Danskere tilbudt fjerde stik

Mens Sundhedsstyrelsen overvejer, om befolkningen skal tilbydes et fjerde vaccinestik, så har 75 personer herhjemme allerede fået det tilbudt.

Det skriver DR.dk.

Der er tale om personer, der lider af alvorlig kronisk sygdom og får et immundæmpende præparat.

- Det er denne særlige gruppe, som vi har vurderet, er mere udsatte for at få en covid-infektion. Men også få et alvorligt forløb af det. Dem har vi udvalgt til at få ikke bare tredje, men også fjerde vaccination, siger overlæge og professor Ellen-Margrethe Hauge, Aarhus Universitetshospital.

Giver mening at forsøge, siger Gigtforening

Det er eksempelvis personer med gigtsygdom, der som led i behandlingen får medicin, der dæmper deres immunforsvar.

Det betyder, at de ikke - eller kun i ringe grad - danner antistoffer mod coronavirus, efter at de er blevet vaccineret.

Om det fjerde stik ændrer på det, er endnu uvist, da man endnu ikke har målt niveauerne af antistoffer hos de personer, der har fået stik nummer fire.

Men det giver mening at gøre forsøget, lyder det fra direktør i Gigtforeningen Mette Bryde Lind.

- Jeg synes, det er rigtig godt, at de har fået tilbudt et fjerde stik, fordi de er i behandling med en særlig medicin, der hedder Rituximab, og der virker vaccinerne ikke så godt, siger hun til DR.

Over tre millioner har fået tredje stik

Det tredje vaccinestik tilbydes i øjeblikket personer fra 18 år og opefter. Det kan fås fire en halv måneder efter det andet vaccinestik.

3.119.243 personer herhjemme har fået det tredje stik - det svarer til 53,1 procent af befolkningen.

Sundhedsstyrelsen har tidligere oplyst, at man overvejer, om man også vil tilbyde et fjerde stik, ligesom man gør i eksempelvis Israel.

- Det vil for nogle snart være fire måneder, siden de blev revaccineret, og derfor ser vi på, hvad den nye viden siger om revaccination og virkningen af vaccinerne over tid, oplyste enhedschef Bolette Søborg forleden til Ritzau.

Smittetallet stiger igen – næste uge bliver afgørende, siger ekspert

Der er registreret 19.248 nye coronatilfælde det seneste døgn, oplyser Statens Serum Institut søndag.

De smittede er fundet på baggrund af 210.555 PCR-prøver, hvor man bliver podet i svælget for coronavirus.

Det betyder, at positivprocenten - andelen af smittede blandt de testede - er på 9,14 procent.

Lørdag tog smittetallet et dyk til 12.588, efter at det i dagene forinden var oppe over 25.000 smittede per dag.

Men søndag er tallet igen stigende. Man skal dog være varsom med at konkludere for meget på enkelte dages udsving, lyder det fra professor emeritus i infektionssygdomme Eskild Petersen.

Har øjnene rette mod næste uges tal

Han har i stedet øjnene stift rettet mod næste uges smittetal, der ifølge professoren kommer til at blive afgørende.

- Vi har set, at smitten steg efter jule- og nytårsaften, hvor folk var sammen. Den kommende uge vil vi se, om smitten stiger yderligere på grund af genåbningen af skolerne, siger han.

Der er 126 nye coronarelaterede indlæggelser det seneste døgn. Det dækker både over patienter, der er indlagt med og på grund af covid-19.

Antallet af indlagte med corona falder samlet set med med 7 personer til i alt 723 indlagte. Det er 5. dag i træk, at antallet af coronaindlagte er for nedadgående.

14 nye dødsfald

Dermed står vi markant bedre i forhold til belastningen af sundhedsvæsenet end for et år siden, lyder det fra Eskild Petersen.

- Dengang havde vi næsten 1000 indlagte, men det tal er vi ikke i nærheden af nu takket været vaccinen, siger han.

Der er registreret yderligere 14 coronarelaterede dødsfald. Det er personer, der er afgået ved døden inden for en periode på 30 dage efter påvist smitte.

17. januar udløber de gældende restriktioner, og derfor bliver udviklingen i smittetallene den næste uge helt afgørende, vurderer Eskild Petersen.

- Smittetallene i næste uge bliver afgørende og vil vise os, om vi kan styre epidemien, selvom skolerne er genåbnet, siger han.

Det seneste døgn har yderligere 24.630 personer fået det 3. vaccinestik. Dermed er 3.119.243 personer revaccineret - det svarer til 53,1 procent af befolkningen.

14 millioner borgere i kinesisk by skal testes

I den nordkinesiske by Tianjin er byens 14 millioner borgere blevet bedt om at isolere sig, indtil de bliver testet.

Det skriver AFP.

Påbuddet kommer, efter at mere end 20 personer i byen er konstateret smittet de seneste dage.

Mindst to af tilfældene skyldes omikron, skriver AFP.

Borgerne i Tianjin har fået besked på, at de ikke kan få en "grøn" kode på deres smitteopsporings-app, før de er testet negative.

Stram politik op til OL

Den grønne kode er et krav i Kina, hvis man ønsker at benytte sig af offentlig transport samt i mange andre situationer.

De kinesiske myndigheder har tidligere kæmpet med et større smitteudbrud i storbyen Xi'an. Det har fået flere til at sætte spørgsmålstegn ved Kinas strenge lockdown-regler og omgående massetestning af befolkningen.

Flere af Xi'an's 13 millioner borgere har klaget over dårlig adgang til mad og dagligvarer under lockdown.

Utilfredsheden blev ikke mindre, efter at det kom frem, at en otte måneder gravid kvinde måtte abortere, efter at hun blev nægtet adgang til det lokale hospital på grund af en manglende coronatest.

Op til afholdelsen af vinter-OL i Beijing har Kina ført en særligt stram corona-politik.

Vinter-OL starter efter planen den 4. februar og slutter den 20. februar.

Mistanke om underapportering

Ifølge tal fra Kina har den over 1,4 milliarder store befolkning kun haft lidt over 100.000 tilfælde af covid-19.

Mange mener dog, at der er tale om underrapportering, skriver AFP.

Til sammenligning slog USA rekord tidligere på måneden med knap en million smittede på en dag. USA's indbyggertal ligger på knap 334 millioner.

I Danmark har der i alt været 950.000 smittede med et dødstal på 3371.

Kinas officielle dødstal under hele pandemien er under 5000.

En børnelokker blev løsladt fra fængslet, og nu lever en hel landsby i frygt

Drengen i den blå jakke træder sin sorte Centurion-cykel op ad den smattede markvej.

Alene og med vintergrønne marker på begge sider kører han forbi vindmøllen og op mod asfaltvejen, der skal bringe ham det sidste stykke hjem.

I højre hånd holder drengen en iPhone.

Det gør han næsten altid, selvom det er upraktisk på den ujævne markvej.

Det er drengens mor, der har bedt ham om at have telefonen klar, fordi den kan levere vigtigt bevismateriale, hvis der skulle ske ham noget.

Pludselig får drengen øje på noget oppe på asfaltvejen, der gør hans vejrtrækning hurtigere.

En mand på en racercykel kommer hurtigt nærmere.

Han skal helst ikke komme tættere på, så drengen bremser sin sorte cykel i det smattede grus.

Jeg ved ikke, om han sidder i en busk og kigger eller hvad, men han finder lynhurtigt ud af, hvornår min søn har fri

Mor til drengen i den blå jakke

Drengen fumler med sin telefon og begynder så at optage en video.

Oppe fra asfaltvejen kigger manden ned mod drengen, vinker til ham og fortsætter så ud af syne.

Drengen i den blå jakke kan ånde lettet op.

Men i morgen kan han risikere at møde manden igen.

Og det bryder han sig ikke om.

Slet ikke.

For manden er en dømt pædofil, der har siddet i fængsel for at begå et seksuelt overgreb mod et 11-årigt barn.

Barnet er drengen i den blå jakke.

Du kan se optagelserne fra hans telefon her.

Møderne på markvejen

Drengen er nu 14 år gammel, og da manden cyklede forbi sit offer på markvejen torsdag 25. november 2021, var det tredje dag i træk, at de to mødtes.

Manden har for vane at cykle forbi, lige netop mens drengen er på vej hjem fra skole.

Men denne gang var det ikke kun drengen, der optog mødet på video.

Skjulte kameraer fra TV 2 filmede også manden for at dokumentere hans færden i en lille landsby uden for Slagelse.

Det er omkring to år siden, at manden blev løsladt, og efterfølgende har han ihærdigt kontaktet børn i området.

Manden har nu polititilhold mod tre drenge, og han er flere gange blevet dømt for at overtræde sine tilhold, men dommene ser ikke ud til at stoppe ham.

Når jeg går ned i stalden, står han så dernede?

Marianne Bülow Larsen, mor til drengen August

TV 2 har i samarbejde med TV2 ØST i løbet af november og december undersøgt, hvor ihærdig han er.

Ti dage lå vi på lur ud for den grusvej, som drengen i den blå jakke benytter, når han cykler hjem fra skole.

På en normal dag cykler drengen op ad grusvejen og forbi vindmøllen lidt efter klokken 13.40.

Seks af dagene observerede vi den pædofile mand komme forbi mellem klokken 13.41 og klokken 13.49.

- Jeg ved ikke, om han sidder i en busk og kigger eller hvad, men han finder lynhurtigt ud af, hvornår min søn har fri, siger drengens mor til TV 2.

Hun ønsker at være anonym, men TV 2 er bekendt med hendes navn.

Ifølge moderens opgørelse mødte drengen sin krænker mindst syv gange på vej hjem fra skole alene i løbet af november 2021.

Det hemmelige brev

Manden bor i området, og han er i sin gode ret til at cykle på en offentlig vej, men drengen i den blå jakke er ikke den eneste, der oplever, at han kommer alt for tæt på.

For eksempel 13-årige August, der bor på en landejendom ikke ret langt fra det vejkryds, hvor drengen i den blå jakke hver dag frygter at møde sin krænker.

Augusts mor hedder Marianne Bülow Larsen, og hun fortæller til TV 2, at mandens opførsel over for hendes søn har været så grænseoverskridende, at hun nu også selv er bange for at møde ham.

- Jeg kan ikke lade være med at tænke på, om jeg kan gå alene rundt. Når jeg går ned i stalden, står han så dernede? siger hun.

Ifølge Marianne Bülow Larsen begyndte det hele uskyldigt nok.

Familien anede ikke, at manden var en dømt pædofil.

Han kom jævnligt forbi deres gård på sin racercykel eller i sin store sorte firehjulstrækker, og han havde for vane at hilse på August.

En dag, hvor August netop var stået af skolebussen, begyndte manden så også at tale til ham.

Han havde brug for Augusts hjælp.

Der var en dreng i området, som manden ikke måtte kontakte, og han ville gerne have August til at give ham en hemmelig besked.

Manden gav August en kuglepen, hvor han havde placeret et lille stykke sammenrullet papir med et telefonnummer inden i, og han sagde, at August skulle give kuglepennen til den anden dreng.

Han gav også August en seddel med et telefonnummer på og 100 kroner i kontanter, og August husker, at manden sagde: ”Så kan du altid ringe til mig og tjene penge på det her”.

Han kan ikke forstå, at August ikke kontakter ham

Marianne Bülow Larsen, mor til August

Pengene gjorde imidlertid drengen mistænksom.

August troede, at manden handlede med narkotika og fortalte det til sine forældre.

De foretog et par opringninger, og så stod det klart, at sagen drejede sig om noget ganske andet.

Manden var angiveligt den samme, som et år tidligere var blevet dømt for overgreb på en dreng i nabolaget.

Det var den dreng, som han bad August aflevere kuglepennen med den hemmelige seddel til.

Men det var kun begyndelsen på Augusts historie.

Senere blev den meget mere skræmmende.

Et farligt venskab

Overgrebet på drengen i den blå jakke fandt sted i 2019.

Inden det skete, forsøgte manden på cyklen også at blive venner med ham.

Vi var i en særlig sårbar position, og det havde han jo lugtet lunten omkring

Mor til drengen i den blå jakke

Drengens familie har boet i nærheden af mandens hus i mange år uden at have haft kontakt med ham, men i 2017 henvendte han sig pludselig til dem.

Det skete, kort efter at familien var blevet ramt af en tragedie.

Familien ønsker ikke, at vi kommer nærmere ind på detaljerne her, og det er tilstrækkeligt at vide, at det var en tid præget af sorg og bekymring for fremtiden.

En dag dukkede der en besked op i indbakken hos drengens mor.

- Det startede med, at han kontaktede mig på mail, hvor han roste mine drenge helt vildt, og så fandt han på de der julegaver. Han havde købt nogle droner, siger moderen til drengen i den blå jakke.

Familien tog modstræbende imod gaverne, og moderen tænkte, at manden nok prøvede at hjælpe dem gennem den svære tid.

Drengen i den blå jakke blev inviteret hjem til manden, hvor de to arbejdede i hans garage.

- Det var min søns store drøm at få en ATV, og vi var selv i gang med at finde én, der skulle sættes i stand, men nu endte det med, at manden bare købte en brugt én til ham, siger moderen.

Hun var dengang glad for, at nogen ville støtte hendes søn.

- De havde et projekt sammen. Min søn elsker projekter, og han syntes, at det var så fedt, at der var nogen, som gad hjælpe ham, siger hun.

Men 8. april 2019 forvandlede mandens garage sig til et gerningssted.

Breve fra fængslet

Overgrebet bestod af anden seksuel omgang end samleje.

Dagen efter, at det var sket, tog den 11-årige dreng mod til sig og fortalte om det til sin mor.

Politiet ransagede mandens hjem, og da de kiggede i hans bærbare Lenovo-computer, fandt de ni børnepornografiske billeder og én film med børneporno.

Du skal ikke være nervøs for at skrive. Bare tys, tys

Besked fra manden til en dreng i området

Han blev vurderet egnet til at afsone en fængselsstraf, og da retssagen var forbi, blev manden idømt ni måneders fængsel.

På trods af at familien vidnede imod ham, ville manden dog rigtig gerne se sit offer igen.

- Mens han sad inde, modtog vi breve fra ham, hvor der stod: "Når jeg kommer ud igen, så bliver vi bedste venner", og "jeg håber, at vi ses igen", siger moderen.

Forsøgene på at kontakte offeret betød, at manden fik et polititilhold.

Det var det tilhold, han forsøgte at omgå ved at give drengen August det sammenrullede stykke papir i kuglepennen, efter at han var blevet løsladt.

Besked fra Thomas

Efter manden havde mødt August ved skolebussen, begyndte han nu også at udvise interesse for denne dreng.

Pludselig kom der beskeder på Instagram fra en mand, der kaldte sig Thomas.

Der blev også ringet til Augusts far.

- Han sagde, at han syntes, at August var en smaddersød dreng, og han kunne ikke forstå, at August ikke havde kontaktet ham, siger drengens mor, Marianne Bülow Larsen.

Da faderen konfronterede manden med, at han jo var dømt for et seksuelt overgreb mod en dreng i lokalområdet, forklarede manden, at det ikke var sandt.

Samtalen sluttede med, at faderen i ret utvetydige vendinger forklarede manden, at han skulle lade sønnen være i fred.

Men beskederne fortsatte.

En dag, hvor August havde været ude og lege ved Hejninges store stendysse, der ligger på et øde sted nord for landsbyen, fik han en ny besked på Instagram.

Afsenderen skrev, at han havde set August lege på dyssen.

- Da August kom hjem og havde fået de her beskeder, kunne vi regne ud, at han har holdt øje med ham, siger Marianne Bülow Larsen.

Alene hjemme

Politiet blev informeret, men der var ikke nok i sagen til, at den pædofile mand kunne anholdes.

Hvis han skulle have et polititilhold mod August, ville det tage noget tid.

Derfor sad August alene hjemme en tirsdag formiddag i september 2020.

Dengang var han 12 år gammel, og han var blevet hjemme fra skole, fordi han havde ondt i maven.

- Det havde han ikke, fordi han var syg, men på grund af den her mand, siger Marianne Bülow Larsen.

Alt var ganske stille den solrige tirsdag formiddag.

Eneste lyd var en traktor, der brummede i det fjerne.

Da cykelhjulene knasede sig vej gennem gruset på gårdspladsen, kiggede August ud gennem det nederste hjørne i et husets vinduer.

Han genkendte straks manden på gårdspladsen.

Manden stillede sin cykel fra sig, åbnede døren ind til laden og gik ind.

August trak sin telefon frem og ringede efter hjælp.

Han tastede ikke 112, men nummeret til lederen af sin skole halvanden kilometer væk.

Og så begyndte drengen ellers at optage en video ud mod gårdspladsen.

Kameraet tittede kun lige op over vindueskarmen.

Efter få øjeblikke kom manden ud af laden igen.

Han virkede begejstret og gav sig selv en dobbelt thumbs up, da han kom ud af døren.

Han steg op på sin cykel, men han nåede ikke ud af indkørslen, før der holdt en bil og dernæst en traktor foran ham.

- Til alt held var der en nabo, som så, at han cyklede herind, siger Marianne Bülow Larsen.

Gaven

Lederen fra Augusts skole var ankommet i bilen, og hun løb ind i huset, mens naboen i traktoren spurgte manden på cyklen, hvad han foretog sig.

Manden fortalte, at han havde lagt en kuvert til August inde i laden, fordi de to var venner.

Det viste sig, at kuverten indeholdt 1500 kroner.

Naboen i traktoren sagde til manden på cyklen, at man ikke kan være venner, når den ene er 12 år, og den anden er en ældre mand.

Men det kunne man godt, sagde manden, inden han cyklede væk.

Kort efter besøget fik August en ny besked på Instagram.

Drengen besvarede aldrig mandens henvendelser.

Forsøgene på at komme i kontakt med August resulterede i, at manden i oktober 2020 fik et polititilhold mod at opsøge ham.

Men familien er stadig bekymret, for polititilhold ser ikke ud til at holde manden væk.

Besøg i sommerhuset

Da han havde udstået sin fængselsstraf, fik manden et polititilhold mod at opsøge drengen i den blå jakke.

Han havde dog ikke været på fri fod ret længe, før han antastede offerets mor.

- Han stoppede mig, en dag jeg var ude og løbe, og sagde, at jeg havde opfattet situationen helt forkert, fortæller hun.

Manden fandt endda familiens sommerhus nogle måneder efter løsladelsen, hvor han førte en kort samtale med sit offer, inden drengen vendte ham ryggen og gik.

Når jeg cykler hjem fra skole nu, tænker jeg altid over, om jeg støder på ham

Drengen i den blå jakke

Overtrædelsen af polititilholdet resulterede i en bøde.

Da han overtrådte tilholdet anden gang, endte det med en ny fængselsstraf.

Manden i skovbrynet

Men først lykkedes det manden at give sit offer en voldsom forskrækkelse.

Drengen fortæller til TV 2, at det skete på et sted uden vidner.

Det var en dag efter skole lige inden hans 13-årsfødselsdag.

På markvejen op mod vindmøllen kom drengen forbi et lille skovområde, hvor han pludselig så bevægelse inde mellem grenene.

- Han kommer pludselig frem på vejen foran mig, siger drengen.

Manden standsede drengens sorte Centurion-cykel.

- Der holder han fast i mit cykelstyr, så jeg ikke kan komme videre. Og så fortæller han mig, at det var svært for ham, da han sad i fængsel, og at han kun tænkte på mig, mens han sad derinde, siger drengen.

Manden viste ham også en kvittering på en iPhone og sagde, at den var en gave.

Dagen før drengens fødselsdag dukkede der så pludselig en ny iPhone 11 op i familiens postkasse.

Gaven var en overtrædelse af polititilholdet, og den blev takseret til 30 dages fængsel, da der blev afsagt dom i sagen ved Retten i Slagelse i februar 2021.

Et samfund i frygt

Men da havde mødet i skovbrynet for længst sat sig dybe spor hos den nu 13-årige dreng.

- Der blev jeg bange. For det var virkelig ubehageligt, at han sådan holdt mig tilbage. Når jeg cykler hjem fra skole nu, tænker jeg altid over, om jeg støder på ham, siger han.

Drengens mor er heller ikke tryg ved situationen.

- Hvis han kan gøre det der, hvad bliver så det næste, siger hun.

Det er hun ikke den eneste, der er nervøs for.

På Trelleborg Friskole, der ligger i Hejninge, har skolens ledelse hængt et foto af manden op på lærerværelset.

Det blev taget af skolelederen den dag, hvor August fik besøg på gårdspladsen.

Hvis eleverne har set en mistænkelig mand på skolens område, peger lærerne på billedet og spørger:

- Er det ham?

Skoleleder Astrid Vind fortæller til TV 2, at lærerne har vist et foto af manden til alle skolens børn, så de ved, hvad de skal være på vagt over for.

- I nogle børns fantasi forestiller de sig alt muligt. Her har vi at gøre med en mand, der ser helt normal ud. Pæn og ren og virker rar. Derfor er det vigtigt, at de ser ham, så de ved, at de skal tage afstand til ham, siger Astrid Vind.

Hun kender til en håndfuld elever, der er blevet opsøgt af manden både online og fysisk, og manden dukker jævnligt op på skolen.

- For halvanden måned siden var han nede ved boldbanen. Inde i krattet helt bagerst, hvor han havde stillet sin cykel og stod og holdt øje, da der var frikvarter, siger Astrid Vind.

Kattemordet

Manden har skabt så megen utryghed, at en lærer nu holder vagt ved busstoppestedet, når børnene skal hjem, mens der er indgået aftaler med lokale virksomheder, om at børn kan søge derind, hvis de træffer manden.

Skolen har desuden et samarbejde med Slagelse Politi, der har patruljeret i området i skolens pauser, men manden er ikke holdt op af den grund.

Heller ikke, da ukendte personer greb til selvtægt, fik det ham til at stoppe.

I februar 2021 fortalte han i retten i Slagelse, at folk i lokalområdet efter hans mening har set sig sure på ham og udsat ham for chikane.

For eksempel forklarede han, at han en dag modtog en pakke med afføring, en anden dag fik tilsendt en vimpel med teksten ”pædofil”, og en tredje dag modtog et dødt dyr.

Han sagde, at der var blevet smidt malingbomber og partisansøm på hans gårdsplads, og at hans kat var blevet slået ihjel.

Beklagelserne i retten hjalp dog ikke manden ret meget, og han blev idømt 30 dages fængsel for at have overtrådt polititilholdet mod drengen i den blå jakke.

Mødet med TV 2

Men straffen stoppede ham ikke.

29. november 2021 fik han et polititilhold med en tredje dreng i lokalområdet, som han opfordrede til hemmelige møder gennem beskeder på Instagram.

En af dem lød således:

Selvom manden forsøger at mødes med flere andre drenge, har han dog ikke glemt sit oprindelige offer.

8. december cyklede han endnu en gang forbi den grusvej, som drengen med den blå jakke benytter for at komme hjem.

Jeg må gerne cykle her. Det er der ingen problemer i

Pædofilidømt mand

Denne gang mødte han ikke drengen.

Til gengæld stod der en journalist fra TV 2, som ville vide, hvorfor han bliver ved med at dukke op på sin cykel, netop som hans offer har fri fra skole.

- Jeg må gerne cykle her. Det er der ingen problemer i, sagde han og tilføjede, at han cykler for at få motion.

Derudover ville han ikke svare på spørgsmål og skyndte sig væk på sin cykel.

Han har ikke svaret på yderligere henvendelser fra TV 2.

Hvor er hjælpen?

TV 2 har talt med familierne til alle de tre drenge, manden har polititilhold imod, og de mener alle, at manden har brug for hjælp.

Men i Danmark er der ikke tvangsbehandling af pædofile, der erklæres egnet til straf, så politiet kan kun sætte ind over for manden, når han bryder loven.

Jeg synes ikke, at det er okay

Drengen i den blå jakke

Politiet vil ikke kommentere den konkrete sag over for TV 2, men Allan Holm, der er vicepolitiinspektør ved Sydsjællands- og Lolland-Falsters Politi, understreger, at man gør, hvad man kan, for at forebygge kriminalitet.

I Hejninge er de forældre, TV 2 har talt med, da også tilfredse med politiets indsats.

- Det er min oplevelse, at politiet har været hjælpsomme, grundige og har gjort, hvad de kunne, siger moderen til drengen i den blå jakke.

I modsætning til den pædofile mand har drengen modtaget masser af hjælp til at håndtere de følelser, der trænger sig på, når gerningsmand og offer mødes.

- Når jeg ser ham på vej hjem fra skole, bliver jeg ikke bange. Jeg bliver mere bare vred og frustreret, for jeg synes ikke, at det er okay, siger han til TV 2.

Sammen med sin mor har han lagt flere planer for, hvad han skal gøre, hvis manden igen kommer for tæt på.

En af dem går ud på, at drengen skal smide sin cykel og løbe hen over markerne, så hurtigt hans ben kan bære ham.

Kender du til lignende sager om dømte pædofile, som skaber utryghed i lokalsamfund - skriv til TV 2s indlandsredaktør Tore Bønke på tobo@tv2.dk.

Saudi-Arabien løslader bortført regimekritisk prinsesse

I Saudi-Arabien er prinsesse Basmah Bint Saud bin Abdulaziz Al Saud og hendes datter blevet løsladt efter at have været tilbageholdt uden rettergang i næsten tre år.

Det oplyser hendes juridiske rådgivere lørdag aften dansk tid.

De to kvinder blev løsladt og ankom til deres hjem i Jeddah torsdag.

- Prinsessen har det nogenlunde, men hun vil opsøge lægehjælp, siger rådgiveren Henri Estramant.

- Hun er lidt slidt op, men hun er ved godt mod og taknemmelig for at blive genforenet med sine sønner.

Ingen kommentarer fra regimet

Den nu 57-årige prinsesse og hendes voksne datter forsvandt i marts 2019. Ifølge et familiemedlem tæt på prinsessen var hun blevet anklaget for at have forsøgt at forfalske et pas. Anklagen blev senere droppet, men altså uden at prinsessen blev løsladt.

I 2020 oplyste prinsesse Basmah på sociale medier, at hun blev tilbageholdt i Saudi-Arabiens hovedstad, Riyadh, og at hun var ved dårligt helbred. Ifølge hende selv havde hun ikke fået forkyndt en anklage.

Det saudiarabiske regime har ikke villet kommentere løsladelsen og har i øvrigt aldrig kommenteret sagen offentligt.

Blandt andet derfor vides det heller ikke, præcist hvorfor prinsesse Basmah har været tilbageholdt. Hun er kendt for at have udtalt sig kritisk om Saudi-Arabiens behandling af kvinder.

Svære kår for kvinder

I et indlæg for det britiske medie BBC i 2012 opremsede prinsesse Basmah fem punkter, hvor hun ønsker forandring i Saudi-Arabien.

Blandt andet skrev hun, at det var tid til at ændre skilsmisselovgivningen, så saudiarabiske kvinder ville have nemmere ved at blive skilt.

- Status quo står i fuldstændig modsætning til koranen, som vores lovgivning bør være baseret på. Ifølge den har en kvinde ret til skilsmisse, så længe der er "uforenelige uenigheder", skrev hun.

Hun kritiserede også det saudiarabiske skolesystem, hvor børn ifølge hende får fortalt, at kvinder er mindre værd end mænd.

- Vores ungdom får at vide, at kvindens rolle i samfundet er mindreværdig. Hendes rolle er begrænset til at tjene familien og opfostre børn, skrev hun.

Patienter i England behandles i ambulancer, mens de venter på ledige senge

Flere ambulancer holder parkeret uden for Barnet Hospitals skadestue.

Men de holder ikke og venter på, at en borger i det nordlige London har brug for akut hjælp.

I stedet venter de på, at patienterne i ambulancerne kan komme ind på skadestuen og få den hjælp, de behøver.

Folk som stakkels Ray sidder fast udenfor, mens vi må behandle dem i ambulancerne

Rebecca Borne, sygeplejerkse

I en af dem ligger Ray Newell. Det har han gjort i en time. Han er faldet og har slået sit haleben.

- Det er frustrerende, for jeg vil gerne ind på skadestuen, siger han fra båren bag i ambulancen til Sky News' reporter, der har besøgt det hårdt pressede hospital.

Mens han venter, bliver han tilset af sygeplejersken Rebecca Borne.

Hun er også frustreret – over ikke at kunne udføre sit job – og fortæller, at der fra morgenstunden dagen forinden var 42 patienter, der ventede på en seng på akutmodtagelsen.

- Det betyder, at folk som stakkels Ray sidder fast udenfor, mens vi må behandle dem i ambulancerne. Det er ikke fair, han har mange smerter, og vi har kun ilt til rådighed, siger hun.

Pladsmanglen på Barnet Hospital skyldes, at deres covid-19-afsnit med 35 senge er overbelagt.

Ambulancer venter for længe

Endnu en ambulance ruller op i køen ved siden af Newell og Borne. Og mens ambulancerne holder der, kan de ikke rykke ud til andre akutte tilfælde i området.

Afdelingsleder på Barnet Hospital Sarah Stanley fortæller, at de lige nu kan have fem-seks ambulancer, der venter i over en time. Potentielt livsvigtige minutter, når en ambulance skal køre gennem storbyen London, fortæller hun:

- Vores store bekymring er risikoen for, at patienter, der har ringet 999 (det engelske 112, red.), ikke kan få en ambulance i tide.

Ambulancer i England skal som hovedregel overføre patienter til skadestuen inden for 15 minutter. Men i ugen, der løb over nytår, ventede 23 procent af ambulancerne på landsplan over 30 minutter.

Londons hospitalsdistrikter har nu iværksat en ny og uprøvet plan, hvor ambulancer må efterlade patienter ved personalet på akutmodtagelsen – ledig seng eller ej – hvis de får et nyt opkald om særligt akutte patienter, for eksempel et hjertestop.

Det er så op til personalet at finde en seng til den efterladte patient.

Overbelagt coronaafsnit

Inde på hospitalet gør personalet, hvad de kan, for at få senge nok.

Afsnittet ved siden af skadestuen, hvor patienter normalt kommer for at blive tilset, er nu blevet et sengeafsnit, hvor patienter bliver indlagt.

Mens de indlagte nu hovedsageligt er vaccinerede ældre mennesker, der er smittet med Omikron-varianten, var det for et par måneder siden uvaccinerede unge, der var hårdt ramt af Delta-varianten.

Julea Ali har et ben i hver lejr. Hun blev smittet med Omikron til en julefest og havde inden da bestilt en vaccinationstid to gange, men aflyste i sidste ende begge tider.

- Debatterne på sociale medier fik mig til at tænke, om det var det rigtige at gøre.

Ali fortæller, at hendes iltoptag var så lavt, da ambulancen hentede hende, at hun var tæt på at dø. Nu er hun ikke i tvivl om, at hun skal have vaccinen:

- Der er ikke noget, jeg fortryder mere. Jeg skulle have lyttet til min familie og mine venner.

Kritisk hændelse

Imens sidder Alan Swedloff på skadestuen med hjerteproblemer og venter på en seng. Han mener, det er egoistisk ikke at lade sig vaccinere:

- Det er ikke kun et spørgsmål om at beskytte sig selv. Lige nu optager de hospitalssenge, som de ikke burde ligge i, og det lægger mere pres på sundhedssystemet.

Men det er ikke kun sengepladser, der mangler. Der mangler også sundhedspersonale.

Skadestuen på Barnet Hospital har allerede fået tre sygemeldinger for den kommende uge og har dermed kun fire raske læger til rådighed. Det betyder, at patienterne risikerer at vente i op til ni timer på at blive tilset af en læge.

Coronasygemeldingerne er et landsdækkende problem i England i øjeblikket. De er tredoblet, siden Omikron-varianten gjorde sit indtog i Storbritannien.

De mange sygemeldinger og indlæggelser har fået flere hospitalsdistrikter til at erklære situationen for en ’kritisk hændelse’, hvilket betyder, at de kan rekruttere ekstra personale udefra.

Vi har en chance for at komme gennem denne Omikron-bølge uden at lukke vores land ned igen

Boris Johnson, premierminister

Da det onsdag var på sit højeste galt det for knap 20 procent af de engelske distrikter.

Ingen nye restriktioner

Militæret er nu sat ind for at hjælpe de pressede hospitaler, men der er ikke udsigt til, at den engelske befolkning bliver underlagt nye restriktioner for at inddæmme smitten.

Det har den britiske regering slået fast gentagne gange.

Da premierminister Boris Johnson hævede alle restriktioner i juli, havde regeringen en såkaldt plan b i baghånden, hvis smitten skulle komme så meget ud af kontrol, at det ville presse sundhedssystemet.

Den indførte han i begyndelsen af december, så englænderne skal arbejde hjemme så meget som muligt, bære mundbind i offentlig transport, biografer, butikker og lignende samt vise coronapas for at komme på ind på natklubber.

Regeringen indførte i midten af december også obligatorisk vaccination for sundhedspersonale med patientkontakt med effekt fra april.

Oppositionspartiet Labour har ellers givet Johnson sin opbakning til at indføre strengere restriktioner. Men i premierministerens eget parti, De Konservative, vil flere have ham til at skrotte plan b og lempe restriktionerne.

Han har dog ikke planer om nogen af delene, fortalte han på sit seneste coronapressemøde tirsdag:

- Vi har en chance for at komme gennem denne Omikron-bølge uden at lukke vores land ned igen. Vi kan holde vores skoler og virksomheder åbne, og vi kan finde en måde at leve med denne virus.

Sygehus med opråb: – Anbefalinger bliver ikke respekteret

Der er travlt på fødegangen på Slagelse Sygehus, hvor personalet suser ind og ud ad fødestuerne. En af de babyer, der netop er kommet til verden, ligger på maven af sin mor, der har fået et værelse på mor-barn afsnittet.

- Han er vores nummer barn nummer to og skal hedde Gavin, fortæller det glade, men også trætte forældrepar Denise Fabricius og Frederik Nordvang fra Sorø.

Fødslen af det nye familiemedlem var da også en stor begivenhed, så pludselig var der mange inde på stuen:

- Vi havde sagt til vores familie, at de lige skulle begrænse sig, men de kom lidt oveni hinanden alle sammen lige pludselig. Det var vi ikke forberedt på, men det er svært at sige nej, så det var lidt svært at styre. Det kom bag på os, og det var nok ikke så coronavenligt, fortæller Denise Fabricius.

Der er ikke indført besøgsrestriktioner på sygehusene, men sygehusene i Region Sjælland følger de nationale retningslinjer, som er, at man anbefaler så få besøg som muligt.

Mange børn på besøg

Men på Slagelse Sygehus oplever personalet, at anbefalingerne ikke bliver respekteret:

- Vi oplever, at der er rigtig mange, der kommer på familiefejringsbesøg, og det er nogle gange store grupper, og vi oplever eksempelvis mange besøg af små børn, og vi ved, at mange af dem ikke er vaccineret, og der synes vi godt, at man må tænke sig ekstra om i den her tid , siger Mette Hvilshøj Fabricius, der er ledende overlæge på Gynækologi og Fødsler på Slagelse Sygehus.

Samme problematik gør sig også gældende på andre afdelinger på sygehuset, som eksempelvis ortopædkirurgisk og akutafdelingen, hvor personalet også har oplevet, at et stort antal familiemedlemmer er dukket op for at besøge indlagte familiemedlemmer.

- Nogle har bare ikke tænkt på det, andre mener, at det er nødvendigt, at de besøger deres pårørende, og nogle er måske ligeglade. Men det bedste er, hvis folk er opmærksomme, før de kommer herind, for når de først er her, så skal vores medarbejdere spille politimænd, når vi siger det til dem, siger Niels Reichstein Larsen, der er direktør for Næstved, Slagelse og Ringsted sygehuse.

Så det er altså ikke alle, der lytter til anbefalingerne, og det ærgrer sygehusets direktør. Særligt da udfordringen med smitte på sygehusene er stor.

En opgørelse fra december viser, at hver syvende, der var indlagt med Omikron-varianten, var blevet smittet på sygehuset - mens vedkommende var indlagt med noget helt andet.

- Dét, der er på spil, er, at Omikron-varianten er meget smitsom, og den spreder sig hurtigt, og den spreder sig også til vores medarbejdere, og det er selvfølgelig ekstra problematisk, hvis de medarbejdere, der skal passe patienterne, også bliver ramt. Så derfor har vi brug for at beskytte dem, siger Niels Reichstein Larsen.

På Mor-barn-afsnittet forstår Denise Fabricius godt, at personalet helst ser så få besøgende som muligt.

- Jeg synes, at det er fair nok, jeg kan godt forstå det. Måske havde det været nemmere, hvis der var nogle mere strikse regler, så er det nemmere som patient at sige, at sådan er reglerne, så I må vente. Det er svært at sige til familien, at det kun er få, der må komme, for mange familier vil gerne se deres nye medlem af familien. Så ville det måske være nemmere at sige, jamen, I må slet ikke komme, siger hun.

Så selv om personalet godt forstår manges ønske om at se den lille nyfødte - beder de om forståelse fra de besøgende:

- Vi forstår godt, at man gerne vil fejre en lille ny, men man kan jo godt overveje, om man skal gøre det, når familien er kommet hjem. Vi forstår, at de helt nærmeste bedsteforældre kommer, men vi vil opfordre til, at man gør det kort, og at man koordinerer, siger Mette Hvilshøj Fabricius