En snigende fornemmelse af deja-vu kryber lige nu ind under huden på dansk erhvervsliv.

Gennem coronakrisen har blandt andet en række hårde nedlukninger af kinesiske havne og fabrikker skabt flaskehalse i den globale handel.

I Danmark har forsyningskrisen betydet varemangel og stigende priser – og nu strammer kineserne igen grebet.

Det er et meget specielt år for Kina, så intet må gå galt

Christina Boutrup, TV 2s asienkorrespondent

Som forberedelse til vinter-OL, der begynder om godt to uger, har verdens mest folkerige land intensiveret kampen mod corona.

Hos Dansk Industri (DI) giver det dybe panderynker.

- De her meget brutale nedlukninger, vi ser i Kina, kan brede sig som ringe i vandet og få stor betydning for danske virksomheder, siger underdirektør i DI Peter Thagesen til TV 2.

- Alle mærker, at det strammer til

I løbet af coronakrisen væltede led efter led i den globale handel som dominobrikker.

Mens hjemsendte danskere ufortrødent skruede op for forbruget, satte en række uheldige sammentræf en prop i både råvareproduktioner og de internationale skibsruter.

Samtidig fik smitteudbrud de kinesiske myndigheder til at lukke fabrikker og store containerhavne. Det gav stadig store forsinkelser og mangedoblede fragtpriserne verden over.

Mens vinter-OL i Beijing nærmer sig med hastige skridt, er Omikron-varianten begyndt at snige sig gennem sprækkerne i den kinesiske nultolerance.

Det har fået Kina til at stramme grebet, fortæller TV 2s Asienkorrespondent, Christina Boutrup.

- Alle mærker, at det strammer til. Restriktionerne bliver mere skrappe, end de har været indtil nu, og der er ingen tvivl om, at det hele er mere anspændt lige nu på grund af vinter-OL, siger hun.

De seneste tre uger har smittetilfælde fået myndighederne til at indføre udgangsforbud i flere millionbyer. Flere andre steder er kontorer, boligblokke eller indkøbscentre blevet lukket ned.

Samtidig har Kina slået ned på pakkeposten, efter at myndighederne mener at kunne spore et Omikron-tilfælde til en pakke fra Canada.

- Man har fundet infektion på den her pakke, og derfor blev det mandag meldt meget klart ud fra myndighederne, at man skal lade være med at købe varer i udlandet, siger Christina Boutrup

Én smittet kan lukke vigtige knudepunkter

Hos danske Vespucci Maritime, som rådgiver shippingvirksomheder, vurderer direktør Lars Jensen, at der er en reel risiko for nye store nedlukninger i Kina.

Han understreger, at situationen endnu ikke er så slem, som da flere store havne lukkede ned sidste år. Men man skal ikke vide sig for sikker.

- Den umiddelbare risiko er, at det bogstaveligt talt bare kræver én syg havnearbejder, så lukker nogle af verdens allervigtigste knudepunkter, siger Lars Jensen.

Sker det, vil det ifølge shippingeksperten først og fremmest gå ud over små virksomheder, der er helt afhængige af nogle få årlige forsendelser fra Asien. Og det er dårligt nyt for den danske økonomi, fortæller Peter Thagesen fra Dansk Industri.

- De små virksomheder bliver ramt særligt hårdt, og dem har vi desværre rigtig mange af i Danmark. Så på den måde er vi ret sårbare, forklarer han.

Ifølge Peter Thagesen har dansk erhvervsliv allerede store problemer med at skaffe underkomponenter – altså dele, der bruges i produktionen af de færdige produkter.

Derfor gør eksempelvis nedlukningen af storbyen Xi'an kun ondt værre.

- Det er altså en by, hvor der er hele to producenter af mikrochips. Det er nogle af de underkomponenter, vi virkelig har stor mangel på i dansk erhvervsliv, siger underdirektøren.

Høje fragtpriser er kommet for at blive

Ifølge Christina Boutrup regner de færreste med, at Kinas strenge nultolerance lempes før udgangen af 2022.

Vinter-OL er nemlig ikke myndighedernes eneste politiske grund til at holde smitten helt i bund.

- Det er et meget specielt år for Kina, så intet må gå galt. I efteråret har man et meget vigtigt møde i Kinas kommunistparti, hvor man skal have udpeget nye ledere, forklarer korrespondenten.

Her vil landets nuværende leder, Xi Jinping, stille op igen. Genvælges han bliver han den første kinesiske leder siden Mao Zedong til at sidde på magten i tre valgperioder.

Men der er også sundhedspolitiske årsager til den hårde kurs.

- Kinas sundhedssystem er mange steder så presset i forvejen, at den mindste krise kan lægge det fuldstændigt ned. Den risiko tør man ikke løbe, siger Christina Boutrup.

Lars Jensen fra Vespucci Maritime forventer ikke, at fragtpriserne kommer til at stabilisere sig før langt inde i 2023. Men selv da er de lave priser fra før coronakrisen nok en saga blot.

Selvom prisen for at sende en container på tværs af verden lige nu slår rekord, gør regnskaberne fra nogle af verdens største importører det samme.

Det har ifølge Lars Jensen banet vejen for, at shippingbranchen kan holde priserne høje.

- Det bliver fragtrater, der selvfølgelig er under, hvad vi har i dag, men langt højere, end hvad vi har været vant til før pandemien, slutter han.

Torsdag slog smittetallet igen rekord med mere end 40.000 tilfælde. Alligevel er antallet af coronapatienter på intensivafdelinger rekordlavt.

Det viser en ny opgørelse fra RKKP – Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram.

Trods massiv samfundssmitte var der i uge 2 kun 24 nyindlagte intensivpatienter med Covid-19. Og af dem var mindst hver fjerde indlagt af anden årsag end coronavirus.

Således er antallet af nyindlagte med corona på intensiv knap halveret i starten af 2022.

Flere fagfolk peger på, at det er en tendens, der vil fortsætte, og intensivafdelinger er nu begyndt at nedskalere coronaberedskabet.

Og på intensivafdelingen på Rigshospitalet bekræfter overlæge Nicolai Haase, at situationen er blevet mere afslappet.

- Det store skrækscenarie tror jeg godt, vi kan melde af, siger han til TV 2 fredag morgen.

- Det begynder at blive tiltagende sværere at forstille sig, at Omikron-varianten kommer til at presse landets intensivafdelinger. Vi frygtede, at der ikke var behandling og respiratorer nok til alle. Det scenarie kommer ikke til at ske, som det ser ud nu. Det er vi ret sikre på.

Rapport viser tre ting

Nicolai Haase forklarer, at intensivlæger på alle landets hospitaler hver 14. dag udgiver en rapport i samarbejde med Regionerne på baggrund af covid-19-data om intensivpatienter i hele Danmark.

Den nyeste rapport viser overordnet tre ting.

Først og fremmest at patienterne på intensivafdelingen falder i antal. For 14 dage siden hen over jul og nytår var cirka hver fjerde seng fyldt op med en coronapatient. Nu er det cirka hver sjette seng. Desuden falder antallet af nyindlæggelser.

Samtidig har man kigget på, hvilke varianter der er årsag til indlæggelse. Selvom Omikron nu er dominerende, fylder Delta-varianten stadig på intensivafdelingerne.

- Og måske også mere, end den gør i samfundet, lyder det fra overlægen.

Kombinationen af stigende smittetal og det faktum, at antallet af intensivpaitenter falder, får Nicolai Haase til at konkludere, at det "stiller os et godt sted, der gør os væsentlig mindre bekymrede."

Kan hurtigt opskalere igen

Den tredje udvikling, som rapporten viser, er, hvorvidt patienter nu er indlagt med eller på grund af coronavirus. Mens stort set alle patienter med coronavirus frem til nytår fik behandling, som var målrettet coronavirus, ser billedet betydeligt anderledes ud i starten af det nye år.

Her er der langt færre patienter med coronavirus, som har behov for behandling mod Covid-19.

- Det tolker vi som om, at vi begynder at få patienter ind, der tester positive, men som er asymptomatiske, så vi ikke har behov for at behandle det, siger Nicolai Haase.

Selvom meget således tyder på, at Omikron-varianten ikke kommer til at presse landets sygehuse, så vil der lokalt være afdelinger, som fortsat er belastet af coronavirus, vurderer overlægen.

Og til de danskere, som frygter, at vi nedskalerer for hurtigt, lyder svaret fra Nicolai Haase:

- Men vi kan også opskalere relativt hurtigt. Vi har ikke set den bølge, vi frygtede. Det betyder ikke, at Omikron ikke har samfundsmæssig betydning. Men vi skal måske dreje blikket væk fra intensivafdelingerne og kigge mere generelt på hospitalsbelastningerne.

Restriktioner til debat

De positive meldinger afspejler sig også andre steder i samfundet. Fredag bliver behandlingsgarantien genindført, hvilket sikrer patienter retten til at vælge et privathospital, hvis de ikke kan blive undersøgt eller behandlet på et offentligt sygehus inden for 30 dage.

Desuden har Sundhedsstyrelsen torsdag meldt ud, at de er i gang med at se på nye anbefalinger for isolation.

Onsdag fremlægger regeringen en plan for, hvilke restriktioner der forlænges eller ophæves efter 31. januar. Desuden har regeringen bedt Epidemikommissionen om at vurdere, om restriktionerne kan lempes yderligere.

Og i sidste uge sagde Tyra Grove Krause, faglig direktør i Statens Serum Institut, til TV 2, at vi bevæger os mod "influenza-lignende" tilstande, samt at myndighedernes vaccinestrategi fremover vil minde om den, der benyttes ved almindelige influenzavarianter.

Hvis du får en tagsten i hovedet eller dør i en trafikulykke, kan du havne i statistikkerne over coronarelaterede dødsfald.

Sådan har det været under hele pandemien, fordi tallene omfatter alle døde, der er testet positiv inden for de seneste 30 dage.

Men de seneste uger er opgørelsesmetoden blevet mere misvisende, og derfor vil Statens Serum Institut justere opgørelserne.

Det siger Lasse Vestergaard, der er afdelingslæge på Infektionsepidemiologi og Forebyggelse hos SSI og koordinator af det program, der overvåger dødelighed, til TV 2.

- Omikron har skabt meget udbredt smitte og ser ud til at give mildere sygdomsforløb. Begge faktorer skubber vores tal i en lidt mere upræcis retning, og derfor er vi nødt til at kigge på dem, siger Lasse Vestergaard.

Ifølge Lasse Vestergaard har opgørelserne indtil nytår "passet ret godt", selv om de altid vil være behæftet med en vis usikkerhed. Men efter Omikron-varianten har sendt smittetallene på himmelfart - inden for den seneste måned er hver tiende dansker blevet registreret smittet med coronavirus - er tallene blevet mere usikre.

For jo flere smittede, der er, jo flere af dem vil indgå i de daglige opgørelser over coronarelaterede dødsfald, selv om dødsårsagen ikke er virussen.

- Når der er så meget smitte, vil flere have covid-19 og samtidig for eksempel blive kørt ned og måske dø. Derfor bliver vores egentlige tal mindre retvisende, siger Lasse Vestergaard.

Et langsommere, men mere præcist tal

Seruminstituttet er lige nu ved at analysere, hvor tæt eller langt fra det korrekte tal de seneste ugers opgørelser over coronadødsfald ligger.

Hvornår undersøgelserne er færdige, er det for tidligt at sige, men når resultaterne er klar, vil det sandsynligvis betyde, at ét dagligt tal for coronadødsfald bliver til to, fortæller Lasse Vestergaard.

- Det, jeg forventer, vil ske, er, at vi stadig bruger 30-dages-tallene, men også vil have et alternativt tal med forsinkelse for at nuancere det, siger han.

Det nye tal vil i så fald være baseret på data fra dødsattester. Et sådant tal er mere præcist, fordi det er en læge med kendskab til patientens sygdomsforløb, der udfylder attesten.

Til gengæld tager det længere tid at få registreret, fordi lægen først skal skrive attesten, der så bliver sendt videre til Sundhedsdatastyrelsen for derefter at ende hos SSI.

Ifølge Lasse Vestergaard vil begge tal være med til at belyse udviklingen og alvorligheden af epidemien.

Vigtigt pejlemærke for beslutninger

Suppleringen med et ekstra tal i opgørelserne er fornuftig, mener Reimar W. Thomsen, der er overlæge og lektor ved Klinisk Epidemiologisk Afdeling, Aarhus Universitet og har forsket i coronarelaterede dødsfald. For hvis ikke man gør det, risikerer tallene at blive mere og mere misvisende.

- Som det er nu, ser pandemiens aktuelle status mere alvorlig ud, end den reelt er, siger Reimar W. Thomsen.

Han kalder de løbende opgørelser af dødsfald for et "vigtigt pejlemærke" i pandemien.

- Tallene er noget af det, vi har styret efter undervejs og truffet beslutninger om nedlukninger og vacciner på baggrund af. Derfor er det væsentligt, at de bliver justeret i den nuværende situation, så de er så retvisende som muligt, siger han.

Omikron blev en gamechanger

Viggo Andreasen, der er lektor og epidemiolog ved Roskilde Universitet, understreger, at tallet indtil for et par uger siden var fornuftigt nok som pejlemærke. Men nu "passer det ikke længere i samme grad".

- Sådan nogen som mig hader jo, at man laver om på statistikker. Men man bør justere det her, siger han.

Viggo Andreasen fremhæver ligesom SSI den nyeste virusvariant som det, der har fået tallene til at skride. Reimar W. Thomsen beskriver billedet i 2022 som "en helt ny situation".

- Omikron har forandret gamet fuldstændig. Den er mere ligeglad med folk vaccinestatus og tidligere smitte, så den kører hen over landet med en helt anden dimension, siger Reimar W. Thomsen.

Tæt på, men ikke sandheden

Selv om tallene løbende bliver justeret og tilpasset, vil de aldrig blive helt præcise, fortæller eksperterne.

Usikkerheden starter nemlig allerede på hospitalet ved det enkelte dødsfald, hvor det kan være svært at fastslå præcis, om det var det ene eller det andet, der blev afgørende for, at en person døde.

Alligevel kalder eksperterne opgørelserne "væsentlige", "værdifulde" og "utroligt vigtige".

Opgørelserne over de coronarelaterede dødsfald bliver aldrig et et facit, man kan sætte to streger under, erkender Lasse Vestergaard. Han kalder tallet for et overvågningstal, der kan give et billede af epidemien.

- Det billede bliver aldrig hundrede procent præcist. Men vi kan stræbe på at komme så tæt på som muligt, siger han.

Mens de positive meldinger om indlæggelsestal fortsætter, vil regeringen fra næste uge kaste et kritisk blik på puljen af restriktioner.

Samtidig rejses spørgsmålet, om corona skal miste sin titel som samfundskritisk.

TV 2s politiske analytiker Jesper Vestergren ser det som "en logisk slutning på vej mod mere normalisering", især set i lyset af faldende indlæggelsestal på landets intensivafdelinger og statsminister Mette Frederiksens (S) udmelding i mandags om, at nuværende restriktioner og coronahåndteringen generelt skal genovervejes.

- Man har været nervøs for indlæggelsestallet, men når sundhedsvæsenet ikke bliver belastet mere, er det svært at forsvare at opretholde restriktionerne, siger Jesper Vestergren.

Influenzalignende tilstande

Selvom vi kun er 21 dage inde i år 2022, er der i år allerede blevet taget flere skridt i retning af mere normale tilstande.

Udover førnævnte udmelding fra statsministeren bliver behandlingsgarantien genindført fra fredag, hvilket sikrer patienter retten til at vælge et privathospital, hvis de ikke kan blive undersøgt eller behandlet på et offentligt sygehus inden for 30 dage.

Desuden har Sundhedsstyrelsen torsdag meldt ud, at de er i gang med at se på nye anbefalinger for isolation.

Alle de restriktioner, der er indført nu, er indført på baggrund af sundhedsfaglige anbefalinger, så det er selvfølgelig noget, man lytter til

Jesper Vestergren, TV 2s politiske analytiker

Og i sidste uge sagde Tyra Grove Krause, faglig direktør i Statens Serum Institut, til TV 2, at vi bevæger os mod "influenza-lignende" tilstande, samt at myndighedernes vaccinestrategi fremover vil minde om den, der benyttes ved almindelige influenzavarianter.

- Det er rigtigt, at vi bevæger os lidt mere hen imod sådan et influenzalignende mønster, hvor strategien vil være den samme. Vi kan ikke forhindre smitte i befolkningen, men vi kan sørge for at beskytte de allermest udsatte mod at blive alvorligt syge, lød det fra Tyra Grove Krause.

Skal covid-19 fortsat være en samfundskritisk sygdom?

Og sådanne udmeldinger lytter man til i regeringen, forklarer Jesper Vestergren.

- Alle de restriktioner, der er indført nu, er indført på baggrund af sundhedsfaglige anbefalinger, så det er selvfølgelig noget, man lytter til, siger han og tilføjer, at det også bliver interessant at finde ud af, hvad der sker med kategoriseringen af covid-19 som en samfundskritisk sygdom.

Virussen blev første gang kategoriseret som en samfundskritisk sygdom 10. marts 2020, og kategoriseringen blev ophævet 10. september 2021, hvilket dog allerede ændrede sig to måneder efter.

Men kategoriseringen står til at udløbe 5. februar, og derfor skal man se på, om den skal forlænges. Hvis alle eller dele af restriktionerne skal forlænges, forudsætter det, at covid-19 fortsat går under betegnelsen samfundskritisk sygdom.

Jesper Vestergren påpeger, at regeringen nærmest én til én har fulgt anbefalingerne fra Epidemikommissionen.

- Og hvis det bliver en faglig indstilling fra kommissionen, at covid-19 ikke længere skal kategoriseres som en samfundskritisk sygdom, så frafalder alle restriktionerne, lyder det fra den politiske analytiker.

Ifølge Jesper Vestergren kunne det godt tyde på, at man i næste uge vil fremlægge en stor pakke af lempelser.

Eksperter: Vil have konsekvenser at slippe smitten løs

De blå partier i Folketinget har den seneste tid ikke lagt skjul på, at de ønsker, at nogle - hvis ikke alle - restriktioner bliver lempet, og samtlige oppositionspartier har torsdag sagt, at de vil have mundbindet fjernet som et krav i det danske samfund.

- Vi skal ind i en periode nu, hvor vi ophæver restriktionerne, og der er mundbind en af dem. Derfor foreslår vi det nu, så vi kan komme i gang med at vende tilbage til en normal hverdag, siger formanden i Liberal Alliance, Alex Vanopslagh, til TV 2.

De konservatives sundhedsordfører, Per Larsen, siger til TV 2, at man hos de konservative er klar til at lade alle restriktioner forsvinde, når de automatisk udløber 31. januar.

Flere eksperter påpeger imidlertid, at det vil have konsekvenser, hvis vi lader Omikron-smitten "slippe løs" i samfundet.

Viggo Andreasen, som er lektor i matematisk epidemiologi på Roskilde Universitet, sagde tirsdag til TV 2, at vi kan ende med et indlæggelsestal, som kan overvælde sundhedsvæsenet.

Og Lone Simonsen, der er epidemiforsker og professor på Roskilde Universitet, påpegede, at vi endnu mangler at se effekten af den seneste tids lempelser af restriktionerne, og at det derfor er godt at gå forsigtigt frem.

Flere eksperter har også fremhævet, at de rekordhøje daglige smittetal efterlader os med et nyt problem: Arbejdsstyrken bliver påvirket, når flere ikke kan møde på arbejde, hvis de er smittet.

Og det kan ramme sundhedsvæsenet indirekte, har professor i klinisk mikrobiologi ved Syddansk Universitet Hans Jørn Kolmos påpeget.

For tusindvis af danske kontoransatte er støj, trængsel og skriveborde i snorlige rækker en del af hverdagen.

Siden slutningen af sidste århundrede har storrumskontorer nemlig været normalen i mange af landets største virksomheder.

Men coronakrisen har sat ekstra skub i et brud med de proppede kontorlandskaber.

Det er ikke populært, og der er også meget, der tyder på, at det ikke er særligt effektivt

Simon Tøgern, formand for HK Privat

Spørger man de virksomheder, der lever af at indrette kontorer, skal de fremover kunne det samme som en café, hvor medarbejdere selv kan vælge, som de vil sidde for sig selv eller sammen med andre.

Det kan nemlig tiltrække den rigtige arbejdskraft – og flere studier peger på, at storrumskontorer giver flere fejl og sygedage.

Storrumskontorer er overhalet af virkeligheden

Hos PLH Arkitekter, der rådgiver virksomheder om indretning af arbejdspladsen, har man i kølvandet på coronakrisen måttet ansætte fem ekstra medarbejdere.

Telefonerne kimer nemlig med opkald fra selskaber, som vil bygge kontorerne om. Det fortæller Paulette Christophersen, der er partner i selskabet, til TV 2.

- Det bliver efterspurgt af alle. Vi laver lige nu projekter for både store og små virksomheder, lige meget om det er private eller offentlige.

Blandt andet coronakrisen har rykket ved danskernes arbejdsmønstre, så meget af det almindelige arbejde ved computeren klares hjemmefra.

Derfor er kontoret i højere grad blevet et sted, hvor man mødes og samarbejder.

- Det, vi kender fra storrumskontorer, kan simpelthen ikke tilgodese vores behov i dag. Vi har en dynamisk veksling mellem Teams-møder og dyb koncentration, fortæller Paulette Christophersen.

Ofte skrottes en del af skrivebordsrækkerne til fordel for mange mindre områder, hvor medarbejdere skiftevis kan sidde for sig selv, arbejde sammen i grupper eller være sociale og koble af.

Samtidig indretter mange virksomheder særlige områder til virtuelle møder og samarbejde.

- Vi skal ikke sidde skulder ved skulder

Hos Jeudan sidder administrerende direktør Per Hallgren i en bås, der mest af alt ligner noget fra en restaurant.

Selskabet driver blandt andet kontorejendomme på i alt en million kvadratmeter i København. Og båsen er et bud på et moderne mødelokale.

- Efter covid-19 har vi en del dialog med vores kunder om, hvordan vi indretter os efter pandemien med hensyn til storrumskontorer og mødelokaler. Det her er et eksempel på ændringerne, siger han.

Ifølge Per Hallgren er det ikke mange år siden, at Jeudan indrettede sine lejemål som storrumskontorer med plads til så mange ansatte som muligt.

Men efter coronakrisens hjemsendelser er mange af selskabets lejere tøvende med at vende tilbage til snorlige rækker af skriveborde.

- Nu taler vi om, at der skal være færre mennesker, og der må gerne være større afstand mellem skrivebordene. Vi skal ikke sidde skulder ved skulder mere, fortæller direktøren.

Skal kunne det samme som en café

For mange virksomheder er der da også en særligt god grund til at skifte ud i kontorlandskabet netop nu.

Gennem de seneste måneder har en historisk lav ledighed nemlig gjort det sværere og sværere at rekruttere de rigtige medarbejdere.

Men ifølge Jeudans direktør kan moderne arbejdspladser være en del af løsningen.

- Virksomhederne, som gerne vil tiltrække dygtige medarbejdere, er nødt til at være opmærksomme på, hvordan de indretter sig efter, hvad mennesker gerne vil opholde sig i, siger han.

Efterhånden som flere og flere har fået øjnene op for hjemmearbejde, bliver arbejdspladsen nødt til at tilbyde et miljø, man ikke finder bag hjemmets fire vægge.

Ifølge Per Hallgren kan det i store træk sammenlignes med at gå på café.

- Vi kunne jo godt sidde derhjemme og drikke en kop kaffe. På samme måde kan man sidde derhjemme og arbejde, så der skal vi i kontorerne skabe noget, man ikke har derhjemme, siger han.

HK: Storrumskontorer giver flere fejl og sygdom

Spørger man Simon Tøgern, der er formand for HK Privat, giver det god mening at nytænke kontorerne.

En undersøgelse fra efteråret viser nemlig, at flere end to tredjedele af HK's medlemmer, som arbejder i storrumskontorer, helst vil være fri for det.

- Jeg tror, at det med storrumskontorer har toppet. Det er ikke populært, og der er også meget, der tyder på, at det ikke er særligt effektivt, siger Simon Tøgern til TV 2.

Han peger på en række danske og udenlandske studier fra det seneste årti, som viser, at når antallet af mennesker på et kontor stiger, følger sygefraværet og antallet af fejl trop.

Skal de danske kontorer bygges om, er det dog ifølge HK "helt afgørende" at inddrage medarbejderne – både som gruppe og individer.

- Den lidt indadvendte bogholder, som sidder og skal have den sidste decimal til at passe, skal jo ikke sidde sammen med den udadvendte, storsnakkende sælger, som snakker i telefon hele dagen, siger Simon Tøgern.

Regeringen og arbejdsmarkedets parter er blevet enige om at forlænge den midlertidige lønkompensationsordning for hårdt ramte virksomheder.

Det oplyser Beskæftigelsesministeriet i en pressemeddelelse.

Ordningen løb oprindeligt til og med 31. januar. Med forlængelsen får virksomhederne 15 kalenderdage mere med kompensation.

Forlængelsen sker i lyset af, at nogle restriktioner blev forlænget til og med 31. januar.

Regeringen og arbejdsmarkedets parter har desuden aftalt at mødes igen 1. februar for at gøre status.

Indført 10. december

10. december sidste år blev regeringen og arbejdsmarkedets parter enige om at indføre midlertidig kompensation for hårdt ramte virksomheder, da en række restriktioner blev indført.

- Vi står nu i en bedre situation end før jul. Derfor har vi også lempet restriktionerne for kulturlivet. Men andre brancher er fortsat ramt af restriktioner og har det svært.

- Vi har derfor lyttet til arbejdsgiverne og har fuld forståelse for, at restriktionerne udfordrer en række virksomheder, og at de har brug for lidt ekstra fleksibilitet i den anden ende, siger beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) i pressemeddelelsen.

Restriktionerne for kulturlivet blev lempet fra 12. januar, men der er fortsat restriktioner for blandt andet natklubber.

Serveringssteder må desuden ikke servere alkohol efter klokken 22.00 og skal lukke klokken 23.00.

Fra arbejdsgivernes side er der tilfredshed med aftalen.

sund fornuft ifølge FH

Administrerende direktør for Dansk Arbejdsgiverforening (DA) Jacob Holbraad siger, at det er vigtigt, at man er blevet enig om fortsat at holde hånden under virksomheder og arbejdspladser, der udfordres af corona.

- Jeg er også tilfreds med, at vi har besluttet at sætte os sammen igen og tage bestik af situationen i februar, siger han i pressemeddelelsen.

Lizette Risgaard, der er formand for Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) kalder det sund fornuft at forlænge kompensationsperioden.

- Vi står midt i de højeste smittetal i hele pandemien og mange arbejdspladser er stadig ramt af restriktioner. Så jeg er glad for, at vi endnu en gang kan holde hånden under beskæftigelsen og undgå, at medarbejdere bliver fyret, siger hun.

Onsdag i næste uge vil regeringen fremlægge, hvilke restriktioner der ophæves og forlænges efter 31. januar.

Der er formentlig ingen eller meget få danskere tilbage, som endnu ikke har nydt store mængder af sit eget eller sine nærmestes selskab i coronaisolation.

Det bliver måske anderledes fremover. Sundhedsstyrelsen siger til TV 2, at de er i gang med at se på anbefalinger for isolation "med en forventning om en snarlig ændring".

Med den udmelding kan jeg byde velkommen til dagens overblik.

Østrig lemper krav for danske skiturister

Vi lægger ud med en god nyhed for ski-glade danskere.

De østrigske myndigheder lemper nu kravene for danske turister, som betyder, at danskere fra og med på mandag kan rejse frit ind i Østrig, hvis man er vaccineret enten tre gange mod covid-19 eller har fået to stik og kan fremvise en negativ PCR-test. Hvis man ikke kan fremvise en negativ test på grund af nylig smitte, kan man nu bruge en lægeerklæring, der dokumenterer overstået smitte inden for 90 dage.

Som reglerne er nu og til og med søndag, skal man både kunne dokumentere, at man har fået tre stik med en covid-19-vaccine, og at man er testet negativ for virussen - noget, der har skabt problemer blandt danskere, som for nylig har været smittet.

Ny undervariant udgør halvdelen af danske Omikrontilfælde

Fra den ene coronanyhed til den anden. En ny undervariant af Omikron spreder sig som en steppebrand herhjemme, og ifølge SSI udgør den nu knap halvdelen af alle danske Omikron-tilfælde.

Forskellen mellem de to varianter er, at de er forskellige i det såkaldte spike-protein. Der er dog ifølge Anders Fomsgaard, som er overlæge og professor hos SSI, ikke grund til at gå i panik.

For SSI har indtil videre ikke kunnet finde biologiske forskelle på den nye og den oprindelige Omikron-variant, ligesom de heller ikke kan finde tegn på, at vaccinerne er mindre effektive over for den nye variant.

Politisk flertal vil støtte Ukraine militært

Frygten for, at Rusland invaderer Ukraine, vokser dag for dag, men det samme gør støtten til det østeuropæiske land. Og den støtte kommer blandt andet fra Danmark.

Til TV 2 fortæller udenrigsminister Jeppe Kofod (S), at Danmark er klar til at bistå Ukraine militært, hvis det bliver nødvendigt, og den holdning møder opbakning fra Venstre, Det Konservative Folkeparti og Dansk Folkeparti.

Ifølge Peter Viggo Jakobsen, der er professor ved Institut for Strategi og Krigsstudier på Forsvarsakademiet, er det dog meget begrænset, hvad Danmark kan bidrage med. Alligevel mener han, Danmark gør det rigtige ved at vise sin støtte.

Blå partier vil af med mundbind i hele samfundet

Det kom, så blev det fjernet - kun for at vende tilbage igen. Og nu vil samtlige oppositionspartier atter vinke farvel til kravet om mundbind i blandt andet supermarkeder og kollektiv transport.

Partierne i blå blok vil i stedet gøre det frivilligt, om man har lyst til at bære mundbind, og i sundhedssektoren mener politikerne, at det bør være op til de enkelte institutioner, om ansatte og pårørende skal bære mundbind eller ej.

Årsagen er ifølge de konservatives Per Larsen blandt andet, at mundbind "nok ikke har den afgørende effekt for samfundssmitten".

Verdens største isbjerg har dumpet 1.000.000.000.000 tons ferskvand i havet

Vi slutter et helt andet sted, nemlig på Antarktis, hvor verdens største isbjerg, der går under navnet 'A68', brød fri i 2017.

Siden er det smeltet og har hver eneste dag dumpet enorme mængder ferskvand i havet - mere præcist 1,5 milliarder ton dagligt, da det smeltede allerhurtigst. Det betyder, at 1.000.000.000.000 (en billion) tons ferskvand nu er havnet i havet.

Ifølge den danske klimaforsker og professor i geofysik Jens Hesselbjerg Christensen illustrerer historien om A68 udfordringen med den globale opvarmning.

Københavns daginstitutioner er hårdt ramt af coronaepidemien, og der bliver færre og færre til at passe børn i vuggestuer og børnehaver.

Omfanget er nu så stort, at forældreorganisationen KFO er dybt bekymret.

- Jeg er bekymret over konsekvenserne og kan ikke lade være med at tænke, om det overhovedet er forsvarligt, siger Maja Hvidtfeldt Håkansson, der er formand for KFO.

Hun er selv mor til en lille datter, der er i vuggestue, og forsøger så vidt muligt at holde datteren hjemme eller hente tidligt sammen med sin mand.

Men den mulighed er der mange, der ikke har. Og de må så indstille sig på situationer, hvor der kun er en enkelt voksen til at passe store børnegrupper, lyder det.

- Vi får henvendelser fra forældre, som møder op i institutioner, hvor der hænger opslag om, at nu er der ni ud af 16 ansatte, der er syge. Og de skal holde åbent, de må ikke forlange, at man holder børnene hjemme. Men det ville jeg da hellere have end at vide, at der er for få voksne, siger Maja Hvidtfeldt Håkansson og fortsætter:

- Det er det mest forfærdelige at tænke sig, for dermed kan der ske langt værre ting.

Hun peger på risikoen for ulykker, når mange børn kun har en enkelt voksen til at se efter sig.

Opfordrer til at holde børnene hjemme

Københavns Kommune har opfordret forældre til at holde børnene hjemme, hvis de kan.

Men hvis forældre vælger at holde barnet hjemme, er der foreløbig ingen løfter om, at de får refunderet deres udgift til børnepasning.

- Det er vi da trætte af. Under de tidligere nedlukninger har vi fået refusion, siger Maja Hvidtfeldt Håkansson.

Spørger man i Børne- og Ungdomsforvaltningen i Københavns Kommune, er det vidt forskelligt, hvor hårdt institutionerne er ramt.

Forvaltningen opgør dagligt sygefraværet, og seneste tal er fra tirsdag, hvor billedet var, at 59 procent af pasningstilbuddene havde et sygefravær på mellem 0 og 5 procent.

Men der er også mange steder, hvor den er helt gal.

Vanskelige vilkår

Syv procent af institutionerne havde et fravær på mere end 30 procent, mens ni procent af institutionerne havde mellem 15 og 30 procents sygdom blandt de ansatte.

Endelig er der 26 procent af tilbuddene, der var ramt af sygefravær blandt 5 til 15 procent af de ansatte.

Kommunen oplyser, at der er sket et lille fald i antallet af de hårdest belastede institutioner.

- Nogle af vores daginstitutioner oplever et meget højt sygefravær hos personalet som følge af corona. Da vikarbureauerne også er ramt af mangel på personale og højt sygefravær, er det ikke altid muligt at få de vikarer, der er behov for. Den ekstraordinære situation betyder, at der er institutioner, som bliver hårdt presset på driften, siger ressourcedirektør i Børne- og Ungdomsforvaltningen Nicolai Kragh Petersen.

- Der bliver trukket hårde veksler på vores raske personale lige nu. De yder en kæmpe indsats under vanskelige vilkår, fortsætter han.

Han tilføjer, at lovgivningen fastholder pasningsgaranti. Derfor skal de forældre, der har behov for det, have et tilbud.

- Institutionerne skal bede om hjælp, hvis de har behov for det. I første omgang kan de række ud til naboinstitutionerne i deres klynge, hvor de måske kan udlåne nogle af deres medarbejdere, siger Nicolai Kragh Petersen.

- Hvis klyngen ikke kan hjælpe på grund af højt sygefravær, kan den enkelte klynge få hjælp hos områdechefen, der midlertidigt kan sende nogle af områdets støttepædagoger og pædagogiske konsulenter ud til en institution med akut behov for hjælp.

Parlamentet i Østrig godkender en lov, som giver alle borgere i landet pligt til at lade sig vaccinere mod covid-19.

Et stort flertal i parlamentet støtter beslutningen.

Det betyder, at alle voksne over 18 år har pligt til at lade sig vaccinere. Sker det ikke, vanker der store bøder.

Østrig bliver dermed det land, der har de strengeste krav om vaccinepligt inden for EU.

Titusinder af østrigere har i ugevis demonstreret mod vaccinepligt.

Det var en korfattet, angerfuld juridisk specialkonsulent ved navn Tobias Gilbæk Berg, der torsdag vidnede for Minkkommissionen.

Han skulle forklare omstændighederne bag et actioncard, som han skrev til brug af politielever i november 2020 i forbindelse med aflivningen af mink.

Actioncardet udløste senere en advokatundersøgelse, der fandt, at det havde "urigtigt indhold."

- Hensigten var, at de her minkavlere, som der blev ringet til, fik mulighed for at træffe deres beslutning på et fuld oplyst grundlag.

- Jeg havde gerne set, at der havde været skrevet et forbehold ind. Det er jeg ked af, og jeg kan kun beklage det her over for dem, der har forstået det her som et pres, sagde han til kommissionen.

Fire dage før han skrev actioncardet, var han blevet udlånt til Rigspolitiet for at hjælpe med information om corona-restriktioner. I mellemtiden havde regeringen meldt ud, at alle mink skulle aflives.

Han forfatter et actioncard, som politielever skulle bruge til samtaler med minkavlere.

"Det skulle bare gå stærkt"

I actioncardet skriver han blandt andet, at hvis minkavlerne nægter at lade myndighedspersoner optælle minkavlernes mink med henblik på at få en tempobonus, skal politieleverne sige:

- Manglende medvirken vil derfor betyde, at du ikke får mulighed for at opnå bonussen, og du kan forvente, at myndighederne så kommer og foretager tømning af besætningen alligevel.

Efterfølgende har Rigspolitiet selv fundet otte tilfælde, hvor passagen kan være blevet brugt over for minkavlere, hvor der ikke var lovgrundlag til at kræve aflivning.

Torsdag forklarede den juridiske specialkonsulent under hvilke vilkår actioncardet opstod. Med et ark med talepinde fra Fødevarestyrelsen havde Tobias Gilbæk Berg 45 minutter til at skrive en guide til samtalerne.

- Det skulle bare gå stærkt, sagde han torsdag.

Hvis minkavlerne nægtede

Tobias Gilbæk Berg forklarede, at han godt var klar over, at lovgrundlaget ikke fandtes, men at det var en forventning i Rigspolitiet, at Fødevareministeriet var i gang med at skaffe et lovgrundlag.

Efter at have skrevet actioncardet viste han det til politiinspektør Uffe Stormly og en juridisk sektionsleder. De skal godkende det og foretage en kvalitets- og legalitetssikring.

Tobias Gilbæk Berg forklarede Minkkommissionen, at han overfor den juridiske sektionsleder og Uffe Stormly påpegede den passage, der skulle bruges, hvis minkavlerne nægtede at lade myndighederne tælle deres mink.

Han husker hverken, at Uffe Stormly eller den juridiske sektionsleder havde bemærkninger til de to passager.

Under sin egen forklaring vedkendte Uffe Stormly sig, at han havde stået for kvalitetskontrollen af actioncardet.