Hvis du bor i Københavns Kommune er sandsynligheden for, at du kender nogen eller selv har haft coronavirus den seneste tid stor.

For næsten hver femte borger i Københavns Kommune har været smittet siden 1. december 2021. Det viser nye tal fra Københavns Kommunes Sundheds- og omsorgsforvaltning og Statens Serum Institut.

Tallene viser tydeligt den hastighed, som Omikron-varianten har spredt sig med, siden den gjorde sit indtog. Med 113.448 smittede siden 1. december, er over halvdelen af den samlede smitte i København under epidemien således kommet de sidste to måneder.

Det sidste, vi har brug for, er at hælde mere benzin på bålet

Sisse Marie Welling (SF), Sundheds- og omsorgsborgmester i København

I alt har 204.653 københavnske borgere haft coronavirus siden pandemien begyndte i marts 2019. Det svarer til cirka hver tredje af kommunens 643.631 borgere.

Sundheds- og omsorgsborgmester i Københavns Kommune, Sisse Marie Welling (SF), er overrasket over, at tallene er så høje. Det får hende til at advare mod yderligere lempelser af corona-restriktionerne.

- Jeg bliver ret nervøs, når blandt andet de borgerlige partier, snakker om at fjerne mundbind i den offentlige transport, når der er så meget gang i epidemien, siger Sisse Marie Welling til TV 2 Lorry.

- Det sidste, vi har brug for, er at hælde mere benzin på bålet. Vi higer alle efter at få det her overstået og har det hængende langt ud af halsen, men vi må sørge for, at alle ikke bliver smittet på en gang, siger hun.

Personalet løber stærkt

Smittetallene slår rekorder både på landsplan og i København. Fredagens tal viste næsten 46.831 nye tilfælde i Danmark, hvoraf cirka 5.200 af disse var i København.

Mange er lige nu smittede eller i isolation, og det kan mærkes på arbejdspladserne i kommunen lyder det fra borgmesteren.

- Der er ingen tvivl om, at der løbes stærkt. Vi gør, hvad vi kan for, at de ældre ikke mærker til det i hverdagen, og at vi klarer arbejdet indenfor rammerne. Men vi oplever, at det er svært at have personale nok på plejehjemmene og i daginstitutionerne, siger Sisse Marie Welling.

Tallene skal ses i lyset af, at Omikron varianten på trods af at være mere smitsom også er mindre alvorlig. En analyse fra Statens Serum Institut viser, at risikoen for at blive indlagt er 36 procent lavere med Omikron-varianten.

Der er aktuelt 813 indlagte i Danmark heraf 44 på intensiv.

Regeringen bad torsdag Epidemikommisionen om at vurdere, hvorvidt smittesituationen lægger op til at lempe på restriktionerne.

Vil have mere immunitet

Samtidig meldte partierne i Folketingets blå blok ud, at håndteringen af corona skulle omstilles på baggrund af, at sygdommen ikke længere giver ligeså alvorlig sygdom.

- Vi står i en situation, hvor vi skal omstille coronahåndteringen og vænne os til, at coronavirus er en sygdom, som mange vil blive ramt af, men de færrest alvorligt. Det berettiger ikke restriktioner i bredt omfang - herunder ikke at påtvinge mundbind på folk, siger han, lød det torsdag fra Liberal Alliances formand Alex Vanopslagh til Ritzau.

Sisse Marie Welling mener, at der bør være mere immunitet i samfundet, før restriktionerne slippes helt.

- Jeg tænker, at på et tidspunkt er så mange immune, enten fordi de er vaccineret eller tidligere smittede, at man har en hvis kollektiv immunitet. Indtil vi når derhen skal vi sørge for, at nogen stadig kan gå på arbejde i skoler og daginstitutionerne, og at også private virksomheder kan drives på et nogenlunde niveau, siger Sisse Marie Welling.

Det var en af den slags dage i Minkkommissionen, hvor der var brug for et grundigt kig på organisationsdiagrammet, før afhøringerne kunne gå i gang.

Torsdag blev der nemlig sat navn på manden, som i november 2020 formulerede det talepapir, som 60 politiskoleelever blev bedt om at følge under deres samtaler med 300 minkavlere.

Han hedder Tobias Berg og var på udlån fra Københavns Vestegns Politi, da han - blot fire dage efter sin første dag i Rigspolitiet - skrev det såkaldte actioncard.

Men Tobias Berg er blot "første led", som kommissionen har pointeret. Der er flere over ham, der har ladet fejlen passere.

Tobias Berg refererede til chefen for den juridiske sektion, Birgitte Buch, som fredag indfandt sig i Retten på Frederiksberg. Her kritiserede hun, at advokatundersøgelsen - ifølge hende - har givet en for stor del af skylden til Tobias Berg.

Men hvis ikke fejlen var hans, hvis så? Ja, det kom vi fredag en anelse nærmere.

Direkte reference til pressemøde

Torsdag bekræftede Uffe Stormly, politiinspektør og ansvarlig for den nationale operative stab (NOST), at han havde godkendt actioncardet, og det samme gjorde Birgitte Buch fredag.

Her forklarede hun flere gange, at formuleringen "beslutningen er truffet" var en direkte reference til det, regeringen havde fortalt hele den danske befolkning på pressemødet 4. november.

Den opfattelse delte politidirektør Lykke Sørensen. Hun var dagens første vidne og er placeret lige under Rigspolitiets øverste chef, Thorkild Fogde, i det føromtalte hierarki.

Selvom formuleringerne i actioncardet altså ifølge de to ledere i politiet flugtede med udmeldingerne fra statsminister Mette Frederiksen (S), siger de begge, at det selvfølgelig havde klædt dem at tilføje, at der blev arbejdet på at skaffe lovhjemmel til beslutningen.

Det var i minkavlernes klare interesse

Birgitte Buch, juridisk sektionsleder

Forskellen på ordene, der blev sagt på pressemødet, og det talepapir politiet brugte, er, at Mette Frederiksen under pressemødet ifølge eget udsagn ikke vidste, at der manglede hjemmel til beslutningen. Den viden havde Rigspolitiet, da politielever blev sat til at ringe 300 minkavlere op.

Gjorde minkavlerne en tjeneste

Birgitte Buch, som altså personligt læste og godkendte actioncardet, mente ganske vist, at en tilføjelse ville have været på sin plads. Men hun gjorde det samtidig klart, at politiet blot gjorde minkavlerne en tjeneste ved ikke at pakke tingene ind.

De skulle vide, hvilken økonomisk gevinst de gik glip af, hvis ikke de sagde ja til myndighedernes optælling.

- Det her var i minkavlernes klare interesse. Jeg ved, at der var et ønske fra minkavlerne om at komme i gang med det her, sagde hun.

Har du været med i nogen drøftelse om, hvordan formuleringen om "alle mink skal aflives" har påvirket, hvordan minkavlerne svarede på ja/nej-spørgsmålet?

- Nu tror jeg, man skal huske, at det var i minkavlernes klare interesse at få pelset deres dyr, før de blev smittet. Det var det, der var det afgørende for dem.

Chef mindede om manglende hjemmel

Det er fortsat uklart, om det var Birgitte Buch eller Uffe Stormly, der specifikt bad Tobias Berg formulere actioncardet.

Til gengæld kom det fredag frem, at Stormly faktisk mindede Buch om den manglende lovhjemmel, før hun sammen med Tobias Berg tog til et møde med Fødevarestyrelsen 6. november.

Det var her, det blev aftalt, hvad de 60 politiskoleelever i politiets nyoprettede call-center konkret skulle gøre. Og det var herefter, at Tobias Berg i løbet af 45 minutter skriblede talepapiret.

- Han sagde faktisk direkte: "Husk at være opmærksom på hjemlen", sagde Birgitte Buch under fredagens afhøring og tilføjede:

- Det blev helt klart ude ved Fødevarestyrelsen, at det var på frivillig basis, om minkavlerne ville deltage i den her optælling.

En "enkel plan" om aflivning med gift

Udover ordlyden af talepapiret kredsede fredagens afhøring også om en særlig sms sendt 2. november. Her skrev rigspolitichef Thorkild Fogde først til Lykke Sørensen, at der angiveligt var fundet en ny mutation blandt minkene.

Det er værd at bemærke, at korrespondancen fandt sted dagen før, at regeringens koordinationsudvalg traf beslutningen om at aflive alle mink. Alligevel svarede Lykke Sørensen:

"Enkel plan: beslutningen om stop for mink i Danmark, aflivning af mink med gift med bistand fra Forsvar og politi og afbrænding af de døde mink"

Sms'en mente Lykke Sørensen ikke, at kommissionen burde lægge det store i, men det var udspørgeren tydeligvis ikke enig i. Han ville meget gerne vide, hvor idéen til den "enkle plan" var opstået.

- Vi havde løbende drøftelser om, at vi ikke kunne følge med, og hvad der skulle til for, at det kunne lykkes, sagde Lykke Sørensen.

Det blev dog langt fra det sidste, vi hørte til sms'en, som afsenderen selv beskrev som "bombastisk".

"Ej, nu må du lige..."

Udspørgeren spolede tre dage frem. Siden den "bombastiske" sms blev sendt, havde regeringen 3. november truffet beslutningen og 4. november meldt den ud på et virtuelt pressemøde.

Udviklingen fik Rigspolitiet til at indkalde til et morgenmøde 5. november, hvor der blandt deltagerne både sad ansatte ved politiet, Fødevarestyrelsen og Forsvaret.

Af referatet fremgår det, at Hanne Larsen fra Fødevarestyrelsen orienterede alle deltagerne om, at der ikke var lovhjemmel til aflivning af alle mink. Derfor ville udspørgeren i retten fredag vide, om det gav anledning til nogen form for drøftelse eller eftertanke, at der under mødet blev sagt: "der er ikke hjemmel til det, du har foreslået".

Jeg har ikke foreslået noget!

Lykke Sørensen

Udspørgeren henviste til sms'en om den "enkle plan" sendt tre dage tidligere, men den købte Lykke Sørensen ikke ind på.

- Ej, nu må du lige.. Jeg har ikke foreslået noget!, sagde en tydeligt frustreret Lykke Sørensen.

Du kommer med en idé så...

- Jeg kommer med en operativ tilkendegivelse. Hvis det her skal lykkes, skal man komme med en enkel plan.

Afhøringerne i Minkkommissionen fortsætter 27. januar, hvor formanden for de danske minkavlere, Tage Pedersen, blandt andre skal afhøres.

Har du hørt historien om en kunde i Bilka, der får øje på sin coronasmittede nabo i butikken?

Vi er ærgerlige over, at sådan en historie spreder sig

Jacob Krogsgaard Nielsen, presseansvarlig i Salling Group

Ifølge historien går kunden hen til kundeservice for at fortælle, hvad hun har set. Kundeservicemedarbejderne tager henvendelsen alvorligt og kalder over højttaleren, at ”der er en person, der går rundt og er smittet i varehuset, du skal omgående forlade det.”

Historien slutter med, at 12-14 coronasmittede personer henvender sig i kundeservice.

Men episoden, som skulle have fundet sted i Bilka Skalborg i Nordjylland, er ikke sand.

Det fortæller Jacob Krogsgaard Nielsen, presseansvarlig i Salling Group, der ejer Bilka.

- Vi undersøgte historien, der lød meget mytisk og fjernt fra den måde, vi ville kommunikere over vores højtalere, siger han:

- Og vi kan også afkræfte, at historien er rigtig.

Jacob Krogsgaard Nielsen blev bekendt med historien fra Bilka Skalborg i begyndelse af januar. Men siden er samme historie dukket op i en lang række andre varehuse. Både i Bilka i Aarhus, Herning, Odense og fredag skulle det samme efter sigende have fundet sted hos Bilka i Esbjerg.

- Det har bredt sig fra nord til syd. Vi er ærgerlige over, at sådan en historie spreder sig, siger Jacob Krogsgaard Nielsen.

Falske historier og corona

Historien om den coronasmittede kunde er en meget klassisk vandrehistorie.

Det siger Johan Farkas, der er forsker i misinformation på Malmø Universitet.

- Vi er i en pandemi, hvor der er meget usikkerhed, og hvor ting hele tiden udvikler sig. Det skaber gunstige forhold for deling af misinformation, siger han.

- Man kan forestille sig, at den her type historie er blevet delt blandt nogle, der mener, at corona ikke bliver taget seriøst nok, siger han.

På samme måde er historier med omvendt fortegn blevet meget delt under pandemien.

Udenfor Danmarks grænser har der blandt andet været rygter om, at der skulle være orme i mundbind, og at læger bliver presset til at skrive covid-19 som dødsårsag for at øge frygten i samfundet.

De historier er formentlig blevet startet af personer, der er mere skeptiske over for håndteringen af coronasituationen.

- Når vi sidder isoleret derhjemme, kan vi føle os en smule magtesløse, og så er det fristende at dele et – lidt for – godt råd eller en advarsel med sine venner på de sociale medier. Selvom informationen ikke er korrekt eller bygger på et rygte, kan den meget hurtigt sprede sig, siger han.

"Gode" historier spreder sig

Flere medier er blevet kontaktet med tippet om den coronasmittede kunde i Bilka. Men om det er en enkelt person eller flere, der er med til at sprede vandrehistorien, ved Jacob Krogsgaard Nielsen fra Salling Group ikke.

Det er dog ikke unormalt at ”gode” historier spreder sig.

- Det har altid været interessant at kunne fortælle noget, som får alle til at spærre ørerne op og måbe over det, man fortæller, siger Johan Farkas.

- Og så sker der ofte dét, at du hører en historie, og når du fortæller den videre, så er det noget du selv, eller en, du kender, har oplevet. Det styrker spredningspotentialet, siger han.

- Vi har fået nok.

Så simpelt udlægger Lise Bergstrand, serviceassistent på Odens Universitets Hospital (OUH), hendes og kollegernes markering af deres utilfredshed med arbejdsforholdene.

- Vi er undernormeret, vi får lagt flere og flere opgaver over, og vi bliver ikke tilgodeset i forbindelse med de ekstra penge, der er blevet uddelt via først vinterpakken og nu også januarpakken.

- Ikke at det nødvendigvis er penge, vi vil have, men vi er skåret fuldstændig ind til benet normeringsmæssigt.

- Det næste, de kan tage, det er knoglemarven. Vi kan ikke mere, slår Lise Bergstrand fast.

Serviceassistenterne viste deres utilfredshed med en stille 20 minutters demonstration fredag morgen foran hovedindgangen til OUH i Odense.

Flere opgaver, ikke flere kolleger

Lise Bergstrand forklarer, at nye opgaver som sengeafredning og -opredning samt madservice ligger naturligt for serviceassistenterne, men at der mangler tid til opgaverne, som er flyttet over til dem for at aflaste de pressede sygeplejersker.

- Men når ikke vi får flere folk til det, så er det svært at nå det, siger Lise Bergstrand.

Hun forklarer, at opgaven med madservice binder serviceassistenter, som dermed ikke kan hjælpe med transport til operationer. Det er samtidig med, at der skal serveres morgenmad.

- I sidste ende kan det gå ud over patienterne. Hvis de kommer for sent, kan de blive aflyst. Vi kan altså kun være et sted ad gangen.

Opråb til ledelse og politikere

Målet med morgenens demonstration er at råbe ledelse og politikere op, så der kan blive ansat flere hænder til serviceassistenternes opgaver.

- Vi står og ser ind i en periode med meget sygdom. I øjeblikket er vi lagt ned af corona, men andre vira finder også vej, siger Lise Bergstrand.

Utilfredsheden blandt serviceassistenterne har også nået hospitalets øverste ledelse. Her mener direktøren, Torben Hedegaard Jensen, helt grundlæggende, at en overenskomststridig arbejdsnedlæggelse er den forkerte vej at gå.

- Men det er et signal om, at der er nogle problemer. Det er nogle problemer, som vi allerede har arbejdet med, men vi er tydeligvis ikke i mål, siger han.

Lise Bergstrand mener, at en løsning kunne være at købe ekstern hjælp, indtil sygehusene er nået igennem den svære periode.

- Vi kan ikke både lave mad, køre patienter og gøre rent på samme tid. Så vi er pressede, rigtig pressede, siger Lise Bergstrand.

Lise Bergstrand siger, at det for hende er vigtigst med flere kolleger. I anden række kommer en anerkendelse af indsatsen.

- Det behøver ikke nødvendigvis at være med penge, men det er bare trist at se, at tre gange er vores plejekolleger blevet tilgodeset. Og det er de samme hver gang. Der er meget, meget få af vores, der har fået den anerkendelse.

Det ærgrer direktøren, at gruppen af serviceassistenter ikke føler sig anerkendt.

- Det er sindssygt vigtige opgaver, de løser, så jeg er ked af, at der er en oplevelse af, at man ikke bliver anerkendt for den kæmpe indsats, siger han.

Eksempler på dårlig ledelse

Hospitalet har været særligt presset henover efteråret, og serviceassistenterne har blandt andet fået tilført ekstraopgaver. Torben Hedegaard Jensen er opmærksom på, at de risikerer at kollidere med andre faste arbejdsopgaver.

- Sådan skal det selvfølgelig ikke være. Der er tilført ressourcer til de her ekstraopgaver, og nu skal vi sikre, at ressourcerne også er blevet placeret, hvor opgaverne ligger.

- Som billedet er nu, er der ikke flere hænder på vej. Det handler i første omgang om at få arbejdet med arbejdsplanlægningen, så vi kan sikre, at enderne mødes, siger Torben Hedegaard Jensen.

Flere ting peger i disse dage i positiv retning, når vi taler coronavirussens greb i det danske samfund.

Antallet af nyindlagte med coronavirus på intensiv er knap halveret i starten af 2022, og det er på trods af, at smitten fortsat stiger, og at torsdag satte ny rekord med over 40.000 tilfælde.

Onsdag fremlægger regeringen en plan for, hvilke restriktioner, den mener, bør forlænges eller ophæves efter 31. januar. Desuden har regeringen bedt Epidemikommissionen om at vurdere, om restriktionerne kan lempes yderligere.

TV 2 har talt med to eksperter om, hvilke restriktioner, de mener, bør afskaffes, og hvilke der fortsat giver mening. Og de er langtfra enige.

Giv restaurantionsbranchen fri

På Infektionsmedicinsk Afdeling Q på Odense Universitetshospital advarer ledende overlæge Anne Øvrehus om at ophæve restriktionerne.

- Lad os vente med at kaste det hele over bord, indtil vi kan se, at vi er landet godt på den anden side, siger hun.

Anne Øvrehus har svært ved at se de gode argumenter og kalder en lempelse af restriktionerne for "overmodig".

- Vi har tidligere set, at hvis man letter for meget, før smitten er nede på et lavere niveau, så går det sjældent, som vi gerne vil have det, siger hun.

Ifølge overlægen er de nuværende restriktioner på sin plads og bør ikke ændres foreløbig.

- Set fra min stol er restriktionerne små og til at leve med. De er ikke en voldsom indgriben i vores hverdag, lyder det fra Anne Øvrehus.

Sæt restaurationsbranchen fri

Allan Randrup Thomsen, der er professor i eksperimentel virologi ved Københavns Universitet, mener derimod, at der overordnet er plads til lettelser af restriktionerne.

Set i lyset af, at intet tyder på en risiko for et sammenbrud af sundhedsvæsnet, er det nu tid til at kigge på at lette restriktionerne for restaurantionsbranchen og de dele af kulturlivet, som nu er genåbnet under krav om antal, areal og sektionering.

Faktisk vil Allan Randrup Thomsen gå så vidt som at sætte restaurationsbranchen helt fri.

- Mange har alligevel højst åben til midnat. Og det er begrænset, hvad det får af betydning for det sundhedsmæssige aspekt, siger han.

Genåbningen bør dog ifølge virologen komme med den betingelse, at vi stadig holder øje med, hvor meget sygefraværet muligvis stiger som konsekvens.

Mundbind i to faser

Også kravet om mundbind vurderer Allan Randrup Thomsen, at vi kan slække på. Dog ser han gerne, at det sker i to faser.

Umiddelbart kan mundbindet afskaffes i dagligvarebutikker, hvis det står til virologen. Derimod ser han helst, at vi fortsat bærer mundbind i den offentlige transport, hvor folk typisk er tættere sammen og i længere tid.

Men mundbindene har også en udløbstid, og ifølge Allan Randrup Thomsen er det senest i midten af februar. For hvis udviklingen fortsætter som nu, mener professoren ikke, at myndighederne fortsat kan klassificere coronavirus som en samfundskritisk sygdom.

Og dermed vil det også være begrænset, hvad myndighederne kan fortsætte med af restriktioner.

- Når vi ikke længere har det pres på sundhedsvæsnet, som var hovedargumentet bag klassifikationen, er det svært at kalde corona en samfundskritisk sygdom, siger han.

Den nuværende kategorisering af covid-19 som en samfundskritisk sygdom står til at udløbe 5. februar, og flere partier har sagt, at det er på tide at kigge på, om den skal afskaffes. Det forventes regeringen også at kommentere i forbindelse med onsdagens fremlægning

Så længe covid-19 er en samfundskritisk sygdom, betyder det, at der er en række restriktioner, som regeringen kun skal spørge Folketingets epidemiudvalg om, den kan indføre og ikke hele Folketinget.

Der må ikke være et flertal imod restriktioner i epidemiudvalget.

Nattelivet kommer sidst

Lige nu bør de helt store begivenheder og nattelivet, herunder diskoteker og natklubber, fortsat væbne sig med tålmodighed, hvis det står til Allan Randrup Thomsen. Den del af samfundet udgør nemlig fortsat særlige udfordringer i forhold til smitte.

- Fokus er flyttet fra sundhedsvæsnet til et bredere problem i samfundet. Og vi skal stadig bevare en vis kontrol med epidemien, så vi sikrer folk på arbejdspladserne og tilstrækkeligt personale i kritiske funktioner, forklarer professoren.

Spillet har ændret sig

På Odense Universitetshospital advarer overlæge Anne Øvrehus om, at vi endnu ikke har set toppen af smitten med Omikron-varianten i Danmark, og at der kan gå uger endnu, før det sker. I mellemtiden kan stigningen give massive udfordringer i sundhedsvæsnet – både i forhold til syge medarbejdere og isolation af nærkontakter.

Hun køber ikke præmissen om, at fordi antallet af intensivpatienter ikke er steget, så er alt godt. Den er "for nem", siger hun.

- Man kan ikke kun styre ud fra indlæggelsestallet, men bør se på samfundet som helhed. Vi kan ikke have, at en tredjedel af befolkningen bliver syge med influenza bare for at lette restriktionerne, påpeger hun.

Samtidig medgiver hun, at spillet har ændret sig. For mens vi før var bekymret om et mindre antal meget syge coronapatienter, fokuserer vi nu på et enormt stort antal knap så syge danskere.

Mange af dem er så ramte, at de ikke kan gå i skole eller på arbejde, lyder det fra overlægen. Og indlæggelsestallet nærmer sig belastningspunktet, uanset om folk er indlagt af eller med coronavirus.

For selvom en indlagt person ikke kræver coronabehandling, skal vedkommende stadig isoleres, hvilket gør det sværere at få hospitalet og personalet til at løbe rundt.

- Det er den bekymring og effekt, vi oplever. Ulemperne ved restriktionerne virker relativt små i forhold til de reelle udfordringer med at holde smitten nede i samfundet, mener hun.

Advarer om ny variant

Selvom der, ifølge Allan Randrup Thomsen, er tydelige lyspunkter at spore, advarer han om, at danskerne anser epidemien for overstået.

Samtidig forventer professoren ny smittestigning igen til efteråret, når det igen bliver koldere.

- Der kan stadig ske ting på den lange bane. Eksempelvis en ny variant, som kan ændre billedet. Det skal vi være opmærksomme på, siger Allan Randrup Thomsen.

Regeringen nedskalerer nu landets kvikteststrategi 500.000 til 200.000 test om dagen.

Det skriver Sundhedsministeriet i en pressemeddelelse fredag.

Derudover vil regeringen nu tilpasse den samlede teststrategi i samarbejde med virologer og eksperter i pandemier og økonomi.

Teststrategien skal fremover tilrettelægges, så den "matcher stadiet i epidemiudviklingen", skriver ministeriet i en pressemeddelelse.

Justitsminister Nick Hækkerup (S), hvis ministerium overser Styrelsen for Forsyningssikkerhed, siger i pressemeddelelsen, at teststrategien er en "konstant balancegang", men at det nu er forsvarligt at skrue ned for kapaciteten.

- På den ene side skal sikre tilstrækkeligt med testkapacitet, så danskerne har adgang til test, når de har brug for det, og vi undgår lange køer til teststederne. På den anden side koster testindsatsen mange penge, som kunne være bedre brugt et andet sted, hvis ikke der er behov for at teste i ligeså stort omfang, siger Nick Hækkerup (S).

Flere selvtester

Ifølge direktør i Styrelsen for Forsyningssikkerhed Lisbet Zilmer-Johns er selvtests en del af årsagen til, at der kan justeres ned for kvikteststrategien.

- Rigtig mange mennesker tester sig selv for corona, og det gør, at vi nu skruer ned for kapaciteten for hurtigtest i testcentrene. Vi har et robust og fleksibelt testsystem, og derfor kan vi reagere hurtigt og tilpasse kapaciteten efter situationen, siger hun i pressemeddelelsen.

I den seneste uge er der i gennemsnit foretaget cirka 390.000 coronatest om dagen, heraf er cirka 200.000 kviktest.

Torsdag kunne TV 2 fortælle, at de østrigske myndigheder lemper indrejsekravene til landet, således at alle, der har fået to vaccinestik, nu kunne rejse ind i landet med en negativ pcr-test i hånden.

Men samtidig med at de generelle indrejsekrav bliver lempet, står en ny regel til at blive indført i Østrig, der kan sætter en stopper for mange familiers kommende skiferie

I en bemærkning på hjemmesiden for Danmarks ambassade i Østrig fremgår det:

- De østrigske myndigheder har annonceret, at man fra 1. februar overvejer at ændre gyldighedsperioden for 2. vaccinestik til 180 dage for adgang til hoteller, restauranter, skilifter etc.

Hvis reglen bliver indført, betyder det, at mange danske familier, der planlægger en skiferie med 15-17-årige godt kan rejse ind i landet, men ikke få adgang til hverken hotel, restaurant eller skilift.

Udenrigsministeriet understreger, at reglen endnu ikke er vedtaget.

- Ambassaden er i tæt dialog de østrigske myndigheder med henblik på at de nye østrigske regler i videst muligt omfang tager højde for den situation danske (og rejsende fra andre EU-lande) kan stå i med unge under 18 år, står der på hjemmesiden.

Udenrigsministeriet oplyser til TV 2, at de for nuværende ikke har nyt i sagen, men opfordrer til, at man holder øje med den danske ambassades hjemmeside, der løbende bliver opdateret.

Særligt teenagere kan blive ramt af regel

Før de østrigske myndigheder torsdag meddelte, at man fra mandag 24. januar ville lempe på landets indrejserestriktioner, var det kun muligt at rejse ind i landet, hvis man havde modtaget et tredje booster vaccinestik.

Denne regel stod til at umuliggøre en kommende skiferie for mange danske familier med børn og teenagere, da disse endnu ikke er blevet inviteret til et tredje vaccinestik. Det Europæiske Lægemiddelagentur, EMA, er i gang med at behandle en ansøgning fra vaccineproducenten Pfizer om tredje vaccinationsstik til de 15-17-årige.

Ifølge Udenrigsministeriet betyder de nye regler, at alle rejsende fra 15 år (født før 1. september 2006) kan rejse ind i Østrig uden krav om karantæne, hvis man kan fremvise ét af følgende:

Ifølge den seneste vaccinationskalder fra Sundhedsstyrelsen stod de sidste i aldersgruppen 12-15-årige til at være færdigvaccineret ved udgangen af august, mens aldersgruppen af 16-19-årige kunne være færdigvaccineret ved udgangen af juli - såfremt de tog imod innovationerne om vaccination med det samme.

Og mens de østrigske myndigheder vil nedsætte gyldigheden fra 270 dage til 180 - eller seks måneder - kan mange særligt unge danskere risikere at løbe ind i problemer, medmindre de kan påvise en overstået coronasmitte indenfor de seneste 180 dage.

Herhjemme har myndighederne ligeledes valgt at nedsætte gyldigheden af det andet vaccinationstik til 180 dage i coronapassset, dog med en undtagelse for alle under 18, der ikke er blevet inviteret til tredje stik.

Et nyt samarbejde skal skabe bedre overblik over smittesituationen i Danmark.

Landets blodbanker og Statens Serum Institut (SSI) er gået sammen om at undersøge mørketallet for coronasmittede i Danmark. Mørketallet dækker over, hvor mange smittede der ikke opdages via test.

Det oplyser SSI i en pressemeddelelse.

Samarbejdet indebærer, at donorers blod bliver undersøgt for antistoffer mod covid-19. Det sker for at kortlægge, hvor udbredt smitten er i Danmark.

Praksissen begyndte tirsdag. Hver uge tappes cirka 6000 bloddonorer mellem 17 og 70 år i Danmark

Større mørketal

Coronavarianten Omikrons indtog i Danmark har ført til en stærk stigning i smittetallene. Samtidig er der også sket i en stigning i antallet af personer, som har meget lette eller slet ingen symptomer.

Det kan føre til, at færre tilfælde bliver opdaget, så mørketallet stiger, hvilket kan skabe dårligere overblik over smitten i Danmark.

Det skal samarbejdet råde bod på, oplyser SSI.

Tallene kan vise, hvor langt inde i bølgen, Danmark er. Det vil sige, at resultaterne kan give en indikation på, hvor meget smitte der er i vente.

- Der er mindre sandsynlighed for, at en tidligere Omikron-smittet bliver smittet igen - medmindre der kommer en ny variant.

- Vi har derfor brug for at vide, hvor mange der har været smittet, for at vi bedre kan komme med et estimat om, hvad vi kan forvente af smittebølgen, siger Henrik Ullum, direktør for SSI.

Tre måneder

Prøverne fra bloddonorerne vil blive undersøgt specifikt for antistoffer, der stiger ved smitte, og som man ikke ser ved vacciner.

Det er blodbankerne, der skal undersøge prøverne for antistoffer. Resultaterne sender de til SSI.

Det er SSI, der står for at koble antistofdata med smittedata for at beregne mørketallet.

Donorernes blod bliver undersøgt hver anden uge. De uger, hvor det ikke testes for antistoffer, bliver de indsamlede data analyseret.

Mørketallet vil blive opdateret hver anden uge. Det fremgår ikke, om det vil blive offentliggjort eller udelukkende er til internt brug.

Planen er, at undersøgelsen skal fortsætte i tre måneder.

Der er det seneste døgn registreret et rekordhøjt antal smittetilfælde med covid-19 i Danmark.

Ifølge tal fra Statens Serum Institut (SSI) er der registreret 46.831 tilfælde det seneste døgn. Af dem er 3160 hos personer, der tidligere er testet positive for covid-19.

Den hidtidige rekord blev sat torsdag, da der blev registreret 40.626 tilfælde over 24 timer.

Fredagens smittetal er fundet i 268.092 PCR-prøver. Det svarer til, at lidt flere end hver sjette af dem har været positive. Det har også været niveauet de foregående dage.

Der er sket 244 nye indlæggelser af smittede, men der er også sket udskrivelser.

Det samlede antal coronaindlagte falder med 12 til 813 personer. Det er dog ikke alle i statistikken, som er indlagt på grund af covid-19.

Ekspert: krav om mundbind bør forlænges

At antallet af indlagte ikke er lige så højt, som det var sidste vinter, hvor antallet af indlagte toppede med 964 indlagte, er et klart bevis på, at man ikke bliver så syg af omikron som tidligere coronavarianter.

Det mener Åse Bengård Andersen, der er ledende overlæge på Infektionsmedicinsk Klinik på Rigshospitalet.

- Det er en mindre smitsom variant end tidligere, og samtidig har vi en stor vaccinetilslutning i Danmark, som jeg også mener, er med til at bide en del at indlæggelsestallene.

- Det er jo positivt nok, at de fleste ikke bliver så syge. Men vi skal huske på, at der er en gruppe af særligt udsatte, som slet ikke kan værne sig mod det voldsomme smittetryk og fortsat vil blive alvorligt syge, siger Åse Bengård Andersen.

Derfor mener hun, at kravet om mundbind bør forlænges efter 31. januar, da det kan medvirke til at begrænse smitten.

Arbejder på ny opgørelsesmetode for Omikron

I den sidste uge af 2021 var det lidt flere end hver tredje, som var indlagt på grund af noget andet, men samtidig var testet positiv.

Også på intensiv er en del indlagt med og ikke på grund af corona. I sidste uge var hver fjerde patient, der blev indlagt med covid-19 på intensiv, ikke indlagt på grund af corona, men af en anden årsag.

Der er nu 44 smittede med covid-19 på landets intensivafdelinger, hvilket er fem færre end et døgn tidligere. Det er det laveste siden midten af november.

Blandt de indlagte på intensiv er 29 tilkoblet en respirator for at trække vejret. Det er en mere end et døgn tidligere.

Yderligere 21 personer, der inden for den seneste måned er testet positiv for covid-19, er afgået ved døden.

Tallet for coronadødsfald er dog blevet mere upræcist, oplyste SSI fredag til TV 2. Det skyldes omikronvarianten.

Den ser ud til at give mildere sygdomsforløb og har skabt meget udbredt samfundssmitte. SSI arbejder derfor på en ny opgørelsesmetode.

Siden Omikron-varianten af covid-19 kom til Danmark i december, er smittetallene kun gået en vej, og torsdag blev flere end 40.000 danskere testet positive.

De høje smittetal har ligeledes ført til, at flere fagfolk er begyndt at tale om flokimmunitet.

Men en undervariant af Omikron kaldet BA.2 kan nu true gruppeimmuniteten, forklarer Anders Fomsgaard, der er overlæge og virusforsker ved SSI.

- Det er muligt, at man kan blive smittet med BA.1 Omikron først, og så er man ikke immun over for at blive smittet lige bagefter med BA.2, fortæller han i ’Go morgen Danmark’.

I Norge, hvor BA.2 også spreder sig, har man nemlig set tilfælde, hvor dette er sket.

Sker det samme i Danmark, kan det være, at vi skal indstille os på, at epidemien kommer til at toppe igen, lyder det.

Verden ser mod Danmark

Da Omikron-varianten kom til Danmark i december, udgjorde BA.2 omkring 2 procent af smittetilfældene, men i januar har den udkonkurreret BA.1, og udgør nu mere end halvdelen.

Og selvom den ikke bekymrer Anders Fomsgaard, holder han godt øje med den – det gør hele verden faktisk, siger han.

Det kan også være, at den er mere resistent for den immunitet, der er i befolkningen

Anders Fomsgaard, overlæge og virusforsker ved SSI

- Verdens øjne hviler på os for at få at vide, hvad der sker med BA.2. Der er ingen forklaring på, hvorfor den er kommet til Danmark og spreder sig så meget netop her, lyder det.

Indtil videre kan Anders Fomsgaard dog ikke sige mange ting med sikkerhed, da BA.2 kun er blevet observeret i meget kort tid. Dog nævner han, at grunden til den hurtige spredning kan være, at BA.2 er mere smitsom.

Men der kan også være andre årsager.

- Det kan også være, at den er mere resistent for den immunitet, der er i befolkningen, som tillader den at smitte bedre. Det ved vi ikke endnu, siger virusforskeren.

Nyt navn?

WHO holder også øje med udviklingen af BA.2 i Danmark, og det overvejes, om den skal have et helt nyt navn.

- Faktisk er de to så forskellige fra hinanden, som Alpha-varianten var fra Wuhan, så der er nogle ret markante forskelle, når man ser på immunitet og smitte, forklarer Anders Fomsgaard.

Her er det ikke i aldersfordelingen af de smittede, eller hvor syge de smittede bliver, hvor de to adskiller sig. Det er i det såkaldte spikeprotein, som vaccinerne også er bygget af, den tydelige forskel ses, lyder det.

Hvad navnet på BA.2 bliver, hvis WHO anerkender den som en ny variant, ved Anders Fomsgaard ikke, og han ved heller ikke, hvad BA.2 kan betyde for flokimmuniteten.

En ting understeger han dog.

- Vaccinerne virker stadigvæk mod alvorlig sygdom og død, slutter han.

Se interviewet med Anders Fomsgaard i 'Go' morgen Danmark' på TV 2 PLAY