Venstres formand, Jakob Ellemann, forstår godt, hvorfor Mette Frederiksen (S) valgte at tale om ældrepleje, klima og manglen på arbejdskraft i sin årlige nytårstale.

Til gengæld kritiserer han statsministeren for ikke at komme med bud på, hvordan problemerne på de tre områder reelt skal løses.

- Jeg er enig i de udfordringer, statsministeren nævner. Udover sundhedsvæsenet og klimaet er det også manglen på arbejdskraft. Til gengæld savner jeg nogle løsninger, siger Jakob Ellemann.

Sundhedsreform nu

Han kritiserer især statsministeren for endnu en gang at udskyde planerne om at fremlægge en sundhedsreform.

I talen sagde statsministeren:

- Når vi står midt i en svær pandemi, er tiden ikke til at gennemføre store forandringer i sundhedsvæsenet. Men så snart det bliver muligt, vil vi fremlægge et sundhedsudspil.

Jakob Ellemann mener, det er en forkert prioritering.

- Det, jeg er mest uenig i, er, at det ikke er tid til en sundhedsreform nu. Der er i den grad brug for en sundhedsreform nu. Vi har brug for at tage presset af vores sundhedsvæsen, siger han.

Jakob Ellemann peger på, at der efterhånden er blevet talt om behovet for en ny sundhedsreform i "årevis".

Da han selv var minister i den tidligere Venstre-regering, blev der fremlagt et forslag til en ny sundhedsreform, men den blev droppet af den nuværende regering.

- Siden er der ikke sket noget, siger han og tilføjer:

- Den del savner jeg virkelig.

Klima kræver prioriteringer

Venstre efterlyser også flere løsninger på klimaområdet. Her er det ikke nok at have "mål og ambitioner", lyder det.

- Man skal også prioritere økonomien til det og sige, at noget er vigtigere end andet. Det, der er mere vigtigt end noget andet, er den grønne omstilling, siger Jakob Ellemann.

Han tilføjer, at Venstre allerede for cirka halvandet år siden præsenterede en grøn skattereform sammen med daværende formand for de radikale, Morten Østergaard.

Jakob Ellemann understreger, at Venstre fortsat har et ønske om at få indført en grøn skattereform.

Den skal lægge en afgift på CO2-udledning. Men for Venstre er det afgørende, at afgiften ikke får den konsekvens, at udledningen fra danske virksomheder rykker til udlandet, eller at Danmark samlet set mister arbejdspladser.

Venstre har tidligere foreslået, at dimittendsatsen - som er den månedlige udbetaling til nyuddannede - bliver sænket, og at pengene i stedet bliver brugt på den grønne omstilling.

Til sidst efterlyser Jakob Ellemann også bedre svar på, hvordan problemet med manglende arbejdskraft kan blive løst.

- Vi mener, at det skal være nemmere at få kvalificeret udenlandsk arbejdskraft til Danmark. Statsministeren lyder lidt skeptisk, men det håber jeg, vi kan blive enige om.

Der er det seneste døgn konstateret smitte med coronavirus hos 20.885 personer i Danmark, viser tal fra Statens Serum Institut (SSI).

Det er en stigning fra gårsdagens 18.695 smittede. Dagens smittetal er baseret på 194.599 PCR-test, hvilket giver en positivprocent på 10,73.

Indlæggelsestallet stiger fra 641 indlagte med 6 til 647.

Fem personer er døde med coronavirus.

139 nye indlæggelser

Antallet af smittede er det tredjehøjeste, der er registreret under epidemien på et døgn. Det er samtidig tredje gang, at der er registreret over 20.000 smittede.

På trods af et relativt højt antal smittede, ser tallene stabile ud. Det mener Lars Østergaard, som er professor på Aarhus Universitet og ledende overlæge på Aarhus Universitetshospital.

- Det kan altid være lidt vanskeligt at vurdere de eksakte tal hen over helligdage, men aktuelt må man sige, at tilstanden er ret stabil i Danmark, siger han til Ritzau.

- Jeg ser ikke, at det danske sundhedsvæsen er i krise i forhold til at løse opgaverne, siger han.

Mener ikke, der skal nye restriktioner til

Det hidtil højeste smittetal var 29. december. Her var 23.228 personer konstateret smittede.

Ifølge Lars Østergaard er tidspunktet ikke det rigtige, hvis regeringen skulle have planer om at indføre nye restriktioner.

- Vi skal tænke grundigt over, hvor alvorlig Omikron egentlig er. Data fra England og Sydafrika viser, at den er knap så farlig som Delta-varianten, siger han til Ritzau.

Opgørelsen fra SSI viser desuden, at der er sket 139 nye indlæggelser af personer, der er smittede med coronavirus.

Det samlede antal indlagte stiger til gengæld kun med 6. Det skyldes, at der også er blevet udskrevet patienter i perioden.

Se coronatal fra Danmark og resten af verden her.

Lørdag eftermiddag er der op mod to og en halv times ventetid for borgere, der forsøger at komme igennem til Region Hovedstadens akuttelefon.

Det oplyser regionens akutberedskab.

- I dag er der mange, der ringer til Akuttelefonen 1813. Vi har derfor en lang kø, som betyder, at nogle kan opleve, at de ikke kan komme igennem, lyder det i en mail.

Der er indkaldt ekstra mandskab for at få løst puklen af opkald.

- Vi vil opfordre borgerne til kun at ringe med akutte henvendelser. Akuttelefonen kan eksempelvis ikke hjælpe med henvendelser omkring covidtest og -vaccine, skriver regionen videre.

Lange ventetider

Det er ikke første gang, at der har været lang ventetid i telefonkøen til akuttelefonen 1813. Netop henvendelser om corona har i den seneste tid været medvirkende til lang ventetid.

Borgere, der ikke formår at komme igennem til akuttelefonen med akutte henvendelser, opfordres til at møde op på akutmodtagelsen.

Akutberedskabet i hovedstaden forventer, at problemerne med lang ventetid er løst inden lørdag aften.

Øjenafdelingerne på landets sygehuse har nytårsaften og nat behandlet 16 personer med øjenskader.

Det fortæller Ulrik Correll Christensen, der er overlæge på øjenafdelingen på Rigshospitalet i Glostrup, til TV 2. Overlægen står for at indsamle data på landsplan.

- Fælles for de 16 patienter, der har været i løbet af natten, er, at de ikke har haft sikkerhedsbriller på, siger han.

Vi ser et helt klassisk billede ligesom de forrige år

Ulrik Correll Christensen, overlæge på øjenafdelingen på Rigshospitalet i Glostrup

En anden fællesnævner er, at det i overvejene grad er mænd, der bliver ramt af øjenskaderne.

- Vi ser et helt klassisk billede ligesom de forrige år. Gruppen i år består af 15 mænd og en kvinde i aldersgruppen 10-50 år, siger Ulrik Correll Christensen.

Han oplyser i den forbindelse, at den ene kvinde, der blev ramt, var en uheldig forbipasserende.

Varige men fra eksplosioner nær øjet

For to af patienterne vil deres skader resultere i varig synsnedsættelse, lyder det.

- De to alvorlige skader skyldes en kraftig eksplosion fra en raket eller lignende, der har resulteret i skader på selve øjeæblet.

De øvrige skader blandt de resterende patienter har hovedsageligt været overfladeforbrændinger på øjets hornhinde.

- Der ser vi typisk, at øjet heler igen i løbet af to-tre dage, siger overlægen.

Forældrene bærer et ansvar

Blandt de mænd, som måtte behandles for øjenskader, er to ud af tre under 30 år.

Tre er børn og unge under 18 år.

Forældrene har ifølge Ulrik Correll Christensen en vigtig rolle i at sørge for observation af børn, der håndterer fyrværkeri.

- Det er jo ret kedeligt at skulle behandle børn med svære øjenskader, der kunne være undgået, siger han.

Travl nytårsaften for landets ambulancer – 1188 udrykninger

Det danske akutberedskab har haft et mere travlt nytår end sidste år.

I år blev der 1442 gange ringet 112, og det udløste 1188 udrykninger med ambulancer, akutlægebiler og akutbiler.

Det oplyser Region Hovedstaden i en pressemeddelelse.

Det er flere end sidste år, hvor 875 udrykninger fandt sted.

Prisen på cigaretter får yderligere et nøk op på den første dag i 2022.

Rygere skal ryste op med fem kroner ekstra, så en pakke cigaretter i gennemsnit koster 60 kroner.

Det er et led i en politisk aftalt prisstigning på cigaretter, der blev besluttet som en del af finansloven for 2020.

Stigningen blev indført i to etaper.

Steg 15 kroner

Fra april 2020 steg prisen på en pakke cigaretter cirka 15 kroner. Nu venter så det sidste trin i totrinsraketten.

I Kræftens Bekæmpelse hilser man prisstigningen velkommen og ser den som en af vejene til at undgå, at flere unge begynder at ryge.

- Vi kunne se efter den første prisstigning på 15 kroner, at andelen af rygere faldt fra 20 til 18 procent. Det er helt klart som følge af prisstigningen.

- Det er især de yngste, der har undladt at begynde at ryge eller lagt cigaretterne på hylden, siger forebyggelseschef Mette Lolk Hanak.

Prisen er ifølge forebyggelseschefen det vigtigste parameter for at begrænse lysten til at begynde at ryge - eller kvitte tobakken, hvis man allerede er begyndt.

- Selv om vi er glade for prisstigningen, så ser vi gerne, at prisen kommer endnu højere op. Vi kunne godt tænke os en pris på cirka 90 kroner ligesom i Norge, siger Mette Lolk Hanak.

Der er også andre faktorer, der ifølge forebyggelseschefen spiller ind på omfanget af rygning.

- Der er mange ting, der har betydning, og derfor er vi også glade for den plan mod børn og unges rygning, der blev vedtaget i Folketinget.

- Den har betydet, at cigaretpakkerne er blevet neutrale, tobakken er blevet gemt væk under disken, og vi har fået røgfri skoletid både i grundskolen og på ungdomsuddannelserne, siger Mette Lolk Hanak.

15 procent synes det er dårlig idé

Kræftens Bekæmpelse, TrygFonden og Hjerteforeningen har fået foretaget en måling blandt 5000 danskere. Den viser, at 66 procent af danskerne synes, det er en god idé at hæve prisen på en pakke cigaretter til 60 kroner.

15 procent synes, det er en dårlig idé.

Selv om opbakningen - ikke overraskende - kommer fra en større andel af ikke-rygerne, er det kun knap halvdelen af rygerne, som er imod den nye prisstigning.

Prisstigningen træder som nævnt i kraft fra 1. januar 2022, men tobaksproducenterne har en frist på tre måneder til at sælge ud af varer til den gamle pris.

Der var optimisme at spore, da Verdenssundhedsorganisationen WHO's generaldirektør, Tedros Adhanom Ghebreyesus, fredag gjorde status over året, der gik, og året, der kommer.

Ifølge ham er det nemlig ikke sikkert, at coronapandemien vil fylde igen ved næste nytår.

Men for at opnå det skal alle verdens lande yde en indsats:

- Hvis vi gør en ende på ulighed, gør vi en ende på pandemien og det globale mareridt, som vi alle har gennemlevet. Og det er muligt, lød det i en håbefuld tale fra generaldirektøren delt på LinkedIn.

Bedre sikring mod fremtidige epidemier

Ifølge WHO står verden over for en vaccineudfordring i 2022.

Store dele af verdens befolkning mangler stadig at få en vaccine mod coronavirus, selvom mange vestlige lande allerede begynder at tale om tredje - og fjerde - stik.

Derfor er nytårsforsættet for næste år, at 70 procent af verdens befolkning får en vaccine inden midten af 2022, ligesom der skal fremtidssikres bedre i forhold til kommende epidemier og pandemier, mener WHO-direktøren:

- Jeg tror, at hvis vi gør fremskridt på disse mål, vil vi samles igen i slutningen af 2022. Ikke for at markere slutningen på et tredje år med en epidemi, men for at fejre en tilbagevenden til før-covid-normerne.

Men, understreger Tedros Adhanom Ghebreyesus, jo længere tid uligheden står på, jo længere tid kommer coronapandemien til at vare.

Heldigvis kender vi efterhånden virussen og ved, hvordan den bedst bekæmpes. Og det bliver en stor fordel i 2022, lyder det fra generaldirektøren:

- Efter to år kender vi denne virus godt. Vi ved, hvad der virker mod smitte: Mundbind, at holde afstand, håndhygiejne. Med alle disse erfaringer har vi en god mulighed for at vende denne pandemi rundt.

Lande halter bagefter, mens boosterstik uddeles

I Danmark er vi i fuld gang med at udrulle boostervacciner til den danske befolkning, og flere end 2,5 millioner mennesker har ifølge Sundhedsministeriet allerede fået det inden jul.

Også andre vestlige lande som Storbritannien, Frankrig og USA har i øjeblikket travlt med at vaccinere med boosterdoser.

Men i andre dele af verden ser det fortsat anderledes ud. For eksempel i Afrika, hvor kun en ud af fire sundhedsansatte er fuldt vaccineret mod virussen ifølge WHO.

Tedros Adhanom Ghebreyesus sluttede derfor sin nytårstale af med at opfordre verdens lande til fortsat i det nye år at samarbejde med vaccineinitiativerne COVAX og AVAT.

En flyvetur fra Chicago til Reykjavik i Island i forrige uge blev ikke helt som forventet for en amerikansk skolelærer.

Hun måtte nemlig skifte sæde halvvejs gennem turen over Atlanterhavet - fra at sidde blandt de andre rejsende til at være isoleret på flyets lille kabinetoilet de resterende tre timer inden landingen.

Marisa Fotieo valgte selv at isolere sig på stedet, efter at hun var blevet testet positiv for covid-19 midt under flyvningen.

Det skriver flere udenlandske medier – blandt andet The Guardian og CNN.

Skolelæreren Marisa Fotieo var på et Icelandair-fly fra Chicago til Reykjavik 19. december på vej til sin endelige destination i Schweiz med sin bror og far, da hendes hals pludselig begyndte at gøre ondt.

Skud ud til Icelandair for min VIP-karantænebolig

Marisa Fotieo, amerikansk skolelærerinde

Hun gik derfor på toilettet for at tage en selvtest, som bekræftede, at hun var smittet. Og det skete, selvom hun, inden hun satte sig på flyet, havde taget to PCR-tests og en håndfuld kviktests, som alle var negative, fortæller hun til CNN.

- Den første stewardesse, jeg løb ind i, var Rocky. Jeg var hysterisk, jeg græd. Jeg var nervøs for min familie, som jeg lige havde spist middag med. Jeg var nervøs for de andre mennesker i flyet. Jeg var nervøs for mig selv, fortæller Marisa Fotieo, som er vaccineret med alle tre stik, til CNN.

Viral video på TikTok

Stewardessen Rocky, som Fotieo refererer til, hjalp med at berolige skolelæreren og finde en ny plads til hende, men flyet var propfyldt.

Rocky, der i virkeligheden hedder Ragnhildur Eiríksdóttir, tjekkede løbende op på hende og gav Fotieo masser af mad og drikkevarer, skriver CNN.

Mens hun sad isoleret på det lille kabinetoiletet, delte skolelæreren den mærkværdige situation i en video på det sociale medie TikTok, som sidenhen er blevet set mere end 4,3 millioner gange.

Her skrev hun ifølge The Guardian: ”POV (point of view, red.) når du tester positiv for covid, mens du er over Atlanterhavet".

- Skud ud til Icelandair for min VIP-karantænebolig, tilføjede hun i videoen.

I karantæne på Island

Da flyet landede i Island, var Fotieo og hendes familie de sidste, der stod af flyet.

Da hendes bror og far ikke havde nogen symptomer, kunne de frit tage et fly videre til Schweiz. Men Fotieo, som både fik en positiv hurtig- og PCR-test i lufthavnen, skulle forblive på et hotel i Reykjavik i karantæne i ti dage.

Ifølge CNN fortsatte hun under hele sin karantæne med at dokumentere oplevelsen på TikTok. Hun modtog endda julegaver og snacks fra stewardessen Eiríksdóttir, som hun havde holdt kontakt med via sociale medier.

Fotieos sidste dag i karantæne var torsdag. Hun fortæller til CNN, at hun planlægger at mødes med sin familie på Island, og så vil hun meget gerne mødes med Eiríksdóttir, inden hun forlader landet.

En tur i Ikea bliver snart en endnu dyrere fornøjelse.

På grund af højere priser på fragt og logistik har møbelgiganten nemlig varslet, at den vil hæve sine priser med helt op til 50 procent.

Men Ikea står langt fra alene med det problem, og derfor bør danskerne forberede sig på endnu flere prisstigninger den kommende tid.

Det fortæller Tore Stramer, som er cheføkonom ved Dansk Erhverv, til TV 2.

I slutningen af november viste tal fra Danmarks Statistik således, at knap halvdelen af danske detailvirksomheder forventer stigende salgspriser i de kommende måneder.

- Det er både inden for eksempelvis fødevarer og møbler, at et bredt udsnit af virksomhederne forventer, at priserne desværre kommer til at stige noget mere, end vi har været vant til, siger Tore Stramer.

Klumper i forsyningsnettet

Ifølge cheføkonomen er de stigende priser en generel tendens.

Under coronakrisen er blandt andre danskerne nemlig begyndt at bruge langt flere penge på varer frem for eksempelvis rejser.

Samtidig har de seneste års smittebølger skabt alvorlige flaskehalse – både i den internationale varetransport og i produktionen af en lang række materialer.

- Det har skabt nogle klumper i forsyningsnettet, som altså bare har betydet, at priserne er steget rigtig meget, fortæller Tore Stramer.

Ifølge de seneste tal fra Danmarks Statistik er de såkaldte producentpriser – altså de priser, virksomheder betaler for eksempelvis strøm og råmaterialer – steget med cirka 30 procent det seneste år.

Og det rammer priserne i butikkerne.

Regningen sendes til forbrugerne

Ifølge cheføkonomen har de danske virksomheder over en bred kam holdt igen med at øge priserne. I hvert fald indtil videre.

Det har betydet, at de selv har måtte æde en del af prisstigningerne i form at et tab på bundlinjen.

- Men i takt med at de her prisstigninger bider sig fast, er det nogle omkostninger, som virksomhederne bliver nødt til at sende videre til forbrugerne, forklarer Tore Stramer.

I forbindelse med Black Friday foretog Dansk Industri en stikprøveundersøgelse blandt sine medlemsvirksomheder, hvor hele 54 procent svarede, at den nuværende forsyningssituation vil få priserne til at stige.

Men det er faktisk allerede blevet dyrere at være dansker.

Danmarks Statistiks forbrugerprisindeks, der måler inflationen i Danmark, steg i november med 3,4 procent sammenlignet med året før. Det er den højeste stigning i mere end 13 år.

Og Tore Stramer forventer, at priserne bliver ved med at kravle i vejret.

- Det, skal vi nok forvente, bliver tydeligere i 2022. De priser, vi møder nede i varehuset, kommer til at stige med en hastighed, der er lidt højere, end det vi har været vant til, siger han.

Risiko for, at det ”bider sig fast”

Hos Dansk Erhverv har man en forhåbning om, at de rekordhøje prisstigninger er midlertidige.

De er nemlig ifølge Tore Stramer også et udtryk for, at de økonomiske tandhjul kører i højt gear i kølvandet på coronakrisen.

- I takt med at det lægges bag os, skulle vi gerne se en situation, hvor det falder til ro igen, siger han.

Alligevel advarer han om, at der er en risiko for, at prisstigningerne ”bider sig fast”, så inflationsraterne i de kommende år bliver liggende på omkring to til tre procent.

Normalt ligger det tal omkring en enkelt procent.

- Det bliver lidt noget andet, end det vi har oplevet over de seneste år, slutter cheføkonomen.

Den danske befolkning skylder en bestemt gruppe i samfundet en særlig tak, nemlig forskerne.

Det sagde dronning Margrethe fredag aften i sin nytårstale, hvor hun kædede udfordringerne med corona og klima sammen gennem en tak til videnskaben.

- Kundskab og indsigt har hjulpet os under coronaen og har vist os, at ny viden fører fremskridt med sig.

- Vi bliver mindet om, at vi skal møde det ukendte med nysgerrighed, videbegær og opfindsomhed – snarere end frygt, lød det.

Et diskret svirp

Dronningens anerkendelse af forskerne kan ses som et diskret svirp til dem, der ikke anerkender corona.

Det vurderer Michael Bregnsbo, som er lektor i historie ved Syddansk Universitet.

- Det kan ses som et meget forsigtigt og indirekte udtryk, men der ligger jo i det, at videnskaben er nået langt i bekæmpelsen af corona, og at dem, der modsætter sig det, tager fejl.

- Så et diskret svirp kan man godt kalde det, vurderer han.

Sebastian Olden-Jørgensen, der er lektor ved Saxo-Instituttet på Københavns Universitet, forklarer, at dronningen tidligere har takket sygeplejerskerne og "mandskabet på gulvet". Men denne gang rettede hun fokus på forskerne.

- Vil man være spidsfindig, kan man se et lille hip til vaccineskeptikerne - et lille hip.

- Et forsøg på at gøre opmærksom på, at vi kan og bør stole på videnskaben, også i den her tid, siger han.

Et bundpunkt af ligegyldigheder

Det er dog ikke alle, som er imponeret over dronningens 50. nytårstale.

- Dronningens tale er det absolutte bundpunkt af ligegyldigheder. Ved ikke, hvem der redigerer disse taler i Statsministeriet, men måske man skulle holde nallerne væk, skriver finansmanden og den tidligere folketingskandidat Klaus Riskær Pedersen på Twitter.

- Dronningen er lagt en klimadagsorden i munden, der baserer sig på teknologi og videnskab. Altså 'hockey-staven' og ikke en anerkendelse af, hvad der kræves, uddyber Riskær.

Fra den mere etablerede del af folketingssalen var der opbakning fra SF's Pia Olsen Dyhr, netop fordi klima og forskning var grundpiller i regentens tale.

- Vores kloge dronning husker os på vigtigheden af forskning og en ambitiøs grøn omstilling! Samtidig et vigtig fokus på mennesker med handicap - tak, skriver SF's formand.

Radikale Venstres Sofie Carsten Nielsen fremhævede også samme del af nytårstalen.

- Forskning får fortjent ros og klimahandling kræves for næste generation. Det er svært ikke at holde af dronningen, skriver Radikale Venstres politiske leder.

Jubilæumsnytårstalen blev afholdt i dronningens modtagerum på Amalienborg.

Dronning Margrethe er med sine 50 år på tronen den regent, der har holdt flest nytårstaler for danskerne.

Der var - traditionen tro - både plads til de store samfundsmæssige emner og de helt nære og personlige af slagsen, da dronning Margrethe holdt sin nytårstale nummer 50.

Dronningen kom blandt andet ind på coronavirus, klimakrise, sportspræsentationer og psykisk sygdom. Håbet om at kunne fejre sit 50-års regeringsjubilæum senere på året levede også videre i talen.

Særligt ét tema overraskede kongehuskender Lars Hovbakke Sørensen, lektor og phd. ved Professionshøjskolen Absalon. Det var, da dronning Margrethe zoomede ind på behandlingen af de mennesker, der lever med handicap og psykisk sygdom.

- Der kom en løftet pegefinger, og det minder lidt om talen i 1984, hvor den løftede pegefinger kom, i forhold til hvordan vi behandler gæstearbejdere og deres familier. Og i årets nytårstale opfordrede dronningen så til, at man skulle behandle borgere med et handicap ordentligt, og det var ikke altid tilfældet, synes hun.

- Det er nyt, at det er den her gruppe, hun taler om. Det er aldrig sket før i nytårstalen, at den her gruppe har fået så stor plads, fastslår han.

Tak til H.M. Dronningen for at nævne og italesætte de udfordringer, som mennesker med “usynlige” handicaps og psykiske sårbarheder lever med

Jane Heitmann, medlem af Folketinget for Venstre For gode til hån mod mennesker med handicap

Ordene fra dronningen om emnet lød således:

- Fælles for alle, der må leve med et handicap, er, at det gør tilværelsen mere besværlig, og at man ikke altid bliver mødt med forståelse og respekt – måske tværtimod.

- Nogle mennesker med handicap bliver ligefrem diskrimineret, måske også mødt med hån og drilleri. Det kan skyldes tankeløshed og uvidenhed; men uanset hvad, så er det forkert, og det burde vi holde os for gode til, sagde hun i talen.

Særligt dronningens ordvalg bør vi her være opmærksomme på, mener Trine Nebel, adjunkt ved Professionshøjskolen Absalon, retoriker og specialist i lejlighedstaler.

- Det, som Margrethe helt korrekt sprogligt siger, er ”mennesker med et handicap”. Der bliver ikke sagt handicappede. Der er nemlig en kæmpestor forskel.

- Det, hun sætter fingeren på i talen, er, at denne del af befolkningen stadig er mennesker. De er en del af os og en del af samfundet, en del af vores samhørighed. Det ordvalg var ikke en tilfældighed, siger Trine Nebel.

- En virkelig god tale

Også flere politikere bed mærke i netop dette tema og tyede til Twitter med deres reaktioner på denne del af nytårstalen:

Jane Heitmann, medlem af Folketinget for Venstre samt partiets psykiatri- og ældreordfører takker dronningen for fokus på mennesker med handicaps behandling:

Det samme gør gruppeformand og undervisningsordfører for Det Konservative Folkeparti, Mai Mercado, som også understreger, at det ”var virkelig en god tale”:

Kun dronningen kan gøre det

Coronavirus var som forventet et af talens store hovedemner, som det også gjorde sig gældende sidste år. Men også den grønne omstilling og bæredygtighed kom til at fylde meget, bed flere mærke i.

- Her får hun fint koblet tingene sammen, som hun i øvrigt også gjorde i talen sidste år. Det her med at få koblet temaer med klima, corona og de unge sammen på en måde kun dronningen kan gøre det i virkeligheden, siger Lars Hovbakke Sørensen.

Dronningen berørte klimaet ved blandt andet at sige, at videnskab og teknik kan hjælpe os med at nå vores mål for klimaneutralitet og bæredygtighed.

- Vi står overfor store udfordringer og forpligtelser, ikke mindst af hensyn til de kommende generationer. Det er vi alle nødt til at forholde os til – i tide! sagde hun i talen.

Sikandar Siddique, som er medlem af Folketinget og formand for partiet Frie Grønne, giver på Twitter dronningen et skulderklap og samtidig et stikpille til regeringen:

- Det bør ikke komme bag på nogen, at dronningen er mere ambitiøs og vidende på klimaets vegne end vores regering, skriver han blandt andet på Twitter:

Også viceadministrerende direktør i Dansk Energi, Anders Stouge, peger på vigtigheden af, at dronningen råber op om klimaudfordringerne:

Formanden for SF, Pia Olsen Dyhr, takker også landets "kloge" dronning - faktisk allerede inden talen er slut:

Men det er ikke alle, der er lige tilfredse med klimadagsordenen i talen. Klaus Riskær Pedersen, partileder af partiet af samme navn og nu Borgerlisten, iværksætter og erhvervsmand, mener, at talen var fyldt med ”ligegyldigheder”:

Et svirp til coronanægtere

Det var ikke overraskende, at især corona og klima fyldte meget i dronningens nytårstale, som blev kædet sammen gennem en tak til videnskaben. Det siger Michael Bregnsbo, lektor i historie ved Syddansk Universitet, til Ritzau.

- Videnskaben har vist, at den er i stand til at handle og reagere på pandemien, og det blev kædet sammen med, at videnskaben også skal levere løsninger på klimaproblemerne, siger han.

Coronaen har igen bidt sig fast, sagde dronning Margrethe i sin nytårstale og sendte en særlig tak til forskere, der blandt andet har udviklet vacciner. Anerkendelse af forskere kan ses som et diskret svirp til dem, der ikke anerkender corona, lyder det fra Trine Nebel, retoriker og specialist i lejlighedstaler, til TV 2.

- Videnskaben og folk, der bruger deres liv på at forske og udvinde ny viden til gavn for fællesskabet, fik et hep hep.

- Implicit i det ligger der jo, at fordomme og frygtsomme scenarier i en alvorlig tid som denne ikke er det, vi har allermest brug for, siger Trine Nebel.

En kæmpe ros fra politikere

Til slut rundede dronningen nytårstalen af med en kærlighedserklæring direkte fra Amalienborg.

- Meget har ændret sig i den tid, men ikke kærligheden til mine nærmeste og ikke kærligheden til mit land, sagde dronningen og sluttede af med budskabet: ”Gud bevare Danmark”.

Og kærlighed udtrykker flere politikere også til dronningen i kølvandet på talen: