grislinger”, som han kalder dem, og tanken om, hvilket liv, de nu skulle igennem, var hjerteskærende.

Ifølge Peter von Kohl var den værste oplevelse, han fik under besøget, da transportvognen kom for at hente det ugentlige hold grise til slagtning. Her kunne han ikke længere holde tårerne tilbage.

- At se ind i øjet på en slagtegris og mærke dens angst. Det er noget af det værste, jeg har oplevet. Grise er så intelligente, at de er fuldt bevidste om, at noget er ravruskende galt. Det ved man, når man kender dyrene, siger han.

I Danmark produceres der hvert år over 30 millioner grise.

Selvom Peter von Kohl er veganer og personligt ikke kunne drømme om at slå så meget som et møl eller en myre ihjel, forlanger han ikke af andre mennesker, at de skal holde op med at spise kød.

Men han forlanger, at de sætter sig ind i, hvad det er, de spiser.

Eksempelvis kan han finde på at stille sig op ved en pølsevogn og konfrontere kunderne:

- Er du klar over, hvad det er, du spiser, spørger han, når folk står med en fransk hotdog i hånden eller et par grill-pølser på en paptallerken.

Og hvis de så svarer, at de tror, at kødet stammer fra øko-grise, som har haft det godt, er den dyrevenlige baron ikke bleg for at svare igen.

- Dyrene har lidt, fra de bliver født og til de bliver slået ihjel på den mest modbydelige måde, siger han og henviser til en slagteproces, hvor grisene bliver gasset med en høj koncentration af kuldioxid, som de reagerer meget voldsomt på.

Dyreaktivisters videooptagelser fra sådan et gaskammer viser, hvordan de paniske grise gisper, kaster med hovederne og skriger, indtil de normalt mister bevidstheden efter cirka 30 sekunder.

Peter von Kohl mener at grisene udsættes for unødvendige lidelser ved gasningen, som efter hans mening burde erstattes af en mere human løsning. Eventuelt ved at grisene får stød, så de aflives øjeblikkeligt.

- Der findes flere alternative løsninger, som er mere skånsomme, mener han og tilføjer.

- Hvis forholdene skal ændres, er det forbrugernes ansvar.

Mærkning af alle fødevarer med information om, hvilket liv dyret har haft, før det ender som ”ligdele på en tallerken”, som Peter von Kohl udtrykker det, er et tiltag, som efter hans mening ville have den største holdningsændrende effekt hos forbrugerne.

Håbet om forandring

Indimellem bliver Peter von Kohl ramt af modløshed.

I takt med at kræften breder sig i hans krop, mister han efterhånden troen på, at hans hjertesag vil vinde genklang i samfundet.

For nytter det overhovedet noget at kæmpe for dyrs rettigheder? Er der nogen, der lytter?, tænker han.

Men så kommer han alligevel på bedre tanker.

Han glæder sig over de små tegn på, at der sker en forandring. At antallet af veganere stiger støt, og at der opstår flere dyreværnsforeninger rundt om i verden. Selv i Kina.

Hans store håb er, at tiden arbejder for sagen, og at andre vil tage over, når han ikke selv er her længere.

Indtil da fortsætter han ufortrødent sin mission – nu på livsforlængende medicin.

For så længe det er muligt at forbedre forholdene for bare nogle enkelte dyr, er det fortsat værd at slås for, mener han.

Og når han selv en dag skal herfra, vil han begraves i en papkiste, så ormene hurtigst muligt kan komme til.

Se 'Baronen i grisestien' tirsdag klokken 20.40 på TV 2 - eller lige nu i en uforkortet version på TV 2 PLAY.

Verden over bider investorer lige nu negle.

Regnskabssæsonen er nemlig skudt i gang, og i denne uge offentliggør blandt andre nogle af verdens største teknologiselskaber årets første regnskaber.

Allerede i sidste uge skuffede streaminggiganten Netflix. Og følger techgiganter som Alphabet, Meta og Apple trop, risikerer det at sprede sig som ringe i vandet på aktiemarkederne.

Man skal se det næste regnskab, før man gør noget som helst

Nina Movin, administrerende direktør i Otto Mønsted

Sådan lyder vurderingen fra Nina Movin, der er tidligere aktiechef i Nordea og nu administrerende direktør i investeringsselskabet Otto Mønsted.

- Det er superalvorligt, og det bliver en rigtig spændende uge. For vi skal have gode regnskaber, ellers taber vi alle sammen penge, siger hun til TV 2.

Netflix og Facebook styrtdykker

Så sent som sidste uge gav Netflix investorerne en grim overraskelse, da streamingtjenesten i årets tre første måneder stik imod forventningen havde tabt omkring 200.000 brugere.

Det fik Netflix' aktie til at styrtdykke med omkring 30 procent, da de amerikanske markeder åbnede onsdag.

Inden da havde Facebook allerede barberet mere end en tredjedel af sin værdi, efter at moderselskabet Meta i februar meddelte, at antallet af daglige brugere var faldet med en halv million i de sidste tre måneder af 2021.

Ifølge Nina Movin skal de store kursfald ses i forhold til, at både Netflix og Facebook gennem de seneste år er steget meget i værdi.

- Men uanset hvordan du vender og drejer det, er tabet i kroner og ører stort, og det var inden for meget kort tid, siger direktøren.

- Det er bestemt alvorligt

Ifølge Nina Movin har de to teknologigiganters snublekurs flere forklaringer.

Først og fremmest har de haft kronede dage under coronakrisen, hvor folk over hele verden måtte holde sig hjemme og derfor kastede deres penge og opmærksomhed efter streaming, sociale medier og ny teknologi.

Men nu er mennesker verden over vendt tilbage til hverdagen. Og samtidig har blandt andet krigen i Ukraine fået priserne på alt lige fra energi til fødevarer til at skyde i vejret.

- Det var ventet i markedet, at de her stay at home-aktier ville gå lidt tilbage, men slet ikke i det her omfang. Så det er bestemt alvorligt, og man skal se det næste regnskab, før man gør noget som helst, siger Nina Movin.

Hun understreger dog samtidig, at der er stor forskel på de store teknologiselskaber.

For mens investeringsdirektøren ”ville passe på” med investeringer i streaming, spår hun for eksempel stadig vækst i markedet for lagring i skyen, som blandt andre Amazon og Alphabet er førende på.

Danske investorer kan blive ramt

Selvom de amerikanske tech-aktier handles på den anden side af Atlanten, kommer deres regnskaber også til at kunne mærkes hos mange danske investorer.

Det fortæller Jacob Pedersen, som er aktieanalysechef i Sydbank.

- Det er kendte navne, det er store selskaber, og der har været rigtig gode kursgevinster at finde i en lang periode. Det er normalt gode forudsætninger for at lokke også danske investorer til, fortæller han.

Samtidig sniger der sig ”helt per automatik” nervøsitet ind på markedet, hvis aktier som Meta, Apple eller Alphabet får tæsk.

Vi ser stort set overalt i verden, at der bliver suget købekraft ud af de almindelige forbrugere

Jacob Pedersen, aktieanalysechef i Sydbank

Deres værdi er nemlig steget kraftigt gennem de seneste år. Men begynder de at tabe højde, vil mange frygte, at andre dyrt prissatte aktier vil tage samme tur.

- Skyder de her selskaber ved siden af skiven, kan det sprede sig som ringe i vandet og gå ud over lignende selskaber eller dem, der leverer deres komponenter, forklarer Jacob Pedersen.

Nogle vil mærke det mere end andre

Selv hvis man kun handler danske aktier, er der lige nu god grund til at rykke længere ud på stolekanten.

Gennem de kommende uger kommer nogle af landets største selskaber nemlig også med deres første regnskaber, siden krigen brød ud i Ukraine. Og blandt andre Jacob Pedersen forudser flere nedjusteringer, end vi har været vant til længe.

- Vi ser stort set overalt i verden, at der bliver suget købekraft ud af de almindelige forbrugere. Og det er der nogle selskaber, der kommer til at mærke mere end andre, siger han.

Særligt de selskaber, der sælger varer til almindelige forbrugere presses lige nu af den stigende inflation.

Og i den danske industri kæmper selskaber som Vestas blandt andet lige nu med høje råvarepriser og forstoppelse i forsyningskæderne.

Alligevel er det danske aktiemarked ifølge Jacob Pedersen relativt godt rustet. Danmark har nemlig mange medicinalvirksomheder, som normalt klarer sig godt gennem kriser og usikre tider.

- Syge mennesker skal have deres medicin, uanset om priserne på alle andre varer stiger. Så det danske indeks er ganske godt skærmet i den her situation, siger aktieanalysechefen.

Statsminister Mette Frederiksen (S) spiller nu ud med regeringens forslag til, hvordan nogle danskere kan få hjælp til at betale de stigende priser, som krigen i Ukraine og inflation i kølvandet på coronakrisen fører med sig.

290.000 ældre, som får en ældrecheck i dag, skal have 5000 kroner ekstra i år, og så skal værdien af befordringsfradraget sættes op.

Inflationen rammer nogle hårdere

Sådan lyder regeringens udspil til en krisepakke, som skal gøre det nemmere for udvalgte danskere at klare sig gennem de konsekvenser, som inflation og krigen i Ukraine har fået på eksempelvis fødevarer og benzin. Det skriver Avisen Danmark.

- Vi står nu igen i en ekstraordinær situation. Inflationen er på grund af krigen i Ukraine tilbage i vores samfund, og det er altid sådan med inflationen, at den rammer nogle hårdere end andre. Vi har fra starten sagt, at vi kommer ikke på noget tidspunkt til at kunne aflaste en-til-en den belastning, som inflationen og de stigende priser giver.

- Men vi føler os meget forpligtede til at få vores samfund og vores økonomi igennem så godt som muligt. Derfor vil vi lave målrettet hjælp til dem, der har størst behov, siger Mette Frederiksen i et interview med Avisen Danmark.

Den større ældrecheck i 2022 vil koste statskassen 1,1 milliarder kroner i år.

Forhandlinger i Folketinget

Hvor meget et større befordringsfradrag skal koste, ønsker Mette Frederiksen ikke at svare på endnu, da det skal forhandles med de øvrige partier. Mette Frederiksen vurderer, at en samlet pakke på omkring tre milliarder kroner "lyder fornuftigt".

Allerede i løbet af de næste dage vil regeringen invitere Folketingets partier til forhandlinger, som statsministeren håber munder ud i en hurtig og bred aftale, og "partierne må bringe forslagene ind, og så må vi se, om vi kan lave en aftale. Det gælder også på skatte- og afgiftsområdet", siger Mette Frederiksen til Avisen Danmark.

- Jeg vil kraftigt appellere til, at vi gør det balanceret. Der er en smertegrænse for, hvad der er fornuftigt at gøre i dansk økonomi, selv om den er så stærk, som den er. Jeg har lyttet til meldingerne. Hvis vi skal gøre dette på en præmis om økonomisk ansvarlighed, vil jeg klart anbefale en midlertidig håndsrækning eller en målrettet hjælp frem for noget generelt, for det er ikke, hvad økonomien har behov for, siger Mette Frederiksen til Avisen Danmark.

Verdens ældste person, japaneren Kane Tanaka, er død i en alder af 119 år. Det oplyser lokale myndigheder i Japan mandag. Hun døde tirsdag i sidste uge.

Kane Tanaka blev født 2. januar 1903 i den sydvestlige region Fukuoka i Japan.

Det var samme år, som Wright-brødrene for første gang fløj. Det var også i 1903, at Marie Curie blev den første kvinde til at modtage en nobelpris for sin stråleforskning.

Tanaka var ved relativt godt helbred til det sidste. Hun boede på et plejehjem, hvor hun spillede brætspil, løste matematikproblemer, drak sodavand og spiste chokolade.

Gift for 100 år siden

I sine yngre år drev hun forskellige forretninger, heriblandt en nudelbutik og en riskagebutik. Hun blev gift med Hideo Tanaka for 100 år siden i 1922, som hun fik fire børn sammen med. De adopterede også et barn.

Hun skulle egentlig have haft en rolle ved De Olympiske Lege i Tokyo i 2021. Med sin rullestol skulle hun have båret den olympiske flamme, men pandemien forhindrede hende i det.

I 2019 anerkendte Guinness' rekordbog hende som verdens ældste person. Dengang spurgte de hende også, hvad det lykkeligste øjeblik havde været i hendes lange liv. Hertil svarede hun:

- Nu.

Verdens ældste befolkning

I bogen blev hendes daglige rutine også beskrevet. Hun vågnede op hver dag klokken 06.00, og om eftermiddagen hyggede hun sig med matematik og kalligrafi, som er skønskrift.

Den lokale guvernør, Seitaro Hattori, hylder Tanakas liv i en erklæring.

- Jeg så frem til at se Kane-san på dette års respekt for de ældre-dag (en national helligdag i september, red.) og fejre den med hendes yndlingssodavand og chokolade. Jeg er ekstremt ked af nyheden, siger han.

Japan har verdens ældste befolkning ifølge data fra Verdensbanken. Omkring 28 procent af befolkningen er 65 år eller ældre.

Den ældste person nogensinde, som har været i 'Guinness rekordbog', var franske Jeanne Louise Calment. Hun døde i en alder af 122 år og 164 dage i 1997.

I årevis har streamingtjenester som Netflix kun bevæget sig én vej, og det er opad.

Men nu tyder noget på, at danskerne er begyndt at rydde ud i deres abonnementer.

Sidste år havde en gennemsnitlig dansk husstand nemlig abonnement på 3,5 streamingtjenester inklusive DR, der betales over licens. Men i år er det tal faldet til 3,3. Det viser nye tal fra analysefirmaet Wilke.

Spørger man Ida Marie Moesby, der er forbrugerøkonom hos Nordea, skyldes det blandt andet, at danskernes penge ikke længere rækker lige så langt.

- Fra et forbrugersynspunkt er det fornuftigt. For det er rigtig mange penge, man betaler hver måned, og det er svært at få brugt dem alle sammen nok til, at det kan betale sig, siger hun til TV 2.

Modsat sætter det streaminggiganterne i en "farlig" situation, og derfor er flere af dem på vej med nye tiltag for at holde på kunderne.

For første gang går Netflix tilbage

Selvom danskerne abonnerer på færre forskellige streamingtjenester, stiger andelen af husstande, der betaler for mindst én af tjenesterne stadig.

Men det er ikke kun i Danmark, at forbrugerne er begyndt at rydde ud i deres abonnementer.

For eksempel opsagde briterne fra januar til marts også 1,5 millioner streamingabonnementer på tjenester som Disney+, Apple TV+ og Discovery+. Det viser tal fra analysefirmaet Kantar ifølge BBC.

Så sent som tirsdag aften dansk tid overraskede streaminggiganten Netflix ved at offentliggøre et fald i antallet af brugere på omkring 200.000 globalt.

Nu forventer Netflix, at årets andet kvartal vil byde på et fald i antallet af betalende kunder på 2 millioner.

Der er mange penge at spare

Normalt er danskerne ikke særligt gode til at rydde ud i deres streamingtjenester, fortæller Ida Marie Moesby.

Når man tegner et abonnement, skal kreditkortet nemlig kun op af pungen én gang. Så selvom der trækkes penge hver eneste måned, glemmer man derfor tit, hvor meget det koster.

- Som forbrugere mærker vi kun rigtig de betalinger, hvor vi skal have penge op af lommen. Ofte lader vi abonnementerne løbe, selvom vi ikke bruger det, siger forbrugerøkonomen.

Samtidig har streamingtjenesterne haft kronede dage under coronakrisen.

For mens danskerne ikke kunne bruge penge på oplevelser som ferierejser, restaurantbesøg eller ture i biografen, brugte mange den ekstra tid og de overskydende penge på at streame film og serier.

Men nu er verden stort set helt åben igen. Og samtidig har blandt andet krigen i Ukraine fået priserne på alt lige fra energi til fødevarer til at skyde i vejret.

- Det får mange til at tænke på at skrue ned for forbruget for at spare nogle penge. Der er abonnementer oplagte, for kan man undvære nogle stykker, sparer man penge hver måned, siger Ida Marie Moesby.

- Det ser farligt ud for streamingmarkedet

Selvom streamingmarkedet i årevis har haft vind i sejlene, går selskaberne bag nu hårdere tider i møde, vurderer Claus Bülow Christensen, der er selvstændig medierådgiver- og analytiker.

Mens tjenester som Netflix, HBO Max og Disney+ stadig ligger i benhård konkurrence, kommer der nemlig også gratis tjenester på markedet, som ifølge medieanalytikeren kan blive ”rigtig populære”.

- Samtidig ser det rigtig farligt ud for streamingmarkedet, at folk begynder at kigge på pengepungen, hvor de tidligere har haft en tendens til at være mere ukritiske, siger han til TV 2.

Alligevel forventer Claus Bülow Christensen, at det er noget, som streamingtjenesterne kan komme i forkøbet.

For eksempel blev HBO Max i efteråret lanceret til halv pris ”resten af livet”. Den slags tilbud forventer analytikeren, at flere tjenester vil ty til for at holde på abonnenterne.

Derudover peger han på, at blandt andre Netflix og Disney arbejder på billigere versioner af deres tjenester, som til gengæld også viser reklamer.

- Synes man, det bliver for dyrt, kan man måske droslen ned ved at acceptere, at der kommer nogle reklamer. Så der er faktisk et ret stort potentiale, vurderer Claus Bülow Christensen.

Vil slå ned på delte profiler

Samtidig forventer Claus Bülow Christensen, at streamingtjenesterne vil begynde at slå ned på de brugere, som deler et abonnement på tværs af husstande.

Det koster dem nemlig dyrt, at millioner af brugere ser med uden at betale en krone.

- Teknisk kan de sagtens løse det. Hvis de kan få konverteret nogle af de ”snyltere” til betalende kunder, kan de få et beløb på flere milliarder i kassen.

Alt i alt vurderer Claus Bülow Christensen, at fremtiden ser lys ud for streaming.

Selvom markedet er gået ind i en tid med opbrud og transformationer, skal man nemlig ikke forvente at få mindre indhold at vælge imellem. Til gengæld kan prisen blive lettere at justere.

- Det vil formentlig blive ved med at koste nogenlunde det samme som i dag, men de vil nok alle sammen have en billigere reklamebaseret model, slutter Claus Bülow Christensen.

Humøret var højt, da Madeleine McCanns forældre tog et billede af deres treårige datter på en tennisbane i Praia da Luz i det sydlige Portugal 3. maj 2007.

Få timer senere forsvandt hun under mystiske omstændigheder, og mens billedet af den smilende pige er blevet ikonisk, har efterforskningen af sagen været præget af et kaotisk forløb og massive fejl.

3. maj er det 15 år siden, at 'Maddie' forsvandt, og i et sidste kapløb med tiden har de portugisiske myndigheder erklæret Christian Brueckner, en dømt voldtægtsforbryder fra Tyskland, for arguido.

Det kan oversættes til en "navngivet mistænkt" eller en "formelt mistænkt". Selvom den nærmeste oversættelse af arguido til danske forhold betyder, at den mistænkte er sigtet, er han ikke tiltalt, ligesom han ikke er krævet varetægtsfængslet i den konkrete sag.

Forældelse truer efterforskere

Den nye udvikling hænger efter alt at dømme sammen med et væsentligt tidsaspekt i sagen, for ifølge portugisisk lov forældes sager, hvor straframmen ligger over 10 år, når der er gået 15 år siden forbrydelsen.

Det betyder ikke, at der skal rejses tiltale eller fældes dom i sagen, men det betyder, at politiet ikke kan udpege en ny formelt mistænkt – eller arguido – hvis der er gået mere end 15 år siden gerningstidspunktet.

En frist, der altså ville være overskredet 3. maj 2022.

Advokat afviser alvor

Ifølge det tyske magasin Bild mener Christian Brueckners forsvarsadvokat, Friedrich Fuelscher, derfor, at sigtelsen skal tages i strakt arm.

- De portugisiske myndigheders beslutning skal ikke overvurderes. Uden at kende den portugisiske lovgivning i detaljer antager jeg, at der er tale om et processuelt skridt for at forhindre, at sagen forældes, har Friedrich Fuelscher sagt til Bild.

I en kortfattet pressemeddelelse fra anklagemyndigheden i den portugisiske by Faro oplyses det, at beslutningen om at erklære Christian Brueckner for arguido er sket på baggrund af et samarbejde mellem portugisisk, tysk og britisk politi.

Voldtægt af 72-årig

Christian Brueckner blev første gang dømt for voldtægt som teenager. Han sidder i øjeblikket fængslet i Tyskland, efter at han i 2019 blev idømt syv års fængsel for en voldtægt begået mod en 72-årig amerikansk kvinde i 2005 i samme område ved Portugals Algarve-kyst, hvor Madeleine McCann to år senere forsvandt.

Den nu 44-årige mand holdt til langs den portugisiske kyststrækning i årene fra 1995 til 2007, og ifølge Reuters beskriver retsdokumenter, hvordan han forbindes med en række indbrud i hoteller og ferielejligheder i området.

Madeleine McCann var få dage fra at fylde fire år, da hun i 2007 blev taget fra sine forældres ferielejlighed, mens hun var lagt i seng ved siden af sine 18 måneder gamle tvillingesøskende. Forældrene spiste aftensmad på en tapasrestaurant 50 meter væk, og da moren under middagen var inde for at se til børnene, var den ældste datter væk.

Forældre mistænkt

Efterforskningen af sagen var i de første måneder kaotisk, og efter en lokal britiskfødt ejendomsmægler først havde været i politiets søgelys, blev Madeleine McCanns forældre, Kate og Gerry McCann, selv mistænkt som arguido og afhørt med en sigtets rettigheder fire måneder efter Maddies forsvinden.

Den ledende efterforsker på sagen var overbevist om, at de selv havde slået deres datter ihjel, hvorefter de havde skilt sig af med liget.

Året efter i juli måned 2008 lagde portugisisk politi efterforskningen ned og droppede sigtelserne mod både forældrene og ejendomsmægleren, og den daværende efterforskningsleder blev fyret, da han nægtede at tro på, at forældrene var uskyldige.

Klæbende mistanke

Siden da har Kate og Gerry McCann vundet retssager og modtaget erstatning som følge af de uberettigede anklager, men det har alligevel været vanskeligt for dem helt at rense sig i offentlighedens øjne.

I 2011 begyndte Scotland Yard at evaluere den portugisiske efterforskning, og i 2012 overleverede de portugisiske myndigheder lister med hundredevis af navne på personer, der var til stede i Praia da Luz 3. maj 2007.

Oplysningerne og nye vidneafhøringer førte til, at Scotland Yard i 2013 formelt genåbnede sagen og dedikerede 37 efterforskere til opklaringen – men selvom flere nye beviser blev afdækket, og selvom navnet Christian Brueckner sammen med mindst to andre potentielt interessante navne stod på listerne, trak arbejdet ud.

Blandt andet på grund af samarbejdsvanskeligheder mellem landene lød det blandt andet i 2014, hvor britisk politi kæmpede for at overvære afhøringer af vidner i sagen.

Mistænkt for andre overgreb

De tyske og britiske efterforskere i sagen har brugt flere år på at afhøre vidner, som kender – eller kendte – den mistænkte. Blandt vidnerne er både indsatte, der kender Christian Brueckner fra fængslet og hans britiske ekskæreste, som ifølge britiske medier har forklaret, at han var voldelig og overfaldt hende, mens de var kærester.

I jagten på beviser har Scotland Yard desuden offentliggjort billeder af de biler, den 44-årige kørte i, da han i boede i Praia da Luz-området. Blandt andet denne VW- camper, der er sat i forbindelse med Madeleine McCann-sagen.

Desuden har politiet offentliggjort to mobilnumre, der blev brugt i Praia da Luz i timerne omkring den britiske piges forsvinden, hvor det ene nummer med sikkerhed kan forbindes til den mistænkte.

Under efterforskningen er det endvidere kommet frem, at Christian Brueckner allerede tre år inden Madeleine McCanns forsvinden blev efterforsket i en anden uopklaret voldtægtssag.

Voldtægten af en irsk kvinde fandt sted i 2004 i Praia da Luz – kun få kilometer fra det lejlighedskompleks, hvorfra Madeline McCann senere blev bortført.

Retssag er ikke sikker

Selvom Christian Brueckner nu formelt er sigtet i sagen, og efterforskningen mod ham derfor kan fortsætte efter forældelsesfristen, er det fortsat ikke givet, at der kan rejses tiltale i sagen.

Tidligere har tysk politi i et statement gjort det klart, at man betragtede Christian Brueckner som den skyldige – men at beviserne på det tidspunkt ikke ville række til en domfældelse,

Christian Brueckner nægter sig skyldig i Madeleine McCanns forsvinden.

På grund af pandemien har flere medier spekuleret i, at de portugisiske domstole kan have mulighed for at udskyde den almindelige 15-årsfrist for forældelse, således at der kan tilføjes nye mistænkte også efter 3. maj.