- Den er ikke specielt rar, den tanke. For hvor kunne jeg dog bruge et ben, bare ét.

Berit Olesen sidder i sin have. Under sig har hun den kørestol, hun har været afhængig af, siden hun i foråret 2021 mistede begge ben.

Ikke som følge af en ulykke, men fordi det på hospitalet blev vurderet, at de skulle amputeres.

Men nu har tvivlen for alvor meldt sig. For nylig meldte Region Midtjylland nemlig ud, at det ikke kan afvises, at nogle patienter kunne have undgået amputeringer.

Det vides ikke, om Berit Olesen er en af de patienter, men tanken rumsterer.

- Jeg bliver da noget chokeret og tænker, om jeg er en af dem, der er blevet fejlopereret. For jeg kunne faktisk godt bruge et ben eller to, siger Berit Olesen til TV2 ØSTJYLLAND.

Jeg var ved at blive vanvittig – og jeg mener vanvittig – af smerte

Berit Olesen, benamputeret

Ifølge Region Midtjylland består fejlen i, at behandlinger for at forebygge amputeringer er blevet udført sent for karkirurgiske patienter på Aarhus Universitetshospital, og at det har øget risikoen for amputeringer.

Regionen skrev i en pressemeddelelse, at hovedparten af de udførte amputeringer er sket med god grund, men at det ikke kan afvises, at nogle amputeringer kunne være undgået eller udsat, erkendte de.

Senest er det kommet frem, at fejlen tilmed kan have kostet menneskeliv.

Berit Olesens forløb begyndte i det tidlige forår 2021, efter hun på grund af smerter i benene i længere tid havde gået med stok.

En undersøgelse viste, at hun havde koldbrand, og hun fik sat et rør ind til at hjælpe med blodtilførslen. Det hjalp, men var ikke nok til at gøre det af med den åreforkalkning, hun gennem længere tid havde døjet med.

Det betød endnu et rør i den anden side, der dog ikke hjalp. Berit Olesens ene ben skiftede ifølge hende selv farve og blev "liggult og blegt".

Og så skete den første amputering.

Ikke længe efter tærede smerter i det resterende ben på Berit Olesen.

- Jeg var ved at blive vanvittig – og jeg mener vanvittig – af smerte, siger hun i dag om den hårde tid.

Det betød en akut indlæggelse på hospitalet, hvor hendes andet ben blev amputeret.

Hvordan ville det føles, hvis du er blevet fejlopereret?

- Jeg ved det ikke. Bitter måske. Ked af det. Ærgerlig. Sur. Gal, siger Berit Olesen.

Men selv om uvisheden og savnet af sine to ben nager, er Berit Olesen optaget af, at de nye oplysninger ikke skal bekymre hende yderligere.

- Nu er det, som det er. Jeg får ikke et nyt ben. Jeg håber bare, at jeg ikke er fejlopereret, slår hun fast.

Region Midtjylland anslår, at omkring 90 patienter årligt kan have fået ben amputeret uden grund. De amputerede, det er gået ud over, anbefales af regionen til at søge erstatning hos Patienterstatningen.

To nye undervarianter af Omikron står ifølge Verdenssundhedsorganisationen, WHO, bag en stigning i antallet af covid-19-tilfælde i Sydafrika.

Varianterne hedder BA.4 og BA.5, og ifølge Statens Serum Institut (SSI) er de nu også kommet til Danmark. Det skriver SSI torsdag i sin ugentlige opdatering.

Fra uge 14 til uge 17 er de to varianter tilsammen fundet hos 16 danske smittede.

- Der er dog tale om meget få undersøgte prøver, da færre bliver pcr-testet i Danmark, skriver SSI.

Herhjemme udgør varianten BA.2 næsten alle coronatilfælde. SSI vurderer ikke, at de nye undervarianter kan udkonkurrere BA.2.

For tidligt at vurdere, hvordan smitten udvikler sig

Omikron spredte sig i december til Europa og resten af verden fra det sydlige Afrika. Virussen er stærkt smitsom, men mindre farlig end tidligere varianter.

Ifølge den sydafrikanske sundhedsminister, Joe Phaahla, har der været en vedvarende stigning i antallet af smittede over de seneste to uger. Det kan være et tegn på, at Sydafrika bevæger sig ind i en femte bølge med smitte, siger han.

I USA er det undervarianten BA.2.12.1, som gennem de seneste uger har været i markant fremgang. Ifølge amerikanske Centers for Disease Control and Prevention står varianten nu for cirka 36 procent af alle nye smittetilfælde i USA.

Herhjemme er der fra uge 14 til uge 17 fundet 50 smittetilfælde med BA.2.12.1.

- SSI fortsætter med at monitorere de nye undervarianter tæt. Med det nuværende datagrundlag og sparsom viden om smitsomhed af de nye varianter er det dog for tidligt at vurdere, hvordan smitten kommer til at udvikle sig i Sydafrika og USA i den kommende tid, siger seniorforsker Morten Rasmussen fra SSI.

- Man skal ikke råbe ulven kommer

Ifølge Allan Randrup Thomsen, der er professor i virologi ved Københavns Universitet, skal man som udgangspunkt være forsigtig med at oversætte stigende smitte i Sydafrika til danske forhold.

- De har jo en helt anden befolkningssammensætning med nogle helt andre problemer. Der er for eksempel enormt meget HIV i Sydafrika, og det påvirker jo immunitetsforholdene ret meget, siger han til TV 2.

Ifølge virologen peger det første tidlige data på, at BA.4 og BA.5 kan være mere smitsom end BA.2. Men samtidig viser studier fra blandt andet Moderna, at vaccinerne giver en god beskyttelse på tværs af varianter.

En enkelt sydafrikansk undersøgelse får dog Allan Randrup Thomsen til at rynke brynene en anelse.

Et endnu ikke fagfællebedømt laboratoriestudie tyder nemlig på, at antistoffer fra smitte eller vaccination mod coronavirus er mindre effektive over for de to nye varianter.

Der er dog brug for langt mere data, før noget kan siges med sikkerhed. Og selvom man ikke må undervurdere risikoen for en ny, alvorlig variant, må man ifølge Allan Randrup Thomsen heller ikke overvurdere den.

- Den fornuftige holdning er, at vi skal være klar over, at der kommer nye varianter hen ad vejen, så man skal ikke råbe ulven kommer, hver gang der kommer noget nyt, siger han.

WHO: Vaccination beskytter fortsat mod alvorlig sygdom

Hos verdenssundhedsorganisationen, WHO, bekræfter man, at Sydafrika kan være på vej ind i en ny bølge.

I sin seneste ugentlige opdatering skriver WHO desuden, at de sydafrikanske varianter har "nogle få yderligere mutationer, som kan påvirke deres karakteristika".

Men ifølge WHO's generalsekretær, Tedros Adhanom Ghebreyesus, er det "for tidligt at sige, om de nye undervarianter kan forårsage mere alvorlig sygdom end andre undervarianter af Omikron".

- Men tidlige data antyder, at vaccination fortsat beskytter mod alvorlig sygdom og død, siger Ghebreyesus.

Når Barack Obama til sommer besøger Europa, er kursen sat mod to lande: Spanien og Danmark.

I Danmark vil den tidligere amerikanske præsident besøge Skive og København.

Første stop bliver København, hvor Obama deltager ved Copenhagen Democracy Summit 10. juni.

Det skriver tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussen, der står bag arrangementet, på Twitter.

I København skal Obama holde en tale og diskutere, hvordan man kan styrke demokratiet og løfte unge lederes rolle i demokratiet, siger Anders Fogh Rasmussen til Berlingske.

- Jeg tror på, at verdens demokratier behøver at komme tættere på hinanden og svare igen på den stigende autoritarisme. Putins barbariske invasion af Ukraine viser os, at det er mere presserende end nogensinde før, siger Anders Fogh Rasmussen.

Mange måneders hårdt arbejde i Skive

To dage efter besøget i København besøger den tidligere præsident KulturCenter Skive, hvor han skal deltage i en modereret samtale 12. juni.

Det oplyser kulturcenteret i en pressemeddelelse.

Bekræftelsen på arrangementet i Skive faldt endeligt på plads natten til torsdag, og forud ligger mange måneders hårdt arbejde. Det fortæller direktør for KulturCenter Skive Knud Bjerre til Ritzau.

- Der ligger et kæmpe arbejde i det. Vi har arbejdet på det i halvandet år, og det har selvfølgelig taget lidt ekstra tid på grund af corona.

- Det er det første besøg efter pandemien, hvor Barack Obama kommer til Europa for at holde tale. Så det er stort, og det er kun lykkedes på grund af gode kontakter og vedholdenhed, vedholdenhed, vedholdenhed, siger han.

Samtalen kommer til at handle om især iværksætteri, grøn omstilling og de klimamæssige udfordringer.

Ikke helt på plads

Knud Bjerre garanterer, at det bliver "en superspændende samtale med ham om aktuelle emner".

Den tidligere præsident bliver stillet 14-15 spørgsmål. Moderatoren er ikke offentliggjort, for godkendelsen er ikke på plads endnu.

The Obama Foundation skal sikkerheds- og baggrundstjekke personen, som ikke er journalist. Det er en fagperson, som passer perfekt til arrangementet, fortæller Knud Bjerre.

Snart skal børnene i de københavnske folkeskoler formentlig vinke farvel til de små firkantede mælkekartoner, der ellers har været en fast del af hverdagen de seneste 100 år.

På et møde onsdag aften besluttede børne- og ungeudvalget i Københavns Kommune, at skolemælken skal spares væk. Det oplyser Emil Sloth Andersen, der er børne- og ungdomsordfører for Radikale Venstre, til TV 2 Lorry.

Beslutningen er taget i forbindelse med en række spare-tiltag, som udvalget drøftede onsdag aften.

- Forvaltningen har præsenteret en række muligheder, og skolemælken har der ikke været så stor entusiasme omkring, fordi det ikke er anbefalet af Sundhedsstyrelsen, og fordi der er en klimaudledning i forbindelse med skolemælken, siger Emil Sloth Andersen til TV 2 Lorry og fortsætter:

- Vi skulle jo finde et sted at spare, og når det går ud over klimaet, og børn bliver anbefalet et glas vand i stedet for mælk, så tænkte vi, at vi godt kan fjerne den med god samvittighed.

Af budgetforslaget fremgår det, at Københavns Kommune fra 2023 vil kunne spare 1,5 millioner kroner om året, selvom mælken er betalt af forældrene.

Når det går ud over klimaet, og børn bliver anbefalet et glas vand i stedet for mælk, så tænkte vi, at vi godt kan fjerne den med god samvittighed.

Emil Sloth Andersen

Besparelsen kan nemlig hentes ved at reducere alle skolers budget til det tekniske personale. Det er nemlig dem, der bruger tid på at modtage, sortere, uddele og rydde op efter mælken.

Det fremgår desuden, at forslaget om at afskaffe skolemælken opstår ud fra et generelt ønske om at gøre skolernes aktiviteter mere klimavenlige i kraft af færre tunge køretøjer gennem byen og mindre affald.

Skolemælk-uddelingen har tidligere været kritiseret for netop at være en decideret klimasynder.

Derfor glæder det Kristine Clement, der er kampagneleder for landbrug og skov i Greenpeace, at skolemælken med stor sandsynlighed bliver offer for Københavns Kommunes sparekniv.

- Jeg synes bare, at det er fantastisk nyt, at der er en kommune, der går ud og handler på det her, for det er jo bare skørt, at man bliver ved at have skolemælk i skolerne, når vi har kostråd, der siger, vi skal drikke mindre mælk, siger hun til TV 2 Lorry.

- Det er en god beslutning for klimaet, fordi vi alle sammen skal forbruge færre animalske produkter, blandt andet mælk, så det er win for klimaet, og det skader ikke vores børn. Skolemælken er jo en måde at opbygge et forbrug af mælk hos børn fra de er helt små. Hvis vores børn drikker vand, er klimaudledningen lig nul.

Det er ikke endeligt besluttet, om forslaget bliver en realitet. Først skal det tages op på et møde i økonomiudvalget, som endelig skal godkende beslutningen. Det sker på et møde den 14. juni. Det forventes dog at blive godkendt.

Flere skove bugner i øjeblikket af de grønne ramsløgsblade, som frit kan plukkes og bruges i køkkenet.

Man skal dog være opmærksom på ikke at forveksle dem med de giftige planter liljekonval, hvid foldblad og høsttidløs, advarer Fødevarestyrelsen.

- Forvekslinger med disse planter har ført til alvorlige forgiftninger og i nogle tilfælde dødsfald hos mennesker, står der på styrelsens hjemmeside.

Ifølge chefkonsulent i styrelsen Hanne Boskov er det særligt bladene, der kan være svære at kende forskel på.

- Så man skal være ekstra opmærksom, hvis man tager ud for at plukke. Folk bruger dem nogle gange i store mængder, så hvis det er liljekonval, de kommer hjem med, så er det ikke så godt. Der har også været nogle forgiftningstilfælde i udlandet, så vi ville gerne nævne det, siger hun.

Hanne Boskov Hansen mener dog ikke, at det skal holde folk helt fra de grønne blade, som mange blandt andet bruger til pesto.

Lugt afslører planten

Ramsløg titter allerede frem i februar og blomstrer omkring maj. Og så kan den kendes på sin stærke, hvidløgsagtige lugt.

Og netop den lugt er da også med til at afsløre, om det nu også er en ramsløgsplante, man har fat i, fortæller Hanne Boskov Hansen.

- Man kan prøve at dufte til dem, for de andre planter dufter ikke af hvidløg, siger chefkonsulenten.

Hun foreslår, at man knækker et blad over eller gnider på det.

Kontakt Giftlinjen

Hvid foldblad og høsttidløs er haveplanter og findes primært steder, hvor der gror dyrkede planter. Det gælder for eksempel også kirkegårde, men de kan have spredt sig.

Hvis man spiser nogle af de giftige planter, kan man opleve symptomer som opkastning, diarré og hjerterytmepåvirkning.

Det anbefales, at man hurtigst muligt kontakter Giftlinjen på 82121212.

To nye undervarianter af omikron står bag en stigning i antallet af covid-19-tilfælde i Sydafrika.

Det udtaler Verdenssundhedsorganisation, WHO, onsdag.

Omikronvarianten er meget smitsom. Den blev først opdaget i november og er nu klart den dominerende variant.

Men trods smitsomheden var den - i sammenhæng med vaccinetilslutningen - en del af begrundelsen for den danske genåbning denne vinter. Den giver nemlig typisk et mildere sygdomsforløb.

Det har længe været kendt, at omikron har flere undervarianter. Den mest dominerende er BA.2.

Få yderligere mutationer

Men nu peger sydafrikanske forskere, som også var de første til at berette om omikronvarianten, på to nye undervarianter som "årsagen til en stigning i smittetilfælde".

Det siger WHO's generalsekretær, Tedros Adhanom Ghebreyesus, ved et pressemøde.

Varianterne hedder BA.4 and BA.5.

I WHO's seneste ugentlige opdatering står der, at varianterne har "nogle få yderligere mutationer, som kan påvirke deres karakteristika".

Generalsekretæren siger, at det "er for tidligt at sige, om de nye undervarianter kan forårsage mere alvorlig sygdom end andre undervarianter af omikron".

- Men tidlige data antyder, at vaccination fortsat beskytter mod alvorlig sygdom og død, siger Ghebreyesus.

Rapsmarkerne blomstrer for for tiden og gør med sin stærke gule farve folk glade. Især landmændene, der ejer rapsmarkerne. For prisen er gået voldsomt op.

- Jeg har aldrig oplevet så god en pris, siger landmand Henning Christensen, Forumland, ved Esbjerg.

Finn Poulsen, der er planteavlskonsulent ved rådgivningsvirksomheden Sagro, møder mange rapsdyrkere. Det er gode tider.

- I almindelige, fornuftige tider har vi arbejdet med en pris på 2,70. Nu er vi oppe på 6,00 kroner. Det er altså en fordobling af "lønnen", siger han.

Der er flere grunde til denne voldsomme prisstigning. Grunde, der fordeler sig over flere kontinenter.

Tørke

I Canada har der været usædvanligt varmt de seneste to år. Landet har været ramt af tørke. Sådan noget går ud over udbyttet på markerne, og da Canada er en af de helt store producenter af raps, betyder det, at udbuddet er blevet noget mindre.

Til gengæld er efterspørgslen stor i Tyskland og Frankrig, EU's to største befolkninger. De har brug for masser af rapsolie som brændstof til deres biler.

Udover det bliver der generelt i landbruget brugt raps som dyrefoder.

Og oven i alt det er der krig i Ukraine.

Krig betyder rationering

Ukraine og Rusland står til sammen for 75 procent af verdens eksport af solsikkeolie. Når man ikke kan få solsikkeolie, må man bruge noget andet. For eksempel rapsolie. Og så får efterspørgslen og prisen endnu et voldsomt nøk opad.

Finn Poulsen mistænker særlige "investorer" for at opkøbe store partier raps- og solsikkeolie for på den måde at presse efterspørgslen – og dermed prisen – op.

Noget, der kan opleves i supermarkeder, som har indført rationering på de to varer.

Så på en forfærdelig baggrund er rapsen lige nu ikke kun gul. Den er guld.

- Det er utroligt svært for en landmand som mig med gummistøvler på fødderne ude i marken at tage stilling til det her. Jeg tænker, at vi må koncentrere os om at dyrke landbrug og producere fødevarer, siger Henning Christensen.

Men de gyldne rapstider kan blive til knap så gyldne tider.

Lige nu er tørkeindekset enormt højt i Danmark, og rapsen skal bruge regn. Meget snart. For ellers kan den ikke producere så meget saft og kraft, og prisen vil falde hurtigt.

- Allerede nu kan vi se, at raps på sandede jorde har drastisk brug for vand, siger Finn Poulsen.

Byrådet i Barcelona har vedtaget et forbud mod at ryge på den fem kilometer lange strandstrækning, der omgiver storbyen ved Middelhavet.

– Det er en generel foranstaltning, der har til formål at forbedre borgernes sundhed og miljøet, lyder det fra den ansvarlige rådmand for Barcelonas strande, Eloi Bandia, ifølge dagbladet La Guardian.

Under overskriften "Strande uden røg" har byrådet besluttet, at det fra 1. juli er totalt forbudt at ryge på strandene.

Allerede her i maj er man begyndt en kampagne, der skal lære strandgæsterne ikke at ryge, men fra juli falder hammeren. Fortsætter man med at ryge efter en henstilling, gives der en bøde på, hvad der svarer til 220 kroner.

Allerede sidste år gennemførte bystyret et pilotprojekt, hvor fire af byens ti strande var røgfri. Her uddelte man dog ingen bøder.

– Sidste år blev ingen straffet. Alle forstod det perfekt, og det var kun nødvendigt at oplyse det til folk, der ikke var klar over reglen, at de skulle flytte sig til promenaden for at ryge, forklarer Eloi Bandia til El Pais.

Rygeforbud mange steder

Under coronapandemien strammede de spanske myndigheder gevaldigt op over for rygerne. Ikke engang på fortovscafeerne var det tilladt at ryge, fordi myndighederne mente, der var en øget smitterisiko gennem røg. Derfor måtte rygerne pænt rejse sig op og gå to meter væk, hvis trangen til en cigaret var presserende.

I det hele taget har de spanske myndigheder længe været langt mere restriktive end eksempelvis Danmark.

Hvor danskerne nemt finder et værtshus, hvor der må ryges indendørs, er det strengt forbudt at ryge indenfor på barer, restauranter og diskoteker i Spanien.

Også på legepladser og parker har spanierne droppet røgen. Og rundt langs den spanske kyststrækning er der mange lokale myndigheder, der har forbudt rygning på stranden. Du kan se en oversigt her.

Men de spanske sundhedsmyndigheder har flere forbud på vej. Lige nu arbejder det spanske sundhedsministerium på at udvide reglerne, blandt andet med et forbud mod at ryge i egen bil.

Forbud modtages godt

Den spanske avis El Pais har talt med strandgæster, der synes godt om forbuddet . En af dem er pensionisten Loles, der hver weekend går langs stranden ved Barcelona. Hun er selv eksryger og begejstret over forbuddet:

- Det er perfekt. Jeg kan ikke holde ud at se cigaretskodder ligge og flyde, lyder det fra den tidligere ryger.

Og hun er helt på linje med en undersøgelse, som byrådet i Barcelona har lavet. Den viser, at 8 ud af 10 er tilfredse med røgfri strande, forklarer rådmanden for sundhed til det store spanske dagblad El Mundo. Hun tilføjer, at hun tror reglerne i Barcelona snart bliver virkelighed i hele Spanien:

- I Spanien arbejdes der på at godkende regler, som vil være færdige i midten af 2023, som vil forbyde rygning på mange offentlige områder. Herunder strande, fortæller Gemma Tarafa til El Mundo.

Jodtabletter kan være med til at give en beskyttelse, hvis man bliver udsat for radioaktiv stråling, og sådanne tabletter arbejder Danmark i øjeblikket på at sikre sig mange flere af. To millioner tabletter har regeringen besluttet, at Danmark skal have på hånden.

Det sker på et tidspunkt, hvor Rusland gentagne gange har hentydet til, at krigen i Ukraine kunne udvikle sig til en atomkrig.

Men de to ting er ikke andet end et “trist sammenfald af omstændigheder”, sagde Kresten Breddam, sektionsleder ved Sundhedsstyrelsen (SST) 11. april til TV 2.

En mail, som Sundhedsstyrelsen modtog fra Sundhedsministeriet knap en måned forinden, modsiger imidlertid den forklaring. Det fremgår af korrespondancer mellem Sundhedsstyrelsen og parter i produktionen af jodtabletter, som TV 2 har fået aktindsigt i.

"Der er behov for opjusteringer"

16. marts skriver en leder ved Center for Lægemidler og Internationale forhold i Sundhedsministeriet, at det er ministeriets vurdering, at netop krigen i Ukraine hænger sammen med oprustningen af beholdningen af disse tabletter.

- Sundhedsministeriet har i den sammenhæng lagt vægt på, står der i mailen:

- At det ud fra forsigtighedsprincippet i den aktuelle sikkerhedspolitiske situation i Ukraine vurderes, at der er behov for opjustering af den danske beholdning af jodtabletter.

Det lyder som om, at det ikke er den samme version. Det er svært at tyde anderledes

Sten Bønsing, professor i forvaltningsret ved Aalborg Universitet Lyder ikke som samme version

Da TV 2 interviewede Sundhedsstyrelsens sektionsleder, havde styrelsen altså i 26 dage været i besiddelse af ministeriets vurdering.

Indkøbet, sagde sektionslederen, blev gjort, for at være på den sikre side, hvis der skulle være en “lillebitte mikroskopisk sandsynlighed for, at der kunne ske noget på et atomkraftværk tæt på”.

Sten Bønsing, der er professor i forvaltningsret ved Aalborg Universitet, undrer sig over de modstridende forklaringer:

- Det lyder som om, at det ikke er den samme version. Det er svært at tyde anderledes. Når det er en korrespondance mellem styrelsen og departementet, er det svært at forestille sig, hvordan de kan have en så forskellig opfattelse, siger han.

Sundhedsstyrelsen erkender: Krigen er en anledning

I et interview i Berlingske 12. april understregede Sundhedsstyrelsen i et mailsvar endnu en gang, at sammenhængen med krigen ikke fandtes.

- Anbefalingen har intet med situationen i Ukraine at gøre, skrev den.

Jeg ville ønske, at jeg var blevet spurgt mere præcist

Kresten Breddam, sektionsleder i Sundhedsstyrelsen

B.T. bragte mandag aften en artikel, hvor et lignende svar fra Sundhedsstyrelsen optrådte:

- Anbefalingen har været under udarbejdelse gennem længere tid, længe før der opstod konflikt i Ukraine, skrev styrelsen til B.T.

Tirsdag lyder forklaringen imidlertid anderledes fra Kresten Breddam:

- Når jeg sagde, at det ikke har noget med situationen i Ukraine at gøre, drejer det sig om, at de skal bruges i Danmarks nærområde. Når det så er sagt, må vi nok sige, at Ukraine er anledning til at tage lageret af jodtabletter op til overvejelse, siger han til TV 2.

"Kommunikationen kunne måske have været lidt tydeligere"

I forbindelse med Ruslands invasion af Ukraine var der internationalt tale om, hvorvidt der ville opstå et behov for at forsyne Ukraine med jodtabletter, fortæller Kresten Breddam. Samtidig var der snak om, hvorvidt den sikkerhedspolitiske situation i Europa burde sætte lageret af jodtabletter på agendaen - igen.

Jeg vil gerne medgive, at Ukraine er en del af anledningen til, at vi kigger på lageret igen

Kresten Breddam, sektionsleder i Sundhedsstyrelsen

For det havde allerede været på agendaen i 2019, da Sundhedsstyrelsen igangsatte arbejdet med at øge de danske forsyninger af jodtabletter. Men den nye sikkerhedspolitisk situation viste, "at tingene måske ikke er så sikre, som vi går og tror", lyder det fra Kresten Breddam.

- På den måde kan man godt indirekte sige, at den sikkerhedspolitiske situation i Ukraine giver anledning til at kigge på det igen. Kommunikationen kunne måske have været lidt tydeligere, det vil jeg gerne medgive, siger han.

Når vi interviewer dig 11. april, spørger vi dig ret direkte, om krigen i Ukraine har noget med det at gøre, men du siger, at "det er et trist sammenfald af omstændigheder". Hvorfor ikke bare sige, at situationen i Ukraine har ændret sig?

- Det, jeg prøver at svare på, er, om vi har brug for jodtabletter som følge af situationen i Ukraine, og om der er større sandsynlighed for, at der går hul på et atomkraftværk i Ukraine. Derfor svarede jeg, som jeg gjorde. Det hænger ikke sammen med Ukraine, det handler om Danmarks nærområde, siger han.

I en pressemeddelelse 11. april skrev Sundhedsstyrelsen, at det danske jodberedskab vil kunne bruges, hvis et “væsentligt radioaktivt udslip rammer Danmark fra et uheld på et kernekraftværk i Danmarks nærområde eller fra en ulykke med et nukleart drevet fartøj i dansk farvand”.

- Men jeg vil gerne medgive, at Ukraine er en del af anledningen til, at vi kigger på lageret igen, siger sektionslederen tirsdag.

Men hvad er så årsagen mere konkret?

- Det er nok sådan en mere generel fornemmelse af, at sikkerhedspolitisk uro også kunne komme nærmere Danmark. Hvem ved, hvad der kunne ske tættere på. Men det er ikke mit gebet at spekulere i, hvilke lande der ellers kunne tænkes at komme i en sådan situation, siger Kresten Breddam.

Sagen "haster"

I en korrespondance 22. marts mellem SST og en mulig producent af jodtabletter bad en konsulent i Sundhedsstyrelsen om en hurtig tilbagemelding, da sagen er "af høj politisk interesse". Flere steder skriver SST, at sagen "haster".

- Grunden til, at det kommer til at haste, er, at der pludselig opstår en stor efterspørgsel på jod i det meste af Europa, fordi flere - herunder Ukraine - gerne vil have jodtabletter, så der bliver en knaphed på jod. Derfor bliver det anset som en hastesag, siger Kresten Breddam tirsdag.

Er det rimeligt i så fald, at Danmark begynder at hastearbejde for at sikre sig flere jodtabletter, når du siger til os 11. april, at sandsynligheden, for at vi skulle få brug for dem, er "lillebitte" og "mikroskopisk"?

- Jamen det har du ret i, og det var også en del af overvejelsen bag, at Sundhedsstyrelsen ikke gik ud og sagde, at vi køber nogle tabletter i Europa. Tanken var, at finde ud af, hvor meget danske producenter kan producere, siger han.

Sundhedsstyrelsen ville ikke være med til at "støvsuge markedet", da det ville være udtryk for dårlig etik, hvis andre lande havde større brug for dem, fortæller Breddam. Samtidig er styrelsen underlagt en beredskabsforpligtelse, og derfor blev arbejdet sat i gang.

Det handler om tryghed

Er risikoen for, at vi kunne få brug for jodtabletter, større end den var, inden man gik i gang med at anskaffe sig flere jodtabletter?

- Hvis man kigger på de konkrete atomkraftværker, må man sige, at risikoen faktisk er lidt lavere, nu hvor flere atomkraftværker er lukket i Tyskland. Men når sikkerhedssituationen i Europa er mere usikker, er det måske ikke så unaturligt at se på, om der er noget, vi skal gøre færdigt. Det er sket i denne situation, siger Kresten Breddam.

Er det ikke det samme, som at risikoen er højere rent sikkerhedspolitisk, som Sundhedsministeriet hentyder til?

- Jeg synes, det er en svær størrelse. Er sandsynligheden for, at der går hul på et atomkraftværk større? Er konsekvenserne større? Det ligger en lille smule uden for mit fagområde at svare på, men der er nok ingen, der føler sig tryggere i løbet af de sidste par måneder.

Så det handler om tryghed?

- Det gør det jo. Beredskab handler altid om tryghed. Der findes ikke en magisk formel, der siger, hvornår vi har nok beredskab, nok lastbiler eller nok tabletter.

"Man har pligt som myndighed til at tale sandt"

Ifølge Sten Bønsing fra Aalborg Universitet tyder korrespondancen mellem Sundhedsstyrelsen og Sundhedsministeriet på, at Sundhedsstyrelsen efterfølgende "har svaret forkert", da de blev interviewet tilbage i april i forbindelse med udmeldingen om jobtabletterne.

- Man har pligt som myndighed til at tale sandt, og hvis man ikke synes, at man har lyst til at gøre det, må man lade være med at udtale sig, siger han.

Kresten Breddam, er det så ikke forkert, da du sagde, at det er "et trist sammenfald" og intet har at gøre med konflikten i Ukraine?

- Jeg ville ønske, at jeg var blevet spurgt mere præcist, om begivenhederne i Ukraine var årsagen til, at vi køber jodtabletter. Det er de ikke. Jeg skulle nok have sagt, at Ukraine er en del af anledningen til, at vi kigger i planerne igen. Jeg kunne godt have været tydeligere i min kommunikation, det vil jeg gerne medgive, siger Kresten Breddam.

TV 2 har forsøgt at få et interview fra sundhedsminister Magnus Heunicke (S). Ministeriet er ved publiceringen af denne artikel ikke vendt tilbage.