De restriktioner, der lige nu gør sig gældende i Danmark, er fortsat nødvendige og proportionale.

Sådan lyder den seneste vurdering fra Epidemikommissionen, som tirsdag blev sendt til sundhedsminister Magnus Heunicke (S).

Kommissionen begrunder blandt andet vurderingen med, at epidemien stadig vokser, mens indlæggelsestallene stiger, og omfanget af de sundhedsmæssige konsekvenser af Omikron-varianten fortsat er usikre.

- Det er Epidemikommissionens vurdering, at en yderligere forøgelse af samfundsaktiviteten derudover, ved en samtidig lempelse af restriktionsniveauet i øvrigt, vil kunne være forbundet med forøget risiko for, at der vil kunne ske en overbelastning af sygehusvæsenet, skriver kommissionen i den rådgivende vurdering.

Ordførermøde om restriktioner

Folketingets sundhedsordførere er klokken 15 indkaldt til møde hos sundhedsministeren, hvor de nuværende restriktioner skal drøftes. Her forventes ordførerne at få gennemgået en ny risikovurdering fra Statens Serums Institut samt en fremskrivning af, hvordan smitten forventes at udvikle sig den kommende tid.

Den nye risikovurdering fra SSI viser, at smittetallet forventes at stige frem mod slutningen af januar, hvor det ifølge instituttets beregninger vil toppe med et smittetal, der kan spænde fra 25.000 til 55.000 daglige smittede.

Den nye prognose kommer, efter at Statens Serum Institut (SSI) i et interview med TV 2 mandag fortalte, at der er halvt så stor risiko for indlæggelse ved smitte med Omikron-varianten som ved Delta-varianten.

Den faglige direktør, Tyra Grove Krause, sagde samtidig, at hun håber, at smitten vil "klinge af" om to måneder, og at "vi får vores normale liv tilbage".

Blå partier ønsker færre restriktioner

Mandagens positive meldinger fra SSI fik både Venstre og de konservative til råbe på en lempelse af de restriktioner, der blev indført op mod julen, hvor blandt andet værtshuse blev underlagt strammere regler om udskænkning og åbningstider, mens biografer og lignende måtte lukke helt.

- Vi vil sige til regeringen, om den ikke - med det lidt lysere bagtæppe, vi har nu - bør gennemgå restriktionerne og se, om ikke der er nogle af dem, vi kan undvære, siger sundhedsordfører Martin Geertsen (V) til TV 2 forud for ordførermødet.

Ifølge TV 2s oplysninger er ordførerne ikke blevet orienteret om hverken Epidemikommissionens anbefalinger eller SSI's seneste prognose for januar forud for mødet.

Regeringen har tradition for at tage kommissionens anbefalinger en til en og indstille til Epidemiudvalget. Det må derfor forventes, at der fra regeringens side ikke vil blive talt for en lempelse af restriktioner.

Epidemikommissionen vil frem mod 16. januar, hvor de nuværende restriktioner står til at udløbe, konkret vurdere det samlede restriktionsniveau og muligheden for at fjerne nogle af dem, fremgår det af den foreløbige vurdering.

Det seneste døgn er der i Danmark registreret yderligere 28.283 tilfælde med coronasmitte.

Det viser den daglige opdatering fra Statens Serum Institut (SSI) onsdag.

De 28.283 smittetilfælde er det højeste, der er registreret i løbet af et døgn under hele epidemien. Ud af de 28.283 smittede har 2083 været smittet med corona før.

Professor forventer fortsat smitte

Det rekordhøje antal smittetilfælde er fundet blandt 231.270 PCR-prøver. Det er de prøver, hvor man podes i svælget.

Det vil sige, at antallet af positive prøver det seneste døgn har udgjort lidt over 12 procent af det samlede antal foretagne PCR-prøver.

De høje smittetal vil fortsætte i januar, vurderer Henrik Nielsen, professor og overlæge på infektionsmedicinsk afdeling ved Aalborg Universitetshospital.

- Det er forventeligt med den smitsomme variant, vi har nu, og vores ganske åbne samfund. Vi må forvente over den kommende tid, at vi alle møder virusset i en eller anden sammenhæng.

- Så længe der er modtagelige danskere, som ikke har haft infektionen endnu, vil der blive ved med at være et højt smittetal dagligt. Det, tænker jeg, vil fortsætte i januar, siger han.

Det seneste døgn er der også foretaget 261.740 kviktest. Det er de test, hvor man podes i næsen.

Positive prøver fra kviktest fremgår dog ikke af SSI's tal, da der er for stor usikkerhed forbundet med testresultaterne.

Færre er indlagt

På landets hospitaler er der onsdag 784 coronaindlagte patienter. Det er 10 færre end tirsdag.

De 784 patienter omfatter personer, der er indlagt med og på grund af corona. Ud af de 784 indlagte er 80 af dem på intensiv og 49 i respirator.

Henrik Nielsen bemærker, at der tilsyneladende ikke er en lige sammenhæng mellem de høje smittetal og belastningen med alvorlig sygdom på sygehusene.

- Øjensynligt er det kun de færreste, der bliver alvorligt syge og indlagt. Det er det positive ved det.

- Jeg vælger at se det lidt positive i, at stigningstakten i antal sygehusindlæggelser ikke er fortsat i dag. Så må vi se den følgende uge, om toppen er nået, siger han.

Der er registreret yderligere 15 dødsfald det seneste døgn. Samlet set er 3322 personer døde, efter at de tidligere har fået påvist corona.

Et øget antal indlagte med coronasmitte giver udfordringer for mange af landets hospitaler.

I Region Hovedstaden var der 4. januar 394 indlagte med covid-19 ifølge Statens Serum Institut (SSI), hvor tallet 1. januar var 304.

Antallet af indlagte er dog ikke repræsentativt for, hvor mange der er indlagt på grund af covid-19, men fortæller, hvor mange der er indlagt med coronasmitte.

Ikke desto mindre mærker Kasper Karmark Iversen, der er professor på Københavns Universitet og overlæge Herlev-Gentofte Hospital, at presset på kapaciteten nærmer sig et alvorligt niveau.

- Vi har betydende overbelægning i akutmodtagelsen, og vores senge er mildest talt brugt rundt omkring på sengeafdelingerne. Så ja, vi mærker begyndende pres nu, siger han til TV 2.

Coronapatienter kræver mere af personalet

Tirsdag blev der registreret 229 nye indlæggelser med covid-19, hvilket er det højeste antal nogensinde. Antallet af indlagte steg i den forbindelse med 24 på landsplan til 794. Det bevæger sig tættere på epidemiens højdepunkt for et år siden på 964 indlagte.

Indlagte på intensiv og i respirator følger dog ikke den samme stejle kurve som antallet af indlagte. Alligevel er der tale om en del meget syge patienter, ligesom indlagte med corona stiller større krav til de ansatte, siger regionsrådsformand i Region Hovedstaden Lars Gaardhøj (S).

- Uanset hvad er det en stor belastning for hospitalerne, når et stadig stigende antal patienter skal behandles i isolation med alt, hvad det kræver af personalet med brug af bøvlede værnemidler og ekstra meget fokus på hygiejne. Samtidig er der mange medarbejdere, der er syge eller hjemsendt i isolation, siger han i en pressemeddelelse.

Vi er nødt til at fordele patienterne der, hvor der er flest hænder til at tage imod

Regionsrådsformand i Region Hovedstaden Lars Gaardhøj (S)

SSI fortalte i starten af måneden, at risikoen for at blive indlagt, hvis man er smittet med Omikron-varianten, er omkring det halve i forhold til Delta-varianten.

Det var en god nyhed for overlæge Kasper Karmark Iversen, men han mener dog, at man fortsat skal tage situationen alvorligt.

- Selvom risikoen er halveret, hvis der er mange flere smittede, så betyder det altså et pres på hospitalerne, siger han.

Patienter flyttes mellem hospitaler

Det stigende pres betyder, at patienter bliver flyttet rundt mellem hospitalerne for at udjævne presset og give den bedst mulige behandling, forklarer Lars Gaardhøj.

- Det er måske ikke optimalt af hensyn til de pårørende, men vi er nødt til at fordele patienterne der, hvor der er flest hænder til at tage imod. Det håber vi, at der er forståelse for.

På Herlev-Gentofte Hospital bliver der i øjeblikket flyttet patienter hver dag, oplyser Kasper Karmark Iversen.

Hospitalerne vurderer sammen med Akutberedskabet, hvordan patienterne bedst fordeles rundt på hospitalerne.

Klar til at øge kapaciteten

Ligeledes vurderer hospitalerne løbende, om der er behov for at skaffe yderligere kapacitet til coronapatienter, særligt hvis julen og nytåret kommer til at give en stigning i indlagte.

- Derfor er vi nødt til at forberede os på at kunne skalere op og dermed flytte rundt på personalet. Men der er et stort fokus på, at hospitalerne først og fremmest hjælper og aflaster hinanden, siger Lars Gaardhøj.

Ledelsen fra diverse hospitaler mødes 6. januar for at drøfte, om kapaciteten til coronapatienter skal skaleres op. Region Hovedstad oplyser i en pressemeddelelse, at der for nuværende ikke er behov for at skrue op for antallet af pladser til intensivpatienter.

Den franske præsident Emmanuel Macron slår nu helt fast, at han har mistet tålmodigheden med de knap ti procent af den franske befolkning, der ikke har ladet sig vaccine mod covid-19.

- Jeg ønsker ikke at pisse det franske folk af. Men de ikkevaccinerede, dem ønsker jeg virkelig at pisse af. Og vi bliver ved til den bitre ende. Det er strategien, sagde han tirsdag i et interview med den franske avis Le Parisien.

Macron understreger, at han ikke har planer om at straffe eller tvangsvaccinere de ikkevaccinerede. Men han siger klart, at han ønsker at ”begrænse deres adgang til det offentlige liv så meget som muligt”.

- Vi bliver nødt til at sige til dem, at fra 15. januar kan I ikke længere gå på restaurant, I kan ikke længere drikke kaffe på en cafe, I kan ikke længere gå i teatret, og I kan ikke længere gå i biografen, siger den franske præsident i interviewet.

Vaccinationspas

Siden sommer har det været sådan, at adgangen til alle disse aktiviteter krævede, at man enten var færdigvaccineret eller kunne fremvise en frisk, negativ coronatest.

Men nu vil Macron stramme reglerne, så et coronapas, som vi kender det fra Danmark, ikke længere er nok. Nu gælder en negativ coronatest ikke længere – nu skal man have et decideret vaccinepas for at få adgang til det offentlige liv.

- Det er kun en ganske lille minoritet, der stritter imod. Hvordan gør vi denne minoritet mindre? Det gør vi ved – undskyld udtrykket – at pisse dem endnu mere af, siger Macron.

"Rammer ind i en stemning"

Interviewet og de vulgære udtryk er et eksempel på, at præsidentens velkendte temperament er løbet af med ham. Det mener Lally Hoffmann, der er Frankrig-kender og tidligere TV 2-journalist.

- Interviewet kommer samtidigt med, at Nationalforsamlingen debatterer regeringens forslag om vaccinepas. Præsident Macron er vældig irriteret over, at forslaget møder så stor modstand hos hans politiske modstandere, og derfor udtaler han sig meget ligefremt, forklarer hun.

Hun kalder det vulgære sprogbrug for en ”fejltagelse”, men vurderer samtidigt, at mange franskmænd deler præsidentens frustration over de fortsatte coronarestriktioner:

- Det budskab rammer ganske præcist ind i den stemning, som Frankrig er i nu. Der er mange, der er trætte af situationen og tænker, at nu må de ikkevaccinerede se at blive vaccineret, siger Lally Hoffmann.

"Foragt for franskmænd"

Netop nu oplever Frankrig – ligesom mange andre lande – en smittebølge med den nye Omikron-variant, der overgår alt, hvad man tidligere har oplevet.

Tirsdag satte coronasmitten ny rekord i Frankrig med over 270.000 nye registrerede smittetilfælde.

Det var netop på dagen, hvor Nationalforsamlingen debatterede præsidentens forslag om at stramme kursen over for de ikkevaccinerede.

Reaktionerne fra oppositionen har været stærke – ikke mindst, fordi præsidentens bemærkninger om at ”pisse” de ikkevaccinerede af har vakt forargelse.

- En præsident burde ikke sige sådan noget. Han gør de ikkevaccinerede til andenklasses medborgere. Emmanuel Macron er ikke sit embede værdigt, tweetede lederen af højrepartiet National Samling, Marine le Pen.

Lederen af Det Republikanske parti i Senatet, Bruno Retailleau, siger til nyhedsbureauet AFP, at ”ingen sundhedskrise kan retfærdiggøre sådanne udtalelser”:

- Emmanuel Macron siger, at han har lært at elske franskmændene, men det lader til, at han nyder at foragte dem, kommenterer han.

Også fra den franske venstrefløj er kommentarerne skarpe:

- Det er tydeligt, at vaccinepasset er en kollektiv straf rettet mod individets frihed, siger Jean-Luc Melenchon, der var venstrefløjens præsidentkandidat ved valget i 2017.

"Ind i valgkampen med et brag"

Reaktionerne viser, hvor stærkt fronterne i fransk politik er trukket op før præsidentvalget til april, hvor Emmanuel Macron efter alt at dømme vil forsøge at blive genvalgt.

- Med disse bemærkninger har Macron meldt sig ind i valgkampen med et brag. Og mange af hans støtter finder det helt berettiget, at han går hårdt til de anti-vax grupper, der selv har været efter ham. Der er en udbredt følelse af, at ”nu må vi videre” og få håndteret coronasituationen en gang for alle, siger Lally Hoffmann.

Nationalforsamlingen er endnu ikke færdig med at debattere regeringens forslag, men det forventes stadig, at man når frem til en afstemning om forslaget i løbet af denne uge.

Bliv coronatestet to gange om ugen.

Sådan lyder opfordringen fra Børne- og Undervisningsministeriet til børn fra og med 1. klasse.

Men i Randers Kommune opfordres børn i børnehaveklasserne også til to ugentlige screeningstest for coronavirus.

- Det er en beslutning, vi har taget med åbne øjne, fordi vi finder det mest hensigtsmæssigt og logisk.

- Børnehaveklassen er jo også en del af skolen. Vi har ikke kunnet finde argumenter for ikke at give dem tilbuddet, siger skolechef Carsten Fredslund Andersen, Randers Kommune.

Tirsdag blev der holdt pressemøde om anbefalingerne i forbindelse med skolernes genåbning 5. januar.

Her kunne hverken myndigheder eller børne- og undervisningsministeren komme med en forklaring på, hvorfor de yngste skoleelever ikke er omfattet af anbefalingen om to ugentlige test.

Det har vakt undren hos Danmarks Lærerforening og i Børnhaveklasseforeningen.

- Vi synes, det er underligt, at en hel personalegruppe skal på arbejde med børn, der ikke skal testes, sagde formand for Børnehaveklasseforeningen Marianne Giannini tirsdag til Ritzau.

Sundhedsstyrelsen: Test vurderes som ekstra belastning

Tirsdag eftermiddag kom en forklaring i et mailsvar fra Sundhedsstyrelsen.

- Sundhedsstyrelsen har udelukkende rådgivet om ikke at tage 0.-klasserne med, da det generelt er svært at teste de mindre børn, og at 0.-klasserne stadig er så nye i skolen, at ugentlige test blev vurderet til at udgøre en ekstra belastning for deres trivsel og skoleoplevelse, skrev styrelsen.

Men i Randers ser skolechefen ikke noget problem i, at opfordringen og tilbuddet om test også udstrækkes til børnehaveklasserne.

- Vi søger meninger i de her udmeldinger, og vi har ikke set argumenter, for at vi ikke skal gøre det.

- Så vi tænker, at det er mest logisk at give muligheden, siger Carsten Fredslund Andersen.

Han understreger, at der er tale om frivillighed.

- Der er ingen tvang. Vi giver forældre til børn i 0. klasse tilbud om at tage testkit med hjem, siger han.

Østrig har indført skærpede indrejsekrav for danskere, der gør det umuligt for ældre teenagere at rejse på en normal uges skiferie til landet.

Men rejsebranchen afviser at betale pengene tilbage til de kunder, der er ramt. Det skriver Politiken.

De østrigske regler betyder, at man for at undgå karantæne skal have et boosterstik samt en negativ pcr-test maksimalt 48 timer gammel eller et bevis på, at man har været smittet inden for de seneste tre måneder.

Hvis man ikke kan opfylde det, skal man i karantæne i ti dage, hvilket dog kan forkortes med en negativ pcr-test taget på femtedagen.

I Danmark tilbydes boosterstik ikke til unge under 18 år, og derfor rammer reglerne ældre teenagere og deres familier.

Børn fra 11 år og ned er undtaget, mens de 12-14-årige og 15-årige, der er fyldt år efter 31. august, kan undtages fra karantænekrav med to vaccinestik og en negativ pcr-test eller bevis for tidligere smitte.

Du må acceptere en vis risiko

I Forbrugerrådet Tænk mener chefkonsulent Vagn Jelsøe, at rejsebureauerne er forpligtet til at betale tilbage, hvis en familie ikke kan gennemføre rejsen på grund af restriktioner, der ikke var gældende, da de købte den. Det siger han til Politiken.

I Danmarks Rejsebureau Forening (DRF) er rådgivningen til medlemmerne den stik modsatte, da man godt mener, at rejsen kan gennemføres.

- Rejsen kan jo godt gennemføres. Den bliver ikke aflyst, men kunderne skal blot opfylde en række betingelser for at indrejse i Østrig, siger direktør Lars Thykier.

- Jeg kan da godt forstå, at en familie, hvor der er en på 16 eller 17 år, synes det er besværlig situation, men det er jo netop derfor, at vi opfordrer kunderne til at tegne en afbestillingsforsikring eller have en rejseforsikring. Hvis du ikke har det, må du acceptere en vis risiko, siger han til Politiken.

Hos forsikringsselskabet Topdanmark er meldingen, at det er rejsebureauerne, som ifølge Pakkerejseloven skal betale pengene tilbage til kunderne.

Selskabets skadedirektør, Rasmus Ruby-Johansen, siger til Politiken, at det er tale om "uundgåelige og ekstraordinære omstændigheder", når teenagere ikke kan rejse ind uden karantænekrav, fordi de ikke kan få 3. stik i Danmark.

Onsdag klokken 15 mødes Folketingets sundhedsordførere med sundhedsminister Magnus Heunicke (S) for at drøfte coronasituationen.

Og stod det til Ole Frilev Olesen, vaccineforsker og professor i molekylærbiologi ved Københavns Universitet, stod der lempelser af coronarestriktionerne på dagsordenen.

Han er manden bag en kronik i Berlingske fra mandag, der har titlen ’Slip Omikron løs’.

Og han er af den opfattelse, at baseret på de data, der er om Omikron-varianten herhjemme og i lande som Storbritannien og Sydafrika, giver det ikke mening at opretholde restriktionerne, som de ser ud i dag.

- I stedet for at male med den brede pensel, som man gør nu, hvor man har generelle restriktioner for befolkningen, burde man spare de mange ressourcer og fokusere på de mere svage grupper – dem som, man ved, er i risikogruppen for at blive hospitalsindlagt, siger Ole Frilev Olesen i Go' morgen Danmark.

Meget lidt farlig sammenlignet med Delta

Ifølge professoren viser de tilgængelige data nemlig, at Omikron-varianten er meget lidt farlig i forhold til eksempelvis Delta-varianten, der var den dominerende variant, indtil Omikron kom til.

- Det er en helt klar fordel, hvis vi kan få Omikron-varianten til at slå den mere farlige Delta-variant af banen. Det ville generelt give et meget mildere sygdomsbillede, siger han.

Statens Serum Instituts faglige direktør, Tyra Grove Krause, sagde mandag, at der kun er halvt så mange, der bliver indlagt med Omikron-varianten sammenlignet med Delta-varianten.

Hun pegede dog også på, at Omikron er så smitsom, at den stadig kan presse det danske sundhedsvæsen.

Ole Frilev Olesen mener ikke, at der er udsigt til, at det danske sundhedsvæsen vil blive alvorligt presset, hvis man åbnede samfundet mere.

- Vi har meget langt op til den grænse, hvor sundhedssystemet bliver presset. Hvis vi kigger overordnet på det antal af respiratorpladser, vi har i Danmark, så er der en ganske stor kapacitet, der er uudnyttet i øjeblikket.

Derfor mener han ikke, at der er nogen grund til at opretholde restriktioner for de personer, der har modtaget tre vaccinestik.

Vil flytte ressourcer til særligt sårbare

Ole Frilev Olesen medgiver, at mere smitte i samfundet vil være forbundet med en endnu større risiko for dem i den sårbare gruppe.

Det drejer sig blandt andet om de ældre, folk med immunsygdomme eller folk, der går gennem et kemoforløb.

Ifølge Ole Frilev Olesen er der tale om en meget velidentificeret gruppe, som man ville kunne monitorere individuelt og hjælpe tidligt i forløbet, hvis de blev smittet.

- Man bruger eksempelvis en masse ressourcer på test – nu skal man også til at teste skolebørn to gange om ugen. Det, mener jeg, er omsonst, siger han.

Professoren mener, at man kunne bruge de ressourcer bedre andre steder – eksempelvis ved at give mere opmærksomhed til personer i den særligt sårbare gruppe.

Sundhedsordfører: Vi skal vente med jubeloptimismen

Socialdemokratiets sundhedsordfører Rasmus Horn Langhoff mener dog, at det er lige optimistisk nok at ophæve restriktioner for de vaccinerede.

- Der er al mulig grund til optimisme, men jeg tror, vi skal vente med jubeloptimisme. Vi er stadig et kritisk sted, siger han.

Han peger på Tyra Grove Krauses udtalelse om, at Omikron kommer til at toppe i januar.

- Det kommer til at blive værre, før det bliver bedre, så vi bliver nødt til at holde på tøjlerne lidt endnu, selvom der er al mulig grund til også at være optimistisk.

Venstres sundhedsordfører Martin Geertsen har et klart budskab, før han går til møde med sundhedsministeren og sundhedsordførerne fra de øvrige partier onsdag efter SSI’s positive meldinger.

- Skulle vi ikke bruge det som en anledning til at få kigget alle de restriktioner igennem og se på, om det er alle sammen, der giver lige god mening fortsat?, siger han.

Hos familien Schmidt i Tønder har både børn og voksne set frem til denne onsdag morgen.

For efter uger med først onlineundervisning og siden juleferie genåbner skolerne – og det glæder både forældre og sønnerne på seks og otte år sig til.

- Det har jo udfordret rutinerne herhjemme. Jeg har været så heldig at kunne arbejde hjemmefra, men det har krævet noget koordinering og ekstra computertid til drengene, når de var færdige med deres skoleting. Så det bliver godt at få dem retur, siger Linda Schmidt.

- Ja, det gode ved hjemmeskolen er, at man må spille meget mere, supplerer otteårige Victor.

Men han er ikke i tvivl om, at det er bedre at komme hen i skolen, så han kan være mere sammen med sine venner. Dem har han ikke set så meget, mens de har gået i hjemmeskole.

Eleverne har været påvirket forskelligt

Hjemsendelser og coronaretningslinjer på skolerne påvirker forskellige aldersgrupper forskelligt, forklarer lektor i udviklingspsykologi, Ditte Alexandra Winther-Lindqvist.

- Det er udskolingseleverne, der synes, det har været sværest at holde motivation og gejst, fordi de ikke har kunne fastholde de fysiske fællesskaber i skolen, siger hun.

Men det har dog været "ok muligt" for de ældste elever at vedligeholde fællesskaberne derhjemme, mens de yngste elever ifølge Ditte Alexandra Winther-Lindqvist er dem, der har lidt mest.

- Fremtiden må vise, hvordan det der med at skabe nye fællesskaber går. Jeg tænker eksempelvis på dem, der er startet i børnehaveklasse. Hvordan skaber man et klassefællesskab og godt forældresamarbejde under de betingelser?, siger hun.

Det samme gælder dem, der har skiftet skole under pandemien.

- Dem tror jeg også, man skal have en særlig opmærksomhed på nu, siger lektoren.

- Vi skal nedtone intensiteten af faren

På et pressemøde tirsdag sagde børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S), at der venter børnene en anderledes hverdag, end de har været vant til.

- Det skal være trygt at komme tilbage, og derfor bliver skoledagen ikke helt, som den plejer at være. Den primære forskel er, at eleverne skal være adskilt i klasser, og der vil være et større fokus på de råd, der er omkring hygiejne og rengøring, lød det fra sundhedsministeren.

Derudover anbefales det, at eleverne fra 1. klasse og opefter testes med hjemmetest to gange om ugen.

For at sikre børnene så tryg og bekymringsfri en skoleopstart som muligt er det ifølge lektor i udviklingspsykologi Ditte Alexandra Winther-Lindqvist vigtigt, at faren ved corona nedtones i snakken med dem.

- Vi skal signalere til børnene, at den største fare er overstået, så hvis de skulle være uheldige at teste positiv, er det ikke en kæmpe ulykke. Det har det jo aldrig været for dem, men det har været en enorm belastning for dem, at de kunne risikere at smitte sårbare familiemedlemmer, siger Ditte Alexandra Winther-Lindqvist.

Det kan man blandt andet gøre ved at forklare, at retningslinjerne er til for at tage hensyn til sundhedsvæsenet og nogle større strukturer – og ikke at "mormor og morfar kan dø, hvis du møder dem på det forkerte tidspunkt", siger hun.

For Linda og Victor Schmidt i Tønder er bekymringen ikke stor. Både mor, søn og lillebror har nemlig haft corona for nyligt.

- Så vi har en forventning om, at vi kan gå fri i en periode nu, siger Linda Schmidt.

I starten af november 2020 fik 60 politiskoleelever til opgave at ringe rundt til landets minkavlere for at fortælle om den beslutning, regeringen netop havde truffet om at aflive alle danske mink.

Fra et callcenter i Vejby fik de mellem 6. og 8. november fat i omkring 250 jyske minkavlere.

Det fremgår af en advokatundersøgelse, der er blevet lavet af forløbet.

Ud af de 250 minkavlere ønskede otte af dem ikke at lave en frivillig aftale om at lade myndighederne komme forbi for at optælle deres mink. Til de tilfælde havde politiskoleeleverne fået udleveret et actioncard – et slags talepapir – hvor der stod, hvad de skulle svare i netop den situation:

”Ved ”NEJ” fra ejer:

Det er jeg ked af at høre, men beslutningen er truffet. Manglende medvirken vil derfor betyde, at du ikke får mulighed for at opnå bonussen, og du kan forvente, at myndighederne så kommer og foretager tømning af besætningen alligevel. Jeg vil derfor høre, om dette får dig til at ændre beslutningen?”

De oplysninger var dog ifølge advokatundersøgelsen både vildledende og forkerte.

På det tidspunkt havde regeringen ikke lovgrundlaget på plads til at gennemføre aflivningen, og derfor kunne myndighederne heller ikke tvinge sig adgang til de minkfarme, hvor besætningerne ikke var smittet.

Det erkendte politiet kort efter. Rigspolitichef Thorkild Fogde beklagede forløbet og kaldte det en ”fejl”.

Hvem skrev dem?

Alligevel er der stadig mange spørgsmål om politiets håndtering af minkaflivningerne, der endnu ikke er blevet besvaret.

Et af de mest centrale er, hvem hos politiet der igangsatte arbejdet med at få lavet de såkaldte actioncards, og hvem der stod for at formulere selve indholdet af dem.

I advokatundersøgelsen fremgår det, at en underordnet medarbejder i politiet den 6. november kl. 12.12 modtog et andet tidligere anvendt actioncard af en overordnet kollega med en besked om, at det kunne blive overskrevet.

Actioncardet blev derefter sendt retur til den overordnede kollega.

Ledelsen var ikke involveret

Det fremgår også af advokatundersøgelsen, at advokat Claus Guldager ikke finder grund til at konkludere, "at personer i politiets øverste ledelse, og heller ikke i ledelseslaget derunder, har instrueret nogen om at udarbejde et actioncard". Han tilføjer, at "ledelsen har heller ikke i øvrigt været involveret i processen med formulering af actioncardet".

Under arbejdet med advokatundersøgelsen lykkedes det ikke Claus Guldager at finde ud af, hvem det præcis var, der skrev actioncardet. Han skriver også i undersøgelsen, at han mener, det bør undersøges nærmere, hvem der kan drages til ansvar for forløbet.

Derfor har Minkkommissionen nu fået til opgave at afhøre en lang række ansatte hos politiet og i Justitsministeriet for at finde ud af netop det.

Afhøringerne begynder onsdag med en genafhøring af departementschef i Justitsministeriet Johan Kristian Legarth. Resten af januar fortsætter afhøringerne af blandt andre politiinspektør i Rigspolitiet Uffe Stormly og rigspolitichef Thorkild Fogde.

Hvorfor fortsatte politiet trods manglende lovgivning?

Et andet centralt spørgsmål handler om, hvorfor politiet fortsatte med at give forkerte oplysninger til minkavlerne, selvom de godt vidste, at den nødvendige lovgivning ikke var på plads.

Det fremgår af regeringens egen redegørelse, at Rigspolitiet om formiddagen 6. november holdt et møde med Fødevarestyrelsen, hvor de fik besked om, at spørgsmålet om lovhjemmel var "uafklaret".

Alligevel var det først 10. november, at politiets actioncard blev ændret, så det ikke længere fremgik, at myndighederne ville aflive de raske mink, uanset hvad minkavlerne sagde.

Rigspolitiet har i et svar til Justitsministeriet selv forklaret, at de "på tidspunktet for udfærdigelsen af actioncardet (var) bekendt med, at hjemmelen til at kræve aflivning af dyr uden for smittezonerne endnu ikke forelå. Det var dog Rigspolitiets helt klare forståelse, at den fornødne hjemmel ville foreligge inden for få dage".

Hvorfor politiet fortsatte med opkaldene til minkavlerne, selvom lovgrundlaget manglede, skal Minkkommissionen nu bore i under de kommende ugers afhøringer.

Hvad er bivirkningerne ved vaccinestik nummer tre? Og bør man lade sig selvteste, hvis man er 97 år, ikke har symptomer og holder rigeligt med afstand?

Fra klokken 8.00 til 21.00 tirsdag kunne brugere stille spørgsmål om corona på TV2.DK. Der blev indsendt flere end 4500 spørgsmål, som syv skiftende eksperter dagen igennem forsøgte at svare på.

Der blev tid til at svare på i alt 102 spørgsmål. Herunder kan du få et overblik over nogle af de tematikker og spørgsmål, der gik mest igen: