På onsdag kan børn landet over igen sætte sig på skolebænken, efter at de blev sendt tidligere hjem før jul som følge af smittesituationen med Omikron-varianten.

En af dem, der skal tage imod sine elever igen, er Maria Roneklindt, som er folkeskolelærer på Byskovskolen ved Ringsted.

Hun savner den normale hverdag uden restriktioner og fortæller om kaotiske tilstande i december, da smitten rasede både blandt lærere og elever. Og hun frygter, at det samme vil ske denne gang.

- Vi havde rigtig meget smitte. Vi havde elever, der var hjemsendt og i isolation, lærere, der var syge og smittede, og manglende vikarer. Vi kunne ikke få det til at hænge sammen. Det var meget kaotisk, siger hun til TV 2.

Ifølge Maria Roneklindt var det en god løsning for lærerne, at eleverne blev sendt tidligere hjem inden jul.

- Jeg tror, vi sidder tilbage med følelsen af, at måske var det i virkeligheden bedst at fortsætte nedlukningen lidt endnu. Vi kan ikke rigtig overskue, hvordan det skal kunne fungere med en masse nye restriktioner og sandsynligvis stigende smitte derude.

Vil dele klasser op

Når eleverne vender tilbage i skolerne 5. januar, venter der en anderledes hverdag end den, de er vant til. Det kan man læse på på børne- og undervisningsministeriets hjemmeside.

Alle elever fra og med 1. klasse opfordres til at lade sig teste to gange om ugen. Det samme gælder lærerne. Desuden opfordres forældre til børn på fem år og opefter at lade deres børn vaccinere.

Derudover er en af opfordringerne, at eleverne så vidt muligt holdes adskilt fra øvrige klasser.

Ifølge Gordon Ørskov Madsen, der er formand for Danmarks Lærerforening, bør man have endnu flere tiltag klar på skolerne, hvis der er stigende smitte.

Han foreslår, at man deler stamklasserne op, så eleverne kun skal møde i skole hver anden dag og modtage fjernundervisning de øvrige dage.

En god idé, hvis man spørger Maria Roneklindt. Hun mener dog, at der er en del praktik, der skal på plads, før det kan komme på tale.

Hun efterspørger blandt andet svar på, hvem der skal stå for tilrettelægning af hjemmeundervisning til de elever, der er hjemme. Og hvem der skal undervise dem.

Minister: Det vigtigste er, at klasserne bliver holdt adskilt

Ifølge børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) er det op til Styrelsen for Patientsikkerhed at vurdere, hvad der skal gøres i tilfælde af, at der er stor smitte enkelte steder.

- I forhold til de overordnede restriktioner, der kommer til at gælde for alle skoler, er det vigtigste, at klasserne bliver holdt adskilt, så vi får brudt smittekæderne, siger hun.

Hun peger på, at der ikke har været afstandskrav i folkeskolen mellem eleverne i samme klasse udover en enkelt gang i den allertidligste nedlukning.

- Det sted, hvor vi står med smitten nu, er der ikke noget, der taler for, at vi skal have hårdere restriktioner, end vi havde tidligere ved de nedlukninger, hvor vi ikke havde vacciner, siger hun.

SSI: Forslag vil ikke bryde smittekæder

Ifølge faglig direktør i Statens Serum Institut (SSI) Tyra Grove Krause ville forslaget om opdeling af klasser formentlig mindske smitterisikoen noget.

Hun peger dog på, at det ikke ville bryde smittekæderne, hvis børnene stadig kommer i skole hver anden dag,

- Tidligere har vi vurderet, at det så ville være mere hensigtsmæssigt, hvis børnene kom i skole hver anden uge, men det er ikke det, der ligger på bordet nu. Der håber vi, at vi kan holde smitten nede med vaccinationstilbuddet og de to ugentlige test. Der mener vi, at vi måske kan halvere smitten ved, at børnene møder negative i skole.

Hun peger på, at det er vigtigt for børnenes trivsel, at de kommer tilbage i skole.

En læser undrer sig over, hvorfor vaccinerne mod covid bliver hældt på hætteglas med få doser, når millioner af mennesker skal vaccineres. Det svarer Bavarian Nordic på.

To top-økonomer forlader Nordea. Det sker, efter de i november suspenderet fra banken efter at have skrevet en vaccineskeptisk analyse med nazireferencer, som siden blev trukket tilbage.

De to økonomer blev efterfølgende suspenderet, mens Nordea igangsatte en undersøgelse.

Undersøgelsen er offentliggjort mandag, og den konkluderer, at udsagn og referencer i analysen ikke er på linje med Nordeas værdier.

Nordea skriver, at begge økonomer er blevet tilbudt at blive i banken, men at de begge har valgt at stoppe. Det oplyser banken i en pressemeddelelse.

Den ene havde titel af chefstrateg, mens den anden var chefanalytiker.

I analysen blev der ifølge Berlingske, der gendannede analysen, sat spørgsmålstegn ved effekterne af vacciner.

- Mens mange mennesker stadig ser ud til at tro, at vacciner bremser smitte, så står det klart, at det gør de ikke.

- Vaccinen er åbenbart så god, at man er nødt til at tvinge folk til at tage den. Det vil næppe gøre underværker i forhold til manglen på tillid til systemet, skrev Nordea-økonomerne.

Fik kritik fra parlamentsmedlem

Analysen vakte også opsigt, fordi den indeholdt nazireferencer, hvor der blev henvist til Nürnbergprocessen, hvor topnazister blev stillet til ansvar for deres handlinger under Anden Verdenskrig.

- Hvis vi ser bort fra lærdommen fra Nürnbergprocessen i forhold til kropslig integritet, informeret valg, indgreb i borgerrettigheder og så videre, så er der omkostninger ved nedlukninger, vaccinetvang og så videre, skrev økonomerne ifølge Berlingske.

Det finske parlamentsmedlem Mikko Kärnä rettede en hård kritik mod Nordea på baggrund af analysen.

- Nordea? Har I hyret (...) et af Facebooks vaccinekritikerhold til at skrive jeres officielle nyhedsbreve? Er dette virkelig Nordeas officielle holdning, skrev Mikko Kärnä på Twitter.

Nordea oplyser i pressemeddelelsen, at banken på baggrund af sagen vil styrke sine procedurer i forbindelse med offentliggørelse af analyser.

Antallet af coronasmittede fortsætter med at sætte nye rekorder i New York og andre byer på den amerikanske østkyst.

Ifølge New Yorks nye demokratiske borgmester, Eric Adams, kan det blive nødvendigt at gøre det til et krav for alle offentligt ansatte i byen, at de får det tredje boosterstik.

Det kræves allerede af de offentligt ansatte – som for eksempel lærere og politibetjente – at de er fuldt vaccinerede, men nu overvejer bystyret at skærpe kravet, så det også omfatter tredje stik.

- Hvis det bliver nødvendigt, gør vi det obligatorisk. Men vi opfordrer alle til at gøre det frivilligt allerede nu, siger Eric Adams.

Et tilsvarende krav er allerede vedtaget for alle studerende på de offentlige universiteter i staten New York, skriver New York Times.

Flere smittede, færre døde

Tallene for nysmittede satte rekord på den sidste dag i 2021, både i New York og i landet som helhed. I hele USA blev der registreret 585.000 nye tilfælde, hvoraf de 85.000 var i staten New York.

Der bliver nu registreret fire gange så mange nysmittede i New York hver dag, som der blev, da coronasmitten var på sit højeste i byen for et år siden.

Men de omhyggelige opgørelser, som New York Times foretager, viser samtidig, at hverken antallet af indlæggelser eller dødsfald er steget i samme takt.

Antallet af daglige indlæggelser ligger på nogenlunde samme niveau som for et år siden, mens antallet af dagligere registrerede dødsfald kun ligger på det halve af sidste års niveau.

Antallet af indlagte

Ifølge USA's øverste embedsmand på området, Anthony Fauci, der er ekspert i infektionssygdomme, er det antallet af indlagte, der er det mest afgørende:

- Det virkeligt afgørende, som vi skal bekymre os om, er, at vaccinerne beskytter os nok til, at vi undgår at blive indlagt, siger han til tv-stationen ABC.

Selv om en mindre procentdel af de smittede bliver alvorligt syge, så har du til gengæld mange, mange, mange gange flere, der bliver smittet

Dr. Anthony Fauci

Flere studier tyder på, at den nye Omikron-variant ikke gør folk lige så syge som andre varianter af coronavirus. Men ifølge Anthony Fauci er det bestemt ikke grund til at tage mere afslappet på smitten:

- Det skal vi være forsigtige med. For selv om en mindre procentdel af de smittede bliver alvorligt syge, har du til gengæld mange, mange, mange gange flere, der bliver smittet. Så bundlinjen er, at du stadig vil have en masse mennesker, der har behov for at komme på hospitalet, siger han.

Flere børn bliver smittet

En særlig bekymring er Omikron-variantens effekt på børn. Der er nemlig sket en markant stigning i antallet af indlæggelser af børn under 18, skriver CNN.

- Meldingerne lyder på, at relativt få af de voksne smittede bliver indlagt. Men vi mener at kunne se, at et stigende antal børn bliver indlagt, siger cheflæge Stanley Spinner fra børnehospitalet i Houston i Texas til CNN.

- Vi forventer at se højere tal nu, end vi nogensinde har set, siger han.

En del af forklaringen på, at børnene bliver indlagt, kan være, at sygdommen angriber et andet sted i luftvejene. Det siger doktor Scott Gotlieb, der er tidligere topembedsmand i den amerikanske sundhedsstyrelse og nuværende bestyrelsesmedlem hos vaccine-producenten Pfizer, til CNN.

- Det lader til, at det mere er en sygdom i de øvre luftveje end i de nedre luftveje. Det er godt nyt for de fleste amerikanere. Den eneste gruppe, for hvem det kan være et problem, er de helt små børn – babyer – der har problemer med sygdomme i de øvre luftveje.

En anden forklaring er, at færre børn end voksne er vaccineret. Det fik ved juletid staten New York til at udsende en indtrængende opfordring til alle forældre om at sørge for, at deres børn over fem år blev vaccineret.

Endelig er der en mulig tredje forklaring. Nemlig at Omikron nu er så udbredt i befolkningen, at børn, der bliver indlagt af andre grunde, bliver testet positive på hospitalerne.

- Vi ser helt sikkert en stigning i antallet af børn med covid, men de er ikke nødvendigvis indlagt på grund af covid-symptomer, siger doktor Jennifer Owensby, der er børnelæge på et hospital i New Jersey, til CNN.

I et brev til Aarhus Universitet klager 583 medicinstuderende på tværs af adskillige semestre over, at de i januar skal møde fysisk op til eksamener.

Det sker som svar til det sundhedsvidenskabelige fakultet, Healths, beslutning om, at mange eksamener uden hjælpemidler fortsat skal ske i universitetets lokaler og ikke online.

En af de klagende studerende er Jonathan Fibiger Azulay, der i klagen repræsenterer de medicinstuderende på femte semester.

Han havde gerne set, at flere eksamener var blevet afholdt online, sådan som man gjorde det tidligere i pandemien.

- Undervisningsministeriet har opfordret til, at eksamenerne bør afholdes online, hvor det er praktisk muligt. Vi mener, at vores eksamener uden hjælpemidler er praktisk mulige at afholde online – det har vi i hvert fald gjort i flere semestre.

- Så vi er uenige i, at de ikke afholdes sådan denne vinter med de her meget, meget høje smittetal, vi ser for tiden, siger Jonathan Fibiger Azulay til TV 2 ØSTJYLLAND.

Hvis jeg slæber corona med til mine kolleger og særligt patienterne, kan det have alvorlige konsekvenser

Jonathan Fibiger Azulay, medicinstuderende

Jonathan Fibiger Azulay medgiver, at en eksamen derhjemme de facto er en eksamen med hjælpemidler, men mener, at der kunne tages højde for det.

- Vi har set mange måder at gøre det på. Man kunne eksempelvis skære ned på tiden, siger han.

Hjælpemidler eller ej

I Healths ledelse vurderer man det dog anderledes.

Her lægges der stor vægt på, at Aarhus Universitet har et ansvar for, at deres medicinstuderende er klar, når de kommer ud og skal stå i pressede situationer.

Eksamener uden hjælpemidler er beskrevet i uddannelsens studieordning, og den skal så vidt muligt følges, lyder det.

- På medicin er mange eksamener uden hjælpemidler, og det er for at sikre, at de studerende har den nødvendige paratviden. De eksamener kan være svære at omlægge til online. Retningslinjerne er, at vi skal omlægge, hvor det er hensigtsmæssigt eller praktisk muligt, siger prodekan på Health Lise Wogensen Bach.

Og det mener I ikke, det er med hensyn til eksamenerne uden hjælpemidler?

- Nej, det mener vi faktisk ikke. Vi kan ikke udprøve de samme ting i de to eksamensformer, siger Lise Wogensen Bach til TV2 ØSTJYLLAND.

Eksamen er et krav og en af de vigtigste ting ved en uddannelse

Lise Wogensen Bach, prodekan, Health, Aarhus Universitet Kan smitte patienter

En del af de studerende er enten selv sårbare eller har pårørende, der er det. En stor del af dem har derudover studiejob i sundhedsvæsnet, hvor de kommer i kontakt med ikke bare frontpersonale, men også syge eller svage patienter. Patienter, der vil kunne blive alvorligt syge af at få coronavirus.

Tankerne om ansvaret for ikke at smitte andre fylder meget for Jonathan Fibiger Azulay.

- Jeg tror, at corona berører os rigtig meget, fordi mange af os arbejder ude på hospitalerne og ude i lægepraksisser, hvor vi er med til at opretholde det beredskab, som sundhedsvæsnet fungerer på.

- Hvis jeg slæber corona med til mine kolleger og særligt patienterne, kan det have alvorlige konsekvenser. Det fylder meget for mig, at jeg skal forsøge ikke at smitte andre, siger han.

Prodekan Lise Wogensen Bach medgiver, at det er en særlig situation, de medicinstuderende kan stå i.

- Men vores kerneaktivitet som universitet er at tage os af de curriculære (uddannelsesmæssige, red.) aktiviteter og at levere veluddannede studerende til det omgivende samfund – også under krisetid.

- Eksamen er et krav og en af de vigtigste ting ved en uddannelse. Det er også blandt andet derfor, at vi fastholder det, for de ydre omstændigheder ligger der jo altid, siger hun.

Omend en digital omlægning vil kunne føre til lettere eksamener, mener Jonathan Fibiger Azulay ikke, at det vil have nogen betydning for hans og hans medstuderendes faglige kompetencer.

- Og så vil jeg også lige understrege, at vi altså har læst et helt semester op til det her. En omlægning vil ikke betyde store ændringer for hverken min oplæsning eller indlæring i løbet af semesteret. Det har stået på i fire måneder, og det fortsætter ufortrødent, slår han fast.

Vi hører selvfølgelig efter, hvad der foregår i samfundet og med smittetallene

Lise Wogensen Bach, prodekan, Health, Aarhus Universitet Holder øje med smittetal

De studerendes klage blev indsendt kort før jul, og knap en uge senere holdt semesterrepræsentanterne møde med Health-ledelsen via en videoforbindelse. Her fik de studerende mulighed for at uddybe deres bekymringer, og fakultetsledelsen kunne forklare deres valg.

Mødet ændrede således ikke på eksamensplanerne for de studerende.

Spørgsmålet er nu, hvad der kommer til at ske i resten af januar, der er højsæson for eksamener. Der er set høje smittetal i jule- og nytårsdagene, og eksperter spår, at de kan blive endnu højere i januar, når grundskoler, uddannelser og arbejdspladser igen samler folk på kryds og tværs.

Lise Wogensen Bach, vi har for nylig haft flere dage med flere end 20.000 smittede. Kan smittetallene blive for høje til at fortsætte eksamenerne?

- Vi hører selvfølgelig efter, hvad der foregår i samfundet og med smittetallene. Det kan være, at Aarhus Kommune pludselig flyver afsted i smittetallene for de 20-29-årige, og så vil vi selvfølgelig lytte og genoverveje situationen, siger prodekanen.

Der er halvt så stor risiko for indlæggelse ved smitte med Omikron-varianten som ved Delta-varianten. Og potentielt kan vi få vores normale liv tilbage om to måneder.

Sådan lød de opløftende nyheder, som faglig direktør i Statens Serum Insitut (SSI) Tyra Grove Krause kunne komme med i et interview i 'Go' morgen Danmark' på TV 2.

Til spørgsmålet om, hvor længe coronavirus vil have afgørende indflydelse på danskernes liv, lød svaret:

- Det tror jeg, den kommer til have de næste to måneder, og så håber jeg, smitten vil begynde at klinge af, og vi får vores normale liv tilbage.

Vi skal anstrenge os i januar, for den bliver hård at komme igennem

Tyra Grove Krause, SSI Omikron kan hjælpe os

Ifølge Tyra Grove Krause kan den smitsomme Omikron-variant gå hen og blive en hjælper for os i kampen mod coronavirus.

- Omikron er kommet for at blive, og den kommer til at give noget massiv smittespredning den kommende måned. Når det er ovre, står vi et bedre sted, end vi gjorde før, lyder vurderingen.

Ifølge hende tyder det på, at den smitsomme Omikron-variant er mildere, og at mange dermed vil blive smittet uden at få alvorlige forløb. Og det vil altså give god immunitet i befolkningen.

SSI-direktørens prognose for den kommende tid lyder således:

- Omikron vil toppe i slutningen af januar, og i februar vil vi se faldende smittetryk og et aftagende pres på sundhedsvæsnet. Men vi skal anstrenge os i januar, for den bliver hård at komme igennem, siger hun.

Med anstrengelse henviser Tyra Grove Krause til, at vi fortsat skal følge de efterhånden meget velkendte smitteforebyggende tiltag som god hygiejne, at holde afstand og at man bliver hjemme, hvis man er sløj.

Den store forventede smittespredning vil give et øget pres på sundhedsvæsenet.

- Det er helt klart det, der bliver udfordringen den kommende tid, siger hun.

WHO: 2022 kan blive enden

Vurderingen kommer, tre dage efter at WHO's generaldirektør, Tedros Adhanom Ghebreyesus, kom med en ligeledes positiv udmelding.

I en tale fredag sagde han at 2022 kan blive året, hvor vi ryster pandemien af os globalt – såfremt vi kommer verdens ulighed på vaccineområdet til livs. Store dele af den ikkevestlige verden mangler nemlig stadig at blive vaccineret.

- Hvis vi gør en ende på ulighed, gør vi en ende på pandemien og det globale mareridt, som vi alle har gennemlevet, lød det fra Tedros Adhanom Ghebreyesus.

Den vurdering fandt flere danske eksperter dog på daværende tidspunkt lige lovlig optimistisk.

På sigt står vi et sted, hvor coronavirus er her, men hvor vi har tøjlet den

Tyra Grove Krause

Professor Lars Østergaard, der er ledende overlæge på Afdeling for Infektionssygdomme på Aarhus Universitetshospital, sagde 1. januar til Ritzau, at selvom coronavirus måske ikke længere kan karakteriseres som en pandemi, betyder det ikke, at coronavirussen vil forsvinde.

- Jeg tror aldrig, vi kommer til at vinke helt farvel til coronaen. Men vi vil have så god en immunitet i befolkningen – dels på grund af nye vacciner, dels fordi folk har været smittet – at vi kan håndtere det som en anden af de infektioner, vi kender, der kommer særligt i vintermånederne, sagde Lars Østergaard til Ritzau.

Den vurdering er Tyra Grove Krause enig i:

- På sigt står vi et sted, hvor coronavirus er her, men hvor vi har tøjlet den, og det kun er de særligt sårbare, der skal vaccineres op til næste vintersæson, siger Thyra Grove Krause, SSI.

I en tidligere udgave af denne artikel fremgik det, at "flere end hver tiende" Omikron-indlagte blev smittet på hospitalet. En to dage nyere rapport viser dog, at det nu er hver syvende.

Hver syvende af de coronapatienter, der den seneste måned er blevet indlagt som følge af smitte med Omikron-varianten, er blevet smittet på hospitalet.

Det viser Statens Serum Instituts seneste rapport om Omikron-varianten.

Vi er alle sammen er frygtelig kede af det, når der er sket smitte på hospitalet

Åse Bengaard Andersen, ledende overlæge på Infektionsmedicinsk Afdeling på Rigshospitalet

Fra 21. november til 25. december har der været 385 omikrontilfælde, hvoraf 55 har været "hospitalserhvervede". Det betyder, at patienten er blevet konstateret smittet mindst 48 timer senere end sin indlæggelse på sygehuset.

Men ifølge Åse Bengaard Andersen, der er ledende overlæge på Infektionsmedicinsk Afdeling på Rigshospitalet, er tallene ikke overraskende.

- Selvom vi virkelig prøver at tage vores forholdsregler og bruger værnemidler i mange flere situationer, end man nogensinde har gjort før, kan det jo ske alligevel, siger hun til TV 2.

"Dødærgerligt", men "nærmest uundgåeligt"

Over for Berlingske fortæller Hans Jørn Kolmos, der er professor i klinisk mikrobiologi ved Syddansk Universitet og ekspert i infektionshygiejne, at det særligt er Omikron-varianten, der volder problemer.

Rapporten indeholder også tal for andre varianter. Her er andelen af indlæggelser, der skyldes hospitalserhvervet smitte, knap halvt så stor.

- Det er dødærgerligt og kedeligt for patienterne at blive udsat for smitte på sygehuset. Men det er desværre også nærmest uundgåeligt med en variant som Omikron, der er endnu mere smitsom end de øvrige varianter, siger han til avisen.

Den vurdering bakkes op af Åse Bengaard Andersen.

Selvom hospitalsansatte oftere bruger værnemidler og generelt overholder hygiejniske regler, er det nemlig svært at gardere sig mod smitte fra personer, der ikke har symptomer.

- Der er mange måder, det kan smitte, også inden for hospitalsvæsenet. Vi er jo ofte nødt til at gå tættere på hinanden i mange flere situationer end i resten af samfundet, siger overlægen.

Hvert tilfælde analyseres

Åse Bengaard Andersen understreger, at de hospitalserhvervede smittetilfælde bestemt er noget, der tages alvorligt på de danske sygehuse.

- Jeg kan garantere, at vi alle sammen er frygtelige kede af det, når der er sket smitte på hospitalet. Det tror jeg godt, jeg kan svare, på alle mine kollegers vegne, siger hun.

Hver eneste gang en patient smittes på et sygehus, tages det ifølge overlægen til efterretning, og personalet forsøger at analysere sig frem til, hvor bristet er sket.

Og selvom det er en ”virkelig stor” opgave at undgå coronasmitte på hospitalerne, understreger Åse Bengaard Andersen, at personalet gør alt, hvad der står i deres magt.

- Selvfølgelig har vi haft nogle tilfælde. Men man skal ikke være bange for at komme på hospitalet, siger hun.

- Vores kapacitet er slet ikke stor nok

Dermed dog ikke sagt, at der ikke kan gøres mere fremover for at undgå smitte på hospitaler.

De er nemlig ifølge Hans Jørn Kolmos ikke indrettet til at håndtere så smitsomme sygdomme – blandt andet fordi, der mangler stuer med sluser, som kunne være med til at forebygge smitten.

Ifølge Åse Bengaard Andersen er der behov for, at danske hospitaler i fremtiden indrettes med tanke for smitsomme epidemier.

Blandt andet opfordrer hun til, at infektionsmedicinske afdelinger placeres i stueetagen med egen indgang. Og samtidig skal der lægges planer for håndteringen af særligt smitsomme sygdomme fremover.

- Vores kapacitet er slet ikke stor nok i øjeblikket. Når en epidemi er så stor, som covid er i øjeblikket, er man nødt til at have planer for, hvordan man kan udvide på en fornuftig måde, siger hun.

Selvtest uddeles til personale og besøgende

Smitteproblemerne på sygehusene fik i slutningen af december myndighederne til at opfordre medarbejdere og besøgende til at tage daglige selvtest, før de kommer på hospitalet.

Det er ifølge Sundhedsminister Magnus Heunicke (S) ”endnu et værktøj” til at holde smitten ude af sygehusene.

- I den situation vi er i lige nu med meget høje smittetal, er det afgørende, at vi gør alt, hvad vi kan for at beskytte vores sårbare medborgere, siger han i en pressemeddelelse.

I starten af januar vil man begynde at uddele testene, som et supplement til de eksisterede PCR-testordninger.

Indsatsen rulles ud gradvist med fokus på de afdelinger, der har størst behov.

Israel er i øjeblikket ramt af stigende smitte med Omikron ligesom mange andre lande i verden. Inden for tre uger vil hver fjerde borger blive smittet.

Sådan lyder advarslen fra professor Eran Segal fra det israelske forskningsuniversitet Weizmann Institute. Segal rådgiver desuden den israelske regering under covid-19-pandemien.

De restriktioner, som i en vis grad har virket, er simpelthen ineffektive mod Omikron

Eran Segal

Ifølge det israelske dagblad Haaretz siger Eran Segal, at testcentrene ikke vil kunne holde til det massive pres, som Omikron medfører, og at det betyder, at der vil gå smittede rundt, som ikke bliver testet.

- De restriktioner, som i en vis grad har virket, er simpelthen ineffektive mod Omikron, lyder det fra professoren.

Udover nye rejserestriktioner skal man flere steder i det israelske samfund have et gyldigt coronapas.

Influenzapatienter fylder på hospitalerne

De høje smittetal kan ifølge generaldirektøren i Israels sundhedsministerium, Nachman Ash, medføre flokimmunitet i landet, men det er ikke noget, myndighederne ønsker skal ske via infektioner.

I stedet vil de have folk til at lade sig vaccinere.

Det daglige smittetal er på kort tid steget eksplosivt og passerede lørdag 6000. Til sammenligning lå det 1. december på 443. Samme stigning har vi set herhjemme, hvor smittetallet 1. december lå på knap 4500 og toppede i slutningen af december med flere end 20.000 smittede på et enkelt døgn.

Ifølge Segal er det sandsynligt, at det daglige smittetal i landet vil nå 20.000.

Han siger dog samtidig, at den bølge, som er på vej ind over Israel, vil aftage om tre uger, når én ud af fire israelere er eller har været smittet.

Professor Arnon Afek, som er vicedirektør på hospitalet Sheba Medical Center i Israel, siger til Haaretz, at presset på hospitalerne under denne bølge er anderledes end under tidligere bølger, fordi også influenzapatienter fylder hospitalssengene nu.

- Det er en meget væsentlig ændring, siger han.

Tøvede med at sætte gang i fjerde stik

For at dæmme op for smitten begyndte myndighederne fredag at vaccinere sårbare borgere med fjerde stik. Det skriver mediet The Times of Israel.

Israel har under pandemien været på forkant i forhold til at vaccinere sin befolkning, og i slutningen af december meldte myndighederne ud, at de som det første land i verden ville tilbyde sin befolkning et fjerde stik med en vaccine mod coronavirus.

Efterfølgende tøvede landets myndigheder dog med at sætte processen i gang. Det skyldtes, at landets førende eksperter var uenige om, hvorvidt det fjerde stik overhovedet er en god idé, idet man ifølge dem endnu ikke kender effekten af vaccinerne mod Omikron.

Inden jul havde et stort flertal i den israelske regerings rådgivningspanel dog anbefalet, at man skulle give folk over 60 år, sundhedspersonale og personer med svækket immunforsvar et fjerde vaccinestik, fordi man kunne se, at effekten af det tredje vaccinestik var begyndt at aftage.

Torsdag gav Israels sundhedsministerium grønt lys til at give borgere med nedsat immunforsvar det fjerde stik, og fredag skete det samme for ældre mennesker på plejecentre - ifølge Ash for at forhindre udbrud på sådanne faciliteter, som kan udgøre en risiko for "borgernes sundhed og liv".

Søndag har sundhedsministeriet desuden godkendt fjerde stik til alle over 60 år samt ansatte i sundhedssektoren.

Aarhus Airport må se væsentlige ændringer i sin flyveplan i den kommende tid.

Det er Ryanair-afgangene til Gdansk og Warzawa i Polen, Riga i Letland og den italienske storby Milano, der ikke længere flyves.

- De flyver stadigvæk til London, men bliver reduceret til to ugentlige afgange. Afgangene til Malaga er uændrede, fortæller Tina Baungaard-Jensen, kommunikationschef i Aarhus Airport.

Også Easyjet har droppet sine flyvninger til Berlin fra den 31. december.

Vi er ærgerlige over det, men det er bare sådan det er.

Tina Baungaard-Jensen, kommunikationschef, Aarhus Airport

Aflysningerne skyldes den aktuelle coronasituation, hvor der er voldsomt mange smittede med blandt andet Omikron-varianten, og hvor rejseaktiviteten ikke er kommet tilbage på niveauet fra før pandemien.

I lufthavnen, der trods sit navn er placeret tæt ved Tirstrup i Syddjurs Kommune, er der dog optimisme om fremtiden.

- Fra februar måned går Ryanair i fuld gang igen. Vi hæfter os ved, at der stadig er trafik på de ruter, hvor der er en efterspørgsel.

- Ryanair har åbnet seks nye ruter i 2021. De skal nok komme stærkt tilbage, siger Tina Baungaard-Jensen.

I alt har Ryanair midlertidigt aflyst 28 til og fra danske lufthavne. Herunder altså en del i Aarhus Airport.

- Vi er ærgerlige over det, men det er bare sådan det er. Vi glæder til det vender igen, fortæller Tina Baungaard-Jensen.

I 2019 fløj mere end 500.000 passagerer fra Aarhus Airport. Da coronapandemien brød ud året efter, blev passagertallet skåret ned til knap 120.000.