Når folkeskoleeleverne kommer tilbage til klasseværelserne 5. januar, er det med opfordringen til, at 1. klasse og opefter samt lærere lader sig teste med en kviktest to gange om ugen.

Opfordringen gælder imdlertid ikke eleverne i 0. klasse, og det vækker undren.

Blandt andet hos Danmarks Lærerforening. Formand Gordon Ørskov Madsen siger, at han har svært ved at se meningen med at udelukke 0. klasse fra selvtest.

- Jeg synes slet ikke, at det giver mening, så det bør man da lave om, siger han til Ritzau.

Også formanden for Børnehaveklasseforeningen, der organiserer børnehaveklasseledere, Marianne Giannini, undrer sig:

- Vi synes, det er underligt, at en hel personalegruppe skal gå på arbejde med børn, der ikke skal testes, siger hun til Ritzau.

Kunne ikke svare på pressemøde

Børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil blev spurgt til det på tirsdagens pressemøde om genåbningen af folkeskolen.

Hun henviste til Sundhedsmyndighederne, der ikke umiddelbart havde en forklaring på det, som du kan se i videoen her:

Sundhedsstyrelsen: Sværere at teste mindre børn

TV 2 har efterfølgende spurgt Sundhedsstyrelsen om, hvad der ligger til grund for ikke at anbefale børn i 0. klasse at selvteste. De svarer følgende på mail via deres pressetjeneste.

"Sundhedsstyrelsen har udelukkende rådgivet om ikke at tage 0. klasserne med, da det generelt er svært at teste de mindre børn, og at 0. klasserne stadig er så nye i skolen, at ugentlige test blev vurderet til at udgøre en ekstra belastning for deres trivsel og skoleoplevelse.

Det er vigtigt at understrege, at 0. klasser – som alle andre – skal testes og blive hjemme, hvis de er syge eller har symptomer på covid-19."

Flere undrer sig

TV 2 har igennem hele tirsdag en liveblog, hvor man kan stille forskellige eksperter spørgsmål om coronavirus. Og her er spørgsmålet, om hvorfor 0. klasserne ikke skal testes, også dukket op.

En af eksperterne, Torben Mogensen, som er formand for Lungeforeningen og speciallæge i anæstesi og intensiv terapi, undrer sig.

- Det er et godt spørgsmål. Der er ikke nogen logisk forklaring. Der er ingen grund til at tro, at børn fra 0. klasse reagerer anderledes på infektion med corona end børn i 1. klasse, svarede han, da spørgsmålet dukkede op i livebloggen.

Ifølge Danmarks Lærerforening har man modtaget flere henvendelser fra medlemmer vedrørende beslutningen.

- De går på uforståenhed og bekymring over, at det kan medvirke til, at man i børnehaveklasserne ikke holder tilstrækkelig meget øje med smitten, siger Gordon Ørskov Madsen til Ritzau.

Sveriges kong Carl Gustaf XIV og dronning Silvia er begge testet positive for coronavirus. Det meddeler hoffet i Stockholm i en pressemeddelelse tirsdag.

Kongeparret, som er fuldt vaccineret, blev testet mandag aften.

Både kongen og dronningen har kun milde symptomer.

Carl Gustaf og Silvia har isoleret sig i hjemmet efter reglerne, og der er sat en smittesporing i gang.

- Smitteopsporing er selvfølgelig sat i gang, og de, som skal informeres, er blevet informeret, siger hoffets informationschef, Margareta Thorgren.

Smitterekord i sidste uge

Meddelelsen fra kongehuset kom samtidig med, at de svenske sundhedsmyndigheder ifølge Reuters meddelte, at der i Sverige blev sat ny daglig rekord for covid-19 tilfælde i sidste uge - torsdag den 30. december blev registreret 11.507 nye smittetilfælde inden for et døgn.

De daglige smittetal bliver typisk revideret, når der indkommer forsinkede indrapporteringer fra forskellige regioner. I flere uger har der været registeret skarpe stigninger i antallet af smittetilfælde og indlæggelser - til dels på grund af den nye omikron-variant.

Den tidligere smitterekord på 11.376 smittede var fra slutningen af december 2020.

Der er det seneste døgn konstateret 25.073 smittede med covid-19 i Danmark, viser tal fra Statens Serum Institut (SSI). Det er det højeste daglige antal smittede, der er registreret på et døgn.

Tallet skal dog ses i lyset af, at der i går manglede svar på cirka 60.000 prøvesvar, som først indgår i tallene i dag, hvorfor tallene er overestimerede.

De smittede er fundet på baggrund af 188.110 PCR-prøver. Det giver den hidtil højest målte positivprocent på 13,33.

Der er registreret 229 nye indlæggelser med covid-19. Det er det højeste antal nogensinde.

Næsten 800 indlagte

Det samlede antal indlagte stiger med 24, så der i alt er 794 indlagte. Heraf er 77 indlagt på intensiv og 47 er tilkoblet en respirator.

Antallet af indlæggelser er dog ikke repræsentativt for, hvor mange der er indlagt på grund af covid-19.

På et pressemøde torsdag 30. december oplyste SSI, at omkring 26 procent af de indlagte med covid-19 er indlagt på baggrund af andre årsager end covid.

Der er registreret yderligere 15 dødsfald det seneste døgn. Samlet set er 3307 personer afgået ved døden, efter at de tidligere har fået påvist covid-19.

Professor i immunologi på Københavns Universitet Jan Pravsgaard Christensen forventer, at de mange nyindlæggelser vil resultere i et større pres på intensivafdelingerne, selvom Omikron ser ud til at give mildere sygdomsforløb.

- Jeg er bange for, at vi fortsat kan se en stigning i antallet af intensive indlæggelser, selvom den er fladet ud på det seneste, siger Jans Pravsgaard til TV 2 med henvisning til, at antallet af indlagte på intensiv ikke er steget mærkbart de seneste dage.

- Et så stort tal som 229 antyder også, at man skal passe på med at løfte restriktionerne lige nu, da det er dem de ansatte skal være med til at tage sig af, også selvom de ikke er indlagt på grund af covid-19.

Usikkert kontakttal falder

Tidligere tirsdag kunne sundhedsminister Magnus Heunicke (S) fortælle, at kontakttallet falder til 0,9, men at tallet samtidig er behæftet med store usikkerheder på grund af svingende testmønstre i juleferien.

Et kontakttal på 0,9 betyder, at epidemien er aftagende ved, at 10 smittede giver smitten videre til 9 andre.

400 værnepligtige i Beredskabsstyrelsen skal blive på de fem beredskabscentre landet over til og med på søndag.

Dermed har de fået forlænget den inddragelse af frihed og orlov, der trådte i kraft lige før nytår.

- Vi har foretaget en vurdering af situationen, og på den baggrund har vi valgt at forsætte nedlukningen frem til og med denne uge, siger sektionsleder Anders Lindholm.

Nedlukningen sker for at undgå coronasmitte og betyder, at de værnepligtige kun må forlade centrene, hvis de skal på opgave.

Eksempelvis bistår Beredskabsstyrelsen med test- og vaccineindsatsen i regionerne.

Bekæmper fugleinfluenza

Senest har styrelsen også fået travlt med at assistere Fødevarestyrelsen med at slå fjerkræ ned som følge af fugleinfluenza.

Blandt andet blev der lige efter nytår konstateret to udbrud i besætninger på henholdsvis Lolland og Sjælland.

- Vi skal bruge meget mandskab til de indsatser, vi kører lige nu. Og når vi forlænger nedlukningen, giver det mulighed for, at vi kan opretholde det operative beredskab, siger Anders Lindholm.

Selvom nedlukningen sker for at undgå coronavirus, lykkes det ifølge sektionslederen ikke fuldstændigt.

- Når vi er ude på opgave, er vi jo i et vist omfang eksponeret for smitte. Men vi minimerer risikoen i det omfang, vi overhovedet kan gøre det, siger han.

Alligevel er der lommer med smitte, også blandt de værnepligtige, som så isoleres.

Desuden bliver alle løbende testet.

Ikke første gang

De værnepligtige har ifølge sektionslederen forståelse for situationen.

- Min opfattelse er, at der stadig er forståelse for det blandt de værnepligtige, selvom der selvfølgelig også er en vis frustration, siger han.

Det er langtfra første gang, at værnepligtige holdes bag portene.

Det er også sket tidligere under epidemien, blandt andet i marts sidste år, da nedlukningen varede en hel måned.

Også tidligere har der været nedlukninger, hvor værnepligtige er holdt bag portene i forbindelse med større vejrhændelser. Eksempelvis da stormen Bodil ramte landet i 2013.

Vi kommer til at se mere sygdom blandt landets skolebørn, og det gælder ikke kun corona.

Det var et af budskaberne, da myndighederne holdt pressemøde tirsdag forud for skolernes genåbning onsdag.

- Vi vil se øget smitte blandt børnene i den kommende måned, siger vicedirektør i Sundhedsstyrelsen Helene Probst og peger på, at særligt forkølelse og influenza vil sprede sig efter genåbningen – foruden corona.

Men prisen for at undgå smitte i børnegruppen er for høj, lyder det med henvisning til de negative sociale konsekvenser, som hjemmeundervisning har for mange børn.

Ifølge Sundhedsstyrelsen er det generelt sundhedsmæssigt forsvarligt at åbne skolerne igen.

- Vi har i høj grad beskyttet den del af befolkningen, der er særligt udsat, siger Helene Probst.

Hun peger på, at kombinationen af vacciner og de nye restriktioner gør det sikrere end tidligere i epidemien.

Hjemmetest skal være nøglen

Udover Helene Probst fra Sundhedsstyrelsen deltog også blandt andre børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) på pressemødet.

Hun gentog den seneste tids meldinger om, at det fortsat er forsvarligt at sende børnene tilbage i skole, men pegede på, at hjemmetest nu skal være et afgørende våben for at holde skolerne åbne.

- Restriktionerne for eleverne er lavet i tæt samarbejde med de instanser, der har noget med skolerne at gøre samt sundhedsmyndighederne, lød det fra ministeren.

Alle elever fra 1. klasse og personalet i grundskolen anbefales at blive screeningtestet to gange om ugen. Der er mulighed for at få gratis selvtest. Der indføres krav om mundbind eller visir for forældre i grundskolen.

Mens selvtest nu bliver en del af skolelivet, understreger faglig direktør i Statens Serum Institut Tyra Grove Krause, at hverken forældre eller børn skal frygte for effektiviteten.

- Hjemmetest er fuldstændig tilsvarende de test, der bliver brugt hos landets testcentre. Der, hvor forskellen ligger, er det faktum, at det vil være forældrene selv, der skal foretage dem, og det vil helt naturligt give en større usikkerhed.

Den faglige direktør fortæller samtidig, at hurtigtest er lige så effektive til at opfange Omikron-varianten som PCR-testen.

- Dog er det vigtigt at slå fast, at man skal sørge for, at ens barn skal få en PCR-test, hvis barnet tester positiv ved en hjemmetest, siger Tyra Krause.

Vi skal vænne os til meget høje smittetal

Mens Sundhedsstyrelsen på pressemødet kunne fortælle, at man blandt skolebørnene kommer til at opleve stigende smitte med corona og andre sygdomme, så vil skoleåbningen også påvirke det samlede smittetal for hele befolkningen, lød det fra Statens Serum Institut.

- Vi skal se i øjnene, at smittetallene vil stige, og at vi igen kommer til at se daglige smittetal på mere end 20.000 smittede, sagde Tyra Grove Krause.

Tyra Grove Krause oplyste, at vi ser ind i to hårde måneder, og det gør, at man ikke kan lade smitten løbe løbsk, også selvom der er positive tal for indlæggelsestallene med Omikron.

SSI oplyste mandag, at Omikron ser ud til at halvere risikoen for indlæggelse i forhold til Delta-varianten. Det har fået flere politikere til at ønske at se på, om nogle restriktioner kan lempes.

Coronasmitten i USA nåede mandag en milepæl, da der for første gang blev registreret flere end en million nye coronatilfælde på én enkelt dag.

Hvor hurtigt det går med smittespredningen, illustreres af, at den hidtidige rekord i USA kun er fire dage gammel og kun lød på lidt over det halve – nemlig 590.000 nye smittede på en enkelt dag, skriver nyhedsmediet Bloomberg.

De 590.000 smittede var til gengæld det dobbelte af, hvad tallet havde lydt på blot en uge tidligere.

Millionrekorden - eller helt nøjagtigt 1.042.000 registrerede tilfælde - er opgjort af det amerikanske Johns Hopkins Universitet, der er anerkendt for at føre den mest autoritative statistik over den globale udbredelse af coronasmitte, dødsfald og vacciner.

Men Bloomberg advarer om, at tallet skal tages med et par forbehold. Mange amerikanere benytter nemlig hjemmetests, hvis resultater ikke bliver rapporteret til myndighederne og derfor ikke tæller med i statistikken.

Det betyder, at tallet kan være større.

Omvendt peger Bloomberg også på, at mandag var første hverdag efter nytår, så der kan være indrapporteret resultater fra nogle af de foregående dage.

I løbet af den seneste uge har USA registreret to en halv million nye smittede, hvilket også er rekord for en uge.

Og USA er ikke alene om at sætte nye smitterekorder for hver uge, der er gået, siden den nye Omikron-variant for alvor har fået fat. Ifølge Johns Hopkins Universitetet er det globale antal smittede fordoblet i løbet af de seneste 14 dage.

Færre tilfælde end i Danmark

Sætter man tallet én million nysmittede i forhold til USA's befolkning på 329 millioner mennesker, er det faktisk et tal, som ikke ville chokere danskere.

Tallet svarer til, at Danmark med 5,8 millioner indbyggere skulle registrere cirka 17.600 nye smittede hver dag.

Og det tal har vi været over flere gange i dagene mellem jul og nytår. Den foreløbige rekord blev sat 27. december med 22.616 registrerede nysmittede.

Og tirsdag sagde direktør i Statens Serum Institut Tyra Grove Krause på et pressemøde, at vi kommer til at se smittetal i den størrelsesorden igen i januar:

- Vi skal se i øjnene, at smittetallene vil stige, og at vi igen kommer til at se daglige smittetal på mere end 20.000 smittede, sagde hun.

Hvis en nedlukning i januar og måske ind i februar betyder, at samfundet kan komme helt og godt igennem pandemien, så er Zoologisk Have i København klar til at løfte sin del af byrden.

Det siger administrerende direktør Jørgen Nielsen.

Han vil hellere holde fast i nedlukningen, til det er muligt at genåbne uden begrænsninger, end at genåbne for tidligt.

- Nedlukningen i december kom på det værst tænkelige tidspunkt. Det var midt i julesæsonen, og vi havde købt stort ind. Men januar er en stille måned, og vi vil gerne hjælpes ad med at komme ud af den her pandemi nu.

- Vi skal nok være med til at løfte vores samfundsansvar, og skal vi være lukket i januar og måske ind i februar, så gør vi det, siger han.

Møde blandt sundhedsordførerne

Onsdag skal sundhedsordførerne til møde med sundhedsminister Magnus Heunicke (S). Flere partier har i den forbindelse ytret ønske om at se på, om nogle af restriktionerne i kulturlivet kan lempes før tid.

De varer på nuværende tidspunkt til 17. januar.

Men Jørgen Nielsens budskab er klart: Tænk jer om. Åbn ikke for enhver pris.

- Vores økonomi kan ikke tåle at blive tvangsåbnet med en masse restriktioner på for eksempel indendørs faciliteter og restauranter.

- Det vil være en katastrofe at bede os åbne, men på halvt blus. Det gjorde vi sidste år, og det var en meget amputeret forretning. Med hjælpepakker kan vi lige løbe den hjem med et nul i driften, hvorimod vi sidst tabte millioner, siger Jørgen Nielsen.

Forventer at smitte topper i januar

Statens Serum Institut (SSI) forventer, at smitten med coronavirus vil toppe i løbet af januar. Fra februar ventes faldende smittetryk og mindre pres på sundhedsvæsenet.

- Kommer vi over i midten af februar som deadline, så vil vi også gerne være med til at støtte samfundsindsatsen.

- Men det er ikke ønskværdigt, hvis det strækker sig meget mere end til medio februar. Der håber jeg også, at vi sammen har gjort en kæmpe indsats, siger zoo-direktøren.

Det kræver dog, at hjælpepakkerne fortsætter, lyder det.

Der har været stor fremgang på det danske arbejdsmarked det seneste 1,5 år, og det betyder, at rekordmange ikkevestlige indvandrere er i job.

Ved udgangen af oktober var 55,8 procent af de ikkevestlige indvandrere mellem 15 år og 64 år i arbejde. Det er en stigning på 2,8 procentpoint siden starten af 2020.

Det viser en analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, der er lavet på baggrund af tal fra Danmarks Statistik.

Det er den højeste andel i job i de 13 år, der er statistik på området.

Samlet er beskæftigelsen for indvandrere steget med omkring 17.000 personer fra starten af 2020 til tredje kvartal 2021.

Pandemien har skabt nye jobs

En stor del af fremgangen er i social- og sundhedssektoren, hvor 4100 personer er blevet ansat. Det skal blandt andet ses i lyset af den store test- og vaccineindsats, som har skabt tusindvis af job som podere og vaccinatører.

Men der er også kommet tusindvis i job inden for industri, handel, transport, hoteller, restauranter og servicesektoren, som tæller blandt andet rengøring.

Selv om beskæftigelsen er steget for ikkevestlige indvandrere, er der langt op til gennemsnittet i befolkningen.

Ifølge Danmarks Statistik var andelen i beskæftigelse på 74-75 procent ved udgangen af oktober for personer af dansk herkomst.

Historisk chance

Cheføkonom hos Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Erik Bjørsted vurderer, at der lige nu er en historisk god chance for at få folk på kanten af arbejdsmarkedet i job.

- Det er en bemærkelsesværdig udvikling. Ikkevestlige indvandrere og i særdeleshed ikkevestlige indvandrerkvinder har historisk set været længere tid om at komme tilbage på arbejdsmarkedet efter kriser, siger Erik Bjørsted.

- Lige nu står vi med en historisk chance for at få integreret flere ikkevestlige indvandrere på det danske arbejdsmarked, siger han i en skriftlig kommentar.

Opkvalificering og efteruddannelse

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) fremhæver over for Børsen, at der er fremgang i mange brancher.

Regeringen vil få flere i job ved at stille større krav til personer på offentlig forsørgelse. Blandt andet har man lagt op til at kræve 37 timers arbejdspligt.

Derudover peger han på opkvalificering og efteruddannelse.

- Vi skal blive ved at sørge for, at der er gode uddannelses- og opkvalificeringsmuligheder, og så skal vi, og det er nok det vigtigste, sørge for, at der bliver stillet krav til dem, der ikke har bidraget med noget i løbet af de mange år, de har været i Danmark, siger beskæftigelsesministeren til Børsen.

Rekordhøje smittetal i Australien lægger pres på flere delstaters hospitaler og testcentre. Det skriver nyhedsbureauet AP.

I Australiens mest folkerige delstat, New South Wales, er der det seneste døgn blevet registreret 23.131 nye smittetilfælde, mens den næststørste delstat, Victoria, har opdaget 14.020 nye smittede.

På hospitalerne i New South Wales er 1344 coronapatienter i øjeblikket indlagt. Det er 74 patienter flere end den tidligere rekord, der blev sat i september under smittebølgen, der blev drevet af deltavarianten.

Med tirsdagens coronatal har Australien passeret en halv million smittede siden pandemiens begyndelse. Der bor i alt 25 millioner i Australien, og halvdelen af dem bor i New South Wales og Victoria.

På baggrund af de mange coronaindlagte opfordrer sundhedsmyndighederne i New South Wales borgere til at undgå at opsøge hospitalet for behandling, medmindre det er strengt nødvendigt, skriver AP.

Sundhedspersonale i karantæne

Landets lægeforening oplyser desuden, at et stort antal sundhedsmedarbejdere er i karantæne efter at være blevet smittet, hvilket gør det svært for de resterende medarbejdere at yde den tilstrækkelige patientbehandling.

Den australske regering sagde mandag, at den havde tænkt sig at gå videre med genåbningsplanerne trods de høje coronatal. Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Det blev blandt andet begrundet med, at den dominerende omikronvariant giver et mildere sygdomsforløb.

- Vi er nødt til at stoppe med at tænke på coronatal og i stedet tænke på alvorlig sygdom, leve med virusset, tage vare på vores eget helbred og sikre, at vi holder nøje øje med symptomer, sagde Australiens premierminister, Scott Morrison, mandag til tv-kanalen Channel Seven ifølge Reuters.

Han fortalte videre, at hans regering ikke havde tænkt sig at gøre kviktest gratis for at lette presset på testcentre.

- Vi er på et stadie i pandemien, hvor vi ikke bare kan gå rundt og gøre alting gratis, sagde han.

Samtidig gjorde han det også klart, at han ønsker at gå videre med genåbningen for at få gang i den australske økonomi, der har været hårdt ramt af flere nedlukninger.

Vi er tilbage i 2017.

Den 34-årige familiefar Morten Falk Størling føler sig overvægtig - "40-45 kilo for meget" - og han er godt træt af det. Han er da også på knap et år gået fra 75 kilo til 120 kilo fordelt på 173 cm.

Fire år senere står han med titlen som danmarksmester i sprinttriatlon. Bakket op af hustruen Anita Størling.

- Det startede egentlig ved et tilfælde. Vi var bare ude at gå en tur Anita og jeg, og så fik jeg den sindssyge ide, at vi skulle gå noget mere. Så begyndte vi at løbe lidt på turene. Så begyndte vi også at cykle lidt, fortæller Morten Falk Størling.

Vil have flere sejre

Ja, det udviklede sig. Ret meget må man sige. De hyggelige gåture blev til mere og mere målrettet træning. Og flere og flere sejre. Nu vil han ikke nøjes med at være en superhurtig amatør. Nu vil han konkurrere mod den danske elite.

- Jeg har i 2021 opnået så mange podiepladser med tider, der betyder, at jeg ligger sådan knap halvvejs i den nederste del af tabellen for eliteudøverne, og jeg tror, jeg kan forbedre mig meget ved at træne. Ikke mere træning, men mere rigtig træning, siger Morten Falk Størling.

Kortluntet

For han skal passe på fælden, der hedder for megen træning.

- Når det sker, bliver han utilfreds og kortluntet, siger hustruen Anita Størling.

- Ja, det er rigtigt. Jeg har prøvet at brænde ud. Men nu har jeg fundet en god balance mellem træning, job og tid til mine to børn og Anita. Hvis den balance ikke er til stede, duer det slet ikke, siger Morten Falk Størling.

Hader badevægten

De 45 kilo tabte han på den klassiske måde: Med stadig mere motion og større fokus på kosten.

Men badevægten er han ikke længere ven med. Slet ikke.

- Jeg hader den. Jeg har levet som en slave af den, så nu vejer jeg mig ikke mere, siger han.

Selvom Morten Falk Størling har tabt sig 45 kilo og efterhånden har opnået en god portion sportslig succes, så sidder der stadig dybt inde i ham en lille overvægtig mand, der er af og til stikker sit ansigt frem.

- Jeg har stadig perioder, hvor jeg føler, at jeg vejer 120 kilo. Men jeg tror, at det generelt er en udfordring for tidligere overvægtige, at vi af og til kan føle os ekstremt tykke, uden at vi er det. Og så tror jeg ikke ligefrem, det gør det nemmere at befinde sig i et miljø, hvor der generelt er en naturlig overrepræsentation af super-fitte mænd og kvinder.

Ønsker du at følge Morten Falk Størlings kamp for at vinde flere sejre, kan du gøre det på mortenfalkstorling.dk og på instagram.com/mstorling.