Flere ambulancer holder parkeret uden for Barnet Hospitals skadestue.

Men de holder ikke og venter på, at en borger i det nordlige London har brug for akut hjælp.

I stedet venter de på, at patienterne i ambulancerne kan komme ind på skadestuen og få den hjælp, de behøver.

Folk som stakkels Ray sidder fast udenfor, mens vi må behandle dem i ambulancerne

Rebecca Borne, sygeplejerkse

I en af dem ligger Ray Newell. Det har han gjort i en time. Han er faldet og har slået sit haleben.

- Det er frustrerende, for jeg vil gerne ind på skadestuen, siger han fra båren bag i ambulancen til Sky News' reporter, der har besøgt det hårdt pressede hospital.

Mens han venter, bliver han tilset af sygeplejersken Rebecca Borne.

Hun er også frustreret – over ikke at kunne udføre sit job – og fortæller, at der fra morgenstunden dagen forinden var 42 patienter, der ventede på en seng på akutmodtagelsen.

- Det betyder, at folk som stakkels Ray sidder fast udenfor, mens vi må behandle dem i ambulancerne. Det er ikke fair, han har mange smerter, og vi har kun ilt til rådighed, siger hun.

Pladsmanglen på Barnet Hospital skyldes, at deres covid-19-afsnit med 35 senge er overbelagt.

Ambulancer venter for længe

Endnu en ambulance ruller op i køen ved siden af Newell og Borne. Og mens ambulancerne holder der, kan de ikke rykke ud til andre akutte tilfælde i området.

Afdelingsleder på Barnet Hospital Sarah Stanley fortæller, at de lige nu kan have fem-seks ambulancer, der venter i over en time. Potentielt livsvigtige minutter, når en ambulance skal køre gennem storbyen London, fortæller hun:

- Vores store bekymring er risikoen for, at patienter, der har ringet 999 (det engelske 112, red.), ikke kan få en ambulance i tide.

Ambulancer i England skal som hovedregel overføre patienter til skadestuen inden for 15 minutter. Men i ugen, der løb over nytår, ventede 23 procent af ambulancerne på landsplan over 30 minutter.

Londons hospitalsdistrikter har nu iværksat en ny og uprøvet plan, hvor ambulancer må efterlade patienter ved personalet på akutmodtagelsen – ledig seng eller ej – hvis de får et nyt opkald om særligt akutte patienter, for eksempel et hjertestop.

Det er så op til personalet at finde en seng til den efterladte patient.

Overbelagt coronaafsnit

Inde på hospitalet gør personalet, hvad de kan, for at få senge nok.

Afsnittet ved siden af skadestuen, hvor patienter normalt kommer for at blive tilset, er nu blevet et sengeafsnit, hvor patienter bliver indlagt.

Mens de indlagte nu hovedsageligt er vaccinerede ældre mennesker, der er smittet med Omikron-varianten, var det for et par måneder siden uvaccinerede unge, der var hårdt ramt af Delta-varianten.

Julea Ali har et ben i hver lejr. Hun blev smittet med Omikron til en julefest og havde inden da bestilt en vaccinationstid to gange, men aflyste i sidste ende begge tider.

- Debatterne på sociale medier fik mig til at tænke, om det var det rigtige at gøre.

Ali fortæller, at hendes iltoptag var så lavt, da ambulancen hentede hende, at hun var tæt på at dø. Nu er hun ikke i tvivl om, at hun skal have vaccinen:

- Der er ikke noget, jeg fortryder mere. Jeg skulle have lyttet til min familie og mine venner.

Kritisk hændelse

Imens sidder Alan Swedloff på skadestuen med hjerteproblemer og venter på en seng. Han mener, det er egoistisk ikke at lade sig vaccinere:

- Det er ikke kun et spørgsmål om at beskytte sig selv. Lige nu optager de hospitalssenge, som de ikke burde ligge i, og det lægger mere pres på sundhedssystemet.

Men det er ikke kun sengepladser, der mangler. Der mangler også sundhedspersonale.

Skadestuen på Barnet Hospital har allerede fået tre sygemeldinger for den kommende uge og har dermed kun fire raske læger til rådighed. Det betyder, at patienterne risikerer at vente i op til ni timer på at blive tilset af en læge.

Coronasygemeldingerne er et landsdækkende problem i England i øjeblikket. De er tredoblet, siden Omikron-varianten gjorde sit indtog i Storbritannien.

De mange sygemeldinger og indlæggelser har fået flere hospitalsdistrikter til at erklære situationen for en ’kritisk hændelse’, hvilket betyder, at de kan rekruttere ekstra personale udefra.

Vi har en chance for at komme gennem denne Omikron-bølge uden at lukke vores land ned igen

Boris Johnson, premierminister

Da det onsdag var på sit højeste galt det for knap 20 procent af de engelske distrikter.

Ingen nye restriktioner

Militæret er nu sat ind for at hjælpe de pressede hospitaler, men der er ikke udsigt til, at den engelske befolkning bliver underlagt nye restriktioner for at inddæmme smitten.

Det har den britiske regering slået fast gentagne gange.

Da premierminister Boris Johnson hævede alle restriktioner i juli, havde regeringen en såkaldt plan b i baghånden, hvis smitten skulle komme så meget ud af kontrol, at det ville presse sundhedssystemet.

Den indførte han i begyndelsen af december, så englænderne skal arbejde hjemme så meget som muligt, bære mundbind i offentlig transport, biografer, butikker og lignende samt vise coronapas for at komme på ind på natklubber.

Regeringen indførte i midten af december også obligatorisk vaccination for sundhedspersonale med patientkontakt med effekt fra april.

Oppositionspartiet Labour har ellers givet Johnson sin opbakning til at indføre strengere restriktioner. Men i premierministerens eget parti, De Konservative, vil flere have ham til at skrotte plan b og lempe restriktionerne.

Han har dog ikke planer om nogen af delene, fortalte han på sit seneste coronapressemøde tirsdag:

- Vi har en chance for at komme gennem denne Omikron-bølge uden at lukke vores land ned igen. Vi kan holde vores skoler og virksomheder åbne, og vi kan finde en måde at leve med denne virus.

Der er travlt på fødegangen på Slagelse Sygehus, hvor personalet suser ind og ud ad fødestuerne. En af de babyer, der netop er kommet til verden, ligger på maven af sin mor, der har fået et værelse på mor-barn afsnittet.

- Han er vores nummer barn nummer to og skal hedde Gavin, fortæller det glade, men også trætte forældrepar Denise Fabricius og Frederik Nordvang fra Sorø.

Fødslen af det nye familiemedlem var da også en stor begivenhed, så pludselig var der mange inde på stuen:

- Vi havde sagt til vores familie, at de lige skulle begrænse sig, men de kom lidt oveni hinanden alle sammen lige pludselig. Det var vi ikke forberedt på, men det er svært at sige nej, så det var lidt svært at styre. Det kom bag på os, og det var nok ikke så coronavenligt, fortæller Denise Fabricius.

Der er ikke indført besøgsrestriktioner på sygehusene, men sygehusene i Region Sjælland følger de nationale retningslinjer, som er, at man anbefaler så få besøg som muligt.

Mange børn på besøg

Men på Slagelse Sygehus oplever personalet, at anbefalingerne ikke bliver respekteret:

- Vi oplever, at der er rigtig mange, der kommer på familiefejringsbesøg, og det er nogle gange store grupper, og vi oplever eksempelvis mange besøg af små børn, og vi ved, at mange af dem ikke er vaccineret, og der synes vi godt, at man må tænke sig ekstra om i den her tid , siger Mette Hvilshøj Fabricius, der er ledende overlæge på Gynækologi og Fødsler på Slagelse Sygehus.

Samme problematik gør sig også gældende på andre afdelinger på sygehuset, som eksempelvis ortopædkirurgisk og akutafdelingen, hvor personalet også har oplevet, at et stort antal familiemedlemmer er dukket op for at besøge indlagte familiemedlemmer.

- Nogle har bare ikke tænkt på det, andre mener, at det er nødvendigt, at de besøger deres pårørende, og nogle er måske ligeglade. Men det bedste er, hvis folk er opmærksomme, før de kommer herind, for når de først er her, så skal vores medarbejdere spille politimænd, når vi siger det til dem, siger Niels Reichstein Larsen, der er direktør for Næstved, Slagelse og Ringsted sygehuse.

Så det er altså ikke alle, der lytter til anbefalingerne, og det ærgrer sygehusets direktør. Særligt da udfordringen med smitte på sygehusene er stor.

En opgørelse fra december viser, at hver syvende, der var indlagt med Omikron-varianten, var blevet smittet på sygehuset - mens vedkommende var indlagt med noget helt andet.

- Dét, der er på spil, er, at Omikron-varianten er meget smitsom, og den spreder sig hurtigt, og den spreder sig også til vores medarbejdere, og det er selvfølgelig ekstra problematisk, hvis de medarbejdere, der skal passe patienterne, også bliver ramt. Så derfor har vi brug for at beskytte dem, siger Niels Reichstein Larsen.

På Mor-barn-afsnittet forstår Denise Fabricius godt, at personalet helst ser så få besøgende som muligt.

- Jeg synes, at det er fair nok, jeg kan godt forstå det. Måske havde det været nemmere, hvis der var nogle mere strikse regler, så er det nemmere som patient at sige, at sådan er reglerne, så I må vente. Det er svært at sige til familien, at det kun er få, der må komme, for mange familier vil gerne se deres nye medlem af familien. Så ville det måske være nemmere at sige, jamen, I må slet ikke komme, siger hun.

Så selv om personalet godt forstår manges ønske om at se den lille nyfødte - beder de om forståelse fra de besøgende:

- Vi forstår godt, at man gerne vil fejre en lille ny, men man kan jo godt overveje, om man skal gøre det, når familien er kommet hjem. Vi forstår, at de helt nærmeste bedsteforældre kommer, men vi vil opfordre til, at man gør det kort, og at man koordinerer, siger Mette Hvilshøj Fabricius

Der var optimisme at spore, da statsminister Mette Frederiksen (S) lørdag forholdt sig til coronasituationen i Danmark.

Det skete ved Radikale Venstres nytårsstævne.

- Jeg tror, vi kommer godt igennem den her vinter, selvom det er en hård tid for mange mennesker, og vi begynder også at kunne se foråret foran os. Så jeg er faktisk ret optimistisk, når du spørger mig i dag, sagde hun.

Hun forklarede sin optimisme med danskerne tillid til myndighederne, den høje vaccinetilslutning og en "øjensynligt mindre farlig variant, hvis den ikke får lov til at eksplodere" med henvisning til Omikron-varianten.

Afdelingslæge: For tidligt at konkludere

Og ser man på de seneste dages smittetal, kunne det tyde på, at statsministeren har noget at have optimismen i.

For anden dag i træk viser tal fra Statens Serum Institut nemlig et fald i antallet af smittede med coronavirus.

Efter at der tre dage i træk blev registreret over 25.000 smittede, var antallet af smittede fredag 18.261. Lørdag er der endnu et fald. Det seneste døgn er der nemlig registreret 12.588 smittede.

Men selvom det umiddelbart ser positivt ud, er det for tidligt at konkludere noget ud fra de seneste dages smittetal.

Det siger Christian Wejse, der er afdelingslæge på Infektionsmedicinsk Afdeling på Aarhus Universitetshospital, til Ritzau.

- Jeg tror, det er for tidligt at konkludere, at epidemien har toppet. Det kan man selvfølgelig håbe på, men jeg er ikke sikker på, det er tilfældet, siger han.

Han henviser til, at positivprocenten stadig er høj, og det er ifølge afdelingslægen udtryk for, at der er et markant mørketal. Positivprocenten er på 7,21.

Den var 9,38 fredag, og i sidste uge var tallet flere procenter højere over flere dage.

161 nye indlæggelser

Der har det seneste døgn været 161 nye coronaindlæggelser. Men der er også patienter, der er udskrevet, så det samlede antal indlagte med coronavirus er faldet med 25 til 730.

- Mange indlæggelser er relativt kortvarige, heldigvis. Det skyldes, at mange ikke bliver så syge og i høj grad er indlagt, fordi de fejler noget andet. Og hvis de er stabile og ikke har brug for ilt, bliver de hurtigt udskrevet igen, siger Christian Wejse til Ritzau.

Og selvom smittetallene er faldende, er det samme ikke tilfældet med antallet af dødsfald. Det seneste døgn er der registreret 28 coronarelaterede dødsfald herhjemme. Det højeste på en enkelt dag denne vinter.

Ifølge Christian Wejse er det svært at konkludere noget ud fra de daglige dødstal, da det varierer meget fra dag til dag.

Men det kan være et udtryk for, at Omikron-varianten er ved at få lidt mere fat i den ældre aldersgruppe, siger han til Ritzau.

Han er blevet kaldt ’kriseskuespiller’.

29-årige Henry Dyne fra Surrey i Storbritannien blev i sommeren 2021 indlagt med coronavirus, og i den forbindelse blev han interviewet af BBC.

Fra sin hospitalsseng fortalte han, at han fortrød, at han ikke var blevet vaccineret. Han troede, at hans unge alder ville gøre en coronainfektion mild, men i stedet endte han på hospitalet tilsluttet iltapparat og med høj feber.

Klippet blev vist på BBC i sommer, men i december begyndte det at blive delt flittigt af vaccineskeptikere og konspirationsteoretikere, der beskyldte ham for at være en betalt ’kriseskuespiller’ – at han løj om sin sygdom for at overdrive coronavirussens alvorlighed.

- Hvor meget betalte BBC dig for at lade som om, du havde covid-19? lyder det fra en, mens en anden skriver:

- Du er en skiderik, makker. Karma er ægte, min ven.

Henry Dyne har sidenhen fremvist en positiv coronatest, skriver flere medier.

Tilsvininger og trusler

Henry Dyne stod selv på en bar mellem jul og nytår, da beskeder med beskyldninger begyndte at vælte ind på hans telefon. Og han blev meget overrasket over omfanget af tilsvininger og trusler.

- Jeg havde bare medvirket i udsendelsen, fordi jeg tænkte, jeg havde noget på hjerte, siger han ifølge Reuters.

- Jeg er ung, i relativt god form og jeg var tæt på at dø. Jeg tænkte, at det var vigtigt at fortælle andre, at jeg var ikkevaccineret. Ikke fordi jeg var anti-vaxxer, jeg var bare lidt tøvende i forhold til at være en af de første, der fik vaccinen. Så det sagde jeg til BBC, og resten er historie, siger han.

Boston Marathon

Fænomenet ’kriseskuespiller’ har også tidligere været brugt af konspirationsteoretikere.

Efter terrorangrebet under Boston Marathon blev Emma MacDonald fotograferet opløst i gråd under en mindehøjtidelighed i hendes hjemby.

Siden blev billedet delt af konspirationsteoretikere, der mente at kunne spotte Emma MacDonald ved andre mindehøjtideligheder for terrorangreb, skoleskyderier eller andre større tragedier.

Formålet for konspirationsteoretikerne var at overbevise andre om, at det var den samme person, der var til stede ved alle begivenhederne, og at personen var en skuespiller, der blev betalt for at lade som om, hun sørgede. Det har Emma MacDonald selv afvist i et interview med USA Today.

Spredning af misinformation

At der igen bliver delt historier om ’kriseskuespillere’, kommer ikke bag på Johan Farkas, som er ph.d.-studerende på Malmø Universitet, hvor han netop forsker i konspirationsteorier.

Han har tidligere sagt til TV 2, at den usikkerhed, som nogle mennesker føler i forbindelse med coronaudbruddet, skaber gunstige forhold for deling af misinformation.

Johan Farkas ser blandt andet, at almindelige mennesker med gode intentioner kommer til at viderebringe misinformation i forsøget på at "gøre noget" og "hjælpe".

- Når vi sidder isoleret derhjemme, kan vi føle os en smule magtesløse, og så er det fristende at dele et – lidt for – godt råd eller en advarsel med sine venner på de sociale medier. Selvom informationen ikke er korrekt eller bygger på et rygte, kan den meget hurtigt sprede sig, har han tidligere sagt til TV 2.

Mange vil blive smittet i den kommende tid, og pandemien kommer til at toppe senere på måneden, hvorefter den vil aftage.

Sådan har det positive budskab lydt fra flere eksperter den seneste tid, efter at vi er blevet bedre bekendt med Omikron-varianten, der smitter meget, men giver et mildere forløb.

Mandag lød det fra den faglige direktør i Statens Serum Institut, at vi om et par hårde måneder med høj smitte kan være tilbage til noget, der ligner "vores normale liv".

Fredag sagde epidemiforskerne Viggo Andreasen og Lone Simonsen til TV 2, at smitteboomet fra Omikron-varianten kan give Danmark den fornødne flokimmunitet.

Flere skal altså smittes, og det er en god ting, for det giver bred immunitet i befolkningen, siger eksperterne.

Men hvad mener danskerne om, at smitten kommer til at brede sig mere frit? Har de ændret syn på at lade sig smitte?

TV 2 spurgte fire danskere, der var mødt op til kviktest i Forum på Frederiksberg, som havde delte meninger om at blive smittet.

- Uanset hvad skal vi stadig passe på hinanden

Majken Christiansen er 46 år og arbejder som pædagog.

Selvom eksperterne nu siger, at det kan være en god ting, at flere danskere bliver smittet med Omikron, har hun ikke ændret syn på smitte hos sig selv og andre.

Og det skyldes, at der er et hensyn, hun mener, der er væsentligst.

- Uanset hvad skal vi stadig passe på hinanden. Det er stadig det vigtigste. Der vil stadig være nogle, der er stærkere til at klare sygdommen end andre, og derfor skal vi alle stadig passe på, siger hun.

- Selvfølgelig skal vi leve livet, og der er mange ting, vi alle sammen gerne vil, men jeg mener stadig, vi skal tage hensyn, tilføjer hun.

Majken Christiansen gør altså lige så meget for at undgå smitte, som hun hele tiden har gjort. Både for at vise samfundssind, fordi hun har ældre forældre og for at kunne passe sit job som pædagog.

- Jeg har et arbejde, hvor jeg ser mange mennesker, så jeg passer selvfølgelig stadig på. Det er jeg stadig meget opmærksom på, for jeg har ikke lyst til at udsætte andre for smitte, siger hun.

- Jeg følger stadig reglerne

Smitte med coronavirus skal undgås, og man følger – selvfølgelig – de råd, vi kender for at neddæmpe smitte.

Sådan lyder tilgangen fra 58-årige Jesper Bentzen, der er pensionist.

- Jeg følger stadig reglerne og gør, som jeg får besked på – ligesom de fleste andre, er mit indtryk. Og jeg har fortsat ikke lyst til at blive smittet, siger Jesper Bentzen.

Han holder stadig afstand til andre og holder sig i sociale bobler. Hans indstilling er den samme som ved pandemiens start.

- Men jeg kan jo se omkring mig, at nogle folk er blevet mere afslappede omkring smitterisiko. Jeg kan på sin vis godt forstå det, men det kan godt irritere mig, for jeg er den gamle skole, siger han.

Udsigten til, at pandemien topper snart, glæder dog Jesper Bentzen, som med egne ord er lige så "træt" af coronavirus som alle andre. Han både tror og håber på, at den aggressive Omikron-variant bliver slutningen på pandemien.

- De fleste af os skal smittes på et tidspunkt

Den 27-årige anlægsgartnerelev Johanne Ladegaard Jakobsen er ikke lige så nervøs for smitte nu, som hun har været.

- Overhovedet ikke, faktisk. Det fylder meget mindre nu i forhold til i starten, hvor vi ikke vidste så meget, siger hun.

- Sandsynligheden for at blive smittet nu er stor, og vi ved efterhånden godt, at de fleste af os skal smittes på et tidspunkt, og så går man lidt og venter på, at det bliver ens tur, siger hun.

Hun frygter ikke smitte med Omikron, selvom et coronaforløb selvfølgelig ville være "irriterende".

- Jeg ville være træt af at skulle i isolation og melde fra til alting, men jeg er ikke bange for at blive syg, siger Johanne Ladegaard Jakobsen.

Selvom hun altså ikke frygter smitte for sig selv, mener Johanne Ladegaard Jakobsen stadig, at vi alle bør gøre, hvad vi kan for at passe på, så smitten ikke får frit spil.

- Der er nogle, der er mere bange end andre, og folk har forskellige hensyn at tage, siger hun.

- Jeg passer på mig selv, men ...

Den 69-årige pensionist Mai-Britt Gerlyng tager efterhånden coronapandemien "rimeligt afslappet".

- Jeg har fået tre stik, så jeg føler godt, jeg kan tage det roligt. Jeg passer på mig selv, men bliver jeg smittet, så bliver jeg smittet, siger Mai-Britt Gerlyng.

Dermed ikke sagt, at hun ikke passer på sig selv og tager sine forholdsregler. Hun holder afstand og krammer ikke "alle og enhver".

I starten var Mai-Britt Gerlyng "hunderæd", men frygten for corona er aftaget over tid. Risikoen for smitte er altså ikke noget, der fylder lige så meget, som det har gjort.

- Jeg er blevet mere vant til, at den fare ligger der og er ikke længere skræmt over det. Selvfølgelig skal vi passe på, men nu tænker jeg: "Kommer det, så kommer det", siger hun.

Det er altså ikke længere bekymringen, der er i hovedsædet hos Mai-Britt Gerlyng. Hun er i stedet trist over, at man ikke længere kan rejse uden bekymring.

Selvom pandemien ifølge eksperterne topper nu, tror Mai-Britt Gerlyng, at coronavirus er kommet for at blive.

- Det er en del af vores verden nu – og til det kan man jo kun sige desværre.

Tre hvide mænd, der jagtede og dræbte en sort motionsløber 23. februar 2020, skal i fængsel på livstid.

Det har en domstol i den amerikansk delstat Georgia slået fast, skriver nyhedsbureauet AP.

I Georgia er livstid en obligatorisk dom for drab, og strafudmålingen fredag har derfor handlet om, hvorvidt de tre mænd har mulighed for at blive prøveløsladt.

Og dommeren Timothy Walmsley er kommet frem til, at 37-årige Travis McMichael og hans 66-årige far, den tidligere politibetjent Gregory McMichael, ikke kan blive prøveløsladt.

Deres nabo, 52-årige William Bryan, kan søge om prøveløsladelse, når han har afsonet mindst 30 år.

Troede, han stod bag indbrud

Da sagen begyndte, forklarede Gregory McMichael, at han så den unge jogger Ahmaud Arbery, da han stod i sin egen forhave. Den tidligere betjent hævdede, at han og sønnen troede, Arbery stod bag en række røverier i nabolaget.

Derfor forfulgte de joggeren i deres varevogn med henblik på at tilbageholde ham. Ifølge den tidligere betjent endte det dog i en slåskamp, hvorefter han skød Arbery i nødværge.

Efterfølgende kom der dog en video frem, som viste noget andet:

På videoen ser man den 25-årige Arbery jogge, hvorefter den hvide varevogn stopper ved siden af ham. Da bildøren går op, lyder et skud.

Herefter kan man se Ahmaud Arbery kæmpe mod en mand med en riffel. En anden mand træder ud af bilen og skyder joggeren to gange, hvorefter Arbery falder om med ansigtet i jorden.

- Da de ikke kunne skræmme ham, dræbte de ham

Under strafudmålingen tog Ahmaud Arberys søster, Jasmine Arbery, ordet. Hun beskrev sin bror som en positiv og humoristisk mand med tykt, krøllet hår, en atletisk statur og en mørk hud, der glimtede i solen.

- Det er kvaliteter, som fik disse mænd til at gå ud fra, at han var en farlig kriminel og jagte ham med våben.

Også Arberys mor, Wanda Cooper-Jones, talte i retten og argumenterede for, at de tre mænd burde få den højest mulige straf.

- Det her er ikke en misforståelse. De gik målrettet efter min søn, fordi de ikke ønskede ham i deres nabolag.

- Og da de ikke kunne skræmme ham, dræbte de ham, sagde moren ifølge AP i retten.

Flere lignende sager

Det er ikke den første amerikanske sag om en hvid betjent, der har skudt mod en ubevæbnet, sort mand.

Blandt andet i 2015 skabte det massiv debat, da den sorte, amerikanske teenager Michael Brown blev skuddræbt i Ferguson, Missouri i USA.

Han var ifølge øjenvidner ubevæbnet, men blev dræbt af mindst seks skud affyret af en hvid betjent, som hævdede, at han skød i selvforsvar.

Også i 2016 udløste Alton Sterlings død voldsomme protester i hele USA og førte til, at flere end 200 personer blev anholdt.

Flere børn smittet med covid-19 bliver indlagt på de danske sygehuse, Inger Støjberg stiller ikke op til formandsposten i Dansk Folkeparti (DF), og så blev en formodet pirat fredag fængslet ved et grundlovsforhør i København.

Men vi starter med dagens positive nyhed om coronavirus.

Eksperter: Danskerne nærmer sig flokimmunitet

De høje smittetal kombineret med den store vaccinetilslutning betyder, at danskerne nærmer sig flokimmunitet mod coronavirus.

Det mener Viggo Andreasen, lektor ved Roskilde Universitet med speciale i matematisk epidemiologi.

En anden ekspert, Lone Simonsen, epidemiforsker ved Roskilde Universitet, anser ligeledes flokimmunitet som aktuelt indenfor de kommende måneder. Hun forklarer samtidig, at hun tidligere har været meget nervøs for at blive smittet med coronavirus. Det er ikke længere tilfældet.

- Jeg passer på, men så skal man heller ikke gå mere i panik over det her. Det ender med en flokimmunitet, men på den fede måde uden overdødelighed, siger Lone Simonsen.

Børn med covid-19 optager flere stuer på pressede sygehuse

På fire uger er antallet af små børn mellem 0 og 5 år, der bliver indlagt med covid-19, steget markant.

Mens der i første uge af december blev indlagt 26 børn på en uge, blev over tre gange så mange indlagt i ugen før nytår, hvor 85 børn måtte på sygehuset. Det viser tal fra Statens Serum Institut.

Det gør småbørnene til den befolkningsgruppe, der vokser hurtigst i antal nyindlæggelser. Samlet set har 530 0-5-årige været indlagt siden epidemiens begyndelse.

TV 2 har kontaktet landets børneafdelinger, og det stigende antal indlæggelser kan især mærkes på flere sygehuse i Region Midtjylland og Region Hovedstaden.

Formodet pirat fængslet i København

En formodet nigeriansk pirat, der er sigtet for at have deltaget i et angreb på danske soldater i Guineabugten, blev fredag fængslet i foreløbig 25 dage ved et grundlovsforhør i København.

Ved grundlovsforhøret blev den formodede pirat sigtet for forsøg på manddrab. En sigtelse, han nægter sig skyldig i.

Manddrabsbestemmelsen i straffeloven har en strafferamme på fem år og op til livstid, men det er afgørende for straffen, at den formodede pirat er sigtet for "forsøg på manddrab", siger en ekspert.

- Normalstraffen for manddrab ligger omkring 12-14 år. Såfremt han bliver dømt, mon ikke han så kan redde sig en fem-syv år alt afhængigt af de nærmere omstændigheder, som vi af gode grunde ikke kender til endnu, siger Rasmus Sølberg, forsvarsadvokat med speciale i internationale retssager.

Støjberg stiller ikke op som formand for DF

Inger Støjberg stiller ikke op som formandskandidat for Dansk Folkeparti (DF).

Det bekræfter Inger Støjberg overfor TV 2 i en kort sms.

- Det er hermed bekræftet, står der.

Steen Thomsen, partisekretær i DF, fortæller desuden til TV 2, at Inger Støjberg ikke har meldt sig ind i DF, og at hun ikke kommer til at takke ja til tilbuddet om at blive ansat i partiet.

Kronprinsesse Marys 50-års-fødselsdagsgalla aflyses

Den store gallamiddag i anledning af kronprinsesse Marys 50-års fødselsdag aflyses. Det oplyser Kongehuset i en pressemeddelelse.

Der var ellers planlagt et stort gallataffel på Rosenborg Slot 4. februar 2022. Men det har den store smittespredning af coronavirus sat en stopper for.

- Aflysningen sker på baggrund af den aktuelle situation med smitte i samfundet og den usikkerhed, der fortsat er om udviklingen af covid-19, skriver kongehuset.

På selve dagen vil kronprinsessens 50-års fødselsdag derfor udelukkende blive markeret privat.