Kina i massive nedlukninger efter Omikrons indtog

Kina har stort set holdt sine grænser lukkede siden begyndelsen af coronapandemien, men nu har den nye og mere smitsomme Omikron-variant gjort sin entré i verdens folkerigeste land. Det har blandt andet fået de kinesiske myndigheder til at lukke Shenzhen i det sydlige Kina med knap 18 millioner mennesker og hele Jilin-provinsen med 24 millioner indbyggere i den nordøstlige del af landet.

Derudover er der sporadiske lockdowns i flere andre byer og distrikter. I Shanghai er alle skolerne lukket, mens utallige boligområder med titusindvis af mennesker er lukket, så der kan udføres massetests. Op mod 90 millioner mennesker er ifølge BBC under hel eller delvis lockdown.

Borgmester fyret

Den nordøstlige del af landet er særligt hårdt ramt, og det kostede i sidste uge flere højtstående embedsmænd jobbet. Heriblandt borgmesteren i provinshovedstaden Jilin, som blev straffet for, at der i de første to uger af marts blev registreret mere end 1000 smitterede i byen med cirka 4 millioner indbyggere.

Det lyder måske ikke af mange. Men sammenlignet med, at der fordelt på 27 provinser blev registreret cirka 10.000 smittede i hele landet i samme periode, er det virkelig mange set med kinesiske øjne. De seneste dage er smittetallene fordoblet flere gange, og tirsdag blev der registreret 5154 smittede i 28 provinser.

Myndighederne siger dog, at smittekurven er knækket, og onsdag var smittetallet halveret. De kommende dage vil vise, om det også denne gang er muligt at få smitten helt under kontrol i det store land.

Den kinesiske regering har indtil nu haft stor succes med sin strategi om nultolerance, både sundhedsmæssigt og økonomisk. Kina har som den eneste store økonomi leveret økonomisk vækst under pandemien, og det officielle dødstal er under 5000.

Opskriften har været en effektiv, digital smitteopsporing, mundbind i offentlige transportmidler, sporadiske nedlukninger og isolation af smittede. Alle nære kontakter til smittede og folk, der rejser ind fra udlandet, skal i karantæne i mindst to uger.

Nultolerance til diskussion

Men prisen er høj.

Det er dyrt med sporadiske nedlukninger af boligkomplekser, kontorbygninger og shoppingcentre, og især serviceindustrien bliver hårdt ramt, hver gang der er et lille smitteudbrud. Desuden er der eksempler på, at børn og babyer bliver taget fra deres forældre og isoleret alene i flere uger, hvis de tester positive. Det har fået mange kinesere til at sætte spørgsmålstegn ved de skrappe restriktioner og karantæneregler.

Derfor begyndte flere kinesiske eksperter i efteråret at lufte idéen, om at Kina ligesom andre lande skulle ændre strategi for at lære at leve med covid-19. Men den type indlæg blev hurtigt fjernet fra kinesiske sociale medier, og centralregeringen gjorde det klart, at det ville være sundhedsmæssigt uforsvarligt at slippe virus løs i det kinesiske samfund.

Det kan måske undre, når op mod 90 procent af befolkningen er vaccineret. Men indsatsen halter blandt de ældre, som er over 80 år. Her er det blot 40 procent, som er vaccineret. Desuden er det et faktum, at de kinesiske vacciner fra blandt andre Sinovac og Sinopharm er udviklet på gammel teknologi og vurderes at være mindre effektive over for corona end mRNA-vaccinerne fra Moderna eller Pfizer/BioNTech.

Derudover er det kinesiske sundhedssystem i forvejen under pres, og der er massiv mangel på sundhedspersonale. Derfor skal der ikke meget til for at skabe kaos på mange hospitaler.

Hongkong er et skrækeksempel

Man behøver bare at kigge mod Hongkong for at se, hvor galt det kan gå. Her kæmper den lokale regering med en smittebølge, der er så alvorlig, at syge mennesker må ligge i telte uden for hospitalerne, som er presset til det maksimale.

De lokale myndigheder siger, at smittekurven er knækket, men tirsdag registrerede man 27.765 smittede og 289 dødsfald, hvilket er den højeste dødsrate i verden lige nu. Det har blandt andet medført mangel på kister og kapacitetsproblemer på byens kremeringssteder.

Det er naturligvis et skrækeksempel på, hvad der kan ske, hvis man slækker på restriktionerne i Kina.

Men årsagen til den alvorlige situation i Hongkong er blandt andet, at mange ældre ikke var vaccineret, blandt andet fordi man havde lukket for besøg på plejehjem og derfor mente, at de ældre var sikrede mod smitte.

Det arbejder man nu hårdt på at ændre, men det tager tid. Ifølge Hongkongs lokalregering, så havde man i slutningen af februar vaccineret knap 60 procent af borgerne over 60 år, men blot 45 procent af dem, der er over 70 år.

Opblødning på vej

På det kinesiske fastland ser situationen langt bedre ud, selvom smitten spreder sig. Foreløbigt tyder alt på, at Omikron ikke gør folk alvorligt syge, og det kan være årsagen til, at der nu er små tegn på opblødning, selvom regeringen ikke officielt har lagt nultolerancen på hylden.

For eksempel er det nu blevet muligt at købe selvtests i Kina, og myndighederne har godkendt Pfizer-pillen Paxlovid til behandling af covid-19-symptomer i nødstilfælde. Som noget nyt skal smittede uden symptomer ikke længere indlægges på hospitalet, men blot i karantæne.

Der er dog intet, der tyder på, at restriktionerne helt forsvinder foreløbigt. De kinesiske myndigheder har netop besluttet at omdirigere 106 internationale fly, der skulle have landet i Shanghai til andre byer i Kina frem mod 1. maj.

Det kan skyldes, at byens karantænehoteller er ved at være fyldt op med de mange nære kontakter til smittede. Man bliver først 'løsladt', når man kan levere to negative tests på 48 timer, og det kan tage mange uger.

De fleste regner med, at den kinesiske regering først og fremmest vil have fokus på kontrol og stabilitet frem til en vigtig partikongres i efteråret, hvor Kinas leder Xi Jinping skal køres i stilling til en tredje periode. Derefter kan det måske komme på tale med en ny strategi.

Dagens overblik: Tyskland sikrer vaccineproduktion til 2029

Forhandlinger mellem krigens parter fortsætter i dag.

Blandt andet har Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskij, åbnet for, at Ukraine måske vil droppe at gå efter et medlemskab af NATO.

Det er den fjerde forhandlingsrunde, der er i gang, siden krigen begyndte.

Men før vi vender tilbage til Ukraine, skal vi runde Tyskland.

Tyskland sikrer vaccineproduktion

Coronaen er formentlig en saga blot i manges bevidsthed erstattet af krig og frygtelige billeder fra Ukraine.

Men ikke desto mindre trækker Tyskland overskrifter i den sammenhæng i dag. Der har man nemlig sikret produktionskapacitet af vacciner indtil 2029.

Tyskerne har indgået aftaler med fem vaccineproducenter, heriblandt BioNTech. De løber op i omkring 21 milliarder danske kroner.

- Vi har lært af coronapandemien og den indledende vaccinemangel, siger Robert Habeck, økonomiminister i Tyskland.

Ukraine: 500 taget som gidsler på hospital

Russiske styrker har taget op mod 500 gidsler på et intensivhospital i den hårdtprøvede ukrainske havneby Mariupol.

Det beretter byens viceborgmester, Sergei Orlov, til BBC, mens Donetsk-regionens guvernør, Pavlo Kyrylenko, fortæller det til AP.

Ifølge guvernøren har gidseltagningen fundet sted siden tirsdag aften, hvor russiske tropper skulle have tvunget 400 beboere fra nabolaget ind på hospitalet. Der var ifølge vurderingen 100 patienter og ansatte i forvejen.

Samtidig er den humanitære situation i Mariupol katastrofal, og der er hverken rindende vand, elektricitet eller gas. Byen er løbet tør for steder at begrave døde. Det siger borgmesteren i Mariupols rådgiver, Petr Andrjusjtjenko, til Current Time.

Russisk journalist får bøde

I Rusland kom en journalist i mediernes søgelys, da Marina Ovsjannikova afbrød en nyhedsudsendelse på russisk stats-tv. Hun holdt et skilt op, hvor der stod: ’Nej til krig. Stop krigen. Tro ikke på propagandaen. De lyver for jer.’

Hun har nu fået en bødestraf - men kun for den video, hun lagde på sociale medier, før hun viste sit skilt i fjernsynet. Bøden lyder på 30.000 rubler, der svarer til 1900 kroner. Hun har endnu ikke modtaget dom for sin demonstration på stats-tv.

Da hun mødte pressen, fortalte hun, at forhøret havde været i 14 timer, og at hun ikke fik mulighed for at kontakte juridisk hjælp eller pårørende i løbet af de 14 timer.

Krigen dæmper dansk vækst

Dansk økonomi bliver præget af, at der er krig i Ukraine.

Væksten bliver dæmpet og inflationen øget. I efteråret spåede Nationalbanken ellers vækst på 3,1 procent i 2022 og 2,4 i 2023. Men der er blevet justeret, og nu lyder prognosen på 2,1 procent for begge år.

Pausen i væksten skyldes især, at dansk eksport er ramt af krigen i Ukraine og sanktioner mod Rusland.

Forskere kortlægger årtusinders vulkanudbrud

Forskere fra Københavns Universitet har kortlagt vulkanudbrud de seneste 60.000 år.

Da undervandsvulkanen Hunga-Tonga gik i udbrud i januar og sendte en askesky 17 kilometer op i luften og gav en eksplosion, der kunne høres mange tusinde kilometer væk, var det det rene vand ved siden af et udbrud i 1815.

Dengang forårsagede Tambora-vulkanen ved Indonesien så meget svovlsyre, at temperaturen på jorden faldt de følgende år og mindst 80.000 døde af de følgeeffekter, udbruddet havde.

Men forskernes arbejde viser, at der har været mange, der var meget kraftigere end Tambora-udbruddet.

***

Nationalbanken vurderer, at finanspolitiske stramninger kan være nødvendigt

Krigen i Ukraine er en bremseklods for den danske økonomi.

Den dæmper væksten og øger den i forvejen høje inflation, lyder det fra Nationalbanken, der onsdag nedjusterede forventningerne til den danske vækst.

Derfor kan det snart blive tid til, at politikerne blander sig i den danske økonomi, mener direktør i Nationalbanken Lars Rohde.

- Der kan blive brug for finanspolitiske stramninger i form af enten højere skatter og afgifter eller lavere offentligt forbrug, siger han på et pressemøde onsdag.

- Hvis øgede udgifter til forsyningssikkerhed, grøn omstilling og Forsvaret fører til højere pres på kapaciteten i økonomien, skal finanspolitikken om nødvendigt tage luft ud af økonomien andre steder.

Regeringen kigger på forskellige scenarier

Regeringen har i øjeblikket ingen planer om at stramme finanspolitikken. Det oplyser Socialdemokratiets politiske ordfører, Christian Rabjerg Madsen (S), til TV 2.

I en skriftlig udtalelse til TV 2 uddyber finansminister Nicolai Wammen (S) dog, at "regeringen er i gang med at se på forskellige scenarier for udviklingen i dansk økonomi under forskellige forudsætninger og forventer snart at kunne offentliggøre dem."

Nationalbanken anslår i sin nyeste prognose, som blev offentliggjort onsdag, en vækst på 2,1 procent både i år og næste år.

Det er markant lavere end prognosen fra efteråret, hvor Nationalbanken forventede, at Danmarks bruttonationalprodukt (BNP) ville vokse med henholdsvis 3,1 og 2,4 procent i 2022 og 2023.

Banken forventer derudover, at inflationen vil nå op på 4,9 procent i år.

- Efter det russiske angreb i februar er priserne på energi, fødevarer og metaller øget mærkbart, og det vil få stigningerne i forbrugerpriserne til at øges yderligere de kommende måneder, skriver Nationalbanken.

Forslag om forbud mod cigaretter deler vandene: – Folk kommer til at købe snus fra Sverige

Danskere født i og efter 2010 må i løbet af deres liv ikke købe nikotinprodukter.

Det forslag lagde sundhedsminister Magnus Heunicke (S) tirsdag op til som en del af regeringens udspil til en kommende sundhedsreform for at sikre, at unge i fremtiden holder sig fra cigaretterne.

Blandt nutidens unge er der delte meninger om, hvorvidt det er en god ide.

Jeppe Øberg, der går i 3.g på Roskilde Gymnasium, er overbevist om, at et forbud ikke er vejen frem.

- Det er en meget romantisk forestilling, det kommer ikke til at ske. Folk kommer til at købe snus fra Sverige og cigaretter fra forældre, siger han i ‘Go’ morgen Danmark’.

"Gid forbuddet havde været der tidligere"

Maria Søeballe Hilsted fra 3.g på Espergærde Gymnasium mener dog godt, at et forbud kan være en del af løsningen.

- Jeg synes, det er en god idé, for hvis man sigter efter at få røgfri generationer, bliver man nødt til at lave de her drastiske tiltag, siger hun.

Forbuddet skal dog være en del af en samlet pakke, hvor det også skal gøres sværere og dyrere at købe cigaretter. Ellers vil det være nemt for de unge at omgå forbuddet, mener hun.

- Jeg ville faktisk have ønsket, at forbuddet var der, da jeg var ung, for så ville jeg have undgået at prøve at ryge, siger Maria Søeballe Hilsted.

Også uenighed politisk

Magnus Heunicke sagde på pressemødet tirsdag, at det er nødvendigt at forebygge, at flere bliver afhængige af nikotin.

- Vi har at gøre med den største forebyggelige dødsårsag suverænt i Danmark, lød det fra ministeren, da han fremlagde regeringens udspil til en ny sundhedsreform.

Om nødvendigt er regeringen klar til at forbyde salg af nikotinprodukter for de fremtidige generationer ved at hæve aldersgrænsen fra år til år.

Men det er langtfra alle af Folketingets partier, der er positivt stemte over for forslaget.

Venstre har også en ambition om fremtidige røgfri generationer, men politisk ordfører Sophie Løhde er skeptisk omkring at bruge et totalt forbud som metode.

- Forbud er jo tit det lette svar på de svære problemer, men det afholder ikke nødvendigvis unge mennesker fra at ryge, siger hun i ‘Go’ aften LIVE’.

Voksne mennesker

Sophie Løhde vil hellere se nærmere på tobaksafgifterne, som ifølge hende er "den eneste skat og afgift i Danmark, der er for lav".

Et forbud vil være en for stor indskrænkelse af danskernes frihed, mener hun.

- Voksne mennesker skal også have lov til at træffe oplyste valg og dermed også træffe valg om, hvordan man ønsker at leve, siger Sophie Løhde.

Se hele indslaget i 'Go' morgen Danmark' på TV 2 PLAY

Tyskland køber produktion af coronavacciner frem til 2029

Tysklands regering har onsdag godkendt en plan, der skal sikre landet produktion af coronavacciner frem til 2029.

Konkret skal der underskrives kontrakter med fem vaccineproducenter. Beløbet for aftalerne kan løbe op i omkring 21 milliarder danske kroner.

- Vi har lært af coronapandemien og den indledende vaccinemangel, siger Robert Habeck, økonomiminister i Tyskland.

- Med disse kontrakter sikrer vi vaccineproduktion og forsyning for de kommende år og træffer forholdsregler for Tysklands borgere.

Aftalen vil betyde, at de fem producenter fastholder produktionskapacitet til hurtigt at producere vacciner, hvis der skulle komme et nyt udbrud af coronavirus.

Til gengæld modtager producenterne et årligt beløb fra staten.

Aftaler mangler underskrift

De fem virksomheder er BioNTech, CureVac/GSK, Wacker/CordenPharma, Celonic og IDT.

Af dem har BioNTech udviklet deres egen coronavaccine i samarbejde med Pfizer. CureVac havde planer om samme, men udviklingen af vaccinen blev droppet i oktober sidste år.

Planen skal dog ikke blot sikre Tyskland mod et nyt coronaudbrud, men også i tilfælde af en ny pandemi.

Ifølge det tyske økonomiministerium er næste skridt nu at underskrive aftalerne med de fem virksomheder.

Danmark skrinlagde projekt

Den danske regering valgte i august sidste år at støtte virksomheden Bavarian Nordic med 800 millioner kroner til udvikling af en dansk coronavaccine.

- Det er vigtigt, at vi fra dansk side bidrager til udvikling og forskning i vacciner mod covid-19, da det potentielt kan sikre Danmark adgang til et bredere udvalg af vacciner og større forsyningssikkerhed, lød det dengang fra Magnus Heunicke.

I foråret 2021 blev et samarbejde med Israel og Østrig annonceret, som skulle indebære forskning og produktion af vacciner.

Men det samarbejde blev skrinlagt af regeringen i slutningen af februar. Der var ikke opbakning til det blandt partierne bag finanslovaftalen, lød det.