Vi kan se frem mod, at coronasmitten stiger frem til slutningen af januar og muligvis når et dagligt smittetal på mellem 25.000 og 55.000.

Sådan lyder det i den nye risikovurdering fra Statens Serum Institut (SSI).

Det forventede høje antal skal dog læses med visse forbehold, lyder det fra SSI’s direktør, Henrik Ullum.

- Der er fortsat store usikkerheder omkring Omikron-varianten. Derfor skal de fremskrevne smittetal og daglige nyindlæggelser betragtes som mulige scenarier, men ikke som prognoser for udviklingen i de kommende uger, siger han i en pressemeddelelse.

Smittetallet ligger allerede inden for den forventning onsdag, hvor det højeste antal nye smittede under epidemien blev registreret med 28.283.

Kan komme op mod 360 nyindlagte

Mandag kom SSI med den opløftende melding, at risikoen for at blive indlagt, hvis man bliver smittet med Omikron-varianten, ser ud til at være omkring det halve i forhold til Delta-varianten.

Men antallet af indlagte kan alligevel stige markant, hvis den særligt smitsomme Omikron-variant også breder sig voldsomt, lyder det i risikovurderingen.

Onsdag var antallet af nye indlæggelser 204. SSI’s forventning for begyndelsen af februar er, at det daglige antal nyindlæggelser kan ligge mellem 150 og 360.

SSI skønner, at op 25 procent af nyindlæggelserne kan skyldes andre ting end covid-19, men at patienten altså samtidig er smittet med coronavirus. Altså vil en fjerdedel af nyindlæggelserne ikke være fordi, at covid-19 har skabt så alvorlig sygdom, at den smittede skal indlægges.

- Den gennemsnitlige hospitalsbelastning per indlæggelse kan derfor være mindre, lyder det i risikovurderingen.

Afsluttende lyder det i vurderingen, at hvis antallet af smittede og nyindlagte overstiger fremskrivningerne, vil der være et handlerum inden for de følgende ti dage ”til at bremse smitten og dæmpe toppen af bølgen.”

Kommission fraråder lempede restriktioner

Onsdag vurderede Epidemikommissionen, at de nuværende restriktioner fortsat er nødvendige og passende.

En del af begrundelsen er, at epidemien stadig vokser, mens indlæggelsestallene stiger, og omfanget af de sundhedsmæssige konsekvenser af Omikron-varianten fortsat er usikre.

Onsdag har Folketingets sundhedsordfører siddet til møde hos sundhedsminister Magnus Heunicke (S) for at drøfte netop de nuværende restriktioner på baggrund af SSI’s optimistiske udmelding.

Efter mødet slår Socialdemokratiets sundhedsordfører, Rasmus Horn Langhoff, over for TV 2 fast, at regeringen ikke er klar til at lempe de nuværende restriktioner før tid.

Statsminister Mette Frederiksen udtrykte onsdag også, at selvom det umiddelbart ser positivt ud med Omikron-variantens alvorlighed, må den ikke få lov til at udvikle sig ud af kontrol.

Verdenssundhedsorganisationen, WHO, kan ikke genkende det positive billede af coronasituationen i Danmark, som Statens Serum Institut (SSI) gav på årets tredje dag.

Det siger WHO's ledende talsperson, Dr Margaret Harris, i programmet 'Lippert' på TV 2 News.

Det er for optimistisk at tro, at det høje smittetryk herhjemme vil toppe ved udgangen af januar, lyder det.

Der er meget virus i rigtig mange samfund, og derfor forventer vi en meget svær januar

Dr Margaret Harris, WHO's ledende talsperson

Mandag 3. januar kom der ellers noget så sjældent som en positiv nyhed om corona.

Fra SSI's faglige direktør, Tyra Grove Krause, lød der i programmet 'Go' Morgen Danmark' optimistiske toner, som gik på, at danskerne kunne se frem til at få deres normale liv tilbage om to måneder.

Men den udmelding undsiger WHO's talsperson nu imod.

- Vi har ikke data til at lave den slags forudsigelse, fastslår Margaret Harris over for TV 2.

En svær januar i vente

WHO og SSI er dog enige om én ting.

Der venter en meget hård januar i forhold til coronasmitten - både i Danmark på verdensplan.

Ifølge Margaret Harris viser WHO's data omkring coronavirusvarianten Omikron i øjeblikket "enorme" infektionsrater, der udvikler sig med lynets hast, og som derfor skaber et stort smittepres verden over.

- Der er meget virus i rigtig mange samfund, og derfor forventer vi en meget svær januar, siger hun.

Den primære grund er ifølge WHO's talsperson ikke, at folk kommer på hospitalet som følge af coronavirus, men at mange mennesker bliver syge og dermed ikke kan passe deres arbejde i en lang række serviceerhverv i samfundet.

Samtidig tegner selv den mest optimistiske prognose fra Verdenssundhedsorganisationen et dystert billede omkring antallet af døde som følge af covid-19.

- Vi kan komme op på 9000 dødsfald om dagen på verdensplan. Det er alt for mange mennesker, som vil dø af en infektionssygdom, som kan undgås og forebygges, siger Margaret Harris.

Derfor skal der gøres alt for at bringe smitten ned, og WHO's talsperson opfordrer til, at vi husker de gængse forholdsregler om blandt andet social afstand og brug af mundbind.

Rekordhøj smitte i flere lande

SSI forventer, at smitten med den nu altdominerende Omikron-variant vil toppe i slutningen af januar, og i februar regner Tyra Grove Krause med at at se et faldende smittetryk og et aftagende pres på sundhedsvæsnet.

Men danskerne skal anstrenge sig i januar, for måneden bliver hård at komme igennem, lød det mandag fra SSI's faglige direktør.

Meget tyder på, at de dystre forudsigelser fra WHO og SSI holder stik, for onsdag er der registreret flest smittede i Danmark på én dag med mere end 28.000 nye smittetilfælde.

Samtidig blev der tirsdag sat flere kedelige rekorder for smitte med coronavirus uden for Danmarks grænser i en lang række lande som Storbritannien, Frankrig og Australien.

Alene i Storbritannien testede mere end 200.000 personer positive for coronavirus på ét døgn.

Forventer nye varianter

Selvom Omikron-varianten ikke ser ud til at være lige så farlig som Delta-varianten i forhold til hospitalsindlæggelse og død, så advarer WHO stadig mod, at den yderst smitsomme variant spreder sig uhæmmet i samfundet.

For høje smittetal kan på længere sigt føre til udvikling af nye og farligere varianter af coronavirus, lyder det.

Derfor forsøger WHO at være på forkant med situationen.

- Vi forventer, at der kommer en ny coronavirus-variant, men det er ikke sikkert, at den nye variant bliver ligeså problematisk som Omikron, siger Margaret Harris.

Kommission anbefaler fortsat restriktioner

Coronas er et særdeles varmt emne herhjemme, og onsdag er Folketingets sundhedsordførere indkaldt til møde om coronasituationen hos sundhedsminister Magnus Heunicke (S).

Flere partier fra blå blok har på forhånd ytret ønske om, at visse restriktioner bliver lempet.

Men Epidemikommissionen, der rådgiver Folketinget og regeringen om covid-19-epidemien, mener fortsat, at de nuværende restriktioner er nødvendige.

Det skyldes blandt andet virusvarianten Omikron og antallet af indlagte med covid-19 herhjemme.

De danske corona-restriktioner løber foreløbigt til 17. januar, men kan via politiske forhandlinger blive forlænget.

Se hele programmet 'Lippert' på TV 2 PLAY.

Udskudt, udskudt, udskudt.

I årevis har en reform af sundhedsvæsenet været ventet, og med coronasituationen og strejke blandt sygeplejersker er den ikke blevet mindre efterspurgt.

Blå blok krævede før nytår svar på, hvorfor der endnu ikke er indkaldt til forhandlinger. I statsminister Mette Frederiksens (S) nytårstale blev et udspil dog udskudt på ubestemt tid.

Derfor er statsministeren indkaldt til en hasteforespørgsel, hvilket Folketingets formand Henrik Dam Kristensen (S) har godkendt.

Den finder sted onsdag 12. januar klokken 13, hvor også sundhedsminister Magnus Heunicke (S) skal svare på spørgsmål i Folketingssalen.

- Vil statsministeren redegøre for, hvornår regeringen vil indkalde til forhandlinger om en sundhedsreform med henblik på at gøre det danske sundhedsvæsen mere robust, lyder spørgsmålet.

Ikke tid til store forandringer

Mette Frederiksen argumenterede i nytårstalen for, at tiden ikke er til at "gennemføre store forandringer i sundhedsvæsenet", når "vi står midt i en svær pandemi".

Så snart det er muligt, vil regeringen komme med et udspil, uddybede hun. Hun kom dog ikke ind på hvornår.

Regeringen fremlagde i oktober et udspil, der skal styrke lokalsamfund. Her var sundhedsområdet tilgodeset med 20 nye nærhospitaler, bedre lægedækning og flere akutberedskaber.

Samtidig fremgik det af udspillet, at regeringen på et senere tidspunkt vil fremlægge et samlet udspil med flere initiativer.

Op til folketingsvalget i 2019 lancerede Venstre et sundhedsudspil, der blandt andet skulle reducere det politiske niveau i sundhedsvæsenet fra tre til to lag ved at sløjfe de folkevalgte regionsråd. Det vakte kritik i egne rækker.

Ritzau har kontakt Statsministeriet for at få en kommentar.

Der er afsat to timer til forespørgslen.

Frankrig sørger i disse dage over de to kendte franske tvillinger Igor og Grichka Bogdanoff, der er døde med bare seks dages mellemrum.

15. december blev tvillingerne indlagt på et hospital i Paris efter at være blevet smittet med coronavirus.

Grichka Bogdanoff afgik ved døden 28. december, mens han bror Igor led samme skæbne 3. januar.

Brødrene var ikke vaccineret, og deres familier har ikke kommenteret på dødsårsagen. Tvillingernes advokat Edouard de Lamaze har dog bekræftet, at det var covid-19, der endte med at koste de excentriske brødre livet i en alder af 72 år.

Den tidligere franske undervisningsminister og tvillingernes ven Luc Ferry sagde i sidste uge til den franske avis Le Parisien, at han havde opfordret dem til at blive vaccineret utallige gange, men de mente, at de var uden for livsfare, da " de var meget sporty, uden et gram fedt”.

Kendte for videnskabsshow

Faktisk var det videnskaben, der gjorde de franske tvillinger populære i hjemlandet.

I 1979 gik de i luften med videnskabsshowet 'Temps X' på fransk tv. Iført sølvfarvede dragter forsøgte tvillingerne at give seerne simple svar på store spørgsmål. Deres mål med at gøre komplicerede stofområder tilgængelige for alle franskmænd gjorde dem til et hit.

Da deres show blev droppet i 1985, vendte de tilbage til studierne. Igor Bogdanoff tog en ph.d.-grad i teoretisk fysik, mens Grichka Bogdanoff fik en ph.d. i matematik.

Deres afhandlinger blev mødt med stor kritik af resten af forskermiljøet, som mente, at deres arbejde havde et alt for lavt niveau og var fuld af plagiater.

En intern universitetsundersøgelse konkluderede, at der ikke var nogen videnskabelig værdi i deres arbejde, men de blev stadig tildelt deres doktorgrader.

I takt med at de blev ældre, var det dog ikke deres videnskabelige arbejde, der tiltrak opmærksomhed, men derimod deres udseende, som ændrede sig drastisk i årenes løb.

Dramatisk forvandling

I løbet af 1990’erne begyndte de første forandringer at kunne spores i Igor og Grichka Bogdanoffs ansigtstræk.

Ændringerne blev så markante, at de til sidst ikke var til at genkende med deres underligt udseende hager, læber og kindben.

De nægtede at have fået plastikkirurgi og forklarede i stedet deres forvandlede udseende med, at de havde eksperimenteret med ”teknologier”. Noget, der var med til at bidrage til tvillingernes mystik.

- Vi er stolte af at have ansigter som rumvæsner, sagde de i et interview i 2010 ifølge CNN.

Deres ven Luc Ferry var dog med til at afmystificere tvillingernes gådefulde udseende, da han afslørede, at deres usædvanlige ansigtstræk var et resultat af botox.

Tvillingerne, der havde mange venner i eliten i Paris, har modtaget flere afskedshilsner. Blandt andet fra den franske tv-vært og professor i filosofi Raphaël Enthoven, der i nyhedsmagasinet Le Point skriver, at de blev elsket af kvinder, slyngler, politikere og eventyrere.

I en erklæring mandag sagde Igor Bogdanoffs familie, at han var "gået mod lyset" omgivet af sine børn og familie. Der er ikke kommet nogen erklæring ud om Grichka Bogdanoff, der var ungkarl hele sit liv og aldrig fik børn.

De restriktioner, der lige nu gør sig gældende i Danmark, er fortsat nødvendige og proportionale.

Sådan lyder den seneste vurdering fra Epidemikommissionen, som tirsdag blev sendt til sundhedsminister Magnus Heunicke (S).

Kommissionen begrunder blandt andet vurderingen med, at epidemien stadig vokser, mens indlæggelsestallene stiger, og omfanget af de sundhedsmæssige konsekvenser af Omikron-varianten fortsat er usikre.

- Det er Epidemikommissionens vurdering, at en yderligere forøgelse af samfundsaktiviteten derudover, ved en samtidig lempelse af restriktionsniveauet i øvrigt, vil kunne være forbundet med forøget risiko for, at der vil kunne ske en overbelastning af sygehusvæsenet, skriver kommissionen i den rådgivende vurdering.

Ordførermøde om restriktioner

Folketingets sundhedsordførere er klokken 15 indkaldt til møde hos sundhedsministeren, hvor de nuværende restriktioner skal drøftes. Her forventes ordførerne at få gennemgået en ny risikovurdering fra Statens Serums Institut samt en fremskrivning af, hvordan smitten forventes at udvikle sig den kommende tid.

Den nye risikovurdering fra SSI viser, at smittetallet forventes at stige frem mod slutningen af januar, hvor det ifølge instituttets beregninger vil toppe med et smittetal, der kan spænde fra 25.000 til 55.000 daglige smittede.

Den nye prognose kommer, efter at Statens Serum Institut (SSI) i et interview med TV 2 mandag fortalte, at der er halvt så stor risiko for indlæggelse ved smitte med Omikron-varianten som ved Delta-varianten.

Den faglige direktør, Tyra Grove Krause, sagde samtidig, at hun håber, at smitten vil "klinge af" om to måneder, og at "vi får vores normale liv tilbage".

Blå partier ønsker færre restriktioner

Mandagens positive meldinger fra SSI fik både Venstre og de konservative til råbe på en lempelse af de restriktioner, der blev indført op mod julen, hvor blandt andet værtshuse blev underlagt strammere regler om udskænkning og åbningstider, mens biografer og lignende måtte lukke helt.

- Vi vil sige til regeringen, om den ikke - med det lidt lysere bagtæppe, vi har nu - bør gennemgå restriktionerne og se, om ikke der er nogle af dem, vi kan undvære, siger sundhedsordfører Martin Geertsen (V) til TV 2 forud for ordførermødet.

Ifølge TV 2s oplysninger er ordførerne ikke blevet orienteret om hverken Epidemikommissionens anbefalinger eller SSI's seneste prognose for januar forud for mødet.

Regeringen har tradition for at tage kommissionens anbefalinger en til en og indstille til Epidemiudvalget. Det må derfor forventes, at der fra regeringens side ikke vil blive talt for en lempelse af restriktioner.

Epidemikommissionen vil frem mod 16. januar, hvor de nuværende restriktioner står til at udløbe, konkret vurdere det samlede restriktionsniveau og muligheden for at fjerne nogle af dem, fremgår det af den foreløbige vurdering.

Det seneste døgn er der i Danmark registreret yderligere 28.283 tilfælde med coronasmitte.

Det viser den daglige opdatering fra Statens Serum Institut (SSI) onsdag.

De 28.283 smittetilfælde er det højeste, der er registreret i løbet af et døgn under hele epidemien. Ud af de 28.283 smittede har 2083 været smittet med corona før.

Professor forventer fortsat smitte

Det rekordhøje antal smittetilfælde er fundet blandt 231.270 PCR-prøver. Det er de prøver, hvor man podes i svælget.

Det vil sige, at antallet af positive prøver det seneste døgn har udgjort lidt over 12 procent af det samlede antal foretagne PCR-prøver.

De høje smittetal vil fortsætte i januar, vurderer Henrik Nielsen, professor og overlæge på infektionsmedicinsk afdeling ved Aalborg Universitetshospital.

- Det er forventeligt med den smitsomme variant, vi har nu, og vores ganske åbne samfund. Vi må forvente over den kommende tid, at vi alle møder virusset i en eller anden sammenhæng.

- Så længe der er modtagelige danskere, som ikke har haft infektionen endnu, vil der blive ved med at være et højt smittetal dagligt. Det, tænker jeg, vil fortsætte i januar, siger han.

Det seneste døgn er der også foretaget 261.740 kviktest. Det er de test, hvor man podes i næsen.

Positive prøver fra kviktest fremgår dog ikke af SSI's tal, da der er for stor usikkerhed forbundet med testresultaterne.

Færre er indlagt

På landets hospitaler er der onsdag 784 coronaindlagte patienter. Det er 10 færre end tirsdag.

De 784 patienter omfatter personer, der er indlagt med og på grund af corona. Ud af de 784 indlagte er 80 af dem på intensiv og 49 i respirator.

Henrik Nielsen bemærker, at der tilsyneladende ikke er en lige sammenhæng mellem de høje smittetal og belastningen med alvorlig sygdom på sygehusene.

- Øjensynligt er det kun de færreste, der bliver alvorligt syge og indlagt. Det er det positive ved det.

- Jeg vælger at se det lidt positive i, at stigningstakten i antal sygehusindlæggelser ikke er fortsat i dag. Så må vi se den følgende uge, om toppen er nået, siger han.

Der er registreret yderligere 15 dødsfald det seneste døgn. Samlet set er 3322 personer døde, efter at de tidligere har fået påvist corona.

Et øget antal indlagte med coronasmitte giver udfordringer for mange af landets hospitaler.

I Region Hovedstaden var der 4. januar 394 indlagte med covid-19 ifølge Statens Serum Institut (SSI), hvor tallet 1. januar var 304.

Antallet af indlagte er dog ikke repræsentativt for, hvor mange der er indlagt på grund af covid-19, men fortæller, hvor mange der er indlagt med coronasmitte.

Ikke desto mindre mærker Kasper Karmark Iversen, der er professor på Københavns Universitet og overlæge Herlev-Gentofte Hospital, at presset på kapaciteten nærmer sig et alvorligt niveau.

- Vi har betydende overbelægning i akutmodtagelsen, og vores senge er mildest talt brugt rundt omkring på sengeafdelingerne. Så ja, vi mærker begyndende pres nu, siger han til TV 2.

Coronapatienter kræver mere af personalet

Tirsdag blev der registreret 229 nye indlæggelser med covid-19, hvilket er det højeste antal nogensinde. Antallet af indlagte steg i den forbindelse med 24 på landsplan til 794. Det bevæger sig tættere på epidemiens højdepunkt for et år siden på 964 indlagte.

Indlagte på intensiv og i respirator følger dog ikke den samme stejle kurve som antallet af indlagte. Alligevel er der tale om en del meget syge patienter, ligesom indlagte med corona stiller større krav til de ansatte, siger regionsrådsformand i Region Hovedstaden Lars Gaardhøj (S).

- Uanset hvad er det en stor belastning for hospitalerne, når et stadig stigende antal patienter skal behandles i isolation med alt, hvad det kræver af personalet med brug af bøvlede værnemidler og ekstra meget fokus på hygiejne. Samtidig er der mange medarbejdere, der er syge eller hjemsendt i isolation, siger han i en pressemeddelelse.

Vi er nødt til at fordele patienterne der, hvor der er flest hænder til at tage imod

Regionsrådsformand i Region Hovedstaden Lars Gaardhøj (S)

SSI fortalte i starten af måneden, at risikoen for at blive indlagt, hvis man er smittet med Omikron-varianten, er omkring det halve i forhold til Delta-varianten.

Det var en god nyhed for overlæge Kasper Karmark Iversen, men han mener dog, at man fortsat skal tage situationen alvorligt.

- Selvom risikoen er halveret, hvis der er mange flere smittede, så betyder det altså et pres på hospitalerne, siger han.

Patienter flyttes mellem hospitaler

Det stigende pres betyder, at patienter bliver flyttet rundt mellem hospitalerne for at udjævne presset og give den bedst mulige behandling, forklarer Lars Gaardhøj.

- Det er måske ikke optimalt af hensyn til de pårørende, men vi er nødt til at fordele patienterne der, hvor der er flest hænder til at tage imod. Det håber vi, at der er forståelse for.

På Herlev-Gentofte Hospital bliver der i øjeblikket flyttet patienter hver dag, oplyser Kasper Karmark Iversen.

Hospitalerne vurderer sammen med Akutberedskabet, hvordan patienterne bedst fordeles rundt på hospitalerne.

Klar til at øge kapaciteten

Ligeledes vurderer hospitalerne løbende, om der er behov for at skaffe yderligere kapacitet til coronapatienter, særligt hvis julen og nytåret kommer til at give en stigning i indlagte.

- Derfor er vi nødt til at forberede os på at kunne skalere op og dermed flytte rundt på personalet. Men der er et stort fokus på, at hospitalerne først og fremmest hjælper og aflaster hinanden, siger Lars Gaardhøj.

Ledelsen fra diverse hospitaler mødes 6. januar for at drøfte, om kapaciteten til coronapatienter skal skaleres op. Region Hovedstad oplyser i en pressemeddelelse, at der for nuværende ikke er behov for at skrue op for antallet af pladser til intensivpatienter.

Den franske præsident Emmanuel Macron slår nu helt fast, at han har mistet tålmodigheden med de knap ti procent af den franske befolkning, der ikke har ladet sig vaccine mod covid-19.

- Jeg ønsker ikke at pisse det franske folk af. Men de ikkevaccinerede, dem ønsker jeg virkelig at pisse af. Og vi bliver ved til den bitre ende. Det er strategien, sagde han tirsdag i et interview med den franske avis Le Parisien.

Macron understreger, at han ikke har planer om at straffe eller tvangsvaccinere de ikkevaccinerede. Men han siger klart, at han ønsker at ”begrænse deres adgang til det offentlige liv så meget som muligt”.

- Vi bliver nødt til at sige til dem, at fra 15. januar kan I ikke længere gå på restaurant, I kan ikke længere drikke kaffe på en cafe, I kan ikke længere gå i teatret, og I kan ikke længere gå i biografen, siger den franske præsident i interviewet.

Vaccinationspas

Siden sommer har det været sådan, at adgangen til alle disse aktiviteter krævede, at man enten var færdigvaccineret eller kunne fremvise en frisk, negativ coronatest.

Men nu vil Macron stramme reglerne, så et coronapas, som vi kender det fra Danmark, ikke længere er nok. Nu gælder en negativ coronatest ikke længere – nu skal man have et decideret vaccinepas for at få adgang til det offentlige liv.

- Det er kun en ganske lille minoritet, der stritter imod. Hvordan gør vi denne minoritet mindre? Det gør vi ved – undskyld udtrykket – at pisse dem endnu mere af, siger Macron.

"Rammer ind i en stemning"

Interviewet og de vulgære udtryk er et eksempel på, at præsidentens velkendte temperament er løbet af med ham. Det mener Lally Hoffmann, der er Frankrig-kender og tidligere TV 2-journalist.

- Interviewet kommer samtidigt med, at Nationalforsamlingen debatterer regeringens forslag om vaccinepas. Præsident Macron er vældig irriteret over, at forslaget møder så stor modstand hos hans politiske modstandere, og derfor udtaler han sig meget ligefremt, forklarer hun.

Hun kalder det vulgære sprogbrug for en ”fejltagelse”, men vurderer samtidigt, at mange franskmænd deler præsidentens frustration over de fortsatte coronarestriktioner:

- Det budskab rammer ganske præcist ind i den stemning, som Frankrig er i nu. Der er mange, der er trætte af situationen og tænker, at nu må de ikkevaccinerede se at blive vaccineret, siger Lally Hoffmann.

"Foragt for franskmænd"

Netop nu oplever Frankrig – ligesom mange andre lande – en smittebølge med den nye Omikron-variant, der overgår alt, hvad man tidligere har oplevet.

Tirsdag satte coronasmitten ny rekord i Frankrig med over 270.000 nye registrerede smittetilfælde.

Det var netop på dagen, hvor Nationalforsamlingen debatterede præsidentens forslag om at stramme kursen over for de ikkevaccinerede.

Reaktionerne fra oppositionen har været stærke – ikke mindst, fordi præsidentens bemærkninger om at ”pisse” de ikkevaccinerede af har vakt forargelse.

- En præsident burde ikke sige sådan noget. Han gør de ikkevaccinerede til andenklasses medborgere. Emmanuel Macron er ikke sit embede værdigt, tweetede lederen af højrepartiet National Samling, Marine le Pen.

Lederen af Det Republikanske parti i Senatet, Bruno Retailleau, siger til nyhedsbureauet AFP, at ”ingen sundhedskrise kan retfærdiggøre sådanne udtalelser”:

- Emmanuel Macron siger, at han har lært at elske franskmændene, men det lader til, at han nyder at foragte dem, kommenterer han.

Også fra den franske venstrefløj er kommentarerne skarpe:

- Det er tydeligt, at vaccinepasset er en kollektiv straf rettet mod individets frihed, siger Jean-Luc Melenchon, der var venstrefløjens præsidentkandidat ved valget i 2017.

"Ind i valgkampen med et brag"

Reaktionerne viser, hvor stærkt fronterne i fransk politik er trukket op før præsidentvalget til april, hvor Emmanuel Macron efter alt at dømme vil forsøge at blive genvalgt.

- Med disse bemærkninger har Macron meldt sig ind i valgkampen med et brag. Og mange af hans støtter finder det helt berettiget, at han går hårdt til de anti-vax grupper, der selv har været efter ham. Der er en udbredt følelse af, at ”nu må vi videre” og få håndteret coronasituationen en gang for alle, siger Lally Hoffmann.

Nationalforsamlingen er endnu ikke færdig med at debattere regeringens forslag, men det forventes stadig, at man når frem til en afstemning om forslaget i løbet af denne uge.

Bliv coronatestet to gange om ugen.

Sådan lyder opfordringen fra Børne- og Undervisningsministeriet til børn fra og med 1. klasse.

Men i Randers Kommune opfordres børn i børnehaveklasserne også til to ugentlige screeningstest for coronavirus.

- Det er en beslutning, vi har taget med åbne øjne, fordi vi finder det mest hensigtsmæssigt og logisk.

- Børnehaveklassen er jo også en del af skolen. Vi har ikke kunnet finde argumenter for ikke at give dem tilbuddet, siger skolechef Carsten Fredslund Andersen, Randers Kommune.

Tirsdag blev der holdt pressemøde om anbefalingerne i forbindelse med skolernes genåbning 5. januar.

Her kunne hverken myndigheder eller børne- og undervisningsministeren komme med en forklaring på, hvorfor de yngste skoleelever ikke er omfattet af anbefalingen om to ugentlige test.

Det har vakt undren hos Danmarks Lærerforening og i Børnhaveklasseforeningen.

- Vi synes, det er underligt, at en hel personalegruppe skal på arbejde med børn, der ikke skal testes, sagde formand for Børnehaveklasseforeningen Marianne Giannini tirsdag til Ritzau.

Sundhedsstyrelsen: Test vurderes som ekstra belastning

Tirsdag eftermiddag kom en forklaring i et mailsvar fra Sundhedsstyrelsen.

- Sundhedsstyrelsen har udelukkende rådgivet om ikke at tage 0.-klasserne med, da det generelt er svært at teste de mindre børn, og at 0.-klasserne stadig er så nye i skolen, at ugentlige test blev vurderet til at udgøre en ekstra belastning for deres trivsel og skoleoplevelse, skrev styrelsen.

Men i Randers ser skolechefen ikke noget problem i, at opfordringen og tilbuddet om test også udstrækkes til børnehaveklasserne.

- Vi søger meninger i de her udmeldinger, og vi har ikke set argumenter, for at vi ikke skal gøre det.

- Så vi tænker, at det er mest logisk at give muligheden, siger Carsten Fredslund Andersen.

Han understreger, at der er tale om frivillighed.

- Der er ingen tvang. Vi giver forældre til børn i 0. klasse tilbud om at tage testkit med hjem, siger han.

Østrig har indført skærpede indrejsekrav for danskere, der gør det umuligt for ældre teenagere at rejse på en normal uges skiferie til landet.

Men rejsebranchen afviser at betale pengene tilbage til de kunder, der er ramt. Det skriver Politiken.

De østrigske regler betyder, at man for at undgå karantæne skal have et boosterstik samt en negativ pcr-test maksimalt 48 timer gammel eller et bevis på, at man har været smittet inden for de seneste tre måneder.

Hvis man ikke kan opfylde det, skal man i karantæne i ti dage, hvilket dog kan forkortes med en negativ pcr-test taget på femtedagen.

I Danmark tilbydes boosterstik ikke til unge under 18 år, og derfor rammer reglerne ældre teenagere og deres familier.

Børn fra 11 år og ned er undtaget, mens de 12-14-årige og 15-årige, der er fyldt år efter 31. august, kan undtages fra karantænekrav med to vaccinestik og en negativ pcr-test eller bevis for tidligere smitte.

Du må acceptere en vis risiko

I Forbrugerrådet Tænk mener chefkonsulent Vagn Jelsøe, at rejsebureauerne er forpligtet til at betale tilbage, hvis en familie ikke kan gennemføre rejsen på grund af restriktioner, der ikke var gældende, da de købte den. Det siger han til Politiken.

I Danmarks Rejsebureau Forening (DRF) er rådgivningen til medlemmerne den stik modsatte, da man godt mener, at rejsen kan gennemføres.

- Rejsen kan jo godt gennemføres. Den bliver ikke aflyst, men kunderne skal blot opfylde en række betingelser for at indrejse i Østrig, siger direktør Lars Thykier.

- Jeg kan da godt forstå, at en familie, hvor der er en på 16 eller 17 år, synes det er besværlig situation, men det er jo netop derfor, at vi opfordrer kunderne til at tegne en afbestillingsforsikring eller have en rejseforsikring. Hvis du ikke har det, må du acceptere en vis risiko, siger han til Politiken.

Hos forsikringsselskabet Topdanmark er meldingen, at det er rejsebureauerne, som ifølge Pakkerejseloven skal betale pengene tilbage til kunderne.

Selskabets skadedirektør, Rasmus Ruby-Johansen, siger til Politiken, at det er tale om "uundgåelige og ekstraordinære omstændigheder", når teenagere ikke kan rejse ind uden karantænekrav, fordi de ikke kan få 3. stik i Danmark.