Hvis du har drømt om en thailandstur i vintervarmen, så er der nye muligheder. For fra tirsdag kan du rejse til flere feriedestinationer i Thailand uden at skulle i karantæne, oplyser Udenrigsministeriet.

I størstedelen af Thailand skal man i en uges karantæne ved indrejse, men det gælder ikke på ferieøen Phuket, hvor regeringen har indført et såkaldt sandbox-program. Det gør, at man ikke må forlade øen og rejse frit rundt i Thailand, før man er testet negativ for covid-19 to gange.

Vi ser det lidt, som om vi er gået et skridt tilbage

Fra i dag er sandbox-programmet blevet indført på seks andre destinationer – herunder på Koh Tao, hvor dykkerinstruktør Jesper Ahrentz ejer en dykkerskole. Han fortæller, at den manglende turisme har påvirket borgerne på øen, fordi turismen er levebrød for mange.

- Mange kan ikke arbejde, da der mangler turister. Flere er begyndt at sulte, for der er ikke et sikkerhedsnet hernede, som der er i Danmark, siger Jesper Ahrentz til TV 2.

Ud over Phuket og Koh Tao er feriedestinationerne Krabi, Phang-Nga, Koh Samui, Koh Phangan og Surat Thani fra i dag også omfattet af sandbox-programmet.

Men selvom man ikke skal i karantæne ved ankomst, er indrejseprocessen alligevel ikke helt så simpel, som man skulle tro.

Faktisk er den ugelang, og allerede før man træder ombord på flyet, skal man dokumentere fuld vaccination mod covid-19 samt fremvise en negativ pcr-test, som er højst 72 timer gammel.

Desuden er det ikke muligt at rejse til Thailand med et immunitetspas – medmindre man efterfølgende har fået første stik, skriver Udenrigsministeriet på sin hjemmeside.

Når man efter flyturen har sat fødderne på thailandsk jord, skal man endnu en gang pcr-testes, hvorefter man bliver kørt til et såkaldt SHA+-hotel.

- Det er et regeringsgodkendt hotel, hvor der er ekstra fokus på coronasikkerheden, og hvor 70 procent af personalet er færdigvaccineret, fortæller journalist Sophie Schou, som sammen med sin kæreste rejser verden rundt.

De ankom til Phuket 5. januar og har selv været igennem indrejseprocessen.

De kan ikke forsørge sig selv, så derfor ønsker de bedre og langsigtede løsninger

Man skal opholde sig på et SHA+-hotel, indtil man får et negativt svar på sin pcr-test. Får man det, må man forlade hotellet og færdes frit på feriedestinationen, men man må ikke rejse til andre dele af Thailand.

På sjettedagen skal man igen pcr-testes, og hvis man får et negativt svar igen, får man fri adgang til hele Thailand.

Jesper Ahrentz er glad for, at den thailandske regering vil lukke mere op for turisterne, men han ser det ikke som en "genåbning".

- Vi ser det lidt, som om vi er gået et skridt tilbage. Befolkningen savner test and go-programmet, som var mere effektivt, siger dykkerinstruktøren.

Test and go-programmet blev indført 1. november og suspenderet 22. december af frygt for et nyt smitteudbrud, skriver Bangkok Post.

Turister skulle blot testes én gang ved ankomst og opholde sig på et SHA+-hotel, indtil de fik et negativt testsvar. Efterfølgende måtte de rejse frit rundt i hele Thailand.

- Befolkningen er desperate efter at få deres levebrød tilbage. De kan ikke forsørge sig selv, så derfor ønsker de bedre og langsigtede løsninger, lyder det fra Jesper Ahrentz.

Ifølge tal fra Verdenssundhedsorganisationen (WHO) har smittetallet i Thailand været faldende i løbet af efteråret og vinteren. Men nu er den begyndt at stige igen.

På bare en uge er antallet af smittetilfælde mere end fordoblet. Mandag blev der registreret 7926 nye smittetilfælde i Thailand. En uge før lå antallet på 2927.

Landets sundhedsordførerne er ifølge TV 2s oplysninger indkaldt til møde om coronasituationen i Danmark. Mødet bliver afholdt onsdag i Sundhedsministeriet klokken 11.

Det er forventningen, at man på baggrund af nye indstillinger fra Epidemikommissionen vil drøfte, hvad der skal ske med de restriktioner, som lige nu står til at udløbe sidst på ugen.

De nuværende coronarestriktioner gælder kun til og med søndag, og derfor skal Folketingets partier i denne uge skal tage stilling til, om restriktionerne skal forlænges.

Det er dog ikke sundhedsordførerne, der beslutter, om restriktionerne skal videreføres. Det er derimod Epidemiudvalget, som tager stilling til det.

Coronarestriktionerne holder i øjeblikket kulturinstitutioner som tivoli, zoologiske haver, museer og biografer lukket. Det samme gælder højskoler.

Kulturlivet har været meget diskuteret den seneste tid. En stribe partier, både fra rød og blå blok, har allerede ytret, at kulturlivet står først, når der skal lempes.

Udover et lukket kulturliv gælder der lige nu regler om krav om coronapas, mundbind eller visir, når man eksempelvis besøger en restaurant eller en café.

Serveringssteder herunder restauranter og barer skal desuden lukke klokken 23 med sidste udskænkning klokken 22.

Der var mandag registreret 14.414 nye smittede med coronavirus. Det oplyste Statens Serum Institut.

De positive prøver var fundet blandt 133.746 PCR-prøver, hvilket giver en positivprocent på 10,78.

Antallet af indlagte lå mandag på 777 personer. Heraf ligger 74 på intensiv, mens 47 personer får hjælp til at trække vejret af en respirator.

I endnu en mørk vinter med nedlukninger, tildækkede ansigter og rekordhøje smittetal dukker nu opløftende meldinger frem.

Coronavirussen kan ifølge flere eksperter med sandsynlighed begynde at løsne sit jerngreb om samfundet allerede i foråret.

I tirsdagens Politiken erklærer professor Lone Simonsen fra Roskilde Universitetscenter sig “ganske sikker på”, at Omikron-varianten markerer begyndelsen på “slutspillet” efter en januar, hvor smitten i samfundet vil toppe.

Den faglige direktør i Statens Serum Institut (SSI), Tyra Grove Krause, så ligeledes lyst på den nære fremtid og fortalte 3. januar til TV 2, at hun er “håbefuld” for, at befolkningen efter de kommende par måneder vil vende tilbage til en normal tilværelse uden restriktioner.

Spørger man Viggo Andreasen, der er lektor i matematisk epidemiologi ved Roskilde Universitet, om epidemien nærmer sig sin afslutning, er der i øjeblikket positive takter, som peger i den retning, mener han.

- Det kommer an på, hvad man mener med "afslutning". Men jeg forestiller mig, at vi vil se epidemien dø ud i foråret, siger han.

Til foråret bliver tre faktorer helt afgørende, siger han. For mange skal smittes og dermed opnå naturlig immunitet, mange skal vaccineres, og til sidst er der sæsoneffekten.

Ifølge Viggo Andreasen bør man gøre sig det klart, at det ikke betyder, at corona forsvinder. Der er masser af corona mange andre steder i verden, og hvor godt den naturlige immunitet vil se ud til efteråret, er endnu svært at spå om.

Men udgangspunktet er nu ifølge Viggo Andreasen et helt andet, da mange danskere har naturlig immunitet efter at have været smittet.

- Jeg forestiller mig derfor ikke, at vi kommer til at lukke samfundet ned til efteråret, siger han.

Vi har mange gange set nye varianter vinde indpas i samfundet – kan det ikke lige så godt blive tilfældet igen?

- Det kan det godt, men hvis jeg skal tage jahatten på, er der gode argumenter for, at sygdommen bliver mindre voldsom næste år. Skiftet fra Delta til Omikron, hvor virus ser ud til at flytte sig fra de dybe lunger til bronkierne, er formentlig en ændring i virus, som er permanent, siger Viggo Andreasen.

Der er ingen tvivl om, at nye varianter vil dukke op, lyder det fra Jens Lundgren, der er professor i infektionssygdomme på Rigshospitalet, men flere ting tyder på, at immunforsvaret hos særligt dem, der har været smittet og er vaccineret, vil være en stærk modstander af epidemien.

Lundgren ser imidlertid en række åbne spørgsmål efter den nuværende Omikron-bølge, herunder om immuniteten er tilstrækkelig. Han vurderer, at der bliver behov for at eftervaccinere med en vaccine, der er tilrettet Omikron.

Så det er ikke helt så sikkert, at vi kan byde en vedvarende normal tilværelse velkommen?

- Nej, der er en hel del aber dabei. En mere forsigtig vurdering vil nok være, at vi lige skal igennem næste vinter. Dermed ikke sagt, at den bliver lige så slem som den her vinter. Det her er på ingen måde slut, men vi er et bedre sted nu, end vi var i november sidste år.

Skandalerne bliver ved med at hobe sig op for Storbritanniens premierminister, Boris Johnson.

Senest har tv-stationen ITV offentliggjort en lækket e-mail fra en af premierministerens topembedsmænd, hvor der inviteres til havefest i Downing Street under første coronanedlukning.

Mailen kom fra Boris Johnsons ledende privatsekretær, Martin Reynolds, og blev sendt ud til mere end 100 ansatte.

- Hej alle. Efter en utrolig travl periode tænkte vi, at det ville være rart at få det bedste ud af det dejlige vejr og få nogle socialt distancerede drinks i haven i nummer 10 i aften. Vær med fra kl. 18, og medbring din egen sprut!, skrev privatsekretæren.

Festen fandt sted 20. maj 2020, og på daværende tidspunkt måtte briterne maksimalt mødes med én person fra en anden husstand udendørs.

Derfor har den kastet stor kritik af sig, og endnu en gang bliver Boris Johnson og hans regering beskyldt for ikke at overholde de retningslinjer, som de selv har udstukket under coronapandemien.

Ifølge flere internationale medier deltog Boris Johnson og hans kone, Carrie Johnson, i havefesten.

Da premierministeren blev spurgt ind til sin deltagelse af en journalist mandag, afviste han ifølge CNN at svare, med henvisning til at der på nuværende tidspunkt pågår en undersøgelse af flere fester i Downing Street under nedlukningen.

For sammenkomsten 20. maj 2020 er blot én blandt flere sammenkomster, som angiveligt skulle have fundet sted i premierministerens embedsbolig, mens resten af befolkningen var under strenge restriktioner.

Blandt andet er Boris Johnson blevet beskyldt for at have været vært for en række julearrangementer i julen 2020.

Det er Susan Gray, en erfaren leder i embedsværket, der har fået til opgave at efterforske de påståede fester.

Egentlig var det Boris Johnsons departementschef, Simon Case, der skulle have stået for undersøgelsen, men han blev fjernet, da det kom frem, at han også selv havde holdt fest under nedlukningen.

Det britiske arbejderparti Labour har efter den seneste afsløring sagt, at premierministeren vil stå over for ”alvorlige spørgsmål”, hvis det bliver bekræftet, at han deltog i festen.

Samtidig har partiet De Liberale Demokrater opfordret til en politiefterforskning. En talskvinde fra London Metropolitan Police har udtalt, at de er gået ind i sagen.

De mange beskyldninger om ureglementerede fester har fået den britiske premierministers popularitet til at styrtdykke.

Den seneste måling fra YouGov, der blev foretaget lige inden jul, viser, at 71 procent af de adspurgte mener, at han har klaret det skidt.

Og festerne i Downing Street er mere benzin på bålet for en i forvejen frustreret befolkning. Særligt for personer, som har mistet familiemedlemmer under pandemien.

- Min far døde, kun fire dage før denne e-mail blev sendt ud. Han var kun 55 og var sund og rask… At tænke på, at mens det skete, så fik Boris Johnson ’"det bedste ud af vejret", siger Hannah Brady, talsperson for Covid-19 Bereaved Families for Justice, til The Guardian.

Boris Johnson har endnu ikke valgt at kommentere yderligere på de nye beskyldninger.

Det var ikke, fordi 26-årige Nanna Birch Rasmussen i forvejen blev blæst bagover af de tilbud, hun så på boligmarkedet nord for København.

Men i løbet af de seneste 13 måneder er boligrenten blevet firdoblet, og det gør det både sværere at få lov at låne og dyrere, hvis banken siger ja.

- Det har den betydning, at jeg ikke kan købe en bolig, som jeg kunne for halvandet eller to år siden. Det var ikke drømmeboliger, jeg kiggede på fra start, men nu er man nødt til at nedjustere sine drømme og forhåbninger, siger Nanna Birch Rasmussen.

Det er ikke meget mere end godt et år siden, at man blot skulle betale en halv procent i rente, hvis man bad om et boliglån med fast rente over 30 år.

I dag vil et tilsvarende lån typisk blive udbudt med en rente på to procent, og det har stor betydning for hele boligmarkedet – både købere og sælgere risikerer nemlig at blive ramt, når renten stiger.

Dels skal man helt lavpraktisk betale mere i renteudgifter, hvis ens lån er på to procent i stedet for en halv procent. Som beregningerne fra Nordea Kredit herunder viser, kan der være flere tusinde kroners forskel hver eneste måned, hvis man sammenligner med, da renteniveauet var lavest i december 2020.

Nok så vigtigt er det også denne rentesats, banker og realkreditinstitutter kigger på, når de skal beregne, hvor mange penge man må låne til at købe bolig for. Alle, der ønsker at låne til at købe en bolig, skal således kreditgodkendes på baggrund af den lange rente, der strækker sig over 30 år.

Det er denne, der er vokset fra 0,5 til 2,0 procent på et års tid.

- Det har den konsekvens, at man bliver godkendt til at kunne købe bolig for et mindre beløb end ellers, siger Mikkel Høegh, der er direktør i Jyske Banks afdeling for boligøkonomi.

Ifølge Lise Nytoft Bergmann, der er boligøkonom hos Nordea Kredit, kan de stigende renter få betydning for hele boligmarkedet.

Man skal måske skrue en lille smule ned for drømmene

Hun peger på unge førstegangskøbere som dem, der umiddelbart vil stå mest for skud som følge af rentestigningerne. Men også for alle andre er der god grund til at følge situationen, mener boligøkonomen:

- Når renten stiger, bliver det dyrere at købe bolig. I første omgang kan man købe en mindre bolig eller søge hen i et andet område, men før eller siden vil efterspørgslen på de lidt dyrere boliger også komme til at falde, og det sætter sig i priserne, siger boligøkonomen og fortsætter:

- Og kigger vi lidt i krystalkuglen, har vi faktisk en forventning om, at resten af 2022 byder på yderligere rentestigninger.

Over de seneste år har de danske boligpriser været blandt dem i hele Europa med mest vokseværk. Trods gentagne advarsler fra eksperter om, at coronakrisen kunne medføre en mindre katastrofe for boligmarkedet, er det gået den anden vej:

Boliger er blevet flået væk, hurtigere end nye ”til salg”-skilte er blevet hængt op, og det har fået priserne til at stige.

Mikkel Høegh fra Jyske Bank forventer dog ikke, at rentestigningen vil være nok til, at boligpriserne nu begynder at falde. I et historisk perspektiv er boligrenter på to procent fortsat meget lavt.

I tiden efter finanskrisen var det eksempelvis ikke unormalt med renter på seks, syv eller endda otte procent for boligejere. Går man endnu længere tilbage, har renteniveauet også været op til – eller endda over – 20 procent.

Men selvom Mikkel Høegh ikke tror, at priserne ligefrem falder, medgiver han, at det kan lægge en dæmper på prisfesten, at renten er blevet firdoblet. Derfor forudser han nu, at boligpriserne ender med at vokse to til tre procent i 2022.

Det er langt fra de stigningstakter, man har set under pandemien.

En af dem, der følger både boligrenterne og -priserne tæt, er ejendomsmægler Ricco Clausen. Som indehaver af Danbolig i Bagsværd og Søborg forsøger han at sælge boliger i et af landets dyreste områder.

Han fortæller, at han har talt med flere potentielle boligkøbere, der har været nødt til at skrue ned for kvadratmeterne eller gå på kompromis på anden vis, fordi renterne er steget, og det dermed er blevet dyrere at købe bolig.

- Men man skal huske på, at vi snakker en stigning fra et absurd lavt udgangspunkt. To procent er stadigvæk meget lavt, siger Ricco Clausen.

Er folk blevet urealistiske i deres tilgang til boligmarkedet, fordi renten har været så lav?

- Man er i hvert fald blevet noget forvænt. Man skal måske skrue en lille smule ned for drømmene, så man er mere realistisk. Men renterne er fortsat meget lave, og det er stadigvæk gunstige vilkår.

Det er på tide at se på covid-19 med nye øjne.

Sådan lyder det mandag fra Spaniens premierminister, Pedro Sánchez, i et interview med radiostadionen Cadena SER.

- Situationen for pandemien er ikke den samme som for et år siden. Jeg tror, vi bør begynde at evaluere udviklingen af covid-19 hen imod en endemisk sygdom (en allestedsværende sygdom, red.), siger den spanske premierminister i interviewet med Radio SER.

Pedro Sánchez begrundede sin opfattelse med den aktuelle situation, hvor næsten hele den spanske befolkning er vaccineret, og hvor Omikron-varianten ser ud til at have et mildere forløb. Og dertil er dødeligheden faldet markant.

- I begyndelsen lå den på 13 procent, nu er den nede på omkring en procent, sagde Pedro Sánchez.

Samtidig understregede han, at man skal gå langsomt og forsigtigt frem, og at det er nødvendigt at afvente en endelig konklusion fra eksperterne, hvad angår Omikron. Men ikke desto mindre mener Sánchez, at det er på tide at ændre på håndteringen af virussen.

Det spanske sundhedsvæsen har i flere måneder arbejdet på planer for, hvordan man kan håndtere covid-19 i lighed med andre luftvejsinfektioner som eksempelvis influenza.

Faktisk har man været i gang siden sommeren 2020 og er nu i gang med den sidste del at arbejdet, skriver det spanske dagblad El Pais.

En af konklusionerne er, at det er uholdbart og ikke længere giver mening med den meget deltaljerede overvågning, hvor man registrerer hver enkelt smittet borger.

- Lige nu, med den enorme smitsomhed af covid-19, er det en meget stor udfordring strengt at overholde de universelle overvågningsprotokoller. Det er ved at blive umuligt, siger Amparo Larrauri, der er leder af overvågningsgruppen for influenza og andre luftvejsvira på Spaniens nationale epidemiologiske center (CNE) til El Pais.

Og Larrauri peger på, at man allerede har slækket på protokollerne og eksempelvis ikke længere direkte tager kontakt til personer, som er testet positive, hvis ikke der er symptomer.

Givet den aktuelle situation vil man i Spanien i stedet for en universel overvågning overvåge på strategisk udvalgte steder ved lokale sundhedscentre og på hospitaler rundt i Spanien for på den måde at kontrollere smittespredningen.

Men det er ikke noget, som man vil indføre lige nu og her, hvor en sjette bølge hærger Spanien med over 2700 smittede per 100.000 indbyggere de seneste 14 dage.

- Der er internationale forpligtigelser om indberetninger, og det nye overvågningssystem skal konsolideres, slår Larraudi fast.

Mens det nye overvågningssystem allerede er i gang som pilotprojekt i fem af de spanske autonomier, vil der ikke ske ændringer i selve behandlingen af de coronasmittede.

Den spanske regeringschef har allerede kontakt til andre lande i Europa for at begynde debatten om, hvordan man i fremtiden skal håndtere covid-19.

Pedro Sánchez ønsker ikke at gå enegang i kampen mod den smitsomme sygdom, men peger på, at det set med hans øjne er på tide i det mindste at åbne en debat om, hvorvidt man nu er nået til et stadie, hvor pandemien snart i stedet bør betragtes som en endemisk sygdom. Eksempelvis som den årligt tilbagevendende influenza.

- Sundhedsministeren har rejst emnet for forskellige europæiske sundhedsministre. Det er en nødvendig debat, fordi videnskaben, heldigvis, har hjulpet os med beskyttelse og med at mindske smitten i samfundet. Og vi kan se, at dødeligheden ikke er den samme, som vi havde før, forklarede Pedro Sánchez, til Radio SER.

Han tilføjede, at man vil begynde at se på pandemien med andre parametre og instrumenter i håndteringen. I hvert fald i Spanien.

Amerikanske kirurger har for første gang haft held til at indoperere et hjerte fra et genmodificeret svin i et menneske.

Det oplyser University of Marylands medicinske afdeling mandag.

Operationen, der blev gennemført fredag, er den første af sin slags i verden. Den demonstrerer, at et hjerte fra et dyr kan overleve i en menneskekrop uden at blive afvist med det samme, lyder det i en udtalelse fra universitetet.

Modtageren af svinehjertet er 57-årige David Bennett fra Maryland. Han er tidligere blevet erklæret uegnet til at modtage et organ fra et andet menneske.

Bennet er siden operationen blevet overvåget nøje for at se, hvordan det nye organ klarer sig.

- Jeg havde valget om at dø eller gennemføre denne transplantation. Jeg vil leve. Jeg ved, at det er et skud i tågen, men det er min sidste mulighed, sagde han torsdag dagen før operationen.

David Bennett har været sengeliggende de sidste mange måneder og har i den periode været koblet til en respirator. Derfor tilføjede han også torsdag, at han "ser frem til at komme ud af sengen", når han er kommet sig.

Den særlige operation fik nytårsaften en nødgodkendelse af USA's lægemiddelstyrelse, FDA.

- Dette var et banebrydende indgreb, der bringer os et skridt tættere på at løse krisen med mangel på organer, siger Bartley Griffith, der stod for operationen.

- Vi fortsætter med forsigtighed, men vi er optimistiske omkring, at denne operation - den første af sin slags i verden - vil kunne bane vejen for at give en vigtig ny mulighed for patienter i fremtiden.

Cirka 110.000 amerikanere står i øjeblikket på venteliste til at modtage en organtransplantation. Over 6000 patienter dør om året i USA, inden de når at få en.

Det viser officielle tal fra sundhedsmyndighederne.

For at møde efterspørgslen har læger i årtier været interesserede i såkaldt xenotransplantation, der blandt andet dækker over organtransplantationer fra dyr til mennesker.

Eksperimenter med xenotransplantation kan således spores helt tilbage til det 17. århundrede.

Det svin, som David Bennett har modtaget et hjerte fra, havde fået fjernet et gen, der er ansvarligt for at producere et særligt sukkerstof.

Var dette gen ikke blevet fjernet, ville det have udløst en kraftig immunreaktion i Bennetts krop og ført til, at hjertet blev afvist.

Østrig sender fra tirsdag både uniformerede og civilklædte betjente på gaden for at sørge for, at landets coronarestriktioner overholdes.

Det skriver det tyske nyhedsbureau dpa.

- Vi vil yderligere øge vores pres, lyder det fra indenrigsminister Gerhard Karner mandag, dagen før betjentene sendes på gaden.

Betjentene skal blandt andet sørge for, at forretninger laver de påkrævede tjek, og at ikkevaccinerede kun forlader deres hjem, når det er berettiget.

Ikkevaccinerede har siden november været underlagt særlige restriktioner i Østrig. Restriktionerne indebærer, at man kun må forlade sit hjem for at arbejde, handle eller dyrke motion, hvis man ikke er vaccineret mod coronavirus.

Tiltaget er indført for at sætte skub i landets vaccineudrulning.

Knap 73 procent af den østrigske befolkning er færdigvaccineret mod coronavirus. Det viser tal fra statistikbanken Our World in Data.

Det er lavere end eksempelvis Danmark, hvor næsten 80 procent af befolkningen er færdigvaccineret. Det er dog samtidig en smule højere end blandt andet Norge, Tyskland og Holland.

Indtil videre har de østrigske myndigheder opdaget over 12.000 lovovertrædelser i forbindelse med nedlukningen.

Fra tirsdag vil politiet i øvrigt også kontrollere, om coronarestriktionerne overholdes, når det udfører andre opgaver. Det kan eksempelvis være i forbindelse med, at folk stoppes i trafikken, skriver dpa.

Østrig planlægger fra februar at indføre krav om, at landets borgere er vaccineret mod coronavirus. Hvis man ikke er vaccineret, skal det kunne straffes med en bøde på op til 3600 euro (knap 27.000 kroner) i kvartalet.

Østrig har mandag registreret knap 11.000 nye tilfælde af coronasmitte det seneste døgn. Der bor lidt under ni millioner mennesker i Østrig.

Sørg for at få jeres børn vaccineret.

Sådan har opfordringen igen og igen lydt siden 25. november, hvor Sundhedsstyrelsen anbefalede vaccination mod coronavirus for de 5- til 11-årige.

Senest lød samme opfordring 4. januar på et pressemøde fra både børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S), Sundhedsstyrelsen og Statens Serum Institut (SSI).

Men giver det ti dage inde i den måned, der ifølge faglig direktør i SSI, Tyra Grove Krause, bliver den hårdeste i hele pandemien, stadig mening at blive ved med at vaccinere de mindste skolebørn? Også med tanke på, at halvdelen af befolkningen ved udgangen af måneden ifølge eksperter er blevet smittet?

Det spørgsmål har TV 2 stillet tre eksperter.

Men først lidt hovedregning.

Hvis et barn får første stik i dag, skal barnet have andet stik tre uger senere, 1. februar.

Derefter går der 14 dage, før barnet har opnået fuld beskyttelse af vaccinen. Kalenderen siger nu 15. februar - det er midt i flere skolers vinterferie og 13 dage fra årets første forårsmåned.

Samtidig betyder Omikron, at vaccinernes effekt i forhold til smitte ser ud til at være mindre end ved Delta-varianten. Ifølge et studie fra SSI er vaccinen 55 procent effektiv til at beskytte mod smitte med Omikron den første måned efter andet stik.

Professor i lægemiddelbrug ved Syddansk Universitet

Ifølge Anton Pottegård kommer spørgsmålet til at lyde, som om corona er overstået om en måned.

- Det kan vi desværre ikke hænge vores hat på. Jeg tror og håber, at vi er et andet sted om en måned til halvanden, men corona er ikke overstået lige om lidt – heller ikke, hvis halvdelen af os har været smittet, fordi flere af dem, der bliver smittet nu, har været smittet før.

Han fremhæver, at myndighedernes argument om, at børnene skal vaccineres for at bringe samfundssmitten ned, er svækket.

Men han pointerer samtidig, at det er de færreste forældre, der har besluttet sig for vaccination udelukkende ud fra en samfundstanke. Og dermed er forældrenes samlede argument ikke nødvendigvis svækket – for vaccinerne er stadig sikre og beskytter stadig mod alvorlig sygdom som eksempelvis den meget sjældne komplikation MIS-C hos børn.

Ifølge Anton Pottegård befinder vi os med vaccination af de mindste børn lige nu i en situation, hvor der er tale om marginaler.

- Det kan give mening at vaccinere børnene, men det kan også give mening at lade være. Det, der ikke giver mening, er at skælde forældre ud for deres valg om vaccination eller ej. Det gælder sådan set også myndighederne. Hvis man går ud og siger, at det eneste rigtige er at vaccinere, så vil man for så vidt forbryde sig mod, hvad der er videnskabeligt belæg for at sige lige nu, forklarer han.

Professor i eksperimentel virologi ved Københavns Universitet

Ifølge Allan Randrup Thomsen er der tale om en "catch 22" – altså et paradoks. For hvad gør vi egentlig her? spørger han.

Argumentet for at presse på for vaccination af de mindste børn af hensyn til kontrollen med epidemien er ifølge professoren blevet svækket væsentligt. Og det er helt uden at tage hele spørgsmålet om vaccinernes effekt på smitte med Omikron med.

- Rent tidsmæssigt er vi nu derhenne, hvor vaccinationen af børnene knap kan nå at have en væsentlig effekt på epidemien i denne sæson. Hvis børnene ikke allerede er vaccineret, er tiden ved at rInde ud, siger han.

Alligevel har det dog en betydning, at de mindste børn bliver vaccineret, mener han. For børnene skal på den ene eller anden måde – enten gennem vaccine eller smitte – være immune til næste sæson, dels så de har en grundlæggende immunitet mod alvorlig sygdom, og dels så dette års udfordringer ikke bliver skubbet til næste år.

- Jeg siger ikke, at folk er så immune næste år, at de ikke kan blive smittet, hvor vi sagtens igen kan få en epidemi. Men for hovedparten vil infektion ikke være samfundsrelevant, men derimod kun give sygedage for den enkelte. Det er det, der er forskellen, siger han.

Samtidig kalder han det problematisk at ændre anbefalingerne, før vi endnu har set, om der er en effekt på smitteudbredningen blandt børnene.

- Vi skal nok vente en uge eller to, før vi måske kan se en effekt. Hvis den er der, siger han.

Han anbefaler som det mindste, at de børn, der har fået første stik, også får andet stik.

- Ellers bliver det for rodet, siger han.

Affilieret professor i global sundhed og direktør i European Vaccine Initiative

Med Omikron-varianten på fremmarch er fordelen ved vaccination af de mindste børn ifølge Ole Frilev Olesen tvivlsom. Samtidig holder argumentet om, at vaccination af børnene mindsker smittespredningen, heller ikke længere.

Men, fremhæver professoren, det giver alligevel stadig god mening at få den grundlæggende vaccination. Ikke så meget for at stoppe smittespredningen, men især for at give børnene immunitet og for at beskytte dem mod alvorlig sygdom, siger han.

- Der er trods alt en del børn, der bliver hospitalsindlagt på grund af Omikron. De bliver ikke alvorligt syge, kommer ikke på en intensivafdeling, og ingen dør, men det giver alligevel mening, at de får den grundlæggende vaccination og dermed beskyttelse, siger han.

Han mener dog ikke, at børnene skal have et tredje stik, og han fremhæver, at en del studier nu viser god beskyttelse ved ét stik efter overstået smitte.

- Hvis børnene ikke har været smittet, er det en god ide at få de grundlæggende to vacciner. Omvendt, hvis de ikke er blevet vaccineret, men har haft smitten, så synes jeg, at det er en god ide, at de får en enkelt booster-vaccine en til tre måneder efter, at de er blevet raske, siger han.

Sundhedsstyrelsens anbefaling om vaccination af de 5- til 11-årige kom på kanten af julemåneden og på et tidspunkt, hvor smitten var stigende, herunder især blandt børn. Samtidig var effekten af vaccinen blandt voksne faldet over tid – og i en sådan grad, at udrulningen af tredje stik til store dele af befolkningen var begyndt.

Da langt de fleste børn ikke bliver alvorligt syge af smitte med coronavirus, var hovedargumentet, at vaccinen til børn gav beskyttelse mod infektion, som derfor heller ikke ville blive givet videre til resten af samfundet. En vaccination af børnene ville altså også lægge en dæmper på den overbelastning af det danske sundhedsvæsen, som, myndighederne frygtede, ville komme.

Men så kom Omikron. Og den ændrede spillereglerne.

For selvom en vaccination stadig giver fuld beskyttelse mod infektion 14 dage efter andet stik, falder immuniteten ifølge Sundhedsstyrelsen "formentlig kraftigt allerede cirka to måneder efter andet stik.”

Og som nævnt er vaccinen ifølge Statens Serum Institut kun 55 procent effektiv til at beskytte mod smitte med Omikron den første måned efter andet stik.

Alligevel lød det på et pressemøde 4. januar fra vicedirektør i Sundhedsstyrelsen, Helene Probst:

- Vi mener fortsat, også med den situation vi står i nu, at det er rigtigt at anbefale vaccination af børn.

Mandag holder Helene Probst fast i det synspunkt. Til TV 2 oplyser Sundhedsstyrelsens vicedirektør i en mail:

- I lyset af den situation, vi står i, er der brug for at forebygge, at børn bliver smittet og smitter videre. På den måde kan vi opretholde en så normal hverdag som mulig for børnene og forældrene. Vi kan desuden forhindre en stor smittespredning fra gruppen af børn til personer i øget risiko for alvorlige forløb som følge af covid-19.

TV 2 ville gerne have spurgt ind til, om styrelsen opnår dette ved at fortsætte med at vaccinere, og om styrelsen forventer samme smittebillede i midten af februar. Men det har ikke været muligt at stille uddybende spørgsmål.

Ifølge de seneste tal fra SSI har 39,6 procent af de 5- til 11-årige påbegyndt vaccination, men kun 19,8 procent er færdigvaccinerede. Det svarer til cirka 38.606 børn i alderen 5 til 11 år.

Blandt vores nabolande har Norge, Sverige og Tyskland endnu ikke anbefalet vaccinen til alle 5- til 11-årige.