Kinas præsident, Xi Jinping, advarede mandag om, at en konfrontation mellem stormagter kan få "katastrofale følger".

Han fremsatte advarslen i åbningstalen på netmødet Verdens Økonomiske Forum, som heller ikke i år kunne arrangeres i Davos på grund af pandemien.

Xi kaldte sig selv en fortaler for multilateralisme og advarede mod konflikter mellem de store lande.

- Vores verden i dag er langt fra rolig, og vi hører retorik, som avler had og fordomme, sagde han ifølge en officiel oversættelse af talen, som blev streamet online.

- Historien har vist igen og igen, at konfrontation ikke løser problemer. Den skaber kun katastrofale følger.

Xi advarede mod protektionisme, unilateralisme og magtpolitik, hvilket er et begreb Kinas tidligere har brugt om USA.

Han advarede også mod "små eksklusive cirkler" og blokke, som polariserer verden, hvilket øjensynligt refererede til alliancer mod Kinas, som fremmes i Europa og Asien af præsident Joe Biden.

I sin tale fremhævede Xi også, at Kina, hvorfra pandemien kommer, har været en succeshistorie under coronakrisen.

- I alt har Kina sendt over to milliarder vaccinedoser til 120 lande verden over. Yderligere en milliard doser vil snart være på vej. 600 millioner af disse vil blive sendt til afrikanske lande, mens 150 millioner doser skal gå til lande i det sydøstlige Asien, sagde han.

Det internationale vaccinesamarbejde Covax har til sammenligning indtil nu leveret en milliard doser til fortrinsvis udviklingslande.

Xi understregede også, at Kina er beredt til at samarbejde med andre lande om at bremse den globale opvarmning. Han kom dog ikke med nogle konkrete udspil.

Et reelt møde i Verdens Økonomiske Forum, WEF, som årligt finder sted i Davos i januar, er udskudt til sommer på grund af pandemien. Flere end 3000 ledere, økonomer og toppolitikere fra 115 lande plejer at deltage.

For nylig begyndte Israel at tilbyde et fjerde vaccinestik til udsatte borgere.

Efter at flere borgere siden har fået et fjerde stik med vaccination mod corona, er der begyndt at komme data for, hvad vaccinerne gør i forhold til den nye og mere smitsomme omikronvariant.

Nu tyder det ifølge et studie fra Israel på, at et fjerde vaccinestik ikke er i stand til at give fuld beskyttelse mod omikronvarianten.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Studiet er foreløbigt og endnu ikke offentliggjort i et tidsskrift.

Studiet viser dog, at antallet af antistoffer er steget efter det fjerde vaccinestik.

- Vaccinerne førte til en stigning i antallet af antistoffer. Endda lidt mere end hvad vi så efter det tredje stik, siger Gili Regev-Yochay ifølge Reuters.

Ud over at være læge er Gili Regev-Yochay tilknyttet hospitalet Sheba Medical Center i byen Ramat Gan i Israel. Her leder hun den afdeling, der arbejder med epidemiologi og infektionssygdomme.

Sidste år var Israel det hurtigste land i verden til at udrulle første vaccinationer mod coronavirus. Det har givet landet et form for forspring, og derfor bliver det også fulgt med stor interesse, hvad landet gør sig af erfaringer på området.

I december sidste år begyndte landet at tilbyde et fjerde vaccinationsstik til de borgere, der er særligt sårbare overfor corona.

Herhjemme forventer de danske myndigheder også at ville tilbyde et fjerde stik til særligt sårbare borgere.

Det vil eksempelvis være plejehjemsbeboere og de allerældste i samfundet.

Der er det seneste døgn registreret yderligere 28.780 tilfælde med corona. Det viser tal fra Statens Serum Institut (SSI).

De prøver, der er positive for coronavirus, er fundet blandt 170.095 pcr-prøver. Det giver en positivprocent på over 16,9 procent. Det betyder, at knap hver sjette, der er blevet testet, har fået et positivt prøvesvar.

Ud over pcr-testene er der taget 230.663 antigentests – også kendt som lyntests – men det bliver ikke medregnet i smittetallene på grund af for stor usikkerhed.

Blandt de smittede er der 1815 reinfektioner. Det er personer, der har haft coronavirus mindst én gang før.

Det samlede antal indlagte stiger med 68 til 802 personer. Det er det højeste antal indlagte denne vinter.

Ifølge Henrik Nielsen, professor og overlæge på infektionsmedicinsk afdeling ved Aalborg Universitetshospital, kan Danmark lige nu stå på toppen af denne bølge af epidemien, når det kommer til antallet af indlagte. Det bygger han på, at den store stigning i antallet af indlæggelser fra efteråret og hen over julen efterhånden er fladet ud og nu befinder sig stabilt i niveauet 700 til 800 indlagte.

- Hvis det følger epidemiernes matematiske love, betyder det, at når stigningen ikke længere er helt tydelig over uger, så er vi her i midten af januar ved toppen af denne bølge.

- Så kan vi afvente lidt, hvornår det begynder at falde. Mit bud vil være, at det begynder at falde inden for januar, og de kommende uger vil der så stille og roligt være færre indlagte frem mod foråret, siger Henrik Nielsen.

Af de indlagte er der 52 personer på landets intensivafdelinger. Det er syv personer færre end søndag.

37 indlagte personer har brug for hjælp til at trække vejret og er i respirator. Det er fire færre end søndag.

Yderligere 11 smittede personer er døde. Det bringer det samlede dødstal op på 3505 personer.

Det seneste døgn har 20.681 personer fået 3. stik med en vaccine. Samlet set kan 57,1 procent af befolkningen nu kalde sig revaccineret.

Flere ordførere på Christiansborg efterlyser nu en genindførsel af den såkaldte behandlings- og udredningsgaranti.

Den sikrer patienter retten til at vælge et privathospital, hvis de ikke kan blive undersøgt eller behandlet på et offentligt sygehus inden for 30 dage.

Garantien blev kort før jul sat på pause i fire uger frem til 30. januar. Det skete for at undgå, at sygehusvæsnet bliver overbelastet på grund af coronapatienter.

Men nu ser det ud til, at kurven for intensivindlæggelser er knækket, efter søndagens coronatal viste, at 59 var indlagt med corona på landets intensivafdelinger. Antallet har nemlig ikke været lavere siden 5. december sidste år.

Nu bør suspenderingen af behandlingsgarantien blive sløjfet med det samme, mener Venstre.

- Vi har hele tiden syntes, at det her har været virkelig mærkeligt, at man har suspenderet det udvidede frie sygehusvalg, lyder det fra Martin Geertsen, sundhedsordfører for Venstre.

Blå blok var imod suspenderingen, men efter en indstilling fra Epidemikommissionen vedtog regeringen og dens støttepartier SF, Enhedslisten og de radikale, at suspendere garantien.

Den beslutning er de konservatives sundhedsordfører, Per Larsen, ikke tilfreds med. Han istemmer sig Venstres ønske om at få behandlingsgarantien genindført med det samme:

- Der var mennesker, som havde fået en indkaldelse og var klar. Og så aflyser man det lige pludselig, og så skal hospitalet til at omstille sig til at lave nogle andre ting, og det er ganske uhensigtsmæssigt.

- Jeg tror faktisk, at der er gået kapacitet tabt på den baggrund, siger Per Larsen.

Martin Geertsen fortæller, at Venstre har givet udtryk for, at hvis det offentlige sygehusvæsen havde behov for yderligere kapacitet, ville det give mening at købe hos privathospitalerne.

I et skriftligt svar til Ritzau påpeger sundhedsminister Magnus Heunicke (S) dog, at man allerede gør brug af privathospitaler.

- Alle fem regioner udsætter i øjeblikket en lang række planlagte operationer, der ud fra en sundhedsfaglig vurdering kan udsættes.

- Vi bruger både den private og den offentlige kapacitet, og alle regioner har lavet aftaler med private aktører på i alt 109 lokationer om at bruge kapacitet, så vi sikrer en optimal udnyttelse af netop kapaciteten, siger Heunicke.

Ligesom sundhedsministeren mener Enhedslisten heller ikke, at det er nogen god idé at genindføre behandlingsgarantien på nuværende tidspunkt, da sundhedsvæsenet fortsat er under pres.

- Vi har stadigvæk et forholdsvist højt antal indlagte og kapacitetsudfordringer. Derfor er det helt afgørende, at den prioritering, der foregår i sundhedsvæsenet, sker ud fra sundhedsfaglige kriterier.

- Det kræver, at vi både suspenderer behandlingsgarantien, men at vi også udnytter kapaciteten i det private, så vi sikrer, at de patienter, der har størst behov for behandling, også er dem, der får behandling først, siger Peder Hvelplund, coronaordfører i Enhedslisten.

Hos de radikale ser man positivt på en genindførsel af behandlingsgarantien. Det skal dog ikke ske, uden at de sundhedsfaglige eksperter siger god for det, lyder det fra sundhedsordfører Christina Thorholm.

- Vi har jo fået nogle prognoser for, hvordan det skulle se ud i slutningen af januar, som viste, at der var et massivt pres. Derfor mener vi, at det er godt lige at få et udsagn fra de sundhedsfaglige.

Patienters mulighed for at vælge et privathospital, hvis det offentlige sygehus ikke kan levere udredning og behandling til tiden, blev indført i 00’erne af daværende sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen.

Fra mandag skal man i Grækenland betale en månedlig bøde på 100 euro, svarende til cirka 750 danske kroner, hvis man er 60 år eller ældre og ikke er vaccineret mod coronavirus.

Det sker for at øge vaccinetilslutningen blandt de ældre græske borgere.

Den nye lov blev vedtaget i november og er mandag trådt i kraft.

De græske sundhedsmyndigheder vil nu overlevere navnene på ikkevaccinerede ældre borgere til finansmyndighederne, der står for at udskrive bøderne. Pengene vil gå til hospitaler i Grækenland.

Premierminister Kyriakos Mitsotakis sagde i sidste uge til det græske medie ANT1, at der er en meget simpel måde, hvorpå man kan slippe for bøde.

- Du kan blive vaccineret, og så skal du ikke betale en bøde, lød meldingen.

Tiltaget betragtes i Grækenland allerede som værende vellykket. Siden straffen blev offentliggjort for seks uger siden, er omkring 217.000 borgere på 60 år eller mere blevet vaccineret mod coronavirus.

Det har hævet andelen af vaccinerede i aldersgruppen til 90 procent.

Premierminister Mitsotakis har afvist at ville indføre obligatorisk vaccination for andre aldersgrupper. Årsagen er, at det primært er de ældre, der bliver alvorligt syge og har brug for behandling på hospitalet.

Grækenland har under coronapandemien bekræftet knap 22.000 coronarelaterede dødsfald. Det viser tal fra statistikbanken Worldometer.

Der er lidt over ti millioner indbyggere i Grækenland.

Det svarer derfor til godt 2100 coronadødsfald per en million indbyggere. Danmark har haft cirka 600 coronadødsfald per en million indbyggere.

En 27-årig mand fra Hobro erkender at have haft planer om masseskyderier på skoler i Nord- og Østjylland. Men han nægter at have til hensigt at gøre alvor af planerne.

Det fremgår, da sagen mod ham mandag er indledt ved Retten i Aalborg.

Efter oplæsningen af anklageskriftet forklarer mandens forsvarsadvokat, Ulrik Henriksen, at hans klient nægter sig skyldig i anklagen om drabsforsøg.

Hans klient skrev et manifest og foretog rekognosceringer på flere skoler, men det var ifølge advokaten ikke planen at gøre alvor af tankerne.

Det var fantasier, lyder det fra advokaten.

Den tiltalte sidder tavs ved siden af sin advokat. Han er slank og har langt, mørkt hår.

Politiet mener, at den 27-årige mand gennem fem år gjorde forberedelser til angreb på en eller flere skoler i Jylland.

Manden anskaffede sig blandt andet to skydevåben, og desuden skrev han et manifest med beskrivelse af sit ønske om at udføre et masseskyderi og sin planlægning af udførelsen af det.

Han foretog også rekognosceringer på flere skoler og indhentede oplysninger om ringetider, antal elever og undervisningsskemaer.

Specialanklager Kim Kristensen nævner tre skoler, som manden søgte oplysninger på - Tilst Skole ved Aarhus, Mariagerfjord Skole samt Borremose Efterskole i Himmerland.

Endelig anskaffede han sig en bil samt såkaldt taktisk beklædning, der efter politiets vurdering skulle bruges ved udførelsen af angrebet.

Manden blev anholdt 16. december 2020 – tre dage efter at han havde oprettet en ordre på det mørke internet – det såkaldte Dark Web - på køb af en automatriffel.

Det er politiets opfattelse af man med anholdelsen har afværget et forestående angreb, forklarer Kim Kristensen i sin forelæggelse af sagen.

- I den her sag er der heldigvis ingen, der er blevet slået ihjel. Men det er anklagemyndighedens opfattelse, at han havde planlagt at slå flere ihjel, siger han.

Politiet har ransaget den 27-åriges computer og her fundet to manifest-lignende skriverier på henholdsvis 149 og 178 sider.

Kim Kristensen har oplæst flere passager fra de to skrifter, og de rummer blandt andet planer om en "hævnens dag".

- Børn er uskyldige, men det bliver de ikke ved med at være. De bliver værre og værre med alderen. Et barn, der sidder med en iPad kunne lige så godt være død, hedder det blandt andet i manifestet.

Den tiltalte har gennemgået en mentalundersøgelse, og den viser, at lægerne har fundet ham sindssyg.

Anklagemyndigheden går efter at få ham idømt en dom til anbringelse på en psykiatrisk afdeling.

Sagen i Aalborg forløber over seks dage, og der ventes dom 3. februar.

Antallet af intensivpatienter med corona på landets hospitaler har ikke været lavere siden 5. december sidste år. Dermed ser kurven for intensivindlæggelser ud til at være knækket.

Søndag var der 59 indlagte med corona på landets intensivafdelinger.

Også det generelle indlæggelsestal ser ud til at være faldende. 4. januar var der 794 indlagte med coronavirus på de danske hospitaler, hvilket var det højeste indlæggelsestal siden januar 2021. Søndag var der 734.

En af forklaringerne kan være, at den mildere Omikron-variant er blevet den klart mest dominerende i Danmark.

- Hvor vi tidligere har set mange Delta-smittede, ser vi nu, at patienterne på intensivafdelingen på Rigshospitalet bliver indlagt med Omikron-varianten og ikke er syge af Omikron. Langt de fleste patienter er indlagt af andre årsager end corona, siger Anders Perner, overlæge på intensivafdelingen på Rigshospitalet, til TV 2.

Her er de fleste af sengene på intensiv fordelt på patienter med lungebetændelser, blodforgiftning, hjerneblødninger og trafikofre, fortæller Anders Perner. Det er tilfældigt, at de også tester positiv for særligt Omikron-varianten.

Derfor går Rigshospitalet nu resten af vinteren i møde med mindre bekymring for pladsmangel.

- Det er fantastisk nyt for os. Vi var bekymrede på grund af lav kapacitet generelt, men nu ser det meget fornuftigt ud. Det kan væltes af en influenzaepidemi, men den ser heller ikke ud til at komme lige nu, siger Anders Perner.

Der er grund til at slå koldt vand i blodet i 14 dage

Ifølge Viggo Andreasen, lektor i matematisk epidemiologi ved Roskilde Universitet, skal vi dog huske, at det stadig er generende for hospitalerne, når patienter tester positiv for corona. De skal nemlig isoleres af hensyn til resten af hospitalets patienter – også selvom de ikke er syge af infektionen.

Alligevel kan vi godt begynde at ånde lettet op, siger han til TV 2.

- Dels fordi Omikron ikke ser så alvorlig ud, men nok først og fremmest fordi vores vacciner er rigtigt effektive til at beskytte os mod at havne på et sygehus eller en intensivafdeling.

På trods af de gode tal for intensivindlæggelser mener Viggo Andreasen, at vi lige skal se tiden an, inden vi helt genåbner samfundet igen.

- Lige nu er der bestemt ikke grund til panik. Men vi har lige lavet en genåbning søndag i forhold til kulturliv, biografer og den slags. Derudover har vi stadigvæk en skoleåbning (5. januar, red.), som vi ikke helt har set konsekvenserne af endnu.

- Så vi har faktisk lidt taget forskud på glæderne. Og der er grund til at slå koldt vand i blodet i 14 dage, før vi tager den næste genåbning, hvis tallene stadig ser så positive ud, som de gør lige nu, siger han.

Verdens rigeste folk er blevet endnu rigere under pandemien.

Således har verdens ti rigeste mænd, der blandt andet tæller Elon Musk og Jeff Bezos, fordoblet deres formuer siden pandemiens begyndelse fra omkring 700 milliarder dollar til 1500 milliarder dollar.

Samtidig er 160 millioner mennesker verden over blevet skubbet ud i fattigdom, og uligheden har vokset sig endnu større.

Det viser en ny rapport fra den britiske hjælpeorganisation Oxfam, der blandt andet arbejder for at bekæmpe ulighed i verdens fattigste lande.

- Vi kæmper ikke kun mod en pandemi, men også mod en eksplosiv stigende ulighedskrise.

- Verdens allerrigeste er blevet vanvittig meget rigere under coronakrisen, mens befolkninger i lavindkomstlandene har mistet deres livsgrundlag, siger Trine Pertou Mach, fungerende generalsekretær og politisk chef i Oxfam, i en pressemeddelelse.

Ifølge rapporten har coronapandemien været med til at skabe en hidtil uset stigning i uligheden globalt.

Der er kommet en ny dollarmilliardær til hver 26. time siden pandemiens begyndelse, og verdens dollarmilliardærer haft den største årlige formuestigning, siden man begyndte at registrere milliardærformuer.

Derimod har verdens fattigste betalt en høj pris i form af arbejdsløshed, sygdom, uddannelsestab og sult. Det har i sidste ende kostet menneskeliv, lyder det i rapporten.

- Ulighed koster liv. Coronakrisen har varet i knap to år, og det er tydeligt, at det er verdens fattigste, marginaliserede grupper, piger og kvinder, der er hårdest ramt.

- Samtidig sidder en lille rig elite og skummer fløden. Det er fuldstændig uacceptabelt, siger Trine Pertou Mach i pressemeddelelsen.

Oxfam vurderer, at 5,6 millioner mennesker årligt dør alene på grund af utilstrækkelige sundhedssystemer.

Dertil kommer millioner, som dør af sult eller bliver skubbet ud i ekstrem fødevareusikkerhed, hedder det.