Italiens tidligere premierminister Silvio Berlusconi har besluttet, at han ikke vil stille op til præsidentvalg i Italien.

Det oplyser han i en meddelelse lørdag, to dage inden valget går i gang.

Beskeden om, at han trækker sig som kandidat, kom frem på et møde mellem partierne på den italienske højrefløj lørdag aften.

Berlusconi holder fast

Berlusconi fastholder, at han har den nødvendige opbakning. Men for at udvise "national ansvarlighed" trækker han sit kandidatur, siger han ifølge nyhedsbureauet AFP.

- Italien har brug for samling, udtaler Berlusconi og nævner coronapandemien.

- Jeg vil fortsætte med at tjene mit land på andre måder, tilføjer han.

På forhånd blev Berlusconi anset for at være uden de store chancer. Den 85-årige tidligere premierminister er en person, der deler vandene i Italien. Han er belastet af tidligere sexskandaler og en dom for skattesnyd.

Svækket helbred

Desuden er hans helbred svækket. Han har flere gange været hospitalsindlagt i de seneste år.

Politiske iagttagere mener, at det mest sandsynlige udfald er, at Italiens nuværende premierminister, 74-årige Mario Draghi, bliver præsident efter den afgående Sergio Mattarella.

Italiens parlament tager mandag hul på processen med at vælge landets næste præsident.

Det sker ved en hemmelig afstemning. Hvis en kandidat får mindst to tredjedeles opbakning fra parlamentet i en af de tre første afstemningsrunder, er vedkommende valgt som præsident.

Hvis det ikke sker, bliver der holdt flere runder, til en kandidat har et almindeligt flertal bag sig.

Smittetallene i Danmark er på sit absolut højeste for tiden.

I den seneste uge har antallet af positive slået rekord næsten hver eneste dag, og det mærker især Lolland Kommune. Mange af kommunens medarbejdere er lige nu ikke i stand til at møde op på arbejde. Enten fordi de selv er syge, fordi de er nærkontakter, eller fordi de har syge børn hjemme, som de er nødt til at passe.

Situationen gør det svært for kommunen at fastholde serviceniveauet. På skole- og dagtilbudsområdet er der for tiden omkring 100 medarbejdere, der ikke kan møde op.

- I nogle situationer er der jo nogle, der må holde øje med langt flere børn, end de er vant til, fordi der findes ingen ledige. Der er ingen vikarer, og de, der har arbejde, er syge, forklarer borgmester Holger Schou Rasmussen (S).

Kommunen forsøger at holde flest mulige tilbud og institutioner åbne som normalt. Men hvis smitten fortsætter som nu, og flere medarbejdere bliver syge, kan åbningstiderne risikere at blive ændret.

- Alt er i spil. Der er jo ikke nogen, der kan gøre for det her, udtaler Holger Schou Nielsen og tilføjer:

- Det er jo en sygdom, hvor det ser ud til, at næsten alle i Danmark skal smittes, og det vil sige, at hvis man skal følge de restriktioner, der er med mange sygefraværsdage, så kommer der til at mangle bemanding i de offentlige systemer.

Ældreområde er i nødberedskab

På ældreområdet er cirka 50 ansatte lige nu hjemme på grund af coronavirus. I forvejen har kommunen været i nødberedskab siden jul, og med de stigende smittetal er endnu flere nødsaget til at sygemelde sig.

Den største prioritering er derfor lige nu at sikre, at alle får den pleje, der er sundhedsfagligt nødvendig. Borgmesteren understreger, at der ikke bliver gået på kompromis med opgaver, som er vigtige for den enkeltes helbred. Derimod må borgere undvære ting såsom rengøring.

- Når vi har et fravær på op til 20 til 30 procent af personalet, og der ikke findes afløsere eller vikarer, så bliver det jo de opgaver, man bedst kan undvære at få løst.

Der er dog mange pårørende, som giver en ekstra hånd med praktisk hjælp til de ældre. For kommunen er det en stor hjælp for at få tingene til at hænge sammen.

Håber man går væk samfundskritisk sygdom

Som reglerne er nu, skal man som smittet være isoleret enten i syv dage, hvis man ingen symptomer har, eller indtil 48 timer efter at ens symptomer er forsvundet. Det betyder, at der som udgangspunkt går lang tid, før personale kan komme tilbage efter sygdom.

Holger Schou Rasmussen så dog gerne, at de regler bliver ændret.

- Min appel er, at man måske går lidt væk fra, at det er en samfundskritisk sygdom. Så når man er rask, kan man komme tilbage på arbejdet med det samme igen.

Tænker du ikke, at man så risikerer at få smitte ind på plejehjemmene, hvor der er mange sårbare?

- Vi har det jo sådan set allerede. Når der er over 40.000 smittede dagligt i Danmark, så er det inde overalt. Det vil sige, at det kommer ind overalt. Det ser ikke ud til, at hverken vacciner eller restriktioner umiddelbart stopper smitten. Så synes jeg lige så godt, man kan rive plasteret af.

Lolland Kommune regner med, at de nuværende tilstande vil fortsætte de kommende uger.

Der er det seneste døgn registreret 36.120 tilfælde af covid-19. Det viser tal fra Statens Serum Institut (SSI).

Af de bekræftede smittetilfælde er 2285 testet positive for coronavirus mindst en gang før.

Smittetilfældene er fundet i 240.592 PCR-test. Dermed er 15,01 procent af testene positive for coronavirus. Det er også det, der hedder positivprocenten.

De 36.120 smittetilfælde er nogenlunde på niveau med de andre dage i denne uge, hvor der dagligt er konstateret mellem knap 28.000 og knap 47.000 smittede dagligt.

Det rekordhøje niveau vil fortsætte den kommende uge og kan medføre omkring 50.000 daglige smittetilfælde, vurderer Viggo Andreasen, der er lektor på Roskilde Universitet (RUC) med speciale i matematisk epidemiologi.

Isolationsreglerne virker som ny lockdown

Dertil kommer alle dem, der skal i isolation, fordi de er defineret som nære kontakter. Dermed kan op mod en halv million mennesker i Danmark være i isolation ved udgangen af næste uge, vurderer lektoren.

- En meget stor del af dem, der bliver nære kontakter, ender med at være smittede. Vi kan se, at omikron (variant af coronavirus, red.) smitter rigtig godt i hjemmet. Så der er stor sandsynlighed for, at man bliver smittet, hvis man bor sammen med en person, der er testet positiv for coronavirus, siger han.

Som retningslinjerne fra Sundhedsstyrelsen er i dag, skal man i isolation, hvis man for eksempel bor sammen med en person, der er konstateret smittet. Det gælder dog ikke, hvis man har fået et tredje stik med en coronavaccine.

Viggo Andreasen mener, at der på nuværende tidspunkt er god grund til at lempe reglerne for, hvor længe man skal være isoleret som nær kontakt.

- Jeg tænker, at det er klart, vi bliver nødt til at lempe reglerne, for med de regler, vi har nu, vil det næsten komme til at virke som en lockdown (nedlukning, red.). Og et så voldsomt et indgreb i samfundets funktion kan ikke rigtig begrundes i, hvor meget rigtig alvorlig sygdom, der er i omikron og corona i det hele taget.

- På den anden side vil det være en fordel for os, hvis vi kan trække epidemien lidt langdrag. Så jeg tænker, at en lempelse af reglerne - men ikke en fuldstændig afskaffelse - vil være den smarteste strategi, siger han.

220 nye indlæggelser

Der er foruden PCR-test blevet foretaget 261.348 lyntest - også kendt som antigentest - men grundet stor usikkerhed er de ikke med i den samlede opgørelse.

Lørdag falder det samlede antal indlagte med 32 til 781. Det inkluderer både mennesker, der er indlagt med og på grund af coronavirus.

Blandt dem er der 45 patienter på landets intensivafdelinger, og af dem har 28 brug for hjælp til at trække vejret og er i respirator.

Der er 220 nye indlæggelser i løbet af det seneste døgn.

SSI's seneste opgørelse viser, at det i uge 52 var hver tredje coronasmittede patient, der var indlagt af andre årsager. Den andel kan være steget yderligere, da omikronvarianten i 2022 udgør stort set alle smittetilfælde.

Yderligere 25, der inden for den seneste måned er testet positiv for covid-19, er afgået ved døden. Det samlede dødstal er 3596.

Fugleinfluenzaen H5N1 hærger lige nu over hele Danmark, hvor store fuglebesætninger på især det sydlige og vestlige Sjælland samt Lolland har været hårdt ramt, og fjerkræavlere har været nødsaget til at aflive hele besætninger.

Blandt landets vilde fugle konstateres der også et stigende antal, som er smittet med fugleinfluenza.

Det kan blive en stor epidemi, fordi det kan sprede sig til så mange forskellige arter

Charlotte Kristiane Hjulsager, seniorforsker i virologi på Statens Serum Institut

Ifølge Statens Serum Institut er der i løbet af de første to uger af 2022 indleveret 29 døde, vilde fugle, hvor flere end halvdelen af dødsfaldene skyldes fugleinfluenzaen H5N1.

Sidste år blev der obduceret 760 vilde fugle fra den danske natur, hvoraf H5N1 blev påvist i 291 fugle. Det skal ses i lyset af tallet fra 2020, hvor der blev obduceret 288 døde fugle. Her blev 92 konstateret smittet.

- I øjeblikket ser vi, at der er rigtig meget smitte blandt vilde fugle over landet, og der har været en del udbrud i besætninger. Både i store, kommercielle besætninger, men også hos små hobbybesætninger. Og det er den samme virus, som vi finder i de vilde fugle, siger Charlotte Kristiane Hjulsager, seniorforsker i virologi på Statens Serum Institut.

En anden variant af fugleinfluenzaen hærgede i 2005 og 2006. Sidenhen gik influenzaen blandt fugle i dvale.

Men efter 10 års pause kom der igen et større udbrud af fugleinfluenza i 2016 og 2017. Det er efterfølgende taget til.

- I sæsonen 2020-2021 var det helt ekstremt, og det værste man nogensinde havde set i Europa – og vi er på vej i samme retning nu, siger Charlotte Kristiane Hjulsager.

- Antallet af fund i både vilde fugle og besætninger var voldsomt højt, tilføjer hun.

Fundet i mindst 33 fuglearter

Ifølge Danmarks Ornitologiske Forening gik fugleinfluenzaen i 2021 særligt hårdt ud over vandrefalken, hvis ynglebestand i Danmark vurderes til at tælle knap 40 par.

Fra det sene efterår 2020 og nogle måneder frem blev der desuden påvist fugleinfluenza i døde vandrefalke i Guldborgsund og Slagelse kommune.

I løbet af det seneste år er der konstateret dødsfald på grund af fugleinfluenza blandt mindst 33 arter af vilde fugle i Danmark, oplyser Danmarks Ornitologiske Forening (DOF).

- Det kan blive en stor epidemi, fordi det kan sprede sig til så mange forskellige arter. Så tyder det på, at virus ikke stiller særlig mange krav for at formere sig, siger Charlotte Kristiane Hjulsager.

Man skal passe lidt ekstra på

Charlotte Kristiane Hjulsager, seniorforsker i virologi på Statens Serum Institut

Særligt blandt sangsvaner, bramgæs og knopsvaner er der mange dødsfald. Men også vandrefalke, musvåger og tårnfalke har mistet livet på grund af virus.

- Det ser dog ud til, at vi i Danmark har været lidt forskånet på det seneste, hvor det har trukket lidt længere sydpå i Europa. Der har været rigtig mange udbrud i Italien og Frankrig. Men nu ser det ud som om, vi begynder at få det tilbage til os, siger Charlotte Kristiane Hjulsager.

Drevet af vilde fugle

Ifølge Statens Serum Institut er smitten sandsynligvis drevet af de vilde fugle, hvilket kan forklare, hvorfor smitten på nuværende tidspunkt er værst i det sydlige Europa.

Herhjemme konstateres fugleinfluenzaen i vilde fugle særligt i den sydlige og østlige del af Danmark. Her holder mange vandfugle til, ligesom der findes mange gode rastepladser for trækfugle.

- Men vi ser også smitten i rovfugle, og de kan være med til, at det er rigtig langt rundt i Danmark, siger Charlotte Kristiane Hjulsager.

Kan smitte mennesker og andre pattedyr

Ifølge Charlotte Kristiane Hjulsager kan de smittede fugle føre smitten videre til mennesker. Derfor skal man ikke røre ved døde fugle i naturen.

- Der er ikke set smitte til mennesker med alvorlig udgang. Der er set to eksempler på mennesker, der er blevet smittet med den virus, men de har ikke udviklet nogen symptomer, siger hun og fortsætter:

- Det gør selvfølgelig, at man kan blive bekymret for, om det på et eller andet tidspunkt ikke kan være smart at blive smittet med den virus, så man skal helst undgå at røre døde fugle i naturen.

Charlotte Kristiane Hjulsager nævner desuden, at der i flere af Danmarks nabolande er blevet fundet fugleinfluenza i sæler, hvilket er et tegn på, at virussen har mulighed for at tilpasse sig pattedyr.

- Så man skal passe lidt ekstra på, siger hun.

Hvis man støder på døde, vilde fugle, skal man indberette det til Fødevarestyrelsen, som derefter henter de døde fugle. Det kan man blandt andet gøre via styrelsen app FugleinfluenzaTip.

Hos Statens Serum Institut forventer man, at sæsonen med fugleinfluenza kommer til at være nogle måneder endnu, før den driver bort.

Færøerne har i øjeblikket har et af de højeste smittetryk i verden. Alligevel har landsstyret nu planlagt en total udfasning af alle restriktioner.

For på trods af de høje smittetal er der ikke nogen coronaindlagte på Færøerne. Derfor vil myndighederne begynde at betragte coronavirus som en almindelig influenza.

Det oplyste landets myndigheder på et pressemøde fredag.

- Jeg er glad for i dag at kunne annoncere en plan for, hvordan de sidste skridt mod normalitet vil forløbe. Jeg ved, at det måske virker vovet. Jeg ved også, at situationen let kan ændre sig. Men jeg tror, det er vigtigt for befolkningen at vide, at vi planlægger at vende tilbage til det normale liv, siger lagmand Bárður á Steig Nielsen ifølge Local.fo.

Udfasningen vil foregå i tre etaper, som begynder 1. februar, hvor nattelivet får lov til at åbne. Efter planen vil alle restriktioner være ophævet 28. februar.

- Fra nu af vil vi se covid-19 som en sygdom, som vi bliver nødt til at leve med som med mange andre sygdomme, og det vil være op til den enkelte at beslutte, hvorvidt de vil tage risikoen - ligesom med en almindelig influenza, lød det videre på pressemødet.

700 daglige tilfælde

Det daglige smittetal har den seneste tid ligget på omkring 700, mens det fredag var faldet til 533. Et dagligt smittetal på 700 på Færøerne svarer til cirka 75.000 daglige smittede i Danmark.

Det fortæller redaktør på det færøske medie Kringvarp Føroya, John Johannessen, til TV 2.

- Antallet af indlagte har ligget mellem én og fem og nu nul. Og myndighederne fortæller nu, at alle indlagte har haft Delta-varianten, siger han.

Dermed har ingen været indlagt som følge af smitte med Omikron, som også på Færøerne nu er den dominerende virusvariant.

Ifølge John Johannessen var mange færinger på forhånd i tvivl om, hvad fredagens pressemøde ville føre med sig. Nogle troede ligefrem, at reglerne ville blive strammet yderligere.

- Men der var i stedet tale om en exitstrategi. Det er noget, som sundhedsmyndighederne og alle partier er fuldstændig enige i. Nu går vi mod en udfasning, siger han.

Nattelivet varslede fest samme aften

Samtidig påpeger John Johannessen, at der aldrig har været tale om direkte restriktioner på Færøerne, men derimod anbefalinger. Dog har der været tvunget PCR-test ved ankomst til landet via fly eller skib.

Og nyheden om genåbningen har vakt glæde flere steder. Ikke mindst i nattelivet i Thorshavn, som efter pressemødet annoncerede, at de åbnede allerede samme aften, lyder det fra John Johannessen.

Og det på trods af, at nattelivet ifølge planen først står til officielt at genåbne 1. februar.

Vaccinerede skal ikke i isolation

1. februar bliver også dagen, hvor vaccinerede med to stik ikke længere skal i isolation, selvom de har været nærkontakt. Desuden ændres teststrategien, således at kun syge og personer med en positiv kviktest skal PCR-testes.

Smitteopsporing og isolation har nemlig skabt store problemer i færingernes hverdag.

- Samfundet standsede op på grund af det. Derfor ophæver man nu kravet, siger John Johannessen.

Den samme debat ses i øjeblikket i Danmark.

Knap 93 procent af alle færinger over 12 år har ifølge Færøernes coronahjemmeside fået mindst et vaccinestik, mens 91 procent har fået mindst to, og 48 procent over 18 år har fået tre vaccinestik.

I alt er 9761 færinger konstateret smittet under epidemien. 15 er døde med covid-19.

Når Lars Holdgaard fra Fyn lufter hunden i de tidlige morgentimer, kan han nogle gange være så heldig at opleve en naturlig nattehimmel.

Lyset er temmelig ødelæggende for miljøet herude

Lars Holdgaard

Men for det meste kan det ikke lade sig gøre.

- Jeg synes, det er helt crazy, det der, siger Lars Holdgaard og peger ud over markerne mod et lysskær, der breder sig langs horisonten og langt op i nattehimlen.

Lyset kommer fra en klynge drivhuse, der ligger omkring otte kilometer fra Lars Holdgaards hjem og lyser nattehimlen op. Et lys, der er så kraftigt, at det ofte kan ses op til 20 kilometer væk.

- Om natten, når lysene er tændt, så oplyser det faktisk hele horisonten ud mod drivhusene. Det er et meget unaturligt lys og et meget kraftigt lys, fortæller Lars Holdgaard, der til daglig er teamchef i en IT-virksomhed.

Er du ikke bare sart?

- Jo, det kan du da godt sige. Men nu er jeg ude på landet, hvor der er mørkt og ingen gadebelysning. Det, synes jeg, er dejligt. Lyset er temmelig ødelæggende for miljøet herude. Jeg foretrækker faktisk, at det er mørkt om natten, så jeg kan se stjernerne, siger han.

Han frygter desuden for lysets effekt på områdets dyr.

- Jeg er bekymret for det lokale dyreliv. Det er unaturligt for fugle, insekter og ræve, og hvad der ellers er af dyreliv herude, som bliver forstyrret af noget, der ligner en solopgang om natten, siger Lars Holdgaard.

Mælkevejen er væk

I store dele af Danmark er nattemørke gået hen og blevet en mangelvare.

Gartnerierne er langt fra de eneste, der forurener nattehimlen. Alt kunstigt lys kan være med til at ødelægge nattemørket.

Selv om man bosætter sig ude på landet, er det ikke længere en garanti for, at man kan opleve en naturlig nattehimmel.

En undersøgelse, The New World Atlas of Artificial Night Sky Brightness offentliggjort i 2016, konkluderer, at over en tredjedel af danskerne ikke længere kan se Mælkevejen, når de ser op på himlen om natten.

Den samme undersøgelse viser, at næsten halvdelen af Danmarks areal - 47,9 procent - er udsat for så kraftig en lysforurening fra kunstigt lys, at lysmængden på nattehimlen er forøget med mindst 50 procent.

Det kan ifølge danske forskere have konsekvenser ikke kun for mennesker, men også for dyr.

Insekter påvirkes

Seniorforsker Christian Kjær fra Institut for Ecoscience ved Aarhus Universitet var forrige år medforfatter på en rapport om insekternes tilbagegang.

Rapporten udpeger lysforurening som en medvirkende årsag.

- Der er flere konklusioner på europæisk plan, som siger, at lysforurening er en medspiller i de nataktive sommerfugles tilbagegang, forklarer Christian Kjær.

Det kunstige lys forvirrer ganske enkelt nogle insekter.

De kan blandt andet finde på at gå i vinterhi på det forkerte tidspunkt, lyset kan lokke hannerne væk fra hunnerne, og insekterne kan have svært ved at navigere.

- Og det kan man jo godt forstå, hvis de flyver i mørke og skal finde vej i mørke og ellers bruger månen som rettesnor til at finde vej, siger seniorforsker Christian Kjær.

Det påvirker eventuelt også planterne, fordi sommerfugle jo bestøver planter

Seniorforsker Christian Kjær, Aarhus Universitet

Det kan være et alvorligt problem, men ikke kun for den enkelte art.

- Alle insekter indgår i et økologisk samspil, og det vil sige, at når der bliver færre af en art, så påvirker det også dem, der spiser dem. Og det påvirker eventuelt også planterne, fordi sommerfugle jo bestøver planter, forklarer Christian Kjær.

Flagermus flygter

Lysforureningen påvirker også større nataktive dyr negativt – såsom flagermus. Det forklarer seniorrådgiver Morten Elmeros, der også er tilknyttet Institut for Ecoscience ved Aarhus Universitet.

- Specielt lys lige omkring der, hvor de bor. Det er de meget følsomme overfor.

Hvor følsomme er de?

- De er så følsomme, at de flytter, fortæller Morten Elmeros.

Lys gør i det hele taget livet svært for flagermus.

- De flagermus, der bliver påvirket mest af lys, undgår simpelthen at flyve gennem områder, hvor der er lys. Så de kan blive afskåret fra at komme ud i nogle områder, hvor de normalt ligger og jager - og så får de færre muligheder for at finde føde, siger Morten Elmeros.

De flagermus, der bliver påvirket mest af lys, undgår simpelthen at flyve gennem områder, hvor der er lys

Seniorrådgiver Morten Elmeros, Aarhus Universitet Ingen regulering

På Fyn har Lars Holdgaard, der generes af lysforureningen fra drivhusene, klaget til Odense Kommune - men uden held.

For lysforurening er slet ikke nævnt i Miljøbeskyttelsesloven, og der eksisterer ingen grænseværdier for lysforurening i Danmark.

- Odense Kommune har gjort Miljøstyrelsen opmærksom på problematikken med lysforurening fra gartnerier og efterlyst generelle regler for branchen, skriver Odense Kommune i et svar til TV 2.

Kommunen ville gerne kunne regulere området efter Miljøbeskyttelsesloven, men det kan ikke lade sig gøre, som lovgivningen er i dag.

Der er intet, der forhindrer det, som Odense Kommune betegner som drivhusenes ”voldsomme lysmængder” og gartnerierne er ikke forpligtede til at dække af eller forhindre lysudstrålingen.

Gartnerier erkender problem

De to store gartnerier, der udleder lyset på Fyn, erkender dog begge problemet. Og de oplyser til TV 2, at de vil arbejde på at reducere lysforureningen i de kommende år.

Hos Gartneriet Rosborg-Bellinge A/S peger direktøren på, at man allerede har revet et stort antal gamle drivhuse ned.

- Vi har gjort rigtigt meget – og ja, der kommer stadigvæk lidt lys ud. Det kan jeg se. Jeg er jo ikke blind overhovedet. Vi fortsætter med at arbejde med det, men det kræver nye investeringer i nye gartnerier, siger direktør Johnny Albertsen.

Der kommer stadigvæk lidt lys ud. Det kan jeg se. Jeg er jo ikke blind overhovedet

Direktør Johnny Albertsen, Gartneriet Rosborg-Bellinge A/S

Han understreger dog, at de investeringer ikke vil blive foretaget indenfor den nærmeste fremtid.

- Jeg har ikke flere penge tilbage. Jeg har brugt hver en krone. Så lige nu med det, vi har gjort, vil det være det samme, som det er nu, fortæller Johnny Albertsen.

Det er vel ikke meningen, at man skal kunne se en virksomhed 20 kilometer væk?

- Jamen, det kan du ikke bare lige ændre på, siger direktøren.

Vil reducere med 95 procent

Det andet store gartneri, der er kilde til den massive lysforurening, er Alfred Pedersen & Søn, der er kendt for Katrine & Alfreds tomater, men også producerer medicinsk cannabis.

Her understreger ejer og direktør Mads Pedersen, at man er i fuld gang med at gøre noget ved lysforureningen.

- Vi vil selvfølgelig rigtig gerne stå godt i forhold til både naboer og andre, der bor længere væk – og vise noget samfundsansvar, siger Mads Pedersen.

Vi ved godt, at der er nogle, der synes, at lyset generer

Direktør Mads Pedersen, Alfred Pedersen & Søn

Ved at installere LED-lys, der afgiver mindre varme og mørklægningsgardiner, er det planen at reducere lysudslippet fra gartneriet med 95 procent indenfor fem år.

- Vi ved godt, at der er nogle, der synes, at lyset generer. Det er en af grundene til, at vi begynder at lave det her løbende nu. Det er en kæmpeinvestering, fortæller Mads Pedersen.

Otte kilometer væk kan Lars Holdgaard, der klagede til kommunen over drivhusenes lys, på nuværende tidspunkt dog konstatere, at nattehimlen stadig oplyses af drivhusene.

- Hvis ikke de får det gjort bedre, så må jeg jo klage igen, siger han.

I disse dage er både myndighedernes og verdens øjne rettet mod Danmark, hvor en ny variant af Omikron spreder sig med høj fart. Varianten udgør allerede tæt på halvdelen af alle smittetilfælde og ventes at være den dominerende herhjemme om kort tid.

Der er tale om en såkaldt undervariant af Omikron, og den går under navnet BA.2.

Fagfolk påpeger, at der stadig er meget, vi ikke ved om BA.2, da den kun er blevet observeret i kort tid. Derfor er der også mange ting, man ikke kan sige med sikkerhed.

Herunder opremser vi nogle af de spørgsmål, der kan besvares - dog med forbehold for, at ny viden kan ændre svarene.

Kan man blive smittet med varianten, kort tid efter man har været smittet med Omikron?

Anders Fomsgaard, som er overlæge og virusforsker hos Statens Serum Institut (SSI), fortæller, at man har set enkelte tilfælde i Norge, hvor personer, der har været smittet med Omikron, er blevet smittet med BA.2 efterfølgende.

Udover at der ifølge ham blot er tale om nogle få tilfælde, er det heller ikke noget, vi endnu har set i Danmark, og derfor opfatter Fomsgaard det også indtil videre kun som "en teoretisk mulighed".

- Det er noget, vi holder øje med, siger han.

Han beskriver det som "bemærkelsesværdigt", at Omikron og BA.2 har markante forskelle, når man ser på immunitet og smitte, og WHO overvejer da også, om BA.2 skal have sit eget navn.

Allan Randrup, professor i eksperimentel virologi på Københavns Universitet, siger, at det vil undre ham meget, hvis man kan blive smittet med BA.2, kort tid efter man har været smittet med Omikron.

- Det vil overraske mig meget, hvis en enkelt mutation skal have så stor betydning for modtageligheden, siger han.

Randrup forklarer, at vi indtil videre ikke har set nogen varianter af covid-19, som ikke har haft nogen krydsimmunitet overhovedet, og at immunitet efter overstået infektion plejer at være god.

- Systemet vil være høj-armeret, når man lige har overstået en infektion, lyder det fra Randrup.

Jeg ser det ikke som en katastrofe, men som en del af efterspillet efter pandemien

Viggo Andreasen, professor i matematisk epidemiologi, Roskilde Universitet

Viggo Andreasen, som er professor i matematisk epidemiologi på Roskilde Universitet, forklarer, at andre virusser, som cirkulerer mellem mennesker, kan smitte os med års mellemrum - det gælder eksempelvis også for influenza.

Og han mener, det samme billede af en sygdom, der kommer igen med jævne mellemrum, meget vel også kan komme til at gælde for corona.

Allerede nu ses der da også flere danskere, der har været smittet med coronavirus mere end én gang. SSI opgør dagligt hvor mange af dagens nye smittetilfælde, der tidligere har været smittet. Fredag var tallet 3160 ud af samlet 46.831 smittede det seneste døgn.

Skal vi være bekymrede?

Nej, ikke umiddelbart, lyder det korte svar fra Anders Fomsgaard.

- Vi kan ikke se nogen forskel på indlæggelsestal, dødstal og så videre på Omikron og BA.2, så det er ikke noget, der bekymrer os som sådan. Men vi er også opmærksomme på, at vi har en meget kort observationstid, siger han og henviser til, at BA.2 stadig er en ny brik i spillet, som SSI fortsat undersøger.

Allan Randrup forklarer, at det, han har hørt om BA.2 indtil videre, er, at den skulle forårsage milde og kortvarige smittetilfælde. Derfor er det hans overbevisning, at vi lige nu blot skal behandle det som endnu en variant, indtil ny data eventuelt skulle vise andre resultater.

Heller ikke Viggo Andreasen er indtil videre bekymret.

- Jeg ser det ikke som en katastrofe, men som en del af efterspillet efter pandemien, siger han.

Beskytter vaccinerne mod undervarianten?

Vaccinerne virker stadigvæk mod alvorlig sygdom og død, fastslår Anders Fomsgaard.

Han nævner dog samtidig, at en af grundene til BA.2's hurtige spredning kan være, at den er mere resistent over for den immunitet, der er i befolkningen, hvilket tillader varianten at smitte bedre.

- Det ved vi ikke endnu, siger han.

I disse dage sætter smitten i Danmark rekord dag for dag, og de mange danskere, der som følge deraf er i isolation som smittet eller nær kontakt, presser samfundet.

Fredag appellerede både Kommunernes Landsforening og brancheorganisationen Dansk Industri (DI) til, at regeringen genovervejede reglerne for isolation, da det høje fravær kan mærkes både på offentlige og private arbejdspladser.

DI udgav fredag beregninger, der viste, at antallet af danskere i coronaisolation kan ramme en million inden udgangen af januar, hvis det daglige smittetal rammer 55.000 daglige smittede, som en risikovurdering fra Statens Serum Institut har vist.

Men helt så grelt kommer det ikke til at stå til, hvis man spørger professor i matematisk epidemiologi ved Roskilde Universitet Viggo Andreasen.

- Detaljerne får det (regnestykket, red.) til at se lidt større ud, end hvad jeg vil vurdere, siger han til TV 2.

Ifølge ham vil et mere realistisk bud være en halv million danskere i isolation.

- Og det er jo også et voldsomt stort tal, siger Viggo Andreasen.

Justering af isolationskravene

Det store antal hjemsendte danskere har fået flere til at efterlyse en kortere isolationstid for symptomfrie.

Noget, man den seneste tid har gjort flere steder i udlandet, blandt andet i Storbritannien, hvor isolationsperioden i sidste uge blev sat ned fra syv til fem dage.

Sundhedsstyrelsen meddelte torsdag, at den er i gang med at se på anbefalingerne om isolation med en forventning om snart at ændre i anbefalingen.

Og ifølge Viggo Andreasen er det i den forbindelse vigtigt at finde ud af, hvornår man er mest smitsom, når man er smittet med Omikron. På den måde kan man på en hensigtsmæssig måde skære i isolationsperioden for dem, der ikke smitter.

- Vi skal indkredse, præcis hvornår i forløbet, man smitter mest. Den viden mener jeg, vi mangler - men den er vigtig, hvis vi skal blive ved med at bruge smitteopsporing og isolation på en hensigtsmæssig måde, siger Viggo Andreasen.

Ifølge ham tyder det indtil videre på, at Omikron-varianten generelt giver et kortere sygdomsforløb end tidligere varianter. Men han peger også på, at pandemien er på vej i et spor, hvor vi vil få flere hyppige, milde infektioner. Og det kan besværliggøre brugen af smitteopsporing og isolation som virkemidler til at holde pandemien i nede.

Et ordsprog dikterer, at "miraklernes tid er ikke forbi".

Og det må en familie fra Herning sande, efter deres hund Apo overlevede 15 dage i den norske ødemark.

Apo, som er af racen 'bearded collie', blev skræmt væk af fyrværkeri nytårsaften, og 15 dage senere blev han til familiens store overraskelse fundet af en lokal mand.

Velkommen til dagens overblik.

Intensivlæge afblæser skrækscenarie

Fra én glædelig nyhed til en anden. Smittetallene slår i disse dage rekord på rekord, men det afspejler sig ikke i tallene for corona-patienter på landets intensivafdelinger.

Og det får Nicolai Haase, som er overlæge på intensivafdelingen på Rigshospitalet, til at afblæse det store skrækscenarie om, at coronasmittede patienter vil lægge landets intensivafdelinger ned.

Overlægen påpeger, at den nyeste rapport om coronasyge intensivpatienter i hele Danmark viser, at omtrent hver fjerde seng på en intensivafdeling hen over jul og nytår var fyldt op af en coronapatient. Nu er det cirka hver sjette seng.

Flertal blandt DF-vælgere foretrækker Messerschmidt som ny formand, viser Megafon-måling

På søndag bliver det afgjort, hvem der skal overtage stafetten som formand for Dansk Folkeparti, og valget står mellem partiets næstformand, Morten Messerschmidt, Martin Henriksen og Merete Dea Larsen.

I en Megafon-måling foretaget for TV 2 og Politiken svarer 54 procent af de 154 respondenter i undersøgelsen, der stemte på Dansk Folkeparti ved folketingsvalget i 2019, at Messerschmidt er den, som kan sikre DF det bedste resultat som formand ved næste folketingsvalg.

Samme tendens ses i partiets bagland. Det viser en rundringning, TV 2 har lavet til DF's lokalformænd.

Rockstjernen Meat Loaf er død

Rocksangeren Meat Loaf med det borgerlige navn Michael Lee Aday er død i en alder af 74 år.

Det oplyser sangerens agent, Michael Greene, til det amerikanske medie Deadline, og det bekræftes på Meat Loafs Facebook-side.

Meat Loaf slog igennem med sit andet album, Bat Out of Hell, som blev en gigantisk succes og solgte flere end 43 millioner eksemplarer, hvilket gør albummet til et af de bedst sælgende nogensinde.

Man kan muligvis blive smittet med ny variant, selvom man har haft Omikron

En ny undervariant af Omikron spreder sig med lynets hast i Danmark, og selvom man har været smittet med Omikron, er man ikke nødvendigvis sikret mod at blive smittet igen. Det fortæller virusforsker hos SSI Anders Fomsgaard i ’Go morgen Danmark’.

Undervarianten, BA.2, har nemlig også spredt sig i Norge, og der har man set sådanne smittetilfælde.

Indtil videre kan Anders Fomsgaard ikke sige mange ting med sikkerhed, da BA.2 kun er blevet observeret i meget kort tid. Dog nævner han, at grunden til den hurtige spredning kan være, at BA.2 er mere smitsom.

Kommune må tænke alternativt, efter smitte har lagt vagtplaner ned

Flere kommuner oplever lige nu en massiv smitte blandt deres medarbejdere, og det betyder, at vagtplanerne kan have svært ved at hænge sammen. I Egedal Kommune, som ligger i Nordsjælland, har man taget alternative metoder i brug for at skaffe flere hænder.

Således kan man i opslag på flere af kommunens profiler på de sociale medier, herunder Facebook, læse, at de akut opfordrer alle borgere over 18 år til at overveje at søge job i kommunen - og opfordringen gælder især pensionister.

Tina Wils, der er sundheds- og omsorgschef i kommunen, siger til TV 2 Lorry, at opslagene allerede nu har givet pote.

***

På en fredag aften vil nogle danskere formentlig begive sig i Bilka for at købe bland-selv-slik eller andet godt til weekenden. Og hvis du også er én af dem, som har hørt en vandrehistorie om, at en coronasmittet kunde er gået rundt i Bilka Skalborg i Nordjylland, kan du altså trygt tage afsted.

For episoden, som efterhånden rygtes i hele landet, er ikke sand. Det slår Jacob Krogsgaard Nielsen, presseansvarlig i Salling Group, fast over for TV 2.

Rigtig god weekend.