Ida Victoria Zimmermann havde været indlagt på psykiatrisk afdeling i fire uger, da hun blev kaldt ind på kontoret.

Lægen ville til hendes store overraskelse snakke udskrivning, og det fik Ida Victoria Zimmermann til at gå helt i baglås.

Hun havde ikke set det komme. Tværtimod.

- Jeg havde ikke fået det bedre, end da jeg kom ind, fortæller hun i ’Go’ aften LIVE’.

Men med argumentet, at der nu var gået fire uger, blev hun alligevel sendt hjem til sin familie på en såkaldt prøveweekend.

Hjemme ventede hendes forældre, men den familie, der for mere end seks år siden første gang havde stiftet bekendtskab med psykiatrien, var ikke den samme, som før sygdommen ramte dem.

Og søndag aften blev Ida Victoria Zimmermann igen indlagt. Denne gang blev hun tvangsindlagt på den lukkede afdeling.

Mor fik ansvaret for spisning

Ida Victoria Zimmermann udviklede som 14-årig en spiseforstyrrelse og senere fulgte angst og svær depression.

Efter lang kamp med psykiatrien, indlagde hendes praktiserende læge hende akut, og hendes mor blev medindlagt for at hjælpe.

Det er blandt andet det, som har været med til at køre familien Zimmermann af sporet, lyder det fra familien.

- Det er faktisk hende, der sidder med mig til stort set alle måltider. Det betyder, at min mor ikke får lov til bare at være min mor. Hun er lige pludselig også min behandler, forklarer Ida Victoria Zimmermann.

Det medførte en meget stor skyldfølelse

Ida Victoria Zimmermann, handicaphjælper og vikar

Indlæggelsen tærede på Ida Victoria Zimmermanns mor.

Frustrationerne til måltiderne gik ofte udover hende, og hun følte et konstant svigt. Når hun var hos sin datter på hospitalet, følte hun, at hun svigtede sin mand og sine børn derhjemme, og når hun kørte fra hospitalet, føltes det som et svigt af Ida Victoria Zimmermann.

Til sidst blev det så svært, at hun selv udviklede angst og depression og måtte indlægges på psykiatrisk afdeling ligesom sin datter.

- Det medførte en meget stor skyldfølelse, som har fulgt mig i mange år efter, forklarer Ida Victoria Zimmermann om sin mors sygdom.

Ny tiårsplan fra Sundhedsstyrelsen

Ida Victoria Zimmermanns historie er ikke enestående.

I Danmark bliver næsten hver anden ramt af psykisk sygdom i løbet af deres liv, og 15 procent af alle børn og unge får en psykiatrisk diagnose, inden de fylder 18 år.

Derfor vækker det også glæde hos formand i Dansk Psykolog Forening, Dea Seidenfaden, og overlæge og næstformand i Børne- og Ungdomspsykiatrisk Selskab, Nina Tejs Jørring, at Sundhedsstyrelsen har præsenteret en tiårsplan for en bedre mental sundhed og styrket indsats til psykiatrien.

For der har manglet sammenhængende planer, lyder det.

- Det allervigtigste er, at dem, det handler om, skal være centrum for behandlingen. Vi skal alle sammen kigge på Ida og de andre syge, når vi bygger denne her plan færdig sammen med politikerne, lyder det fra Dea Seidenfaden.

Vi skal erkende, at psykisk sygdom ikke kun rammer den unge

Nina Tejs Jørring, Næstformand, Børne- og Ungdomspsykiatrisk Selskab

Nina Tejs Jørring er rigtig glad for planen, siger hun i ‘Go’ aften LIVE’.

Hun har selv følt sig presset til at udskrive patienter, der ikke var klar, og hun har set, hvordan psykisk sygdom rammer hele familien, som i Ida Victoria Zimmermanns tilfælde.

- Vi skal erkende, at psykisk sygdom ikke kun rammer den unge. Det rammer hele familien. Så vi skal ændre os fra at være individfokuseret, til at vi skal tænke på hele familien. Alle skal have hjælp, lyder det fra overlægen.

Nina Tejs Jørring har gennem flere år ønsket, at psykiatrien blev prioriteret på niveau med kræftafdelingerne.

- Tænk, hvis du som kræftlæge fik besked på, at du skulle tage alle ind hurtigt, men du måtte ikke give dem den behandling, du mener, var den rigtige. Måske må du give hver anden en operation, men du skal udskrive dem i en fart. Det er ikke særlig rart at have det sådan, siger hun.

Alt er tilgivet

I dag lever Ida Victoria Zimmermann på mange måder et normalt liv.

Hun har det godt, og familien føler, at de sammen er kommet styrket ud af psykiatrien, men de lægger heller ikke skjul på, at det har været ti hårde år med frustrationer, rigtig mange frustrationer.

Ida Victoria Zimmerman arbejder i dag som handicaphjælper og vikar, og i sin fritid spiller hun teater.

Og hun og hendes mor har haft mange snakke om alt det, der er sket.

- Alt det, vi har været igennem, har vi været igennem sammen, og det har nok også gjort, at vi i dag har en meget særlig relation, forklarer hun.

De er begge glade for, at der er kommet mere fokus på psykisk sygdom med den nye tiårsplan.

Og så har Ida Victoria Zimmermann en lille hilsen til dem, der lige nu kæmper med psykisk sygdom.

- Der er et liv på den anden side, slår hun fast.

Se indslaget med Ida Vicotria Zimmermann, Dea Seidenfaden og Nina Tejs Jørring i 'Go' aften LIVE' på TV 2 PLAY

Tidligere topchef i Rigspolitiet Bettina Jensen sidder lige nu anklaget for at have modtaget bestikkelse for 790.250 kroner. Sagen er ganske usædvanlig, da anklager om bestikkelse og vennetjenester er yderst sjældne i dansk politi.

Bettina Jensen var indtil sin opsigelse blandt de fem øverste i Rigspolitiet, men er nu tiltalt efter straffelovens paragraf 144 om bestikkelse. Hun risikerer op til seks års fængsel, hvis hun kendes skyldig.

Den tidligere afdelingschef ankom tirsdag til første retsmøde i Københavns Byret og havde først svært ved at finde sin plads. Hun var iklædt en lang brun sweater og havde halvlangt, krøllet hår. Hun talte lavmælt med sin forsvarer og virkede rolig.

56-årige Bettina Jensen er tiltalt for at have købt konsulentydelser til Rigspolitiet i en medtiltalt kvindes firma, mens hun i samme periode skal have modtaget gaver og andre ydelser fra firmaet for næsten 800.000 kroner. Forbrydelsen skal ifølge anklageskriftet have fundet sted fra januar 2012 til maj 2015.

Indehaveren af konsulentfirmaet er også anklaget for at have givet bestikkelse og modydelser for at få de lukrative aftaler med Rigspolitiet. Det har tidligere været fremme, at hun modtog 10,5 millioner kroner fra Rigspolitiet på tre år. Hun bad i retten om af helbredsmæssige årsager at få lov til at beholde sit mundbind på.

Dommeren gav lov, og anklageren forelagde sagen.

Pelse og plastikkirurgi

Anklageren fortalte, at sagen først florerede på rygtebasis og blev lagt ned, da man ikke kunne finde beviser på bestikkelsen. Men i forbindelse med den såkaldte Tibet-kommission fandt man ud af, at man kunne se mails længere tilbage end hidtil i politiets systemer.

Her fandt man i afdelingschefens mail en aftale med den medtiltalte om et pelskøb og besøg på en plastikkirurgisk klinik.

Efterfølgende åbnede man en sag og opdagede blandt andet store overførsler af penge fra den medtiltaltes firma og tilbage til Bettina Jensens konto. Der var også betaling for to ydelser købt i en plastikkirurgisk klinik i april 2013.

Den tidligere afdelingschefs forsvarer, Anders Nemeth, slog fast, at retten skal afgøre, om hans klient har ydet et stykke arbejde for de mange penge, som den medtiltaltes firma har overført til hende.

Bettina Jensen kom selv til orde og fortalte om sin baggrund. At hun tog sin cand.merc.-uddannelse i Aalborg og havde forskellige jobs, før hun kom til DR.

- Der var ikke så mange ansatte i indkøbsafdelingen, som vidste noget om udbud. Folk købte det, de havde brug for. Det var næsten det samme som senere i Rigspolitiet, fortalte hun i retten.

Tilbudt 200.000 kroner for at blive

Bettina Jensen fortalte også, at DR med daværende generaldirektør Kenneth Plummer i spidsen tilbød hende 200.000 kroner i fastholdelse, da hun ville skifte fra DR til Politiet i 2010. Hun afslog og tog jobbet hos politiet.

- Der havde været hul i kassen hos politiet, så vi skulle vise, at vi kunne lukke hullet og finde besparelserne, siger hun.

Bettina Jensen skulle finde besparelser i politiet for 200 millioner kroner. Hun fortalte, at hun begyndte med at finde flere ansatte og fik ja til i 2011 at ansætte eksterne konsulenter. Kort efter hyrede hun den medtiltaltes firma.

- Hun blev hyret ind til mange forskellige delopgaver. Blandt andet rekruttering. Der var også tilfredshed med hendes opgaveløsning, og hun var ikke dyr, siger hun.

Sammen til plastikkirurg

Anklageren spurgte ind til, om de var veninder. Det afslog Bettina Jensen, men hun svarede ja til, at de ofte mødtes om aftenen for at gøre status over arbejdet. Det var også nærmest tilfældigt, at de fulgtes til plastikkirurg, lød det.

- Vi havde begge et ønske om at få lavet noget, og jeg havde været kærester med en plastikkirurg, så vi tager sammen til ham. Jeg fik en faktura på 58.000 kroner, som jeg betalte selv, siger hun.

De to tiltalte fulgtes også for at købe pels, fordi den medtilalte angiveligt kendte en pelshandler. Her lagde hun ud for en pels til Bettina Jensen til 37.000 kroner for at få rabatten.

Bettina Jensen fortalte, at hun senere betalte tilbage.

"Den ene opgave tog den anden"

Anklageren spurgte også en del ind til noget arbejde, som Bettina Jensen skulle have udført for den medtiltalte.

Det er centralt, da begge tiltalte hævder, at de 790.250 kroner skulle være betalt til Bettina Jensen for arbejde for den medtiltalte. Anklagemyndigheden mener ikke, at der er udført arbejde for pengene og mener, at det var tale om bestikkelse.

Bettina Jensen forklarede, at der var tale om "forskellige typer af opgaver på alle tider af døgnet".

- Den ene opgave tog den anden, og hun spurgte, om jeg ville hjælpe. Jeg har altid haft en drøm om at være selvstændig, så det gjorde jeg. Jeg fik 1000 kroner i timen, men det var ikke så meget for pengene.

Der er otte retsdage, og der forventes dom 17. marts.

Det seneste døgn er der registreret yderligere 33.493 tilfælde med corona i Danmark. Det er det højeste til dato under hele epidemien.

Det viser tal fra Statens Serum Institut (SSI), der under epidemien dagligt har opdateret omkring smitteudviklingen.

Til gengæld fortsætter den seneste tids trend med et fald i antallet af personer med corona, der er så syge, at de skal indlægges på intensivafdelingerne.

Og det viser, at de to kurver skiller sig ud i forhold til hinanden, så antallet af indlagte ikke følger med antallet af smittede, vurderer Hans Jørn Kolmos, professor i klinisk mikrobiologi ved Syddansk Universitet.

Højeste positivprocent under epidemien

Ud af de 33.493 smittetilfælde er 2002 af dem reinfektioner. Det vil sige, at der er tale om en person, der før har prøvet at være smittet med corona.

De 33.493 smittetilfælde er fundet i samlet 193.130 PCR-prøver. Det betyder, at andelen af prøver, der er positive for coronavirus, udgør 17,3 procent. Det er den højeste andel for et døgn for hele epidemien.

Og det ligner ifølge Hans Jørn Kolmos ikke en kurve, der er knækket, sådan som det ellers er blevet vurderet fra flere sider.

Det skaber ifølge professoren et nyt problem.

- Nu er problemet faktisk ikke så meget de indlagte. Nu er problemet faktisk antallet af smittede, der bliver nødt til at være hjemme i isolation.

- Og de fleste af dem er nok i en eller anden grad syge og skal ikke møde på arbejde. Så det er det, der begynder at være problemet nu, siger han.

Op mod 45.000 dagligt smittede

Så det kan blive et problem, at der ikke vil være nok medarbejdere i det offentlige, der kan gå på arbejde uden at smitte andre, vurderer Hans Jørn Kolmos.

Han anslår, at der meget vel kan komme op mod 45.000 daglige smittetilfælde, sådan som Statens Serum Institut vurderede det kort før nytår.

På sygehusene er der tirsdag indlagt 810 coronapatienter. Det er otte flere end mandag.

29 i respirator

De 810 indlagte patienter er det højeste denne vinter. Til gengæld er antallet af intensivpatienter og respiratorbrugere på det laveste niveau i flere uger.

Tirsdag er der ud af de 810 indlagte 49 personer på intensiv. Og af de 49 er der 29 personer, der får hjælp af respirator. For begge opgørelser skal man tilbage til slutningen af november for at finde tilsvarende lave antal.

De indlagte patienter dækker over personer, der er på hospitalet på grund af corona eller med corona. Det betyder, at corona ikke nødvendigvis er årsagen til, at de er indlagt.

Der er det seneste døgn registreret yderligere 14 coronarelaterede dødsfald. Dermed er i alt 3519 smittede nu døde under epidemien.

Kontakttallet er beregnet til 1,2, hvilket tyder på en epidemi i vækst. Det skriver sundhedsminister Magnus Heunicke (S) på Twitter tirsdag.

Sidste uge var kontakttallet 1,0.

Når kontakttallet er 1,2, betyder det, at 10 coronasmittede i gennemsnit vil smitte 12 andre.

Ifølge Magnus Heunicke er det forventet, hvad angår smitte, at epidemien er i vækst.

- Men vi kan konstatere, at de høje smittetal ikke afspejler sig i indlæggelsestallene, primært på grund af omikron og revaccination.

- Derfor grund til optimisme den kommende tid, skriver han.

Antallet af indlagte følger ikke accelererende smittetal

Efter at coronavarianten omikron er blevet dominerende i Danmark, har de daglige smittetal været på himmelflugt. Men antallet af indlagte er ikke fulgt med i samme tempo.

Det giver ifølge fagkyndige - og altså også Magnus Heunicke - grund til optimisme.

Antallet af indlagte er 802, hvoraf 52 er på intensiv. For et år siden var der 817 coronasmittede indlagt på danske hospitaler. Heraf var 132 på intensiv.

Dengang var færre vaccineret mod virussen, og det var ikke omikron, som tyder på at give mere milde sygdomsforløb end andre varianter, der var dominerende.

Disse faktorer tyder på at være medvirkende til, at færre smittede er indlagt på intensiv.

Kontakttallet er en beregning af, hvordan smitten med coronavirus spreder sig i samfundet.

Kontakttallet udregnes ved at se på smittetallene for halvanden uge siden.

Tallet bruges af myndighederne som et blandt flere pejlemærker til at se, hvordan coronaepidemien udvikler sig i samfundet.

Tallet kan sige noget om, i hvilken retning epidemien går, men ikke hvor mange smittetilfælde der er.

Kontakttal forbundet med usikkerhed, mener lektor

Der er dog en stor usikkerhed forbundet med tallet, mener Viggo Andreasen, lektor ved Roskilde Universitet med speciale i matematisk epidemiologi.

Han mener, at kontakttallet, som Statens Serum Institut udregner, er behæftet med så stor usikkerhed, at det er svært at bruge i praksis.

Det er blandt andet svingende testmønstre, der giver meget usikkerhed om tallet.

Den tiltalte for at have planlagt skoleskyderier havde flere østjyske skoler og uddannelsesinstitutioner i kikkerten. Det er kommet frem på dagens retsmøde i Aalborg, hvor TV2 ØSTJYLLAND er tilstede. Det er andet retsmøde i sagen.

Den 27-årige var på rekognoscering i Aarhus-området i foråret 2018. Her besøgte han blandt andet Århus Statsgymnasium, men han fortæller i retten, at han blev nervøs.

Han fortæller, han er bange for at gå i panik. Og fordi det er ældre børn på et gymnasie, ville han gå efter en folkeskole.

Han valgte Århus Statsgymnasium, fordi det skulle være et godt stykke væk fra, hvor han boede, og det skulle foregå i Østjylland.

Sur over flotte studerende

Han har også været på Aarhus Universitet i maj 2018. Her blev han ifølge sit manifest sur, fordi de studerende var så flotte, og han følte sig udenfor.

Han har også haft Hasle Skole i tankerne, fordi han kom forbi efter besøget på statsgymnasiet.

I går kom det frem, at han også havde søgt på timeplaner for Tilst Skole og flere steder i Nordjylland.

Han har også flere gange besøge Sosu-skolen i Aarhus N. Sosu-skolen var ifølge den tiltalte interessant, fordi der var mange kvinder. Ikke fordi han hadede dem, men fordi han nemmere kunne overmande en kvinde.

Den tiltalte har gennemgået en mentalundersøgelse, som viser, at lægerne har fundet ham sindssyg. Han blev anholdt 16. december 2020.

Han erkender i retten at have haft planer om masseskyderier, men nægter at have haft til hensigt at gøre alvor af dem. Det var ifølge forsvarsadvokat Ulrik Henriksen bare fantasier.

Tusindvis af danskere smittes dagligt med Omikron-varianten, og landets forskere arbejder på højtryk for at undersøge, hvor slemme senfølgerne heraf kan blive.

Selvom det fortsat er meget tidligt at konkludere på data for senfølger, tegner der sig allerede nu et positivt billede, lyder det fra Ejvind Frausing Hansen, der er forskningsleder på en senfølgeundersøgelse fra Hvidovre Hospital samt overlæge ved Lungemedicinsk Afdeling.

- Min forventning er, at vi ikke ser senfølger i nær samme omfang, som vi har set tidligere i forbindelse med Delta-varianten, siger han.

Ifølge Ejvind Frausing Hansen peger forskningen i retning af, at de observerede senfølger typisk følger sygdomsforløbets symptomer.

Derfor er det forventningen, at kombinationen af den tilsyneladende mildere Omikron-variant samt den høje grad af vaccinedækning vil resultere i mærkbart færre senfølger end tidligere set i epidemien.

- Det vil være i størrelsesorden 1 procent af dem, der har haft Omikron, hvor vi vil se senfølger, siger Ejvind Frausing Hansen med det forbehold, at det endnu er for tidligt med endelige konklusioner.

Til sammenligning er antallet af personer med senfølger efter smitte med Delta-varianten ifølge forskningslederen omkring 10 procent for personer, der ikke har været indlagt.

Senfølger efter Omikron er mildere end Delta

De senfølger, der kan opstå på bagkant af smitte med Omikron, forventes at være hoste og slim i halsen snarere end problemer med åndenød og brystsmerter, som det ses hos tidligere indlagte med Delta-varianten.

- Hvis man slet ikke har nogen symptomer eller meget få, tror jeg ikke, at vi kommer til at se senfølger hos smittede med Omikron, lyder det fra Ejvind Frausing Hansen.

På landets senfølgeklinikker har man fulgt patienter, der har været smittet med Delta-varianten.

Her viser forskningen, som blandt andre Ejvind Frausing Hansen står bag, at 85 procent af de indlagte har minimum et symptom fire måneder efter indlæggelse.

Mildere indlæggelsesforløb

En af de personer, der dagligt håndterer de nuværende indlagte patienter med corona er overlæge på Infektionsmedicinsk afdeling på Hvidovre Hospital Nina Weis, der også arbejder som professor på Københavns Universitet.

Hun oplyser, at de patienter, der bliver indlagt med Omikron, typisk har et kortere forløb end ved smitte med Delta-varianten.

- Det tyder jo på, at Omikron-varianten er mildere, men det kan også være, fordi at vi har rigtig mange forskellige ting at behandle med meget tidligt i forløbet, og så kan det også være, fordi at der er mange, der er vaccineret og dermed godt beskyttet mod Omikron, siger hun.

Også Nina Weis slår fast, at det er for tidligt at konkludere på mulige senfølger af Omikron-varianten.

Hun oplyser dog, at det ser ud til, at Omikron-varianten mest holder til i de øvre luftveje snarere end de nedre luftveje.

- Derfor vil de senfølger, som man kan få, formentlig også manifestere sig i form af tab af lugte- og smagssans, samt træthed og muskelsmerter og forhåbentlig noget, der ikke varer så lang tid, lyder det.

Ifølge Nina Weis vil der gå "et par måneder endnu", før forskere kan konkludere endeligt på senfølger af Omikron-varianten.

Kurven ser ud til at være knækket

Antallet af intensivpatienter med corona på landets hospitaler har ikke været lavere siden 5. december sidste år. Dermed ser kurven for intensivindlæggelser ud til at være knækket.

Mandag var der 52 indlagte med corona på landets intensivafdelinger, mens det generelle indlæggelsestal lå på 802.

En af forklaringerne kan være, at den mildere Omikron-variant er blevet den klart mest dominerende i Danmark.

- Hvor vi tidligere har set mange Delta-smittede, ser vi nu, at patienterne på intensivafdelingen på Rigshospitalet bliver indlagt med Omikron-varianten og ikke er syge af Omikron. Langt de fleste patienter er indlagt af andre årsager end corona, siger Anders Perner, overlæge på intensivafdelingen på Rigshospitalet, til TV 2.

Værtscoach og stemmetræner hos TV 2 Lisbeth Eskelund oplevede mandag at teste negativ i en kviktest, men da hun efterfølgende testede sig med en selvtest i halsen, var hun pludselig positiv.

- Jeg havde lidt ”kriller” i halsen, og ellers følte jeg mig ikke syg, men da hjemmetesten i halsen viste sig at være positiv, var jeg ikke i tvivl om, at det var rigtigt, siger Lisbeth Eskelund.

Og noget tyder på, at det fremover kan være en god ide benytte "næsehjemmetests" i halsen, hvis du skal sikre et korrekt resultat af din kvik- eller hjemmetest. Internationale eksperter peger nemlig på, at Omikron-varianten primært sætter sig i halsen, og du derfor først bør pode dig i halsen og dernæst i næsen med den samme podepind.

Det skriver Politiken.

Hvor de tidligere virusvarianter formerede sig i næsen og svælget, begynder Omikron-infektionen i halsen, før den breder sig til næsen.

- Det, vi ser med Omikron, er, at den begynder med replikationen lidt længere nede – den starter ikke i næsen, men ser ud til at starte i halsen eller i svælget bag mundhulen, hvad der nok er årsagen til, at den kan detekteres i spyt tidligere, siger den amerikanske epidemiolog Michael Mina ifølge avisen.

Anbefalingen sker på baggrund af en række mindre forskningsprojekter og et stigende antal anekdoter, som bliver delt på sociale medier.

USA's lægemiddelstyrelse, FDA, var i starten af januar ude og advare mod at benytte hjemmetest i halsen. Herhjemme fremgår det af Sundhedsstyrelsens hjemmeside, at man anbefaler, at hjemmetests foretages i næsen.

TV 2 arbejder i øjeblikket på at få en kommentar fra Statens Serum Institut, som er den instans, der vejleder Sundhedsstyrelsen om retningslinjerne på området.

Det danske eksempel

Mandag, da værtscoach og stemmetræner Lisbeth Eskelund mødte ind på TV 2, fik hun foretaget en kviktest af en af de danske udbydere, og resultatet kom 15 minutter senere. Det var negativt.

Efterfølgende gik hun i gang med sin arbejdsdag, og det var her, at hun faldt over artiklen i Politiken og besluttede sig for at tage endnu en test. Denne gang var det en hjemmetest, der normalt bruges i næsen, som hun i stedet brugte i halsen. Hun besluttede at gå videre med at teste, hvorvidt anbefalingen fra de internationale eksperter havde noget på sig, og hun fik derfor foretaget en pcr-test hos en privat virksomhed, hvor hun kort efter fik bekræftet, at hun rent faktisk var smittet med covid-19.

- Da jeg kom hjem til mig selv, foretog jeg endnu to tests med hjemmetests. Den ene brugte jeg i næsen, og to minutter efter brugte jeg en i halsen – igen viste det sig, at kun testen i halsen var positiv, siger Lisbeth Eskelund.

Hun forklarer, at hun brugte en "næsehjemmetest", hvor podepinden var cirka ti centimer lang, og at hun stak den så dybt, som når hun får foretaget en pcr-test.

Dobbelt podning kan give mening

De seneste måneder er antallet af hjemmetests for coronavirus eksploderet, og både apoteker og supermarkeder måtte melde udsolgt.

Og ifølge afdelingslæge Uffe Vest Schneider fra Klinisk Mikrobiologisk Afdeling på Hvidovre Hospital, som det sidste år har forsket i hjemmetests, kan det give god mening at ”dobbeltpode”.

- Der vil ikke være garanti for et korrekt resultat, men hvis man bruger podepinden to gange i samme test, kan man øge sandsynligheden for et positivt resultat, fordi man vil have mere materiale i testen, siger han til TV 2.

Han understreger dog, at selvom man poder to gange, kan man ikke endegyldigt fastslå, at det er bedre.

Uffe Vest Schneider påpeger samtidig, at opfordringen fra blandt andre Michael Mina sker på et meget lille datagrundlag, og at det ikke vil komme til at ændre noget i Danmark.

- Selvom man dobbeltpoder, vil en hjemmetest ikke blive lige så præcis som vores pcr-test, men det kan være med til at opdage de personer, som ligger lige på grænsen til ellers at blive opdaget i en kviktest, siger afdelingslægen.

Uffe Vest Schneider siger desuden, at en af årsagerne til, at det er mere relevant for amerikanerne, er, at de langt fra har den samme kapacitet af pcr-tests, som vi har i Danmark, og derfor er de langt mere afhængige af kvik- og hjemmetests.

I løbet af eftermiddagen har Lisbeth Eskelund fået flere symptomer og feber. Men når hun er blevet rask og igen skal testes, vil hun bruge testen i halsen igen.

- Det er ikke sværere end at teste i næsen, og jeg synes personligt ikke, at det er mere ubehageligt, så det er nok noget, jeg kommer til at gøre igen, siger Lisbeth Eskelund.

Normalt er det indholdet i breve og pakker fra udlandet, som bliver kontrolleret, men postvæsnet i Kina har nu også fokus på selve indpakningen.

Breve og pakker, som ankommer til Kina fra udlandet, skal desinficeres, og desuden opfordrer postvæsnet befolkningen til at holde igen med udenlandske bestillinger.

Det sker, efter at myndigheder har udpeget postforsendelser som en mulig årsag til nylige udbrud af coronasmitte med varianten omikron.

Kina var i slutningen af 2019 det første land i verden til at registrere virusset bag covid-19.

Myndighederne fik i løbet af uger inddæmmet virussets udbredelse. Blandt andet ved at afskære byer med smitteudbrud fra den øvrige del af landet og beordre millioner af borgere til ikke at forlade deres hjem.

Adskillige mindre udbrud

Siden har Kina fastholdt en striks politik om, at udbrud skal slås ned omgående.

Men aktuelt kæmper myndigheder med at få has på adskillige mindre smitteudbrud. Deriblandt et i hovedstaden Beijing, som er i gang med at forberede sig til vinter-OL i februar.

Tirsdag har Kina meldt om 127 nye smittetilfælde.

De seneste dage har embedsfolk sagt, at i visse tilfælde kan smitte være overført til personer via pakker fra udlandet.

Deriblandt en kvinde i Beijing, som ifølge myndigheder ikke har været i kontakt med andre smittede personer, men blev testet positiv med en variant, der kendes fra Nordamerika.

Kinas postvæsen beordrede mandag medarbejdere til at desinficere indpakningen på alle forsendelser fra udlandet.

Desuden skal ansatte, der sorterer breve og pakker fra andre lande, sørge for at blive revaccineret mod covid-19.

Som en yderligere foranstaltning skal indenlandsk post i Kina håndteres adskilt fra udenlandsk post.

Meget lille risiko for smitte via overflader

Om tiltagene sættes i værk på baggrund af videnskabelige beviser, på at smitte kan overføres fra overfladen af en pakke eller brev, er ikke oplyst.

Men både Verdenssundhedsorganisationen, WHO, og USA's Center for Sygdomsbekæmpelse og Forebyggelse, CDC, har sagt, at risikoen for at blive smittet med corona via overflader er meget lille.

Coronavirusset bliver overført gennem luften via mikroskopiske vanddråber, når en smittet person for eksempel taler, hoster eller ånder.

CDC har sagt, at på de fleste overflader forsvinder 99 procent af spor på virusset efter tre dage.

Mens mere end 80 procent af den danske befolkning har fået mindst to doser af coronavaccinen, går det noget mere trægt, når det gælder de yngste danskere.

46 procent af danske forældre til børn mellem 5 og 11 år har takket ja til tilbuddet om to vaccinestik mod coronavirus, viser tal fra Sundhedsstyrelsen.

Dermed ligger forældrenes opbakning til vaccinerne lavere end det mest pessimistiske scenarie på 50 procent, myndighederne fremlagde i slutningen af november i deres børnevaccinationsnotat.

Det, der blev beskrevet som "best case"-scenariet, var 90 procent, og håbet var, at 75 procent ville takke ja, fortæller Bolette Søgaard, der er enhedschef i Sundhedsstyrelsen.

Men på trods af de nyeste tal er hun optimistisk.

- Jeg tror, at vi kommer et godt stykke deropad, siger hun til TV 2.

Nyt år, færre bookinger

De seneste uger har antallet af vaccinebookinger været markant lavere end før årsskiftet, viser Sundhedsstyrelsens seneste opgørelse.

Fra 1. december til juleaften blev der dagligt vaccineret mellem 2000 og 12000 børn under 12 år. Efter nytår har det daglige tal for vaccinationer i aldersgruppen maksimalt ligget på 2100, og den seneste uge har antallet af bookinger været under 1000.

Zoomer man ind på de forskellige aldersgrupper, er tilslutningen størst blandt de ældste børn, og jo yngre børnene bliver, des færre har taget imod tilbuddet om vaccinen.

Smittede må vente

Den langsommere udrulning skyldes sandsynligvis en cocktail af flere ting, mener Camilla Foged, der er professor i vaccinedesign på Københavns Universitet og rådgiver Sundhedsstyrelsen om vaccination.

Den første er, at mange børn har været smittet med covid-19 den sidste måned, og derfor ikke har kunnet blive vaccineret, fordi der skal gå 30 dage efter den positive test.

- Det forhindrer jo forældrene i at booke tid, så det er nok en del af forklaringen. Men det er ikke den eneste grund, siger Camilla Foged.

En anden årsag kan være, at flere eksperter har rejst tvivl om, hvorvidt Sundhedsstyrelsens oprindelige argumenter for, at børnenes forældre burde takke ja til vaccinen, ikke står ligeså stærkt nu, som de gjorde tidligere.

- Der har været en del diskussion, om det egentlig er nødvendigt, og det, tror jeg også, har påvirket tilslutningen, siger Camilla Foged.

Argumentationen, der forsvandt

Da planen om at tilbyde børn mellem 5 og 11 år de to vaccinestik blev præsenteret på et pressemøde, var et af hovedargumenterne, at det kunne være med til at nedbringe smitten, fordi "vaccinen kan være med til at reducere smitten betydeligt."

Og doserne til de yngste var et af flere værktøjer til at få "kontrol med epidemien", der i høj grad var drevet at en florerende smitte blandt de yngste.

Men så kom Omikron-varianten, der med sin evne til at undvige immunitet - både opnået ved vaccination eller smitte - vendte op og ned på, hvor godt vaccinens effekt beskytter mod at smitte videre.

Derudover er smitten ikke længere drevet af børn som i efteråret, men også de yngre voksne. Og så har det været diskuteret om effekten af de to stik vil indtræde for sent, fordi mange børn først vil være færdigvaccineret i februar.

Bør opdatere notat

Set i det lys mener Camilla Foged, at det vil være fornuftigt at tilpasse anbefalingerne den viden, vi løbende tilegner os om Omikron. Ikke nødvendigvis for at ændre anbefalingen, men for at klæde forældre bedst muligt på.

- Det er en anden epidemi nu. Så det er helt fair at opdatere de her notater - også for at det bliver lettere for forældrene at vurdere og tage en kvalificeret beslutning, siger Camilla Foged.

Vi har bestemt ikke smitten under kontrol

Bolette Søgaard, Enhedsschef i Sundhedsstyrelsen

Hun forstår godt, hvis debatten kan gøre forældre usikre på, hvad der er den "rigtige" beslutning i forhold til børnenes vaccinetilbud.

- Det her handler om afvejning af meget små risici på begge sider - både for at takke ja eller nej - som let kan blive talt op. Det, tror jeg, er vigtigt at huske, siger Camilla Foged.

Holder fast i anbefaling

Bolette Søborg fortæller, at Sundhedsstyrelsen lige nu "kigger på data, der var til grund for anbefalingerne af vaccinationerne af børn."

Alligevel understreger hun, at styrelsen fortsat anbefaler, at de 5-11-årige bliver vaccineret - også selv om hun medgiver, at Omikron har gjort vaccinerne mindre effektive mod smitte.

- Men de er stadig effektive mod smitte, bare på et lavere niveau og i lidt kortere tid, siger hun.

Den sidste tid er antallet af covid-indlagte på landets intensivafdelinger ligget lavt og stabilt. Er det ikke et tegn på, at vi netop har epidemien under kontrol?

- Vi har bestemt ikke smitten under kontrol, siger Bolette Søgaard og peger på, at der mandag blev konstateret det højeste antal smittede danskere nogensinde.

Blandt andet derfor mener Sundhedsstyrelsen, at lige nu er "det helt rigtige tidspunkt at takke ja til vaccinen" til de 5-11-årige.

- Der er stadig de samme gode argumenter for at lade sit barn vaccinere - både for at hindre smittespredning og beskytte børnene selv, siger Bolette Søgaard.

Det vakte opmærksomhed flere steder i verden, da kunstneren Jens Haaning leverede to tomme lærreder til kunstmuseet Kunsten i Aalborg.

Haaning skulle genskabe to værker, der viste henholdsvis en dansk og en østrigsk årsløn i kontanter, men i stedet meddelte han, at de 532.549 kroner, han havde modtaget, i stedet var indgået i et nyt kunstværk kaldet "Take the Money and Run".

Kunstneren selv, der har beholdt pengene, mener, at hans værk er en protest mod sin aflønning. Museet mener, at han er løbet fra deres aftale, og nu har de anlagt et civilt søgsmål mod ham.

Velkommen til dagens overblik, hvor vi nok engang starter med coronapandemien.

Højeste smittetal, men en knækket kurve

Der er det seneste døgn registreret yderligere 28.780 tilfælde med coronavirus. Det viser tal fra Statens Serum Institut (SSI). Dermed har vi endnu engang slået en ærgerlig rekord.

Samtidig er det samlede antal indlagte steget med 68 personer til 802, hvilket også er det højeste antal indlagte, vi har set denne vinter.

Det er dog ikke alt, der ser sort ud, for ifølge professor og overlæge Henrik Nielsen, så tyder tallene på, at Danmark står på toppen af coronapandemien.

Og tal fra landets intensivafdelinger tegner ligeledes et mere positivt billede end smittetallene, for her ser kurven ud til at være knækket. Mandag er 52 personer indlagt på intensivafdelingerne, og det er det laveste tal siden 5. december.

Overlæge på Rigshospitalets intensivafdeling Anders Perner forklarer, at hvor de tidligere så mange indlagte, der var syge af Delta-varianten, så er de personer, der bliver indlagt nu, smittet med Omikron-varianten. Og her er langt de fleste indlagt af andre årsager end coronasmitten.

Russere bekymret for invasion

Lige nu står omkring 100.000 russiske soldater ved grænsen til Ukraine, men det er ikke kun Ukraine og Vesten, som er bekymret for en mulig invasion. Den eskalerende konflikt er nemlig også begyndt at præge bevidstheden hos den russiske befolkning.

Det forklarer TV 2s korrespondent Uffe Dreesen, som befinder sig i Rusland. Her har russerne taget den officielle propaganda til efterretning og frygter en forestående invasion fra NATO og Ukraine.

I et interview med CNN fredag afviste talsmanden for den russiske præsident, at Rusland vil angribe først, og at de ikke truer nogen med en militær indsats. De er dog klar til modreaktioner, hvis det skulle blive nødvendigt.

USA og Rusland forhandler i øjeblikket om en mulig deeskalering af situationen.

Masseskyderi i Jylland

En 27-årig mand fra Hobro erkender at have haft planer om masseskyderier på skoler i Nord- og Østjylland. Men han nægter at have til hensigt at gøre alvor af planerne. Det kom frem, da sagen mod nordjyden i dag begyndte.

Ifølge politiet har den 27-årige gennem fem år forberedt sig på at angribe skoler, og han har blandt andet anskaffet sig to skydevåben, foretaget rekognosceringer på flere navngivne skoler og indhentet oplysninger om ringetider, antal elever og undervisningsskemaer. Derudover har han også skrevet et manifest, hvor han beskriver sit ønske om at udføre et masseskyderi og sin planlægning af udførelsen af det.

Manden blev anholdt 16. december 2020 – tre dage efter at han havde oprettet en ordre på det mørke internet, det såkaldte Dark Web, på køb af en automatriffel. Han nægter sig skyldig i anklagen om drabsforsøg og afviser, at han havde i sinde at gøre alvor af planerne.

Politikere vil have flere stærekasser

Efter en treårig forsøgsordning med 20 af de såkaldte stærekasser, der fotograferer fartsyndere, vil både transportminister Benny Engelbrecht og Venstre have opsat endnu flere langs de danske veje.

Forsøgsordningen vurderes at være en succes og har på de 11 strækninger, hvor stærekasserne var opsat, sænket hastigheden med ti kilometer i timen i snit – og de har desuden inddbragt statskassen 220 millioner kroner.

Flere stærekasser er en god ide, hvis man spørger Rådet for Sikker Trafik, men de kan ikke stå alene. For der er også brug for en vis uforudsigelighed i kontrollerne og mere politi på vejene. I oktober viste en undersøgelse lavet for trafikrådet, at syv ud af ti bilister ønsker mere fartkontrol.

De ultrarige er dobbelt så rige

En ny rapport fra den britiske hjælpeorganisation Oxfam, der blandt andet arbejder for at bekæmpe ulighed i verdens fattigste lande, viser, at verdens rigeste er blevet endnu rigere under pandemien.

Således har verdens ti rigeste mænd, der blandt andet tæller Elon Musk og Jeff Bezos, fordoblet deres formuer siden pandemiens begyndelse fra omkring 4600 milliarder kroner til næsten 9800 milliarder kroner.

Ifølge rapporten er der kommet en ny dollarmilliardær til hver 26. time siden pandemiens begyndelse, og verdens dollarmilliardærer har haft den største årlige formuestigning, siden man begyndte at registrere milliardærformuer.

***

Det var dagens overblik på en dag, hvor to mænd stod tiltalt for omfattende tyveri og hæleri for mere end 1,6 millioner kroner ved Retten i Aalborg.

Politiet anholdt de tiltalte, da en gruppe mænd brød ind i en lagerhal, hvor de stjal intet mindre end 49 havetrampoliner, der skulle køres væk i en lastbil. Så langt kom de dog ikke, da politiet stod og ventede på dem.

Vi læses ved i morgen. Rigtig god aften.