Regeringen fremlægger på onsdag en plan for, hvilke restriktioner der forlænges eller ophæves efter 31. januar.

Det oplyser Sundhedsministeriet i en pressemeddelelse.

Her fremgår det, at regeringen har bedt Epidemikommissionen om at vurdere, om restriktionerne kan lempes yderligere.

- Trods høje smittetal ser vi en opmuntrende udvikling i antallet af indlæggelser, særligt på intensiv, siger sundhedsminister Magnus Heunicke (S).

Han fremhæver samtidig, at Danmark er blandt de lande i verden, der er længst fremme med 3. vaccinestik.

- Det giver et solidt grundlag for epidemikontrol, og jeg ser frem til at modtage Epidemikommissionens indstilling, siger han.

Skal covid-19 være en samfundskritisk sygdom?

Kommissionen afleverer sin indstilling i starten af næste uge, hvorefter regeringen vil fremlægge den for Folketingets partier.

Regeringen har samtidig bedt Epidemikommissionen om at vurdere, om covid-19 stadig skal kategoriseres som en samfundskritisk sygdom.

De restriktioner, der er indført, forudsætter, at covid-19 er en samfundskritisk sygdom. Bliver coronavirus taget af listen, vil det ikke være første gang.

10. marts 2020 blev coronavirussen opkvalificeret til at være en samfundskritisk sygdom, og 10. september 2021 meddelte regeringen, at den nu ikke længere kunne betragtes som sådan.

Det ændrede sig imidlertid endnu engang kun to måneder efter, da regeringen endnu engang opkvalificerede covid-19 til at være samfundskritisk på grund af den høje smitte.

Blå partier vil smide mundbindet

Den nuværende kategorisering står til at udløbe 5. februar, og flere partier har sagt, at det er på tide at kigge på, om den skal afskaffes.

En samlet blå blok har også efterlyst en afsked med flere restriktioner, blandt andet kravet om mundbind.

- Vi skal ind i en periode nu, hvor vi ophæver restriktionerne, og der er mundbind en af dem. Derfor foreslår vi det nu, så vi kan komme i gang med at vende tilbage til en normal hverdag, sagde formand i Liberal Alliance, Alex Vanopslagh, torsdag morgen til TV 2.

Den tidligere pave Benedikt 16. er blevet heftigt belastet af en ny rapport, der handler om håndteringen af sager om overgreb mod børn i den katolske kirke i München, Tyskland.

Rapporten behandler blandt andet ekspavens tid som ærkebiskop i München og Freising fra 1977 til 1982.

Den fastslår, at Benedikt svigtede med manglende indgriben i fire sager om overgreb mod børn, da han var ærkebiskop.

Det er advokatfirmaet Westpfahl Spilker Wastl, som har udarbejdet rapporten. Det er kirken selv, der har bedt om at få den lavet.

Mindst 497 ofre

- I samlet set fire sager er vi nået til enighed om, at der var svigt ved ikke at handle, siger advokat Martin Pusch ifølge nyhedsbureauet Reuters, da han præsenterer rapporten.

Benedikt - som dengang var kendt som kardinal Joseph Ratzinger - har tidligere sagt, at han ikke har haft kendskab til sagerne. Advokaten siger, at Benedikt har udelukket at have ansvar i sagen.

I rapporten om overgreb i den katolske kirke i ærkebiskopdømmet München og Freising er der fundet mindst 497 ofre.

De fleste af dem er drenge og teenagedrenge, som har været udsat for overgreb mellem 1945 og 2019. Det skriver det tyske nyhedsbureau dpa.

Vatikanet udtrykker "skam"

Ifølge rapporten er der mindst 235 gerningsmænd. Heriblandt er 173 præster og 9 hjælpepræster.

40 præster har fortsat deres arbejdet, selv om der har været anklager mod dem for at have begået overgreb.

Også den nuværende ærkebiskop i München og Freising samt hans to forgængere anklages i rapporten for at have svigtet i flere sager.

Vatikanet udtrykker "skam og anger" over sagerne, oplyser talsmand Matteo Bruni.

94-årige Benedikt var pave fra 2005 til 2013, hvor han abdicerede af helbredsmæssige årsager. Han var den første pave i 600 år, som trak sig tilbage fra stillingen.

Han har boet i Vatikanet, siden han trådte tilbage.

Pave Benedikt, der var traditionalist i den romersk-katolske kirke, blev efterfulgt af reformisten pave Frans. Frans er den katolske kirkes pave den dag i dag.

Det har lagt et hårdt pres på danske arbejdspladser, hvor fremmøde er nødvendigt, at medarbejdere skal isoleres efter smitte, selvom de ikke har symptomer.

I dag anbefales man at isolere sig i syv dage, hvis man ikke har symptomer. Men dette bliver nu muligvis ændret.

- Sundhedsstyrelsen er i gang med at se på anbefalingerne for isolation med en forventning om en snarlig ændring i anbefalingen, oplyser Sundhedsstyrelsen til TV 2.

Styrelsen vil komme med en udmelding om eventuelle ændringer i den nærmeste fremtid, lyder det.

Udmeldingen kommer, efter at flere har efterlyst en kortere isolationstid for symptomfrie medarbejdere.

14 ud af 20 medarbejdere

En af dem er Simon Tang, der er områdeleder i Børnehuset Universet Mejdal i Holstebro.

Da han fredag gik på weekend, havde han to coronasmittede medarbejdere i en af de børnehaveafdelinger i Holstebro, han er leder for, men i løbet af weekenden fik han løbende opkald og beskeder fra flere, der var smittet.

- I den ene afdeling er vi enormt hårdt ramt. Jeg har normalt 20 medarbejdere, og jeg mangler 14 lige nu, fortæller han i ’Go’ morgen Danmark’.

Hvis det ikke var for kriller i halsen, så var de kommet for fire dage siden

Simon Tang, områdeleder i Børnehuset Universet Mejdal Bliver hjemme med kriller i halsen

Simon Tang er helt indforstået med, at man ikke skal gå på arbejde, hvis man er syg eller har feber.

Men for flere af hans medarbejdere er virkeligheden, at de enten har meget få eller ingen symptomer. Men som isolationsreglerne er nu, må de ikke møde på arbejde.

- Jeg har medarbejdere, som går hjemme nu og melder tilbage, at hvis det ikke var for kriller i halsen, var de kommet for fire dage siden, lyder det.

Simon Tang ønsker derfor, at politikerne eller virologerne revurderer, om isolationstiden skal forkortes, som man eksempelvis har set Finland gøre, så medarbejdere kan vende hurtigere tilbage til deres jobs.

Samtidig lufter han idéen om, at man udfaser tests i institutioner og i stedet ser på, om folk har symptomer.

- Hvis man kunne sidestille det med en influenza og komme på arbejde, når man ikke havde feber længere, så kunne samfundet løbe på en anden måde, derfra hvor jeg ser det, lyder det.

Se indslaget fra 'Go' morgen Danmark' på TV 2 PLAY

Der er det senest døgn registreret det højeste antal coronatilfælde på 24 timer under epidemien.

Der er registreret 40.626 tilfælde af covid-19, hvoraf 2639 er reinfektioner - altså folk, der tidligere har været smittet.

Det viser torsdagens smittetal fra Statens Serum Institut (SSI).

Den hidtidige rekord blev sat onsdag, hvor der det foregående døgn blev konstateret 38.759 tilfælde.

På trods af de høje smittetal er antallet af indlagte med covid-19 på en intensivafdeling fortsat stabilt. Her er 49 personer indlagt, hvilket er en mindre end onsdag. 28 personer får hjælp til at trække vejret gennem en respirator, hvilket er et fald på to sammenlignet med onsdag.

4 flere indlagte

Smitterekorden er hyppigt slået den seneste tid, og der registreres aktuelt markant flere tilfælde end sidste vinter.

Til sammenligning blev der sidste vinter kun få dage set over 4000 tilfælde, mens tallet nu dagligt opgøres med fem cifre.

Antallet af indlagte med covid-19 er dog aktuelt ikke lige så højt, som da det toppede sidste vinter med 964 indlagte.

Torsdag er 825 indlagt med covid-19, hvilket er 4 flere end et døgn tidligere.

Lavere risiko for indlæggelse

Udenlandske studier har peget på, at den coronavariant, som nu dominerer - Omikron - er forbundet med lavere risiko for en tur på hospitalet end delta, der tidligere herskede i samfundet.

Torsdag er det blevet bekræftet i en analyse fra SSI og flere andre, der dog endnu ikke er fagfællebedømt. Den peger på, at smittede med Omikron har 36 procent lavere risiko for indlæggelse end deltasmittede.

Der er sket 232 nye indlæggelser af smittede med covid-19, men da der også er udskrevet patienter, stiger det samlede antal ikke så meget.

Det er dog ikke alle, der er indlagt på grund af covid-19. En del er indlagt med andre ting, men indgår i statistikken, da de også er testet positive for covid-19.

SSI har tidligere opgjort, at det gjorde sig gældende for omkring hver fjerde af de indlagte i december.

Endnu 15 personer, der inden for de seneste 30 dage er testet positive for covid-19, er afgået ved døden. Det gør sig gældende for i alt 3550 personer i Danmark under epidemien.

Udenlandske studier har tidligere indikeret det, og nu ser en danske analyse ud til at bekræfte det.

Risikoen for indlæggelse er mindre, hvis man er smittet med Omikron-varianten end for Delta-smittede.

Det oplyser Statens Serum Institut (SSI), der har gennemført studiet med flere andre, i en pressemeddelelse.

Studiet er udgivet som et såkaldt "preprint" og er derfor ikke set igennem af uvildige forskere.

Der er ifølge faglig direktør Tyra Grove Krause flere gode nyheder i studiet.

Det første er den mindre risiko for indlæggelse ved smitte med Omikron-varianten, der er den dominerende i Danmark.

- Det gør vi (ser den lavere risiko, red.) både blandt uvaccinerede og vaccinerede. Det er tegn på, at Omikron i sig selv er mindre alvorlig en Delta.

- Derudover kan vi hen over studieperioden se, at vaccination kan forebygge tre ud af fire indlæggelser – både Omikron- og Delta-relaterede – blandt personer, der tester positive, siger hun i meddelelsen.

Flere smitterekorder

I løbet af vinteren har det mere været reglen end undtagelsen, at antallet af daglige coronatilfælde skulle opgøres i fem cifre og ikke fire.

Det toppede onsdag med knap 39.000 tilfælde, mens det sidste vinter kun få gange nåede over 4000.

Trods flere uger med rekord på rekord var antal af indlagte onsdag på 821, hvilket er lavere end sidste vinter, hvor det toppede med 964 indlagte i januar.

Tæt på 190.000 personer, som er testet positive for covid-19 fra 21. november til 19. december, indgår i studiet.

Her er der set på, hvor mange af dem der endte med at blive indlagt, samt hvilken variant de var smittet med.

Knap 39.000 var smittet med Omikron, mens resten vurderes at have været smittet med Delta, der var den dominerende i samfundet.

Ser ikke på alvorsgrad

Blandt de Omikron-smittede blev 222 indlagt svarende til 0,6 procent af de smittede. For Delta-smittede gjaldt det 2213 eller 1,5 procent.

Når der tages højde for forskelle i ting som køn, alder og underliggende sygdomme, kommer forskerne frem til, at risikoen er 36 procent mindre for de Omikron-smittede.

Mens studiet har kigget på antallet af indlæggelser, er der ikke kigget på, hvor alvorlige selve indlæggelserne er.

- Dog peger flere studier fra udlandet på, at Omikron også er forbundet med et mildere indlæggelsesforløb, vurderet ud fra den kortere indlæggelsestid og mindre risiko for intensivbehandling og død i forhold til Delta, siger Tyra Grove Krause fra SSI.

117 nytestede og smittefrie elever fra Høng Efterskole satte sig lørdag i busser mod skiferie i Sverige. Tre coronasmittede lod de blive hjemme.

Men to og et halvt døgn senere var busserne hjemme igen.

Coronasmitten var eksploderet, og onsdag var i alt 99 af skolens 120 elever smittet. Det samme var størstedelen af skolens ansatte.

Det virker, som om myndighederne tror, vi ikke kan administrere det og bare vil lukke ned

Thorkild Specht, forstander på Høng Efterskole

Det fortæller skolens forstander, Thorkild Specht, som har set sig nødsaget til at lukke efterskolen og tilbyde virtuel undervisning. Det sker på trods af, at han hverken har fået det godkendt af Børne- og Undervisningsministeriet eller Styrelsen for Patientsikkerhed.

- Så må vi se, om der er nogen, der kommer efter os, siger han onsdag til TV 2.

Fire ansatte til undervisning, køkken og nattevagter

Forstanderen fortæller, at han tirsdag ringede til både Børne- og Undervisningsministeriet og Styrelsen for Patientsikkerhed. Han ville have ministeriet til at godkende, at skolen overgik til virtuel undervisning. Og så håbede han, at Styrelsen for Patientsikkerhed ville godkende en midlertidig lukning af skolen.

- Vi havde 4 ud af 16 ansatte tilbage, der ikke var smittet. De skulle så både undervise, være i køkkenet og stå for døgnbemanding af eleverne, siger Thorkild Specht.

Det var ifølge forstanderen ikke realistisk at få til at fungere. Men hverken de mange smittede elever eller få tilbageværende raske ansatte var ifølge myndighederne nok til en nedlukning.

- Undervisningsministeriet siger, vi skal gennemføre fysisk undervisning på skolen, hvis der er elever, der er i stand til at komme på skolen. Og det mener de jo, der er, når der stadig er nogen, der ikke er smittet, siger han.

Og Styrelsen for Patientsikkerhed ville ifølge Thorkild Specht ikke lukke skolen, fordi der stadig var lærere, der kunne undervise, og fordi antallet af smittede elever ikke var højt nok.

Forstanderen mener, at Styrelsen for Patientsikkerhed agerer ud fra "skrivebordsparagraffer". I stedet ville han ønske, at det var op til skolerne selv at vurdere, om det er muligt og forsvarligt at holde en skole åben.

- Det virker, som om myndighederne tror, vi ikke kan administrere det og bare vil lukke ned. Men sådan er det jo ikke. Især ikke på en efterskole. Eleverne har kun ét år, så vi vil jo give dem så meget som overhovedet muligt, siger han.

Opfordrer forældre til at bakke op

De første elever begyndte søndag eftermiddag at blive sløje, efter at skolen var ankommet til skistedet i Sverige. De blev isoleret, og det samme gjorde deres nære kontakter. Ti af dem testede positive.

Morgenen efter var yderligere 30 smittet. Her besluttede forstanderen, at skolen måtte retur til Danmark, og eleverne kørte hjem i busser iført mundbind og med krav om kun at handle på ubemandede tankstationer og om at blive i busserne på færgen.

Natten til tirsdag trillede busserne igen ind på efterskolens grund, og det var altså tirsdag, da smittetallet var steget til 67, at forstanderen kontaktede myndighederne.

Onsdag var alle elever hentet, og 99 var smittet.

Forstanderen har skrevet ud til forældrene, at eleverne lovmæssigt har krav på at komme tilbage på skolen, men at han håber, at forældrene alligevel bakker op om den virtuelle undervisning derhjemme.

- Indtil videre er der udelukkende opbakning til det, siger Thorkild Specht.

Kan ikke lukke på grund af personalemangel

TV 2 har kontaktet Børne- og Undervisningsministeriet og Styrelsen For Patientsikkerhed.

Styrelsen for Patientsikkerhed understreger, at den ikke kan lukke en skole midlertidigt på grund af for eksempel personalemangel. Den slags kan kun ske med sundhedsfaglige begrundelser.

- Når vi lukker en skole, gør vi det derfor kun i de helt særlige tilfælde, for eksempel hvis der er tale om i forvejen syge børn, som er særligt udsatte ved sygdomsforløb med covid-19, skriver Anette Lykke Petri, direktør i Styrelsen for Patientsikkerhed, i en mail til TV 2.

Børne- og Undervisningsministeriet oplyser til TV 2, at ministeriet ikke ønsker at kommentere på konkrete sager.

Men de påpeger, at en skole kun kan indføre virtuel undervisning, når "dette er nødvendigt som følge af påbud fra Styrelsen for Patientsikkerhed eller foranstaltninger efter regler, som er fastsat af børne- og undervisningsministeren i medfør af epidemiloven".

Aalborgs borgmester, Thomas Kastrup-Larsen (S), er sygemeldt med stress.

Det oplyser Aalborg Kommune til Nordjyske.

Viceborgmester Helle Frederiksen overtager de nødvendige funktioner, mens han er væk. Kommunen kan ikke oplyse yderligere.

Helle Frederiksen er blevet orienteret om sygemeldingen og kan ikke fortælle nærmere om årsagen, siger hun til Nordjyske.

48-årige Thomas Kastrup-Larsen har siden 2014 været borgmester i Aalborg, der er landets fjerdestørste by. Han har været medlem af byrådet i Aalborg siden 1998.

Ved det seneste kommunalvalg i november fik han 14.500 personlige stemmer, hvilket er knap en halvering fra valget i 2017.

På Facebook har borgmesteren torsdag eftermiddag selv kommenteret sygemeldingen:

- Jeg har gennem et stykke tid haft ret kraftige stress symptomer. Så kraftige at jeg ikke kunne ignorere dem længere. Jeg har derfor været ved lægen, og fået den klare besked, at jeg skulle sygemelde mig. Jeg er simpelthen nødt til at respektere mit helbred.

- Jeg har en plan om at komme stærkt tilbage, men bliver foreløbigt nødt til at koble helt ud af de politiske arbejde for en periode. Pas godt på vores skønne kommune, mens jeg kommer til hægterne igen, skriver Thomas Kastrup-Larsen.

En særlig undervariant af Omikron er så fremtrædende, at den nu udgør knap halvdelen af alle danske Omikron-tilfælde.

Det oplyser Statens Serum Institut (SSI) i en pressemeddelelse.

Undervarianten har fået navnet BA.2, og i ugen omkring nytår var 20 procent af alle smittede i Danmark ramt af den. Her få uger efter har den spredt sig hastigt, så den nu udgør 45 procent af de danske smittetilfælde.

Den har kurs imod at overtage Omikron-tilfældene i Danmark

Anders Fomsgaard, overlæge og professor hos Statens Serum Institut (SSI)

Det giver dog ikke anledning til bekymring, forsikrer Anders Fomsgaard, som er overlæge og professor hos SSI.

- Indtil videre har vi ikke kunnet finde biologiske forskelle på BA.2 og BA.1, som er den dominerende og kendte variant af Omikron. Umiddelbart ser det ikke ud til, at man bliver sygere af BA.2, siger han til TV 2.

Forskel i særlig protein

Også i andre lande oplever man en stigning i BA.2-smittetilfælde – heriblandt i Norge, Sverige og Storbritannien. Dog har stigningen ikke været lige så drastisk som herhjemme.

Anders Fomsgaard har ikke en forklaring på, hvorfor BA.2 har spredt sig hurtigere i Danmark end i andre lande.

Men han fortæller, at SSI løbende arbejder på at undersøge forskelle mellem BA.1 og BA.2.

- Vi ved, at de to undervarianter er ret forskellige i spike-proteinet, som man laver vaccinerne ud fra.

Ifølge coronasmitte.dk baserer vaccinerne sig på, at kroppens immunforsvar lærer at genkende spike-proteinet. Derfor kan det have betydning for vaccinernes effektivitet, hvis virus muterer, og spike-proteinet kommer til at se anderledes ud.

Overlægen fra SSI forklarer, at man indtil videre ikke kan finde tegn på, at vaccinen er mindre effektiv over for BA.2-varianten end den oprindelige Omikron-variant.

BA.2 vil overtage

I pressemeddelelsen skriver SSI, at der indtil videre er fundet tre varianter af Omikron. Udover BA.2 og den dominerende BA.1-variant findes også BA.3.

Selvom BA.2 stormer frem herhjemme, er det faktisk BA.1 som i øjeblikket er den dominerende variant - ikke bare Danmark, men også resten af verden.

Men Anders Fomsgaard vurderer, at det er et spørgsmål om tid, før BA.2 udgør størstedelen af smittetilfældene.

- Den har kurs imod at overtage Omikron-tilfældene i Danmark.

Den 9. januar udgjorde Omikron ifølge en vurdering fra SSI omkring 96 procent af alle smittetilfælde i Danmark.

Det er gået den rigtige vej i et stykke tid, men nu skulle den være god nok: Omikron-smitten er i kraftig tilbagegang i Sydafrika.

Landet, hvor varianten dukkede op for cirka to måneder siden og blev epicenter, mens resten af verden forberedte sig på et nyt, ukendt scenarie og en ny bølge.

Eksperter siger til amerikanske CBS, at antallet af smittede i Sydafrika nu styrtdykker lige så hurtigt, som det steg, da Omikron meldte sin ankomst og blev opdaget af sydafrikanske videnskabsmænd.

Tal fra New York Times viser en tilbagegang i den daglige smitte på 48 procent de seneste 14 dage.

Sydafrikanerne følte sig svigtet

Vacciner kombineret med meget høje infektionsrater fra de første bølger har boostet sydafrikanernes kollektive immunitet, siger vaccineprofessor Shabir Madhi til CBS. Og det har på dramatisk vis reduceret antallet af alvorligt syge under den fjerde bølge, lyder det.

Landet har generelt været hårdt ramt med 94.000 døde ud af en befolkning på cirka 60 millioner.

- Omikron står for kun 5 procent af alle dødsfaldene under hele epidemien, siger Shabir Madhi.

Han udelukker ikke, at der kan komme flere mutationer og varianter, men dagene med voldsomme dødsfald er ovre, vurderer han og understreger, at han er meget optimistisk.

Sydafrikanerne kan godt trænge til lidt medgang. Det var deres forskere, der lidt tilfældigt opdagede Omikron, da de forskede i hiv.

Samvittighedsfuldt delte de deres opdagelse med resten af verden, men så gik der ikke længe, før alverdens lande lukkede for flyforbindelserne til Sydafrika. Mange sydafrikanere følte sig uretfærdigt behandlet over at have delt deres viden.

Optimisme – men forsigtigt

Men nu giver udviklingen i Sydafrika håb for resten af verden. Man skal dog ikke være jubeloptimist.

Amerikanske Anthony Fauci, der er præsidentens øverste rådgiver i disse spørgsmål, råder til en lidt mere forsigtig optimisme.

For et par dage siden sagde Fauci, at det er et åbent spørgsmål, om vi kommer til at se tilbage på Omikron som pandemiens dødsstød.

- Jeg håber det. Men det kommer kun til at ske, hvis der ikke dukker en ny variant op, som undviger vores immunforsvar, sagde han.

Mærkelige restriktioner

Nu er livet vendt tilbage i Sydafrika, der er gang i butikkerne, restauranterne er glade, og trafikken kører.

Men de har virkelig også måttet holde for. Ikke mindst under epidemiens første dage, da regeringer verden over vedtog restriktioner og begrænsede folks adfærd. En af de mere opsigtsvækkende restriktioner i Sydafrika var, at folk ikke måtte købe cigaretter.

Også i Storbritannien, der har været hårdt ramt, går det nu nedad med smittetallene.

- Vi er der næsten. Det er begyndelsen på enden. Skulle en ny variant dukke op, vil det for de fleste af os bare føles som lidt ubehag, siger professor Julian Hiscox fra University of Liverpool til BBC og fortsætter med de ord, vi alle sammen helst vil høre:

- Jeg tror, at livet i 2022 vil vende tilbage til det, det var før pandemien.

Østrig lemper fra på mandag restriktionerne for indrejsende fra en række lande, heriblandt Danmark.

Det bekræfter Udenrigsministeriet over for TV 2.

De nye regler vil betyde, at blandt andre danske skiturister fra på mandag kan rejse frit ind i Østrig, hvis de er vaccineret enten tre gange mod covid-19 eller har fået to stik og kan fremvise en negativ PCR-test.

Danmark, Holland, Norge og Storbritannien er hidtil af de østrigske myndigheder blevet kategoriseret som højrisikolande på grund af smitten med Omikron.

Og siden december har de krævet, at danske skiturister både har fået det tredje stik og kan fremvise en negativ PCR-test. Det har blandt andet skabt problemer for nyligt coronasmittede

Men fra på mandag slækker de østrigske myndigheder altså kravene.

Forskellige muligheder for indrejse

Ifølge Udenrigsministeriet betyder de nye regler, at alle rejsende fra 15 år (født før 1. september 2006) kan rejse ind i Østrig uden krav om karantæne, hvis man kan fremvise ét af følgende:

Hvis man ikke kan opfylde ovenstående krav om dokumentation, kan man fortsat rejse ind i Østrig, men skal gå i 10 dages karantæne med mulighed for at teste sig fri.

I de tilfælde, hvor man ikke kan fremvise den nødvendige dokumentation ved indrejse, skal man forud for indrejse foretage en online registrering. Man skal registrere sig, uanset om man indrejser med fly, bil eller tog.

Det danske coronapas anerkendes som dokumentation for vaccination, immunitet efter overstået smitte samt for PCR-testresultater.

Indførelsen af vaccinationspligt i Østrig per 1. februar gælder ikke for borgere, der ikke er bosiddende i Østrig.

Glæde hos rejsebureau

Mens mange familier har ventet i spænding på, om deres ferieplaner til alperne kunne gennemføres, har spændingen været ligeså stor hos de mange rejsebureauer, der sælger skirejser til Østrig.

Og Lempelsen af indrejseregler til Østrig fra på mandag er en stor lettelse for Højmark Rejser, som sælger skirejser.

- Det betyder alt for os. Sæsonen er reddet. Det gælder både for os og for alle de turister, der har været usikre på, om de kunne komme afsted, siger administrerende direktør Majbritt Jensen til Ritzau.