En ny variant af coronavirus er blevet fundet i Sydfrankrig.

Den har 46 mutationer, hvor Omikron, der er dominerende og smitter mere end tidligere varianter, kun havde 32. Varianten har fået navnet IHU, men har også det mindre mundrette navn B.1.640.2.

Det skriver en række medier, blandt andre franske Le Figaro.

Men Allan Randrup Thomsen, professor i eksperimentel virologi på Københavns Universitet, maner til besindighed.

- WHO har ikke sat den på sin fareliste. Den har nogle af de samme mutationer, som vi kender fra andre varianter, der har haft bad behavior (dårlig opførsel, red.), men den går tilbage til før Omikron, siger Allan Randrup Thomsen og tilføjer:

- I hele den tid, Omikron har udviklet sig, er denne kun konstateret i 20 tilfælde, så den er begrænset i at realisere sine mutationer, siger han.

Den nyopdagede variant er blevet navngivet i Frankrigs næststørste by, Marseille, efter den er blevet fundet i patienter i byen Forcalquier 100 kilometer uden for Marseille.

Det første tilfælde var en patient, der havde været i det vestafrikanske land Cameroun.

Og den detalje bider Allan Randrup Thomsen fast i. Der er nemlig ikke ret mange, der er vaccineret i Cameroun, siger han.

Det kan tyde på, at mutationen er tilpasset ”den humane organisme” – altså det ikkevaccinerede immunforsvar.

Han bliver straks mere bekymret af varianter, der kan omgå immunsystemet og eksempelvis vaccinerne, som der er eksempler på med Omikron-varianten. Det er nemlig en såkaldt flugtvariant.

Omikron ”optager” samtidig al pladsen på virusvariant-scenen.

- Jeg tror, at det med den smitteevne, Omikron har, bliver svært for de fleste mutationer at kunne komme ind på "markedet", fordi den er så infektiøs, som den er, siger Allan Randrup Thomsen.

- Derfor vil Omikron sprede sig og give en naturlig immunitet for dem, der er smittede, og det vil gøre det svært for andre varianter at sprede sig i befolkningen.

Det er lidt over en måned siden, Omikron-varianten, B. 1.1.529, dukkede op.

- Det fører desværre til smitteopblomstring, sagde Tulio de Oliviera, der er en af Sydafrikas ledende virologer, på et pressemøde.

Det viste sig at blive lidt af en underdrivelse.

Nu ved vi, at varianten fik ganske hurtigt fat og førte til rekordhøje smittetal, og det førte til nye restriktioner mange steder i verden.

Men Allan Randrup Thomsen slår fast, at selvom dette er eksempel på to nye varianter inden for meget kort tid, hvoraf den ene er blevet dominerende, betyder det altså ikke, at der fremover vil dukke nye faretruende varianter op hele tiden.

Han peger blandt andet på dyreforsøg, hvor hamstere blev inficeret og sidenhen immuniseret med Omikron. De var stadig beskyttet mod smitte med de varianter, vi ellers kender.

Derfor behøver vi ikke at være så bange for, at Omikron ikke giver immunitet mod andre varianter.

- Man kan altid forestille sig, at der dukker en helt ny variant op, men overordnet set tror jeg, at Omikron repræsenterer et peak i den udvikling, som det her virus kan gennemgå, siger han og tilføjer:

- Men det kan godt være, at min fantasi ikke slår til.

En lille gruppe vrede biavlere fik i den grad myndighedernes opmærksomhed, da de mandag demonstrerede i Chiles hovedstad, Santiago.

Demonstranterne selv var ikke overvældende mange, men til gengæld havde de medbragt 60 bistader og 10.000 bier, der skulle hjælpe med at skabe opmærksomhed og samtidig spærre trafikken foran præsidentpaladset.

Og det lykkedes.

Demonstrationen betød, at biltrafikken i området måtte omdirigeres, og at fodgængere blev rådet til at holde sig fra området, mens betjente i fuld kampuniform blev beordret til at fjerne både demonstranter og bier, rapporterer det lokale nyhedsmedie T13.

Efter demonstrationen var ovre, kunne skaderne gøres op: syv betjente med bistik og fire anholdte demonstranter.

Ifølge en lokal politichef, underpræfekt Gerardo Aravena, forsøgte politiet først at tale demonstranterne til fornuft, fordi det var "en situation med risiko for folkesundheden". Men da det ikke havde nogen effekt, skred man til anholdelser.

- Fire biavlere blev anholdt, tre voksne og en mindreårig, og ført til den nærmeste politistation. Derefter fortsatte betjentene med at genetablere trafikstrømmen, fortæller Gerardo Aravena til avisen La Republica.

Biavlernes demonstration er blot en af mange aktioner fra forskellige befolkningsgrupper, der ønsker at fange den nyvalgte præsident Gabriel Borics opmærksomhed lige fra starten af hans regeringsperiode.

Den 35-årige, venstreorienterede tidligere studenterleder vandt i december præsidentvalget over sin konservative modkandidat og bliver officielt indsat som præsident i marts.

For biavlerne handler det om økonomisk støtte til at overvinde konsekvenserne af en ødelæggende tørke.

- Bierne dør på grund af tørken, siger en af biavlerne, José Iturra, ifølge La Republica.

Alarmklokkerne ringer i USA.

Stigende pres på de amerikanske børnehospitaler har skabt bekymring hos flere læger for, at Omikron er farlig for børn og kan sende tusindvis på hospitalet. Det skriver CNN.

Antallet af børn og unge mellem 0 og 17 år, der bliver indlagt med covid-19 i USA, er steget markant i takt med, at Omikron-varianten har gjort sit indtog.

Den første uge i december blev der registreret et dagligt gennemsnit på 192 nyindlagte børn og unge, der var syge med covid-19.

Den sidste uge i december var det tal tredoblet til 574 indlæggelser om dagen. Det viser tal fra det amerikanske Center for Sygdomsforebyggelse (CDC).

Spørgsmålet er nu, om det er noget, vi skal være bekymret for i Danmark.

Ifølge Lars Østergaard, der er professor og ledende overlæge i afdeling for infektionssygdomme på Aarhus Universitetshospital, skal vi nok forvente flere indlagte børn herhjemme.

Men ikke nødvendigvis, fordi varianten er særligt farlig for den gruppe.

- Intet tyder på, at Omikron er mere farlig end andre varianter. Men når mange flere bliver smittet, bliver der også indlagt flere, siger han til TV 2.

Indtil videre har 903 børn og unge mellem 0 og 15 år været indlagt med covid-19 i Danmark.

På det seneste har vi dog set en lille stigning i antallet af indlagte børn og unge. Det siger Klaus Birkelund, der er overlæge i børneafdelingen på Aarhus Universitetshospital og formand for Dansk Pædiatrisk Selskab.

- Men vi har for lidt data om Omikron til at se, om det er på baggrund af et generelt øget antal smittede eller på grund af Omikron.

I øjeblikket ser landets børneafdelinger, at indlagte børn med andre sygdomme også er smittet med covid-19. Og det spiller nok en rolle, siger Klaus Birkelund.

- Overordnet set må man sige, at vi ikke har data lige nu, der bekræfter de amerikanske tal i Danmark.

Klaus Birkelund bakkes op af Ulrikka Nygaard, der er overlæge og leder af det nationale forskningssamarbejde i covid-19 hos børn.

- Der er ikke noget, vi har set i Danmark indtil videre i forhold til børn smittet med Omikron-varianten, der bekymrer os. Vi har ikke opgjort det systematisk.

Onsdag begynder landets børn igen i skole, efter de blev hjemsendt 15. december, og det vil være med fysisk undervisning.

Det vil alt andet lige betyde flere coronasyge børn, vurderer Lars Østergaard.

- Børnene har mange kontakter i løbet af dagen, og de går tæt sammen i mange timer. Så er det også vinter, hvor man ikke kommer lige så meget ud eller får luftet meget ud. Der vil nok være en større smittespredning, siger han.

Mandag meldte Statens Serum Institut ud, at Omikron-varianten ser ud til at halvere risikoen for indlæggelse. Men derfor kan antallet af indlagte alligevel godt stige, påpeger Lars Østergaard.

- Selv hvis risikoen for at blive indlagt kun er halvt så stor, kan der godt komme mange flere nye indlagte. Det afhænger nemlig af, hvor mange der samlet set bliver smittet.

Alligevel er der ingen grund til bekymring på landets børneafdelinger over skoleåbningen, mener Klaus Birkelund.

- Tværtimod glæder vi os over, at skolerne åbner igen, fordi det vil forbedre børnenes trivsel.

En af konsekvenserne ved et sygdomsforløb med covid-19 hos børn kan være, at de bliver ramt af en sjælden følgesygdom, der går ind og angriber luftvejene. Den hedder Multisystem Inflammatory Syndrome (MIS-C) og kan i sidste ende være livsfarlig.

Flere amerikanske læger er er bekymret for, at Omikron-varianten øger risikoen for, at børn udvikler MIS-C, skriver CNN.

I USA har man siden pandemiens begyndelse registreret knap 6000 børn med følgesygdommen, mens vi herhjemme kun har set meget få tilfælde, siger Klaus Birkelund.

Alligevel er der en risiko for, at en række vil børn vil få følgesygdommen som følge af Omikron.

- Jeg tænker, at vi vil se flere tilfælde af MIS-C i takt med, at flere børn bliver smittet. Om det er bekymrende er et godt spørgsmål. I USA er nogle børn døde af det, men det er ikke sket herhjemme, siger han.

Men den fortsat sparsomme viden om Omikron gør det praktisk talt umuligt at spå om fremtiden. Det gælder både for sygdommen hos børn og voksne, siger Lars Østergaard. Derfor er det vigtigt at huske, at tingene kan ændre sig hurtigt.

- Det eneste, vi kan sige, er, at flere smittede giver flere indlagte. Men de afledte konsekvenser for sundhedsvæsenet kender vi ikke endnu.

Når folkeskoleeleverne kommer tilbage til klasseværelserne 5. januar, er det med opfordringen til, at 1. klasse og opefter samt lærere lader sig teste med en kviktest to gange om ugen.

Opfordringen gælder imdlertid ikke eleverne i 0. klasse, og det vækker undren.

Blandt andet hos Danmarks Lærerforening. Formand Gordon Ørskov Madsen siger, at han har svært ved at se meningen med at udelukke 0. klasse fra selvtest.

- Jeg synes slet ikke, at det giver mening, så det bør man da lave om, siger han til Ritzau.

Også formanden for Børnehaveklasseforeningen, der organiserer børnehaveklasseledere, Marianne Giannini, undrer sig:

- Vi synes, det er underligt, at en hel personalegruppe skal gå på arbejde med børn, der ikke skal testes, siger hun til Ritzau.

Børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil blev spurgt til det på tirsdagens pressemøde om genåbningen af folkeskolen.

Hun henviste til Sundhedsmyndighederne, der ikke umiddelbart havde en forklaring på det, som du kan se i videoen her:

TV 2 har efterfølgende spurgt Sundhedsstyrelsen om, hvad der ligger til grund for ikke at anbefale børn i 0. klasse at selvteste. De svarer følgende på mail via deres pressetjeneste.

"Sundhedsstyrelsen har udelukkende rådgivet om ikke at tage 0. klasserne med, da det generelt er svært at teste de mindre børn, og at 0. klasserne stadig er så nye i skolen, at ugentlige test blev vurderet til at udgøre en ekstra belastning for deres trivsel og skoleoplevelse.

Det er vigtigt at understrege, at 0. klasser – som alle andre – skal testes og blive hjemme, hvis de er syge eller har symptomer på covid-19."

TV 2 har igennem hele tirsdag en liveblog, hvor man kan stille forskellige eksperter spørgsmål om coronavirus. Og her er spørgsmålet, om hvorfor 0. klasserne ikke skal testes, også dukket op.

En af eksperterne, Torben Mogensen, som er formand for Lungeforeningen og speciallæge i anæstesi og intensiv terapi, undrer sig.

- Det er et godt spørgsmål. Der er ikke nogen logisk forklaring. Der er ingen grund til at tro, at børn fra 0. klasse reagerer anderledes på infektion med corona end børn i 1. klasse, svarede han, da spørgsmålet dukkede op i livebloggen.

Ifølge Danmarks Lærerforening har man modtaget flere henvendelser fra medlemmer vedrørende beslutningen.

- De går på uforståenhed og bekymring over, at det kan medvirke til, at man i børnehaveklasserne ikke holder tilstrækkelig meget øje med smitten, siger Gordon Ørskov Madsen til Ritzau.

Sveriges kong Carl Gustaf XIV og dronning Silvia er begge testet positive for coronavirus. Det meddeler hoffet i Stockholm i en pressemeddelelse tirsdag.

Kongeparret, som er fuldt vaccineret, blev testet mandag aften.

Både kongen og dronningen har kun milde symptomer.

Carl Gustaf og Silvia har isoleret sig i hjemmet efter reglerne, og der er sat en smittesporing i gang.

- Smitteopsporing er selvfølgelig sat i gang, og de, som skal informeres, er blevet informeret, siger hoffets informationschef, Margareta Thorgren.

Meddelelsen fra kongehuset kom samtidig med, at de svenske sundhedsmyndigheder ifølge Reuters meddelte, at der i Sverige blev sat ny daglig rekord for covid-19 tilfælde i sidste uge - torsdag den 30. december blev registreret 11.507 nye smittetilfælde inden for et døgn.

De daglige smittetal bliver typisk revideret, når der indkommer forsinkede indrapporteringer fra forskellige regioner. I flere uger har der været registeret skarpe stigninger i antallet af smittetilfælde og indlæggelser - til dels på grund af den nye omikron-variant.

Den tidligere smitterekord på 11.376 smittede var fra slutningen af december 2020.

Der er det seneste døgn konstateret 25.073 smittede med covid-19 i Danmark, viser tal fra Statens Serum Institut (SSI). Det er det højeste daglige antal smittede, der er registreret på et døgn.

Tallet skal dog ses i lyset af, at der i går manglede svar på cirka 60.000 prøvesvar, som først indgår i tallene i dag, hvorfor tallene er overestimerede.

De smittede er fundet på baggrund af 188.110 PCR-prøver. Det giver den hidtil højest målte positivprocent på 13,33.

Der er registreret 229 nye indlæggelser med covid-19. Det er det højeste antal nogensinde.

Det samlede antal indlagte stiger med 24, så der i alt er 794 indlagte. Heraf er 77 indlagt på intensiv og 47 er tilkoblet en respirator.

Antallet af indlæggelser er dog ikke repræsentativt for, hvor mange der er indlagt på grund af covid-19.

På et pressemøde torsdag 30. december oplyste SSI, at omkring 26 procent af de indlagte med covid-19 er indlagt på baggrund af andre årsager end covid.

Der er registreret yderligere 15 dødsfald det seneste døgn. Samlet set er 3307 personer afgået ved døden, efter at de tidligere har fået påvist covid-19.

Professor i immunologi på Københavns Universitet Jan Pravsgaard Christensen forventer, at de mange nyindlæggelser vil resultere i et større pres på intensivafdelingerne, selvom Omikron ser ud til at give mildere sygdomsforløb.

- Jeg er bange for, at vi fortsat kan se en stigning i antallet af intensive indlæggelser, selvom den er fladet ud på det seneste, siger Jans Pravsgaard til TV 2 med henvisning til, at antallet af indlagte på intensiv ikke er steget mærkbart de seneste dage.

- Et så stort tal som 229 antyder også, at man skal passe på med at løfte restriktionerne lige nu, da det er dem de ansatte skal være med til at tage sig af, også selvom de ikke er indlagt på grund af covid-19.

Tidligere tirsdag kunne sundhedsminister Magnus Heunicke (S) fortælle, at kontakttallet falder til 0,9, men at tallet samtidig er behæftet med store usikkerheder på grund af svingende testmønstre i juleferien.

Et kontakttal på 0,9 betyder, at epidemien er aftagende ved, at 10 smittede giver smitten videre til 9 andre.

400 værnepligtige i Beredskabsstyrelsen skal blive på de fem beredskabscentre landet over til og med på søndag.

Dermed har de fået forlænget den inddragelse af frihed og orlov, der trådte i kraft lige før nytår.

- Vi har foretaget en vurdering af situationen, og på den baggrund har vi valgt at forsætte nedlukningen frem til og med denne uge, siger sektionsleder Anders Lindholm.

Nedlukningen sker for at undgå coronasmitte og betyder, at de værnepligtige kun må forlade centrene, hvis de skal på opgave.

Eksempelvis bistår Beredskabsstyrelsen med test- og vaccineindsatsen i regionerne.

Senest har styrelsen også fået travlt med at assistere Fødevarestyrelsen med at slå fjerkræ ned som følge af fugleinfluenza.

Blandt andet blev der lige efter nytår konstateret to udbrud i besætninger på henholdsvis Lolland og Sjælland.

- Vi skal bruge meget mandskab til de indsatser, vi kører lige nu. Og når vi forlænger nedlukningen, giver det mulighed for, at vi kan opretholde det operative beredskab, siger Anders Lindholm.

Selvom nedlukningen sker for at undgå coronavirus, lykkes det ifølge sektionslederen ikke fuldstændigt.

- Når vi er ude på opgave, er vi jo i et vist omfang eksponeret for smitte. Men vi minimerer risikoen i det omfang, vi overhovedet kan gøre det, siger han.

Alligevel er der lommer med smitte, også blandt de værnepligtige, som så isoleres.

Desuden bliver alle løbende testet.

De værnepligtige har ifølge sektionslederen forståelse for situationen.

- Min opfattelse er, at der stadig er forståelse for det blandt de værnepligtige, selvom der selvfølgelig også er en vis frustration, siger han.

Det er langtfra første gang, at værnepligtige holdes bag portene.

Det er også sket tidligere under epidemien, blandt andet i marts sidste år, da nedlukningen varede en hel måned.

Også tidligere har der været nedlukninger, hvor værnepligtige er holdt bag portene i forbindelse med større vejrhændelser. Eksempelvis da stormen Bodil ramte landet i 2013.

Vi kommer til at se mere sygdom blandt landets skolebørn, og det gælder ikke kun corona.

Det var et af budskaberne, da myndighederne holdt pressemøde tirsdag forud for skolernes genåbning onsdag.

- Vi vil se øget smitte blandt børnene i den kommende måned, siger vicedirektør i Sundhedsstyrelsen Helene Probst og peger på, at særligt forkølelse og influenza vil sprede sig efter genåbningen – foruden corona.

Men prisen for at undgå smitte i børnegruppen er for høj, lyder det med henvisning til de negative sociale konsekvenser, som hjemmeundervisning har for mange børn.

Ifølge Sundhedsstyrelsen er det generelt sundhedsmæssigt forsvarligt at åbne skolerne igen.

- Vi har i høj grad beskyttet den del af befolkningen, der er særligt udsat, siger Helene Probst.

Hun peger på, at kombinationen af vacciner og de nye restriktioner gør det sikrere end tidligere i epidemien.

Udover Helene Probst fra Sundhedsstyrelsen deltog også blandt andre børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) på pressemødet.

Hun gentog den seneste tids meldinger om, at det fortsat er forsvarligt at sende børnene tilbage i skole, men pegede på, at hjemmetest nu skal være et afgørende våben for at holde skolerne åbne.

- Restriktionerne for eleverne er lavet i tæt samarbejde med de instanser, der har noget med skolerne at gøre samt sundhedsmyndighederne, lød det fra ministeren.

Alle elever fra 1. klasse og personalet i grundskolen anbefales at blive screeningtestet to gange om ugen. Der er mulighed for at få gratis selvtest. Der indføres krav om mundbind eller visir for forældre i grundskolen.

Mens selvtest nu bliver en del af skolelivet, understreger faglig direktør i Statens Serum Institut Tyra Grove Krause, at hverken forældre eller børn skal frygte for effektiviteten.

- Hjemmetest er fuldstændig tilsvarende de test, der bliver brugt hos landets testcentre. Der, hvor forskellen ligger, er det faktum, at det vil være forældrene selv, der skal foretage dem, og det vil helt naturligt give en større usikkerhed.

Den faglige direktør fortæller samtidig, at hurtigtest er lige så effektive til at opfange Omikron-varianten som PCR-testen.

- Dog er det vigtigt at slå fast, at man skal sørge for, at ens barn skal få en PCR-test, hvis barnet tester positiv ved en hjemmetest, siger Tyra Krause.

Mens Sundhedsstyrelsen på pressemødet kunne fortælle, at man blandt skolebørnene kommer til at opleve stigende smitte med corona og andre sygdomme, så vil skoleåbningen også påvirke det samlede smittetal for hele befolkningen, lød det fra Statens Serum Institut.

- Vi skal se i øjnene, at smittetallene vil stige, og at vi igen kommer til at se daglige smittetal på mere end 20.000 smittede, sagde Tyra Grove Krause.

Tyra Grove Krause oplyste, at vi ser ind i to hårde måneder, og det gør, at man ikke kan lade smitten løbe løbsk, også selvom der er positive tal for indlæggelsestallene med Omikron.

SSI oplyste mandag, at Omikron ser ud til at halvere risikoen for indlæggelse i forhold til Delta-varianten. Det har fået flere politikere til at ønske at se på, om nogle restriktioner kan lempes.