Søndag den 27. februar er det præcis to år siden, at den første dansker blev testet positiv med corona.

Der er sket meget i løbet af den tid, og alt imens perioden har været præget af kompromiser, har der også været positive ting at hente, fortæller Bolette Søborg, som er enhedschef for Sundhedsstyrelsen (SST).

Sundhedsstyrelsen er blevet markant bedre til at nå ud til borgerne, men også til at arbejde på tværs af sundhedsvæsenet, erhvervslivet og andre aktører under en epidemi, forklarer hun.

- Vi har nærmest fået 10 års erfaring på 2 år. Alt, hvad vi har lært, kan vi bruge i håndteringen af den næste epidemi, siger Bolette Søgaard.

Hun understreger, at det samtidig har været en travl periode.

- Det har været lidt som at ræse derudad med 120 kilometer i timen. Der har hele tiden været ting, vi skulle lære. Også fordi smitten har ændret sig undervejs, siger hun.

Siden corona gjorde sit indtog i landet, har mere end 2,5 millioner danskere været smittet med sygdommen.

Godt hjulpet på vej af omikronvarianten spredte smitten sig eksplosivt i december og gav Danmark de højest målte smittetal siden pandemiens start.

Den 9. februar toppede smitten med 55.120 smittede i løbet af et døgn, men uden at det havde den store indvirkning på landets intensivafdelinger.

Den dag var der blot 34 indlagt på intensiv.

Til sammenligning var 146 indlagt på intensiv den 1. april sidste år med et smittetal på 277.

I dag er også smitten på retur, og derfor ser det ud, som om nedlukninger på grund af corona er et overstået kapitel, fortæller Bolette Søborg.

- Vi kan sagtens blive ramt af en coronabølge i efteråret, men forskellen er, at vi står et helt andet sted. Vi får jo også influenza hvert år, men folk har mødt influenza før, så på den måde bliver det aldrig det samme, siger hun.

Samtidig har vaccinerne haft en afgørende effekt på landets evne til at håndtere virusset, fortæller Bolette Søborg.

Ifølge Statens Serum Institut er 82,4 procent af befolkningen påbegyndt vaccinerede, mens 80,9 procent er færdigvaccineret.

Danskernes evne til at håndtere epidemien har været imponerende, understreger Bolette Søborg.

- Det har også været fuldstændigt ekstraordinært. Befolkningen har været utroligt god til at følge den rådgivning, vi er kommet med. Både i forhold til smitteforebyggende anbefalinger, men også i forhold til vaccination.

- Så det har været meget positivt, selv om vi er fuldstændig klar over, at det har været med omkostninger for rigtig mange, der har udsat væsentlige begivenheder for at kunne følge vores råd.

- Historier, såsom hvorvidt man måtte synge rundt om juletræet, tror jeg, bliver helt ikoniske. Forhåbentlig bliver det aldrig aktuelt igen, siger hun.

Krig koster milliarder – også for almindelige mennesker.

Torsdag gik russiske tropper ind i Ukraine, og samme dag understregede statsminister Mette Frederiksen (S), at regeringen forventer nye udfordringer i dansk økonomi.

- Det her kan komme til at få store konsekvenser, også for den almindelige danske familie, lød det fra statsministeren.

Men hvordan kan krigen i Ukraine egentlig ramme din danske pengepung? Og er der noget, du selv kan gøre for at krigssikre din privatøkonomi?

TV 2 har spurgt en række danske eksperter til råds.

Hen over vinteren har danskerne i forvejen været ramt af stigende energipriser, og nu truer krigen med at gøre ondt værre.

Rusland er nemlig verdens største producent af olie og gas, og efter torsdagens invasion er priserne skudt endnu mere i vejret. Det fortæller Ole Sloth Hansen, som er råvareanalytiker hos Saxo Bank.

- Da krisen med Rusland startede, havde vi allerede et råvaremarked, hvor produktionen knap kunne følge med efterspørgslen. Får vi nu et yderligere leveringschok, har vi en krise, siger han.

Ifølge Ole Sloth Hansen er det svært at forudsige, præcis hvordan krigen vil påvirke priserne. Men der er ingen forventninger i markedet om, at gas eller olie bliver meget billigere inden for det næste år.

- Der er mange familier, som i forvejen er hårdt ramt af de her stigende energiregninger. Så det er jo en mavepuster, siger råvareanalytikeren.

Ifølge forbrugerøkonom ved Nordea Ida Marie Moesby er danskerne dog ikke helt solgt til stanglakrids.

Man kan således følge gængse spareråd, såsom at sørge for at slukke lyset, når man forlader et rum. Samtidig er det en god idé ikke at have apparater stående på standby.

På den lange bane kan det være en god idé at energirenovere sin bolig. Varmer man sit hjem op med gasfyr, kan man eksempelvis overveje at skifte det ud med en varmepumpe.

Høje energipriser betyder også, at en lang række varer på danske butikshylder bliver dyrere.

Derfor har de seneste måneders skyhøje el- og varmeregninger også allerede sat sig i forbrugspriserne, som i januar var 4,3 procent højere end året før.

- Det ser ikke ud, som om det bliver bedre foreløbig. Og det lægger jo pres på privatforbruget, siger Ole Sloth Hansen.

Oven i det må man ifølge råvareanalytikeren forvente, at krigen i landet, der er blevet kaldt ”Europas brødkurv”, vil have en betydning.

Rusland og Ukraine er nemlig blandt verdens største producenter af fødevarer og sidder blandt andet på 30 procent af den globale eksport af hvede.

Derfor er prisen på hvede også steget cirka 12 procent denne uge.

Det kan komme til at sætte sig i priserne på mel og brød. Men korn bliver også brugt som foder til husdyr, så mælk og kød kan også stå for skud.

- Bliver to af verdens største eksportører ramt af en længerevarende konflikt, får vi en situation, som for alvor kan sætte fut under priserne, siger Ole Sloth Hansen.

Vil man ruste sig mod endnu højere fødevarepriser, anbefaler forbrugerøkonom Ida Marie Moesby, at man tillægger sig nogle gode indkøbsvaner.

- Der er ikke noget quick fix. Der er de gode gamle råd om at tænke over ens forbrug. Se efter gode tilbud, og køb større ind af de ting, man kan fryse ned.

Stiger eksempelvis kød i pris, kan man samtidig overveje at spise mere vegetarisk.

Ligesom priserne på energi og fødevarer var renterne allerede begyndt at stige, inden krigen brød ud.

Efter at vi gennem et årti har haft historisk lave renter, har uro og stigende inflation de seneste måneder fået rentepilen til at pege opad.

Den amerikanske centralbank, FED, har derfor lagt op til, at renten i USA skal hæves – måske endda flere gange – i løbet af 2022. Også Den Europæiske Centralbank har åbnet en dør for, at den europæiske rente kan stige.

Usikkerheden og uroen havde allerede fået boligrenten til at stige ved udsigten til en forhøjelse af den generelle rente – og oveni kommer nu krigen i Ukraine med alt, hvad der følger med af usikkerheder og sanktioner.

Selvom renterne indtil nu har holdt sig i ro, er der ingen garanti for, at det fortsætter. Det fortæller Christian Hilligsøe Heinig, som er cheføkonom i Realkredit Danmark:

- Usikkerheden er steget. Så er man potentiel boligkøber, eller overvejer man at omlægge lån, bør man tage forbehold for den her usikkerhed.

Stiger renterne, bliver det nemlig dyrere at låne penge til at købe eller eje en bolig. For nuværende er det dog enormt svært at forudsige, hvilken vej renterne bliver påvirket af krigen, mener cheføkonomen.

- Der kan komme nogle betydelige skred i renterne både i opadgående og nedadgående retning, siger Christian Hilligsøe Heinig.

Derfor er det vigtigste råd, han kan give lige nu, at man sørger for at få kurssikret sit lån, hvis man står i en lånesituation.

Kursen er så at sige prisen på ens lån. Hvis kursen eksempelvis er 96, får man kun 96.000 kroner at låne for, hver gang man gældsætter sig for 100.000.

Mens russiske tropper rullede ind over Ukraines grænser, startede det danske C25-indeks dagen med et solidt fald.

Det lykkedes indekset, der består af nogle af de største danske aktier, at lukke med en lille stigning på 0,4 procent. Men det skyldes kun nogle få selskaber – særligt Ørsted og Vestas.

De buldrede nemlig frem med henholdsvis 16 og 11,5 procent.

- De bevægelser, vi så på det danske marked torsdag, ligger langt ud over noget, jeg kan huske nogensinde at have set, fortæller aktieanalysechef i Sydbank Jacob Pedersen.

Alligevel maner han til ro og anbefaler, at man holder fast i sin investeringsstrategi.

Både fra russisk og amerikansk side har meldingen nemlig været, at man vil forsøge at minimere krigens konsekvenser for erhvervslivet.

- Man skal ikke nødvendigvis gå i panik. For selvom det ikke lyder særlig pænt, ligner det her en konflikt, som investorerne ret hurtigt vil vænne sig til, siger aktieanalysechefen.

Ender krigen med eskalering efter eskalering, er det dog ifølge Jacob Pedersen ikke en dårlig idé at have penge stående i energiselskaber.

Samtidig bliver medicinalbranchen normalt ikke specielt hårdt ramt af krige og kriser.

- Men når det er sagt, er det altså svært at finde nogen steder at gå i dækning, siger Jacob Pedersen.

Krigen i Ukraine er det store brændpunkt i disse dages nyhedsdækning, og nyhedsstrømmen bliver underløbet nærmest time for time.

Velkommen til dagens overblik.

De hårde kampe mellem russiske invasionstropper og den ukrainske hær bliver ikke kun udkæmpet med missiler, granater og ammunition. Der foregår også en kamp om fortællingen.

Både fra ukrainsk og russisk side bliver der ivrigt meldt om nederlag til den anden part. Ukraine hævder, at mindst 1000 russiske soldater er blevet dræbt.

Omvendt holder Rusland de eventuelle tabstal tæt ind til kroppen, men melder om store materielle ødelæggelser på den ukrainske hær.

Det britiske forsvarsministerium beskyldte tidligere på ugen Rusland for at ville forsøge at skjule deres tabstal under en invasion og har fremvist billeder af et rullende krematorium, som skulle kunne bruges til at skjule billeder af døde soldater.

Ruslands præsident, Vladimir Putins, facade har ændret karakter. Fra at kunne fremstå som en kølig, afmålt, strategisk orienteret politisk skakspiller har han i de første dage af krigen mod Ukraine vist sig mere ilter og udfarende end normalt.

Sådan lyder analysen fra to eksperter, der begge har fulgt Rusland og Putin tæt.

I en time lang tv-transmitteret tale fra Kreml tonede Vladimir Putin mandag frem og kom med historiske anklager mod Ukraine og rasede mod Vestens indblanding.

Og her talte den russiske præsident med sammenbidte tænder og et vredt stemmeleje. Han virkede "indebrændt", vurderer Ruslands-kenderen Flemming Splidsboel.

Mens mange danskere i Ukraine valgte at søge ud af landet i dagene op til de første krigshandlinger, har Henning Gørtz Hørstrup valgt at blive i landet.

Her har han i nattens løb hjulpet sine medarbejdere i it-virksomheden Source Angel til at komme videre.

Henning Gørtz Hørstrup siger, at mange af de store nye veje, som Ukraine har investeret i, nu er ødelagt af bomber. Og ukrainere på flugt må i stedet komme videre via mindre grusveje. Ofte til fods.

Nattens uvished har været forfærdelig. Ikke mindst for Henning Gørtz Hørstrups ukrainske kæreste, hvis familie stadig befinder sig i det østlige Ukraine, hvor de voldsomste krigshandlinger har udspillet sig hidtil.

Om mindre end otte år skal Danmark have reduceret sit udslip af drivhusgasser med 70 procent i forhold til i 1990. Det fremgår af Klimaloven fra 2020.

Men i øjeblikket har den danske regering ikke klargjort, hvordan vi skal nå den milepæl. Eller om vi overhovedet kan nå den.

Det slår Klimarådet fast i sin årlige statusrapport.

Men selvom vejen ikke er anvist til den overordnede klimamålsætning, er der forsonende ord at finde i Klimarådets rapport, hvor der også er konkrete anbefalinger at finde.

Den svenske coronakommission retter kraftig kritik mod de svenske myndighedernes håndtering af epidemien i ny rapport.

Blandt andet blev et indrejseforbud indført for sent, ligesom man peger på, at den svenske regering i højere grad burde have taget lederskab under pandemien.

Sveriges fremgangsmåde førte til en ophedet debat både i ind- og udland, fordi strategien skilte sig ud ved at være væsentlig mere lempelig.

Over 17.000 mennesker er døde med covid-19 i Sverige, hvilket er flere i forhold til indbyggertal end i de andre nordiske lande, men færre end i de fleste andre europæiske lande.

***

Regeringen opgiver det ellers stort anlagte vaccinesamarbejder med Østrig og Israel, der blev annonceret i foråret 2021. Det skriver Uddannelses- og Forskningsministeriet i en meddelelse, der er lagt på ministeriets hjemmeside fredag.

Samarbejdet blev ellers lanceret som endog meget vigtigt under covid-19, hvor statsminister Mette Frederiksen (S) tog på besøg i Israel for at promovere det.

- Jeg kan konstatere, at der ikke er opbakning blandt partierne bag finanslovsaftalen til det konkrete samarbejde.

- Derfor har vi meddelt vores partnere i Østrig og Israel, at vi ikke kan gå videre med det konkrete samarbejde. Det har de udtrykt forståelse for, skriver uddannelses- og forskningsminister Jesper Petersen (S) i meddelelsen.

Da samarbejdet blev præsenteret sagde statsminister Mette Frederiksen, at man "ikke kan blive ved med at halse efter epidemien". Samarbejdet skulle både indebære forskning og produktion.

Det blev dog hurtigt mødt med voldsom kritik. Ikke bare for at gå uden om EU, men også fordi Folketingets partier ikke var informeret - eller havde godkendt - det udenrigspolitiske skridt.

På finansloven for 2022 blev der afsat penge til samarbejdet. Men blandt andre Enhedslisten mente ikke, at det klart fremgik, at det var det, pengene skulle bruges til.

- Det er at snige finansiering til et særdeles kontroversielt projekt ind ad bagdøren. Og bruge finansloven til at lukke det ind ad en kattelem. Det er ikke acceptabelt, har partiets sundhedsordfører, Peder Hvelplund, tidligere sagt til Berlingske.

Fredag siger Jesper Petersen til Berlingske, at han "ikke har været grundig nok", når det kommer til kommunikationen med støttepartierne.

- Jeg synes ikke, at regeringen på nogen måde har lagt skjult på, at vi gerne ville det her, og at vi syntes, at det var en god idé.

- Men ja, jeg kan konstatere, at vores støttepartier ikke deler synet på sagen og heller ikke synes, at de har været informeret godt nok, siger han.

Røde Kors forbereder sig på en storstilet hjælpeindsats til den ukrainske befolkning.

Det siger katastrofechef Bjarke Skaaning, Røde Kors i Danmark.

Her og nu handler det om at sikre adgang til basale fornødenheder som vand og fødevarer samt adgang til husly og lægehjælp i krigsramte områder.

- Vi skal i gang med at vurdere, hvad der er opstået af behov i løbet af de seneste 36 timer og hvilke behov, der opstår de næste dage. Sundhed, mad og vand bliver vores fokus, siger Bjarke Skaaning.

Han forventer, at der på sigt kan blive behov for at hjælpe folk på flugt.

- Vi ser ind i et scenarie, hvor folk flygter internt i Ukraine. Der bliver behov for hjælp, også til den brede befolkning, hvis krigen ikke stopper.

Danmark sender 50 millioner kroner i humanitær hjælp til Ukraine, har udviklingsminister Flemming Møller (S) oplyst.

30 millioner kroner kommer til at gå til finansiering af FN's humanitære arbejde i Ukraine, mens de resterende 20 millioner kroner går til Røde Kors' indsatser i samme område.

Røde Kors er til stede med lokale afdelinger spredt ud over Ukraine.

- Der er frivillige ude og yde førstehjælp og psykosocial støtte, også i nogle af beskyttelsesrummene.

- Men det er klart, at det er et enormt svært arbejde, nu hvor krigen raser i Ukraine, siger Bjarke Skaaning.

Efter den russiske invasion i Ukraine er det ifølge katastrofechefen blevet svært at bringe varer ind i landet. Desuden er sikkerhedssituationen dårlig, når man skal fra punkt A til punkt B.

- Lige nu kan man ikke bevæge sig sikkert fra et område til et andet.

- Det er et utroligt svært rum at operere i, fordi ingen kan forudse, hvordan morgendagen ser ud, siger Bjarke Skaaning.

Han forudser, at der også på længere sigt bliver behov for hjælp til befolkningen, afhængig af hvor længe konflikten kommer til at vare.

- På den lange bane, hvis krigen fortsætter, forventer vi at se folk, der vil være traumatiserede og med psykiske men i stor stil, siger Bjarke Skaaning.