Den franske virolog Luc Montagnier, som modtog Nobelprisen i medicin for opdagelsen af hiv-virus, der fører til den frygtede sygdom aids, er død, 89 år.

Det oplyser bogmesteren i den forstad til Paris, hvor Montagnier var indlagt, til nyhedsbureauet AFP torsdag.

Montagnier døde tirsdag på det amerikanske hospital i Neuilly-sur-Seine, der ligger nordvest for den franske hovedstad.

Han delte i 2008 Nobelprisen i medicin med sin kollega Francoise Barre-Sinoussi for "opdagelse af human immundefekt virus", som forkortes til hiv.

Men i sine senere leveår mistede han anseelse i det videnskabelig miljø på grund af sine udmeldinger om vacciner. Det kom også til at gælde om coronavacciner.

Drev væk fra videnskaben

Her hævdede han, at virusset var skabt i et laboratorie, og at det er vacciner, der er skyld i varianter af corona.

Han var tidligere en stjerne i det franske forskermiljø, men mange faldt fra.

- I dag hylder vi den afgørende rolle, som Luc Montagnier havde i den fælles opdagelse af hiv, lyder det fra aids-organisationen Aides.

- Dette var et fundamentalt skridt fremad, men et som på bedrøvelig vis blev fulgt af en række år, hvor han drev væk fra videnskaben. Det er faktum, vi ikke kan skjule, føjer Aides til.

Montagnier gjorde sin banebrydende opdagelse, da aids-tilfælde steg, og de smittede kun havde ringe chance for at overleve.

Hans opdagelse førte til et intenst arbejde med at finde en behandling mod den oftest seksuelt overførte sygdom. Den kom 15 år senere. Den tillader i dag de ramte at et leve et næsten normalt liv, selv om sygdommen ikke er fjernet.

Det skete lige inden finanskrisen startede i 2008, men ellers skal vi tilbage til Berlinmurens tid for at finde noget lignende.

Torsdag offentliggjorde Danmarks Statistik nye tal for inflationen i Danmark, og her gemte sig lidt af en nyhed ifølge en række økonomer og banker.

Hvis man sammenligner med januar i 2021, er priserne nemlig steget med hele 4,3 procent, og det har fået eksperter til at råbe vagt i gevær.

- Det, vi ser lige nu, er ikke hverdagskost, lyder det fra Sydbanks cheføkonom Søren Kristensen.

Koster 15.000-20.000 kroner om året

Hvor meget de stigende priser præcis koster den enkelte dansker, afhænger selvsagt af ens forbrug.

Men en inflation på 4,3 procent betyder, at en gennemsnitsfamilie skal bruge 15.000-20.000 kroner ekstra på et år for at købe de samme varer, som de købte året inden, viser beregninger fra flere banker.

- Det er noget, der kan mærkes. Samtidig har vi stigende renter. Samlet set skal danskerne nok have en forventning om, at de skal bruge lidt flere penge, end de har været vant til, siger Tore Stramer, der er cheføkonom hos Dansk Erhverv, til TV 2.

Ifølge hans beregning koster de stigende priser en almindelig familie cirka 1650 kroner ekstra om måneden. Det svarer til omtrent 19.000 kroner på et år.

Vi skal vænne os til højere priser

Det er særligt energipriserne, såsom el og varme, der har drevet inflationen op gennem de seneste måneder – og således også denne gang.

Men også fødevarer er eksempelvis blevet 4 procent dyrere det seneste år, og det skyldes ifølge Tore Stramer en kombination af flere ting:

Dels er der globale flaskehalse, der giver mangel på råvarer og produkter over de meste af kloden. Dels er prisen på at få fragtet varer rundt i verden steget markant det seneste år. Og dels har energipriserne nået et niveau, hvor virksomhederne har været nødt til at sende regningen videre til forbrugerne.

- Det er nok noget, vi skal vænne os til, for vi kan se, at rigtig mange virksomheder inden for detailsektoren har en forventning om, at de skal hæve priserne inden for de kommende måneder, lyder vurderingen fra Tore Stramer.

Puster til en farlig spiral

Flere økonomiske eksperter bemærker, at den stigende inflation er kommet meget pludseligt denne gang, og at den har gjort sit indtog i det meste af verden. Alligevel er det ikke forventningen, at vi kommer til at se lignende tal i fremtiden.

Danske Bank forventer eksempelvis, at den danske inflation har toppet med torsdagens tal. Det skriver chefanalytiker Louise Aggerstrøm i en kommentar til tallene.

Samtidig peger flere dog på, at der fortsat lurer en risiko i inflationen.

Inflationen er nemlig blevet højere end den gennemsnitlige lønfremgang, og det betyder, at danskerne har råd til at købe færre ting. Deres realløn falder, siger man i økonomisprog.

Samtidig er arbejdsmarkedet brandvarmt i øjeblikket, og virksomhederne har slået rekordmange stillingsopslag op forgæves. Det kan få danskerne til at bede om mere i løn, hvilket i værste fald kan starte en løn- og prisspiral, der skruer begge dele i vejret og i værste fald kommer til at spinne ud af kontrol.

- De tårnhøje priser stiller store krav til de lønstigninger, som forbrugerne skal have, hvis de skal bevare en fremgang i reallønnen. Derfor puster dagens tal i den grad til risikoen for, at vi får startet en spiral af løn- og prisstigninger, som i sidste ende kvæler økonomien, skriver Søren Kristensen fra Sydbank i en kommentar.

Et flertal i Folketinget vil hjælpe de 100.000 patienter, der har fået udskudt deres operation på grund af corona og sygeplejerskestrejken.

Regeringen vil gerne samle regningen op, men er ikke kommet med et prisoverslag. Venstre siger nu, at partiet er villig til at afsætte en milliard kroner i en ny forårspakke.

- Der er simpelthen alt for mange mennesker, som står på venteliste i øjeblikket.

- Folk venter på at få operationer for deres bevægeapparat, syn eller andre ting, som virkelig er generende for folk, og som gør, at de ikke kan passe deres arbejde og i værste fald er invaliderende, siger formand Jakob Ellemann-Jensen (V).

Han foreslår, at pengene findes i coronapengekassen.

I december blev Folketingets partier enige om en milliard kroner i en ekstraordinær vinterpakke. Beløbet skulle bidrage til at fastholde sundhedspersonale og styrke aktiviteten på landets sygehuse.

Regionerne delte efterfølgende pengene mellem sig og skulle så forhandle med fagforbundene om fordelingen af beløbet. Venstre forestiller sig samme procedure.

Sygehusvæsnet er ikke bare presset af flere coronasmittede, men også af, at kapaciteten er under pres.

Regering åben for private aktører

Venstre foreslår en ny milliard, fordi det var det, man blev enig om sidst.

- Vi anerkender, at sundhedsvæsenet er under massivt pres og har været det i lang tid. Der bliver løbet hurtigt. Hvis vi skal have puklen væk, er vi nødt til at tilføre flere penge.

- Vi vil gerne lave en forårspakke, hvor vi tilfører en milliard kroner, som man kan bruge som tillæg til at tage ekstra vagter på sygehuse eller udnytte kapaciteten på privathospitaler og speciallægeklinikker, siger Ellemann.

Per Larsen, sundhedsordfører hos de Konservative, synes det lyder som et fornuftigt beløb.

- En milliard er forholdsvis mange penge. Problemet bliver at skaffe personale nok. Vi har simpelt hen behov for at, at vi får oprustet her og nu, så vi kan komme ud over de her 100.000 her og nu, siger Per Larsen.

Regering åben for private aktører

Regeringen er åben over for at inddrage private aktører, når det gælder om at få fjernet puklen af operationer efter covid-19.

Siden sygeplejerskekonflikten blev stoppet ved lov i sommer, har en del ansatte forladt faget.

De tilbageværende er langt mindre tilbøjelige til eksempelvis at tage overarbejde eller at være fleksible i forhold til vagtplaner.

Regeringen har allerede meddelt, at staten skal betale for at nedbringe ventelisten. Det kritiserer Venstre for ikke at være nok.

- Det har en effekt at lægge pengene på bordet snarere end at sige, at man vil samle regningen op bagefter, siger Ellemann.

Det står generelt endnu værre til med verdens demokratier i år, end det gjorde sidste gang, tænketanken Economist Intelligence Unit (EIU) gjorde status.

Tænketanken er tæt forbundet med magasinet The Economist og tager hvert år temperaturen på verdens demokratier i sit demokratiindeks.

I mange lande har pandemien skabt dybe kløfter

Rapporten fra Economist Intelligence Unit

Selv om Danmark er kravlet op fra en syvendeplads til en sjetteplads, er det stadig det lavest rangerede land i Skandinavien.

Norge indtager førstepladsen i verden, mens Finland har tredjepladsen, og Sverige har fjerdepladsen.

Ud over de to skandinaviske naboer og Finland ligger både New Zealand og Island over Danmark med henholdsvis en anden- og en femteplads.

Bagud på borgerrettigheder

Sammenligner man Danmark med dets to skandinaviske naboer, er der især tre punkter, der slår ud.

Det er blandt andet "regeringens velfungeren", hvor Danmark scorer lavere end både Sverige og Norge.

Her går tænketanken blandt andet i dybden med, om regeringens virke er åbent og transparent med offentlig adgang til information - samt en række andre spørgsmål.

Det fremgår ikke af EIU's rapport, præcist hvordan Danmark har scoret på de enkelte spørgsmål.

Danmark er også bag Norge og Sverige, hvad angår borgerrettigheder. Her tager EIU blandt andet temperaturen på ytringsfriheden og forsamlingsfriheden.

Bagud i alle kategorier

Også den politiske kultur i Danmark får lavere point end i Norge og Sverige.

Her måles det blandt andet, hvor mange i befolkningen der foretrækker mere teknokratiske regeringer, og om regeringen formår at vedligeholde en offentlig orden.

Danmark ligger altså bag både Norge og Sverige i alle kategorierne - omend forskellen er på mindre end ét point ud af ti.

Coronapandemien er udemokratisk

Kigger man længere ud i verden, er der dårligt nyt.

Ifølge EIU er andelen af verdens befolkning, der lever i en eller anden form for demokrati, faldet fra 49,4 procent til 45,7 procent.

I rapporten skriver EIU, at det især er coronapandemien, som har haft en negativ effekt på verdens demokratier. Både på grund af de restriktioner, som folk har levet under, men også på grund af den polarisering, som er opstået under pandemien.

- I mange lande har pandemien skabt dybe kløfter mellem dem, som foretrækker forsigtighedsprincippet og ekspertdrevne beslutninger, og dem, som foretrækker en mindre normativ tilgang og mere frihed fra statslig indblanding, står der i rapporten.

En banebrydende ny teknologi har givet tre mænd førligheden tilbage ved hjælp af et lille implantat indopereret i rygmarven, viser nyt studie. Via Politiken. De tre patienter, som var lammet fra benene og nedefter, er blevet i stand til at stå, gå, svømme og cykle igen, viser et nyt studie, som blev offentliggjort i mandags […]

En epidemi med både den almindelige sæsoninfluenza og covid-19.

Det var, hvad Sundhedsstyrelsen ”forventede – eller i hvert fald frygtede” - da vicedirektør Helene Probst i august i et interview med TV 2 oplyste, at Sundhedsstyrelsen blandt andet af den grund anbefalede influenzavaccination af de to- til seksårige.

Men med knap halvanden måned tilbage af dette års influenzasæson, der starter i oktober, er antallet af tilfælde nærmest lig nul.

Faktisk skraber grafen over antallet af tilfælde bunden. Ligesom det var tilfældet sidste år.

- Normalt på det her tidspunkt er vi i fuld gang med sæsonen, og i år ser vi stort set ingen influenza. Næsten lige så lidt som sidste år, hvor den nærmest udeblev. Det er igen ret usædvanligt, siger Lasse Vestergaard, der er afdelingslæge i Statens Serum Institut (SSI), til TV 2.

Få tilfælde trods massiv testning

I en ”normal” sæson begynder antallet af tilfælde langsomt at stige i december og derefter at tage fart omkring årsskiftet og ind i januar.

Men i skrivende stund er der samlet kun konstateret 469 tilfælde af A- og B-influenza. Og det på trods af, at der i år er blevet testet massivt for influenza - meget mere end nogen andre år.

Og der er mere godt nyt. For ifølge Lasse Vestergaard vil en epidemi med influenza - på trods af ophævelse af alle restriktioner - næppe nå overhovedet at komme i gang.

- Det begynder at se lovende ud, siger han.

SSI forudsagde normal eller mild sæson

Men faktisk vurderede eksperterne hos SSI allerede i september - og i modsætning til Sundhedsstyrelsen og flere andre eksperter – at influenzasæsonen 2021-2022 "meget vel kunne blive normal eller mild".

Det er der flere årsager til – en af dem skal blandt andet findes i de mange gode vaner, som danskerne har lært under pandemien med coronavirus.

- Vi så, hvor effektive restriktionerne og de gode vaner var i sæsonen sidste år, hvor influenza nærmeste udeblev. Og med en så kraftig effekt forudså vi, at det meget vel også ville gøre sig gældende i dette års influenzasæson, siger Lasse Vestergaard.

Dertil kommer flere andre forhold: For eksempel at Danmark i år havde indkøbt et rekordstort antal influenzavacciner, og at myndighederne i år ville anbefale vaccination af de to- til seksårige, der normalt er små smittebomber, når det gælder influenza.

- Og selv om tilslutningen til vaccination af denne gruppe er meget lavere, end vi havde regnet med, så er næsten en tredjedel af de mindre børn blevet vaccineret.

Samtidig er rekordmange af de ældre i år blevet vaccineret mod influenza, det har været en mild vinter, og heller ikke vores nabolande har været ramt af mange influenza-tilfælde.

Ét forhold har SSI dog ikke taget med i vurderingen: Nemlig at flere voksne i år ville være mere modtagelige for at blive smittet med influenza, fordi ingen blev udsat for virussen sidste år.

- Den her teori om, at voksne er helt ubeskyttede, fordi de ikke havde influenza sidste år, er ikke helt korrekt. Voksne mennesker taber ikke fuldstændig deres immunitet over for influenza på to sæsoner, siger han.

Vi skal huske alt det, vi har lært

Den anden vinter med covid-19 har altså på trods af eksperter og myndigheders bange anelser banket antallet af influenza-tilfælde i bund.

Og det skal vi lære af, siger Lasse Vestergaard.

- Vi har virkelig set, hvad blandt andet god hygiejne og afstand kan gøre i forhold til andre virussygdomme Det gælder også at blive hjemme, når man er syg – det kan en øget fleksibilitet med hjemmearbejde også hjælpe med til, siger han.

Det har været en broget og bevægende dag i nyhedsbilledet, som også bød på en historisk dansk OL-sejr i ishockey.

Det afspejler sig også i udvalget af historier i dagens overblik.

Velkommen til.

To mænd sigtet for drab i sag om savnet 22-årig kvinde

Efter dage med uvished skete der onsdag et gennembrud i sagen om den savnede Mia Skadhauge Stevn.

Hun har været efterlyst siden sin forsvinden søndag morgen, hvor hun blev set stige ind i en mørk personbil, som siden har været i centrum for intens efterforskning.

To 36-årige mænd er anholdt og sigtet for drab i sagen om den 22-årige sygeplejestuderende.

Politiet kom på sporet af de mordmistænkte blandt andet på baggrund overvågningsbilleder samt masser af henvendelser fra borgere i området.

De drabssigtede fremstilles torsdag formiddag klokken 11.00 i grundlovsforhør ved Retten i Aalborg.

Dronning Margrethe smittet med coronavirus

Dronning Margrethe er tirsdag aften blevet testet positiv for covid-19.

Den 81-årige regent har kun milde symptomer, oplyser Kongehuset.

Dronning Margrethe skulle ellers onsdag have været afsted på vinterferie til Norge, men ferien er nu aflyst, og dronningen opholder sig i Christian IX's Palæ på Amalienborg.

Dronningen er blevet vaccineret tre gange mod coronavirus. Senest i november. Også kronprinsesse Mary og prins Christian har været smittet med virusen.

Vaccinationscentre står tomme

For kort tid siden herskede der febrilsk travlhed og aktivitet på landets vaccinationscentre. Men billedet har ændret sig drastisk, og nu skal mange af de ansatte vaccinatører til at se sig om efter et nyt job, fordi der er overkapacitet.

Inden månedens udgang skal de private vaccinecentre lukke, oplyser Copenhagen Medical.

I Region Hovedstadens vaccinecentre er der også langt mellem dem, der ruller ærmerne op for at modtage et stik.

En del af forklaringen er de høje smittetal, som gør, at mange ikke kan få deres vaccine lige nu. Der skal gå 30 dage fra du har været smittet, før du kan blive vaccineret.

Rusland advarer USA mod at "gøre noget dumt"

Rusland anser det som en provokation, at Ukraine skulle have anmodet USA om THAAD-missilforsvarssystemer.

Det fortæller den russiske viceudenrigsminister, Sergej Rjabkov, ifølge nyhedsbureauet RIA.

Ifølge medieberetninger vil Ukraine have dem opsat ved byen Kharkiv, der er blevet udpeget som et af flere mulige mål under en russisk invasion.

Rusland har officielt opfordret USA til at søge en løsning ad diplomatisk vej og "ikke gøre noget dumt" i den komplicerede konflikt, du kan læse mere om her.

Berlingske taber sag om tegning af Den Lille Havfrue

Mediekoncernen Berlingske skal til lommerne med godtgørelse til 300.000 kroner til arvingerne for billedkunstneren Edvard Eriksen, som i sin tid skabte turistmagneten Den Lille Havfrue ved Langelinie.

Berlingske bragte i maj 2019 en dyster tegning af en havfruefigur. Figuren havde samme positur som skulpturen Den Lille Havfrue, men havfruen havde et zombielignende ansigt med røde øjne, og hun holdt et flosset Dannebrog.

Men tegningen var ulovlig, fordi den er et brud på ophavsretsloven. Landsretten har dermed lagt sig på linje med Byrettens afgørelse fra efteråret 2020.

***

Direktør for Region Hovedstadens Akutberedskab, Freddy Lippert, fratræder sin stilling med øjeblikkelig virkning efter 11 år på posten. Det oplyser Region Hovedstaden i en pressemeddelelse.

I meddelelsen skriver regionsdirektør Jens Gordon Clausen, at den fremtidige organisering skal ses i lyset af, at Region Hovedstadens Akutberedskab går ind i en ny vigtig fase.

- Akutberedskabet står i øjeblikket i en periode med store omstillinger. Vi skal etablere en helt ny ambulancetjeneste, og der er stort fokus på videreudvikling af opgaver omkring Akuttelefonen 1813 og sundhedsfaglige 112-opkald, siger han.

Han påpeger, at det derfor er naturligt at tilføre "nye kræfter" til direktørposten.

Belastende sager

Akutberedskabet er hjemsted for blandt andet akuttelefonen 1813 og vagtcentralen, som modtager borgernes 112-opkald, når de bliver viderestillet fra alarmcentralen.

I flere måneder har Akutberedskabet imidlertid været centrum i flere belastende sager.

I en række artikler i Berlingske i oktober og november sidste år fortalte 30 anonyme nuværende og tidligere medarbejdere på vagtcentralen, at de var bekymrede for lange svartider på telefonerne. Dengang kaldte Akutberedskabet det selv for "mistede opkald", der opstår ved, at vagtcentralens sundhedsfaglige medarbejdere må lade 112-opkald vente, mens de er i gang med et andet.

Medarbejderne frygtede, at svartiderne havde fået - eller ville få - store konsekvenser for borgere i nød.

En række fratrædelser

Men det stopper ikke der.

Det tager nemlig alt for lang tid for hovedstadens borgere at komme igennem til akuttelefonen 1813, da bemandingen på akuttelefonen er på et "kritisk niveau", som Region Hovedstadens sundhedsudvalg erkendte i november sidste år.

15 medarbejdere og tre tidligere ledere på akuttelefonen 1813 fortalte desuden om frygt for at komme i unåde hos cheferne og kritiserede deres ledelsesstil.

Efter afdækningerne fratrådte enhedschefen for Region Hovedstadens Vagtcentral og Akuttelefonen 1813, Marie Baastrup, sin stilling 18. november 2021.

Fire dage senere 22. november fratrådte vicedirektøren i akutberedskabet, Trine Mottlau, sin stilling.

Ny mand på posten

Og nu stopper direktøren altså.

- Jeg vil gerne takke Freddy Lippert for hans store indsats med at opbygge og udvikle Akutberedskabet til glæde for vores borgere i hele regionen, skriver Jens Gordon Clausen i pressemeddelelsen.

Koncerndirektionen i Region Hovedstaden har konstitueret en ny mand på posten i overdragelsesperioden.

Det er Jonas Egebart, som fra i dag er direktør for akutberedskabet. Han kommer fra en stilling som lægefaglig vicedirektør på Nordsjællands Hospital.

Freddy Lippert selv ser nu frem til at bruge sin erfaring og viden inden for andre sundhedsfaglige områder, skriver Region Hovedstaden.