Der var optimisme at spore, da statsminister Mette Frederiksen (S) lørdag forholdt sig til coronasituationen i Danmark.

Det skete ved Radikale Venstres nytårsstævne.

- Jeg tror, vi kommer godt igennem den her vinter, selvom det er en hård tid for mange mennesker, og vi begynder også at kunne se foråret foran os. Så jeg er faktisk ret optimistisk, når du spørger mig i dag, sagde hun.

Hun forklarede sin optimisme med danskerne tillid til myndighederne, den høje vaccinetilslutning og en "øjensynligt mindre farlig variant, hvis den ikke får lov til at eksplodere" med henvisning til Omikron-varianten.

Afdelingslæge: For tidligt at konkludere

Og ser man på de seneste dages smittetal, kunne det tyde på, at statsministeren har noget at have optimismen i.

For anden dag i træk viser tal fra Statens Serum Institut nemlig et fald i antallet af smittede med coronavirus.

Efter at der tre dage i træk blev registreret over 25.000 smittede, var antallet af smittede fredag 18.261. Lørdag er der endnu et fald. Det seneste døgn er der nemlig registreret 12.588 smittede.

Men selvom det umiddelbart ser positivt ud, er det for tidligt at konkludere noget ud fra de seneste dages smittetal.

Det siger Christian Wejse, der er afdelingslæge på Infektionsmedicinsk Afdeling på Aarhus Universitetshospital, til Ritzau.

- Jeg tror, det er for tidligt at konkludere, at epidemien har toppet. Det kan man selvfølgelig håbe på, men jeg er ikke sikker på, det er tilfældet, siger han.

Han henviser til, at positivprocenten stadig er høj, og det er ifølge afdelingslægen udtryk for, at der er et markant mørketal. Positivprocenten er på 7,21.

Den var 9,38 fredag, og i sidste uge var tallet flere procenter højere over flere dage.

161 nye indlæggelser

Der har det seneste døgn været 161 nye coronaindlæggelser. Men der er også patienter, der er udskrevet, så det samlede antal indlagte med coronavirus er faldet med 25 til 730.

- Mange indlæggelser er relativt kortvarige, heldigvis. Det skyldes, at mange ikke bliver så syge og i høj grad er indlagt, fordi de fejler noget andet. Og hvis de er stabile og ikke har brug for ilt, bliver de hurtigt udskrevet igen, siger Christian Wejse til Ritzau.

Og selvom smittetallene er faldende, er det samme ikke tilfældet med antallet af dødsfald. Det seneste døgn er der registreret 28 coronarelaterede dødsfald herhjemme. Det højeste på en enkelt dag denne vinter.

Ifølge Christian Wejse er det svært at konkludere noget ud fra de daglige dødstal, da det varierer meget fra dag til dag.

Men det kan være et udtryk for, at Omikron-varianten er ved at få lidt mere fat i den ældre aldersgruppe, siger han til Ritzau.

Han er blevet kaldt ’kriseskuespiller’.

29-årige Henry Dyne fra Surrey i Storbritannien blev i sommeren 2021 indlagt med coronavirus, og i den forbindelse blev han interviewet af BBC.

Fra sin hospitalsseng fortalte han, at han fortrød, at han ikke var blevet vaccineret. Han troede, at hans unge alder ville gøre en coronainfektion mild, men i stedet endte han på hospitalet tilsluttet iltapparat og med høj feber.

Klippet blev vist på BBC i sommer, men i december begyndte det at blive delt flittigt af vaccineskeptikere og konspirationsteoretikere, der beskyldte ham for at være en betalt ’kriseskuespiller’ – at han løj om sin sygdom for at overdrive coronavirussens alvorlighed.

- Hvor meget betalte BBC dig for at lade som om, du havde covid-19? lyder det fra en, mens en anden skriver:

- Du er en skiderik, makker. Karma er ægte, min ven.

Henry Dyne har sidenhen fremvist en positiv coronatest, skriver flere medier.

Tilsvininger og trusler

Henry Dyne stod selv på en bar mellem jul og nytår, da beskeder med beskyldninger begyndte at vælte ind på hans telefon. Og han blev meget overrasket over omfanget af tilsvininger og trusler.

- Jeg havde bare medvirket i udsendelsen, fordi jeg tænkte, jeg havde noget på hjerte, siger han ifølge Reuters.

- Jeg er ung, i relativt god form og jeg var tæt på at dø. Jeg tænkte, at det var vigtigt at fortælle andre, at jeg var ikkevaccineret. Ikke fordi jeg var anti-vaxxer, jeg var bare lidt tøvende i forhold til at være en af de første, der fik vaccinen. Så det sagde jeg til BBC, og resten er historie, siger han.

Boston Marathon

Fænomenet ’kriseskuespiller’ har også tidligere været brugt af konspirationsteoretikere.

Efter terrorangrebet under Boston Marathon blev Emma MacDonald fotograferet opløst i gråd under en mindehøjtidelighed i hendes hjemby.

Siden blev billedet delt af konspirationsteoretikere, der mente at kunne spotte Emma MacDonald ved andre mindehøjtideligheder for terrorangreb, skoleskyderier eller andre større tragedier.

Formålet for konspirationsteoretikerne var at overbevise andre om, at det var den samme person, der var til stede ved alle begivenhederne, og at personen var en skuespiller, der blev betalt for at lade som om, hun sørgede. Det har Emma MacDonald selv afvist i et interview med USA Today.

Spredning af misinformation

At der igen bliver delt historier om ’kriseskuespillere’, kommer ikke bag på Johan Farkas, som er ph.d.-studerende på Malmø Universitet, hvor han netop forsker i konspirationsteorier.

Han har tidligere sagt til TV 2, at den usikkerhed, som nogle mennesker føler i forbindelse med coronaudbruddet, skaber gunstige forhold for deling af misinformation.

Johan Farkas ser blandt andet, at almindelige mennesker med gode intentioner kommer til at viderebringe misinformation i forsøget på at "gøre noget" og "hjælpe".

- Når vi sidder isoleret derhjemme, kan vi føle os en smule magtesløse, og så er det fristende at dele et – lidt for – godt råd eller en advarsel med sine venner på de sociale medier. Selvom informationen ikke er korrekt eller bygger på et rygte, kan den meget hurtigt sprede sig, har han tidligere sagt til TV 2.

Mange vil blive smittet i den kommende tid, og pandemien kommer til at toppe senere på måneden, hvorefter den vil aftage.

Sådan har det positive budskab lydt fra flere eksperter den seneste tid, efter at vi er blevet bedre bekendt med Omikron-varianten, der smitter meget, men giver et mildere forløb.

Mandag lød det fra den faglige direktør i Statens Serum Institut, at vi om et par hårde måneder med høj smitte kan være tilbage til noget, der ligner "vores normale liv".

Fredag sagde epidemiforskerne Viggo Andreasen og Lone Simonsen til TV 2, at smitteboomet fra Omikron-varianten kan give Danmark den fornødne flokimmunitet.

Flere skal altså smittes, og det er en god ting, for det giver bred immunitet i befolkningen, siger eksperterne.

Men hvad mener danskerne om, at smitten kommer til at brede sig mere frit? Har de ændret syn på at lade sig smitte?

TV 2 spurgte fire danskere, der var mødt op til kviktest i Forum på Frederiksberg, som havde delte meninger om at blive smittet.

- Uanset hvad skal vi stadig passe på hinanden

Majken Christiansen er 46 år og arbejder som pædagog.

Selvom eksperterne nu siger, at det kan være en god ting, at flere danskere bliver smittet med Omikron, har hun ikke ændret syn på smitte hos sig selv og andre.

Og det skyldes, at der er et hensyn, hun mener, der er væsentligst.

- Uanset hvad skal vi stadig passe på hinanden. Det er stadig det vigtigste. Der vil stadig være nogle, der er stærkere til at klare sygdommen end andre, og derfor skal vi alle stadig passe på, siger hun.

- Selvfølgelig skal vi leve livet, og der er mange ting, vi alle sammen gerne vil, men jeg mener stadig, vi skal tage hensyn, tilføjer hun.

Majken Christiansen gør altså lige så meget for at undgå smitte, som hun hele tiden har gjort. Både for at vise samfundssind, fordi hun har ældre forældre og for at kunne passe sit job som pædagog.

- Jeg har et arbejde, hvor jeg ser mange mennesker, så jeg passer selvfølgelig stadig på. Det er jeg stadig meget opmærksom på, for jeg har ikke lyst til at udsætte andre for smitte, siger hun.

- Jeg følger stadig reglerne

Smitte med coronavirus skal undgås, og man følger – selvfølgelig – de råd, vi kender for at neddæmpe smitte.

Sådan lyder tilgangen fra 58-årige Jesper Bentzen, der er pensionist.

- Jeg følger stadig reglerne og gør, som jeg får besked på – ligesom de fleste andre, er mit indtryk. Og jeg har fortsat ikke lyst til at blive smittet, siger Jesper Bentzen.

Han holder stadig afstand til andre og holder sig i sociale bobler. Hans indstilling er den samme som ved pandemiens start.

- Men jeg kan jo se omkring mig, at nogle folk er blevet mere afslappede omkring smitterisiko. Jeg kan på sin vis godt forstå det, men det kan godt irritere mig, for jeg er den gamle skole, siger han.

Udsigten til, at pandemien topper snart, glæder dog Jesper Bentzen, som med egne ord er lige så "træt" af coronavirus som alle andre. Han både tror og håber på, at den aggressive Omikron-variant bliver slutningen på pandemien.

- De fleste af os skal smittes på et tidspunkt

Den 27-årige anlægsgartnerelev Johanne Ladegaard Jakobsen er ikke lige så nervøs for smitte nu, som hun har været.

- Overhovedet ikke, faktisk. Det fylder meget mindre nu i forhold til i starten, hvor vi ikke vidste så meget, siger hun.

- Sandsynligheden for at blive smittet nu er stor, og vi ved efterhånden godt, at de fleste af os skal smittes på et tidspunkt, og så går man lidt og venter på, at det bliver ens tur, siger hun.

Hun frygter ikke smitte med Omikron, selvom et coronaforløb selvfølgelig ville være "irriterende".

- Jeg ville være træt af at skulle i isolation og melde fra til alting, men jeg er ikke bange for at blive syg, siger Johanne Ladegaard Jakobsen.

Selvom hun altså ikke frygter smitte for sig selv, mener Johanne Ladegaard Jakobsen stadig, at vi alle bør gøre, hvad vi kan for at passe på, så smitten ikke får frit spil.

- Der er nogle, der er mere bange end andre, og folk har forskellige hensyn at tage, siger hun.

- Jeg passer på mig selv, men ...

Den 69-årige pensionist Mai-Britt Gerlyng tager efterhånden coronapandemien "rimeligt afslappet".

- Jeg har fået tre stik, så jeg føler godt, jeg kan tage det roligt. Jeg passer på mig selv, men bliver jeg smittet, så bliver jeg smittet, siger Mai-Britt Gerlyng.

Dermed ikke sagt, at hun ikke passer på sig selv og tager sine forholdsregler. Hun holder afstand og krammer ikke "alle og enhver".

I starten var Mai-Britt Gerlyng "hunderæd", men frygten for corona er aftaget over tid. Risikoen for smitte er altså ikke noget, der fylder lige så meget, som det har gjort.

- Jeg er blevet mere vant til, at den fare ligger der og er ikke længere skræmt over det. Selvfølgelig skal vi passe på, men nu tænker jeg: "Kommer det, så kommer det", siger hun.

Det er altså ikke længere bekymringen, der er i hovedsædet hos Mai-Britt Gerlyng. Hun er i stedet trist over, at man ikke længere kan rejse uden bekymring.

Selvom pandemien ifølge eksperterne topper nu, tror Mai-Britt Gerlyng, at coronavirus er kommet for at blive.

- Det er en del af vores verden nu – og til det kan man jo kun sige desværre.

Tre hvide mænd, der jagtede og dræbte en sort motionsløber 23. februar 2020, skal i fængsel på livstid.

Det har en domstol i den amerikansk delstat Georgia slået fast, skriver nyhedsbureauet AP.

I Georgia er livstid en obligatorisk dom for drab, og strafudmålingen fredag har derfor handlet om, hvorvidt de tre mænd har mulighed for at blive prøveløsladt.

Og dommeren Timothy Walmsley er kommet frem til, at 37-årige Travis McMichael og hans 66-årige far, den tidligere politibetjent Gregory McMichael, ikke kan blive prøveløsladt.

Deres nabo, 52-årige William Bryan, kan søge om prøveløsladelse, når han har afsonet mindst 30 år.

Troede, han stod bag indbrud

Da sagen begyndte, forklarede Gregory McMichael, at han så den unge jogger Ahmaud Arbery, da han stod i sin egen forhave. Den tidligere betjent hævdede, at han og sønnen troede, Arbery stod bag en række røverier i nabolaget.

Derfor forfulgte de joggeren i deres varevogn med henblik på at tilbageholde ham. Ifølge den tidligere betjent endte det dog i en slåskamp, hvorefter han skød Arbery i nødværge.

Efterfølgende kom der dog en video frem, som viste noget andet:

På videoen ser man den 25-årige Arbery jogge, hvorefter den hvide varevogn stopper ved siden af ham. Da bildøren går op, lyder et skud.

Herefter kan man se Ahmaud Arbery kæmpe mod en mand med en riffel. En anden mand træder ud af bilen og skyder joggeren to gange, hvorefter Arbery falder om med ansigtet i jorden.

- Da de ikke kunne skræmme ham, dræbte de ham

Under strafudmålingen tog Ahmaud Arberys søster, Jasmine Arbery, ordet. Hun beskrev sin bror som en positiv og humoristisk mand med tykt, krøllet hår, en atletisk statur og en mørk hud, der glimtede i solen.

- Det er kvaliteter, som fik disse mænd til at gå ud fra, at han var en farlig kriminel og jagte ham med våben.

Også Arberys mor, Wanda Cooper-Jones, talte i retten og argumenterede for, at de tre mænd burde få den højest mulige straf.

- Det her er ikke en misforståelse. De gik målrettet efter min søn, fordi de ikke ønskede ham i deres nabolag.

- Og da de ikke kunne skræmme ham, dræbte de ham, sagde moren ifølge AP i retten.

Flere lignende sager

Det er ikke den første amerikanske sag om en hvid betjent, der har skudt mod en ubevæbnet, sort mand.

Blandt andet i 2015 skabte det massiv debat, da den sorte, amerikanske teenager Michael Brown blev skuddræbt i Ferguson, Missouri i USA.

Han var ifølge øjenvidner ubevæbnet, men blev dræbt af mindst seks skud affyret af en hvid betjent, som hævdede, at han skød i selvforsvar.

Også i 2016 udløste Alton Sterlings død voldsomme protester i hele USA og førte til, at flere end 200 personer blev anholdt.

Flere børn smittet med covid-19 bliver indlagt på de danske sygehuse, Inger Støjberg stiller ikke op til formandsposten i Dansk Folkeparti (DF), og så blev en formodet pirat fredag fængslet ved et grundlovsforhør i København.

Men vi starter med dagens positive nyhed om coronavirus.

Eksperter: Danskerne nærmer sig flokimmunitet

De høje smittetal kombineret med den store vaccinetilslutning betyder, at danskerne nærmer sig flokimmunitet mod coronavirus.

Det mener Viggo Andreasen, lektor ved Roskilde Universitet med speciale i matematisk epidemiologi.

En anden ekspert, Lone Simonsen, epidemiforsker ved Roskilde Universitet, anser ligeledes flokimmunitet som aktuelt indenfor de kommende måneder. Hun forklarer samtidig, at hun tidligere har været meget nervøs for at blive smittet med coronavirus. Det er ikke længere tilfældet.

- Jeg passer på, men så skal man heller ikke gå mere i panik over det her. Det ender med en flokimmunitet, men på den fede måde uden overdødelighed, siger Lone Simonsen.

Børn med covid-19 optager flere stuer på pressede sygehuse

På fire uger er antallet af små børn mellem 0 og 5 år, der bliver indlagt med covid-19, steget markant.

Mens der i første uge af december blev indlagt 26 børn på en uge, blev over tre gange så mange indlagt i ugen før nytår, hvor 85 børn måtte på sygehuset. Det viser tal fra Statens Serum Institut.

Det gør småbørnene til den befolkningsgruppe, der vokser hurtigst i antal nyindlæggelser. Samlet set har 530 0-5-årige været indlagt siden epidemiens begyndelse.

TV 2 har kontaktet landets børneafdelinger, og det stigende antal indlæggelser kan især mærkes på flere sygehuse i Region Midtjylland og Region Hovedstaden.

Formodet pirat fængslet i København

En formodet nigeriansk pirat, der er sigtet for at have deltaget i et angreb på danske soldater i Guineabugten, blev fredag fængslet i foreløbig 25 dage ved et grundlovsforhør i København.

Ved grundlovsforhøret blev den formodede pirat sigtet for forsøg på manddrab. En sigtelse, han nægter sig skyldig i.

Manddrabsbestemmelsen i straffeloven har en strafferamme på fem år og op til livstid, men det er afgørende for straffen, at den formodede pirat er sigtet for "forsøg på manddrab", siger en ekspert.

- Normalstraffen for manddrab ligger omkring 12-14 år. Såfremt han bliver dømt, mon ikke han så kan redde sig en fem-syv år alt afhængigt af de nærmere omstændigheder, som vi af gode grunde ikke kender til endnu, siger Rasmus Sølberg, forsvarsadvokat med speciale i internationale retssager.

Støjberg stiller ikke op som formand for DF

Inger Støjberg stiller ikke op som formandskandidat for Dansk Folkeparti (DF).

Det bekræfter Inger Støjberg overfor TV 2 i en kort sms.

- Det er hermed bekræftet, står der.

Steen Thomsen, partisekretær i DF, fortæller desuden til TV 2, at Inger Støjberg ikke har meldt sig ind i DF, og at hun ikke kommer til at takke ja til tilbuddet om at blive ansat i partiet.

Kronprinsesse Marys 50-års-fødselsdagsgalla aflyses

Den store gallamiddag i anledning af kronprinsesse Marys 50-års fødselsdag aflyses. Det oplyser Kongehuset i en pressemeddelelse.

Der var ellers planlagt et stort gallataffel på Rosenborg Slot 4. februar 2022. Men det har den store smittespredning af coronavirus sat en stopper for.

- Aflysningen sker på baggrund af den aktuelle situation med smitte i samfundet og den usikkerhed, der fortsat er om udviklingen af covid-19, skriver kongehuset.

På selve dagen vil kronprinsessens 50-års fødselsdag derfor udelukkende blive markeret privat.

Lone Simonsen, epidemiforsker ved Roskilde Universitet, er en af dem, der har været med til at uddanne danskerne til mini-epidemiologer gennem pandemien.

Men måske epidemien snart er slut, nu hvor den smitsomme Omikron har gjort sin entré og måske snarligt kan skabe flokimmunitet i Danmark.

Lone Simonsen er over 60 år, har fået tre vaccinestik og har ikke haft coronavirus. Men hvor hun tidligere har været meget påpasselig med ikke at få virussen, er hun ikke længere så nervøs.

- Jeg passer på, men så skal man heller ikke gå mere i panik over det her, siger hun.

Hun bruger mundbind og holder afstand, som retningslinjer og god praksis foreskriver det, men ”det er ikke helt dårligt at have bedre immunitet”, siger hun.

Og den bedste immunitet, super-immunitet, får man ved både at være vaccineret og smittet, påpeger hun.

- Det ender med en flokimmunitet, men på den fede måde uden overdødelighed, vurderer Lone Simonsen.

Øger så meget smitte i vores samfund ikke risikoen for, at der opstår nye varianter, der kan sætte os helt tilbage?

- Det kan ske hvor som helst i hele verden. Vi kan ikke gøre meget for at stoppe det. Så længe vi ikke har vaccineret verdens befolkning på en meningsfuld måde, kører epidemien rundt alligevel, indtil de når flokimmunitet med naturlig smitte i lande med lav vaccinerate. Vi gør ikke en speciel forskel i Danmark.

Hun understreger, at ingen skal opsøge smitten, og det gør hun heller ikke selv. Der er nemlig stadig risiko for at få et alvorligt forløb.

Vi kan slide igennem det

Omikron-varianten er hurtigt blevet dominerende i de danske smittetal.

Smittetallene har fra december sat daglige rekorder, der formentlig kan tage pusten fra alle, der glæder sig til, at verden ligner sig selv lidt mere. Især med tanke på, at vaccinerne kom for godt et år siden og skulle være vores billet ud af pandemien.

Men vaccinerne er ifølge Lone Simonsen også en af årsagerne til, hvorfor smitte ikke er at frygte i samme grad, da de i mange tilfælde afværger alvorlig sygdom og død.

På den måde holder vi os på den grønne kurve, som sundhedsminister Magnus Heunicke (S) har trukket frem på flere pressemøder.

Gode ting ved Omikron

Omikron har ganske vist fået smittetallene til at skyde i vejret, og ni ud af ti smittetilfælde er nu med den nye variant.

Men Omikron er også gode nyheder i forhold til at kunne ænse slutningen på pandemien.

Indtil videre har eksperter over for TV 2 udpeget fire opløftende ting ved den nye variant:

Den giver mildere sygdomsforløb og dermed færre indlæggelser. Den rammer kroppen anderledes. Hvor hidtidige coronavarianter satte sig i lungerne, lader denne til at gå ud over halsen, luftrørene og næsen. Det giver et mindre alvorligt sygdomsforløb. Boosterstikket virker mod at holde sygdom for døren. Beskyttelsen falder dog efter en måned. Og sidstnævnte er flokimmuniteten, som den tyder på at kunne give.

Statens Serum Institut har også meldt ud, at vi kan have vores normale liv tilbage inden for to måneder.

Før epidemiens begyndelse var flokimmunitet et begreb, som de færreste havde begreb om.

Sidenhen er flokimmunitet blevet et omdiskuteret ord, som betegner, hvornår der er så stor immunitet i befolkningen, at en sygdom ikke længere kan sprede sig bredt i samfundet.

Det er ikke en tilstand, som holder ved, fordi den bygger på immuniteten fra vacciner og boostervacciner

Viggo Andreasen, lektor i matematisk epidemiologi på RUC

Og nu siger to af Danmarks førende matematiske epidemiologer til TV 2, at den målstreg kan nås indenfor ganske kort tid.

- Vi begynder at se slutningen om en måned, siger Viggo Andreasen, der er lektor i matematisk epidemiologi på Roskilde Universitet.

Lone Simonsen, der er professor og leder af PandemiX Centret på samme universitet, anser ligeledes flokimmunitet som aktuelt indenfor de kommende måneder.

Med de nuværende smittetal forventer de, at Danmark indenfor de næste 30 dage vil nå et punkt, hvor over halvdelen af alle danskere har været smittet med coronavirus.

En behagelig tilstand

Sammenholdt med den høje vaccinationsrate kan de så mange tidligere smittede bringe Danmark et sted hen, hvor der er så høj en immunitet i befolkningen, at covid-19 ikke længere kan presse sundhedsvæsenet betydeligt.

Selv ikke med et komplet åbent samfund.

- Vi kommer i en behagelig tilstand, hvor epidemien ikke kan sprede sig, og det derfor ikke betyder noget, hvis nogen fra udlandet kommer flyvende ind med coronavirus, siger Viggo Andreasen.

Og så er epidemien vel ovre, og ingen udover historikere behøver herefter at beskæftige sig med coronavirus?

Ikke helt, siger Viggo Andreasen.

- Det er ikke en tilstand, som holder ved, fordi den bygger på immuniteten fra vacciner og boostervacciner samt fra tidligere infektioner, og den immunitet forsvinder med tiden, uddyber han.

Coronavirus forsvinder ikke

Når efteråret 2022 gør sin entré, vil mange vaccinerede og tidligere smittede danskere nemlig have mistet en del af deres immunitet, og så er der atter grobund for, at coronavirus kan sprede sig en smule.

Flokimmunitet er den eneste måde, epidemien kan ende på

Lone Simonsen, professor i matematisk epidemiologi på RUC

Fremover skal vi derfor indstille os på at indgå i en naturlig – og langvarig – balancegang med den virus, der har martret verden i to år.

- Folk mister gradvist deres immunitet, og så bliver der udbredt lidt smitte i samfundet, hvilket vil give noget immunitet tilbage. Alternativt kan man vaccinere sig til immuniteten, siger Viggo Andreasen.

Ifølge ham står vi nu på tærsklen til, at coronavirus overgår fra at blive epidemisk til endemisk.

I stedet for at covid-19 er en sygdom, der vrider armen om på sundhedsvæsenet og leder os til nedlukninger og andre mere eller mindre drastiske tiltag, bliver det en sygdom, vi lever side om side med.

Når coronavirussen vender tilbage til efteråret, forventer Viggo Andreasen således, at bølgen vil blive markant mindre end de hidtidige. Og at de coronabølger, der følger efter denne, vil blive fortsat mindre, indtil der kun er tale om krusninger.

Ikke et fy-ord

Flokimmunitet har været et tilbagevendende ord i debatten om epidemiens endeligt siden epidemiens indtog i 2020.

Ordet har været omstridt og omdiskuteret, og daværende faglige direktør for Statens Serum Institut Kåre Mølbak kom i offentlig klemme, da han i april 2020 udtalte til Politiken, at flokimmunitet på en kontrolleret måde skulle være epidemiens endestation.

Lone Simonsen er dog ikke enig i, at flokimmunitet skulle være et fy-ord.

- Det er, fordi du ikke er epidemiolog. Det er bare en fagterm, siger Lone Simonsen.

Hun har hele tiden betragtet flokimmunitet som slutmålet.

- Flokimmunitet er den eneste måde, epidemien kan ende på. Hvis du ser på historiske pandemier, så har alle antistoffer i blodet, når de er færdige. Det, regner vi også med, vil ske her, siger Lone Simonsen.

I Danmark har vi ifølge hende fået flokimmunitet ”på den fede måde” ved at holde epidemien under kontrol og derved undgå overdødelighed.

Altså nogenlunde det, som Kåre Mølbak kom i klemme for at sige.

Omikron er en hjælpende hånd

Men hvorfor når vi først denne milepæl efter to år med coronavirus og et helt år efter, at vi begyndte at vaccinere med effektive vacciner?

Det svar er et blandingsprodukt.

- Vi ser konsekvensen af den beslutning, politikerne traf i efteråret 2021, hvor de sagde, at vi ikke længere med al magt ville banke corona ned under gulvbrædderne, men i stedet ville lære at leve med den, siger Viggo Andreasen.

Således valgte Danmark at holde så mange dele af samfundet som muligt åbent med den betydning, at coronasmitte så også ville kunne brede sig. Smitten måtte bare ikke brede sig i en sådan hast, at sygehusene ikke kunne følge med.

Det har betydet, at så mange, som hospitalsvæsenet tillader, har fået immunitet fra smitte.

I og med at størstedelen af danskerne er vaccinerede mod coronavirus og dermed godt beskyttede mod alvorlig sygdom og død, kan de så blive endnu bedre beskyttede, hvis de bliver smittet og får den naturlige immunitet.

Og her har den nyankomne Omikron-variant ikke været så skidt, at den ikke har været godt for noget.

Mens den er mere smitsom end Delta-varianten, har Omikron nemlig givet mindre alvorlige sygdomsforløb, og det har bidraget til, at endnu flere kan blive smittet, uden at sygehusene kollapser.

Tyra Grove Krause, der er nuværende faglig direktør for Statens Serum Institut, har for nylig givet udtryk for det samme overfor DR.

- Heldigvis er vi beskyttet mod at blive alvorligt syge, og når så samtidig Omikron giver et mildere forløb, betyder det sådan set bare, at en meget stor del af os kommer til at få den her sygdom, og så vil vi få noget, der minder om flokimmunitet, lød det fra Tyra Grove Krause.

100.000 høns ved Stoholm i Midtjylland skal aflives, fordi besætningen er blevet ramt af fugleinfluenza.

Det skriver Fødevarestyrelsen i en pressemeddelelse.

- Det ser desværre ud til, at fugleinfluenzaen har godt fat i år, siger Jakob Munkhøj, der er kontorchef i styrelsen.

Alene i år er det tredje gang, at myndighederne rykker ud til en farm for at aflive fjerkræ.

Kort efter nytår blev 30.000 kalkuner aflivet på Lolland efter smitte, mens der torsdag blev aflivet yderligere 60.000 kalkuner på en farm ved Ruds-Vedby på Sydvestsjælland.

Truslen skal tages alvorlig

Sammen med Beredskabsstyrelsen går Fødevarestyrelsen i weekenden i gang med at aflive de tusindvis af høns, efter at prøver var Statens Serum Institut bekræftede mistanken om influenzaen.

500 høns fra besætningen ved Stoholm er døde i løbet af de seneste dage.

- Jeg vil gerne gentage vores vigtige budskab om, at både hobbyavlere og professionelle skal tage truslen om smitte fra de vilde fugle meget alvorligt, siger Jakob Munkhøj.

- Det handler dels om at ikke at få smittet sine egne dyr, dels om at holde smittetrykket nede, så vi får begrænset risikoen for smittespredning mellem farmene, lyder det i pressemeddelelsen.

Siden november har alle hønse- og fugleejere haft pligt til at holde fjerkræ inde eller overdækket for at afskærme for vilde fugle.

Fødevarestyrelsen anbefaler avlere om at kontakte en dyrlæge, hvis man har en mistanke om smitte med fugleinfluenza.

Styrelsen har oprettet en 10-kilometers overvågningszone rundt om den smittede besætning ved Stoholm, hvor det er forbudt at sælge og flytte æg, høns eller andre fugle, med mindre man har fået en særlig tilladelse.

Denne zone forventes tidligst at kunne blive ophævet, 30 dage efter at aflivningerne er blevet afsluttet.