Østrig har indført skærpede indrejsekrav for danskere, der gør det umuligt for ældre teenagere at rejse på en normal uges skiferie til landet.

Men rejsebranchen afviser at betale pengene tilbage til de kunder, der er ramt. Det skriver Politiken.

De østrigske regler betyder, at man for at undgå karantæne skal have et boosterstik samt en negativ pcr-test maksimalt 48 timer gammel eller et bevis på, at man har været smittet inden for de seneste tre måneder.

Hvis man ikke kan opfylde det, skal man i karantæne i ti dage, hvilket dog kan forkortes med en negativ pcr-test taget på femtedagen.

I Danmark tilbydes boosterstik ikke til unge under 18 år, og derfor rammer reglerne ældre teenagere og deres familier.

Børn fra 11 år og ned er undtaget, mens de 12-14-årige og 15-årige, der er fyldt år efter 31. august, kan undtages fra karantænekrav med to vaccinestik og en negativ pcr-test eller bevis for tidligere smitte.

Du må acceptere en vis risiko

I Forbrugerrådet Tænk mener chefkonsulent Vagn Jelsøe, at rejsebureauerne er forpligtet til at betale tilbage, hvis en familie ikke kan gennemføre rejsen på grund af restriktioner, der ikke var gældende, da de købte den. Det siger han til Politiken.

I Danmarks Rejsebureau Forening (DRF) er rådgivningen til medlemmerne den stik modsatte, da man godt mener, at rejsen kan gennemføres.

- Rejsen kan jo godt gennemføres. Den bliver ikke aflyst, men kunderne skal blot opfylde en række betingelser for at indrejse i Østrig, siger direktør Lars Thykier.

- Jeg kan da godt forstå, at en familie, hvor der er en på 16 eller 17 år, synes det er besværlig situation, men det er jo netop derfor, at vi opfordrer kunderne til at tegne en afbestillingsforsikring eller have en rejseforsikring. Hvis du ikke har det, må du acceptere en vis risiko, siger han til Politiken.

Hos forsikringsselskabet Topdanmark er meldingen, at det er rejsebureauerne, som ifølge Pakkerejseloven skal betale pengene tilbage til kunderne.

Selskabets skadedirektør, Rasmus Ruby-Johansen, siger til Politiken, at det er tale om "uundgåelige og ekstraordinære omstændigheder", når teenagere ikke kan rejse ind uden karantænekrav, fordi de ikke kan få 3. stik i Danmark.

Onsdag klokken 15 mødes Folketingets sundhedsordførere med sundhedsminister Magnus Heunicke (S) for at drøfte coronasituationen.

Og stod det til Ole Frilev Olesen, vaccineforsker og professor i molekylærbiologi ved Københavns Universitet, stod der lempelser af coronarestriktionerne på dagsordenen.

Han er manden bag en kronik i Berlingske fra mandag, der har titlen ’Slip Omikron løs’.

Og han er af den opfattelse, at baseret på de data, der er om Omikron-varianten herhjemme og i lande som Storbritannien og Sydafrika, giver det ikke mening at opretholde restriktionerne, som de ser ud i dag.

- I stedet for at male med den brede pensel, som man gør nu, hvor man har generelle restriktioner for befolkningen, burde man spare de mange ressourcer og fokusere på de mere svage grupper – dem som, man ved, er i risikogruppen for at blive hospitalsindlagt, siger Ole Frilev Olesen i Go' morgen Danmark.

Meget lidt farlig sammenlignet med Delta

Ifølge professoren viser de tilgængelige data nemlig, at Omikron-varianten er meget lidt farlig i forhold til eksempelvis Delta-varianten, der var den dominerende variant, indtil Omikron kom til.

- Det er en helt klar fordel, hvis vi kan få Omikron-varianten til at slå den mere farlige Delta-variant af banen. Det ville generelt give et meget mildere sygdomsbillede, siger han.

Statens Serum Instituts faglige direktør, Tyra Grove Krause, sagde mandag, at der kun er halvt så mange, der bliver indlagt med Omikron-varianten sammenlignet med Delta-varianten.

Hun pegede dog også på, at Omikron er så smitsom, at den stadig kan presse det danske sundhedsvæsen.

Ole Frilev Olesen mener ikke, at der er udsigt til, at det danske sundhedsvæsen vil blive alvorligt presset, hvis man åbnede samfundet mere.

- Vi har meget langt op til den grænse, hvor sundhedssystemet bliver presset. Hvis vi kigger overordnet på det antal af respiratorpladser, vi har i Danmark, så er der en ganske stor kapacitet, der er uudnyttet i øjeblikket.

Derfor mener han ikke, at der er nogen grund til at opretholde restriktioner for de personer, der har modtaget tre vaccinestik.

Vil flytte ressourcer til særligt sårbare

Ole Frilev Olesen medgiver, at mere smitte i samfundet vil være forbundet med en endnu større risiko for dem i den sårbare gruppe.

Det drejer sig blandt andet om de ældre, folk med immunsygdomme eller folk, der går gennem et kemoforløb.

Ifølge Ole Frilev Olesen er der tale om en meget velidentificeret gruppe, som man ville kunne monitorere individuelt og hjælpe tidligt i forløbet, hvis de blev smittet.

- Man bruger eksempelvis en masse ressourcer på test – nu skal man også til at teste skolebørn to gange om ugen. Det, mener jeg, er omsonst, siger han.

Professoren mener, at man kunne bruge de ressourcer bedre andre steder – eksempelvis ved at give mere opmærksomhed til personer i den særligt sårbare gruppe.

Sundhedsordfører: Vi skal vente med jubeloptimismen

Socialdemokratiets sundhedsordfører Rasmus Horn Langhoff mener dog, at det er lige optimistisk nok at ophæve restriktioner for de vaccinerede.

- Der er al mulig grund til optimisme, men jeg tror, vi skal vente med jubeloptimisme. Vi er stadig et kritisk sted, siger han.

Han peger på Tyra Grove Krauses udtalelse om, at Omikron kommer til at toppe i januar.

- Det kommer til at blive værre, før det bliver bedre, så vi bliver nødt til at holde på tøjlerne lidt endnu, selvom der er al mulig grund til også at være optimistisk.

Venstres sundhedsordfører Martin Geertsen har et klart budskab, før han går til møde med sundhedsministeren og sundhedsordførerne fra de øvrige partier onsdag efter SSI’s positive meldinger.

- Skulle vi ikke bruge det som en anledning til at få kigget alle de restriktioner igennem og se på, om det er alle sammen, der giver lige god mening fortsat?, siger han.

Hos familien Schmidt i Tønder har både børn og voksne set frem til denne onsdag morgen.

For efter uger med først onlineundervisning og siden juleferie genåbner skolerne – og det glæder både forældre og sønnerne på seks og otte år sig til.

- Det har jo udfordret rutinerne herhjemme. Jeg har været så heldig at kunne arbejde hjemmefra, men det har krævet noget koordinering og ekstra computertid til drengene, når de var færdige med deres skoleting. Så det bliver godt at få dem retur, siger Linda Schmidt.

- Ja, det gode ved hjemmeskolen er, at man må spille meget mere, supplerer otteårige Victor.

Men han er ikke i tvivl om, at det er bedre at komme hen i skolen, så han kan være mere sammen med sine venner. Dem har han ikke set så meget, mens de har gået i hjemmeskole.

Eleverne har været påvirket forskelligt

Hjemsendelser og coronaretningslinjer på skolerne påvirker forskellige aldersgrupper forskelligt, forklarer lektor i udviklingspsykologi, Ditte Alexandra Winther-Lindqvist.

- Det er udskolingseleverne, der synes, det har været sværest at holde motivation og gejst, fordi de ikke har kunne fastholde de fysiske fællesskaber i skolen, siger hun.

Men det har dog været "ok muligt" for de ældste elever at vedligeholde fællesskaberne derhjemme, mens de yngste elever ifølge Ditte Alexandra Winther-Lindqvist er dem, der har lidt mest.

- Fremtiden må vise, hvordan det der med at skabe nye fællesskaber går. Jeg tænker eksempelvis på dem, der er startet i børnehaveklasse. Hvordan skaber man et klassefællesskab og godt forældresamarbejde under de betingelser?, siger hun.

Det samme gælder dem, der har skiftet skole under pandemien.

- Dem tror jeg også, man skal have en særlig opmærksomhed på nu, siger lektoren.

- Vi skal nedtone intensiteten af faren

På et pressemøde tirsdag sagde børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S), at der venter børnene en anderledes hverdag, end de har været vant til.

- Det skal være trygt at komme tilbage, og derfor bliver skoledagen ikke helt, som den plejer at være. Den primære forskel er, at eleverne skal være adskilt i klasser, og der vil være et større fokus på de råd, der er omkring hygiejne og rengøring, lød det fra sundhedsministeren.

Derudover anbefales det, at eleverne fra 1. klasse og opefter testes med hjemmetest to gange om ugen.

For at sikre børnene så tryg og bekymringsfri en skoleopstart som muligt er det ifølge lektor i udviklingspsykologi Ditte Alexandra Winther-Lindqvist vigtigt, at faren ved corona nedtones i snakken med dem.

- Vi skal signalere til børnene, at den største fare er overstået, så hvis de skulle være uheldige at teste positiv, er det ikke en kæmpe ulykke. Det har det jo aldrig været for dem, men det har været en enorm belastning for dem, at de kunne risikere at smitte sårbare familiemedlemmer, siger Ditte Alexandra Winther-Lindqvist.

Det kan man blandt andet gøre ved at forklare, at retningslinjerne er til for at tage hensyn til sundhedsvæsenet og nogle større strukturer – og ikke at "mormor og morfar kan dø, hvis du møder dem på det forkerte tidspunkt", siger hun.

For Linda og Victor Schmidt i Tønder er bekymringen ikke stor. Både mor, søn og lillebror har nemlig haft corona for nyligt.

- Så vi har en forventning om, at vi kan gå fri i en periode nu, siger Linda Schmidt.

I starten af november 2020 fik 60 politiskoleelever til opgave at ringe rundt til landets minkavlere for at fortælle om den beslutning, regeringen netop havde truffet om at aflive alle danske mink.

Fra et callcenter i Vejby fik de mellem 6. og 8. november fat i omkring 250 jyske minkavlere.

Det fremgår af en advokatundersøgelse, der er blevet lavet af forløbet.

Ud af de 250 minkavlere ønskede otte af dem ikke at lave en frivillig aftale om at lade myndighederne komme forbi for at optælle deres mink. Til de tilfælde havde politiskoleeleverne fået udleveret et actioncard – et slags talepapir – hvor der stod, hvad de skulle svare i netop den situation:

”Ved ”NEJ” fra ejer:

Det er jeg ked af at høre, men beslutningen er truffet. Manglende medvirken vil derfor betyde, at du ikke får mulighed for at opnå bonussen, og du kan forvente, at myndighederne så kommer og foretager tømning af besætningen alligevel. Jeg vil derfor høre, om dette får dig til at ændre beslutningen?”

De oplysninger var dog ifølge advokatundersøgelsen både vildledende og forkerte.

På det tidspunkt havde regeringen ikke lovgrundlaget på plads til at gennemføre aflivningen, og derfor kunne myndighederne heller ikke tvinge sig adgang til de minkfarme, hvor besætningerne ikke var smittet.

Det erkendte politiet kort efter. Rigspolitichef Thorkild Fogde beklagede forløbet og kaldte det en ”fejl”.

Hvem skrev dem?

Alligevel er der stadig mange spørgsmål om politiets håndtering af minkaflivningerne, der endnu ikke er blevet besvaret.

Et af de mest centrale er, hvem hos politiet der igangsatte arbejdet med at få lavet de såkaldte actioncards, og hvem der stod for at formulere selve indholdet af dem.

I advokatundersøgelsen fremgår det, at en underordnet medarbejder i politiet den 6. november kl. 12.12 modtog et andet tidligere anvendt actioncard af en overordnet kollega med en besked om, at det kunne blive overskrevet.

Actioncardet blev derefter sendt retur til den overordnede kollega.

Ledelsen var ikke involveret

Det fremgår også af advokatundersøgelsen, at advokat Claus Guldager ikke finder grund til at konkludere, "at personer i politiets øverste ledelse, og heller ikke i ledelseslaget derunder, har instrueret nogen om at udarbejde et actioncard". Han tilføjer, at "ledelsen har heller ikke i øvrigt været involveret i processen med formulering af actioncardet".

Under arbejdet med advokatundersøgelsen lykkedes det ikke Claus Guldager at finde ud af, hvem det præcis var, der skrev actioncardet. Han skriver også i undersøgelsen, at han mener, det bør undersøges nærmere, hvem der kan drages til ansvar for forløbet.

Derfor har Minkkommissionen nu fået til opgave at afhøre en lang række ansatte hos politiet og i Justitsministeriet for at finde ud af netop det.

Afhøringerne begynder onsdag med en genafhøring af departementschef i Justitsministeriet Johan Kristian Legarth. Resten af januar fortsætter afhøringerne af blandt andre politiinspektør i Rigspolitiet Uffe Stormly og rigspolitichef Thorkild Fogde.

Hvorfor fortsatte politiet trods manglende lovgivning?

Et andet centralt spørgsmål handler om, hvorfor politiet fortsatte med at give forkerte oplysninger til minkavlerne, selvom de godt vidste, at den nødvendige lovgivning ikke var på plads.

Det fremgår af regeringens egen redegørelse, at Rigspolitiet om formiddagen 6. november holdt et møde med Fødevarestyrelsen, hvor de fik besked om, at spørgsmålet om lovhjemmel var "uafklaret".

Alligevel var det først 10. november, at politiets actioncard blev ændret, så det ikke længere fremgik, at myndighederne ville aflive de raske mink, uanset hvad minkavlerne sagde.

Rigspolitiet har i et svar til Justitsministeriet selv forklaret, at de "på tidspunktet for udfærdigelsen af actioncardet (var) bekendt med, at hjemmelen til at kræve aflivning af dyr uden for smittezonerne endnu ikke forelå. Det var dog Rigspolitiets helt klare forståelse, at den fornødne hjemmel ville foreligge inden for få dage".

Hvorfor politiet fortsatte med opkaldene til minkavlerne, selvom lovgrundlaget manglede, skal Minkkommissionen nu bore i under de kommende ugers afhøringer.

Hvad er bivirkningerne ved vaccinestik nummer tre? Og bør man lade sig selvteste, hvis man er 97 år, ikke har symptomer og holder rigeligt med afstand?

Fra klokken 8.00 til 21.00 tirsdag kunne brugere stille spørgsmål om corona på TV2.DK. Der blev indsendt flere end 4500 spørgsmål, som syv skiftende eksperter dagen igennem forsøgte at svare på.

Der blev tid til at svare på i alt 102 spørgsmål. Herunder kan du få et overblik over nogle af de tematikker og spørgsmål, der gik mest igen:

Tirsdag blev der sat smittetalsrekorder for coronavirus i både Frankrig, Storbritannien og Australien.

Det høje antal smittede skyldes i høj grad den mere smitsomme Omikron-variant af corona, skriver nyhedsbureauet AFP.

I Storbritannien tirsdag var der første gang over 200.000 borgere som testede positive for coronavirus på et døgn, i Australien var antallet af smittede næsten 50.000, mens Frankrig registrerede mere end 270.000 smittede tirsdag.

I USA blev der mandag sat en global rekord med 1.080.211 smittede på et døgn. Det forventes dog, at tallet er lavere, da der ofte er forsinkelser på testsvar i løbet af weekenden, skriver AFP.

Med den nye variant af coronavirus har der været færre indlæggelser og dødsfald verden over, hvilket flere håber vil betyde, at coronavirussen udvikler sig til at blive en mindre voldsom, sæsonbestemt virus, skriver AFP.

Dog advarer verdenssundhedsorganisationen WHO om at lade Omikron-varianten sprede sig i samfundet. Da de høje smittetal i hele verden kun vil stige og det kan føre til nye og farligere varianter af coronavirus.

Boris Johnson: - restriktionerne er passende

I Storbritannien har de høje smittetal ført til både flere indlæggelser og flere sygemeldinger blandt coronasmittet personale på britiske sygehuse.

Derfor meldte den britiske regering ud tirsdag, at sygehusvæsnet var underbemandet grundet blandt andet personalemangel.

På pressemødet tirsdag sagde den britiske premierminister, Boris Johnson, at England har mulighed for at klare Omikron-bølgen uden at lukke samfundet ned, og at den nuværende mængde restriktioner er passende.

Skotland, Wales og Nordirland håndterer selv epidemien i deres områder.

Også i Indien stiger antallet af coronasmittede drastisk efter Omikron-varianten er kommet til landet. Her forventer myndighederne at lave nedlukninger i hovedstaden, New Delhi, i løbet af weekenden, skriver AFP.

Storbritannien har tirsdag registreret det højeste antal coronasmittede under hele pandemien med 218.000 smittede.

Det er samtidig første gang, at der blev registreret flere end 200.000 smittede briter på ét døgn.

Det skriver Sky News.

Alligevel fastholder premierminister Boris Johnson, at der ikke skal indføres flere restriktioner nu og her.

Kampen er ikke ovre

Selvom Boris Johnson ikke vil fravige den nuværende håndteringsplan, så advarer han om, at kampen mod corona langt fra er ovre, og han opfordrer folk til at være påpasselige.

- De kommende uger vil være udfordrende både her i Storbritannien og i hele verden. Vi må se i øjnene, at nogle tjenester vil blive ramt af forstyrrelser på grund af personalemangel, siger Boris Johnson tirsdag på en pressekonference i Downing Street 10.

Premierministeren opfordrer til, at briterne står sammen i kampen mod Omikron og følger myndighedernes restriktioner.

- Hvis vi alle bidrager til at inddæmme virussen, kan de forstyrrelser, der venter os, blive langt mindre alvorlige end en landsdækkende nedlukning, lyder det fra Boris Johnson.

Færre bliver indlagt

Den britiske premierminister understreger, at Omikron-varianten vil komme til at presse de engelske sygehuse i de kommende uger, men ikke i en grad så restriktionerne skal strammes.

Sidst englænderne oplevede nye restriktioner var 15. december, hvor coronapas blev indført ved blandt andet natklubber, koncerter og sportsarrangementer.

Brug af mundbind var i forvejen blevet gjort obligatorisk i offentlig transport og mange steder indendørs, mens myndighederne desuden opfordrer til hjemmearbejde, hvis det er muligt.

Mens smittetallene i Storbritannien stiger til rekordniveau, tegner den samme tendens sig som herhjemme, hvor indlæggelser og dødstal ikke stiger i samme takt som smittetallene. Det viser tal fra Our World in Data.

Alligevel forbereder landets hospitaler sig i øjeblikket på markant flere indlæggelser i kølvandet på de rekordhøje smittetal.

Opretter felthospitaler

Lige nu er otte sygehuse i gang med at oprette felthospitaler, der skal afbøde en stigning på op mod 4000 covid-patienter i januar. Det skriver The Guardian.

Mængden af daglige coronaprøver har også været støt stigende den seneste tid, hvilket ifølge BBC presser testsystemet.

Problemet med at få adgang til test bekymrer professor Peter Openshaw fra Imperial College i London, som kalder efterspørgslen på test "stærkt bekymrende."

De stigende smitte- og indlæggelsestal kommer i kølvandet på en måned, hvor premierminister Boris Johnson har været under voldsom kritik – blandt andet for sin ageren under tidligere nedlukninger i Storbritannien.

Endnu en millionby i Kina har tirsdag lukket ned som følge af udbrud med coronasmitte.

Den her gang drejer det sig om byen Yuzhou, hvor 1,17 millioner indbyggere nu er tvunget til at blive i deres hjem.

Nedlukningen skyldes, at der er fundet tre smittede med covid-19, og det er tre for mange for den kinesiske regering, som arbejder med en "nul smitte"-strategi.

Det er stadig tilladt for indbyggerne i Yuzhou at handle i supermarkedet, men andre offentlige faciliteter, inklusive skoler, offentlig transport og indkøbscentre, skal holde lukket, skriver CNN.

Til gengæld må personer, der arbejder i bestemte industrier såsom i supermarkeder, inden for medicinproduktion og energianlæg fortsat gå på arbejde, hvis de kan præsentere en negativ coronatest, har regeringen meldt ud.

Minder om nedlukningen Xi'an

Nedlukningen i Yuzhou minder meget om den, der blev indført i industribyen Xi’an for cirka to uger siden.

Her er 13 millioner indbyggere blevet beordret til at blive hjemme på grund af et coronaudbrud, der i skrivende stund tæller over 1600 smittetilfælde.

I begyndelsen måtte beboerne i den nordkinesiske by også gå på indkøb, men det blev siden ændret, så det nu er regeringen, der står for at levere maden hjem til de isolerede indbyggere.

Fra Xi'an er der sluppet beretninger ud om, at flere personer er blevet sendt til isolerede karantænelejre for at komme smitten til livs. Desuden er der dukket videoer op af folk, der bliver slået af epidemiforbyggende arbejdere som straf for at bryde deres isolation.

Et brud på reglerne kan ifølge AFP føre til ti dages fængsel og en bøde.

Frygter smittede op til vinter-OL

Kina er gået ind i det nye år med det højeste antal nye coronasmittede på en uge siden pandemiens første bølge for snart to år siden.

Og det har skabt frygt for, om Kinas strategi kan stå distancen, når vinter-OL begynder i næste måned.

Selvom Yuzhou ikke ligger tæt på Beijing, hvor vinter-OL skal foregå – mere præcist ligger det omkring 700 kilometer sydvest for hovedstaden – gælder Kinas politik om nul smittetilfælde for hele landet.

Sportsbegivenheden betyder, at Kina må lempe på landets indrejserestriktioner, som ellers foreskriver, at indrejsende først skal gå i karantæne på et hotel i to uger for dernæst at selvisolere i hjemmet i endnu en uge.

Atleter og delegerede vil kunne rejse ind i landet uden at gå i karantæne, hvis de er færdigvaccinerede.

Det er dog ingen garanti mod, at de mange udlændinge ikke kan medbringe Omikron-smitte, og myndighederne i Beijing gav tidligere i december udtryk for, at mindre smitteudbrud under vinter-OL er forventet.

175 nye smittede

Foruden Yuzhou og Xi’an er der også fundet smittetilfælde i den østlige by Ningbo, skriver The Guardian.

Smitteudbruddet er dog knyttet til en bestemt tøjfabrik, og der har derfor ikke været behov for en større nedlukning.

Tirsdag er der fundet yderligere 175 nye smittede med coronavirus.

I alt har Kina haft lidt over 130.000 smittetilfælde, siden det første udbrud blev fundet i en anden kinesisk by Wuhan, hvor coronapandemien menes at have sit udspring fra.

På et gymnasium i Nordjylland nåede eleverne at være tilbage fra juleferie i én dag, før de alle blev sendt hjem til onlineundervisning resten af ugen.

I dagens overblik er det dog nogle lidt yngre elever, der er i fokus. Velkommen til.

Skolerne åbner, og smitten stiger

I morgen vender eleverne tilbage til skolerne efter at have været sendt hjem over julen, og det betyder, at vi vil se en øget smitte blandt landets skolebørn – både med forkølelse, influenza og coronavirus. Det sagde Sundhedsstyrelsen i dag på et pressemøde forud for skolegenåbningen.

Det vil også påvirke det samlede smittetal i hele befolkningen, og vi kommer igen til at se daglige smittetal på mere end 20.000 nye coronatilfælde, sagde Statens Serum Instituts faglige direktør, Tyra Grove Krause.

Allerede samme dag blev der for første gang registreret over 25.000 nye smittetilfælde på ét døgn. Statens Serum Institut understreger dog, at dagens test- og smittetal er overestimerede på grund af problemer med indrapporteringen af 60.000 prøvesvar fra i går.

Nyt værktøj i skolerne

I forsøget på at dæmme op for smitten, når eleverne vender tilbage, har skolerne taget et nyt værktøj i brug og sendt en klar opfordring til forældrene.

- De skal teste deres børn, siger Claus Hjortdal, der er formand for Skolelederforeningen.

Derfor udleverer skolerne nu selvtests, som forældrene har kunnet hente fra i dag. Opfordringen lyder, at børn fra 1. klasse og opefter skal testes to gange om ugen. Ifølge Claus Hjortdal er det en afgørende faktor i genåbningen.

- Vi er helt afhængige af, at forældrene tager det her dybt alvorligt. Vi har brug for, at børnene kommer i skole. Hvis ikke man sørger for at få sine børn testet, så er det, vi risikerer, at skolerne bliver lukket, siger han.

Zoo frygter genåbning

Zoologisk Have i København er allerede lukket ned indtil 17. januar, så her frygter man i stedet at blive tvunget til at genåbne før tid. Det fortæller administrerende direktør Jørgen Nielsen.

Det vil nemlig gå hårdt udover havens økonomi, hvis den bliver nødt til at åbne med en række begrænsninger for eksempel på indendørs faciliteter og restauranter, lyder det. Derfor vil direktøren hellere være nedlukket, indtil det atter er muligt at genåbne helt uden begrænsninger.

- Det vil være en katastrofe at bede os åbne, men på halvt blus. Det gjorde vi sidste år, og det var en meget amputeret forretning. Med hjælpepakker kan vi lige løbe den hjem med et nul i driften, hvorimod vi sidst tabte millioner, siger Jørgen Nielsen til Ritzau.

Ny smitterekord i USA

Ligesom i Danmark og mange andre lande har den nye Omikron-variant også sendt smittekurven højt til vejrs i USA.

Her blev der mandag sat ny smitterekord, da der for første gang blev registreret flere end en million nye coronatilfælde på et enkelt døgn. Det viser tal fra Johns Hopkins University. Mest bemærkelsesværdigt er det, at USA for bare fire dage siden havde 590.000 nye tilfælde på et døgn, hvilket på det tidspunkt var ny smitterekord. Det skriver Bloomberg News.

Selvom godt en million nye smittetilfælde kan lyde af meget, er det dog ikke så voldsomt i forhold til USA’s store befolkningstal. I Danmark ville det for eksempel svare til 17.600 nye smittede på en dag, og der har vi været flere gange den seneste uges tid.

400 værnepligtige bliver ikke lukket ud

Kort før nytår slog Beredskabsstyrelsen portene i på landets fem beredskabscentre og beordrede 400 værnepligtige til at blive på kasernerne til og med i dag.

Nu har de værnepligtige så fået forlænget inddragelsen af deres frihed og orlov til og med søndag.

Det sker for at holde coronasmitten ude og sikre, at Danmark har et operativt beredskab. For de værnepligtige betyder det, at de kun må forlade kasernen, hvis de skal på opgave.