Verdenssundhedsorganisationen (WHO) anbefaler på det kraftigste en pille til behandling af covid-19.

Pillen var i forvejen godkendt til nødbrug i EU og har vist lovende resultater i testforsøg.

Det er medicinalselskabet Pfizer, der står bag pillen ved navn Paxlovid. Pillen er rettet mod patienter, der endnu ikke er alvorligt syge, men har stor risiko for at blive indlagt på grund af covid-19. Det konkluderer et ekspertpanel fra WHO.

Dem med stor risiko for at blive indlagt på hospitalet omfatter personer med eksisterende sygdomme, ældre og uvaccinerede, lyder det.

Voldsomt nedsat risiko

Ekspertpanelet har gennemgået undersøgelser, der involverer 3000 patienter.

WHO fandt, at risikoen for hospitalsindlæggelse var 85 procent lavere hos dem, der blev behandlet med Paxlovid, end dem i gruppen, der fik placebo.

Pfizers pillebehandling består af to piller, der skal tages cirka hver 12. time i fem døgn. Behandlingen skal sættes i gang så hurtigt som muligt efter konstateret smitte hos sårbare personer.

WHO understreger, at lægemidlet ikke er et alternativ til vaccination, der fortsat anses som den vigtigste beskyttelse mod alvorlig coronasygdom.

Danmark vil købe 400 millioner

Pfizer sigter mod at producere piller til omkring 120 millioner patienter i år.

Den danske regering har tidligere meddelt, at den har planer om at indkøbe for omkring 400 millioner kroner af Pfizers pille.

En anden pillebehandling fra medicinalfirmaet Merck er ved at blive evalueret af Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA).

Den har i forsøg kunnet nedbringe risikoen for indlæggelse eller dødsfald hos sårbare coronapatienter med omkring 30 procent. Den har dermed vist sig noget mindre effektiv end Pfizers pillebehandling.

Danmark vil hjælpe Ukraine med at fjerne en af de farligste russiske trusler i Ukraine - miner.

Sådan lød det fra statsminister Mette Frederiksen (S) på et pressemøde torsdag i Ukraine sammen med blandt andre landets præsident Volodymyr Zelenskyj.

- Vi har set i dag, hvor vigtigt det er, at hvis folk skal kunne vende tilbage til de steder, hvor de har boet store dele af deres liv, så må vi fjerne miner, sagde hun.

Danmark vil altså gerne bidrage til at genopbygge det krigshærgede land, tilføjede den danske statsminister.

De største trusler

I den daglige tale, Volodymyr Zelenskyj hver dag lægger ud på sin hjemmeside, understregede han onsdag, at de russiske miner er den største trussel mod ukrainernes mulighed for at vende tilbage til en normal hverdag.

- Folks tilbagevenden til et normalt liv i de befriede byer og samfund i Ukraine fortsætter. Vi er gradvist ved at genetablere befolkningens adgang til lægehjælp, undervisning og sociale støtteordninger. Vi er ved at genetablere infrastrukturen på vejene, samt el- gas- og vandforsyning, sagde den ukrainske premierminister.

Gå ikke ind på områder, som ikke er blevet undersøgt endnu

Volodomyr Zelenskyj, Ukraines præsident

Han forklarede, at de største trusler er miner, miner med snubletråd og granater, som ikke er eksploderet.

- Det tager lang tid og masser af indsats at neutralisere dem. Og jeg er meget taknemmelig for de specialister og det redningsmandskab, der udfører den vigtige opgave, sagde Volodymyr Zelenskyj.

Gå ikke i skoven

Den ukrainske præsident advarede blandt andet folk, der vender tilbage til de befriede områder, om ikke at gå i skoven igen lige nu.

- Endnu engang vil jeg opfordre borgere, der vender tilbage til befriede samfund, om at være meget forsigtige. Gå ikke ind på områder, som ikke er blevet undersøgt endnu, lød det endvidere fra premierministeren.

Han opfordrede folk til at melde det til politi eller redningsmandskab med det samme, hvis man ser noget, der ligner en mine.

- Vent ikke til senere, og forsøg ikke selv at fjerne farlige genstande, sagde Volodymyr Zelenskyj.

Miner skaber kun ofre, de løser ikke nogen problemer

Alicia Arango Olmos, Colombias FN-ambasadør Minerede sygehus

Ifølge den ukrainske efterretningstjeneste (GUR) har Rusland placeret miner over hele den østlige region i Ukraine, som er under russisk kontrol.

Russerne har mineret veje, skove og kirkegårde, skriver blandt andet Jerusalem Post, som har oversat en opdatering fra den ukrainske efterretningstjeneste om den russiske brug af miner.

Ifølge opdateringen har russerne også mineret indendørs i et sygehus i Polony Raion-distriktet ved grænsen til Donetsk. Hospitalet havde tidligere personale og patienter, men russerne har ifølge den ukrainske efterretningstjeneste fjernet alt personale og alle patienter - bortset fra sårede russiske soldater i stueetagen.

Allerede i begyndelsen af april opfordrede en FN-repræsentant russerne til at stoppe med at bruge miner i krigen mod Ukraine.

Udmeldingen kom fra Alicia Arango Olmos, Colombias FN-ambasadør, i en tale mandag 4. april. Her blev den Internationale dag for Kampen mod brug af Miner markeret af FN, skrev nyhedsbureauet Associated Press (AP).

- Miner skaber kun ofre, de løser ikke nogen problemer. Så kære russere, vil i ikke nok holde op med at bruge dem, for mange af ofrene for minerne har ikke noget at gøre med, hvad der sker mellem Ukraine og Rusland, sagde Alicia Arango.

800.000 danskere er aktive medlemmer af et fitnesscenter, og der findes stort set lige så mange gode råd til, hvordan træningen skal skrues sammen med størst succes.

Nu har et hold af forskere fra Københavns Universitet sat sig for at komme til bunds i det og skille myter fra fakta.

Drop variationen

I en systematisk indsamling af data – en såkaldt metaanalyse – har forskerne undersøgt 35 eksisterende studier med over 1200 deltagere fra hele verden for på ny at gennemgå resultaterne.

Nu mener de at være blevet klogere på, hvad man skal gøre, hvis man ønsker at blive en rigtig hakket makker. Eller sagt med andre ord: få størst mulige muskler.

- Man hører mange, som mener, hvordan det er optimalt at træne. Mange siger, at det er gavnligt at variere, men det virker ikke til at være nødvendigt for muskelvækst, siger Lukas Moesgaard, videnskabelig assistent ved Institut for Idræt og Ernæring på Københavns Universitet (KU).

Lukas Moesgaard er førsteforfatter på studiet fra KU, og "man kan være overrasket", siger han, for der er en sejlivet forestilling om, at man skal variere sin træning med både vægt, gentagelser og øvelser for at få større muskler.

Det nye studie peger imidlertid i en anden retning.

Tager man i fitnesscenteret den ene dag og løfter vægte i eksempelvis 20 gentagelser, mens man næste dag tager 5 gentagelser og tredje dag gør noget helt tredje, er man ikke selvskrevet til at få mest ud af sin træning. Ikke hvis man ønsker større muskler.

Den varierede træningsform er det, som forskerne kalder periodiseret træning.

Store muskler ikke lig med styrke

Derimod gavner den periodiserede træning udviklingen af styrke, som ikke nødvendigvis er det samme som større muskler. Lukas Moesgaard fortæller, at man altså skal gøre sig klart, hvad man ønsker at opnå med sin træning.

- Resultaterne er ret overbevisende for, at periodiseret træning har en effekt på styrken, men ikke på muskelmassen, siger han.

Ønsker man derimod synlige resultater, skal man gøre noget andet, og det kan være godt nyt for mange fitnessudøvere.

- I princippet behøver man ikke at løfte tungt, så længe man træner til udmattelse, siger Lukas Moesgaard og understreger, at det kræver, at man lægger tilstrækkelige timer i træningscenteret.

Sværger man til de tunge løft, kan det ifølge Lukas Moesgaard skyldes praktiske årsager:

- Rent praktisk er det nemmere at nå til udmattelse ved 8-12 gentagelser med tung belastning. At lave 50 gentagelser til udmattelse er modbydeligt, for det begynder at blive meget ubehageligt, siger han.

Hjernen kan spille en rolle

Forskerne har dog fundet, at der er forskel mellem dem, der er vant til at træne jævnligt og de mere utrænede.

De, der træner jævnligt, får størst fremgang i deres styrke ved at variere intensiteten i træningen hver uge og veksle mellem både færre tunge og flere lette løft.

Har man ikke træningserfaring, får man derimod samme udbytte af træningen uanset, om variationen foregår dagligt eller ugentligt, eller om belastningen øges i takt med, at man bliver stærkere.

Lukas Moesgaard er påpasselig med fastslå årsagerne til det, men forskerne mener, at noget af forklaringen skal findes i nervesystemet.

- Fra hjernen går der såkaldte motorneuroner ned til rygmarven og ud til musklerne. Ved styrketræning kan man blive bedre til at aktivere motorneuroner, så man træner dermed også koordinationsevnen og evnen til at aktivere musklerne, siger han.

Tre danske børn har været ramt af leverbetændelse, som lægerne ikke kender årsagen til.

Det skriver Statens Serum Institut (SSI) i en pressemeddelelse.

Fælles for tilfældene er, at der ikke er tale om de mest almindelige former for leverbetændelse, som kaldes hepatitis A til E.

- Det er flere, end vi ville forvente. Alle børn har været indlagt, og flere har været alvorligt syge, men heldigvis har ingen af dem haft brug for levertransplantation, siger overlæge Anders Koch fra SSI.

Mange tilfælde i udlandet

Siden nytår har man også i udlandet set flere tilfælde af leverbetændelse af ukendt årsag blandt børn under ti år.

I England og Skotland er der eksempelvis registreret 74 tilfælde. Heraf har nogle af børnene været så hårdt ramt, at det har været nødvendigt med en levertransplantation.

Derudover er der registreret 9 tilfælde af den ukendte variant af leverbetændelse i staten Alabama i USA, 12 tilfælde i Israel og 7 tilfælde i Spanien.

Ingen grund til uro

De danske sundhedsmyndigheder har nu iværksat en udvidet overvågning af de uafklarede tilfælde:

- Normalt holder vi jo øje med hepatitis, der skyldes bestemte virus, for eksempel hepatitis A. Men nu har vi imidlertid nogle børn med leverskade, som vi reelt ikke ved, hvad skyldes.

- Derfor har vi nu udvidet overvågningen, så Sundhedsstyrelsen og SSI sammen med børnelægerne – herunder ikke mindst børneleverlægerne – holder øje med og registrerer den slags tilfælde, siger Anders Koch.

Overlægen mener dog ikke, at der er grund til uro:

- Selv hvis der er tale om en konkret årsag og ikke sporadiske tilfælde, så er risikoen for, at det enkelte barn bliver ramt af denne sjældne form for leverbetændelse, stadig utrolig lille.

Træthed, kvalme og opkast

De typiske, tydelige symptomer på leverbetændelse er hvidlig afføring, meget mørk urin og gulfarvning af øjne og hud.

Forinden vil man typisk have udtalt træthed, nedsat appetit, kvalme og opkast, mavesmerter eller muskel- og ledsmerter.

- Man skal som forælder forholde sig, som man plejer, når ens barn bliver syg og søge læge, hvis man er bekymret for barnets tilstand, siger Anders Koch.

Leverbetændelse skyldes ofte infektion med en virus, der trænger ind i kroppen og angriber leveren, hvor der opstår betændelse.

Der opdages ifølge hjemmesiden apoteket.dk omkring 100 tilfælde af akut leverbetændelse om året i Danmark. Men det reelle smittetal er formentlig højere, da ikke alle smittede søger læge.

Hvem kan samle Frankrig? Og hvad skal man samles om?

At dømme efter den afsluttende tv-debat mellem præsident Emmanuel Macron og udfordreren Marine Le Pen, er vejen til vælgernes gunst i høj grad strøet med realpolitik og løfter om en forbedret økonomi.

Mens Marine Le Pen indledningsvis slog fast, at hun vil forbedre franskmændenes købekraft, hvis hun vinder valget 24. april, returnerede Emmanuel Macron på sin side med, at han i sin regeringstid havde fjernet 1,2 millioner franskmænd fra arbejdsløshedskøen.

- Jeg vil give franskmændene pengene tilbage, lød det fra Marine Le Pen, som er præsidentkandidat for højrenationale Rassemblement National.

Le Pen uddybede med, at hun vil sætte afgiften på energi ned til en fjerdedel og fritage borgere under 30 år for indkomstskat og give en fransk husstand mellem 1000 og 1500 kroner ekstra om måneden.

Jeg vil være en præsident, som repræsenterer frihed, suverænitet og sikkerhed.

Marine Le Pen, præsidentkandidat for Rassemblement National. Flere år med bekymringer

De indledende ordudvekslinger slog fast, at Frankrig aktuelt er præget af flere år med bekymringer. Dels over faldende købekraft, men også to år med mundbind, skrappe restriktioner og pandemiens byrde har udmattet befolkningen.

Emmanuel Macron greb samtidig ud efter det nationale i sin åbning af debatten.

- Vi kan gøre vores land stærkere. Vi har brug for at forbedre levestanden hos det franske folk. Men Frankrig kan også blive stærkere, hvis vi kan omfavne overgangen til grøn økonomi, lød det fra Macron.

Marine Le Pen, som for fem år siden mistede momentum i den afgørende del af valgkampen med en meget konfrontatorisk kurs, slog en mere afdæmpet tone an onsdag aften. Uden at vende ryggen til alvoren.

- De sidste fem år har jeg set den franske befolkning blive bekymret og bange for fremtiden. I aften vil jeg vise, at der er et andet valg, lød det fra Marine Le Pen.

Iagttagere har sagt, at det først og fremmest er op til Le Pen at præstere og markere sig i duellen. Hun skal finde en balance mellem at være pågående og samtidig statsmandsagtig.

- Jeg vil være en præsident, som repræsenterer frihed, suverænitet og sikkerhed, sagde Le Pen.

De russiske forbindelser

Netop spørgsmålet om sikkerhed og storpolitiske forbindelser åbnede en flanke for Emmanuel Macron, som greb en chance for at tale om Le Pens nære forbindelser til Rusland og Vladimir Putin.

Det tilbageviste Marine Le Pen energisk.

Macron pegede på, at Le Pen forholdt sig passivt, efter Rusland i 2014 annekterede den ukrainske halvø Krim. Og at hun heller ikke talte imod Rusland under den russiske hærs voldsomme angreb i Syrien.

Samtidig pegede Macron på, at hans præsidentrival i 2017 modtog et meget stort millionbeløb fra en russisk bank, som står den russiske ledelse nær.

Det var et beløb på ni millioner euro, som hun brugte til at føre valgkamp for fem år siden, hvor hun også var oppe imod Macron i den anden og afgørende runde af præsidentvalget.

Det ligner dog et tæt løb mellem de to præsidentkandidater.

En meningsmåling viser onsdag, at Macron har 54,5 procent af vælgerne bag sig, mens Le Pen har 45,5 procent. Hos opinionsinstituttet Ifop står præsidenten med en føring på 56 procent mod 44 procent til Le Pen.

Siden sommer er antallet af sygeplejersker på sygehusene faldet.

Det viser tal fra Sundhedsdatastyrelsen.

Fra at der i andet kvartal 2021 var 36.385 fuldtidsbeskæftigede sygeplejersker på de offentlige sygehuse, er det faldet til 35.510 i fjerde kvartal 2021. Det er en nedgang på 875 fuldtidsbeskæftigede.

Sundhedsminister Magnus Heunicke (S) ser en sammenhæng mellem faldet og den sygeplejerskestrejke, der var i sommer. Her nedlagde en del sygeplejersker deres arbejde i frustration over løn og arbejdsforhold.

- Sygehusene har været ekstraordinært udfordret af bemandingsmæssige problemer siden sygeplejekonflikten i sommer, og derfor ser jeg nedgangen som uundgåelig på kort sigt, siger Heunicke i en pressemeddelelse.

Stadig i sundhedsvæsenet

Bare fordi antallet af sygeplejersker på sygehuse er faldet, betyder det ikke, at sygeplejerskerne i dag arbejder med noget andet.

De samme personer kan være skiftet til andre dele af sundhedsvæsenet. Det kan eksempelvis være i kommuner, lægepraksisser og vikarbureauer.

På grund af en generel mangel på sygeplejersker på sygehusene indgik Danske Regioner og regeringen i januar 2020 en aftale om at ansætte 1000 ekstra sygeplejersker inden udgangen af 2021.

Det mål blev faktisk nået i andet kvartal 2021. Men sygeplejerskestrejken og det samlede fald i antallet af sygeplejersker på sygehusene har betydet, at der fortsat mangler flere hundrede sygeplejersker for at komme i mål.

Helt konkret har der i fjerde kvartal 2021 blot været 364 ekstra sygeplejersker i forhold til niveauet i 2019 – året før aftalen mellem regionerne og regeringen.

Det er dybt problematisk for både patienter og ansatte, mener Dansk Sygeplejeråd, som siger, at sundhedsvæsenet "står på en brændende platform".

- Lyt til sygeplejerskerne. De har hele tiden været tydelige på, at det er bedre løn og arbejdsvilkår, som arbejdsgiverne skal sætte ind med, hvis de vil rekruttere og fastholde sygeplejerskerne, siger formand Grete Christensen i en pressemeddelelse.

Pengene til at løse det er der, understreger hun.

Arbejder på løsning

Sundhedsministeren siger, at der arbejdes på at løse problemet.

- Mit mål er, at vi sammen med regionerne så hurtigt som overhovedet muligt skal op på de 1000 flere sygeplejersker igen, for vi har brug for dem over alt i vores sundhedsvæsen, siger Heunicke.

Af tiltag nævner sundhedsministeren, at man har gjort det muligt at optage flere på sygeplejerskeuddannelserne.

Derudover investeres der med sundhedsreformen i at sikre, at der er personale nok rundt om på sygehusene.