Der er det seneste døgn registreret yderligere 46.590 coronatilfælde, viser tal fra Statens Serum Institut tirsdag.

Det er det næsthøjeste antal bekræftede smittede for en enkelt dag.

Det hidtil højeste var 46.831 smittede 21. januar.

Af de 46.590 bekræftede tilfælde er 2856 testet positive for coronavirus mindst en gang før.

Der er foretaget 213.616 PCR-prøver, hvor man bliver podet for virus i svælget.

Andelen af smittede blandt de testede - den såkaldte positivprocent - er 21,81. Det er det hidtil højeste under epidemien.

Professor advarer: Klap hesten

Tirsdag erfarer TV 2 og andre medier, at Epidemikommissionen lægger op til, at man skal fjerne næsten alle restriktioner fra 31. januar, og at corona ikke skal betragtes som en samfundskritisk sygdom fra 5. februar. Planerne ventes præsenteret onsdag.

Det høje antal smittede og den høje positivprocent får dog Hans Jørn Kolmos, professor i klinisk mikrobiologi ved Syddansk Universitet, til at sige, at man lige bør "klappe hesten", før man lemper flere restriktioner.

- Det kan godt være, man snakker om, at nu skal vi planlægge, hvad der sker bagefter, men vi skal jo altså lige have smittekurven knækket, og det har vi ikke endnu, siger han.

- Smitten er ude af kontrol

Hans Jørn Kolmos mener, at det er sandsynligt, at smittekurven vil knække i løbet af et par uger, og at man midt i februar kan overveje at ophæve nogle restriktioner.

Han kalder det en ren politisk beslutning, hvis restriktionerne ophæves nu.

- Der er ikke noget som helst ændret i forhold til begrundelsen for at lave restriktioner. Tværtimod, vi har jo indført disse restriktioner på nogle væsentligt lavere tal.

- Og det vi ser nu, er altså en smitte, der nærmest er ude af kontrol, siger Hans Jørn Kolmos.

Flere end 900 indlagt med corona

Antallet af indlagte med coronavirus stiger med 24 til 918 personer. Heraf er 44 indlagt på intensivafdelinger.

Det er langtfra alle indlæggelser, der skyldes covid-19. Sundhedsstyrelsen oplyste mandag, at 30-40 procent af de indlagte med en positiv PCR-test er indlagt for noget andet end coronavirus.

Der er registreret yderligere 14 dødsfald. Det er dødsfald, der er sket inden for 30 dage efter, at personen har fået påvist coronavirus.

Dermed er det samlede antal døde med corona under epidemien opgjort til 3635.

Smittetallene har været hastigt stigende efter nytår. Men modsat tidligere i epidemien ses ikke længere en tilsvarende stigning i antallet af indlagte.

Epidemikommissionen lægger op til, at corona ikke længere skal kategoriseres som en samfundskritisk sygdom fra 5. februar.

Det fremgår af en otte sider lang indstilling, som kommissionen netop har sendt til en række ministerier, og som TV 2 er i besiddelse af.

Epidemikommissionen indstiller til, at alle restriktioner, som er betinget af corona som en samfundskritisk sygdom, ikke videreføres efter 31. januar.

Det dækker over stort set alle gældende restriktioner i dag, herunder nedlukning af natteliv, krav om coronapas, mundbind med videre.

De eneste restriktioner, kommissionen anbefaler opretholdes, er krav om test og isolation ved indrejse til Danmark. De bør videreføres fire uger fra den 31. januar.

Melding fra regeringen ventes i morgen

Regeringen har meddelt, at den i morgen onsdag vil komme med sit bud på, hvad der skal ske med de gældende restriktioner, og om corona fortsat skal kategoriseres som en samfundskritisk sygdom.

Tidligere har regeringen fulgt indstillingerne fra kommissionen én til én. Den egentlige beslutning skal dog træffes i Folketingets Epidemiudvalg, hvor der ikke må være et flertal imod.

Det bør også nævnes, at kommissionens indstillinger tidligere er blevet justeret helt op til, at regeringen har orienteret Folketingets partier.

Ifølge TV 2s oplysninger er dette dog den seneste indstilling.

Omikron er forklaringen

Epidemikommissionen begrunder sine anbefalinger med, at den høje smitte med Omikron ikke kan aflæses i indlæggelsestallene. Folk bliver altså ikke i lige så høj grad alvorligt syge.

Antallet af smittede forventes at toppe i slutningen af januar eller starten af februar, fremgår det af dokumentet.

Samlet set er sygehuskapaciteten aktuelt ikke kritisk udfordret af corona, og flere regioner begynder at nedskalere deres beredskab.

Tirsdag er der konstateret 46.590 smittetilfælde, mens antallet af indlagte stiger med 24 til 918.

Stadig behov for at smitteforbygge

På trods af de meget optimistiske toner, understreger Epidemikommissionen, at der fortsat er behov for smitteforebyggende tiltag og anbefalinger.

Det gælder særligt i forhold til sårbare og ældre, hvor kommissionen anbefaler, at sygehuse og plejehjem så vidt muligt fremover stiller krav om, at besøgene gør brug af mundbind og coronapas for at beskytte sårbare og ældre.

Kommissionen opfordrer desuden fortsat arrangører af store indendørs arrangementer med stående gæster til at tage skridt til at minimere smitterisikoen. For eksempel ved fortsat at kræve coronapas, opfordre til test og til at holde afstand.

Sundhedsmyndighedernes vaccineindsats har været i gang i mere end et år, og over 80 procent af befolkningen er færdigvaccinerede.

I hele landet står personale stadig klar til at vaccinere – ofte dog uden at have meget at lave. Og nu er det på tide, at vi snart pakker undtagelsestilstand, nåle og podningsudstyr sammen og sender de ansatte hjem.

Det mener virolog Allan Randrup Thomsen og Ole Frilev Olesen, der er adjungeret professor og leder af European Vaccine Initiative.

Statens Serum Institut anslår, at Danmark kan have flokimmunitet om 14 dage, og holder den prognose, vil sundhedskrisen formentlig være fortid, mener Ole Frilev Olesen.

- Jeg kan personligt ikke se en fremtid, hvor vi alle skal genvaccineres hver sjette måned. Jeg tror, at vi bevæger os frem mod, at det kun er udsatte grupper, der skal vaccineres, siger Ole Frilev Olesen, der arbejder med at udvikle vacciner i EU-regi.

Han bakkes op af Allan Randrup Thomsen, der ikke kan se behov for massevaccinationscentre i fremtiden. Han mener i stedet, at vi skal fokusere på, at smitten ikke spreder sig for meget i social- og sundhedssektoren.

- Det er ikke sygdommen, der er så alvorlig længere, men at vi ikke får en ophobning af for mange smittede samtidig.

Giv de sidste mulighed for at blive vaccinerede

Det koster flere milliarder kroner at holde test- og vaccinecentrene åbne. I Region Midtjylland lød prisen i 2021 for tolv måneder med testberedskab på over en milliard kroner i merudgifter.

I december kostede vaccine- og testkapacitet i Region Nordjylland, Syddanmark og Hovedstaden henholdsvis 38 millioner, 77 millioner og 202 millioner kroner. Det oplyser regionerne til TV 2.

Det sundhedsøkonomiske argument for at holde vaccine- og testkapaciteten kørende er forsvundet, i takt med at den mildere Omikron-variant er blevet den dominerende. Det mener Ole Frilev Olesen.

- Der er ikke længere et behov for det. Nu kører maskineriet, så vi kan lige så godt slutte af med at tilbyde det sidste tredje stik. Men så er løbet kørt for massevaccination.

Han kalder indsatsen for en succes, som vi skal se tilbage på med tilfredshed, men fremover skal overlade vaccination mod covid-19 til de mest udsatte, og de bør gives hos praktiserende læger og lignende, mener han.

- De mest udsatte får fremover tilbudt en vaccine, mens resten af befolkningen bevarer immunitet gennem naturlig smitte.

Testcentre har udtjent deres formål

Siden foråret 2020 er der åbnet 444 testcentre i hele landet, som har foretaget mere end 110 millioner prøver, hvoraf omkring halvdelen har været pcr-test og den anden halvdel kviktest.

Det har givet knap halvanden million positive prøvesvar landet over. Tidligere i januar nedjusterede regeringen kviktestkapaciteten fra 500.000 om dagen til 200.000 om dagen.

Men nu er det tid til at stoppe med at tilbyde rutinemæssige test til alle landets borgere, mener Allan Randrup Thomsen.

I stedet for massetest bør borgerne gøre brug af selvtest, og i de tilfælde, hvor det er nødvendigt at få bekræftet, om man er smittet, kan man så få henvisning til en pcr-test.

Han peger blandt andet på, at en stor del af formålet med massetest har været at finde smittekæder og holde et overblik over epidemien, men på grund af den udbredte samfundssmitte er dette ikke længere muligt.

- Der er et stort mørketal lige nu, fordi det er for svært at teste alle. Overvågning gennem spildevand er et eksempel på et alternativ, man i høj grad kan bruge i den her sammenhæng.

- Vi kan have infrastrukturen hurtigt på plads igen

Det betyder blandt andet, at vi ikke længere skal bruge smittetallene til at navigere gennem epidemien, mener Ole Frilev Olesen.

- Jeg synes ikke, man skal lægge betydning i, at der er så mange smittede. Det er kun antallet af dem, der bliver alvorligt syge og dør, vi skal se på.

Hvad hvis vi ser en ny, mere farlig mutation?

- Vi har lykkedes med at få vaccineret befolkningen på ganske kort tid, og vi er gået fra ikke at have infrastrukturen til på forholdsvist kort tid at have en velfungerende infrastruktur. Det kan vi gøre igen.

Sundhedsstyrelsen oplyser til TV 2, at der ikke er nogen konkret plan for udfasning af vaccinecentrene, men at de tilpasser efter behovet løbende.

- Sundhedsstyrelsen og regionerne følger udviklingen i behovet for vaccinationskapaciteten tæt, så der kan foretages de hensigtsmæssige tilpasninger. Samtidig skal der være let adgang til at tage imod vaccinationstilbuddet for dem, der endnu ikke har gjort det, siger enhedschef Steen Dalsgård Jespersen i et skriftligt svar.

Det nordjyske folketingsmedlem Bent Bøgsted fra Dansk Folkeparti forlader Folketinget, når der næste gang udskrives valg.

Den 66-årige nordjyde meddelte tirsdag sine partifæller på Christiansborg, at han ikke genopstiller.

Bent Bøgsted pointerer, at beslutningen om ikke at genopstille blev truffet sidste sommer, og at den ikke er udløst af weekendens formandsvalg i partiet. Her støttede Bent Bøgsted Martin Henriksen, der tabte valget til Morten Messerschmidt.

- Kristian (Thulesen Dahl, red.) bad mig om at vente med at offentliggøre beslutningen til efter kommunalvalget. Da der så umiddelbart efter blev indkaldt til ekstraordinært årsmøde, valgte jeg at vente til nu for at holde tingene adskilt, siger Bent Bøgsted.

Han og hustruen Hanne traf beslutningen i fællesskab.

- Både Hanne og jeg døjer lidt med helbredet. Jeg er lige blevet 66 og har været i Folketinget i 20 år, så jeg synes, jeg har aftjent min værnepligt. Hanne og jeg ser frem til igen at få en hverdag sammen, siger Bent Bøgsted til TV 2 Nord.

To ugers betænkningstid

For flere uger siden meddelte Bent Bøgsted, at han ville støtte Martin Henriksen som ny formand. Han lod også forstå, at han ikke syntes, Morten Messerschmidt besidder de lederegenskaber, en partileder bør have.

Skulle det ske, at Messerschmidt vandt, ville Bent Bøgsted, sagde han dengang, bevilge sig selv 14 dage til at overveje, hvad han så ville gøre.

At han nu bebuder sin afgang ved næste valg, ændrer ikke ved det. Hans skepsis over for den ny formand er der ikke rokket ved - og han vil stadig overveje situationen inden for de kommende uger.

- Nu må vi se, hvordan det hele går i gruppen. Det vil jeg afvente, før jeg gør op med mig selv, hvad jeg gør i resten af valgperioden, siger Bent Bøgsted.

Kan blive løsgænger

Han kommer imidlertid, siger han, ikke til at træde ud af Folketinget i utide. Han bliver under alle omstændigheder perioden ud, hvilket vil sige maksimalt 16 måneder.

Hvis det "går helt galt med partiet", nævner han selv muligheden for at blive løsgænger.

Bent Bøgsted har de fleste af årene som nordjysk folketingsmedlem været opstillet i Frederikshavn-kredsen. Her skal man nu på jagt efter en afløser for den nordjyske DF-veteran.

Efter planen holdes der opstillingsmøde i marts.

Hvis du er blevet vaccineret to gange og i den nuværende store smittebølge med Omikron også er blevet konstateret smittet med coronavirus, har det ifølge de danske sundhedsmyndigheder ingen betydning for anbefalingen om et tredje stik.

Men det har det i Norge.

Her er sundhedsmyndighedernes anbefaling anderledes. Faktisk bliver tidligere smittede regnet som fuldt vaccineret med kun et stik. Og det gælder, uanset hvornår man har været smittet.

På samme måde skal norske børn i alderen 12 til 15 år, som har haft påvist smitte med covid-19, ikke vaccineres.

I Danmark er anbefalingen, at smittede børn i samme aldersgruppe skal vaccineres to gange.

Det er også tilfældet med børn i alderen 5 til 11 år – som i Norge og Sverige ikke bliver tilbudt en vaccine, medmindre børnene er i risikogruppe.

Der er anden viden, og det er den, som blandt andet de norske myndigheder har taget med i deres anbefalinger

Ole Frilev Olesen, direktør, European Vaccine Initiative

Forskellen er ifølge affilieret professor i global sundhed og direktør for European Vaccine Initiative Ole Frilev Olesen, at Norge har medtaget andre videnskabelige studier i deres anbefalinger, mens Danmark holder sig stringent til vaccineproducenternes studier.

Og det er overforsigtigt, siger både direktøren og en professor.

I Danmark går vi med livrem og seler

Ole Frilev Olesen siger til TV 2, at der nu – i modsætning til da de første vaccinationer blev rullet ud – er stor evidens fra en række studier for, at en kombination af smitte og et enkelt stik giver en meget bred beskyttelse. Og at den beskyttelse også ser ud til at være bedre end beskyttelsen fra to vaccinestik hos ikkesmittede.

- Med vacciner får den vaccinerede et højt niveau af antistoffer, men det er kun rettet mod et specifikt område af virus. Smitte svarer til, at man bliver ”vaccineret” med hele viruspartiklen, siger direktøren fra European Vaccine Initiative, der er en nonprofit-vaccineudvikler i EU-regi.

Studierne stammer fra lande som Israel, USA, Storbritannien og Sydafrika, og de får direktøren til at kalde de danske sundhedsmyndigheders anbefalinger for overforsigtige.

Professor i immunologi ved Københavns Universitet Jan Pravsgaard Christensen kalder det ”livrem og seler-princippet":

- For hvis du ser nøgternt på det, så er det at blive smittet måske bedre og i hvert fald mindst lige så godt som at få tredje stik, fordi du ved, infektion booster dit immunforsvar.

Ole Frilev Olesen forklarer, at vaccinerne blev godkendt af Det Europæiske Lægemiddelagentur, EMA, på baggrund af de kontrollerede studier fra producenterne, som bygger på to vaccinestik.

- Men der er også anden viden, og det er den, som blandt andet de norske myndigheder har taget med i deres anbefalinger, siger Ole Frilev Olesen til TV 2.

Den ubekendte naturlige immunitet

Også ifølge Camilla Foged, som er professor i vaccinedesign på Københavns Universitet og sidder i regeringens ekspertgruppe, giver smitte en bredere immunitet, fordi immunsystemet lærer at genkende hele virussen og ikke kun en målrettet del som ved vaccination.

Der er ingen tvivl om, at vaccinerne beskytter mod alvorlig sygdom, og ifølge et studie fra SSI er vaccinen også 55 procent effektiv til at beskytte mod smitte med Omikron den første måned efter andet stik.

Men hvor længe den naturlige immunitet varer, er stadig ubekendt. Det samme er graden af immunitet.

Det vil sige, at nogle får god immunitet, mens andre kan blive smittet ret hurtigt igen. Derfor har Sundhedsstyrelsen ifølge Camilla Foged ”hele tiden holdt på”, at tidligere infektion ikke rigtigt tæller, når det gælder immunitet.

- Men det er absolut relevant at holde godt øje med nye data. Især nu, hvor så mange bliver smittet med Omikron, siger hun til TV 2.

Hun nævner også, at det er relevant i forbindelse med de mange dobbeltvaccinerede 12-17-årige, der formentlig når at blive smittet med Omikron, før det tredje stik bliver godkendt til den aldersgruppe af EMA.

Det moralske spørgsmål

Professor i infektionsmedicin ved Rigshospitalet Jens Lundgren siger i en mail til TV 2, at spørgsmålet om vaccination af tidligere smittede har været diskuteret mange gange ”i regi af Sundhedsstyrelsen", men at der endnu ikke er gode nok data til at ændre anbefalingerne.

- Derfor har pragmatismen rådet, nu hvor vi ikke ved svaret på de studier, der er i gang, siger Jens Lundgren.

Ifølge Ole Frilev Olesen er det dog unødvendigt.

- Samtidig er det også et moralsk spørgsmål. WHO anbefaler jo heller ikke flere stik, så længe der er mange millioner rundt om i verden, som endnu ikke har fået deres første stik, siger han.

I Sverige er anbefalingerne næsten som i Danmark

I Sverige skelner man i anbefalingen af antal vaccinestik heller ikke til tidligere smitte. Det har dog været diskuteret, om tidligere smittede skal anbefales et tredje stik, siger den svenske professor ved Karolinska Institutet Matti Sällberg til det svenske medie Aftonbladet.

- Men jeg vil sige, at uanset om man har haft covid eller ej, skal man tage det tredje stik i overensstemmelse med anbefalingerne, siger han.

Jeg ville personligt vente længere

Ole Frilev Olesen

To andre svenske professorer anbefaler også tredje stik, men siger samtidig, at personer, der har været smittet mellem andet og tredje stik, sagtens kan vente flere måneder, før de lader sig vaccinere.

- I tidligere studier har vi set, at infektionen hos personer, som har fået to doser vaccine og siden er blevet smittet, agerer nogenlunde som en ekstra vaccinedose, siger Ali Mirazimi, der er professor i klinisk virologi ved Karolinska Institutet.

- Smittede kan vente længere med tredje stik

I Danmark anbefaler myndighederne, at man venter en måned efter overstået smitte, før man lader sig vaccinere en tredje gang.

Baseret på studier mener Ole Frilev Olesen og Jan Pravsgaard Christensen – ligesom flere svenske eksperter – at "der sagtens" kan gå længere tid.

- Jeg ville personligt vente længere. Hvis man er blevet smittet med Omikron, er man blevet boostet og kan sagtens vente i seks måneder, siger Ole Frilev Olesen.

Ole Frilev Olesen har tidligere slået på tromme for, at smittede børn også kan nøjes med ét vaccinestik i stedet for to, sådan som de danske myndigheder ellers anbefaler.

Ud over i Norge bliver tidligere smittede i blandt andet Holland, Frankrig og Estland også anset for fuldt vaccineret med ét vaccinestik.

TV 2 har flere gange forsøgt at få svar fra Sundhedsstyrelsen på, hvorfor styrelsen anbefaler det samme antal vaccinestik til tidligere smittede og personer, der ikke har været smittet. Styrelsen er ikke vendt tilbage på TV 2s henvendelser.

Efter at danskerne i snart to år har måtte leve med mundbind, coronapas og skiftevise nedlukninger, bør det snart få en ende.

Det siger Venstres formand, Jakob Ellemann-Jensen.

Han mener, at det er på tide at droppe coronaens særstatus som samfundskritisk sygdom - og dermed også alle nuværende restriktioner, der er forbundet med virussen.

- Jeg kommer selvfølgelig til at lytte til, hvad sundhedseksperter siger til det her.

- Men som politikere har vi ansvaret for det fulde billede og for, hvad det har af konsekvenser for de unge mennesker, for kulturlivet og for erhvervslivet, siger Ellemann.

Han ved, hvad han taler om, for han er netop vendt tilbage til Christiansborg efter en positiv test og en uge derhjemme takket være en løbsk virus i den yngste datters børnehave.

Var ved at tage livet af hans far

Formanden slap nådigt med feber og ondt i hovedet en halv dag, men han oplevede også i efteråret, hvordan sygdommen var ved at tage livet af hans far, tidligere udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensen.

- Pointen er, at omikronvarianten er en helt anden type sygdom end den, der ramte os for to år siden. Så selv om der er en stor stigning i antallet af smittede, er der ikke en tilsvarende stigning i antallet af indlagte, siger han.

- Det vigtigste er, at vi får genindført det proportionalitetsprincip, der blev lagt til side af regeringen, da coronaen ramte. Vi skal behandle corona som enhver anden sygdom, siger han.

Jakob Ellemann-Jensen erkender, at smittetallene fortsat er høje, og at det er umuligt at spå om, hvordan smittebilledet ser ud om 14 dage.

- Men vi bliver også nødt til at leve. Hele mit liv har det været kontroversielt at lukke samfundet. Derfor er det pudsigt, at vi har nået et punkt, hvor det er kontroversielt at åbne et samfund igen.

- Vi skal tilbage til normalen igen, hvor man går på arbejde, og hvor teatre, biografer og koncertsteder har åbent og hvor unge mennesker kan passe deres skole og se deres venner, siger han.

Ser frem til at forhandle ny sundhedsreform

Foruden de kommende diskussioner om fremtidige coronarestriktioner ser Jakob Ellemann-Jensen også frem til at forhandle en ny sundhedsreform med regeringen. Her bliver corona også et omdrejningspunkt.

- Vi har haft influenzaepidemier med jævne mellemrum, og vi kommer også til at have coronaepidemier fremover.

- Derfor skal vi ruste os til, at corona vil være i samfundet fremadrettet. Vi skal beskytte de udsatte og de ældre, men vi skal ikke lukke ned, bare fordi der er en af der nyser.

De nuværende restriktioner udløber 31. januar. Og 5. februar har corona ikke længere status som samfundskritisk sygdom, medmindre et flertal i Folketingets Epidemiudvalg stemmer for at forlænge den.

Tiden fra, at man bliver konstateret smittet med covid-19, til man har et gyldigt coronapas igen, bør forkortes til mellem fire og syv dage.

Sådan lyder det fra flere eksperter og Dansk Industri forud for et møde i Epidemikommissionen tirsdag.

Som reglerne er nu, bliver coronapasset grønt igen, 11 dage efter man er konstateret smittet med corona.

Mandag anbefalede Sundhedsstyrelsen, at smittede kan afslutte selvisolation, når de ikke længere har symptomer på coronavirus, og der er gået fire dage fra testtidspunkt.

På samme måde ville det give mening at forkorte tiden, så man får et grønt coronapas tilbage hurtigere, mener Torben Mogensen, formand for Lungeforeningen og tidligere lægelig direktør på Hvidovre Hospital.

- Det giver god mening at sammenholde det, så i det øjeblik, man ikke er i isolation mere, har man også et coronapas, siger formanden.

Det er Jens Lundgren, professor i infektionssygdomme på Rigshospitalet, enig i.

Ifølge ham ville det være "logisk" at lade retningslinjerne for isolation og coronapas følges ad, så passet bliver gyldigt igen, når isolationen kan ophæves.

- Det er hele tiden en afvejning af på den ene side ikke at sende folk tilbage i samfundet, mens de er smittefarlige, og på den anden side ikke have hele befolkningen til at sidde isoleret derhjemme. Der er størst risiko for at smitte, lige når man får symptomer, så der er en lille nyttevirkning ved de sidste dage, siger Jens Lundgren.

DI frygter, at virksomheder vælger paskrav fra

Da Sundhedsstyrelsens anbefalinger for isolation blev ændret mandag, tog de glædeligt imod det hos Dansk Industri.

Det var en vigtig ændring for de mange virksomheder, som i øjeblikket oplever rekordhøjt sygefravær blandt andet som følge af isolationsreglerne. Men der skal mere til, lyder det fra politisk direktør i Dansk Industri Emil Fannikke Kiær.

- Der er ikke rigtigt sammenhæng, som det er nu, og det giver en masse forvirring ude på arbejdspladserne, siger Emil Fannikke Kiær.

Han frygter, at uoverensstemmelsen mellem isolationsreglerne og coronapasset kan betyde, at nogle virksomheder fravælger kravet om coronapas.

- Rigtigt mange arbejdspladser har jo indført det for at holde smitten nede og give medarbejderne tryghed. Men hvis man skal undvære medarbejdere i 11 dage, selvom de er blevet raske, kan det jo betyde, at man ikke indfører kravet, siger Emil Fannikke Kiær.

Et ærgerligt resultat, mener han. Og netop derfor bør reglerne for coronapasset give mening i praksis, sådan at så mange virksomheder som muligt bruger det.

- Der er jo mange virksomheder, hvor det fysiske fremmøde er nødvendigt. Og her har coronapasset været en af grundene til, at vi har kunnet holde smitten nede i lang tid. Det er et vigtigt redskab, og derfor er det nødvendigt, at de kan se en sammenhæng.

Plan for restriktioner kommer onsdag

Onsdag vil regeringen fremlægge en plan for, hvilke restriktioner der forlænges eller ophæves efter 31. januar.

Det sker på baggrund af anbefalinger fra Epidemikommissionen, som regeringen vil fremlægge for Folketingets partier på et møde i Epidemiudvalget onsdag eftermiddag.

Regeringen har blandt andet bedt kommissionen vurdere, om covid-19 fortsat skal kategoriseres som en samfundskritisk sygdom.

Den nuværende kategorisering står til at udløbe 5. februar, og flere partier har sagt, at det er på tide at kigge på, om den skal afskaffes.

Om 14 dage kan vi have flokimmunitet i Danmark.

Sådan lyder det nu fra Viggo Andreasen, der er lektor i matematisk epidemiologi på Roskilde Universitet.

- Så når vi toppen af epidemien, siger han til TV 2.

Årsagen er en høj vaccinationstilslutning i kombination med udbredt coronasmitte, herunder smitte af vaccinerede.

Tirsdag i sidste uge rundede Danmark for første gang 30.000 smittede på et døgn, og mandagens antal af nysmittede det seneste døgn lød på 40.348. På syv dage er i alt 278.195 konstateret smittet i pcr-tests. Det er næsten fem procent af hele den danske befolkning i løbet af én uge.

I en pressemeddelelse anslog Sundhedsstyrelsen mandag, at lidt over en million danskere har været smittet med Omikron-varianten, siden den dukkede op herhjemme i begyndelsen af december.

Én ting, jeg er helt sikker på bliver et stort fokusområde i 2022, er ikke alene at opnå flokimmunitet men også at fastholde den

Jens Lundgren, professor i infektionssygdomme på Rigshospitalet

Flokimmunitet betegner, hvornår der er så stor immunitet i befolkningen, at en sygdom ikke længere kan sprede sig bredt i samfundet. Og mens den kommer nærmere, træder vi ind i en periode, hvor vi skal lære at leve med sygdommen som tilbagevendende, siger Viggo Andreasen.

Ifølge forskeren står vi nu på tærsklen til, at coronavirus overgår fra at være epidemisk til endemisk, som man kender det fra blandt andet skoldkopper.

- Det, vi er ved at opleve med corona lige nu, er faktisk den overgang, og der kan man se fra pandemi-influenza, at overgangen er sådan nogle bølger af sygdom, hvor bølgerne bliver mindre og mindre, hver gang sygdommen kommer tilbage, siger han.

Afgørende at fastholde immuniteten

Professor i infektionssygdomme på Rigshospitalet Jens Lundgren påpeger ligeledes, at corona ikke bare forsvinder ved flokimmunitet.

- Én ting, jeg er helt sikker på bliver et stort fokusområde i 2022, er ikke alene at opnå flokimmunitet, men også at fastholde den, siger han til TV 2.

Ifølge professoren vil coronavirus også cirkulere i samfundet næste vinter.

- Og det er ikke godt, hvis vi har tabt immuniteten i mellemtiden. Så hen over sommer og efterår skal vi være sikre på, at vi har bevaret en høj grad af befolkningens immunitet, siger Jens Lundgren.

Risikoen for nye varianter af coronavirus, som er mere smitsomme og farlige, truer stadig. Men Jens Lundgren forsikrer, at den brede immunitet fra Omikron-smitten og en mulig variantvaccine hen over sommeren vil gøre, at risikoen for, at sådanne varianter vil skabe store problemer, er mindre næste vinter end nu.

- Alt i alt så ser jeg en lysere fremtid end det, vi har været igennem de sidste par år.

SSI og WHO bakker op

Statens Serum Institut (SSI) vurderer, ligesom eksperterne, at der kan være ”betydelig befolkningsimmunitet inden for de næste uger”.

Det oplyser faglig direktør i SSI Tyra Grove Krause i et skriftligt svar til TV 2.

Søndag lød det også i et interview med direktøren for den europæiske afdeling af WHO, Hans Kluge, at Europa er på vej ud af pandemien, selvom corona ikke forsvinder.

Han forventer, at 60 procent af befolkningen i Europa kan være smittet inden marts. Og når bølgen af smitte aftager, forventer han, at der ”i flere uger og måneder vil være global immunitet”.

Tyra Grove Krause understreger, at immuniteten dog ikke vil vare ved, da immunitet med coronavirus – både når det gælder vaccination og smitte – ikke er livsvarig, som det er tilfældet med blandt andet mæslinger.

- Det betyder, at virus ikke forsvinder og vil kunne give nye bølger, når der er tilstrækkeligt med modtagelige i befolkningen, og betingelserne for smitte er bedre som for eksempel i vinterhalvåret, skriver hun til TV 2.

Samtidig forventer SSI, at der kan komme nye varianter, som danskerne har mindre beskyttelse mod.

- Det kan også betyde, at det kan blive relevant at give et 4. stik.

Coronasmitten spreder sig hastigt i Danmark og resten af Europa. Men skal det give anledning til, at man skruer op for restriktioner og indfører nye tiltag?

Ja, mener nogle europæiske lande. Nej, lyder det fra andre.

Demonstrationer efter vaccinepligt

Flere lande i Europa har valgt at indføre nye tiltag – blandt andet Østrig, hvis smittetal er steget med 66,8 procent i løbet af de sidste syv dage.

Som det første land i Europa vedtog det østrigske parlament torsdag en omstridt lov om vaccinepligt for alle over 18 år. Formålet med det vidtgående tiltag er at forhindre, at hospitalerne bliver for pressede på grund det høje antal ikkevaccinerede patienter med covid-19.

Indtil videre er 70,8 procent af befolkningen er vaccineret.

Hvis de ikkevaccinerede nægter at smøge ærmet op og få stikket, vanker der store bøder på op mod 3600 euro – svarende til 27.000 kroner. Og det har fået titusinder af østrigere til at gå på gaden og demonstrere imod loven.

Også Tyskland strammede i starten af december 2021 reglerne for ikkevaccinerede. De er blevet udelukket fra store dele af det tyske samfund som eksempelvis forretninger og kultur- og fritidsaktiviteter.

Åbner en måned efter nedlukning

Til gengæld har vores naboland mod syd løsnet tøjlerne. Eksempelvis må elever nu vende tilbage til skolebænken – også selvom antallet af smittede er steget med 49,7 procent i Tyskland på bare en uge.

I England har premierminister Boris Johnson meddelt, at en række tiltag vil blive udfaset – heriblandt selvisolation, coronapas og krav om mundbind. Også anbefalingen om hjemmearbejde vil blive droppet.

Beslutningen er taget på baggrund af en vurdering fra regeringens eksperter. De siger, at Omikron-bølgen sandsynligvis allerede har nået sit højdepunkt. I løbet af den sidste uges tid er antallet af smittede faldet med 32,2 procent i England.

I december blev Holland tvunget ud i endnu en nedlukning på grund af den hastige spredning af Omikron-varianten. Men nu har landet åbnet delvist op. Restauranter og caféer skal fortsat holde lukket, mens blandt andet butikker og frisører må åbne dørene.

På en uge er smitten i Holland steget med 17,5 procent.

Lempelse af restriktioner

Indtil videre virker det til, at Danmark vil gå England og Hollands vej.

Mandag meddelte Sundhedsstyrelsen, at nære kontakter til coronasmittede ikke længere skal gå i selvisolation. Det begrundede de med, at en stor del af befolkningen er immune efter vaccination eller tidligere smitte.

I en pressemeddelelse fra 20. januar skriver Sundhedsministeriet, at regeringen onsdag vil fremlægge en plan for Epidemikommissionen om yderligere lempelse af restriktionerne.

- Trods høje smittetal ser vi en opmuntrende udvikling i antallet af indlæggelser – særligt på intensiv. Det skyldes ikke mindst den store vaccinetilslutning, fortæller sundhedsminister Magnus Heunicke i pressemeddelelsen.

Han tilføjer, at den store vaccinetilslutning giver et solidt grundlag for epidemikontrol.

Vil nedkategorisere covid-19

Herhjemme er antallet af smittede steget med 58 procent på en uge.

Til trods for det vil regeringen også bede Epidemikommissionen om at vurdere kategoriseringen af covid-19.

I øjeblikket er covid-19 klassificeret som en samfundskritisk sygdom, men det står til at udløbe 5. februar.

Hvis Epidemikommissionen vælger ikke at forlænge kategoriseringen af covid-19 som en samfundskritisk sygdom, skal regeringens forslag om restriktioner igennem Folketinget og ikke længere Epidemikommissionen.