Rapporten fra Statens Serum Institut (SSI), der skulle komme med sin vurdering af smitterisikoen forbundet med at drive minkerhvervet videre i Danmark, er landet tirsdag eftermiddag.

Og hos foreningen Danske Minkavlere er den umiddelbare reaktion, at det er ”fint”.

- Jeg tror ikke på et rigtigt minkerhverv igen, men de, der vil, skal gøre det. Det forhindrer denne rapport ikke, siger Tage Pedersen, der er formand for foreningen.

Hos Danske Mink, der er en organisation, der har haft som målsætning at få hvervet til at overleve, er man glad for rapporten.

- Jeg synes, at det ser rigtigt godt ud, og jeg er glad for, at der blandt andet har været dyrlæger inde over rapporten, siger formand for Danske Mink Louise Simonsen.

1 procent vil fortsætte

SSI skriver, at der er risiko for yderligere smitte, hvis minkavl genoptages i Danmark. Men i praksis vil konsekvenserne for folkesundheden være begrænsede, lyder det.

Det skyldes, at der forventes en høj beskyttelse mod alvorlig sygdom opnået ved både vaccination og infektion.

Samtidig er forventningen, at langt færre vil drive minkavl, og det reducerer også risikoen for smitte, vurderer instituttet.

I forbindelse med coronavirus blev danske minkavlere pålagt at aflive deres mink. 99 procent af de i alt 1246 minkavlere, der var før, har valgt at forlade faget. 1 procent vil fortsætte.

Med aflivningen røg også avlsdyrene, som var noget af det, der gjorde dansk minkavl specielt. Og uden bliver erhvervet simpelthen ikke det samme, mener Tage Pedersen.

- Nu skal man ud og købe avlsdyr fra konkurrenterne, og så får man jo den samme pris for sine skind. Før lå vi på 30 procent over prisen i udlandet, siger han.

Hvilke brikker mangler, for at branchen kan komme op at køre igen?

- Brikkerne var avlsdyrbestanden, der var helt unik, og de blev aflivet i 2020. De mangler, og så mangler følgeindustrien. Pelserierne er væk, rådgivningsorganerne er væk, Kopenhagen Fur er væk. Man står helt alene, hvis man beslutter at starte op igen.

K: Ophæv hurtigst muligt

Onsdag mødes Folketingets fødevareordførere med fødevareminister Rasmus Prehn (S) klokken 8.45 til en diskussion om rapporten.

En af dem, nemlig Per Larsen (K), mener, at SSI's rapport giver grønt lys. Og han vil forlange, at forbuddet om minkavl ophæves hurtigst muligt.

- Jeg forventer, at ministeren ophæver det forbud, ellers er det direkte at lave en hindring for minkavlerne, lyder det fra Per Larsen, der tilføjer:

- Det er en politisk beslutning at lukke erhvervet. Nu er det også en politisk beslutning at genåbne det.

Minkavlerne må vente lidt endnu på svar om erhvervets fremtid i Danmark.

Minister for fødevarer, landbrug og fiskeri Rasmus Prehn (S) siger i en skriftlig udtalelse tirsdag, at ministeren nu vil gennemgå en ny risikovurdering fra Statens Serum Institut (SSI), inden der drages konklusioner.

I rapporten konkluderer SSI, at sandsynligheden for, at der opstår en bekymrende virusvariant ved begrænset dansk minkavl er lav.

Men der tages en række forbehold, da det er højst usikkert, hvordan coronapandemien udvikler sig. Og skulle en bekymrende variant opstå, kan konsekvensen være stor, lyder det videre i rapporten.

Svær beslutning

Rasmus Prehn kalder det en svær beslutning om folkesundhed, der nu skal træffes.

- Nu vil vi gå det omfattende materiale om den meget komplicerede problemstilling grundigt igennem, siger han i den skriftlige udtalelse.

- En mulig genåbning af minkerhvervet er en stor beslutning – både for folkesundheden og erhvervet. Det vil derfor være useriøst af mig at drage konklusioner allerede nu, fortsætter ministeren.

I udtalelsen står der, at Folketinget onsdag vil blive præsenteret for en faglig gennemgang af konklusionerne.

- Her vil vi også have en politisk drøftelse af spørgsmålet om genåbning, udtaler Prehn.

Midlertidigt forbud

Det er midlertidigt forbudt at opdrætte mink.

Det har det været, siden millioner af mink blev slået ned i efteråret 2020 og den følgende vinter af frygt for nye mutationer af coronavirus.

Hos SF og Enhedslisten mener man, at risikoen ved en mulig genåbning er for stor.

- Vi har brugt 19 milliarder kroner på at lukke erhvervet ned, og så ville det være en fuldstændig halsløs gerning at kaste sig ud i en genåbning, hvor vi ved, at der er en risiko for, at vi kan komme til at stå i noget tilsvarende, siger sundhedsordfører Peder Hvelplund (EL).

Venstres gruppeformand, Thomas Danielsen, siger til TV Midtvest, at partiet gerne ser erhvervet genoptaget snarest muligt.

Den danske servicekoncern ISS har haft en særdeles positiv dag på den danske børs tirsdag.

Her blev det nemlig til den største daglige stigning i knap to år.

Koncernen har været hårdt ramt af samfundsnedlukninger verden over under coronapandemien, men tirsdag steg ISS-aktien med hele 13,6 procent.

Tirsdag morgen blev det hurtigt klart, at koncernen stod til at få en god dag på børsen. Kort efter åbning lå ISS-aktien allerede fem procent højere end ved lukketid mandag.

Stigningen kommer på bagkant af, at man mandag aften opjusterede sine forventninger til det igangværende regnskabsår.

Efter pandemien-effekt

ISS, der blandt andet står for rengøring, kantinedrift, sikkerhed og generel facility management, ser nu en vækstprognose på "over fire procent". Før hed den "over to procent".

Det skyldes blandt andet, at de negative effekter af netop pandemien er blevet mindre.

Derudover er folk vendt hurtigere tilbage til arbejdspladsen end ventet, lød det fra den administrerende direktør, Jacob Aarup-Andersen, i en kommentar om opjusteringen.

- Vores kunder er vendt hurtigere tilbage til kontorerne og efterspørger fortsat flere projektbaserede ydelserne end før Covid-19, lød det mandag aften.

- Omsætningen fra alle vores servicelinjer - undtagen kantinedriften - er nu over niveauet fra før covid-19.

Det var i forbindelse med offentliggørelsen af koncernens regnskab for årets første tre måneder, at man meldte de højere forventninger til året ud.

Her steg omsætningen med 3,6 procent sammenlignet med samme periode sidste år. Man omsatte i første kvartal for knap 18,1 milliarder kroner.

I løbet af første kvartal sidste år så det anderledes sort ud for ISS. Her måtte man realisere en omsætning, der var 8,8 procent lavere end i 2020.

Forestil dig at få at vide, at du skal købe ind til fem dages lockdown, hvor du skal blive hjemme og ikke må gå udenfor. På femtedagen får du at vide, at lockdown er forlænget på ubestemt tid. Du er næsten løbet tør for mad, og almindelig e-handel er ude af drift.

Den eneste måde, du kan købe mad, er ved at gå sammen med andre og bestille store mængder mad, som koster fire-fem gange så meget som normalt.

Sådan er livet for millioner af kinesere i Shanghai, som har været spærret inde i deres små lejligheder i seks-syv uger, til trods for at det daglige smittetal har ligget på omkring 20.000 i den store by med 25 millioner indbyggere.

Men den kinesiske regering holder fast i sin strategi om nultolerance over for corona, da landet er kraftigt udfordret af den mere smitsomme Omikron-variant.

I nogle boligområder har myndighederne sat metalhegn og pigtråd op for at forhindre folk i at forlade deres hjem. Resultatet er, at mange borgere er ramt af ensomhed, stress, angst og depression, og det har ifølge The Guardian fået behovet for psykologhjælp til at stige i april.

Ensomhed, stress og angst

TV 2 har talt med en repræsentant fra en organisation i Shanghai, der tilbyder gratis mental rådgivning på engelsk, som fortæller, at antallet af henvendelser er steget med 50 procent i april siden nedlukningen i marts. Der er endnu ingen præcise tal, men der er klart sket en stigning i antallet af selvmordstruede personer, der beder om hjælp.

- Det er ikke svært at forestille sig, hvor meget sådan en hård lockdown kan påvirke folk, der allerede har psykiske problemer. Det er værre end noget, de nogensinde har oplevet. Usikkerheden om, hvorvidt man har mad nok, og hvornår man kommer ud, udløser stress, og mange bliver desperate, siger talsmanden, der ønsker at være anonym af frygt for repressalier.

Stigningen kan også aflæses i antallet af relaterede søgninger i den kinesiske søgemaskine Baidu, og det er ifølge Sarah Borwein, der er læge og sundhedsfaglig kommentator med base i Hongkong, ikke overraskende. Det er nemlig meget usundt for mennesker at være spærret inde på den måde.

- Det kan påvirke søvnrytmen, og man kan udvikle posttraumatisk stress. Det er næsten værre end i et fængsel, hvor man i det mindste får lov til at komme ud en gang om dagen, siger Sarah Borwein til TV 2.

Vreden bobler på internettet

Der er efterhånden mange eksempler på, at de hårde restriktioner kan være farligere end coronavirus i Kina. Utallige borgere med akut behov for lægehjælp er blevet afvist på hospitaler, fordi de ikke kunne fremvise en negativ coronatest, hvilket har kostet dem livet.

Det har skabt stor frustration og vrede, og det kinesiske internet er indimellem ved at boble over af utilfredshed over håndteringen til trods for massiv censur og kontrol.

Sarah Borwein har flere gange gennem pandemien udskrevet medicin til patienter i Hongkong, som havde svært ved at klare et karantæneophold alene i flere uger.

- Enhver, der har tendens til klaustrofobi, vil have det svært med karantæne. Men der var også folk, som havde brug for hjælp. Selv folk, der aldrig tidligere har lidt af angst og depression, oplevede panikanfald for første gang under karantæne.

Det værste ved de skrappe kinesiske restriktioner er ifølge Sarah Borwein den konstante usikkerhed samt manglen på videnskabelig dokumentation for strategien på nuværende tidspunkt i pandemien.

Selvom det halter med at få de ældre kinesere vaccineret, er der ingen tvivl om, at Kinas nultolerance over for corona også handler om politik. Xi Jinping har for længst erklæret Kinas strategi overlegen, og den har været en stor succes, indtil Omikron gjorde sit indtog i Kina. Derfor er det svært pludselig at ændre kurs.

- Mange føler sig umenneskeliggjort. Hvis man føler, at der ikke bliver taget hensyn til ens basale mentale og fysiske behov, så er det svært at have tillid til systemet. Derfor ser vi, at rigtigt mange udlændinge, som har boet i Hongkong i mange år, nu flygter, siger Sarah Borwein.

Den samme tendens gør sig gældende på fastlandet, hvor emigrationsbureauer også melder om en stigende efterspørgsel fra velhavende kinesere, der vil væk fra Kina.

Søndag blev der registreret 7741 smittede i Kina. Langt de fleste var i Shanghai, hvor der blev registreret 7333 smittede og 32 dødsfald.

Genoptages minkavl i Danmark, er der risiko for yderligere smitte, men i praksis vil konsekvenserne for folkesundheden være begrænsede.

Sådan lyder konklusionen fra Statens Serum Institut (SSI) i en rapport afleveret til Sundhedsministeriet tirsdag.

Det skyldes blandt andet, at mange fortsat er beskyttet mod alvorlig sygdom gennem både vaccination og infektion.

Samtidig er forventningen, at langt færre vil drive minkavl, og det reducerer også risikoen for smitte, vurderer instituttet.

SSI tager dog forbehold for, at pandemien kan udvikle sig anderledes end antaget.

Samtidig vurderer SSI, at en række smitteforbyggende tiltag kan være med til at reducere risikoen for smitte yderligere. Det kan eksempelvis være daglig testning af medarbejdere, vaccination af minkarbejdere og brug af værnemidler.

Erhvervet skal genåbnes "med det samme"

Det er Sundhedsministeriet, der har bedt SSI vurdere, om det er forsvarligt at genoptage minkavl i Danmark og i så fald under hvilke omstændigheder.

Og nu er det så op til Folketingets partier at beslutte, om forbuddet mod minkavl skal ophøre.

Hvis det står til den konservative sundhedsordfører Per Larsen (K), skal minkerhvervet genoptages "med det samme".

- Jeg læser det her som en meget positiv udmelding fra SSI, og jeg mener, at ministeren bør træde i karakter og genåbne erhvervet nu, siger han til TV 2.

Minkavl er foreløbig forbudt indtil udgangen af 2022 med henvisning til risiko for folkesundheden.

Det blev i første omgang forbudt i november 2020, efter at smitte med den særlige coronavariant Cluster 5 spredte sig på minkfarme.

99 procent vil ikke fortsætte

I rapporten vurderer SSI, at der fremover vil være langt færre minkbesætninger, end da erhvervet var på sit højeste. Helt konkret 15-30 minkbesætninger i 2023 mod 1150 i 2020.

Størstedelen af landets minkavlere har da også fundet på noget andet at lave, siden deres erhverv blev lukket ned.

Af tal fra Fødevarestyrelsen fremgår det, at 1246 minkavlere, svarende til 99 procent af avlerne, har ansøgt om erstatning, fordi de ønsker at lukke deres avl af mink.

Kun 13, svarende til 1 procent, har søgt såkaldt dvalekompensation med henblik på at fortsætte, hvis det bliver muligt.

En skæbnesvanger beslutning

Beslutningen om at aflive alle mink og gøre erhvervet forbudt er en de mest omtalte beslutninger i dansk politik i nyere tid. Det skyldes, at der ikke var lovhjemmel til at træffe beslutningen.

Der blev efterfølgende nedsat en kommission, der har til formål at undersøge forløbet omkring beslutningen, der blev truffet i regeringens magtfulde Koordinationsudvalg 3. november.

Der er blevet afhørt cirka 70 vidner, og forløbet har strakt sig over 34 dage.

Forventningen er, at Minkkommissionen har sin rapport klar i juni 2022.

Hvad kan jeg gøre, for at Danmark og verden bliver mere bæredygtig?

Det spørgsmål er der nok mange danskere, der har stillet sig selv de seneste år, hvor klimaforandringer og menneskers negative påvirkning af naturen har fyldt mere og mere i nyhederne og de politiske dagsordener.

Men nogle mennesker går skridtet videre end tanken. De handler.

Tirsdag klokken 20.40 på TV 2 er der premiere på programmet 'Min idé - vores mission', hvor en række iværksættere præsenterer hver sin idé til at skabe en grønnere verden.

Og jagter præmien på 500.000 kroner til at give ideen luft under vingerne.

De har blandt andet fundet alternativer til den plastik, vi bruger i stor stil, nye måder at transportere sig eller andre måder at rense vores spildevand.

- Jeg håber, at jeg kan møde iværksættere, som kan bevare håbet hos mig om, at der findes løsninger. Der er mange, der har gode ideer, og det tror jeg, er med til at dulme klimaangst og får folk til at tænke: "Hvis de kan, så kan jeg også", siger dommer Tommy Ahlers, der selv er iværksætter og investor.

At innovation og gode ideer skal være med til at drive den grønne omstilling, er også et erklæret mål for regeringen, som investerer mere og mere i grøn forskning.

I 'Min idé - vores mission' er det et dommerpanel, der skal vurdere, hvilken idé der er den bedste og skal ende med sejren.

Her er en gennemgang af de første iværksættere, som kommer ind foran dommerne tirsdag – nederst kan du stemme på den, du synes er bedst:

Samkørsel for klimaet

De seneste år er der kommet nogle helt nye og anderledes vejskilte op flere steder i Danmark. Skiltene markerer et "Blafferstoppested", hvor bilister nemt kan stoppe og tage en fremmed med, når de pendler.

Det er virksomheden Blaffernationen, der står bag. Og for stifter Carsten Theede handler ideen både om bæredygtighed og tillid.

I dag er der i gennemsnit kun 1,05 person i hver bil på de danske veje. Samtidig står transport for tæt på en tredjedel af den kuldioxid, der udledes i Europa. Heraf er biler til privatbilisme den største enkeltstående bidrager.

I stedet for at hver enkelt dansker tager bilen, arbejder Blaffernationen for, at flere vil køre sammen – og dermed mindske klimapåvirkningen.

Bruger den mad, som ellers er kasseret

Kunne du forestille dig at spise mad til frokost, som ellers var endt i skraldecontaineren?

Det lyder måske ikke så tiltalende, men meget af den mad, der smides ud i Danmark, er hverken sundhedsskadelig eller fordærvet. Faktisk går svimlende 814.000 tons spiselige fødevarer til spilde i Danmark hvert år, viser den nyeste opgørelse fra Miljøstyrelsen.

Virksomheden Food Changers vil i stedet lave lækker mad ud af nogle af dem.

De forarbejder de ellers forsømte fødevarer i deres køkken, så de får et længere liv. Og så bruges det blandt andet i frokostordninger og delikatesser.

I det store perspektiv er det vigtigt at gøre op med madspild, fordi det kræver mange ressourcer at producere maden. Der bruges eksempelvis vand til dyrkning, og der udledes kuldioxid under transporten.

Få meget mere legetøj – uden at få mere plastik

De fleste børnefamilier kender det: Man har et arsenal af legetøj, som bare bliver større og større, efterhånden som barnet vokser op.

Meget legetøj er lavet af plastik, der ikke kan genanvendes, og det store forbrug øger derfor vores generelle brug af materialet – og også det, der bliver smidt ud, viser en statistik fra Danmarks Naturfredningsforening.

Begge problemer kan løses, mener virksomheden LaLaToys, som har skabt en abonnementsordning til legetøj. I stedet for at legetøjet ender i skraldespanden efter nogle år, giver virksomheden mulighed for at leje det og løbende skifte det ud med noget nyt og spændende.

LaLaToys tager det gamle tilbage og rengør det, så et nyt barn kan få glæde af det. Dermed kan et stykke legetøj cirkuleres mindst otte gange.

En bæredygtig energiform

En af de største klimasyndere er energisektoren, og vores forbrug af strøm og varme dækkes i dag hovedsageligt at fossile brændstoffer som naturgas.

Virksomheden MagFu vil skabe grøn energi via det, som stifteren Thomas Borch Nielsen kalder "en flydende brintfabrik".

Han har skabt en "vinge", som kan opfange den kraftige vind ude på havet og via en turbine skabe elektricitet og producere brint. Brint spås som en af fremtidens vigtigste grønne energiformer.

Fordi turbinen er flydende, kan den ifølge Thomas Borch Nielsen bevæge sig efter vinden og udnytte den bedst muligt. Den kan sættes op i afgrænsede farme på havet, forklarer han.

Menstruation uden plastik og klimaaftryk

Almindelige hygiejnebind består hovedsageligt af plastik. Og når omkring halvdelen af befolkningen i løbet af livet har brug for produkterne, bliver det til 49 milliarder stykker affald om året bare i EU's medlemslande ifølge Zero Waste Europa.

Derfor har virksomheden Mewalii udviklet et bind, som er lavet af plantefibre fra hamp.

Hygiejnebindet er bionedbrydeligt og er samtidig et mere bæredygtigt alternativ til bind af bomuld, da hamp kræver langt mindre vand, og der ikke bruges pesticider i dyrkningen.

For de to stiftere, Simone Westergaard og Frederikke Dahl, er bæredygtighed tænkt ind i hele produktionen, og de har kun leverandører i Europa, så produkterne ikke skal transporteres så langt.

Bestik lavet af det, vi har i køkkenet

Under et projekt på deres gymnasie fik de to veninder Nathali Ottsen og Freja Thissenius ideen til en ny type engangsbestik, nemlig pastabestik.

Mange steder er engangsservice af plastik blevet udfaset til fordel for træ, men træet har ikke den samme glatte overflade som plastik.

Pasta er glat, hårdt og kan formes til eksempelvis en anvendelig ske.

Og så har det den fordel, at det kun består af mel og vand.

Planter, der kan rense vores spildevand

Efter et bad, en opvask eller et toiletbesøg ender vores spildevand på et af de danske renseanlæg, hvor det bliver renset og senere ledt ud i naturen. På trods af grundig rensning indeholder vandet dog stadig forhøjede niveauer af næringsstoffet kvælstof, som kan skade vandmiljøet.

Derfor vil stifterne af Biomend tilføje endnu et led og skabe fremtidens renseanlæg med planter.

Planter er helt naturligt i stand til at opsuge næringsstoffer gennem rødderne, og ved at lade vandet passere flere lag planter vil de fjerne endnu mere kvælstof.

Stifterne Nicolai Thomsen og Kristian Klougart Hansen forestiller sig, at planterne på deres anlæg vokser sig store og derefter kan bruges andre steder i industrien – for eksempel som biogas til produktion af strøm.

Affaldssortering i små hjem

Flere og flere danske kommuner beder borgerne om at sortere affald, så det kan genanvendes.

Men for dem, der ikke har meget plads, kan det være en udfordring at få plads til beholdere til de op mod ti forskellige typer affald, der deles op.

Det har været tanken bag Malene Fredericia Elmenhoffs ide. Hun har skabt et affaldssorteringssystem, hvor man kan have mange poser hængende i sin skraldespand, så det bliver nemmere og mere praktisk at sortere sit affald.

Ifølge Miljøstyrelsen er det både godt for miljøet og klimaet at sortere sit affald. Ud af ti kilo "tørt" affald som plast, pap, metal er det muligt at genanvende ni kilo til nye produkter. Det "våde" affald fra madaffald kan genanvendes til biogas.

Det danske mindretalsparti, SSW, kan få sit bedste valgresultat siden 1950, når der søndag 8. maj er delstatsvalg i Slesvig-Holsten.

Nye meningsmålinger fra de tyske tv-stationer ARD og ZDF giver SSW 5 procent af stemmerne til delstatens parlament Landdagen. Så stærkt har partiet, som i høj grad bruger vikingretorik i sine kampagner, aldrig stået før. Ved det seneste valg i 2017 fik SSW blot 3,3 procent.

5 procent vil kunne veksles til fire mandater og måske endda til en plads i delstatens regering. Fra 2012 til 2017 sad SSW for første gang i regering sammen med det socialdemokratiske SPD og De Grønne.

Fra rød til blå

Nu står SPD svagt i meningsmålingerne, mens det konservative CDU med ministerpræsident Daniel Günther i spidsen har fremgang.

Så måske skal SSW bejle til den blå blok for første gang, siger Jørgen Møllekær. Han er chefredaktør for Flensborg Avis, som er mindretallets avis.

Man kan ikke afvise, at SSW går i regering med CDU

Jørgen Møllekær, chefredaktør, Flensborg Avis

- SSW er venstreorienteret på socialpolitikken og andre områder. Men partiet er til centrum-højre, når vi snakker om infrastruktur, for eksempel behovet for mere motorvej i et lidt underudviklet Slesvig-Holsten. Så man kan ikke afvise, at SSW går i regering med CDU denne gang, siger Jørgen Møllekær.

Masser af medvind

SSW er også parti for det frisiske mindretal. Cirka 10.000 borgere i Slesvig-Holsten taler frisisk, og endnu flere forstår sproget.

Som mindretalsparti har SSW traditionelt hverken hørt til rød eller blå blok. Så det var på flere måder historisk, da SSW i 2012 kom i regering i Slesvig-Holsten.

I september 2021 skrev partiet så historie igen, da Stefan Seidler blev valgt ind i Forbundsdagen i Berlin. Det var første gang i 68 år, at SSW blev repræsenteret i det nationale parlament.

Tyske sympatistemmer

Umiddelbart burde det ikke kunne lade sig gøre, når kun cirka 50.000 borgere i Slesvig-Holsten menes at være dansksindede.

Men partiet får også en del ”sympatistemmer” fra "almindelige" tyskere. For SSW fører ikke kun politik for mindretallet, understreger Lars Harms, som er partiets spidskandidat til Landdagen.

- Vi kigger på, om der findes ideer i Danmark og resten af Skandinavien, der også kan omsættes her i Slesvig-Holsten, og som kan komme alle borgere til gode. Det kan der for eksempel på socialområdet, hvor mange borgere ikke er i stand til at betale de høje omkostninger her i Nordtyskland, siger Lars Harms.

Corona og telefax

Han fremhæver også digitalisering som et vigtigt valgtema.

I Tyskland faxer vi frem og tilbage mellem myndighederne

Lars Harms, spidskandidat, SSW

- Der er Danmark langt foran Tyskland, og det så vi meget tydeligt under coronakrisen. I Danmark fik man digitalt en invitation til at blive vaccineret med en termin, og i Tyskland skulle man kæmpe for at få sin termin. I Tyskland faxer vi frem og tilbage mellem myndighederne, og her kan vi lære meget af Danmark, siger Lars Harms.

22. marts 2022 er en dato, 11-årige Kristoffer Ekelund Harpsøe fra Orup altid vil huske.

Det samme vil hans forældre, venner og de ansatte på Midtskolens afdeling Møllevang i Rønnede.

Hvad der skulle have været en helt almindelig skoledag i solskinsvejr, endte i noget, der minder om en ond drøm, da Kristoffer Ekelund Harpsøe faldt ned fra et træ og landede på en gren, der gik ind igennem hans krop.

Nu fortæller Kristoffer Ekelund Harpsøe, hans venner, hans mor, ansatte på skolen og en traumelæge om den dag, hvor et frygteligt uheld fik en uventet lykkelig udgang.

Leg endte i ulykke

Det er en af forårets første rigtige solskinsdage. Nina Sarauw, der er lærer i 5.a på Midtskolens afdeling Møllevang i Rønnede, er gårdvagt og kan mærke, at det bliver en god dag.

- Det var rigtig flot vejr, og jeg havde gårdvagt sammen med en anden kollega og to vikarer. Jeg gik en runde ude på græsplænen og tænkte, at det var vel nok et fantastisk dejligt vejr, det ville blive et godt frikvarter. Det, synes jeg, at jeg kunne mærke, fortæller hun.

Som mange gange før har 11-årige Kristoffer Ekelund Harpsøe fra 5.a gang i en god klatreleg i træerne bag skolens boldbane sammen med sin gode ven Asger Østerbye.

De to drenge har udset sig hver deres træ.

- Jeg kravlede i et træ, der var lidt nemmere for mig. Kristoffer kravlede i et træ, som jeg ikke helt kunne klare, fortæller Asger Østerbye.

Men legen tager en uventet drejning. Kristoffer Ekelund Harpsøe glider og falder. Han rammer en gren, der går igennem hans krop.

Drengenes klassekammerat Rosalie Allison Wigger Jensen er i nærheden og hører lyden af ulykken.

- Jeg hørte sådan et lille knæk, og så kommer Asger løbende ud og råber, "Rosalie, Rosalie, du skal over til Kristoffer". Så jokede jeg lige, fordi han dagen før var faldet ud af et træ, så jeg sagde, "er han faldet ud af et træ?", og ja, det var han så, fortæller hun.

Et chokerende syn

Børnene henter hurtigt hjælp. Skolelederen og Kristoffer Ekelund Harpsøes klasselærer, Nina Sarauw, kommer til.

Det er et voldsomt syn, der møder læreren.

- Det var jo en dreng, der stod med armene oppe over sig og prøvede at holde fast og holde sig selv oppe. Og så kunne jeg bare se noget meget stort indeni ham, fortæller hun og fortsætter:

- Lige der tror jeg, at jeg fik et chok, fordi jeg glemte alt om, hvad de to børn havde sagt. Jeg kunne bare se, at han havde noget stort indeni sig, og jeg kunne ikke finde ud af, hvad det var.

Rosalie Allison Wigger Jensen spørger Kristoffer Ekelund Harpsøe, om han kan gå. Men det kan han ikke.

Selv kan Kristoffer Ekelund Harpsøe også huske lidt fra ulykken.

- Jeg prøvede at gå, men det kunne jeg ikke. Og så kiggede jeg ned, og så kunne jeg bare se... ja.

Han er landet på en mere end en halv meter lang gren, der stak op af jorden. En gren, der nu går gennem låret og pludselig er inden i ham.

- Jeg kan huske, at min lærer sagde, at jeg bare skulle kigge op, fordi hun ikke ville have, jeg skulle kigge ned. Og så var der en, der kom med vand, og så var der nogen af dem, der holdt mig oppe, så jeg ikke røg længere ned, fortæller Kristoffer Ekelund Harpsøe.

Troede ikke, at han ville klare den

Lærerne ringer efter hjælp. Både lægehelikopter, brandvæsen og politi er fremme på 11 minutter.

De får savet grenen af, og de flyver afsted med Kristoffer Ekelund Harpsøe mod Rigshospitalets traumecenter.

Her står et stort traumeteam klar til at tage imod.

Nadja Vissing, der er afdelingslæge på Rigshospitalets semiintensiv børneafsnit, fortæller, at det er afgørende, at der er flere specialiserede læger klar, når et traume som i tilfældet med Kristoffer Ekelund Harpsøe kommer ind.

- Kristoffer kommer ind på vores traumestue, hvor der er rigtig mange mennesker. Der er kirurger, der ved noget om lungerne, nogle, der ved noget om hjertet, tarmene og benene. Det er vigtigt, at der er et rigtig stort team til stede på det tidspunkt, for det kan gå rigtig hurtigt, siger hun.

Hun fortæller, at de åbner Kristoffer Ekelund Harpsøes mave for at se, hvordan organerne har det, om der er store blødninger, og noget, der skal gøres noget ved med det samme.

I mellemtiden var Kristoffer Ekelund Harpsøes forældre ankommet til Rigshospitalet, hvor de begyndte at forstå, hvad der var sket med deres søn.

- Uden at overdrive kan jeg godt sige, at vi var alle sammen fuldstændigt knuste, fordi der var ikke nogen af os, der troede, at Kristoffer ville komme med hjem igen, fortæller Linda Ekelund Harpsøe.

Et held i uheldet

Forældrene fortæller, at de bliver mødt af et professionelt hold på Rigshospitalet.

- Men vi fik lov til at komme ind og se ham, og der var jo et kæmpe opbud af mennesker, som arbejdede på ham. Alle vidste præcis, hvad de skulle, fortæller Linda Ekelund Harpsøe.

Udover at de gør alt, hvad de kan for at redde Kristoffer Ekelund Harpsøe, er personalet også gode til at holde den knuste familie opdaterede på, hvordan det gik med deres dreng.

- Hele vejen igennem fik vi fortalt fra A til Å, hvad der foregik med ham. Så man stod ikke overladt til sig selv, man stod ikke og tænkte: "Hvad sker der?", fortæller hun.

Heldigvis finder lægerne ud af, at Kristoffer Ekelund Harpsøes tilstand er langt bedre end forventet. Derfor er han efter mindre end et døgn uden for livsfare.

Grenen er gået ind i Kristoffer Ekelund Harpsøes lyske og op gennem kroppen, men fordi den er buet, rammer den ikke de mange vitale organer, der ellers er på vejen.

- Det er egentlig det, der er utrolig heldigt, fordi den går simpelthen ikke ind der, hvor organerne er. Den går uden om de store blodkar, som ellers kan bløde rigtig meget. Den kommer op i mellemgulvet, og så sker der det, at der kommer et lille hul her fra mellemgulvet, og lungen klapper sammen, forklarer Nadja Vissing.

Kristoffer Ekelund Harpsøe ender dermed med at få et hul mavesækken, mellemgulvet og punktere den ene lunge, men resten af organerne går fri.

- Den ramte ikke noget, vi ikke kunne lappe sammen relativt hurtigt. Det var rigtig uheldigt for Kristoffer, at det her skulle ske, men oveni det uheld har han været meget heldig. Så det er vi glade for, siger Nadja Vissing.

Krisehjælp på skolen

Linda Ekelund Harpsøe er også dybt taknemlig for heldet i det ufatteligt uheld, og har næsten ikke ord for det. Men hun mener, at hendes søn har brugt lidt ekstra på heldighedskontoen.

- Jeg tror ikke, at han skal spille lotto lige de næste par dage. Jeg tror, at hans held lige skal bygges lidt mere op. Det er simpelthen once in a lifetime, at man er så heldig, tænker jeg.

Imens Kristoffer Ekelund Harpsøe befinder sig i gode hænder på Rigshospitalet, går også et større krisebredskab i gang 85 kilometer længere syd på.

På skolen bliver der tilkaldt krisepsykologer til at tale med både børn og voksne, mens øvrige elever og forældre også skal have besked om ulykken.

Både eleverne og personalets tilgang til ulykken imponerer den daværende afdelingsleder på Midtskolens afdeling Møllevang, Kristian Sinding.

- Folk klarede det fuldstændigt fantastisk. Eleverne var påvirkede og meget berørte, men blev inde i klasserne. Jeg var rundt i en del af klasserne og fortælle, og de havde selvfølgelig en masse spørgsmål, men forstod også, at man ikke kunne få svar på det hele. Personalet var storartet. Man rykkede sammen i bussen, hjalp til og blev der, fortæller han.

Også Kristoffer Ekelund Harpsøes klasselærer husker, at alle var gode til at handle i en ellers totalt uvant situation.

- Det var som at være i en bikube nærmest. Folk vidste, hvilken rolle de havde, og hvad de skulle, fortæller Nina Sarauw.

En dårlig drøm, der endte som et mirakel

Nu er Kristoffer Ekelund Harpsøe så småt på vej tilbage i skole. Noget, som mange ikke havde regnet med, allerede ville ske kun lidt over en måned efter ulykken.

- Det er jo et mirakel på en eller anden måde, at han ikke er død af det her. Det må man sige. Når man har set det hele, så er det virkelig noget af et mirakel, siger Nina Sarauw.

Det samme siger vennerne fra 5.a, der ligesom deres klasselærer var øjenvidner til ulykken.

- Det hele føles virkelig bare som en dårlig drøm, men også på en måde en god én. Altså det med at han kom tilbage, siger Rosalie Allison Wigger Jensen.

- Det er rart at se, at han kan stå og gå og det hele. At hans krop stadig fungerer efter det. Det er virkelig rart, siger Zacharias Staxen Hougaard Olsen.

For Kristian Sinding er der heller ingen tvivl om, at der er tale om et mirakel.

- Jeg tror, at når jeg har skullet fortælle det til andre, har jeg fortalt, at det er et lille mirakel. For ikke at sige et stort mirakel, siger han.

For vennerne er det rart at se Kristoffer Ekelund Harpsøe tilbage i skolen.

- Han er lidt klassens klovn. Han kommer ind, og så fylder han rummet med sjov og sådan nogle ting. Det giver en god følelse, når man kommer i skole, siger Rosalie Allison Wigger Jensen.

Klar til at klatre i træer igen

Spørger man hovedpersonen selv, kan det godt være lidt svært at sætte ord på, hvad han har været igennem.

- Jeg har det jo godt. Jeg er lidt lam i maven, men ellers har jeg det meget fint, ellers er der ikke så meget, siger Kristoffer Ekelund Harpsøe.

Hans mor sidder tilbage med en stor taknemlighed til personalet og til det udefinerbare, hun mener, der har holdt hånden over hendes søn.

- Det kunne være gået så galt, men det gjorde det ikke. Så sidder man bare der, og ja, jeg ved næsten ikke, hvad jeg skal sige. Taksigelser til alle, der har været involverede i Kristoffer. Og også til dem, der holder hånden over ham, siger hun.

Kristoffer Ekelund Harpsøe ser ud til at klare den uden mén. Han slipper dog ikke for de fysiske mærker, der vil minde ham om dengang, han faldt ned fra et træ.

Indtil videre er der også et 58 centimer langt minde. Grenen, der for en tid befandt sig inde i hans krop. Men Kristoffer Ekelund Harpsøe har ikke planer om at beholde den for altid.

- Jeg tror, at jeg vil brænde den. Fordi så bliver jeg glad indeni. Den har jo lavet skade på mig, så det ville blive meget dejligt at få den brændt, siger han.

Spørger man Linda Ekelund Harpsøe om, hvordan den sidste måned har været, er beskrivelsen "travl, frustrerende og virkelig, virkelig emotionel".

- Men jeg synes, at vi er ved at være på toppen igen alle sammen. Han (Kristoffer, red.) er klar til at klatre i træer igen, siger hun.

Men det kommer, ifølge moren, ikke til at ske lige med det samme.

- Ikke lige til at starte med. Der lige går et stykke tid, siger hun.

Nok en dag og nok et nyhedsoverblik. Velkommen til.

I dag skal vi forbi historier fra både Danmark og udlandet. En ambassade genåbnet, en eksminister har fået nyt job og ministertaburetterne har været på skift.

God læsning.

Dansk ambassade i Kyiv genåbner

Danmarks ambassade i Ukraine lukkede 24. februar, da Rusland indledte sin invasion af landet. Efter mere end to måneder åbner den igen.

Udenrigsminister Jeppe Kofod (S) ankom mandag til Ukraine sammen med en mindre dansk delegation, som deltog i genåbningen.

Når ambassaden genåbner, sker det efter, at flere end 20 udenlandske ambassader har valgt at gøre det samme. Det gælder blandt andre Storbritannien, Frankrig, Spanien og Holland. Danmark er imidlertid det første land i Norden, som genåbner ambassaden.

Årsagen til genåbningen er, at sikkerhedssituationen i Ukraine er en smule forbedret. Til Ritzau understreger udenrigsministeren dog, at situationen i landet langt fra skal anses for at være “normal”:

- Det er ikke nogen normal situation. Vi fraråder alle rejser til landet, og der er stadigvæk en voldsom krig, siger Jeppe Kofod og understreger, at Udenrigsministeriet løbende vil vurdere sikkerhedssituationen for de ansatte ved ambassaden i Ukraine.

Danmark skrotter over en million vacciner

Den danske stat kasserer 1,1 million vaccinedoser fra Moderna, fordi de er blevet for gamle. Det oplyser Statens Serum Institut (SSI) i en pressemeddelelse.

Vaccinerne bliver nødt til at blive kasseret, skriver SSI, fordi det ikke har været muligt at donere dem til andre lande.

SSI skriver, at instituttet “rettidigt” har afsøgt alle muligheder for at få vaccinerne afsat, men at det ikke har været muligt.

- I lyset af faldende efterspørgsel samt manglende udrulningskapacitet og vilje til at lade sig vaccinere i udviklingslandene har det været vanskeligt for Danmark og andre EU-lande at finde modtagerlande til de overskydende doser, skriver SSI.

Endnu en ministerrokade efter Hækkerups bratte exit

Det er kun knap tre måneder siden, at regeringen måtte finde en ny minister. 3. februar meddelte daværende transportminister Benny Engelbrecht (S), at han trak sig fra embedet.

Nu er vi der igen. Justitsminister Nick Hækkerup (S) oplyste sent om aftenen 1. maj, at han forlader ministerposten til fordel for en direktørpost i Bryggeriforeningen, en post som han tiltræder 1. juni.

Nu overtager tidligere udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) justitsministerposten, mens hans tidligere post overtages af daværende indenrigs- og boligminister Kaare Dybvad Bek (S).

Den helt nye mand på ministerholdet bliver tidligere politisk ordfører Christian Rabjerg Madsen (S), som overtager indenrigs- og boligministeriet efter Dybvad Bek.

15. marts præsenterede regeringen et udspil til en ny sundhedsreform, der blandt andet lagde op til at hæve aldersgrænsen for køb af alkohol til 18 år. Mandag ønskede Nick Hækkerup imidlertid ikke at oplyse, hvorvidt han vil kæmpe imod det forslag som ny direktør for Bryggeriforeningen.

Inger Støjberg får nyt job efter fyring

Den tidligere Venstre-minister Inger Støjberg er godt i gang med at afsone en dom, hun modtog 13. december for den ulovlige instruks om adskillelse af flygtningepar.

Kort tid efter fik hun et job som klummeskribent på Ekstra Bladet, men det blev en kort fornøjelse. Hun blev i april fyret, da mediets chefredaktion mente, at hun førte politisk kampagne for et nej til afstemningen af forsvarsforbeholdet.

Men hun har ikke måttet gå arbejdsløs længe. I et samarbejde mellem Avisen Danmark og Radio4 skal Inger Støjberg være fast debattør i et nyt politisk radioprogram. Det skriver Avisen Danmark i en pressemeddelelse.

Rusland påstår at kæmpe imod eventuel atomkrig

Truslerne har været til at føle på. Ad flere omgange har Rusland raslet med sablen over for NATO og Vesten og bragt deres største trumfkort i spil: Atomarsenalet.

Få dage efter invasionen af Ukraine sagde præsident Vladimir Putin i en tale, at Rusland øgede sit atomberedskab. Andre henslængte bemærkninger om atomvåben er mange gange siden blevet fremført af russiske toppolitikere.

Men skal man tage Ruslands udenrigsminister, Sergei Lavrovs, udlægning for pålydende, er landet dedikeret til at forhindre, at en atomkrig bryder ud.

- Rusland har aldrig afbrudt bestræbelser på at nå frem til aftaler, som garanterer, at en atomkrig aldrig udvikler sig, sagde Lavrov søndag i et interview med den italienske tv-kanal Mediaset.

Den russiske udenrigsministers udmelding står dog i skærende kontrast til hans tidligere udtalelser om, at der er en "reel" fare for Tredje Verdenskrig, og at risikoen for en atomkrig er "særdeles virkelig".

Et hundefoderfirma tilbagekalder hundemad på grund af risiko for salmonella.

Det skriver Fødevarestyrelsen mandag på sin hjemmeside.

Det drejer sig om alle produkter af TASTE 100 % Lam fra firmaet Vom og Hundemat Danmark. Både produktet af kødboller og af pølser tilbagekaldes.

Produktet er solgt i dyrehandlere i hele landet.

Tilbagetrækker produkter

Firmaet tilbagetrækker produkterne, efter at en rutinekontrol i Norge har påvist salmonella i en af råvarerne.

Ifølge Fødevarestyrelsen er der risiko for smitte med salmonella til mennesker, da der er tale om foder til kæledyr.

Annette Perge, der er seniorrådgiver i Fødevarestyrelsen, forklarer, at det kan ske, hvis man har været i kontakt med en hund, der har salmonella, og derefter rører ved fødevarer eller på anden måde får bakterien ind i munden.

- Det smitter ikke gennem slimhinder. Man skal have det ned i maven for at blive syg af det, siger hun.

Råder til at kontakte læge eller dyrlæge

Ifølge Statens Serum Institut (SSI) er salmonella en hyppig årsag til bakterielle tarminfektioner i Danmark.

Fødevarestyrelsen råder til at kontakte læge eller dyrlæge, hvis du eller dit dyr får symptomer.

De typiske symptomer er ifølge SSI almen utilpashed, diarré, ondt i maven, kvalme, opkastninger og/eller feber.

I værste tilfælde kan en salmonellainfektion føre til blodforgiftning.

Fødevarestyrelsen råder forbrugerne til at kassere produktet eller levere det tilbage til butikken, hvor det er købt.