Tre hvide mænd, der jagtede og dræbte en sort motionsløber 23. februar 2020, skal i fængsel på livstid.

Det har en domstol i den amerikansk delstat Georgia slået fast, skriver nyhedsbureauet AP.

I Georgia er livstid en obligatorisk dom for drab, og strafudmålingen fredag har derfor handlet om, hvorvidt de tre mænd har mulighed for at blive prøveløsladt.

Og dommeren Timothy Walmsley er kommet frem til, at 37-årige Travis McMichael og hans 66-årige far, den tidligere politibetjent Gregory McMichael, ikke kan blive prøveløsladt.

Deres nabo, 52-årige William Bryan, kan søge om prøveløsladelse, når han har afsonet mindst 30 år.

Troede, han stod bag indbrud

Da sagen begyndte, forklarede Gregory McMichael, at han så den unge jogger Ahmaud Arbery, da han stod i sin egen forhave. Den tidligere betjent hævdede, at han og sønnen troede, Arbery stod bag en række røverier i nabolaget.

Derfor forfulgte de joggeren i deres varevogn med henblik på at tilbageholde ham. Ifølge den tidligere betjent endte det dog i en slåskamp, hvorefter han skød Arbery i nødværge.

Efterfølgende kom der dog en video frem, som viste noget andet:

På videoen ser man den 25-årige Arbery jogge, hvorefter den hvide varevogn stopper ved siden af ham. Da bildøren går op, lyder et skud.

Herefter kan man se Ahmaud Arbery kæmpe mod en mand med en riffel. En anden mand træder ud af bilen og skyder joggeren to gange, hvorefter Arbery falder om med ansigtet i jorden.

- Da de ikke kunne skræmme ham, dræbte de ham

Under strafudmålingen tog Ahmaud Arberys søster, Jasmine Arbery, ordet. Hun beskrev sin bror som en positiv og humoristisk mand med tykt, krøllet hår, en atletisk statur og en mørk hud, der glimtede i solen.

- Det er kvaliteter, som fik disse mænd til at gå ud fra, at han var en farlig kriminel og jagte ham med våben.

Også Arberys mor, Wanda Cooper-Jones, talte i retten og argumenterede for, at de tre mænd burde få den højest mulige straf.

- Det her er ikke en misforståelse. De gik målrettet efter min søn, fordi de ikke ønskede ham i deres nabolag.

- Og da de ikke kunne skræmme ham, dræbte de ham, sagde moren ifølge AP i retten.

Flere lignende sager

Det er ikke den første amerikanske sag om en hvid betjent, der har skudt mod en ubevæbnet, sort mand.

Blandt andet i 2015 skabte det massiv debat, da den sorte, amerikanske teenager Michael Brown blev skuddræbt i Ferguson, Missouri i USA.

Han var ifølge øjenvidner ubevæbnet, men blev dræbt af mindst seks skud affyret af en hvid betjent, som hævdede, at han skød i selvforsvar.

Også i 2016 udløste Alton Sterlings død voldsomme protester i hele USA og førte til, at flere end 200 personer blev anholdt.

Flere børn smittet med covid-19 bliver indlagt på de danske sygehuse, Inger Støjberg stiller ikke op til formandsposten i Dansk Folkeparti (DF), og så blev en formodet pirat fredag fængslet ved et grundlovsforhør i København.

Men vi starter med dagens positive nyhed om coronavirus.

Eksperter: Danskerne nærmer sig flokimmunitet

De høje smittetal kombineret med den store vaccinetilslutning betyder, at danskerne nærmer sig flokimmunitet mod coronavirus.

Det mener Viggo Andreasen, lektor ved Roskilde Universitet med speciale i matematisk epidemiologi.

En anden ekspert, Lone Simonsen, epidemiforsker ved Roskilde Universitet, anser ligeledes flokimmunitet som aktuelt indenfor de kommende måneder. Hun forklarer samtidig, at hun tidligere har været meget nervøs for at blive smittet med coronavirus. Det er ikke længere tilfældet.

- Jeg passer på, men så skal man heller ikke gå mere i panik over det her. Det ender med en flokimmunitet, men på den fede måde uden overdødelighed, siger Lone Simonsen.

Børn med covid-19 optager flere stuer på pressede sygehuse

På fire uger er antallet af små børn mellem 0 og 5 år, der bliver indlagt med covid-19, steget markant.

Mens der i første uge af december blev indlagt 26 børn på en uge, blev over tre gange så mange indlagt i ugen før nytår, hvor 85 børn måtte på sygehuset. Det viser tal fra Statens Serum Institut.

Det gør småbørnene til den befolkningsgruppe, der vokser hurtigst i antal nyindlæggelser. Samlet set har 530 0-5-årige været indlagt siden epidemiens begyndelse.

TV 2 har kontaktet landets børneafdelinger, og det stigende antal indlæggelser kan især mærkes på flere sygehuse i Region Midtjylland og Region Hovedstaden.

Formodet pirat fængslet i København

En formodet nigeriansk pirat, der er sigtet for at have deltaget i et angreb på danske soldater i Guineabugten, blev fredag fængslet i foreløbig 25 dage ved et grundlovsforhør i København.

Ved grundlovsforhøret blev den formodede pirat sigtet for forsøg på manddrab. En sigtelse, han nægter sig skyldig i.

Manddrabsbestemmelsen i straffeloven har en strafferamme på fem år og op til livstid, men det er afgørende for straffen, at den formodede pirat er sigtet for "forsøg på manddrab", siger en ekspert.

- Normalstraffen for manddrab ligger omkring 12-14 år. Såfremt han bliver dømt, mon ikke han så kan redde sig en fem-syv år alt afhængigt af de nærmere omstændigheder, som vi af gode grunde ikke kender til endnu, siger Rasmus Sølberg, forsvarsadvokat med speciale i internationale retssager.

Støjberg stiller ikke op som formand for DF

Inger Støjberg stiller ikke op som formandskandidat for Dansk Folkeparti (DF).

Det bekræfter Inger Støjberg overfor TV 2 i en kort sms.

- Det er hermed bekræftet, står der.

Steen Thomsen, partisekretær i DF, fortæller desuden til TV 2, at Inger Støjberg ikke har meldt sig ind i DF, og at hun ikke kommer til at takke ja til tilbuddet om at blive ansat i partiet.

Kronprinsesse Marys 50-års-fødselsdagsgalla aflyses

Den store gallamiddag i anledning af kronprinsesse Marys 50-års fødselsdag aflyses. Det oplyser Kongehuset i en pressemeddelelse.

Der var ellers planlagt et stort gallataffel på Rosenborg Slot 4. februar 2022. Men det har den store smittespredning af coronavirus sat en stopper for.

- Aflysningen sker på baggrund af den aktuelle situation med smitte i samfundet og den usikkerhed, der fortsat er om udviklingen af covid-19, skriver kongehuset.

På selve dagen vil kronprinsessens 50-års fødselsdag derfor udelukkende blive markeret privat.

Lone Simonsen, epidemiforsker ved Roskilde Universitet, er en af dem, der har været med til at uddanne danskerne til mini-epidemiologer gennem pandemien.

Men måske epidemien snart er slut, nu hvor den smitsomme Omikron har gjort sin entré og måske snarligt kan skabe flokimmunitet i Danmark.

Lone Simonsen er over 60 år, har fået tre vaccinestik og har ikke haft coronavirus. Men hvor hun tidligere har været meget påpasselig med ikke at få virussen, er hun ikke længere så nervøs.

- Jeg passer på, men så skal man heller ikke gå mere i panik over det her, siger hun.

Hun bruger mundbind og holder afstand, som retningslinjer og god praksis foreskriver det, men ”det er ikke helt dårligt at have bedre immunitet”, siger hun.

Og den bedste immunitet, super-immunitet, får man ved både at være vaccineret og smittet, påpeger hun.

- Det ender med en flokimmunitet, men på den fede måde uden overdødelighed, vurderer Lone Simonsen.

Øger så meget smitte i vores samfund ikke risikoen for, at der opstår nye varianter, der kan sætte os helt tilbage?

- Det kan ske hvor som helst i hele verden. Vi kan ikke gøre meget for at stoppe det. Så længe vi ikke har vaccineret verdens befolkning på en meningsfuld måde, kører epidemien rundt alligevel, indtil de når flokimmunitet med naturlig smitte i lande med lav vaccinerate. Vi gør ikke en speciel forskel i Danmark.

Hun understreger, at ingen skal opsøge smitten, og det gør hun heller ikke selv. Der er nemlig stadig risiko for at få et alvorligt forløb.

Vi kan slide igennem det

Omikron-varianten er hurtigt blevet dominerende i de danske smittetal.

Smittetallene har fra december sat daglige rekorder, der formentlig kan tage pusten fra alle, der glæder sig til, at verden ligner sig selv lidt mere. Især med tanke på, at vaccinerne kom for godt et år siden og skulle være vores billet ud af pandemien.

Men vaccinerne er ifølge Lone Simonsen også en af årsagerne til, hvorfor smitte ikke er at frygte i samme grad, da de i mange tilfælde afværger alvorlig sygdom og død.

På den måde holder vi os på den grønne kurve, som sundhedsminister Magnus Heunicke (S) har trukket frem på flere pressemøder.

Gode ting ved Omikron

Omikron har ganske vist fået smittetallene til at skyde i vejret, og ni ud af ti smittetilfælde er nu med den nye variant.

Men Omikron er også gode nyheder i forhold til at kunne ænse slutningen på pandemien.

Indtil videre har eksperter over for TV 2 udpeget fire opløftende ting ved den nye variant:

Den giver mildere sygdomsforløb og dermed færre indlæggelser. Den rammer kroppen anderledes. Hvor hidtidige coronavarianter satte sig i lungerne, lader denne til at gå ud over halsen, luftrørene og næsen. Det giver et mindre alvorligt sygdomsforløb. Boosterstikket virker mod at holde sygdom for døren. Beskyttelsen falder dog efter en måned. Og sidstnævnte er flokimmuniteten, som den tyder på at kunne give.

Statens Serum Institut har også meldt ud, at vi kan have vores normale liv tilbage inden for to måneder.

Før epidemiens begyndelse var flokimmunitet et begreb, som de færreste havde begreb om.

Sidenhen er flokimmunitet blevet et omdiskuteret ord, som betegner, hvornår der er så stor immunitet i befolkningen, at en sygdom ikke længere kan sprede sig bredt i samfundet.

Det er ikke en tilstand, som holder ved, fordi den bygger på immuniteten fra vacciner og boostervacciner

Viggo Andreasen, lektor i matematisk epidemiologi på RUC

Og nu siger to af Danmarks førende matematiske epidemiologer til TV 2, at den målstreg kan nås indenfor ganske kort tid.

- Vi begynder at se slutningen om en måned, siger Viggo Andreasen, der er lektor i matematisk epidemiologi på Roskilde Universitet.

Lone Simonsen, der er professor og leder af PandemiX Centret på samme universitet, anser ligeledes flokimmunitet som aktuelt indenfor de kommende måneder.

Med de nuværende smittetal forventer de, at Danmark indenfor de næste 30 dage vil nå et punkt, hvor over halvdelen af alle danskere har været smittet med coronavirus.

En behagelig tilstand

Sammenholdt med den høje vaccinationsrate kan de så mange tidligere smittede bringe Danmark et sted hen, hvor der er så høj en immunitet i befolkningen, at covid-19 ikke længere kan presse sundhedsvæsenet betydeligt.

Selv ikke med et komplet åbent samfund.

- Vi kommer i en behagelig tilstand, hvor epidemien ikke kan sprede sig, og det derfor ikke betyder noget, hvis nogen fra udlandet kommer flyvende ind med coronavirus, siger Viggo Andreasen.

Og så er epidemien vel ovre, og ingen udover historikere behøver herefter at beskæftige sig med coronavirus?

Ikke helt, siger Viggo Andreasen.

- Det er ikke en tilstand, som holder ved, fordi den bygger på immuniteten fra vacciner og boostervacciner samt fra tidligere infektioner, og den immunitet forsvinder med tiden, uddyber han.

Coronavirus forsvinder ikke

Når efteråret 2022 gør sin entré, vil mange vaccinerede og tidligere smittede danskere nemlig have mistet en del af deres immunitet, og så er der atter grobund for, at coronavirus kan sprede sig en smule.

Flokimmunitet er den eneste måde, epidemien kan ende på

Lone Simonsen, professor i matematisk epidemiologi på RUC

Fremover skal vi derfor indstille os på at indgå i en naturlig – og langvarig – balancegang med den virus, der har martret verden i to år.

- Folk mister gradvist deres immunitet, og så bliver der udbredt lidt smitte i samfundet, hvilket vil give noget immunitet tilbage. Alternativt kan man vaccinere sig til immuniteten, siger Viggo Andreasen.

Ifølge ham står vi nu på tærsklen til, at coronavirus overgår fra at blive epidemisk til endemisk.

I stedet for at covid-19 er en sygdom, der vrider armen om på sundhedsvæsenet og leder os til nedlukninger og andre mere eller mindre drastiske tiltag, bliver det en sygdom, vi lever side om side med.

Når coronavirussen vender tilbage til efteråret, forventer Viggo Andreasen således, at bølgen vil blive markant mindre end de hidtidige. Og at de coronabølger, der følger efter denne, vil blive fortsat mindre, indtil der kun er tale om krusninger.

Ikke et fy-ord

Flokimmunitet har været et tilbagevendende ord i debatten om epidemiens endeligt siden epidemiens indtog i 2020.

Ordet har været omstridt og omdiskuteret, og daværende faglige direktør for Statens Serum Institut Kåre Mølbak kom i offentlig klemme, da han i april 2020 udtalte til Politiken, at flokimmunitet på en kontrolleret måde skulle være epidemiens endestation.

Lone Simonsen er dog ikke enig i, at flokimmunitet skulle være et fy-ord.

- Det er, fordi du ikke er epidemiolog. Det er bare en fagterm, siger Lone Simonsen.

Hun har hele tiden betragtet flokimmunitet som slutmålet.

- Flokimmunitet er den eneste måde, epidemien kan ende på. Hvis du ser på historiske pandemier, så har alle antistoffer i blodet, når de er færdige. Det, regner vi også med, vil ske her, siger Lone Simonsen.

I Danmark har vi ifølge hende fået flokimmunitet ”på den fede måde” ved at holde epidemien under kontrol og derved undgå overdødelighed.

Altså nogenlunde det, som Kåre Mølbak kom i klemme for at sige.

Omikron er en hjælpende hånd

Men hvorfor når vi først denne milepæl efter to år med coronavirus og et helt år efter, at vi begyndte at vaccinere med effektive vacciner?

Det svar er et blandingsprodukt.

- Vi ser konsekvensen af den beslutning, politikerne traf i efteråret 2021, hvor de sagde, at vi ikke længere med al magt ville banke corona ned under gulvbrædderne, men i stedet ville lære at leve med den, siger Viggo Andreasen.

Således valgte Danmark at holde så mange dele af samfundet som muligt åbent med den betydning, at coronasmitte så også ville kunne brede sig. Smitten måtte bare ikke brede sig i en sådan hast, at sygehusene ikke kunne følge med.

Det har betydet, at så mange, som hospitalsvæsenet tillader, har fået immunitet fra smitte.

I og med at størstedelen af danskerne er vaccinerede mod coronavirus og dermed godt beskyttede mod alvorlig sygdom og død, kan de så blive endnu bedre beskyttede, hvis de bliver smittet og får den naturlige immunitet.

Og her har den nyankomne Omikron-variant ikke været så skidt, at den ikke har været godt for noget.

Mens den er mere smitsom end Delta-varianten, har Omikron nemlig givet mindre alvorlige sygdomsforløb, og det har bidraget til, at endnu flere kan blive smittet, uden at sygehusene kollapser.

Tyra Grove Krause, der er nuværende faglig direktør for Statens Serum Institut, har for nylig givet udtryk for det samme overfor DR.

- Heldigvis er vi beskyttet mod at blive alvorligt syge, og når så samtidig Omikron giver et mildere forløb, betyder det sådan set bare, at en meget stor del af os kommer til at få den her sygdom, og så vil vi få noget, der minder om flokimmunitet, lød det fra Tyra Grove Krause.

100.000 høns ved Stoholm i Midtjylland skal aflives, fordi besætningen er blevet ramt af fugleinfluenza.

Det skriver Fødevarestyrelsen i en pressemeddelelse.

- Det ser desværre ud til, at fugleinfluenzaen har godt fat i år, siger Jakob Munkhøj, der er kontorchef i styrelsen.

Alene i år er det tredje gang, at myndighederne rykker ud til en farm for at aflive fjerkræ.

Kort efter nytår blev 30.000 kalkuner aflivet på Lolland efter smitte, mens der torsdag blev aflivet yderligere 60.000 kalkuner på en farm ved Ruds-Vedby på Sydvestsjælland.

Truslen skal tages alvorlig

Sammen med Beredskabsstyrelsen går Fødevarestyrelsen i weekenden i gang med at aflive de tusindvis af høns, efter at prøver var Statens Serum Institut bekræftede mistanken om influenzaen.

500 høns fra besætningen ved Stoholm er døde i løbet af de seneste dage.

- Jeg vil gerne gentage vores vigtige budskab om, at både hobbyavlere og professionelle skal tage truslen om smitte fra de vilde fugle meget alvorligt, siger Jakob Munkhøj.

- Det handler dels om at ikke at få smittet sine egne dyr, dels om at holde smittetrykket nede, så vi får begrænset risikoen for smittespredning mellem farmene, lyder det i pressemeddelelsen.

Siden november har alle hønse- og fugleejere haft pligt til at holde fjerkræ inde eller overdækket for at afskærme for vilde fugle.

Fødevarestyrelsen anbefaler avlere om at kontakte en dyrlæge, hvis man har en mistanke om smitte med fugleinfluenza.

Styrelsen har oprettet en 10-kilometers overvågningszone rundt om den smittede besætning ved Stoholm, hvor det er forbudt at sælge og flytte æg, høns eller andre fugle, med mindre man har fået en særlig tilladelse.

Denne zone forventes tidligst at kunne blive ophævet, 30 dage efter at aflivningerne er blevet afsluttet.

Ikke siden før finanskrisen har så få danskere stået uden for arbejdsmarkedet.

Fredag viste tal fra Danmarks Statistik, at ledigheden i november var nede på historisk lave 2,8 procent – kun 0,4 procentpoint fra bundniveauet i 2008.

Min opmærksomhed på en eventuel overophedning er blevet skærpet

Jeppe Juul Borre, cheføkonom i Arbejdernes Landsbank

Men kan ledigheden komme derned igen? Spørger man cheføkonom i Arbejdernes Landsbank Jeppe Juul Borre, falder svaret prompte:

- Ja, så absolut. Og jeg tror egentlig også mere og mere på, at vi kan komme endnu længere ned, siger han til TV 2.

Bare fra oktober til november faldt ledigheden med 0,2 procentpoint af arbejdsstyrken.

Samtidig er den danske økonomi inde i et ”drønende opsving”. Derfor er der ifølge cheføkonomen ikke langt til rekorden.

- Det er en dansk økonomi på energidrik, proteinbarer og noget musik, så man virkelig kommer i stemning. Men er det sundt at komme derned? spørger Jeppe Juul Borre.

- Min opmærksomhed er skærpet

Ifølge Jeppe Juul Borre nærmer den danske økonomi sig grænserne for, hvad den kan holde til.

Selvom han indtil videre ikke tror på en reel overophedning af økonomien, er der nemlig grænser for, hvor meget farten kan sættes op.

- Min opmærksomhed på en eventuel overophedning er blevet skærpet, netop på baggrund af at vi ser ledigheden falde ganske kraftigt måned efter måned, siger han.

Derfor holder cheføkonomen lige nu øje med en lang række nøgletal for den danske økonomi.

Ikke mindst de stigende danske lønninger.

- Indtil videre er lønstigningerne ikke eskaleret voldsomt. Men med til den historie hører, at det er lidt gamle løntal fra august måned, siger Jeppe Juul Borre.

Der er stadig plads til lønstigninger

Hos Nykredit peger cheføkonom Palle Sørensen også på, at en overophedning er et stykke væk.

Bekymringen er dog, at for meget pres på arbejdsmarkedet leder til højere lønkrav, lyder det i en skriftlig kommentar.

Allerede nu har blandt andet stigende energipriser presset den danske inflation op på det højeste niveau i over 13 år.

Får det pressede arbejdsmarked danskerne til at kræve mere i løn, fører det normalt til nye prisstigninger, som igen vil få folk til at kræve mere i løn – og sådan fortsætter det.

Lidt forsimplet kan spiralen i værste fald dreje rundt og rundt, indtil kæden hopper af, og økonomien falder til jorden som en sten.

- Men der er faktisk plads til større lønstigninger, uden at det bliver til en overophedning. Danskerne har nemlig udvist meget stor tilbageholdenhed i lønforhandlingerne siden finanskrisen, siger Palle Sørensen.

Ifølge Danmarks Statistiks seneste tal fra tredje kvartal sidste år steg lønningerne i det private med 2,4 procent sammenlignet med samme periode året før.

Og ifølge Nykredits cheføkonom kan den lave ledighed og manglen på hænder kun lige anes i lønningerne.

- Det er lidt højere lønstigninger, end vi har vænnet os til efter finanskrisen, men stadigvæk lavere end i årene op til finanskrisen, siger han.

Frygter tømmermændene

Alligevel understreger Jeppe Juul Borre, at det brandvarme arbejdsmarked har øget risikoen for en overophedning af den danske økonomi.

- Jeg er paradoksalt nok en smule mere bekymret nu, end jeg har været under store dele af coronakrisen, siger han.

På trods af pandemien har cheføkonomen nemlig været fortrøstningsfuld de seneste par år, fordi dansk økonomi trods alt stod stærkt.

Set med ”de store økonomiske briller” er coronakrisen dog slut nu, og økonomien bevæger sig igen efter velkendte taktslag.

Men bliver musikken ved med at spille højere og højere, frygter Jeppe Juul Borre for tømmermændene.

- Så vil vi stå i en klassisk krise i dansk økonomi. Det rammer andre erhverv end under coronakrisen, for eksempel industrien eller byggeriet.

Sundhedsminister Magnus Heunicke (S) anklager på Facebook Venstre for bevidst at skabe mistillid til myndighederne i politisk øjemed. Venstre kalder anklagen "fuldkommen langt ude".

Heunickes kritik sker på baggrund af en kampagne fra Venstre, der beskylder statsminister Mette Frederiksen (S) for at bruge "misvisende indlæggelsestal til at lukke landet ned".

- Så kører Venstre negativ kampagne imod både vores sundhedsmyndigheder og imod regeringen, skriver Magnus Heunicke og fortsætter:

- Jeg vil så nødig gøre håndteringen af epidemien til en politisk kampplads. Derfor er jeg nødt til at sætte foden ned for så negativ og mistillidsskabende en kampagne fra et stort politisk parti.

- Særligt, når den direkte går på at skabe mistro til tal fra vores sundhedsfaglige myndigheder.

Tvisten står i, at der for nylig er kommet tal for, hvor mange af de indlagte i de daglige coronatal, der er indlagt med anden sygdom og samtidig har corona, og hvor mange der er indlagt på grund af corona.

Det har skabt en diskussion om, hvorvidt de tidligere tal har været retvisende, når de er blevet brugt til at beskrive presset på sygehusvæsnet.

Magnus Heunicke gennemgår i Facebook-opslaget, hvordan tallene bliver opgjort, og hvordan der sker efterregistreringer. Han skriver at antallet af indlagte på grund af covid-19 i Region Hovedstaden steg 60 procent fra 1. til 28. december.

- Så det er ikke tilfældet, at vi, hverken regering eller myndigheder, på nogen måde overdriver stigningen eller har nogen som helst interesse i at bruge misvisende tal. Selvfølgelig ikke, skriver sundhedsministeren.

Venstre: Fuldkommen langt ude

Venstres sundhedsordfører, Martin Geertsen, mener ikke, at der er bund i kritikken.

- Jeg synes, det er fuldkomment langt ude. Oppositionen har i månedsvis efterspurgt mere nuancerede tal for de indlagte. Og det har man lovet os, men har ikke indfriet det løfte.

- Så jeg må melde helt hus forbi her. Det er ikke myndighederne, men regeringen vi kritiserer her, siger han.

Ordføreren vil ikke "gisne om" regeringens motiver.

- Men jeg må bare sige, at det ikke er første gang, vi ser, at regeringen træffer politiske beslutninger, der ikke bygger på klare anbefalinger fra myndighederne.

- Man lukkede landet ned, uden at det var på et sundhedsfagligt grundlag, og det samme gælder for minksagen, siger Martin Geertsen og afslutter:

- Så der er fortilfælde for, at man har truffet beslutninger efter politisk forgodtbefindende. Og det havde været relevant at få et nuanceret blik på indlæggelsestallene tidligere.