Nick Hækkerup (S) er blot den seneste i en række af tidligere ministre, der skifter den politiske karriere ud med topstillinger hos lobbyvirksomheder eller brancheorganisationer.

Listen er lang, men nævneværdige er blandt andet de konservatives tidligere justitsminister Brian Mikkelsen, der nu er direktør hos det magtfulde Dansk Erhverv, socialdemokratiets Bjarne Corydon, der efter sin tid som finansminister blev ansat hos konsulenthuset McKinsey, og Karen Hækkerup fra samme parti, som i 2014 tog springet fra justitsminister til direktør hos Landbrug & Fødevarer.

Men hvad er det, der gør tidligere ministre så attraktive for det danske erhvervsliv?

TV 2 har talt med to eksperter, der peger på flere årsager til, at et karriereskifte som Nick Hækkerups ikke er helt så usædvanligt endda.

Unikke netværk og ministerkapital

Det er blandt andet de tidligere ministres stærke og brede netværk, der taler til brancheorganisationerne og lobbyvirksomhederne. Det mener Niels Åkerstrøm Andersen, der er professor ved Institut for Ledelse, Politik og Filosofi på CBS.

- Man køber en dygtig person, der kan lede, og et enormt politisk netværk i tilgift, siger han til TV 2.

Anne Rasmussen, der er professor hos Institut for Statskundskab ved Københavns Universitet, bakker ham op.

- Man får adgang til helt unikke netværk, som man ikke har i forvejen. Samtidig har ministeren meget information om sit resortområde, siger hun.

Mange af de her organisationer kan matche en ministerløn og give lidt mere også

Anne Rasmussen, forsker i svingdørslobbyisme ved Københavns Universitet

Ifølge Niels Åkerstrøm Andersen er ministre at foretrække for denne type virksomheder frem for menige folketingspolitikere, fordi de ikke bliver forbundet med en bestemt politisk interesse.

- Det er ofte en kapital, som man opnår som minister, fordi de skal forhandle på tværs. Derfor repræsenterer de ikke kun et enkelt parti og dets holdninger, men også statsmagten, forklarer han og uddyber, at man som en del af regeringen heller ikke kan udtale sig ligeså partisk som andre politikere.

På tværs af interesser

Samtidig medbringer en minister lige præcis den form for ledelseserfaring, der er brug for blandt organisationer og virksomheder, som gerne vil fremme en bestemt dagsorden.

- De ved, hvordan kan man samle en fællesinteresse på tværs af interesser. Politik handler om at finde opbakning til en bestemt beslutning, hvilket kan overføres ret direkte til interesseorganisationer, fortæller Niels Åkerstrøm Andersen.

Blandt andre fordele ved at ansætte ministre nævner Niels Åkerstrøm Andersen også den medieerfaring, ministeren som regel vil have, og den medieomtale, der følger med jobskiftet.

Mindre arbejde, højere løn

Det er dog ikke kun ministrenes nye arbejdspladser, der nyder godt af samarbejdet.

Ifølge både Niels Åkerstrøm Andersen og Anne Rasmussen kan der være flere årsager til, at en minister ønsker at fratræde sit job.

- Mange af de her organisationer kan matche en ministerløn og give lidt mere også, siger Anne Rasmussen, der mener, at jobskiftet i mange tilfælde vil være ensbetydende med en mindre arbejdsbyrde og sommetider endda en højere løn.

Hun nævner også en anden årsag til, at et karriereskift kan betale sig for de tidligere ministre: At man nogle gange skal stoppe, mens legen er god.

- For ministrene er det fint at få andre erfaringer, og det kan være gunstigt at skifte arbejde, før man når de 60-65 år, siger hun.

Niels Åkerstrøm Andersen er enig og påpeger, at det kan være godt at skifte, mens man stadig er minister, fordi man så netop har netværket i orden.

Omdiskuteret karensperiode

At politikere tager det direkte spring fra en ministerpost til det private erhvervsliv har været stærkt omdiskuteret.

I 2016 stillede Enhedslisten med støtte fra SF og Alternativet et beslutningsforslag om at få indført en toårig såkaldt karensperiode.

Karensperioden skulle forhindre, at eksempelvis ministre gik direkte ud i det danske erhvervsliv og tog et job inden for et fagområde tilsvarende deres ministeriums resortområde.

Det begrundede Enhedslisten på daværende tidspunkt med en frygt for, at tidligere ministre – på trods af tavshedspligt – kunne finde på at bringe vigtig og fortrolig viden fra deres tidligere ministerium med over i en privat virksomhed.

Man har i Sverige, Norge og Tyskland lignende karensperioder for topembedsmænd og politikere på mellem 6 og 18 måneder.

Anne Rasmussen er dog i tvivl om, hvorvidt en sådan karensperiode i virkeligheden ville gøre en forskel.

- Det kommer an på, hvordan den er skruet sammen. Nogle steder må man ikke arbejde på sager, der vedrører tidligere arbejdsgiver. Dermed ville man undgå potentielle interessekonflikter. Det kunne til gengæld komme til at betyde, at man var mindre attraktiv for de her virksomheder, siger hun.

Den danske stat kasserer 1,1 million doser af vaccinevarianten Moderna, fordi de er blevet for gamle, og fordi det ikke har været muligt at donere vaccinerne til andre lande.

Det oplyser SSI, der forklarer destrueringen af de mange doser med, at udbuddet nu overstiger efterspørgslen.

Derudover bunder det bugnende vaccinelager i den danske vaccinestrategi, der blev lagt, mens coronasmitten var på sit højeste, skriver SSI.

- I forbindelse med vaccineindkøb har Danmark fulgt en strategi om at indkøbe alle de vacciner, som det var muligt, for at sikre den danske befolkning kunne blive vaccineret, lyder det fra SSI.

Men situationen er altså noget anderledes i dag,

70 lande har takket nej

I alt har 4,7 millioner danskere fået mindst to vaccinedoser. Oveni det er behovet for vaccinedonationer blandt andet gennem vaccinesamarbejdet COVAX "langt mindre", end det har været tidligere, som Udenrigsministeriet oplyste i slutningen af april.

Danmark har doneret mere end 9,3 millioner vaccinedoser, men nu er der ikke nogen, der er klar til at overtage de doser, hvor holdbarhedsdatoen overskrides - heller ikke, selv om der ifølge SSI er taget kontakt til en del mulige aftagere.

- Der rakt ud til over 70 lande, og der har været dialog med COVAX, EU’s vaccinetaskforce, koordinatorer og producenter, lyder det fra SSI.

Ifølge COVAX er situationen udtryk for, at de internationale forsyningslinjer nu er stabile og forudsigelige, men i følge SSI er der også andre grunde til den lave efterspørgsel.

- I lyset af faldende efterspørgsel samt manglende udrulningskapacitet og vilje til at lade sig vaccinere i udviklingslandene har det været vanskeligt for Danmark og andre EU-lande at finde modtagerlande til de overskydende doser, lyder det.

SSI forudser også, at "der må forventes yderligere kassationer i løbet af året, hvis situationen ikke ændrer sig".

Prisskilt på 150 millioner kroner

Vaccinerne fra benytter mRNA-teknologi, og er en af de to coronavacciner, som Danmark har benyttet i sit vaccinationsprogram. Den anden er produceret af Pfizer-BioNTech, der er baseret på samme teknologi.

Derudover har Danmark modtaget vacciner fra Johnson & Johnson, AstraZeneca og Novavax.

Alle coronavaccinerne har Danmark indkøbt gennem EU, og en vaccinedosis fra Moderna koster ifølge kontrakterne mellem 140 og 160 kroner.

Ud fra den pris løber de destruerede doser op i mere end 150 millioner kroner.

Antallet af børn, der bliver ramt af en ukendt, men akut leverbetændelse, fortsætter med at stige rundt om i verden, og i Danmark er antallet af mulige tilfælde nu seks.

Det viser de nyeste tal fra fredag eftermiddag, oplyser Statens Serum Institut (SSI) til TV 2.

20. april oplyste Statens Serum Institut, at der var tre danske tilfælde.

Tilfældene er fundet fra januar til april, og børnene er mellem 2 og 14 år. Ingen af de danske børn har haft behov for levertransplantation, og ingen børn er døde.

Men fælles for tilfældene både i Danmark og i udlandet er, at der ikke er tale om de mest almindelige former for leverbetændelse, som kaldes hepatitis A til E.

Ifølge overlæge i SSI Anders Koch skal forældre dog ikke være bekymrede.

- Det er noget, der rammer få børn, og man skal ikke tage specielle forholdsregler, siger han til TV 2.

Tilfælde i hele verden – flere britiske børn har været hårdt ramt

I Storbritannien, der indtil videre har rapporteret de fleste tilfælde, er der siden 25. april fundet yderligere 34, og det samlede antal er nu 145. Det oplyste de britiske sundhedsmyndigheder fredag.

Her har flere børn været så hårdt ramt, at det har været nødvendigt med en levertransplantation.

På det her tidspunkt tror vi, at adenovirus kan være den mulige årsag

Centers for Disease Control and Prevention, USA

Der er siden januar også fundet tilfælde blandt børn i blandt andet USA, Spanien, Norge og Japan. Senest er der fundet et tilfælde i Singapore, hvor en ti måneder gammel dreng ifølge mediet Bloomberg er under mistanke for at have leverbetændelse.

Eksperter over hele verden er derfor lige nu i gang med at undersøge årsagen til den akutte hepatitis, og her er især USA interessant.

Det skyldes, at de amerikanske sundhedsmyndigheder (CDC) på baggrund af ni tilfælde i den amerikanske delstat Alabama er kommet en mulig forklaring et skridt nærmere.

Kendt virus kan være årsag, men symptomerne er ikke typiske

Ifølge CDC er alle ni børn i den pågældende delstat nemlig smittet med adenovirus – en almindelig virus, som forårsager forkølelse- og influenzalignende symptomer, diarré og opkast.

Samtidig testede ingen af børnene positive for coronavirus, ligesom de heller ikke tidligere har haft kendt smitte med virussen.

- På det her tidspunkt tror vi, at adenovirus kan være den mulige årsag bag de indrapporterede tilfælde, men andre mulige årsager bliver stadig undersøgt, lød det fredag fra CDC.

Torsdag meldte Verdenssundhedsorganisationen (WHO) også ud, at adenovirus kan være en mulig årsag.

Og i Storbritannien lyder det også fra sundhedsmyndighederne, at størstedelen af de ramte børn er konstateret smittet med netop adenovirus.

- Men da det ikke er typisk at se dette mønster af symptomer fra adenovirus, undersøger vi andre mulige medvirkende faktorer, som en anden infektion, herunder coronavirus, eller en miljømæssig årsag, oplyste den britiske regering i en meddelelse fredag.

Det betyder, at børnene kan have været smittet med flere virusser på samme tid.

Coronanedlukninger kan også være en årsag

Men den britiske sundhedsstyrelse kigger lige nu også en anden vej. Nemlig om tilfældene i virkeligheden indirekte skyldes de restriktioner, som fulgte i kølvandet på pandemien med coronavirus.

- Vi undersøger også, om en øget modtagelighed på grund af en reduceret eksponering under covid-19-pandemien kan spille en rolle, eller om der er sket en ændring i adenovirussens genom, fremgår det.

Altså om børnene, fordi de har været mindre udsat for virusser generelt, er mere modtagelige nu. Noget, som flere danske eksperter tidligere har peget på, da virusser ligefrem stod i kø i efteråret 2021.

Ifølge den britiske professor Deirdre Kelly – der er en del af en gruppe under sundhedsstyrelsen, som undersøger de britiske tilfælde – ser det stigende antal tilfælde af akut leverbetændelse imidlertid ud til at have en forbindelse med pandemien med coronavirus.

Gruppen har nemlig fundet en lægerapport fra 1924, hvor et stigende antal tilfælde af børnehepatitis efter influenza-pandemien i 1918 bliver beskrevet.

Eksperterne ved, hvad årsagen ikke er

Mens eksperterne – både danske og udenlandske – altså fortsat undersøger flere muligheder, fremhæver Anders Koch fra SSI, hvad tilfældene ikke ser ud til at skyldes.

Først og fremmest er vaccinerne mod coronavirus udelukket, da langt størstedelen af de ramte børn på grund af deres alder slet ikke er blevet vaccineret.

- Det er heller ikke hepatitis A til E. Medicin, fødevarer og autoimmunereaktioner (hvor kroppen reagerer på kroppen selv, red.) er også blevet undersøgt. Det er det heller ikke, siger han til TV 2.

Han fremhæver, at der er tilfælde af leverbetændelse af ukendt årsag blandt børn hvert år, men at antallet af tilfælde lige nu er højere end normalt.

Den britiske ekspert Deirdre Kelly opfordrer forældre til at fortsætte med børns gode håndhygiejne, som det blev anbefalet under coronapandemien.

På et hospital et sted i Ukraine ligger en såret soldat.

Hans ansigt er fra hårgrænsen i panden til kløften i hagen dækket af små sår, armene af forbindinger, og synet er kraftigt nedsat efter at være blevet ramt af splinter fra en granat.

Mit ansigt og overkrop blev fyldt af splinter

Manus, frivillig amerikansk soldat i Ukraine

Dem ligger der mange af på de ukrainske hospitaler, men denne mand er anderledes. Han er nemlig amerikansk statsborger og fra Cleveland i USA.

Hans navn er Manus, og han er taget til Ukraine som fremmedkriger for at kæmpe mod de russiske styrker. Nøjagtig ligesom den 25-årige dansker, der i sidste uge blev dræbt i Ukraine.

Manus ønsker ikke at oplyse sit efternavn, men til TV 2s korrespondent Rasmus Tantholdt og fotograf Simon Borg, der befinder sig i byen, fortæller han, at en artillerigranat eksploderede halvanden meter fra ham:

- Mit ansigt og overkrop blev fyldt af splinter. Men jeg var ved bevidsthed hele tiden, og jeg er ved at komme mig nu, så jeg kan tage tilbage.

For tilbage vil han, siger han grinende – og gerne så hurtigt som muligt. For det gælder folks liv, forklarer han:

- At se folk omkring mig, og hvor forfærdeligt, det er. At se kammeraterne gå gennem Butja og med egne øjne se, hvad de (russerne, red.) gjorde mod kvinderne.

Fremmedkrigere fra hele verden har signalværdi

Amerikanske Manus er ikke den eneste fremmedkriger i Ukraine. Mange nationaliteter har meldt sig til den ukrainske fremmedlegion – senest har to japanske statsborgere ifølge Rasmus Tantholdt meldt sig under fanerne.

De spiller ikke en afgørende rolle i forhold til muligheden for Ukraine at vinde krigen, men for den enkelte ukrainske deling kan det have en betydning. For ligesom den dræbte dansker er også Manus en erfaren og uddannet soldat.

- Når der kommer soldater, der kan betjene de våben, som de bliver udstyret med, så har det en betydning, forklarer Rasmus Tantholdt.

Og så spiller deres tilstedeværelse i Ukraine en rolle i forhold til signalværdien – at kunne sige til Rusland, at der kommer folk fra hele verden for at kæmpe på ukrainsk side.

Ukrainerne kæmper for deres liv - men hvorfor kæmper udenlandske statsborgere?

Ukrainernes ukuelige og vedholdende kampvilje for ikke at lade deres land falde i russiske hænder har gang på gang overrasket omverdenen i den nu over to måneder lange krig.

Mens Rasmus Tantholdt som erfaren krigskorrespondent kalder kampviljen ”en ekstrem oplevelse,” mener amerikanske Manus, at den i sidste ende vil gøre ukrainerne til sejrherre.

- Jeg har aldrig set noget lignende. Jeg tror ikke, at russerne nogensinde vil kontrollere det område, som de ønsker, når ukrainerne har den kampvilje, siger han til TV 2.

Men hvad er det, der driver udenlandske statsborgere til frivilligt at kæmpe for en familie, by, et land og hjem, som ligger langt væk fra deres?

Fra Manus lyder svaret, at han kæmper for den frie verdens værdier og for den familie, han endnu ikke har.

- Han føler, at han kæmper på vegne af de børn og børnebørn, han eventuelt får på et tidspunkt, siger Rasmus Tantholdt.

Om det bliver muligt for Manus at vende tilbage til fronten, er uvist.

Ifølge lægerne på hospitalet får han formentlig synet igen på det ene øje, mens der kun er 50 procents chance for, at han får synet tilbage på det andet.

I modsætning til den 25-årige dansker har han dog stadig livet i behold.

Statsminister Mette Frederiksens (S) tale 1. maj var præget af krigen i Ukraine og konsekvenserne for Danmarks økonomi.

- Krigen er tilbage i Europa, Putin har invaderet et fredeligt demokratisk land, og verden bliver aldrig den samme igen, lød det fra statsminister Mette Frederiksen (S), der holdt sin tale i Socialdemokratiets lokalforening i Ballerup.

Statsministeren berørte især krigens konsekvenser. Både for Europa, men også for den enkelte dansker, der bliver berørt af stigende priser på energi og fødevarer.

- Krig i Europa kommer med en høj pris. Vi må forvente højere renter. Stigende arbejdsløshed. Desværre, sagde Mette Frederiksen (S).

Hun understregede, at det ikke vil "være muligt at holde alle skadefri".

Aktuelle politiske temaer

Statsministeren brugte også talerstolen til at fordømme handlingerne fra Ruslands præsident, Vladimir Putin. Hun sagde, at Vestens værdier er stærkere og takkede de danskere, der har stået klar med en "hjælpende hånd" og "et åbent sind".

- Putin har forregnet sig. Han har undervurderet, hvor svært det er at tage friheden fra et folk, der har oplevet at have den, lød det fra Mette Frederiksen.

Talen var også præget af diskussionen om russisk gas, der er et brandvarmt politisk emne. Her fremhævede Mette Frederiksen, at Danmark skal fri af russisk gas hurtigst muligt.

Mette Frederiksen slog i sin tale også fast, at regeringen vil fortsætte med reformer.

- Reformer, der styrker dansk økonomi. Får flere i beskæftigelse. Så vi også i fremtiden har en økonomi, der kan stå imod, når en krise rammer, sagde Mette Frederiksen og fremhævede, at hjælpen skal være "målrettet" og "midlertidig".

- Vores værdier er under angreb

Statsministeren sluttede talen med en klar opfordring til danskerne om at stemme ja til afskaffelsen af forsvarsforbeholdet 1. juni.

Hun kaldte blandt andet NATO en "hjørnesten i dansk sikkerhedspolitik" og fremhævede, at hun mener, Danmark skal tage ansvar og er for lille et land til at stå alene.

- Når ufriheden banker på Europas dør, findes neutralitet ikke, sagde Mette Frederiksen og fortsatte:

- Når vores værdier er under angreb, er det ikke nok, at vi fortæller hinanden om vigtigheden af de værdier, så skal vi også være klar til at forsvare dem.

Her kom Mette Frederiksen med en reference til Anden Verdenskrig, og den tidligere socialdemokratiske statsminister Hans Hedtofts berømte ord "Aldrig mere 9. april", datoen for Danmarks besættelse.

- Vesten lever. Stærkere end nogensinde måske, sagde hun og mindedes selv, da hun var ung i 90'erne, og Berlinmuren faldt.

Markeres i hele landet

Også SF-formand Pia Olsen Dyhrs tale var præget af Ruslands invasion i Ukraine og de omfattende konsekvenser for Danmarks økonomi.

Talen fandt sted tidligere søndag morgen i 3F Kastrups hovedkvarter.

Her fremhævede Pia Olsen Dyhr, at begivenhederne kalder på, at danskerne tager ansvar, er tålmodige og viser solidaritet med de flygtninge, der kommer til landet.

Søndag 1. maj markeres Arbejdernes Internationale Kampdag både i Danmark og resten af verden.

Landet over markeres dagen med taler, røde faner og arbejdersange.

For første gang i tre år bliver dagen også markeret i Fælledparken i København. Men det bliver uden partiledere på den store hovedscene.

Det skyldes, at det i år er 150-året for Slaget på Fælleden, hvor den tidlige danske fagbevægelse tørnede sammen med militær og politi på Nørre Fælled i København i 1872. Derfor er det fagbevægelsen selv, der indtager den store scene.

Enhedslisten vil præsentere et nyt udspil, der skal rekruttere og fastholde medarbejdere på velfærdsområdet.

Det sker i forbindelse med partiets politiske ordfører, Mai Villadsens, tale på Arbejdernes Internationale Kampdag 1. maj.

Partiet ønsker at sikre flere ansatte og gøre den offentlige velfærdssektor til et mere attraktivt sted at arbejde. Ifølge Mai Villadsen skal det forhindre, at ”vores velfærd slår sprækker”.

- Vi kan se, at offentligt ansatte desværre forsvinder fra vores velfærd. Og noget af det, de siger, er desværre, at det handler både om lønnen og arbejdsvilkårene, siger hun til TV 2.

Til det vil de afsætte fem milliarder kroner årligt, som skal gå til en særlig lavt- og ligelønspulje, samt 1,3 milliarder til at hæve kvaliteten på velfærdsuddannelserne.

Udspillet skal blandt andet finansieres ved at indføre en ekstra selskabsskat for virksomheder med særligt høj profit.

- De har historisk bare fået lavere løn

Hvem der skal have hvor meget mere i løn, mener Enhedslisten skal forhandles mellem arbejdsmarkedets parter.

Men for nogle grupper kunne det ifølge den politiske ordfører være omkring 1000 til 2000 kroner ekstra om måneden.

Håbet er, at det kan være med til at dæmme op for det lønefterslæb, der har domineret fag som sygeplejersker og pædagoger siden tjenestemandsreformen i 1969.

- Nogle af de her mere kvindedominerende såkaldte omsorgsfag blev placeret lavere. Så det er derfor, de historisk bare har fået lavere løn, og jeg tror også, det er derfor, at rigtig mange har fået nok, siger Mai Villadsen.

I udspillet lægges der desuden vægt på at give medarbejdere bedre arbejdsvilkår ved at lave fastholdelsesplaner med fokus på familieliv, faglig udvikling og gode arbejdsforhold i håb om at få flere til at blive i faget.

Kan ikke ”klares med et fingerknips”

Hos Socialdemokratiet mener politisk ordfører Christian Rabjerg Madsen, at mange tanker i Enhedslistens udspil er fornuftige.

- Jeg synes, at den politiske slagretning er rigtig. Meget af det, vi har arbejdet med i regeringen, også sammen med Enhedslisten, er netop at sikre, at vi får nogle flere hænder og hoveder ud i vores velfærdssamfund, siger han til TV 2.

Blandt andet peger han på den kommission med direktør i Sundhedsstyrelsen Søren Brostrøm i spidsen, som skal komme med anbefalinger til løsninger på udfordringer med personalekapacitet i sundhedsvæsnet.

Men selvom Christian Rabjerg Madsen anerkender, at der stadig er udfordringer i det danske velfærdssystem, mener han dog ikke, at de kan ”klares med et fingerknips”.

Flere af de initiativer, regeringen har sat i vandet, skal nemlig have mere tid til at virke, før effekten for alvor kan bedømmes, mener Christian Rabjerg Madsen:

- Jeg tror selv på, at noget af det, der er afgørende for arbejdsglæden derude, er, at man styrer efter sin faglighed og lysten til at gøre en forskel i højere grad end efter skemaer.

USA's præsident, Joe Biden, gjorde natten til søndag dansk tid grin af Vladimir Putin, da han var vært for den årlige middag for pressekorpset i Det Hvide Hus.

I sine afsluttende bemærkninger fra talerstolen kunne Biden således ikke lade være med at stikke til Ruslands præsident, inden han gav ordet videre til vært og komiker Trevor Noah.

- Trevor, den gode nyhed er, at du nu får lov til at gøre grin med USA's præsident. Og i modsætning til i Moskva, så risikerer du ikke at komme i fængsel, sagde Biden til stor fornøjelse for de fremmødte journalister, mediechefer, embedsfolk og kendisser.

Det var første gang i to år, at den årlige korrespondentmiddag løb af stablen, efter at den har været aflyst på grund af coronapandemien.

Trump boykottede tradition

Ikke siden 2016 har USA's præsident deltaget ved middagen, da tidligere præsident Donald Trump boykottede den under hele sin embedsperiode.

I sin tale jokede Biden også om sin alder, sin lave støtte blandt den amerikanske befolkning og om sin forgængers berygtede forhold til medierne.

Men i den seriøse afdeling fandt han også plads til at takke de amerikanske journalister for deres modige dækning af krigen i Ukraine og andre konflikter, inden han opfordrede USA til at stå sammen.

- En gift løber igennem vores demokrati med en enorm stigning i mængden af misinformation. I, den frie presse, betyder mere, end I nogensinde har gjort. Det mener jeg virkelig, sagde præsidenten.

Flere coronatiltag

Den årlige korrespondentmiddag har traditionelt været en begivenhed, hvor amerikanske politikere og pressen har kunnet sænke paraderne over for hinanden og hygge sig sammen.

Årets middag bar præg af en nylig stigning i antallet af coronatilfælde i Washington D.C.

Således krævede arrangørerne, at alle deltagere skulle være testet for virusset og fuldt vaccinerede. Alligevel valgte flere højtstående embedsfolk at blive væk.

Det gjaldt blandt andet USA's ledende statsepidemiolog, Anthony Fauci.

Joe Biden tog selv ekstra foranstaltninger ved at droppe selve middagen og kun tage del i den første del af arrangementet med taler.

Det er ikke bare varmt i Indien i øjeblikket. Det er ekstremt varmt.

I denne uge er der i hovedstaden Delhi målt temperaturer op til 44 grader. Og der er kun udsigt til, at temperaturerne stiger.

Indiske meteorologer forventer en gradvis stigning på to til fire grader de næste par dage i det nordvestlige og centrale Indien. Og der er i den nærmeste fremtid ikke udsigt til lavere temperaturer.

Det er ikke unormalt med hedebølger i Indien. Den ekstreme varme plejer dog først at komme i maj og juni.

Men i år begyndte sommeren i Indien allerede i marts. Her var gennemsnitstemperaturen den højeste, som er registreret i Indien i 122 år.

Sammenhæng med global opvarmning

Flere klimaeksperter mener, at den ekstreme varme i Indien har sammenhæng med den globale opvarmning.

En af dem er Friederike Otto, som er lektor i klimavidenskab ved Imperial Colleges Grantham Institute i Storbritannien. Hun siger, at den nuværende voldsomme hedebølge i Indien kun ville forekomme hvert 50. år, hvis det ikke var for menneskelig påvirkning af temperaturerne.

- Men nu er det en meget mere almindelig hændelse. Vi kan forvente så høje temperaturer hvert fjerde år, lyder det.

Lignende toner lyder fra Roxy Mathew Koll, der er klimaforsker ved Indiens Institut for Tropisk Meteorologi.

- Hedebølgen i Indien er opstået som følge af flere vejrmæssige forhold, men oven i det kommer så den globale opvarmning. Det er den væsentligste årsag til de ekstreme temperaturer, siger Roxy Mathew Koll til BBC.

Indien bliver for varm for hurtigt

Den tørre varme luft har også resulteret i mange naturbrande, og lidt uden for Delhi kæmper brandfolk med at slukke en kæmpe brand i Indiens største losseplads. Røgen fra branden giver lokale indbyggere vejrtrækningsproblemer.

Det fik onsdag landets premiereminister, Narenda Modi, til at komme med en advarsel:

- Temperaturerne stiger hastigt i landet og meget hurtigere end sædvanligt. Indien bliver for varm for hurtigt. Vi har set en stigning af brande, der opstår mange steder, og både skove, historiske bygninger og hospitaler er gået op i flammer de seneste dage.

Men det er ikke kun naturbrande, der bekymrer inderne.

Problemer for fattige og landmænd

Den ekstreme varme udgør også en trussel for millioner af indere, der lider i varmen. Især den fattige del af befolkningen, som ikke har råd til aircondition i deres hjem.

- Hedebølger kan have alvorlige konsekvenser for helbredet. Hvis temperaturerne også er høje om natten, har kroppen svært ved at komme sig, og det øger risikoen for sygdomme og vil føre til højere sundhedsudgifter, siger Chandni Singh, der er en indisk læge og klimaforsker, og som arbejder for blandt andet FN’s klimapanel, IPCC.

Hedebølgen skaber også problemer for de indiske landmænd.

Netop nu er de i gang med at høste hvede, men den tørre varme har gjort, at udbyttet i år er meget ringe. Ifølge BBC kan det få globale konsekvenser.

Ikke mindst set i lyset af, at krigen i Ukraine allerede har ført til en stigning i prisen på verdensplan. Ukraine er en af verdens største hvedeeksportører, og inden den russiske invasion af Ukraine producerede Ukraine og Rusland tilsammen 30 procent af al hvede i verden.

Jordemødre i Danmark bør begynde at screene gravide kvinder for partnervold.

Det mener Landsorganisationen for Kvindekrisecentre (LOKK) og Mary Fonden.

Opfordringen kommer, efter at en ny undersøgelse fra de to organisationer har vist, at partnervold mod visse kvinder ofte bliver både voldsommere og hyppigere under graviditeten.

"Hjerteskærende"

Undersøgelsen fra LOKK og Mary Fonden er foretaget blandt kvinder på de danske krisecentre, som er gravide eller har børn i alderen 0-2 år.

Af dem har 85 procent allerede været udsat for partnervold forud for graviditeten, og en andel af dem på 17 procent oplever, at volden bliver hyppigere undervejs i deres graviditet, mens 26 procent oplever, at den bliver voldsommere.

Partnervold er et samfundsproblem, og det er vi nødt til at se det som

Trine Bramsen, ligestillingsminister

Efter fødslen er det 51 procent, der oplever, at volden bliver hyppigere end under graviditeten, mens 59 procent oplever, at volden bliver voldsommere.

Ifølge Helle Østergaard, direktør i Mary Fonden, skyldes ændringen i volden under graviditeten blandt andet, at partneren kan opleve at blive jaloux på barnet, også allerede inden det er født.

- Derudover oplever partnerne, at kvinderne begynder at sige mere fra, både for at beskytte sig selv og for at beskytte barnet. Og så er det også sådan, at hvis der allerede er vold i et forhold, og man oplever ekstra stress eller ekstra pres, så kan volden eskalere, siger hun til TV 2.

Undersøgelsen, der er den første af sin slags i Danmark, bakkes op af en række internationale studier, der ligeledes peger på, at partnervold kan eskalere under en graviditet og efter fødsel.

Resultater, som Helle Østergaard kalder "hjerteskærende":

- Vi ved, at det kan have langvarige konsekvenser for et barn at blive født ind i eller vokse op i en voldelig familie. Derfor sætter det her en tyk, fed streg under, at det er vigtigt, at man går ind og arbejder med de her familier allerede under graviditeten, siger hun.

Volden er der

På Amager og Hvidovre Hospital har man siden 2020 arbejdet målrettet med at screene de gravide for vold i parforholdet, og her er det op mod tre voldsramte kvinder om ugen, hospitalerne kommer i kontakt med.

Alt kræver uddannelse, når det handler om vold, fordi det er et svært fænomen at få øje på

Eva Bertelsen, leder af analyse og udvikling i LOKK

Ifølge Eva Bertelsen, der er leder af analyse og udvikling i Landsorganisationen for Kvindekrisecentre, er screeningerne derfor noget, der giver mening at udbrede til resten af landets hospitaler.

Fordi "volden er der", som hun siger. Det handler bare om at få øje på den.

- Det er jo sådan, at vi ved af erfaring, at jo tidligere, vi oplever vold i parforhold, jo mere kan vi gøre, siger hun til TV 2.

Men hvad kræver det at skulle screene på den måde, som de har gjort i projektet i Københavnsområdet?

- Det kræver øvelse og uddannelse. Alt kræver uddannelse, når det handler om vold, fordi det er et svært fænomen at få øje på, siger Eva Bertelsen.

Hun understreger, at det særligt er forskellige måder at spørge på - og blive ved med at spørge på - som de ansatte skal uddannes i for bedre at kunne opfange, om de har med et parforhold med vold at gøre.

Samfundet har svigtet

TV 2 har spurgt ligestillingsminister Trine Bramsen, hvad man kan gøre for at komme volden mod kvinderne til livs.

Og her gælder det ifølge ministeren først og fremmest om at erkende, at samfundet har svigtet, når det kommer til at opdage problemet, siger Bramsen:

- Partnervold er et samfundsproblem, og det er vi nødt til at se det som.

Trine Bramsen har selv besøgt Hvidovre Hospital i den forgangne uge for at høre om screeningsprojektet og kalder det "bemærkelsesværdigt", hvor mange personalet lykkes med at tale med om volden.

Screeningerne vil derfor være et "godt sted at starte" for at bryde tabuet om partnervold, siger ministeren. Det gælder især, fordi tiden omkring graviditet og fødsel giver en unik mulighed for at nå ind til parret.

- Det er jo, fordi når man skal til at være forældre, så har man en særlig åbenhed. Man ønsker jo ikke, at ens nyfødte skal være udsat for vold eller være vidne til vold, siger Trine Bramsen.

Ifølge tal fra Statens Institut for Folkesundhed bliver 38.000 kvinder og 19.000 mænd udsat for fysisk partnervold om året (2017). Der findes ikke opgørelser over, hvor udbredt partnervold mod gravide kvinder mere generelt er.