Selvom du er gammel, svag og mæt af dage, betyder det ikke, at du bare kan få lov til at dø i ro og fred. For der en forventning om, at det danske sundhedsvæsen behandler dig og redder dit liv.

Med andre ord må man altså ikke længere få lov til at dø i det danske sundhedsvæsen.

Sådan lyder det i hvert fald fra Morten Ziebell, som er ledende overlæge på hjerne- og neurokirurgisk afdeling på Rigshospitalet.

Derfor spørger han mandag i en kronik i Altinget: 'Hvorfor må man ikke dø mere?'

Man kan ikke adskille sygdommene og sige, at én sygdom giver en mere værdig død end en anden

Morten Ziebell, ledende overlæge på Rigshospitalet

Overlægen oplever, at der er sket et skred de seneste 20 år, som betyder, at han på daglig basis er ude for, at svage mennesker der måske - måske ikke - skulle have lov til at dø i stedet for bliver behandlet.

Han oplever, at opfattelsen af, at ingen må dø, er accelereret voldsomt under coronakrisen, fordi politikerne har givet udtryk for, at man ikke må dø af corona.

Det sagde Mette Frederiksen blandt andet i sin tale på pressemødet den 6. april 2020. Der lød det fra statsministeren: "187 er ulykkeligvis døde. Hvert eneste dødsfald er en tragedie. Mine tanker og medfølelse går til jer efterladte".

- Det kan man ikke tillade sig at sige, siger Morten Ziebell.

Han forklarer, at det ofte er en bakterie eller en infektion, der tager livet af en, når man er blevet gammel og svag. Det ville derfor være uretfærdigt at lade én vente på, at den næste sygdom skulle komme forbi.

- Det er jo ikke unormalt at komme herfra, hvis man er i en svækket krop. Man kan ikke adskille sygdommene og sige, at én sygdom giver en mere værdig død end en anden. Det kan lige så godt være influenza som covid-19, siger han.

Udover det ikke nødvendigvis er den rette løsning at behandle dem, der i forvejen er mættet af dage, tager det også ressourcer andre steder fra, mener han.

Samtalen skal ske, mens der er tid

Når patienten først er kommet ind i ambulancen i den akutte fase, og man er under tidspres, er det svært at træffe en beslutning om at stoppe behandlingen.

- Så skal man have scanning, blodprøver og havner på intensiv. Og så ligger den 92-årige plejehjemsbeboer i respirator, og man tænker, hvorfor er der ikke nogen, der har sagt stop?, fortæller Morten Ziebell.

Derfor efterlyser han, at man tager samtalen meget tidligere både blandt patienter, pårørende og politikere.

- Du skal ikke bare leve længst muligt. Du skal leve bedst muligt. Vi har en masse ting, vi tilbyder, som ikke hjælper særligt meget, siger Morten Ziebell og tilføjer, at han er ikke altid sikker på at personalet i sundhedsvæsenet selv ville tage i mod den behandling, de giver.

- Man bliver nødt til at at hive lidt i håndbremsen, for vi skal jo dø. Det er der ikke nogle politikere, der vil tage fat i, siger han.

For Morten Ziebell handler det om nogle forventninger oppe fra, der skal afstemmes. Hver gang der er nogle, der skal behandles, bliver ressourcerne taget fra en anden patient.

- Jeg tror ikke, man skal gå rundt og sige, at vi har verdens bedste sundhedssystem, for det bliver mistolket. Man bliver nødt til at sige, vi ikke kan redde det hele, siger han.

- Der skal ske en realistisk forventningsafstemning, og hvis politikerne går ud med en mærkesag, der kræver mere af sundhedsvæsenet, skal de også sige, hvad de skal nedprioritere i stedet for.

Løsningen ligger hos lægerne fremfor politikerne

Hos Danske Patienter er direktør Morten Freil i høj grad bekendt med, at der er mange patienter, der får livsforlængende behandling, hvor patienten og pårørende ville have bedst af, patienten fik lov til at dø. Han mener, det skyldes en kultur i sundhedsvæsenet.

- Jo længere man lever, jo bedre vurderes sundhedsvæsenet. Derfor er det et mål i sig selv at holde patienter i live.

Han er enig med Morten Ziebell i, at der tilbydes behandlinger, som er direkte skadelige for patienter, men han er samtidig nervøs for, at en skævvridning af debatten vil medføre, at eksempelvis livsforlængende medicin bliver taget ud af ligningen.

- Ofte er det sådan, at noget virker på nogen og ikke på andre. Hvis man for eksempel ved coronaindsatsen lod være med at behandle den ældre sårbare patient, fordi man havde en idé om, det gennemsnitligt ikke har den store gavn, rammer man også mange 80-årige, som har lange positive perspektiver, siger Morten Freil.

Men Morten Freil ser ikke, at ændringerne primært skal komme fra politisk side. Han ser i højere grad at problemet skal løses på gulvet mellem læger og patienter med klare faglige retningslinjer, som kan fremme individuelle beslutninger.

- Ellers bliver det meget generelle prioriteringer. Løsningen vil være, at man får systematisk inddragelse og dialog mellem læge og patienter i stedet for at tro, at politikerne kan løse det.

- Vi ved, at der er patienter, der med deres pårørende siger fra overfor behandling, hvis de får den gode dialog med lægen. Vi anerkender gerne, at det er svært at tage den dialog, og derfor er det også nødvendigt, at lægerne får redskaber og faglige retningslinjer, siger Morten Freil.

Høje forventninger til lægevidenskaben

Det manglende mod til samtalen om døden er også noget Michael Hviid Jacobsen, som er professor i sociologi og som har forsket i det moderne menneskes forhold til døden, genkender.

- Vi vil helst ikke dø. Vi ved jo alle, at vi kommer til at dø, men vi fornægter det og forsøger at udskyde døden så meget som muligt, siger Michael Hviid Jacobsen.

For mange er det svært at acceptere at et liv eller en elsket skal ophøre med at være til. Derfor vil vi ofte strække os langt, måske endda for langt, for at forlænge livet.

Ligesom Morten Ziebell har oplevet en ændring over de sidste 20 år, kan Michael Hviid Jacobsen også genkende, at vi har sværere ved at forholde os til døden end vores forfædre. Det er fordi, at det engang var en allestedsnærværende ting, som man sjældent kunne udskyde, som vi kan i dag.

- Corona-krisen afspejler jo netop, at vores samfund vil strække sig meget langt for at undgå døden, og at svaret på problemet med døden anses som noget, som lægevidenskaben måske stadig kan løse, siger han.

TV 2 har forsøgt at få en kommentar fra sundhedsministeriet uden held.

Beredskabsstyrelsen lukkede kort før nytår portene og isolerede de værnepligtige i et forsøg på at undgå corona.

Men på kasernen i Næstved har de lukkede porte ikke været nok for at holde virussen væk.

- Det kan godt mærkes, at vi mangler en tredjedel, det er klart. Vi ville da helst have dem her, siger Martin Vendelbo, der er stabschef for Beredskabsstyrelsen Sjælland.

Vi er heldige, at vi har et rigtig godt hold, men det er tydeligt, at mange har været presset over det

Bjarke Ard Hansen, Værnepligtig

Ud af Beredskabsstyrelsen Sjællands 100 værnepligtige er 16 lige nu smittede med corona og 14 i isolation som nærkontakter. Dermed mangler næsten en tredjedel af det almindelige beredskab.

Travl start på året

De mange smittede og isolerede falder sammen med en periode, hvor beredskabet har travlt.

Lige nu hjælper de med at aflive kalkuner, der er smittede med fugleinfluenza. Og samtidig assisterer de med ekstra hænder ved regionens test- og vaccinationscentre.

Selvom de lukkede porte ikke kunne stoppe smitten, bakker Martin Vendelbo stadigvæk op om beslutningen.

- Vi kan ikke vide, om tallet havde været større eller mindre, om vi havde lukkede portene eller ej. Det tror jeg ikke, nogen kan svare på. Men jeg synes stadigvæk, det giver mening, fordi vi har kunne kontrollere test og smitte på en bedre måde, siger Martin Vendelbo og tilføjer:

- Hvis man ser bredt på det, hvilket man også skal, så må man sige, at vi stadig har sikret, at vi kan løse store opgaver.

- Det har ikke været sjovt at være spærret inde

Den høje smitte i Næstved har betydet, at de værnepligtige, der endnu har undgået coronaen, har skulle lægge en ekstra indsats, og det har sat spor.

- Vi har været nødsaget til at få det bedste ud af det. Vi er heldige, at vi har et rigtig godt hold, men det er tydeligt, at mange har været presset over det, siger Bjarke Ard Hansen, der er værnepligtig hos Beredskabsstyrelsen Sjælland.

Stabschefen anerkender også det pres, de unge udsættes for, når beredskabet vælger at lukke for portene.

- Det er ikke rart, når man er et ungt menneske, at blive spærret inde. Det er det nok ikke uanset, om man er gammel eller ung. Det har jeg meget stor respekt for, at det selvfølgelig er meget hårdt for dem. Jeg tror også, at de nu kan se en ende på det, siger Martin Vendelbo.

Lige nu ser det ud til at alle de værnepligtige igen på forlade kasernerne fra på mandag. I Næstved har de forståelse for situationen, også selvom det er hårdt.

- Hvis jeg sad som direktør for stedet, havde jeg gjort det på samme måde. Men ingen af de måder, som de kunne have valgt, havde været sjove for os. Og det, synes jeg, er vigtigt at fortælle. For det har ikke været sjovt at være spærret inde, siger Bjarke Ard Hansen.

Sundhedsminister Magnus Heunicke (S) lægger op til, at reglerne for coronapasset bliver strammet, så gyldigheden efter to vaccinestik bliver forkortet med to måneder, mens det forkortes med en måned efter tidligere smitte.

Det oplyser Sundhedsministeriet til TV 2.

Ifølge ministeriet kommer forslaget til ændringen på baggrund af anbefalinger fra Sundhedsstyrelsen.

- Sundhedsstyrelsen anbefaler, at varigheden af et gyldigt coronapas efter det primære vaccinationsforløb sættes til fem måneder for personer over 18 år, og at varigheden af et gyldigt coronapas efter tidligere smitte ændres, så det er gyldigt fra 11 dage efter positiv PCR-test til fem måneder efter positiv PCR-test, lyder det i et svar fra Sundhedsministeriet.

Forslaget ligger nu hos Epidemikommissionen, som skal vurdere det og derefter komme med en indstilling om at ændre reglerne. Derefter skal det vedtages i Folketinget.

Tilpasningen til ny viden

Den nye, kortere gyldighed giver god mening, lyder det fra Camilla Foged, professor i vaccinedesign på Københavns Universitet.

- Vi står i en ny situation med Omikron, som kræver en justering af coronapasset, siger hun.

Det er der to årsager til. Den første er, at vaccinernes beskyttende effekt mod smitte fra især Omikronvarianten aftager over tid.

Selv om to vaccinedoser stadig beskytter mod alvorlig sygdom, så falder effekten mod at smitte andre og selv at blive smittet betragteligt fire-fem måneder efter andet stik - det viser blandt andet studier fra Storbritannien og fra vaccineproducenten Pfizer.

Den anden årsag er, at flere studier viser, at et tredje boosterstik får niveauet af beskyttende antistoffer til at blive højere.

Blandt andet et fra Statens Serum Institut på baggrund af tre millioner danskere, der viser en estimeret beskyttelse mod infektion med Omikronvarianten på 54,6 procent blandt personer ældre end 60 år, som for nyligt blev revaccineret med vaccinen fra Pfizer.

Forskere fra Israel og Storbritannien har fundet frem til lignende resultater, også blandt yngre aldersgrupper.

Tilsammen understreger den nye viden, at Omikron har ændret spillereglerne for pandemien - og dermed også for coronapasset, mener Camilla Foged.

- Hvis coronapasset skal have en effekt, så skal det løbende justeres til det, vi lærer, siger hun.

En anden, mere sikker indikation

Jens Lundgren, der er professor på afdeling for infektionssygdomme på Rigshospitalet, hæfter sig også ved vaccinernes "betragtelige" aftagende effekt mod smitte Omikron-varianten.

- Set i det lys falder relevansen af coronapasset markant. Og når vi kommer et par måneder efter andet og tredje stik, så er der bedre sikkerhed i en nylig test, siger han.

Selv om vaccinerne har en længerevarende effekt mod alvorlige tilfælde af sygdommen, er justeringen af coronapasset ifølge Jens Lundgren "relevant", fordi passet bruges for at mindske smittespredning.

- For en måned siden kendte vi ikke Omikron. Det gør vi nu - i hvert fald delvist. Og vi bør jo hele tiden tilrette tingene, samtidig med, at vi opfører os fornuftigt, så vi kan få lukket samfundet op igen, siger han.

De 4,5 måned, der er tidsrammen for, hvornår man får tilbudt et boosterstik, ser Jens Lundgren som ganske fornuftige.

- Det er der i hvert fald god grund til, at man har sat der. Og jeg vil komme med en klar anbefaling om, at man tager imod tilbuddet, siger han.

Coronapasset har stadig en værdi

Ligesom Camilla Foged og Jens Lundgren anser Jan Pravsgaard Christensen, der er professor i immunologi på Københavns Universitet, stadig coronapasset som et af de værktøjer, der kan holde smittetallene lidt lavere den kommende måneds tid - også selv om Omikron har mudret billedet.

Om ikke andet fordi det digitale pas øger vores bevidsthed om, at virussen stadig er en del af hverdagen.

- Coronapasset skærper bevågenheden, så man groft sagt ikke kan rende rundt med hovedet under armen, siger Jan Pravsgaard Christensen.

Danmark er allerede et af de lande, hvor flest har takket ja til tredje stik, men ifølge Camilla Foged kan coronapasset også have en værdi på den front.

- Det giver jo også en motivation for at få boosteren, hvis passet udløber. Så selv om det har fået sværere kår med Omikron, har coronapasset stadig en værdi - også i forhold til at undgå for mange supersprederbegivenheder, siger hun.

Man kan opholde sig mange værre steder end på det lille stykke land, vi kalder Danmark.

For eksempel på en motorvej i Virginia i -10 graders frost - hvor tusindvis af mennesker har været fanget i deres biler mandag og tirsdag, efter snevejr har udløst en række biluheld. Først tirsdag aften blev bilisterne befriet af redningsfolk efter 27 timer i kulden.

Der er ingen meldinger om tilskadekomne – men bilisterne har nok været lidt forkomne.

Velkommen til dagens overblik.

Børnene vender tilbage til skolerne

Onsdag morgen tog danske skolebørn overtøj på og hankede op i skoletaskerne for at modtage undervisning uden for hjemmet for første gang siden midten af december.

Og mange havde glædet sig. Blandt andre otteårige Victor Schmidt og hans mor Linda Schmidt, der synes, at det har krævet en del koordinering at få hjemmeskole og -arbejde til at fungere.

En lektor i udviklingspsykologi fortæller, at hjemmeskolen har været svær på forskellige måder for forskellige aldersgrupper. Det har for eksempel været svært at holde gejsten oppe for udskolingseleverne uden de sociale fællesskaber.

Restriktioner er nødvendige, mener Epidemikommission

Vi bliver lidt ved corona. En ny risikovurdering fra Statens Serum Institut viser nemlig, at der kan være op mod 55.000 dagligt smittede hen mod slutningen af januar.

Og derfor er de restriktioner, der lige nu gør sig gældende i Danmark, fortsat nødvendige og svarer til det smittetryk, vi har, lyder den seneste vurdering fra Epidemikommissionen.

Statsminister Mette Frederiksen (S) gav også sit besyv med på epidemiens udvikling i et opslag på Facebook.

- Det ser bedre ud, end vi kunne have frygtet, skriver hun.

52-årig dansk kvinde dræbt i Egypten

Det var en 52-årig dansk kvinde, der blev fundet død i byen Sheikh Zayed City vest for Egyptens hovedstad, Kairo.

Det bekræfter den ene af kvindens to sønner, der befinder sig i Danmark, over for flere medier, ligesom Udenrigsministeriet også oplyser, at der er tale om en dansk statsborger. Sønnen fortæller til B.T., at kvinden har boet i Egypten siden 2004.

Ifølge familien er oplysningerne fra de egyptiske myndighedernes sider sparsomme. Men der er tale om drab, lyder det.

Landstræneren byder Eriksen velkommen

Kasper Hjulmand, som sammen med resten af fodboldherrerne blev folkeeje sidste sommer, er klar til at tage mod Christian Eriksen i landsholdstruppen igen. Det siger han i et interview med TV 2.

Christian Eriksen faldt om 12. juni i kampen mod Finland, og det efterlod billeder på nethinden af den danske midtbanespiller, som mange sent vil glemme. Men i går sagde han til DR, at han vil med til VM i Qatar.

- Det er en dybt personlig proces, han har været igennem mod at tage et valg sammen med familien. Det er der, beslutningen har ligget. Uanset om det ville blive det ene eller det andet udfald, ville jeg støtte ham. Altid. Hele tiden, siger Hjulmand.

102 spørgsmål til eksperterne

Måske du er brændt inde med spørgsmål, når du har hørt eller læst interviews med diverse læger, professorer, lektorer og andre med coronastjerner på skuldrene.

Og måske nogle af dem er blevet besvaret. TV 2 havde nemlig inviteret en lang række eksperter ind til at besvare jeres spørgsmål – store som små – om coronavirus i alle mulige afkroge hele dagen i går.

102 spørgsmål blev i alt besvaret. Her er et udsnit af dem.

***

Til sidst kan lige nævnes en lille udfordring, som man kan lave med sig selv, når man er igennem dagens overblik.

Om ikke så længe kan dronning Margrethe fejre sit regentjubilæum. Du ved helt sikkert, at hun er den seneste i rækken af regenter af kongeriget Danmark – men kan du tæve Peter Ingemann i at vide mest om resten af kongerækken? Prøv quizzen.

Smitten med coronavirus spreder sig fortsat og giver anledning til alvorlige panderynker i Nordsjælland.

Det gælder særligt i Hillerød Kommune, hvor særligt personalet i vuggestuer og børnehaver er så hårdt ramt af enten coronavirus eller isolation som følge af virusset, at det er svært at opretholde de lange åbningstider.

Her efterlyses der lokale tiltag, som for eksempel muligheden for at kunne lukke institutioner i ydertimerne, hvis mange medarbejdere er syge, lyder det fra borgmester Kirsten Jensen (S) i en pressemeddelelse.

Derfor vil kommunen nu sende et brev til Folketingets Epidemiudvalg i håb om at få større lokale beføjelser.

- Dagtilbudsområdet mangler lokale håndtag til at tage hånd om de akutte situationer, der opstår, når mange medarbejdere fra samme dagtilbud er smittede eller i isolation.

- Vi har selv før som kommune kunne træffe beslutning om dimensionering af åbningstiden som følge af Covid-19. Den mulighed forsvandt i efteråret og er ikke blevet genindført, siger Kirsten Jensen.

Borgmester: Vi kan ikke vente

Borgmesteren anerkender Folketingets beslutning om, at kommunerne ikke længere selv må bestemme, da dagtilbud løser en samfundskritisk opgave. Alligevel mangler de i Hillerød konkrete værktøjer til at håndtere udfordringerne med personalemangel på grund af corona, lyder det.

- Forældrene skal have mulighed for at få passet deres børn, så de kan passe deres arbejde. Vi vil kun bruge muligheden for at dimensionere, når alle andre muligheder er udtømte, men vi kan ikke vente på at en statslig myndighed får øje på en af vores lokale institutioner og dimensionerer den. Lad os selv gøre det, når institutionen simpelthen ikke kan mere, siger Kirsten Jensen.

Med de gældende regler er det kun Styrelsen for Patientsikkerhed, der kan beslutte dimensionering, men ifølge kommunen overses driftsproblemer i de enkelte institutioner alt for let, da man regner i smittespredning generelt.

Samtidig er daginstitutionerne mindre end skoler, så de er letpåvirkelige i forhold til sygdom. Her rammer det eksempelvis hårdt, hvis seks medarbejdere er syge, mens det i det store smittespredningsperspektiv er mindre alvorligt.

Brev til Folketinget

- Nu skriver vi et brev til Folketinget og påpeger problemet, og så håber vi, at vi lokalt kan få lov til at dimensionere. Vi kommer ikke til at lukke dagtilbud efter dagtilbud, men har brug for muligheden for at kunne arbejde med åbningstiderne i perioder med mange syge og et stort pres på medarbejderne, siger borgmesteren.

Hillerød Kommune ligger aktuelt på en kedelig tredjeplads over kommuner i landet, som oplever størst incidens med coronavirus, viser tirsdagens opgørelse fra Statens Serum Institut.

De seneste syv dage er 1.633 borgere i kommunen således blevet smittet med coronavirus, hvilket svarer til et incidenstal på 3.076 smittede per 100.000 indbyggere.

På henholdsvis første- og andenpladsen ligger Herlev og Tårnby med incidens på 3.152 og 3.129.

En amerikansk lærerinde er blevet anholdt for at vaccinere en 17-årig dreng uden hans forældres accept.

Det skriver NBCNews.

Den 54-årige lærerinde fra New York blev anholdt nytårsdag, efter politiet var blevet informeret om, at hun havde givet drengen en coronavaccine i sit hjem.

Det er ikke bekræftet, at der var tale om en coronavaccine, ligesom det er uklart, hvordan hun har anskaffet sig vaccinen.

På en video, som NBCNews deler på sin hjemmeside, kan man se drengen få vaccinen af kvinden. Her bliver det nævnt, at der er tale om en Johnson & Johnson-vaccine. En vaccine, der i øvrigt er taget ud af det danske vaccineprogram.

Fjernet fra sit job som lærer

I USA er Johnson & Johnson-vaccinen reserveret til personer over 18 år.

Det lokale politi, Nassau County Police, oplyser i en pressemeddelelse, at det var drengens mor, der ringede til myndighederne, da drengen fortalte hende, at han havde fået et vaccinestik.

- Moren havde ikke givet tilladelse til at få sin søn vaccineret med en coronavaccine, oplyser politiet.

De oplyser desuden, at lærerinden ikke er autoriseret til at administrere vacciner.

Kvinden er blevet midlertidigt afskediget fra sit job som biologilærer, mens skolen, hun arbejder på, afventer resultatet af politiets efterforskning.

Tiden er ikke inde til at lempe de nuværende coronarestriktioner, lyder meldingen fra regeringen efter et netop afsluttet møde mellem Folketingets sundhedsordførere og sundhedsminister Magnus Heunicke (S).

- Vi må forvente, at det kommer til at blive værre, før det bliver bedre. Vi skal lige træde i pedalerne lidt endnu, siger sundhedsordfører Rasmus Horn Langhoff (S) til TV 2 og tilføjer:

- Der bliver fjernet restriktioner i den forstand, at børn og unge kommer tilbage i skolen i dag, så det er jo glædeligt. Men det betyder også, at vi ikke lige nu og her kan smide alle restriktioner.

Ingen individuelle vurderinger

Forud for ordførermødet talte flere blå partier for at løsne grebet en anelse. For eksempel ved at lade biografer og lignende genåbne.

Det ønske deler altså hverken regeringen eller dens støttepartier, og der er derfor ikke flertal for en lempelse på nuværende tidspunkt.

- Jeg ærgrer mig over, at man ikke er gået lidt mere pragmatisk til værks i forhold til de enkelte restriktioner. Jeg havde gerne set, at man have fået en vurdering restriktion for restriktion for at se, om hver enkelt restriktion giver mening. Det har vi ikke fået, siger Venstres sundhedsordfører, Martin Geertsen.

V-ordføreren nævner blandt andet muligheden for at lade højskoler og biografer genåbne, som eksempler på, hvad der med fordel kunne have været lavet separate analyser af.

Også den konservative sundhedsordfører, Per Larsen, ærgrer sig. Han indstiller sig nu ifølge Ritzau på, at restriktionerne vil gælde minimum til 16. januar.

Regeringen vil ikke forhaste sig

Tidligere onsdag offentliggjorde Sundhedsministeriet en vurdering fra Epidemikommissionen, der gik på, at de nuværende restriktioner fortsat er nødvendige og proportionale.

Kommissionen begrunder blandt andet vurderingen med, at epidemien stadig vokser, mens indlæggelsestallene stiger, og omfanget af de sundhedsmæssige konsekvenser af Omikron-varianten fortsat er usikre.

Samtidig viser en ny risikovurdering fra SSI, at smittetallet forventes at stige frem mod slutningen af januar, hvor det ifølge instituttets beregninger vil toppe med et smittetal, der kan spænde fra 25.000 til 55.000 daglige smittede.

Går "svære uger" i møde

Epidemikommissionen vil frem mod 16. januar, hvor de nuværende restriktioner står til at udløbe, lave en samlet vurdering.

Hvad er udsigten til at lempe på restriktionerne efter 16. januar?

- Jo før, vi kan komme af med restriktionerne og komme tilbage til normal hverdag, jo bedre. Men vi skal også tænke os godt om og sikre, at vi ikke forhaster os, siger Rasmus Horn Langhoff.

Hvad skal der til, før I i regeringen begynder at overveje, hvad der kan åbne?

- Vi skal igennem de næste svære uger, og så skal vores sundhedsmyndigheder nå dertil, hvor de kan anbefale Folketinget at lempe restriktionerne.

Den socialdemokratiske sundhedsordfører tilføjer overfor TV 2, at der på nuværende tidspunkt er god grund til optimisme og ikke umiddelbart nogen grund til at indføre nye eller strammere restriktioner.