Landets restauranter har været hårdt presset under corona, men på tirsdag melder hverdagen sin ankomst, når de fleste restriktioner fjernes.

Det skaber glæde hos brancheorganisationen Horesta, der repræsenterer restauranter og hoteller. En branche, der er gået glip af milliarder i omsætning under epidemien.

To års undtagelsestilstand for branchen er ifølge direktør Jannick Nytoft slut, men selv om tirsdag bliver glædens dag, er der stadig udfordringer.

- Der er ingen tvivl om, at mangel på arbejdskraft kommer til at være en af de helt store udfordringer i resten af 2022 - og måske også længere frem, siger han.

Aktuelt må restauranter kun have åbent til klokken 23.00, ligesom der skal vises coronapas, hvis man vil nyde maden indenfor på restauranten.

Men på tirsdag bortfalder de, hvilket kan give branchen mere at lave.

Trods restriktionerne har man dog allerede kunnet mærke manglen på hænder, fortæller Jannick Nytoft.

Ekstra tiltag for at få gang i turismen

Der har været særdeles godt gang i økonomien den seneste tid, og antallet af ledige i Danmark var i november, hvor de nyeste tal er fra, på det laveste niveau siden 2008.

Direktøren peger på, at dele af branchen kan skrue op for aktiviteten fra den ene dag til den anden. Men andre steder går det langsommere.

- Det kan være nogle, der er meget afhængige af udenlandske gæster, eller messer og konferencer, hvor det tager lidt længere tid, siger han.

Netop de udenlandske gæster har der været mangel på under corona, og det har blandt andet udfordret landets hoteller.

Hos brancheorganisationen Dansk Industri mener man, der er brug for ekstra tiltag for at gang i turismen igen.

Direktør Lars Sandahl Sørensen siger, at Danmark skal genvinde relevansen blandt de internationale kunder.

- Det kræver investeringer - både af virksomheder, men også af os som samfund, så vi kan få genetableret det, der engang var på turismeområdet, siger direktør Lars Sandahl Sørensen.

Mens mange danskere onsdag har fulgt onsdagens genåbingsnyheder med glæde, har andre set mere bekymret til.

En række udsatte danskere kan nemlig se frem til en hverdag med rekordhøje smittetal uden restriktioner til at dæmme op for smitten.

Én af dem er David Rasmussen. Han er 34 år og lider af diabets 1.

Selvom han for tre uger siden har været igennem et mildt coronaforløb, ser han alligevel frem til en fuld genåbning med uro.

- Vi er stadig nogle, der har kroniske lidelser. Det er ikke kun corona, vi er nervøse for, men også forkølelser og influenza, fordi det gør det sværere at leve med den kroniske lidelse, siger David Rasmussen, der sidder i bestyrelsen i Diabetesforeningen.

Personligt er han glad for, at han på grund af sit arbejde kan undgå at rejse med offentlig transport, og at han kan arbejde meget hjemmefra.

Foran ham står nu en hverdag, hvor han fortsat vil forsøge at holde sig fra forretninger. Stod det til ham, havde landets politikere ventet 14 dage med at give samfundet fri, så smittekurven til den tid måske havde toppet.

Alene står han ikke med den betragtning. I en pressemeddelelse advarer Astma- og Allergiforeningen mod, at ”lyn-genåbningen” med daglige smittetal på 46.000 vil føre til, at flere sårbare danskere vil isolere sig, mere end de gør nu.

Et kram, der lader vente på sig

En, der kender til at isolere sig under pandemien, er 55-årige Gitte Andersen, der er bosat 16 kilometer fra Herning.

Hun har to autoimmune sygdomme, hvor den ene påvirker hendes luftveje, og det har medført, at hendes ”immunforsvar er lig nul”, som hun selv udtrykker det.

Den nylige genåbning kommer ikke til at ændre på hendes coronavaner i hverken den ene eller anden retning. Hun venter hellere og ser tiden an, og indtil da vil hun fortsat holde sig fra bestemte lokale forretninger, fortæller hun.

- Fordi kunderne holder ikke afstand i de butikker, selvom de holder afstand andre steder i byen. Og så vil jeg forsætte med at komme på bestemte tidspunkter af døgnet.

I de to år, pandemien har stået på, har Gitte Andersen kun set ti forskellige mennesker, og den kreds bliver ikke udvidet lige foreløbigt.

Det er farligt at leve, fordi man dør af det

Martin Eriksen, astma og KOL

Muligvis vil hun begynde at løsne lidt op hen over sommeren.

- Måske kan jeg begynde at give krammere igen der. Mit ældste barnebarn har ikke fået en krammer i to år. Det glæder jeg mig til, men det skal komme langsomt, siger hun.

Hvis man enten møder 55-årige Gitte Andersen eller 34-årige David Rasmussen, er det ikke til at se, at de lider af en sygdom.

Derfor håber de begge, at folk fortsat vil forsøge at vise hensyn på deres vej.

David Rasmussen erkender, at det kan være svært at huske på, men hvis én beder dig holde lidt afstand i supermarkedskøen, så bør du respektere det, siger han.

Gitte Andersen håber, at folk vil stoppe med at kigge skævt til hende, når hun går med sit ’hold afstand’-skilt på tøjet.

- Det er farligt at leve, fordi man dør af det

Og så er der 41-årige Martin Eriksen fra Fredericia. På syvende år lider han af astma og KOL, men det giver ham ikke bekymrede coronatanker.

- Hvis jeg skulle bekymre mig om alle de ting, kunne jeg ikke leve. Det er farligt at leve, fordi man dør af det, siger han.

Igennem hele pandemien har han ikke taget yderligere forbehold på grund af sin sygdom. Han er dog vaccineret, ligesom han bliver vaccineret mod influenza.

- Da min datter fik corona, var jeg sammen med hende og kyssede hende i stedet for at sende hende hjem til hendes mor, siger han.

Når januar bliver til februar, og restriktionerne sløjfes, er der særligt én ting, Martin Eriksen glæder sig til: de sene timer på værtshusene hver anden weekend, når børnene er hos mor.

- Jeg glæder mig til at leve et normalt liv, uden at tænke på at tingene lukker tidligt og at skulle huske mundbind og coronapas. Det bliver dejligt, siger han.

Covid-19 skal ikke længere kategoriseres som en samfundskritisk sygdom, og dermed er Danmark fra 1. februar helt fri fra restriktioner.

Det kunne statsminister Mette Frederiksen onsdag aften meddele med smil på læberne og sænkede skuldre.

Men coronaen er her, og den vil fortsat være iblandt os, slog hun samtidig fast.

Så selvom restriktionerne bortfalder, vil vi stadig mærke den virus, vi har levet med i snart to år.

Her følger, hvad der blev sagt på pressemødet om myndighedernes fortsatte bekæmpelse af pandemien.

Mundbind og coronapas

- Ældre, sårbare og alvorligt syge har vi stadigvæk et særligt og vigtigt ansvar for at passe på, og det ansvar bliver vi nødt til stadigvæk at løfte sammen, sagde Mette Frederiksen.

Det vil sige, at myndighederne fortsat anbefaler brug af mundbind og coronapas visse steder i samfundet.

Her nævnte både Mette Frederiksen og sundhedsminister Magnus besøgende på hospitaler og plejehjem.

Det vil være op til ledelserne på plejehjemmene og hospitaler at opretholde krav om mundbind og coronapas, og det anbefaler myndighederne dem at gøre, lød det fra sundhedsministeren.

Test

- Vi er i gang med at skrue ned for testkapaciteten, men vi kommer ikke til at forlade sådan noget som hjemmetest og heller ikke PCR-test, sagde Magnus Heunicke.

Myndighederne anbefaler, at man tager en hjemmetest, inden man mødes med mange mennesker, særligt ældre og sårbare.

Danmark "fastholder også et PCR-spor", så man kan få bekræftet eventuelle positive hjemmetests og blive testet, hvis man har symptomer.

Epidemikontrol

Myndighederne fortsætter med en stærk epidemiovervågning, lød det fra Magnus Heunicke.

Det vil blandt andet være i kraft af testdata, data fra udlandet, spildevandsovervågning, indberetninger fra læger og en omfattende variantovervågning, som ifølge sundhedsministeren er i "verdensklasse".

- Det gør, at vi i Danmark kan reagere hurtigt, hvis der sker en uforudset ændring af epidemien, sagde Magnus Heunicke.

Test ved indrejse

Epidemikommissionen har anbefalet, at der fortsat skal være krav om test ved indrejse til Danmark foreløbigt indtil 28. februar. Det vil primært gælde for personer, der ikke er vaccinerede og ikke er tidligere smittede.

Det kræver, at regeringen får opbakning fra Folketingets partier, og regeringen forventer at få svar fra partierne på fredag.

Høj immunitet

Der vil fortsat være høj smitte i Danmark, og det vil med statsministerens ord blive "bøvlet" det næste stykke tid på grund af sygdom.

Men når restriktionerne ikke længere skønnes nødvendige fra 1. februar skyldes det ifølge direktør i Sundhedsstyrelsen Søren Brostrøm for det første, at Omikron-varianten giver mildere symptomer, men også at vi har en "enorm høj" immunitet i befolkningen.

Sundhedsstyrelsen har forsøgt at beregne immuniteten. Det har vist, at omkring 80 procent af befolkningen fordelt over alle aldre er rigtig godt beskyttet mod alvorlig sygdom, lød det fra Søren Brostrøm.

Han fortalte, at cirka en fjerdedel af immuniteten i befolkningen er kommet fra smitte, mens tre fjerdedele er kommet fra vaccinerne.

Ny vaccination?

Coronavirus er uforudsigelig, og derfor er det ikke sikkert, hvad fremtiden bringer.

Men regeringen og myndigheder arbejder ud fra et fremtidsscenarie i tre faser. Nye nedlukninger regnes bestemt ikke som en del af scenarierne, understregede Mette Frederiksen. Hun kunne dog ikke udelukke, at det kan komme på tale at vaccinere alle endnu engang.

Fase 1: Resten af vinteren. Restriktionerne bortfalder, vaccinationsindsatsen fortsætter med fjerde stik til særligt sårbare, og der vil stadig gælde regler for indrejse. Fase 2: Foråret og sommeren. Danmark er åbent med kram og festivaller, og covid-19 kommer "forhåbentlig" ikke til at spille en rolle. Fase 3: Efteråret og vinteren. Sæsonen vil igen være imod os, og nye varianter kan opstå. Vi skal muligvis vaccineres igen, og der kan blive behov for flere tests.

Du kan læse mere om de tre faser her:

Smilet var bredt, da Mette Frederiksen under onsdagens pressemøde kunne fortælle, at Danmark har nået en "milepæl".

- I aften kan vi sænke skuldrene og finde smilet frem. Vi kan nu fjerne de sidste coronarestriktioner i Danmark, sagde hun.

Men det er kun fem måneder siden, vi sidst fik den melding.

Dengang varede glæden to måneder. Herefter var coronapas, mundbind og nedlukninger igen en del af vores hverdag.

Vil det samme ske igen?

På pressemødet understregede Mette Frederiksen, at corona er uforudsigelig, og derfor er det svært at give et klart svar. Men hun er "meget mere optimistisk" end sidste gang.

- Helt grundlæggende er det vores klare vurdering, at vi står på kanten til en helt ny og meget bedre situation.

Tilbageslag til efteråret

Hans Jørgen Kolmos, professor i klinisk mikrobiologi ved Syddansk Universitet, er dog knap så sikker på, at vi har sat et punktum i pandemien.

- Vi risikerer tilbageslag. Den ene variant vil afløse den anden, nogle mere og mindre farlige, siger han til TV 2 efter pressemødet.

Han mener grundlæggende, at vi burde gå langsommere frem og ikke åbne alt på én gang.

Dog anerkender han, at de rekordhøje smittetal langt fra kan aflæses i indlæggelsestallene, og det er et fornuftigt argument for at lempe.

- Det er bare vigtigt, at vi ikke lukker øjnene og tror, at fordi corona ikke længere kategoriseres som samfundskritisk, så er sygdommen væk. Det er den bestemt ikke, siger han.

Arbejder med tre faser

Ifølge Mette Frederiksen er regeringen og sundhedsmyndighederne helt klar, skulle der opstå nye, alvorlige varianter.

- Vi kunne ikke drømme om at læne os tilbage. Vi er klar, hvis det sker, sagde statsministeren på pressemødet.

Hun uddybede, at myndighederne vil gribe året an ved at inddele det i tre faser.

Resten af vinteren. Her bortfalder restriktionerne, sårbare borgere får et fjerde stik med coronavaccine, og der vil stadig gælde regler for indrejse. Foråret og sommeren. Denne fase bliver den mest bekymringsfrie, hvor corona forhåbentlig ikke vil spille en rolle. Efteråret og vinteren. Sæsonen vil igen være imod os, og nye varianter kan opstå. Vi skal muligvis vaccineres igen, og der kan blive behov for flere tests.

Du kan læse mere om faserne herunder.

Har taget fejl før

Da det blev pressens tur til at stille spørgsmål, kredsede mange af journalisterne også om fremtiden.

Hvorfor er du så optimistisk nu? Hvordan ser det ud næste vinter? Og kan vi risikere nedlukninger igen?

Mette Frederiksen understregede hver gang, at hvis de sidste to år har lært os noget, så er det, at man ikke kan give garantier.

- Jeg har taget fejl flere gange. Jeg har sagt, at der ikke ville komme en bølge to. Det var forkert. Der kom både en bølge to en bølge tre. I flere lande er man endda i en bølge fire, sagde hun.

Lige nu er der dog ingen udsigt til, at det går galt igen i Danmark. Så meget kunne hun konkludere.

- Vi er meget, meget optimistiske. Vi arbejder bestemt ikke med nedlukninger som en del af scenarierne, sagde Mette Frederiksen.

Alle restriktioner udløber 1. februar. Her vil corona heller ikke længere være kategoriseret som en samfundskritisk sygdom. Få det fulde overblik her.

1. februar er Danmark helt fri af restriktioner.

Mens restriktionerne bortfalder, og vi kan nyde sommeren, gør regeringen klar til, at der i efteråret måske opstår nye alvorlige varianter.

Derfor har regeringen opridset tre faser, fortæller statsminister Mette Frederiksen (S) på et pressemøde onsdag aften.

- Helt grundlæggende er det vores klare vurdering, at vi står på kanten til en helt ny og meget, meget bedre situation, lyder statsministerens generelle coroanaprognose.

Her følger de tre faser, som hun og regeringen ser dem:

FASE 1:

Resten af vinteren

Restriktioner bortfalder Udbredt samfundssmitte i en rum tid Vi skal stadig passe på de sårbare Vaccinationsindsatsen fortsætter – blandt andet med fjerde stik til de allermest udsatte Enkelte regler for til indrejsende til Danmark Myndighederne vil have generelle smitteforebyggende anbefalinger Det bliver ”i høj grad” enkelte borgeres, virksomheders og institutioners opgave at efterleve dem

Til fase 1 tilføjer Mette Frederiksen, at det vil blive ”bøvlet i lang tid”, mange vil være syge, der vil komme aflysninger, og vagtplaner bliver svære at få til at hænge sammen.

FASE 2:

Løber over foråret, hen over sommeren og ind i efteråret

Et åbent Danmark, hvor covid-19 ”forhåbentlig” ikke kommer til at spille en rolle Myndighederne overvåger smittetallene og forbereder sig til, at fase 3 indtræffer (på baggrund af ekspertgruppes anbefalinger) FASE 3:

Begynder et stykke inde i efteråret, måske først til vinter

Sæsonen vil igen være imod os – risiko for, at nye varianter kan opstå Meget muligt, at vi skal vaccineres igen – måske blot nogle grupper, måske alle danskere Mulighed for at der bliver behov for ”flere test”

Mette Frederiksen afsluttede sin redegørelse for de tre faser med at understrege, at det er med optimisme, at regeringen nu kigger fremad.

- Foråret er på vej, dagene bliver længere. Foran os ligger en sommer med krammet tilbage, samvær, koncerter, fester og festivaler igen. Alt det, mange af os har savnet.

Fra 1. februar vil corona ikke længere kategoriseres som en samfundskritisk sygdom i Danmark.

Dermed bliver vi også fri for alle restriktioner.

Sådan lyder den glædelige nyhed fra statsminister Mette Frederiksen (S) på et pressemøde onsdag.

- I aften kan vi sænke skuldrene og finde smilet frem. Vi kan nu fjerne de sidste coronarestriktioner i Danmark, siger hun.

Statsministeren uddyber, at det kan virke paradoksalt med de rekordhøje smittetal, der er netop nu. Men fordi de færreste bliver alvorligt syge og indlagte med corona, er det muligt at genåbne Danmark helt igen.

- Det er med optimisme, at vi kigger fremad. Foran os venter et forår og en sommer med lyse nætter, kram og festivaler, siger Mette Frederiksen smilende.

Bred politisk opbakning

Sundhedsminister Magnus Heunicke (S) har onsdag holdt møde med Epidemiudvalget, hvor alle Folketingets partier er repræsenteret.

- Alle bakker op om, at Danmark skal blive fri fra restriktioner, siger han på pressemødet.

Regeringen ønsker dog fortsat at fastholde krav om test for visse personer ved indrejse til Danmark, fortæller Magnus Heunicke. Det vil primært gælde for personer, som ikke er vaccineret eller tidligere smittet.

Det kræver opbakning fra et flertal i Folketinget, fordi corona ikke længere er samfundskritisk.

Sundhedsministeren forventer svar på fredag, siger han.

Mundbind og coronapas visse steder

Magnus Heunicke fortæller også, at en række smitteforbyggende tiltag fortsat bør gælde. Den anbefaling lød også tirsdag fra Epidemikommissionen.

- Vi anbefaler eksempelvis, at man tager en hjemmetest, inden man skal være sammen med mange, særligt sårbare mennesker, siger Magnus Heunicke.

Der vil også fortsat være mulighed for PCR-test, så man kan få bekræftet sin positive hjemmetest.

Desuden vil hospitaler og plejehjem blive opfordret til fortsat at kræve mundbind og coronapas for besøgende.

- Det forventer vi klart, at der vil blive bakket op om. Ingen har jo lyst til at bringe smitten ind på et plejehjem, siger sundhedsministeren.

Tak til danskerne

At vi nu er kommet ud på den anden side, skyldes udelukkende danskernes kraftpræstation, lyder det fra Mette Frederiksen.

Hun retter derfor en tak til alle.

- Tak. Tak for at så mange tog ansvaret på sig. Tak til alle, der har taget imod vaccinerne. Tak til alle jer der har passet på hinanden og på vores fællesskab og vist det samfundssind, som vi ikke har kunnet være foruden.

Danmark er det land i verden, hvor flest har taget imod vaccinen.

I alt har 80,6 procent af befolkningen fået mindst to stik. 60 procent har fået tre stik.