Spoileralert: Indholdet af afsnit 1 og 2 af ’Forgiftet af konen?’ afsløres i denne artikel.

Erik Bach kunne ikke tro sine egne ører den vinterdag i 2019.

For få sekunder siden var hans kone, Renate Bach, blevet idømt 7 års fængsel for 14 drabsforsøg. Alle begået mod ham.

Seks nævninge og tre dommere mente alle, at Renate Bach 14 gange havde forgiftet sin mand med medicin, hun havde opløst i hjemmelavede desserter og serveret for ham, da han var indlagt på sygehuset.

Erik Bach kiggede på sin kone. Hende der i rettens øjne var skyldig, men i hans var alt andet.

På intet tidspunkt i det måneder lange retsforløb havde han troet på anklagerne om, at hun skulle have forsøgt at slå ham ihjel.

Det var også derfor, at han for nyligt havde fået tatoveret hendes navn på højre underarm.

"Renate" stod der og så et lille hjerte.

- Jeg ville sende et signal til hende i retten. Tatoveringen er et symbol på over 40 års ægteskab og min ubetingede kærlighed, fortæller Erik Bach.

2,5 år senere er følelserne de samme. Erik Bach elsker stadig sin kone lige højt, og han mener stadig, at hun er uskyldig dømt. Det samme gør datteren Sandra Bach.

Ifølge dem har Syd- og Sønderjyllands Politis efterforskning været ensporet og mangelfuld.

Eksempelvis lykkedes det aldrig politiet at finde et motiv til drabsforsøgene.

- Hvorfor skulle min mor ville slå den mand ihjel, som hun elsker? siger Sandra Bach.

I dokumentaren ’Forgiftet af konen?’ har TV 2 undersøgt, om Syd- og Sønderjyllands politi har overset noget i efterforskningen af sagen.

Det viser sig, at der er væsentlige huller.

Samtidig finder TV 2s undersøgelser en mulig forklaring på, hvorfor Erik Bach var ved at miste livet 14 gange.

Forløbet, der sendte Renate Bach syv år i fængsel, startede en sommerdag i 2018.

Erik Bach ville fikse det faldefærdige tag på husets kælder, men mistede balancen og faldt på maven ned i kælderskakten.

Her brækkede han hoften og venstre arm, hvilket gjorde ham ude af stand til at gå selv, og han blev placeret i en sygeseng hjemme i stuen i huset på Sydals.

Fra det øjeblik var Erik Bach fuldstændig afhængig af hjælp fra sin kone.

- Renate var god ved mig. Hun ordnede alt, lavede mad til mig og købte endda et større fjernsyn, så jeg bedre kunne se. Jeg var ved godt mod på grund af hende, fortæller Erik Bach.

Men 29. juli, dagen inden Erik Bach skulle starte genoptræning, skete der noget.

Det første anfald

Selv husker han kun ganske lidt.

- Vi havde lige fået frokost, og så blev jeg mærkelig. Jeg følte mig mere og mere omtåget, og jeg anede ikke, hvor jeg var. Jeg nåede lige at sige ”jeg elsker dig”, og så var jeg væk, fortæller Erik Bach.

Renate Bach ringede efter en ambulance, der straks kørte hendes mand på sygehuset i Sønderborg.

Det lykkedes lægerne at stabilisere Erik Bach, men da han vågnede, var han omtåget, talte kun tysk og opførte sig generelt mærkeligt.

Det var første gang, Erik Bach røg i koma og var tæt på at dø – og dermed det første drabsforsøg ud af de i alt 14, som Renate Bach er dømt for.

En forfærdelig tid

Erik Bach var indlagt på Sønderborg Sygehus fra 29. juli og to måneder frem. I perioden fik han fem bevidsthedsfald.

Lægerne forsøgte at finde en forklaring og undersøgte blandt andet Erik Bach for epilepsi, blødninger i hjernen og en række neurologiske sygdomme. Men de fandt ingenting.

Derfor blev han sendt videre til Odense Universitetshospital.

Her fik Erik Bach yderligere fem anfald på under en måned – alle med samme symptomer som tidligere, og alle gange kostede de ham nær livet.

Datteren Sandra Bach husker tydeligt, hvor hårdt forløbet tog på familien.

- Det var forfærdeligt at se ham på den måde, særligt for min mor, som var hos ham stort set hver dag, fortæller hun.

Det lykkedes heller ikke lægerne på Odense Universitetshospital at finde en forklaring på Erik Bachs anfald. En sidste mulighed var at sende ham til specialister på Rigshospitalet i København.

Og det skulle vise sig at blive vendepunktet.

På Rigshospitalet overtog overlæge på neurologisk afdeling Klaus Hansen Erik Bach som patient.

Det var knap tre måneder siden, Erik Bach havde fået sit første anfald, og han havde været igennem en lang række undersøgelser siden.

Alligevel valgte Klaus Hansen at starte forfra og monitorere Erik Bach nøje, når han fik anfald. Det skete to gange inden for kort tid.

Særligt én ting undrede overlægen.

Erik Bachs EEG, målinger af hjernens elektriske impulser, viste en kurve, der fladede helt ud for derefter langsomt at stige igen.

Sådan en tilstand kunne skyldes flere ting – en af dem var forgiftning.

- Det var her mistanken opstod. Vi undersøgte, om noget i Eriks egen krop kunne forårsage en forgiftning, eksempelvis leveren, men det blev udelukket. Det måtte simpelthen være noget udefrakommende, fortæller Klaus Hansen.

Herefter begyndte overlægen at spekulere i, hvornår Erik Bach fik sine anfald, og der tegnede sig et mønster.

Konen havde været til stede op til alle anfald på Rigshospitalet.

Afsløringen

Klaus Hansen havde ingen konkrete beviser, så der var kun en ting at gøre: vente på det næste - og forhåbentligt sidste - anfald.

Det skete 16. november 2018.

Selv husker Erik Bach, at han sad i cafeteriet med sin kone, da han fik det dårligt. Han klagede over, at kroppen gjorde ondt, og at han derfor ville tilbage i sin seng.

Renate Bach løb ud på gangen og advarede personalet om, at et muligt anfald var på vej.

Kort efter lød alarmen hos Klaus Hansen.

- Jeg nåede ikke engang hen til Erik, før han var i koma, fortæller overlægen.

Han sørgede for, at alle nødvendige prøver blev foretaget. Det gjaldt blodprøver, urinprøver, prøver af mavesækkens indhold og ikke mindst af de fødevarer, der stod på Erik Bachs bord.

Det hele blev sendt til en udvidet lægemiddelundersøgelse på Retskemisk Institut.

Fire uger efter kom svaret: Der var store mængder af det muskelafslappende stof Baclofen i Erik Bachs blod.

- Alle brikkerne faldt på plads i det øjeblik, siger Klaus Hansen.

Han ringede til politiet med det samme, og dagen efter, 22. december 2018, blev Renate Bach anholdt i parrets fælles hjem, sigtet for drabsforsøg på sin mand.

Samtidig ransagede politiet hjemmet, og her gjorde de et fund, der blev altafgørende i retssagen.

Nær hendes seng lå flere pakker Baclofen.

Dommen giver ikke mening

Der gik knap 12 måneder, fra Renate Bach blev anholdt, til hun 17. december 2019 blev idømt 7 års fængsel for 14 drabsforsøg på sin mand.

Dommen blev anket på stedet, men senere stadfæstet i Vestre Landsret.

Det var først og fremmest det Baclofen, der blev fundet i Erik Bachs blodprøver, sammenholdt med fundet af Baclofen i parrets hjem, der førte til domsfældelsen. Derudover mente retten, at Renate Bach havde været til stede op til alle Erik Bachs anfald.

Det lykkedes dog aldrig Anklagemyndigheden at bevise den del, ligesom der aldrig var nogen, der så Renate Bach forgifte sin mand. Der var heller ikke skyggen af et motiv, og Renate Bach nægtede sig skyldig hele vejen igennem.

Det er de forhold, der gør, at Erik Bach og hans datter langt fra er overbeviste om Renate Bachs skyld.

- Jeg sidder med en følelse af, at efterforskningen har været meget ensporet. Og i vores retssystem behøver der åbenbart ikke at være et motiv. Det, synes jeg, er skræmmende, siger Sandra Bach.

Luise Høj, Erik Bachs juridiske bisidder, forstår godt familien. Hun har fået indsigt i efterforskningsmaterialet og kan konstatere, at politiet stort set kun har fokuseret på Renate Bach som mistænkt.

- Det virker som om, at politiet har fået serveret sagen på et sølvfad af en læge. Og det øjeblik politiet ransager og finder Baclofen, tænker de: Nu er sagen hjemme, siger hun.

Ifølge Luise Høj er det stærkt problematisk, fordi politiet har pligt til at efterforske bredt og afsøge både det, som kunne dømme Renate Bach, men også det, som ville kunne frifinde hende.

TV 2 har fået flere afslag på aktindsigt, men har alligevel undersøgt sagen og især tre forhold:

Kan anfaldene skyldes andet end forgiftning? Var Renate Bach til stede ved alle anfaldene? Hvad er motivet? 1. Kan anfaldene skyldes andet end forgiftning?

I det godt halve år Erik Bach var indlagt, afprøvede lægerne en lang række præparater i håb om at få ham i bedring.

Der er ingen eksperter, der i efterforskningen har kigget på, om noget af den medicin kan have forårsaget anfaldene.

Erik Bach fik blandt andet epilepsimedicin, og i meget store doser kan bivirkningerne være netop vejrtrækningsproblemer og koma.

Over for TV 2 udelukker Tore Stage, farmaceut og lektor ved Syddansk Universitet, dog den mulighed.

- I almindelige doser, som han har fået, kan medicinen ikke give så alvorlige bivirkninger, siger han.

Desuden var det kun i perioder, at Erik Bach fik epilepsimedicin, mens anfaldene var kontinuerlige.

2. Var Renate Bach til stede ved alle anfaldene?

En ting er at fastslå, at det var stoffet Baclofen, der førte til Erik Bachs i alt 14 anfald.

Men var det Renate Bach, der forgiftede ham?

I retten blev det diskuteret, hvorvidt hun rent faktisk havde været til stede op til alle anfald.

Det mente hverken datteren eller Renate Bach selv nemlig.

En måde, det kunne være fastslået på, er gennem teledata. Men den mulighed benyttede Syd- og Sønderjyllands Politi sig aldrig af, selvom de fik tilladelse til at indhente oplysningerne.

TV 2 har spurgt Syd- og Sønderjyllands politi, hvorfor de ikke har brugt teledata til at kortlægge, hvor Renate Bach befandt sig op til Erik Bachs anfald.

De har ikke ønsket at besvare vores spørgsmål.

TV 2 har efterfølgende foretaget en gennemgang af Renate Bachs dankortoplysninger. De kan placere hende nær hospitalet ved 12 ud af 14 anfald.

Desuden hævder et afgørende vidne, at Renate Bach umuligt kan have forgiftet sin mand. Nemlig hendes plejehjælper, der var tilknyttet 25 timer om ugen.

Plejehjælperen fortæller til TV 2, at hun hjalp med at lave den grød, Renate Bach blev beskyldt for at bruge til drabsforsøgene, og hun var til stede på sygehuset, da drabsforsøgene skulle være sket.

Hun kalder det derfor ”fuldstændig uforståeligt”, at Renate Bach skulle have forgiftet sin mand.

3. Hvad er motivet?

Erik Bachs bisidder Luise Høj understreger, at det er helt normalt, at personer dømmes på indicier. Derfor er det ikke nødvendigvis et problem, at Renate Bach er blevet dømt, selvom ingen har set hende forgifte sin mand.

Det, der derimod fuldstændig mangler, er en idé om, hvorfor hun skulle have gjort det.

Af familie og venner beskrives Renate Bach som omsorgsfuld, tillidsvækkende og godheden selv. Desuden er det opfattelsen, at hende og Erik Bachs ægteskab var problemfrit og kærligt.

De har været gift i 43 år og har sammen fået datteren Sandra Bach.

- Vi har simpelthen haft så godt et ægteskab. Fyldt med respekt, tillid og plads til hinanden siger Erik Bach.

Han understreger, at han aldrig nogensinde har tvivlet på sin konens kærlighed. Derfor er det også fuldstændig utænkeligt for ham, at hun skulle forsøge at slå ham ihjel.

Samtidig nager gerningsstedet ham. Hvorfor på et sygehus?

- Det er da det dårligste sted at vælge til at slå en ihjel. På et sygehus redder man liv, siger Erik Bach.

Det samme mener Klaus Hansen, lægen der fattede mistanke om forgiftningen.

Han beskriver det som en ”dagligdagsopgave” at redde personer, der som Erik Bach får vejrtrækningsbesvær, når de er indlagt. Derfor giver det ingen mening, at Renate Bach skulle forgifte sin mand på et hospital, hvis hendes hensigt var at dræbe ham.

Klaus Hansen blev af politiet eller i retten aldrig spurgt ind til den del, eller om han havde overvejet, hvad Renate Bachs motiv kunne være.

Men overvejelsen havde han haft.

- Måske var meningen netop, at manden skulle reddes, siger Klaus Hansen.

Overlægens mavefornemmelse går i retning af den sjældne psykiske lidelse Münchausen by proxy.

Her gør en person skade på andre for selv at kunne udvise omsorg.

I Danmark har der kun været tre sager med Münchausen by proxy gennem retssystemet de sidste 30 år, alle sager hvor mødre har skadet deres børn.

Hvis det er tilfældet, at Renate Bach lider af Münchausen by proxy, har hun aldrig haft til hensigt at slå sin mand ihjel.

I så fald falder en række brikker pludselig på plads.

Kan Münchausen by proxy være det motiv, der hele tiden har manglet i efterforskningen?

Det mystiske sygdomsforløb

En tredjedel af de personer, der lider af Münchausen by proxy, har tidligere haft den psykiske lidelse Münchausen-syndrom. Her gør man sig selv syg, ikke andre.

Med accept fra Renate Bach har TV 2 derfor dykket ned i hendes sygejournaler.

Det står klart, at hun har haft meget kontakt med sundhedsvæsenet de sidste 20 år – og der tegner sig et mystisk billede.

I 2004 fik Renate Bach stillet diagnosen sklerose. Ved senere undersøgelser blev diagnosen afvist igen, men alligevel fortsatte Renate Bach med at fortælle både familie og læger, at hun led af sygdommen. Samme historie gentog sig med Parkinson, som hun fik diagnosticeret i 2012, men afkræftet i 2015.

Renate Bach blev også diagnosticeret med uro i benene, som hun modtog medicin for, nemlig stoffet Baclofen – selvsamme stof, hun er beskyldt for at forgifte sin mand med.

I 2013 begyndte Renate Bach desuden at fortælle, at hun led af leverkræft, på trods af at lægerne havde fortalt, at hendes lever intet fejlede.

Derudover har Renate Bach haft en lang række mystiske sår, som lægerne ikke kunne finde en årsag til. Et sted har en læge noteret sin mistanke om, at såret var selvpåført.

Generelt fremgår det flere steder i sygejournalen, at Renate Bach intet fejler fysisk, men at hendes symptomer er udtryk for noget psykisk.

Ekspert er ikke i tvivl

Ifølge Per Fink, psykiater og ledende overlæge for Center for Funktionelle lidelser, er Renate Bachs sygdomshistorik tegn på, at hun har haft Münchhausen-syndrom igennem flere år.

Og det har siden udviklet sig til Münchausen by proxy.

Konkret tror Per Fink, at det skete den sommerdag i juni, hvor Erik Bach faldt ned i kælderskakten og blev placeret i en sygeseng. Fra det sekund var Erik Bach nemlig fuldstændig afhængig af sin kone - på mange måder som et barn er afhængig af sin mor.

- Hun har jo ikke gjort det her for at slå sin mand ihjel, det har jeg meget svært ved at tro. Det er et led i hendes egen selvskadende adfærd, et led i hendes Münchhausen, siger Per Fink.

Han uddyber, at der er tale om bevidste handlinger, når personer med Münchausen by proxy skader deres nære, men de forstår ikke selv, hvorfor de gør det. Der er en ”drivkraft” i dem.

Grundlæggende synes Per Fink, at det er dybt kritisabelt og skræmmende, at sundhedsvæsenet ikke har opdaget Renate Bachs sygdom, som han kalder ”et meget alvorligt tilfælde”.

- Der er så mange alarmklokker, der burde have ringet. Jeg kan ikke lade være med at tænke på, at det her kunne være undgået, hvis hendes sygdom var blevet opdaget, siger han.

Per Fink mener også, at det er grotekst, at Renate Bach har fået en dom som ”enhver anden kriminel”, når hun tydeligt er syg.

Renate Bach kunne være fri

Ifølge bisidder Luise Høj ville det kunne have påvirket dommen, hvis Münchausen by Proxy havde været en del af sagen.

En mulighed er, at Renate Bach ville være blevet dømt efter en anden paragraf, fordi der ikke er tale om drabsforsøg, men derimod ”forsætligt fareforvoldelse”. Det betyder, at man har været bevidst om, at den anden persons helbred kunne tage varig skade, men man har aldrig ønsket at slå ihjel.

Strafferammen for den handling er halvt så høj som drabsforsøg.

- I Renates tilfælde ville hun kunne være ude nu og sammen med Erik, siger Luise Høj.

TV 2 har forelagt kritikken til Syd- og Sønderjyllands Politi og Anklagemyndigheden. Vi ville gerne have spurgt, hvorfor Münchausen by proxy ikke har været en del af efterforskningen eller retssagen. Ingen har af dem har ønsket at stille op til interview eller svare på kritikken.

Erik Bach og datteren Sandra Bach sidder ved spisebordet i hjemmet i Sydals.

I måneder har de ventet, mens TV 2 gennemtrævlede sagen for at se, om det var muligt at finde en anden forklaring, end den retten nåede frem til i december 2019.

Nu skal de have at vide, hvad TV 2s undersøgelser er kommet frem til.

Intet tyder på, at der kan være en anden skyldig end Renate Bach. Til gengæld står det helt klart, at der har været massive huller i efterforskningen, og at Renate Bachs hensigt aldrig har været at dræbe sin mand, men at hun ifølge flere eksperter lider af Münchausen by proxy.

For Erik Bach er visheden forbundet med blandede følelser.

Han havde virkelig håbet, at undersøgelserne ville vise, at hans kone var uskyldig, og det berører ham dybt, at hun er så syg. Samtidig finder han nu en helt anden ro, end da dommen faldt for knap to år siden.

- Vi har søgt efter en forklaring, og den har vi nu, siger han.

Har du på intet tidspunkt overvejet, at din kone kunne lide af Münchausen by proxy?

- Nej. Den tanke er aldrig nogensinde faldet mig ind, siger Erik Bach.

For datten er der en række brikker, der falder på plads, da hun får beskeden. Ifølge hende "giver noget mening" nu.

Men den vækker også en stor vrede hos dem begge. For har politiet og anklagemyndigheden været dygtige nok, når de fuldstændig har overset Renate Bachs sygdom?

Det mener Erik og Sandra Bach ikke.

- Jeg forstår ikke, hvordan de kan være tilfredse med den her sag. Min mor skulle have haft hjælp. Så havde alt set helt anderledes ud, siger Sandra Bach.

Renate Bach får det at vide

TV 2 har løbende været i telefonkontakt med Renate Bach, der lige nu afsoner fjerde år af sin syv år lange dom.

Hun havde ligesom sin mand og datter et ønske om, at sagen blev undersøgt til bunds, fordi hun mente, hun var uskyldig.

Da TV 2 fremlægger resultatet af vores research for Renate Bach, ender hun faktisk med at erkende, at hun har forgiftet sin mand. Men hun er tydeligt berørt.

- Jeg kan ikke huske det, eller måske vil jeg ikke kunne huske det. For mig er det så uvirkeligt, hvorfor skulle jeg gøre det mod Erik, som jeg elsker så højt, siger hun.

Det er dog også en lettelse for Renate Bach at høre, at der er en forklaring.

- Jeg er glad for, det er blevet opdaget, så jeg kan komme i behandling. Og som Erik siger, han elsker mig, og vi skal holde sammen. Det sætter jeg stor pris på, siger Renate Bach.

Ser fremad

Siden Erik og Renate Bach har fået beskeden om hendes sygdom, har han besøgt hende i fængslet flere gange.

- Vi har talt om det hele. Men det er hårdt. Jeg kan mærke, at hun virkelig er ked af det, siger Erik Bach.

Der er ikke længere nogen tvivl i ham om, at det var hans kone, der forgiftede ham 14 gange i løbet af det halve år, han var indlagt på hospitalet.

Men Erik Bach ved også, at det ikke var hendes hensigt at slå ham ihjel. Og kærligheden er akkurat lige så stor, som da de mødte hinanden for 48 år siden.

Erik Bach vælger at se fremad og håber, at hans kone får den hjælp, hun skal bruge. Både professionelt, men også fra ham.

- Jeg tør ikke spå om fremtiden. Men en ting ved jeg: Jeg vil være der for hende og aldrig nogensinde svigte hende, siger Erik Bach.

Se 'Forgiftet af konen?' torsdag 3. marts kl 20.00 på TV 2 eller allerede nu på TV 2 PLAY

Programmet skulle være sendt torsdag den 24. februar, men er rykket en uge på grund af Ruslands invasion af Ukraine.

Mens Rasmus Tantholdt stod få hundrede meter fra frontlinjen og fortalte om livet for de, der bor i grænselandet mellem ukrainere og prorussiske separatister, blev han pludselig afbrudt for rullende kameraer.

- Vi får at vide nu, at vi skal væk fra det her område, sagde Rasmus Tantholdt, hvorefter reportagen blev afsluttet brat.

Gennem liveomstillingen kunne man høre høje brag, der blev intensiveret, mens Rasmus Tantholdt var direkte igennem på tv.

Og vi bliver ved konflikten om Ukraine, der er den altoverskyggende historie i denne tid. Velkommen til dagens overblik.

Nødret og uafhængighed

Mandag anerkendte præsident Vladimir Putin de to selverklærede republikker Lugansk og Donetsks uafhængighed, og tirsdag aften slog han fast, at han ligeledes anerkendte separatisternes krav på hele den ukrainske Donbass-region. Udmeldingen er markant, da det omfatter store landområder, der i dag er under ukrainsk kontrol.

Onsdag indførte de ukrainske myndigheder nødretstilstand i hele landet – undtagen i regionerne Donetsk og Lugansk. Det betyder konkret en øget kontrol af køretøjer og identifikationspapirer.

Derudover har Ukraine beordret militært personel af reserven til at melde sig til militæret. Samtidig har de førstebehandlet af et lovforslag, der vil give civile ret til at bære våben.

Det kinesiske dilemma

Da FN’s Sikkerhedsråd natten til tirsdag mødtes til et hastemøde om situationen i Ukraine, kritiserede alle medlemmerne det russiske indtog i det østlige Ukraine i skarpe vendinger. Alle på nær Kina.

Den manglende kritik og vage formulering kan tolkes som om, at Kina i virkeligheden støtter Ruslands indtog i Ukraine. Men så enkelt er det ifølge TV 2s asienkorrespondent Christina Boutrup Lisbygd ikke.

Putin har netop været æresgæst til OL i Beijing, hvor de to lande kom med en fælles erklæring om samarbejde på en række punkter, men samtidig har Ruslands anerkendelse af de prorussiske republikker i Ukraine sat Kina i lidt af en diplomatisk kattepine – for hvis de kan blive selvstændige, så kan Taiwan, der bliver opfattet som en løsrevet kinesisk provins, vel også.

Christina Boutrup Lisbygd vurderer, at der er meget på spil for Kina, der endnu ikke er lige så dårligt selskab, som Rusland er, i Vestens øjne. Det kan du læse meget mere om her.

Unge trodser rygeforbud

Halvdelen af de rygende elever på grundskoler og ungdomsuddannelser ryger fortsat på skolerne. Og det er på trods af, at der er indført en lov om, at eleverne ikke må ryge i skoletiden.

Det viser en undersøgelse, hvor mere end 10.000 unge mellem 15 og 29 år medvirker, lavet af Statens Institut for Folkesundhed i samarbejde med Kræftens Bekæmpelse, Hjerteforeningen og Lungeforeningen.

Blandt de elever i grundskolen, der ryger, svarer 50,8 procent, at de stadig ryger i skoletiden på trods af loven om røgfri skoletid. For gymnasieelever er tallet 48,9 procent.

I undersøgelsen er der også spurgt til de unges generelle nikotinvaner, og her er der sket et lille fald i antallet af unge, der ryger fra 20,1 procent i 2020 til 19,3 procent. Andelen af unge, der benytter sig af røgfrie nikotinprodukter som snus, er dog steget.

Højere aldersgrænse for køb af alkohol

Og vi bliver ved de unge og rusmidler, for hvis det står til selskabet bag blandt andet supermarkederne Fakta, Brugsen og Kvickly, skal unge være fyldt 18 år for at kunne købe al slags alkohol.

I dag er reglerne sådan, at man skal være fyldt 18 år for at kunne købe alkohol med en alkoholprocent på over 16,5 procent, mens man som 16-årig kan købe drikkevarer på under 16,5 procent. Det ser Coop dog gerne ændret til, at man skal være fyldt 18 år, uanset hvor man køber sin alkohol, og hvor mange procenter, der er i.

Udmeldingen kommer få dage før, at sundhedsminister Magnus Heunicke (S) skal mødes med forskellige parter for at diskutere unges alkoholkultur, og Coops forslag skal ses som en måde, hvorpå detailhandlen kan bidrage.

Ingen udebanefans til derby

De næste to superligakampe mellem Brøndby og FC København skal spilles uden tilskuere. Det sker efter "kedelige episoder", da de to hold mødtes i efteråret.

Meldingen kommer fra Divisionsforeningen, der simultant lancerede en ny sikkerhedspakke, som skal gøre det endnu mere sikkert at være fodboldfan i Danmark. Sikkerhedspakken indebærer blandt andet skærpede sanktioner i tilfælde af regelbrud.

De to berørte klubber er ærgerlige over beslutningen, som de tager til efterretning. Samtidig benyttede de lejligheden til at tage afstand fra de personer, som benytter fodboldkampene til at udøve vold og hærværk.

***

Det var dagens overblik på en dag, hvor vi igen havde Ukraine i fokus. Og vi slutter også her. For en del af konflikten består af uhyggelig propaganda og falske historier, blandt andet om en treårig dreng, der angiveligt blev korsfæstet. Det kan du læse mere om her.

Vi læses ved i morgen. Rigtig god aften.

Selv om der på danske grundskoler og ungdomsuddannelser er indført en lov om, at eleverne ikke må ryge i skoletiden, er det omkring halvdelen af de elever, der ryger, der fortsat ryger, mens de er i skole.

Det viser en undersøgelse lavet af Statens Institut for Folkesundhed i samarbejde med Kræftens Bekæmpelse, Hjerteforeningen og Lungeforeningen.

10.622 unge i alderen 15-29 år har besvaret undersøgelsen, der er en spørgeskemaundersøgelse. Svarprocenten er 28,3, og undersøgelsen er foretaget i efteråret sidste år.

Blandt de elever i grundskolen, der ryger, svarer 50,8 procent, at de stadig ryger i skoletiden på trods af loven om røgfri skoletid.

For gymnasieelever er tallet 48,9 procent.

Lov for grundskole

Loven blev indført for grundskoler 1. januar 2021 og 31. juli 2021 på ungdomsuddannelserne. Eleverne må hverken ryge på eller uden for skolens område i skoletiden.

- Formålet med lovgivningen var jo, at eleverne ikke røg i de timer, hvor de var i skole, uanset hvor de var henne, siger Lotus Sofie Bast, der er seniorforsker i tobaksforebyggelse ved Statens Institut for Folkesundhed.

Hun forklarer dog, at loven er ganske ny, og at der kan gå noget tid, før den har en reel effekt.

- Men vi ved i forvejen, at der har været et arbejde med røgfri skoletid i gang på grundskolerne i flere år. På ungdomsuddannelserne har der ikke været et lige så stort fokus, siger hun.

Hun tror, at man med tiden vil kunne se en større effekt af loven.

- Men ikke desto mindre er det sådan, at loven er trådt i kraft, så man bør jo gøre noget for at overholde de her regler, siger hun.

Svagt fald

Det er op til skolerne selv at vurdere, hvilke konsekvenser der skal være, hvis skolens rygepolitik overskrides.

I undersøgelsen er der også blevet spurgt til de unges generelle nikotinvaner.

19,3 procent af de unge svarer, at de ryger cigaretter, mens 37,3 procent angiver, at de aldrig har prøvet at ryge.

I 2020 var det 20,1 procent i aldersgruppen, der røg cigaretter.

Mens andelen af unge, der ryger cigaretter er faldet, er andelen der bruger røgfri nikotinprodukter steget.

11,4 procent angiver, at de bruger røgfri nikotinprodukter. Det vil sige snus tyggetobak eller nikotinposer.

I 2020 var det 9,1 procent.

I meget sjældne tilfælde er det muligt i løbet af en kort periode at blive smittet to gange med Omikron-varianten af coronavirus.

Det viser et studie fra Statens Serum Institut (SSI).

I 47 tilfælde er personer i Danmark blevet testet positive igen, 20-60 dage efter at de senest var testet positive.

I tilfældene er der tale om smitte med to forskellige undervarianter af Omikron, der hedder henholdsvis BA.1 og BA.2.

BA.1 var dominerende i Danmark frem til januar, hvorefter BA.2 er blevet dominerende.

- Helt generelt betyder fremvæksten af BA.2, at den samlede smittebølge denne vinter bliver noget større og længere, end hvis vi kun havde BA.1 at forholde os til. Det ændrer dog ikke afgørende ved det samlede billede af, at befolkningsimmuniteten i for eksempel København nu er så stor, at smitten falder, og det samme billede forventer vi at se i resten af landet inden længe, skriver direktør i SSI Henrik Ullum i en mail til TV 2.

Det er primært yngre, ikkevaccinerede personer, som er blevet ramt af to gange smitte i løbet af kort tid.

Ingen alvorligt syge

Der har ikke været nævneværdig forskel på sygdomsforløbet af de to varianter, og ingen af de smittede har været alvorligt syge eller indlagt, konkluderer SSI.

Ifølge SSI er BA.2 omkring halvanden gang mere smitsom end BA.1. Der er dog umiddelbart ikke den store forskel på undervarianterne i forhold til sygdomsforløbet, der for de fleste er i den lette ende.

- Vi så også, at BA.2 re-infektionerne generelt var milde og typisk med lave virusmængder. Det er derfor usandsynligt, at sådanne re-infektioner kommer til at udgøre et stort praktisk problem for vores sundhedsvæsen eller epidemikontrol, skriver Henrik Ullum.

Det var i slutningen af november, at det første tilfælde med Omikron-varianten blev registreret i Danmark.

Siden er omkring to millioner personer i Danmark blevet testet positive for coronavirus i en pcr-test, hvoraf en andel er med Delta-varianten, der tidligere var dominerende i Danmark.

I februar har undervarianten BA.2 udgjort mere end 80 procent af alle de positive coronaprøver, hvor de danske myndigheder har analyseret, hvilken variant der var tale om.

Højt at flyve, dybt at falde.

Det skandinaviske luftfartsselskab SAS blev engang kaldt "luftens konge". Men de seneste år har været turbulente for selskabet, og senest har coronakrisen gjort livet endnu sværere for virksomheden.

Tirsdag præsenterede SAS et nyt underskud på cirka 1,7 milliarder danske kroner – og sammen med det en storstilet plan for, hvordan milliardunderskuddet på sigt kan vendes til sorte tal på bundlinjen.

Vi bliver nødt til at blive konkurrencedygtige

Anko van der Werff, koncernchef ved SAS

Spørger man Jacob Pedersen, der er aktieanalysechef og ekspert i luftfartsbranchen ved Sydbank, er det bydende nødvendigt, hvis SAS skal holde sig på vingerne.

- SAS er et konkurstruet selskab. Ikke i dag, ikke i morgen og heller ikke de næste 12 måneder. Men hvis man ikke laver de her forandringer, går man konkurs, for man kommer ikke til at tjene penge, siger han til TV 2.

SAS ramt særligt hårdt

I sit regnskab beskriver SAS selv de seneste to års pandemi som "de mest udfordrende i luftfartsbranchens historie".

Ikke nok med at kunderne er blevet væk. Flere eksperter forventer også, at virksomheder verden over også fremover vil erstatte mange forretningsrejser med online møder.

Historisk har SAS tjent en stor del af sine penge på netop de forretningsrejsende, og derfor står det skandinaviske selskab lige nu i en særligt svær situation.

Det fortæller TV 2s erhvervskommentator Ole Krohn:

- Der er ikke nogen, der flyver på en blå sky. Men det er tydeligt, at når der kommer flere fritidsrejsende og færre forretningsrejsende, så rammer det alt andet lige SAS hårdere end eksempelvis Norwegian og Ryanair.

For at gøre ondt værre har SAS også været plaget af flere strejker og konflikter med medarbejderne. Samtidig er omkostningerne til brændstof skudt i vejret.

I sidste uge kom det endda så vidt, at det norske mæglerhus DNB Markets forudså en reel risiko for, at SAS kunne gå konkurs, hvis ikke man lavede en rekonstruktion af selskabet.

- Situationen er meget alvorlig. SAS giver kvartal efter kvartal gigantiske underskud, og man har ikke en forretningsmodel, som fungerer overhovedet, siger Ole Krohn

- Vi bliver nødt til at blive konkurrencedygtige

Ifølge SAS’ hollandske koncernchef, Anko van der Werff, må der gøres noget.

Derfor præsenterede selskabet sammen med tirsdagens regnskab en plan for en "transformation" kaldet SAS Forward.

- Vi er nødt til at lægge et ambitiøst program, som virkelig fører os fremad, siger koncernchefen til TV 2.

Blandt nøglepunkterne i den nye plan er, at SAS vil skære 7,5 milliarder svenske kroner fra sine årlige omkostninger.

Derudover vil selskabet rejse ny kapital. Men for at det kan lade sig gøre, er det afgørende først at gennemføre den store spareplan, mener selskabet.

- Den her plan er designet til at føre os fremad. Vi bliver nødt til at blive konkurrencedygtige og derfor blive en reel spiller, der kan stå på egne ben, siger Anko van der Werff.

Ifølge Jacob Pedersen ser planen umiddelbart ud til at ramme inden for skiven.

- Når jeg kigger på spareplanen, synes jeg egentlig, at den favner de rigtige ting. Man vil gentænkte netværket, spare massivt på omkostningerne, og så er man nødt til at hente mange flere penge for at få gælden nedbragt, siger han.

Passagerer kommer til et mærke forskel

Transformationen kommer til at tage tid. Men på sigt må man også som passager hos SAS forberede sig på mærkbare forandringer.

Lykkes planen, vil SAS nemlig ifølge Jacob Pedersen blive et selskab, som bruger langt flere kræfter på ferierejsende – blandt andet med en række helt nye flyruter.

- Og så vil de forretningsrejsende formentlig opleve en mindre forringelse. Ikke noget dramatisk, for de vil stadig være vigtige for SAS, men bare ikke lige så vigtige, som de har været tidligere, siger han.

Aktieanalysechefen mener dog ikke, at SAS’ ansatte skal frygte nye store fyringsrunder.

De besparelser har luftfartsselskabet nemlig allerede klaret. Blandt andet da SAS i starten af coronakrisen fyrede omkring 5000 medarbejdere.

- Den øvelse har SAS allerede været igennem. Nu skal man have gjort de eksisterende medarbejdere konkurrencedygtige, vurderer Jacob Pedersen.

I regnskabet oplyser SAS, at man blandt andet vil kigge på sine overenskomster, og at forskellige "platforme" skal spille en større rolle.

Sidste efterår skabte det stor røre, da SAS valgte at ansætte nye medarbejdere til datterselskabet Connect i stedet for at genansætte dem, man havde hjemsendt som følge af pandemien.

Det var en måde at få fyldt de samme jobfunktioner ud på dårligere vilkår og til billigere løn, lød kritikken. En lignende kritik har lydt fra bagagemedarbejderne, der strejkede i sidste uge.

Flyselskabet SAS har tirsdag morgen præsenteret et nyt milliardunderskud.

Regnskabet, der dækker månederne november, december og januar, viser et underskud på godt 2,4 milliarder svenske kroner.

Det svarer til et minus på cirka 1,7 milliarder danske kroner for flyselskabet, hvor den danske stat er storejer.

En "fuldstændig transformation"

Ud over regnskabet har SAS også præsenteret en plan for at vende de røde tal, der har fulgt med coronakrisen. Planen kaldes SAS Forward og beskrives som en transformation.

- Hvis ikke der laves fundamentale forandringer, vil SAS hurtigt udtømme sine pengereserver. Derfor vil SAS proaktivt gennemføre en fuldstændig transformation af sin forretning, inklusiv sit netværk, sin flåde, overenskomster og andre omkostningsstrukturerer gennem en bred og omfattende transformationsplan, lyder det blandt andet om SAS Forward.

Blandt nøglepunkterne i den nye plan er, at SAS vil skære ned i sine årlige omkostninger med 7,5 milliarder svenske kroner.

Derudover vil selskabet rejse ny kapital. Men for at det kan lade sig gøre, er det afgørende først at gennemføre den store spareplan, mener selskabet.

SAS' direktør i Danmark, Simon Pauck Hansen, siger til TV 2, at det blandt andet kan ske ved at omdanne gæld til aktier.

Pandemiens milliarder

SAS og resten af luftfartsbranchen har lidt under pandemiens restriktioner og manglende rejselyst.

I regnskabet beskriver SAS således de seneste to år som "de mest udfordrende i luftfartsbranchens historie".

Særligt for SAS har listen af problemer været lang, for ikke blot er kunderne blevet væk, flere eksperter peger også på, at pandemien har medført et fundamentalt skred for de erhvervsrejsende, som tidligere har været en central del af SAS' forretning.

Flere forretningsmøder kan klares over Teams, og derfor er fremtidsudsigterne for SAS usædvanligt dystre, har det lydt.

En af de mere opsigtsvækkende udmeldinger stod det norske mæglerhus DNB Markets for i sidste uge, da aktieeksperterne forudså en reel risiko for, at SAS kunne gå konkurs, hvis ikke man lavede en rekonstruktion af selskabet.

Derudover har flere strejker og konflikter med medarbejderne plaget selskabet, der engang blev kaldt for "luftens konge".

Endelig er omkostningerne til brændstof skudt i vejret. Af regnskabet fremgår det, at SAS' udgifter til flybrændstof er steget med 174 procent, og det udpeges netop som en af de risici, SAS' ledelse ser fremadrettet.

Grønt partnerskab

Som en del af SAS Forward-planen vil selskabet "positionere sig som førende inden for bæredygtig luftfart".

Det betyder blandt andet, at SAS sammen med Vattenfall, Shell og Lanzatech vil undersøge muligheden for at lave verdens første syntetiske flybrændstof.

- Når produktionen af brændstof er oppe at køre, kan det dække op til 25 procent af SAS' samlede behov for bæredygtig flybrændstof i 2030'erne, skriver SAS om partnerskabet.

Stort set hver tirsdag kan vi læse om ugens kontakttal for coronavirus på sundhedsminister Magnus Heunickes (S) Twitter-profil.

Men i takt med at vores testmønster har ændret sig, er det blevet sværere at fortolke kontakttallet.

Det fortæller Camilla Holten Møller, der er læge i Statens Serum Institut (SSI) og leder af ekspertgruppen for matematisk modellering.

Ekspertgruppen er en uafhængig gruppe ledet af SSI, der har til formål at lave matematiske modeller, der kan levere prognoser for, hvordan man mener, at smitten med coronavirus vil udvikle sig i Danmark.

- Det er blevet vanskeligere at fortolke kontakttallet, fordi det underliggende datagrundlag har ændret sig, og derfor er det ikke på samme måde sammenligneligt med tidligere, hvor vi testede i langt højere grad, siger hun.

Stagnation i smitten

Camilla Holten Møller forklarer, at de fleste, der bliver testet med PCR-test, gør det, fordi de er nære kontakter til smittede, har symptomer eller skal have bekræftet en positiv selvtest.

Derfor kan der være et mørketal af personer, der har coronavirus, som ikke bliver testet.

Hun mener dog ikke, at kontakttallet er blevet ubrugeligt af den grund.

- Vi kan trods alt stadig se, at kontakttallet viser, at der sker en stagnation i smitten, som vi også kan se i andre signaler i vores data, siger hun.

Troels Petersen, der er lektor i partikelfysik på Niels Bohr Instituttet og en del af ekspertgruppen, mener heller ikke, at kontakttallet har mistet sin relevans.

- Man kan bruge det til nogenlunde det samme, som man altid har kunnet. Nemlig at se om smitten går op eller ned, siger han.

Mere usikkerhed

Han mener, at kontakttallet er mere usikkert end tidligere, men mener ikke, at der er tale om en væsentlig usikkerhed.

Men for at vide, om der er vækst i smitten eller ej, er man nu nødt til at kigge på mere end bare kontakttallet.

- Når man kigger på nyindlæggelser, og hvordan væksten er i indlæggelser, så får man et ret præcist billede af, hvordan epidemien udvikler sig.

- Vi kigger også mere detaljeret ned i, hvordan smitteforekomsten er i særlige aldersgrupper, geografiske områder eller fordelt på vaccinationsstatus, siger Camilla Holten Møller.

Kontakttallet er en matematisk beregning, hvor man forsøger at estimere, hvor smitsom virus er. Tallet siger ikke noget om, hvor mange smittede der er i befolkningen.

Hvis kontakttallet eksempelvis er 0,9, betyder det, at ti smittede i gennemsnit vil give smitten videre til ni andre.

Italienske Michel Roccati var omgivet af ingeniører, læger og fysioterapeuter, da han for første gang skulle prøve at rejse sig fra sin kørestol igen.

Da han endelig rejste sig op og stod på sine egne fødder, begyndte alle at klappe.

- Jeg sagde ingenting, for det var svært at finde de rigtige ord. Men i øjeblikket kunne man se på mit ansigtsudtryk, at jeg var meget glad, fortæller Michel Roccati til ’Go’ morgen Danmark’.

Han brækkede ryggen i en motorcykelulykke i 2017, og indtil for nyligt har han siddet i kørestol.

Men en ny operation, som Michel Roccati og to andre har fået foretaget, gør, at han nu kan stå op og gå med hjælp fra den nye teknologi.

- Hvis jeg skal ud at besøge nogle venner, og der er trapper, jeg skal op ad, så kan jeg selv gå op ad trapperne, forklarer han.

Et resultat af mange års forskning

Michel Roccati fik indopereret en chip i rygsøjlen i august 2020 som en del af et forskningsprojekt. Allerede efter 10-15 dage kunne han gå og stå, men det er først nu, at forskningsholdet har publiceret resultaterne.

Chippen, som italieneren har fået indopereret, sender elektriske impulser ud i rygmarven, der aktiverer nervesystemet og på den måde får musklerne til at virke igen.

Erika G. Spaich, der er lektor og forsker ved institut for Medicin og Sundhedsteknologi på Aalborg Universitet, har fulgt udviklingen af den teknologi, som har fået Michel Roccati op af kørestolen. Hun kalder resultatet "mega spændende".

- Det er ikke første gang, at man kan se en person, der er lammet fra livet og ned, stå op og gå, men den teknologi her har nogle specielle karakteristika, som gør, at det er mega spændende, forklarer hun i ’Go’ morgen Danmark’.

Teknologien er udviklet af et forskerhold fra Schweiz, der består af ingeniører, terapeuter, læger og matematikere. Det brede samarbejde skal blandt andet sikre, at teknologien kan bruges til så mange forskellige patienter som muligt, forklarer Erika G. Spaich.

Det er nemlig forskelligt, hvor mange centimeter af rygsøjlen patienter har brug for at få stimuleret for at kunne gå igen.

- Nogle mennesker har brug for at blive stimuleret fire centimeter, mens andre har brug for at blive stimuleret på et område, der er otte centimeter langt. Så hvis man laver en teknologi, som passer til den ene gruppe, vil den ikke passe til den anden, forklarer Erika G. Spaich.

- Jeg har fået mere energi

Michel Roccati føler virkelig, at hans liv er blevet markant forbedret.

- Jeg har fået mere energi, fordi jeg er i så godt humør.

Det betyder især noget, at han kan tale ansigt til ansigt med andre, lyder det.

Det kommer, men det kommer ikke lige nu

Erika G. Spaich, lektor og forsker

Erika G. Spaich forklarer, at danskere med rygmarvsskader skal være tålmodige. De tre operationer er på nuværende tidspunkt stadig en del af forskningsstadiet for denne teknologi.

- Der er kun tre personer, som har fået det indopereret. Det vil tage tid at afprøve på flere personer og udvikle teknologien, så den kan tilpasses til flere personer. Så det kommer, men det kommer ikke lige nu, pointerer hun.

Se hele indslaget fra 'Go' morgen Danmark' på TV 2 PLAY