Årets stærkt forsinkede influenzasæson er så småt begyndt at kunne mærkes i det danske sundhedsvæsen.

Mens lægevagten har ”ualmindeligt travlt” i Region Midtjylland, oplever Herlev Hospital og Gentofte Hospital ”en klart stigende tendens” i antallet af influenzaindlæggelser, lyder beskeden til TV 2.

En tendens, der afspejles i tal fra Statens Serum Institut (SSI) over nyindlæggelser med influenza.

På Hvidovre Hospital fortæller overlæge Nina Weiss, at infektionsmedicinsk afdeling lige nu oplever ”en meget kraftig stigning” i antallet af positive influenzapodninger.

Stigningen kommer efter en meget lang periode uden nogen influenzasmittede på afdelingen.

- Det er nok den hyppigste årsag til febersygdom lige nu, siger overlægen til TV 2 og tilføjer, at det ikke er alle indlagte med influenza, der indlægges på grund af infektionen.

Selvom influenzapatienterne bliver flere og flere, er det dog ikke noget, der presser afdelingen på Hvidovre Hospital endnu.

Fyn er mere presset

Mere pressede meldinger kommer fra Fyn, hvor smitten kan mærkes i både almen praksis og hos de indlagte patienter.

Det fortæller Anette Holm, der er ledende overlæge på Klinisk Mikrobiologisk Afdeling på Odense Universitetshospital (OUH), til TV 2/Fyn.

- På hospitaler skal vi både isolere patienter med corona og patienter med influenza, så det skaber en ny udfordring for os, da der fortsat er mange patienter, som er positive for coronavirus, siger Anette Holm.

Indtil videre kan presset godt håndteres, selvom det kræver meget af personalet.

- Vi kan kun håbe, at det ikke bliver en voldsom influenzasæson, særligt for de ældre og svækkede, som er dem, der er i risiko for alvorlig influenzasygdom, siger OUH-overlægen.

Lige nu foregår smitten primært blandt børn, viser tal fra Statens Serum Institut.

Spørgsmålet er, hvor meget smitten vil sprede sig til forældre og bedsteforældre, som er mere sårbare over for smitten, siger Nina Weiss fra Hvidovre Hospital.

Sæsonen er med os

Statens Serum Institut forventer, at smitten vil stige nogle uger endnu.

Afgørende for udviklingen kan det vise sig at blive, at årets influenzasmitte har ladet vente på sig.

De er ikke så alvorligt syge, at man behøver at indlægge dem

Nina Weiss, overlæge på Hvidovre Hospital

Normalt rammer influenzaen i den kolde tid omkring nytår, mens den i år først er dukket op i marts, hvor vejret er bedre, og folk opholder sig mere uden døre.

Det giver håb for, at smittekurven snart knækker, siger både SSI og overlæge Nina Weiss. Men:

- Smitten kan også stige til en meget stor mængde i samfundet, fordi vi ikke er så beskyttede, som vi plejer at være. Vi må se, hvordan udviklingen bliver, siger Nina Weiss.

Ikke alvorligt syge

For nu er alarmklokkerne på landets hospitaler forblevet tavse, og hos Region Hovedstadens Akutberedskab blinker de røde lamper da heller ikke.

Her er telefonkøen til akuttelefonen 1813 ikke fyldt med influenzapatienter, men derimod er tendensen blot ”et let stigende antal opkald om influenzalignende symptomer”.

Opkaldene udgør cirka en procent, oplyser Region Hovedstaden til TV 2.

Årets første influenzapatient har da også til gode at blive indlagt på Hvidovre Hospital, fortæller overlæge Nina Weiss. Langt de fleste influenzaramte bliver hurtigt udskrevet.

- De er ikke så alvorligt syge, at man behøver at indlægge dem. Meget ofte kan vi sende patienten hjem igen med en tabletbehandling, fordi de bestemt er i stand til at klare sig selv, siger hun.

Værdien af sidste års rekordkøb af influenzavacciner ser ud til at være dalet betragteligt.

Vaccinernes evne til at stoppe infektioner er nemlig lig nul hos danskere på 45 år og derover.

Det skriver Statens Serum Institut (SSI) i deres nyhedsbrev ’Influenza-nyt’.

Billedet bekræftes af Ramona Trebbien, sektionsleder ved influenzaafsnittet på SSI, over for TV 2.

- Vaccineeffektiviteten i den ældre del af befolkningen har vi fået til ikke at være eksisterende. Vi formoder dog, at der vil være lidt beskyttelse over for alvorlig sygdom, ligesom vi også ser med covid-vaccinerne, siger hun.

Ældre har et svagere immunforsvar end unge mennesker, så ofte reagerer de dårligere på vaccinen

Ramona Trebbien, Statens Serum Institut

For yngre befolkningsgrupper ser effekten ud til at være væsentlig højere.

Mens effekten er beregnet til 71 procent for de 2-6-årige, lyder den på 43 procent blandt personer i alderen 7-44 år.

Begge tal er dog omgivet af en del usikkerhed.

En særlig variant

Den altdominerende influenzavariant i denne sæson er H3N2-varianten, som er en influenza A-type.

Det er blandt andet på grund af denne undertype, at vaccinen ikke beskytter mod influenza hos den ældre del af befolkningen, forklarer Ramona Trebbien.

H3N2 har det med at mutere og ændre sig løbende, hvilket gør det vanskeligt at planlægge, hvilke komponenter årets influenzavaccine skal indeholde.

- Ældre har et svagere immunforsvar end unge mennesker, så ofte reagerer de dårligere på vaccinen. Derudover ser vi ofte, at vaccinerne ikke er supereffektive, når vi har en H3N2-sæson, siger sektionslederen.

Vaccinens effektivitet er også nedsat af, at smitten i år er kommet lang tid efter, at vi i oktober begyndte at vaccinere mod influenza.

Normalt starter sæsonen i december og starten af januar; i år er smitten først kommet i marts.

Hvad vil konsekvensen være af, at vaccinerne ikke er særligt effektive?

- Flere personer vil være modtagelig for en influenzainfektion, siger Ramona Trebbien fra SSI.

Er der også flere, der vil dø?

- Når vi har influenzasæson, så er der jo nogle, som dør, fordi de får en infektion. En infektion kan få det til at vippe, hvis man er ældre eller har en sygdom, der gør, at ens immunforsvar ikke fungerer optimalt.

Indtil videre er der registreret 11 dødsfald med influenza i denne influenzasæson.

Toppen er endnu ikke nået

Fra uge 9 til uge 10 blev antallet af registrerede influenzasmittede fordoblet, og vi har stadig til gode at se toppen af smittekurven, siger Ramona Trebbien.

- Vi ser lige nu en eksponentiel vækst, så vi tror, at der kommer til at være yderligere stigning de næste uger. Hvor lang tid, det varer, er lidt svært at sige.

- Nu går vi ind i foråret, så det kan være, at vi får god gavn af sæsoneffekten, når vejret bliver varmere, og folk er mere ude, siger hun.

Indtil videre har 4010 ud af 126.213 testede fået bekræftet influenzainfektion. Lige nu er det primært de yngre grupper, som bliver ramt af smitten.

Det hænger givetvis sammen med, at nogle små børn ikke har mødt en influenzavirus endnu, da den har været fraværende de sidste par år, siger Ramona Tribbien.

1,7 millioner er blevet vaccineret

I alt har Statens Serum Institut købt 2,5 millioner influenzavacciner ind, og med dem er 1,7 millioner danskere blevet vaccineret.

Vaccinationsprocenten er især høj hos plejehjemsbeboere og 65-81-årige, mens den er lav hos både sundhedspersonale og de yngre målgrupper.

Vaccinen bliver tilbudt til landets sundhedspersonale, alle over 64 år og en række personer i særlige risikogrupper.

Derudover tilbydes den også til børn mellem to og seks år.

Med udspillet til en ny sundhedsreform lægger regeringen op til at ensarte aldersgrænsen, så man fremover skal være fyldt 18 år for at købe enhver form for alkoholiske drikke.

Det skal være med til at reducere børn og unges alkoholforbrug markant, argumenterer regeringen, og dermed også gøre op med antallet af alkoholforgiftede unge.

Et tal, som man må forstå på Magnus Heunicke ligger højt.

- Vi kan se på vores akutmodtagelser, at i weekenderne bliver de oversvømmet med unge mennesker, der kommer ind med forgiftninger, fordi de har drukket for meget, sagde sundhedsministeren til P1 onsdag.

Men hvor stort er problemet med alkoholforgiftede unge egentlig? TV 2 har talt med 7 af landets 21 døgnåbne akutmodtagelser, som alle har svært ved at genkende sundhedsministerens udlægning.

'Måske en eller to i weekenden'

På Odense Universitetshospital modtog de i samtlige weekender (fredag, lørdag og søndag, red.) i hele det forgangne år 59 alkoholforgiftede unge i alderen 16-19 år. I 2020 var antallet 40, mens det i 2019 var 75.

Det vil sige, at der i 2019 - hvor tallet altså var højest - gennemsnitligt var 1,4 alkoholforgiftede patienter i alderen 16-19 år forbi hospitalet hver weekend.

Der ligger ikke 15 unge, berusede mennesker på rad og række

Poul Henning Madsen, ledende overlæge på OUH

Poul Henning Madsen, som er ledende overlæge på akutmodtagelsen på Odense Universitetshospital, afviser da også det billede, som sundhedsministeren tegner.

- Der ligger ikke 15 unge, berusede mennesker på rad og række. Der kommer måske en eller to ind i weekenden, siger han til TV 2 Fyn.

Heller ikke på Regionshospitalet Randers oplever de antallet af alkoholforgiftede unge som et problem, der fylder. Her måtte de i løbet af samtlige weekender i 2021 indlægge 23 unge i alderen 16-19 år.

"På ingen måde oversvømmet"

De andre hospitaler, som TV 2 har talt med, har ikke statistik ved hånden. Men de afviser samstemmende beskrivelsen af, at deres akutmodtagelser skulle flyde over med alkoholforgiftede unge.

Blandt andre ledende overlæge Klaus Børch, som "på ingen måde" vil bruge ordet oversvømmet. Han arbejder på børne- og ungeafdelingen i Region Hovedstaden, som tager imod alle regionens alkoholforgiftede unge under 18 år.

- Det er ikke noget væsentligt problem. Selvfølgelig kommer der nogle, der er så berusede, at de må indlægges og må sove den ud. Men det er ikke mange, siger Klaus Børch til TV 2.

Heller ikke på akutmodtagelserne på henholdsvis Bispebjerg og Frederiksberg Hospital, som modtager patienter over 18 år, føler de sig oversvømmet af alkoholforgiftede.

- Det er ikke sådan, at vi er lagt ned af unge, der kommer ind med alkoholforgiftning i weekenderne. Selvom vi selvfølgelig godt kunne tænke os, at der var færre, så er det ikke et område, vi mener, er det største problem, siger afdelingernes ledende overlæge, Jens Rasmussen, til TV 2.

Heunicke afviser interview

TV 2 ville gerne have spurgt sundhedsminister Magnus Heunicke (S), hvad han bygger sin udtalelse på, og hvordan han forholder sig til akutmodtagelsernes udmeldinger.

Det har ikke været muligt at få et interview.

Sundhedsministeriet henviser i stedet til et faktaark, hvor det fremgår, at der på landsplan gennemsnitligt er 15 unge om ugen, der "har kontakt med hospitalet på grund af de skadelige virkninger af alkohol".

I faktaarket fremgår det ikke, hvad der konkret menes med "skadelige virkninger", eller hvornår gennemsnittet er fra.

Samtidig har det altså ikke været muligt at få svar på, om ministeren mener, at der med 15 unge om ugen på samtlige af landets hospitaler er tale om akutmodtagelser, der er "oversvømmet".

Da regeringen tirsdag fremlagde sundhedsudspillet, mødte forslaget om den højere aldersgrænse for køb af alkohol hurtigt modstand fra de blå partier. Det blev blandt andet kaldt "en fæl omgang formynderi" af Liberal Alliance.

Efter to år med meget lav forekomst af influenza er antallet af smittede nu for alvor begyndt at stige.

Det skriver Statens Serum Institut (SSI) i publikationen Influenza-Nyt.

I uge 10 blev i alt 1179 personer fundet positive for influenza ud af 8355 testede.

Det er ifølge SSI mere end en fordobling fra ugen før.

Flere forklaringer

Ramona Trebbien, sektionsleder ved influenzaafsnittet på SSI, peger på flere forklaringer.

Men især genåbningen af samfundet spiller en rolle, vurderer hun.

- Så er der grobund for, at virusinfektionerne kan sprede sig igen. Så kan det også hænge sammen med, at vi har en population, der ikke har mødt influenza før, og vi har nogle, der er mere modtagelige.

Hun peger på, at smitteforekomsten er højest blandt børn i alderen 7-14 år.

Stigning fra forrige uge

Positivprocenten - hvor stor en andel af prøverne, der er positive - er steget fra 8 i uge 9 til 14 i forrige uge, som var uge 10.

Det tal er følsomt, i forhold til hvor meget man tester, og ifølge SSI har der været en usædvanlig høj testaktivitet gennem hele sæsonen. Det har derfor afspejlet sig i positivprocenten, som har ligget lavt hen over vinteren.

Men nu har andelen af positive test altså været stigende de seneste uger.

Blevet testet mere

Ifølge Ramona Trebbien er der blevet testet mere end under tidligere influenzasæsoner. Det kan godt betyde, at man fanger flere, siger hun, men tilføjer:

- Man må formode, at dem, der faktisk kommer i kontakt med systemet, er nogle, der er syge og derfor bliver testet. Det er ikke som med covid, hvor man går ned og bare får en test.

Der har indtil nu været 516 indlæggelser med influenza i denne sæson, men med en tydelig stigning i de seneste par uger, bemærker SSI.

Og det vil sandsynligvis fortsætte, siger Ramona Trebbien.

- Der er slet ikke den samme bratte stigning som med smittetallet, men man må formode, at indlæggelsestallet følger stigningen, så flere også bliver indlagt de kommende uger.

Opfodring til at få vaccine

I efteråret blev udvalgte grupper opfordret af Sundhedsstyrelsen til at blive vaccineret mod influenza.

Det tilbud tog cirka 30 procent af befolkningen imod, men fordelingen er skæv blandt grupperne.

83 procent af beboere på plejehjem og 78 procent af 65-81-årige er vaccineret, mens det kun gælder 28 procent af sundheds- og plejepersonale og 30 procent af børnene mellem to og seks år.

Forskel på aldersgrupper

For sidstnævnte gruppe har effektiviteten ellers været god, siger Ramona Trebbien.

- Til gengæld ser vi i den ældre gruppe, at det ikke rigtig har en effekt mod infektion. Vi formoder dog, at der er en effekt over for alvorlig sygdom.

En årsag kan være, at det snart er mange måneder siden, at mange blev vaccineret, siger hun. Effekten af vaccinen falder nemlig over tid.

Der er ikke lige så travlt i smitteopsporingen som tidligere under epidemien.

Derfor bliver en markant del af de ansatte i smitteopsporingen nu opsagt. Det oplyser Styrelsen for Patientsikkerhed til DR.

Ifølge styrelsen er cirka 1000 ansatte opsagt, og efter 1. april vil der kun være omkring 100 ansatte tilbage i smitteopsporingen.

Anette Lykke Petri, direktør i Styrelsen for Patientsikkerhed, roser de ansatte i smitteopsporingen for at gøre en afgørende forskel i håndteringen af pandemien.

- Heldigvis står vi et andet sted nu, og heldigvis er der brug for alle de dygtige folk andre steder i samfundet.

- Af hjertet tak for indsatsen, skriver hun i et opslag på Twitter.

Var 3000, da de var flest

De resterende 100 ansatte skal ifølge DR rådgive om smitteudbrud på blandt andet plejehjem.

Da smitteopsporingen havde flest ansatte, var der omkring 3000.

Under epidemien har smitteopsporingen forsøgt at hjælpe til med at begrænse smitten med corona.

Det er dels sket ved at finde frem til smittekilder og opfordre personer omkring smittekilden til at blive testet for corona. Og dels ved at give de smittede råd til, hvad de kunne gøre for at begrænse smitterisikoen over for andre.

Det er der imidlertid ikke det samme behov for længere, da smitten er lav, og corona heller ikke er kategoriseret som en samfundskritisk sygdom længere.

For lidt over en uge siden kunne Sundhedsstyrelsen også meddele, at der var så god kontrol med epidemien, at anbefalingerne for test kunne lempes.

Siden har Sundhedsstyrelsen kun anbefalet test for corona til personer, der har en sundhedsfaglig grund til at blive testet.

Kina kæmper i øjeblikket med det værste coronasmitteudbrud siden pandemiens start, og det rammer nu landets mange fabrikker, som producerer varer til hele verden.

Transportsektoren er også ramt af skrappe restriktioner, og det skaber ifølge Claus Thomsen, chef for det danske logistikfirma DSV i Kina og Asien, panderynker i branchen.

- Der er en bekymring. Der har i forvejen været problemer de seneste to år, og derfor skal der ikke så meget til, for at der bliver skubbet til det, siger han til TV 2.

Konsekvensen kan blive længere leveringstider og dyrere varer for danske forbrugere, som i forvejen er ramt af stigende inflation og høje energipriser på grund af krigen i Ukraine.

- Prismæssigt har vi ikke på luftfragt set de samme niveauer som i 2020 og 2021, men det er en situation, der hele tiden ændrer sig. På sigt vil det jo nok smitte af på forbrugerne, siger Claus Thomsen.

Dyrt for økonomien

Onsdag blev der registreret 2432 smittede i Kina, og det lyder måske ikke af mange i et land med 1,4 milliarder indbyggere. Men den kinesiske regering har siden pandemiens start kørt en benhård strategi om nultolerance over for corona, og den bliver nu udfordret af den smitsomme Omikron-variant.

Det er dyrt for økonomien at forsøge at inddæmme smitten, som har spredt sig til 28 provinser i det store land.

For eksempel måtte elektronikproducenten Foxconn, der leverer til Apple og Samsung, tidligere på ugen stoppe produktionen i Sydkina i flere dage. Siden har virksomheden dog fået lov at genåbne dele af produktionen ved at oprette lukkede bobler for medarbejdere, der bor og arbejder på fabrikkerne.

I Changchun i den nordøstlige del af landet, som er epicentret for det aktuelle smitteudbrud, er Volkswagens og Toyotas fabrikker lukket, fordi hele Jilin-provinsen med 24 millioner mennesker er under lockdown.

I Shanghai har Tesla netop meddelt, at virksomheden har indstillet produktionen ligesom mange andre virksomheder, der er udfordret af, at millioner af medarbejdere i øjeblikket bliver massetestet i deres boligområder og derfor skal blive hjemme i flere dage.

For virksomheder, der skal afskibe, har det indtil videre medført løbende udfordringer, men Claus Thomsen og hans medarbejdere i Shanghai følger konstant udviklingen og forsøger at justere for eksempel fra søfragt til luftfragt, når der opstår flaskehalse.

- Hvis vi kigger tilbage på den seneste uge, ser vi en påvirkning af markedet. En del af produktionen kommer jo fra Zhejiang-provinsen og Jiangsu-provinsen, og der er problemer med transporten fra fabrikkerne til havnen i Shanghai. For eksempel kunne chauffører godt køre fra Zhejiang til havnen, men kunne risikere syv dages karantæne, når de kom retur til provinsen, siger Claus Thomsen.

Han understreger, at det er et øjebliksbillede, og at tingene kan ændre sig fra time til time.

Kinesiske afbrydelser

De sidste par år har verdens forsyningskæder været ramt af blandt andet havnelukninger, global mangel på containere, flaskehalsproblemer i USA, og det store containerskib, der stødte på grund i Suezkanalen, skabte store forsinkelser.

Men det er ifølge Anne-Sophie Zerlang Karlsen, der er operationschef for Maersk i Asien og Stillehavsregionen, langt værre, når der sker afbrydelser i Kina.

Sidste sommer lukkede Yantian Havn i Shenzhen i Sydkina i tre uger på grund af et enkelt smittetilfælde, og det gav et stort chok i forsyningskæderne.

- Det var faktisk mere dramatisk end Suez, selvom den historie fik mere opmærksomhed. Syv ud af verdens ti største havne ligger i Kina. De har ledt efter andre modeller og har fundet ud af, at man satser på Ningbo-modellen, siger hun til TV 2.

Ningbo er en anden stor havn i det sydøstlige Kina, hvor man i stedet for at lukke hele havnen på grund af et smittetilfælde, satte testfaciliteter op, så alle ansatte og lastbilchauffører kunne blive testet hver dag.

Det betød, at havnen kørte på cirka 15 procent lavere blus i nogle uger, men den holdt åbent. Nu bliver Ningbo-modellen anvendt i mange andre havne.

- Det er de fantastiske til at lære af. Det betyder, at havnene fungerer. Mange tror, at Shanghai Havn bliver lukket ned, men det ser vi i Maersk ingen tegn på. Der er måske 10 procent nedgang på kapaciteten i øjeblikket, men det bliver bedre dag for dag, siger Anne-Sophie Zerlang Karlsen og understreger, at situationen stadig kan ændre sig fra den ene dag til den anden.

Optimisme trods bekymring

Maersk er verdens største shippingvirksomhed og vurderer på baggrund af en rundspørge blandt sine kunder, at under fem procent af Kinas fabrikker er lukket lige nu.

De kinesiske myndigheder siger, at smittekurven er knækket, og antallet af smittede blev da også halveret fra tirsdag til onsdag i denne uge. Desuden meddelte den kinesiske regering onsdag, at man er klar til at ændre lidt på nultolerancestrategien, fordi Omikron er mindre farlig end tidligere varianter.

Det betyder blandt andet, at smittede uden symptomer ikke længere behøver at blive indlagt på hospitalet, men på et karantænecenter.

Desuden har man sænket baren for, hvornår man kan blive udskrevet efter at være testet negativ.

Mens antallet af nye coronatilfælde i Danmark er kraftigt nedadgående og nu på det laveste niveau siden december, er situationen helt anderledes i flere af landene omkring os.

Vi har været igennem det, og jeg tror ikke, at den kommer tilbage

Allan Randrup Thomsen, professor i eksperimentel virolog, Københavns Universitet

Det gælder blandt andet Frankrig, Tyskland, Holland, Storbritannien, Italien - og længere væk i lande som Kina og New Zealand.

Her stiger antallet af smittetilfælde kraftigt.

Alt sammen på grund af det, som man i disse lande kalder en "ny variant".

Men for danskerne er der i virkeligheden tale om en "gammel" variant – nemlig Omikron-varianten BA.2.

- Mens vi ser ud til at være på vej ud af den, er andre lande først ved at starte, siger Allan Randrup Thomsen, der er professor i eksperimentel virolog ved Københavns Universitet.

Danske restriktioner fjernet, mens smitten spredte sig

I Danmark blev varianten allerede dominerende i anden uge af 2022, og den ser nu ud til at være på retur af den simple årsag, at den er ved at løbe tør for danskere at smitte.

- For danskerne, som jo i den seneste bølge overvejende har været smittet med Omikron BA.2, er der ingen grund til at være bekymret. Vi har været igennem det, og jeg tror ikke, at den kommer tilbage for fuld kraft på grund af den høje befolkningsimmunitet efter smitte og vaccination, siger Allan Randrup Thomsen.

En af årsagerne til de stigende tal er blandt andet, at flere europæiske lande først for nylig har afskaffet coronarestriktioner, hvilket naturligt får smitten til at stige.

I Danmark blev restriktionerne fjernet allerede 31. januar, mens smittespredningen var i fuld gang. Det betyder ifølge Troels Lillebæk, der er professor og afdelingschef i Statens Serum Institut (SSI), at smitten med BA.2 hurtigt blev spredt herhjemme.

Men det er ikke den fulde forklaring på, hvorfor andre lande først nu ser, at varianten BA.2 er ved at blive – eller som i Storbritannien og Tyskland allerede er – dominerende.

Biologisk tilfældigt, at variant spredte sig i Danmark

For i Danmark kom den hurtige spredning af BA.2 oven i smittespredningen med den oprindelige Omikron-variant BA.1.

- Det var i Danmark, Sverige og Norge, at vi så den store smittespredning med BA.2, og vi holdt øje med, om den ville brede sig på samme måde i andre lande, siger Troels Lillebæk.

Det gjorde den - med to måneders forsinkelse.

Og selvom BA.2 ifølge et studie fra SSI er halvanden gang mere smitsom end den allerede mere smitsomme BA.1, er det i virkeligheden ifølge Allan Randrup Thomsen en biologisk tilfældighed, hvornår og hvordan en variant bliver introduceret i et land.

Det afhænger blandt andet af landes restriktioner på rejseaktivitet.

- Hvis kun en enkelt smittet kommer til landet, er der en lang opløbsfase, og de lande, hvor der eksempelvis har været restriktioner på rejseaktivitet, vil spredningen komme senere i gang, siger virologen.

I Danmark har vi haft en lang bølge, i udlandet bliver der flere mindre

I udlandet har der i bølgen omkring jul været omfattende smitte med BA.1.

Det betyder, at mens Danmark denne vinter har haft én sammensmeltet bølge med først Delta-varianten og derefter de to Omikron-varianter, så vil der være flere smittebølger i de lande, der først nu oplever stigende smittetal på grund af Omikron BA.2.

Det behøver dog ikke være et problem.

- Vi ser ud til at være kommet igennem smitten med en høj top og med en kortere varighed. Men jeg tror ikke – efter hvad jeg kan læse i litteraturen – at disse lande får en lige så høj smittetop med BA.2, som det var tilfældet i Danmark, siger Allan Randrup Thomsen.

Det er der flere årsager til.

BA.2 fik nemmere spil blandt danskerne

For det første bliver landene hjulpet på vej af årstiden, hvor flere naturligt vil opholde sig udenfor. Modsat Danmark, hvor smitten spredte sig i vinterhalvåret og i den ekstraordinære våde februar.

For det andet giver smitte med BA.1 i langt overvejende grad nemlig god immunitet mod BA.2-varianten.

Og da BA.2 spredte sig i Danmark på et tidspunkt, hvor mange danskere endnu ikke var blevet smittet med BA.1, fik den på trods af den høje vaccinationstilslutning i Danmark nemmere spil blandt danskerne.

Der er ingen tvivl om, at vaccinerne virker både i forhold til at begrænse smitte i et vist omfang og især mod alvorlig sygdom efter smitte. Og her er flere andre lande ifølge Troels Lillebæk dårligere stillet end Danmark, hvor vaccinetilslutningen er høj.

Han fremhæver dog samtidig, at Omikron-varianten BA.2 er bedre end BA.1 til at undvige vaccinerne, når det gælder smittespredning, mens vaccinerne stadig beskytter mod alvorlig sygdom.

- Samtidig er der den ubekendte, at det er længere tid siden, at befolkningen i disse lande fik boostervaccinen, som i Danmark blev givet lige op til, smittespredningen for alvor gik i gang, siger SSI-professoren.

Nye varianter har rygrad fra Delta og spikeprotein fra Omikron

Mens alt dette sker i landene omkring os, er der samtidig en ny variant på spil: Deltakron.

Navnet er i virkeligheden en betegnelse for flere varianter, der indeholder arvemateriale fra coronavarianterne Delta og Omikron.

Kort fortalt er rygraden af varianterne fra Delta, mens spikeproteinet er fra Omikron.

Og det er efter alt at dømme godt nyt, for det er altovervejende spikeproteinet, der har betydning for, hvor gode virusserne er til at sætte sig på cellerne i kroppen og skabe sygdom, forklarer Troels Lillebæk. Derfor burde smitte med Omikron beskytte mod varianten.

Ifølge Troels Lillebæk har der indtil videre været knap 100 tilfælde i Danmark, og eksperterne er ikke bekymrede.

- Der er ikke noget i de nuværende data, der tyder på, at den har øget spredningspotentiale. Varianterne har været i Danmark i et stykke tid, siger han.