30-årige Pernille Korsgaard bliver depressiv, sover dårligt og får tanker om selvskade og selvmord, når hun skal have sin menstruation.

Når min PMD raser, sidder jeg i min sofa og har mørke tanker

Det skyldes, at hun lider af præmenstruel dysfori eller såkaldt PMD, der kan siges at være en voldsom udgave af PMS.

Kvinder med lidelsen bliver – ligesom Pernille – ramt af symptomer som selvmordstanker, depression og ekstrem træthed i en til to uger, inden de skal have deres menstruation.

Indtil nu har man ikke anerkendt eller arbejdet med lidelsen i det danske sundhedsvæsen, men lørdag blev PMD anerkendt som en sygdom af Verdenssundhedsorganisationen (WHO).

Og det er et vigtigt skridt, lyder fra Kristian Revels Jensen, der er læge og specialiseret i PMD.

- Det betyder, at kvinder med PMD kan gå til deres læge, få sygdommen diagnosticeret og senere behandlet, forklarer han.

Pernille Korsgaard er også begejstret for WHO’s anerkendelse af sygdommen.

- Det ville have gjort det meget nemmere, hvis jeg kunne gå ned til min læge og sige ”PMD”, og så vidste de, hvad det er, siger hun til TV 2 ECHO.

For Pernille Korsgaard har det nemlig været svært at få diagnosen stillet, fordi den ikke har været anerkendt.

Tidligere blev hun behandlet for angst og depression. Hun har også fået stillet diagnosen skizotypisk sindslidelse.

- Men det viste sig, at min personlighedsstyrelse var PMD i stedet for, fortæller hun.

Også Kristian Revels Jensen nikker genkendende til, at PMD-diagnosen ligner andre sygdomme.

- Der er mange sygdomme, der fluktuerer (stiger og falder, red.) omkring menstruationscyklus, og derfor kan PMD være svær at identificere, forklarer han.

Men med WHO’s anerkendelse ser han frem til, at der bliver lavet retningslinjer, så viden om sygdommen kan komme ud til de læger, der skal behandle kvinderne.

For Pernille Korsgaard var det en stor lettelse at få diagnosen, fordi hun pludselig fik en forklaring på, hvorfor hun havde det så skidt.

- Når min PMD raser, sidder jeg i min sofa og har mørke tanker og vil helst ikke have noget med min mand at gøre. Det er ulækkert, det er træls, det er i vejen, siger hun.

- Det er en absolut lettelse, at jeg får min menstruation for så stopper symptomerne, indtil jeg får ægløsning igen, siger hun.

Både Pernille Korsgaard og Kristian Revels Jensen håber, at WHO’s anerkendelse af sygdommen vil sætte øget fokus på udvikling af lægemidler til behandling af sygdommen.

I dag er behandlingsmulighederne kognitiv terapi, hormonbehandling, antidepressiv eller i sidste ende at få fjernet sine æggestokke.

- Det er indgribende indgreb, og det beskriver også, at nogle kvinder har det rigtigt dårligt og derfor er villige til at få fjernet deres æggestokke for at få det til at ophøre, siger Kristian Revels Jensen.

Håbet er derfor, at der vil blive forsket mere i den mindre indgribende hormonelle behandling.

- Det vil betyde meget for kvinderne, siger han.

Twitter har smidt et af USA's kongresmedlemmer af det populære sociale medie.

Den permanente udelukkelse af republikaneren Marjorie Taylor Greene sker på grund af gentagne brud på Twitters regler mod fejlinformation om coronapandemien.

Det bekræfter en talsperson for det sociale medie over for tv-stationen CNN søndag.

Greene er tidligere blevet udelukket midlertidigt for at have delt fejlinformation om corona og om præsidentvalget i 2020.

Det er kun hendes private profil, hvor hun har været mest aktiv, der er lukket. Greene har stadig adgang til den officielle profil, hun har som kongresmedlem.

- Sociale medier kan ikke forhindre sandheden i at blive spredt vidt og bredt, skriver politikeren ifølge CNN i en kommentar til lukningen.

- Big Tech kan ikke stoppe sandheden. Kommunistiske demokrater kan ikke stoppe sandheden. Jeg står på sandhedens og folkets side, meddeler hun.

Marjorie Taylor Greene er kendt som den formentlig mest udtalte vaccineskeptiker i USA's Kongres.

Hun nægter at bære mundbind og har indtil videre fået trukket mindst 58.000 dollar (380.000 kroner) i sin løn fra Kongressen for at dække de bøder, hun har fået som følge deraf.

Den 47-årige politiker fra Georgia tilhører den yderste højrefløj i Det Republikanske Parti. Hun blev første gang valgt ind i Repræsentanternes Hus ved valget i november 2020.

Hun er blandt andet kendt for sin loyale støtte over for USA's tidligere præsident Donald Trump. Hun bakker op om Trumps påstand om, at der blev snydt ved præsidentvalget i 2020, og at han reelt vandt.

Marjorie Taylor Greene har tidligere udtrykt støtte til konspirationsteorien QAnon, men har siden sagt, at hun har ændret holdning til den kontroversielle tankegang.

Da danske skoleelever i december blev sendt hjem, var det med en klar opfordring til deres forældre: få dit barn vaccineret.

Sådan lød det fra blandt andre statsminister Mette Frederiksen (S), der også sagde, at det var regeringens "store håb", at alle børn blev vaccineret i december.

På daværende tidspunkt var 33,4 procent af de yngste skolebørn mellem 5 og 11 år vaccinerede med første stik, mens 0,1 procent var færdigvaccinerede.

Spørger du mig, om jeg synes, det er forsvarligt, er svaret ja

Tallene er siden steget til 41,8 procent vaccinerede med første stik og 7 procent færdigvaccinerede.

På trods af at regeringens ønske ikke er blevet indfriet, mener børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) stadig, at det er forsvarligt at sende børnene tilbage i skole 5. januar. Det siger hun til TV 2.

- Spørger du mig, om jeg synes, det er forsvarligt, er svaret ja, lyder det fra ministeren.

Hun påpeger, at sundhedsmyndighederne vurderer, at det er forsvarligt at genåbne skolerne, hvis man genåbner dem på "lidt anderledes" vilkår end normalt.

- Der kommer til at være afstandskrav mellem klasserne, så de må ikke blandes sammen, og det er et af de meget effektive værktøjer, vi har, siger Pernille Rosenkrantz-Theil.

Ministeren tilføjer, at hverdagen for børnene derfor ikke bliver "fuldstændig normal".

Diskussionen om, hvorvidt børnene skal tilbage i skole, blussede op tidligere på ugen, da faglig direktør hos SSI Tyra Grove Krause sagde følgende til DR:

- Vi vil helt klart gerne have vaccinetilslutningen blandt skolebørnene højere op, for det er det, der skal til for at holde skolerne åbne hen over den næste måneds tid, hvor vi får meget mere smittespredning med Omikron, sagde hun.

Den udtalelse er Pernille Rosenkrantz-Theil enig i.

- Sundhedsmyndighederne er dem, der vurderer, hvor højt vaccinetilslutningen skal op. Set med mine briller er det at have en rolig og stabil hverdag noget, der kræver, at vaccinetilslutningen er så høj som overhovedet muligt, siger hun.

Formand for Danmarks Lærerforening Gordon Ørskov Madsen udtalte tidligere på ugen til TV 2, at han – på grund af stigende smittetal og lave vaccinationsrater – gerne så, at der blev indført yderligere tiltag i skolerne.

Blandt andet er der ifølge formanden brug for mindre hold, mere luft og mere plads, når børnene skal starte i skole.

- Det kan være skole hver anden dag eller opdeling af skoledagen, så man er der først på dagen eller sidst på dagen, sagde han.

Pernille Rosenkrantz-Theil påpeger, at myndighederne havde forventet, at smitten ville stige på dette tidspunkt.

Desuden har Epidemikommissionen ifølge ministeren holdt møde mellem jul og nytår. De vurderer fortsat, at det er forsvarligt at sende børnene tilbage i skole, samt at de nuværende smittetal "ikke er alarmerende" for en genåbning af skolerne, lyder det.

- Siden vi traf de her beslutninger, er der blevet åbnet for vacciner for alle voksne. Det vil sige, at alle lærere, pædagoger og andet personale har haft mulighed for at få tredje stik, og dermed er smitterisikoen blevet væsentligt reduceret, siger Pernille Rosenkrantz-Theil.

- Derfor står vi også i en anden situation i forhold til vurdering af smitterisikoen.

Er du tilfreds med vaccinationstilslutningen blandt de 5-11-årige?

- Det er jo faktisk sundhedsmyndighederne, der skal være tilfredse eller ikke tilfredse. Og sundhedsmyndighederne vil meget gerne have, at endnu flere bliver vaccineret, siger hun.

De daglige smittetal har mellem jul og nytår sat flere rekorder med dage med flere end 20.000 dagligt smittede. Ifølge SSI har en del af forklaringen været en høj testaktivitet efter jul.

TV 2 har forsøgt at spørge Sundhedsstyrelsen og Statens Serum Institut om, hvorvidt de vurderer, at det stadig er forsvarligt at genåbne skolerne. Det har ikke været muligt at få nogen kommentar.

Hold dine høns under tag og undgå kontakt med vilde fugle.

Sådan lyder rådet til hobbyavlere af fjerkræ på en stor del af Lolland søndag, efter en kalkunbesætning på Keldernæs er blevet ramt af fugleinfluenzasygdommen H5N1.

Efter udbruddet i Keldernæs har Fødevarestyrelsen lavet en såkaldt overvågningszone i en radius af 10 kilometer væk fra farmen - og i denne zone ligger Knuthenborg Safaripark ved Bandholm.

- Det er noget, som vi er meget opmærksomme på. Vi er lige nu i dialog med Fødevarestyrelsen og vores faste dyrlæge om, hvordan vi skal forholde os. Heldigvis er fuglene dog blevet vaccineret for nylig mod fugleinfluenza, siger Camilla Ellehammer Haxgart, der er kommunikationschef i Knuthenborg Safaripark.

Parken har i øjeblikket vinterlukket og skal først åbne op igen til foråret.

I safariparken har man både strudse og emuer, der går udenfor under halvtage.

- Det er jo sket før, at der har været udbrud af fugleinfluenza, så vi prøvet det før. Fuglene går heldigvis adskilt, siger hun.

Indtil videre afventer parken dog myndighedernes svar.

- Det er Fødevarestyrelsen, der bestemmer, hvad vi gør. Så vi venter på at høre, hvad de siger, siger hun.

36.000 kalkuner fra en kalkunfarm på Lolland skal nu aflives, efter et udbrud med fugleinfluenza er konstateret på farmen, der ligger ved Keldernæs nord for Stokkemarke.

Det oplyser Fødevarestyrelsen i en pressemeddelelse.

Det sker, efter flere hundrede kalkuner på farmen de seneste dage er døde med fugleinfluenza. Fødevarestyrelsen oplyser, at udbruddet har ramt en af farmens syv bygninger, hvor dødstallet er steget støt.

Nytårsaftensdag blev der udtaget prøver fra de døde fugle, og lørdag kom svaret fra Statens Serum Institut, SSI,: Fuglene er døde af den dødelige og meget smitsomme H5N1, og derfor skal hele besætningen aflives.

- Vi har ingen kur mod fugleinfluenzaen, så vi er nødt til at aflive alle kalkunerne for at stoppe udbruddet og hindre smittespredning. Det er trist, at vi nu igen skal aflive så mange dyr og samtidig et stort tab af ressourcer for samfundet. I går måtte vi aflive en hobbybesætning og nu en meget stor kalkunfarm, siger Charlotte Vilstrup, dyrlæge og kontorchef i Fødevarestyrelsen ifølge pressemeddelelsen.

- Situationen viser, at både hobbyavlere og professionelle skal tage truslen om smitte fra de vilde fugle meget alvorligt, siger Charlotte Vilstrup.

På grund af udbruddet har Fødevarestyrelsen søndag oprettet en 10 kilometers restriktionszone rundt om kalkunfarmen, hvor smitten har ramt. I den zone er det blandt andet forbudt at sælge og flytte æg, høns og andre fugle, medmindre man får særlig tilladelse fra Fødevarestyrelsen.

I en 3 kilometers beskyttelseszone skal ejere af høns og andre fugle desuden registrere deres fugle på landbrugsindberetning.dk, oplyser Fødevarestyrelsen.

Styrelsen regner med, at restriktionerne kan ophæves 30 dage efter, oprydningen og desinfektionen af den ramte ejendom er afsluttet.​

Statsministeren slog i sin nytårstale tonen an for en ny ældrelov uden bøvl og bureaukrati.

Både Ældresagen og fagforbundet FOA roser statsministerens udmelding.

- Det vigtigste er at give selvbestemmelse til svækkede ældre mennesker og deres pårørende i samarbejde med personalet, siger formand for Ældresagen Bjarne Hastrup til Ritzau.

Torben Hollmann, der er formand for FOA's social- og sundhedssektor, stemmer i. Han har efterlyst en ny ældrelov i flere år.

- Det handler om at gentænke vores ældrepleje, så vi baserer den på det, de ældre ønsker, og det, fagligheden påskønner, siger han til TV 2.

I øjeblikket arbejder de ansatte i ældreplejen under to lovgivninger - serviceloven og sundhedsloven. Ifølge Torben Hollmann er det med til at skabe en masse "unødvendige" dokumentationskrav.

Både han og Bjarne Hastrup fra Ældresagen er derfor heller ikke i tvivl om, at der skal gøres op med bureaukratiet i ældreplejen.

Torben Hollmann håber især, at medarbejderne kan komme fri af flere af de begrænsninger, de i dag arbejder under. Det kan for eksempel være kravene om, at de ældre kun må få et bestemt antal bade om ugen. I stedet skal det være op til medarbejderne og de ældre selv at finde ud af, hvilket behov den enkelte ældre har.

Selvom det kan lyde dyrt, er Torben Hollmann ikke bekymret for, at det behøver at betyde en ældrepleje med mange flere udgifter.

Han fremhæver en række forsøg, hvor mindre hold af medarbejdere er kommet fast hos en række ældre borgere. Forsøgene har ifølge FOA-formanden vist, at de ældre endte med at benytte hjemmeplejen i mindre grad, end de plejede, fordi de ikke ville have besøg, hvis der ikke var behov for det.

Forsøgene viste også tegn på større arbejdsglæde og mindre sygefravær blandt de ansatte.

- Om det så også gælder i det store billede, må vi jo se, siger han.

Statsministeren lagde i sin nytårstale op til, at der i ældreplejen fremover kun skal være tale om "få dokumentationskrav".

Torben Hollmann mener da også fortsat, at den enkelte medarbejder skal notere, hvad han eller hun har nået hver dag, fordi det er vigtig viden for den næste medarbejder, der møder ind på arbejde.

Til gengæld mener han ikke, at den dokumentation, der skal sendes opad i systemet, er relevant.

- Vi dokumenterer op til en visitator, der sidder på et kommunekontor og overhovedet ikke kender borgeren. Så skal vi ringe eller skrive for at bede om en ekstra halv time eller fem minutter hist og her. Det skal vi selv vurdere, så den dokumentation kan vi fuldstændigt fjerne, siger han og tilføjer:

- Det vil fjerne rigtig, rigtig meget dokumentation.

Bjarne Hastrup understreger, at det ikke er tilstrækkeligt, hvis kommunerne blot bliver sat fri af de nuværende regler fra staten.

De enkelte kommuner skal nemlig også i gang med at begrænse deres egne krav til dokumentation.

- De største og fleste regler, der er udformet inden for de sidste 20 år, har kommunerne selv lavet, siger han og tilføjer:

- Så det er utroligt vigtigt, at kommunerne får afbureaukratiseret sig selv.

Frankrig lemper fra mandag landets isolationsregler i et forsøg på at begrænse de stigende smittetals indflydelse på samfundet og økonomien.

Det oplyser regeringen søndag ifølge nyhedsbureauet AFP.

De nye regler betyder, at fuldt vaccinerede personer, der bliver testet positive for coronavirus, kan nøjes med at isolere sig i syv dage i stedet for ti. Det gælder, uanset hvilken coronavariant de er smittet med.

Fra mandag kan fuldt vaccinerede også få lov til at bryde deres isolation efter fem dage, hvis de kan fremvise en negativ coronatest.

Samtidig behøver fuldt vaccinerede heller ikke længere at gå i isolation, hvis en af deres nære kontakter bliver testet positiv for virusset.

Det siger sundhedsminister Olivier Véran til avisen Le Journal du Dimanche ifølge AFP.

Han fortæller, at de ændrede regler bliver indført "af hensyn til den ekstremt hurtige smittespredning med omikronvarianten i Frankrig".

- Målet er at opnå den rette balance, der sikrer, at virusset bliver kontrolleret, mens den økonomiske aktivitet bliver opretholdt, siger Véran.

Ifølge nyhedsbureauet Reuters advarede præsident Emmanuel Macron fredag i sin nytårstale om, at Frankrig står over for nogle "vanskelige" uger.

Han afholdt sig dog fra at annoncere nye tiltag for at inddæmme smittespredningen i landet.

- Vi vil fortsætte med at være på vagt i hele januar, siger Olivier Véran søndag.

Han tilføjer optimistisk, at den nuværende smittebølge, der bliver drevet frem af den nye omikronvariant, kan blive den sidste under pandemien.

Frankrig registrerede lørdag 219.126 nye smittetilfælde med coronavirus. Det viser tal fra landets sundhedsministerium.

Det gør ifølge Reuters Frankrig til det sjette land i verden, der har rundet ti millioner smittede siden pandemiens begyndelse.

Når de engelske skolers ældste elever vender tilbage fra juleferien, bliver det med et krav om at bære mundbind i klasselokalet.

Det har regeringen besluttet, skriver BBC.

Det midlertidige mundbindskrav skal mindske spredningen af omikronvarianten og sikre, at skolerne fortsat kan have undervisning i klasserne i det nye år.

I mellemtiden har seks forskellige fagforeninger for skolepersonale udsendt et fælles krav om yderligere handling for at begrænse smittespredningen.

De advarer om, at nationale eksamener vil komme i fare, hvis der ikke bliver indført flere restriktioner.

De efterlyser blandt andet redskaber til at rense luften i klasselokalerne, økonomisk støtte til at dække fravær og tilgængelige coronatest på skolerne.

Indtil nu har England været det eneste af de fire britiske lande, hvor mundbind ikke er blevet anbefalet til elever.

Boris Johnson og hans regering sætter kun reglerne for England. De øvrige dele af Storbritannien - Skotland, Wales og Nordirland - beslutter selv, hvilke coronarestriktioner, der skal gælde der.

Den britiske undervisningsminister, Nadim Zahawi, siger, at mundbindskravet i England foreløbigt varer indtil 26. januar.

Briterne oplever - ligesom mange andre europæiske lande - i disse dage nye rekorder i det daglige antal nye smittetilfælde.

Lørdag blev der registreret 160.276 nye tilfælde i løbet af det seneste døgn, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Antallet af hospitalsindlæggelser er også begyndt at stige. Men antallet af patienter, der har brug for en respirator for at kunne trække vejret, har været stabilt i december - i modsætning til andre perioder i pandemien.

Danske forskere skal nu undersøge, om frygt for klimaforandringer kan få danske unge til at fravælge børn.

International forskning peger nemlig på at klimaet spiller en rolle, når unge beslutter, hvor mange børn de skal have.

Fire ud af ti unge svarede i en international undersøgelse i september, at klimaforandringerne kan få dem til at tøve med at få børn.

Også i Danmark er mange unge optaget af klimaet, og derfor er det relevant med forskning på området herhjemme, lyder det fra Anna Sofie Bach, som er postdoc på Københavns Universitet.

Hun er en af de forskere, der skal i gang med det nye forskningsprojekt.

- Det er vigtigt at begynde at prøve at forstå, hvad det er, der er på spil for de unge, siger hun.

Anna Sofie Bach pointerer vigtigheden i at tage de unges bekymringer alvorligt, uanset, hvordan de kommer til udtryk.

- Den her bekymring er ny, og den har vi brug for at forstå for at blive klogere på, hvordan det påvirker vores samfund.

I undersøgelsen fra september blandt 10.000 unge mennesker svarede 56 procent, at de mente, at menneskeheden er dødsdømt grundet klimaforandringerne.

En af de unge mennesker, der har fravalgt at bringe børn ind i verden grundet frygten for klimaforandringer er danske Charlotte Jensen.

Hun har svært ved at forestille sig en børnevenlig fremtid med "den måde der bliver truffet beslutninger angående klimaforandringer i dag".

- Hvis vi var bedre til at tage nogle gode beslutninger, så tror jeg også, at der ville være en bedre fremtid i sigte. Men det er jeg ikke overbevist om i dag, siger hun.

Charlotte Jensen, der til daglig arbejder som lektor, synes af den grund, at det er en svær beslutning at skulle sætte et barn i verden,

Over hele verden forskes der i klimaet og de udfordringer, verden står over for i fremtiden både på nationalt og internationalt plan.

Prorektor hos Syddansk Universitet, Sebastian Mernild, er en af de danske forskere, der beskæftiger sig med klima.

Han er ikke i tvivl om, at klimaforandringerne kommer til ikke blot at fortsætte, men også tage til i styrke i fremtiden.

- Det, vi har set, det er nogle ekstreme vejrhændelser, der over tid både forekommer hyppigere, og de bliver også mere intense. Den udvikling kommer til at fortsætte, siger han.

Konkret peger han på, at den danske middeltemperatur er steget 1,4 grader siden 1880 med en forventning om yderligere stigning på 2,8 grader frem mod 2100.

Sebastian Mernild mener, at han som forsker har en forpligtelse til at formidle sin viden til samfundet. Så der kan handles på et oplyst grundlag.

- Vi ser ind i nogle markante forandringer, og min opgave er at bringe den her viden til bordet, så de rette folk er i stand til at handle på den videnskab, vi forskere bringer frem, siger han.

Men netop den viden er der en del af den yngre generation, der bliver påvirket af.

Det oplyser Trine Lind, som er klinisk psykolog og til daglig arbejder med patienter, der lider af forskellige former for angst.

Modsat irrationelle former for angst, der spænder fra alt til edderkopper til frygten for socialt samvær, er klimaangst ikke en oplevet trussel, mener hun.

- Der er noget reelt på spil for de unge, som vi møder inde i klinikken. Der er en generation af unge mennesker, der føler sig ladt i stikken af nogle beslutningstagere, siger hun.

Trine Lind oplever patienter, der har svært at være tilstede i deres eget liv, fordi klimaangsten tager fokus fra tingene i hverdagen, man normalt beskæftiger sig med og tænker over.

- For nogle er det angst, for nogle er det magtesløshed, og for nogle er det frustration og vrede over, at der er en generation af ældre beslutningstagere, der ikke tager dem alvorligt.

Løsningen på klimaangst findes ifølge Trine Lind ikke kun i et terapilokale.

For at komme problematikken til livs, mener hun, at der skal beslutningstagere og politikerne i højere grad skal anerkende de unge menneskers bekymringer.