Selvom de fleste danskere for længst har lagt coronapandemien bag sig, må mange arbejdsgivere stadig trækkes med senfølgerne.

For hvis en medarbejder smittes med coronavirus, skal virksomheden indberette det som en arbejdsulykke – medmindre smitte på arbejdspladsen kan udelukkes.

Og det har sat sindene i kog blandt arbejdsgivere, lyder det fra Dansk Arbejdsgiverforening (DA), skriver Finans.

Det skaber en glidebane mod at gøre virksomheder ansvarlige for almindelige virussygdomme

Spørger man foreningens administrerende direktør, Pernille Knudsen, er indberetningspligten nemlig ”uhensigtsmæssig”.

- Hvis nu en medarbejder går hen til kaffemaskinen og bliver smittet med coronavirus, så er det ikke arbejdspladsens skyld. Derfor mener vi, at der skal ændres på reglen, siger hun til TV 2.

Ifølge Pernille Knudsen kan kravet om indberetning af coronasmittede medarbejdere have store konsekvenser for virksomhederne.

Udover at det medfører ”en administrativ byrde”, kan det også koste arbejdsgiverne op mod 10.000 kroner per sag at få dem behandlet i arbejdsskadesystemet.

Derudover kan kravet også gå ud over virksomhedernes omdømme, mener hun.

For hvis de danske smittetal stiger drastisk igen, vil det samme ses i antallet af anmeldte arbejdsulykker, og det kan skræmme kunderne væk, siger den administrative direktør:

- Ingen af os ved, hvordan situationen vil være i efteråret eller længere hen i fremtiden. Hvis mange bliver smittede igen, vil det ligne, at der er et hav af ulykker på arbejdspladserne.

Samtidig kan en arbejdsgiver lige nu blive forpligtet til at betale erstatning, hvis en medarbejder blive ramt af senfølger.

Men sådan bør det ikke være, lyder det fra Pernille Knudsen til TV 2.

Hun mener, at man kun bør indberette coronasmitte som en arbejdsulykke, når coronahåndteringen bliver en del af arbejdet. For eksempel hvis sygeplejersker på en coronaafdeling bliver smittet.

Pernille Knudsen tilføjer, at også vaccinationsskader registreres som arbejdsskader.

- Det, synes jeg, er specielt, for stort set alle vælger jo at blive vaccineret, siger hun.

Hos vindmøllegiganten Vestas retter produktionsdirektør Tommy Rahbek Nielsen også kritik mod virksomhedernes indberetningskrav.

- Vores medarbejderes sikkerhed er vores førsteprioritet, men covid-19 er en udefrakommende sygdom, som ikke udspringer af vores medarbejderes aktiviteter på arbejdspladsen, siger han til Finans.

Tommy Rahbek Nielsen tilføjer, at det er ”fuldstændig misforstået” at stille virksomhederne til ansvar for coronasmitte.

Han mener, det skaber "en glidebane" at gøre virksomheder ansvarlige for virussygdomme.

I en skriftlig kommentar til Finans fortæller beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S), at Beskæftigelsesministeriet har planer om at ændre vejledningerne til arbejdsgiverne, så de fremadrettet ikke længere automatisk skal anmelde smitte med corona som en arbejdsskade.

For vi er et helt andet sted nu, end vi var, da indberetningskravet blev indført, skriver han.

- Smitten er så udbredt, at risikoen for smitte i langt de fleste tilfælde ikke er større på arbejdet end i fritiden. Inden ophævelsen af restriktionerne var det nemmere at sandsynliggøre, at smitten var sket på arbejdet.

Ifølge Finans viser et udkast til den nye vejledning, at den nuværende praksis fortsat vil gælde, når en medarbejder er blevet smittet før 1. februar. Desuden vil de anmeldte coronatilfælde stadig blive behandlet i arbejdsskadesystemet – også selvom de er blevet indberettet efter 1. februar.

Men det stiller ikke arbejdsgiverne tilfredse, fortæller Pernille Knudsen til TV 2.

- Grundlæggende synes vi, at tænkningen af systemet skal være anderledes. En dato ændrer ikke tænkningen, siger hun.

Storbritanniens premierminister, Boris Johnson, undskylder tirsdag endnu en gang for at have brudt coronaregler under nedlukning af landet.

Det sker i det britiske parlament, efter at han fik en bøde af politiet i sidste uge for en forsamling i forbindelse med sin fødselsdag.

Boris Johnson understreger selv, at undskyldningen er "helhjertet".

Premierministeren undskyldte også, kort efter at han i lighed med sin finansminister, Rishi Sunak, fik bøden.

Tirsdag er første gang, at parlamentet har været samlet efter bødeforlægget. Og det benyttede Johnson til at undskylde i ganske mange variationer over samme tema.

Men oppositionen modtog langtfra premierministerens bodsgang med tilgivelse.

Tværtimod leverede Labours leder, Keir Starmer, en sviende kritik af Boris Johnsons efterhånden årelange forsøg på at forklare sig.

- Sikke en joke. Premierministeren taler med uld i munden. Og ud strømmer en ny serie udenomssnak og forvrængninger af sandheden, siger Starmer, som appellerer til vælgernes dømmekraft.

- Offentligheden har besluttet sig. De tror ikke på et ord, premierministeren siger. De ved, hvad han er, og hvad han står for, lyder det fra Keir Starmer.

Boris Johnson siger i sit forsvar, at han forstår vreden, og at "folket har ret til at forvente mere af deres premierminister".

Dog gentager Johnson også, at han ikke var klar over, at han forbrød sig imod landets coronaregler, som han dog selv har stået i spidsen for at indføre.

- Det gik ikke op for mig dengang - eller siden - at en samling i kabinetrummet lige før et vigtigt møde om covid-strategi kunne være brud på reglerne.

- Jeg gentager, at det var min fejl, og jeg undskylder oprigtigt for den, siger han tirsdag.

De ulovlige fester blev afholdt af den absolutte politiske top i Storbritannien under den mest restriktive del af pandemien.

Sammenkomsterne blev en politisag, efter at billeder først afslørede festerne, og en intern undersøgelse efterfølgende slog fast, at de var uacceptable.

Det har ikke gjort sagen bedre, at Boris Johnson først over for parlamentet benægtede at have været til fest og efterfølgende skiftede forklaring til, at han kun havde været der kortvarigt.

Oppositionen i parlamentet har tirsdag sørget for, at premierministerens ageren også kommer på dagsordenen torsdag.

Her skal der være en afstemning om, hvorvidt der skal indledes en undersøgelse af, om han bevidst har vildledt parlamentet ved tidligere at have fastholdt sin uskyld.

Bevidst at vildlede parlamentet er en forseelse, som under det ministerielle kodeks bør føre til, at en minister trækker sig.

Keir Starmer har tidligere opfordret Boris Johnson til at gå af som premierminister.

Boris Johnsons politiske bagland i Det konservative parti har vendt sig imod partilederen. Det skriver Sky News, som har gennemført en spørgerunde blandt Johnsons partifæller.

Artiklen er opdateret klokken 15.20 med en kommentar fra Pia Kjærsgaard.

Det psykiske arbejdsmiljø i Dansk Folkeparti er så elendigt, at der er mistanke om, at det ikke er sundhedsmæssigt forsvarligt og tilmed overtræder arbejdsmiljølovgivningen.

Det konkluderer Arbejdstilsynet i en tilsynsrapport, TV 2 har fået aktindsigt i.

Rapporten konstaterer efter et besøg i partiet 30. marts, at der foregår krænkende handlinger. For eksempel oplever ansatte "højlydt udskældning og overfusninger på gangene".

Dansk Folkepartis ansatte fortæller til tilsynet, at de kan blive mødt med tavshed eller blive direkte ignoreret, når de siger godmorgen. Og de oplever, at deres evner og indsats bliver mere eller mindre indirekte nedvurderet.

- Nogle oplever, at det vil være svært at sige fra, hvis man bliver udsat for krænkende handlinger, særligt hvis handlingerne kommer fra nogen med en højere status i partiet, bemærkes det også i tilsynsrapporten.

Flere ansatte er ifølge Arbejdstilsynet bange for selv at blive udsat for krænkende adfærd, og derfor frygter de konsekvenserne, hvis de siger fra.

Der har længe været interne skærmydsler i Dansk Folkeparti, og de brød ud i lys lue, da Kristian Thulesen Dahl opgav formandsposten som konsekvens af det dårlige resultat ved kommunalvalget i november 2021.

De ansatte beskriver det som "en brydningstid". Og selvom formandsvalget blev afgjort til Morten Messerschmidts fordel i januar, så er det fortsat en "urolig og turbulent" tid for de ansatte.

Det har indtil videre fået 18 medarbejdere til at forlade partiet.

De tilbageværende beskriver endvidere, at det psykiske arbejdsmiljø er præget af "grupperinger, dårlig stemning og lukkede døre".

Der bliver hvisket og bagtalt. Og det står for de ansatte i skærende kontrast til tidligere, hvor de oplevede samarbejdet som "åbent og tillidsfuldt".

Flere fortæller også, at de oplever et stort arbejdspres, og at der ikke er sammenhæng mellem, hvad der bliver krævet af dem, og hvor mange de er til at løse opgaverne.

Siden valget af Morten Messerschmidt som partiets nye formand har seks folketingsmedlemmer også forladt partiet.

Flere af dem har talt åbent om, at der ikke var rart at være i Dansk Folkeparti længere. For eksempel har partiets mangeårige sundhedsordfører Liselott Blixt, der nu er løsgænger, fortalt, at mange blev nervøse, når de ser partistifteren Pia Kjærsgaard på gangene.

- Altså det er jo en voksenmobning, et pres og et arbejdsmiljø, som ikke er sundt. Vi har folk, der går grædende hjem blandt andet på grund af Pia Kjærsgaard, sagde hun til DR.

DFs sekretariat har alle dage været kendt for et åbent, hyggeligt og tillidsfuldt samarbejde, og sådan skal det være igen.

En anden DF-afhopper, Hans Kristian Skibby, har over for TV 2 begrundet sin afgang med, at Pia Kjærsgaard "render hen ad gangene og siger, at medarbejdere skal skamme sig".

Det afviste Pia Kjærsgaard selv under en tale ved sin 75-års fødselsdagsreception i februar:

- Jeg vil godt afvise, at der er dårligt arbejdsmiljø i Dansk Folkeparti. Har man haft det den seneste tid, har man selv været med til at skabe det. Det må I tage på jer, sagde hun møntet mod dem, der netop havde forladt partiet, og kaldte det "forsøg på karaktermord".

Pia Kjærsgaard understreger over for TV 2, at det ikke er hende, der har udsat medarbejdere for krænkende adfærd.

- Nej, tværtimod har jeg taget hånd om de her medarbejdere, der har været kede af det over, at de har været i en presset situation i Dansk Folkeparti, siger hun.

Ifølge Pia Kjærsgaard er det velkendt, at DF har været i krise, og at der er blevet skiftet ud på centrale poster – politikere såvel som medarbejdere. Alle gør nu deres bedste for at genskabe den gode stemning i partiet, lyder det.

- Der er blevet skiftet ud. Der har ikke været taget ordentligt hånd om problemerne. Det bliver der nu. Ingen, specielt ikke som ansat, skal føle sig intimideret i et parti. Tværtimod skal man passe på de ansatte, fastslår Pia Kjærsgaard.

Arbejdstilsynet tilbyder Dansk Folkeparti en aftale om at forbedre arbejdsmiljøet med hjælp og vejledning fra tilsynet.

Det tager partiet imod, oplyser gruppeformand Peter Skaarup.

- Dansk Folkepartis sekretariat har alle dage været kendt for at have et åbent, hyggeligt og tillidsfuldt samarbejde, og sådan skal det selvfølgelig også være igen. Derfor tager vi selvfølgelig imod tilbuddet fra Arbejdstilsynet om at gøre en ekstra indsats for at forbedre arbejdsmiljøet, så vi sikrer, at vores medarbejdere er glade for at gå på arbejde, siger han i et skriftligt svar til TV 2.

Det er ingen hemmelighed, medgiver han, at partiet har oplevet "en turbulent periode".

- Det har givet "nogle rystelser, som desværre også er gået ud over medarbejdere, siger han og forsikrer, at partiet nu er i arbejdstøjet for at "føre politik for den almindelige dansker.”

For andet døgn i træk er der i den kinesiske millionby Shanghai konstateret dødsfald blandt personer smittet med covid-19.

Mandag døde syv personer. Det oplyser myndigheder tirsdag ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Søndag døde tre ældre coronapatienter i Shanghai, der med cirka 26 millioner indbyggere er Kinas mest folkerige by.

Det var ifølge myndighederne de første dødsfald relateret til covid-19, siden Shanghai i slutningen af marts indførte omfattende restriktioner for at bremse et smitteudbrud.

Det var desuden de første officielle coronadødsfald i Kina siden 19. marts.

Massetest, langvarige karantæner og hårde nedlukninger har siden coronavirusset første gang blev konstateret i den kinesiske by Wuhan for over to år siden været Kinas måde at håndtere smitteudbrud på i forsøget på at forhindre dødsfald og værne om folkesundheden.

Samme fremgangsmåde bliver anvendt i Shanghai under det aktuelle udbrud, der omtales som det største i Kina siden smittebølgen i Wuhan.

Efter to år med corona kunne dronning Margrethe endelig blive fejret på sin fødselsdag. Og det skete med deltagelse af tusindvis af danskere.

På en solbeskinnet veranda trådte nu 82-årige dronning Margrethe og kronprinsparret med deres fire børn frem foran den fremmødte folkemængde klokken 12.

Der blev traditionen tro råbt hurra – med dronningens arm som dirigentstok – og sunget fødselsdagssang.

Og som noget særligt var der i år en parade for dronningen efter to år uden store fejringer på grund af pandemien.

Dronningens 80-årsfødselsdag skulle i 2020 have været fejret med pomp og pragt, gallaballet og festfyrværkeri, men det hele blev som mange andre danskeres store fejringer aflyst.

Dronningen blev derfor i stedet fejret virtuelt med fællessang, og om aftenen holdt hun en tale til befolkningen.

Sidste år kunne dronningen heller ikke fejre sin fødselsdag, der blev fejret på Fredensborg Slot af den nærmeste familie.

Også 50-årsregeringsjubilæet blev tidligere i år aflyst.

Derfor var der altså i år grundlag for den helt store fejring, hvor både solen og østjyderne var med dronningen.

Gennem dronningens regeringsperiode har det været en fast tradition, at højtider som påske og jul fejres på Marselisborg Slot i Aarhus. Og i år faldt påsken altså på dronningens fødselsdag, som derfor blev holdt på Marselisborg Slot i Aarhus.