Onsdag starter børn landet over i skole igen efter en forlænget julepause forårsaget af covid-19.

Denne gang tager skolerne et nyt værktøj i brug i forsøget på at dæmme op for den smitte, som man frygter, den nye Omikron-variant kan give.

Nemlig selvtest.

Claus Hjortdal, der er formand skolelederforeningen, ser selvtest som en helt afgørende faktor i forhold til genåbningen af landets skoler.

- Det er det nye tiltag, vi laver. Vi prøver at sende raske børn i skole nu. Det har vi ikke gjort før. Der har vi sendt de børn i skole, der havde lyst til det. Vi har ikke kunne se, om de var syge, siger han.

Forældrene har et ansvar

Claus Hjortdal fortæller, at den helt store bekymring før genåbningen af skolerne er, om man er i stand til at styre smitten.

Her har forældrene et stort ansvar, siger han.

- Nu får forældrene samme opgave, som når de tager børnenes temperatur for at sikre sig, at de er raske. Så tager man lige en selvtest for at sikre sig, at barnet ikke er smittet.

Der kommer ikke til at være nogen kontrol af, om forældrene får testet deres børn, før de sender dem afsted.

Claus Hjortdal har dog en klar opfordring til forældrene.

- De skal teste deres børn. For ellers lukker de samfundet. Hvis vi lukker skolerne, så lukker arbejdspladserne, og så har vi balladen.

- Vi er helt afhængig af, at forældrene tager det her dybt alvorligt. Vi har brug for, at børnene kommer i skole. Hvis ikke man sørger for at få sine børn testet, så er det vi risikerer, at skolerne bliver lukket, siger han.

Selvtest kan hentes på skolerne

Elever fra 1. klasse samt medarbejdere opfordres til at lade sig teste to gange om ugen. Forældre kan fra tirsdag hente selvtest på deres børns skole. Lærerne opfordres også til at lade sig teste to gange ugentligt.

Desuden opfordres forældre til børn på fem år og opefter at lade deres børn vaccinere.

Derudover er en af opfordringerne, at eleverne så vidt muligt holdes adskilt fra øvrige klasser.

Den 37-årige Silicon Valley-iværksætter Elizabeth Holmes blev mandag fundet skyldig i omfattende svindel med sit opsigtsvækkende firma Theranos.

Theranos hævdede at kunne revolutionere hele markedet for blodprøver, så patienter med blot et enkelt prik og en enkelt dråbe blod hurtigt kunne få svar på en bred vifte af undersøgelser.

Men firmaets vidundermaskine virkede ikke, og selskabet fik i al hemmelighed analyseret sine blodprøver hos konkurrenter ude i byen.

I 2018 faldt korthuset sammen, efter avisen Wall Street Journal havde publiceret en række artikler om Theranos' blodprøvemaskine, som avisen beskyldte for at være upålidelig og fejlbehæftet.

Theranos blev opløst, og stifteren Elizabeth Holmes blev sammen med den vicedirektør Ramesh "Sunny" Balwani tiltalt for svindel over for både investorer og patienter.

Rig og berømt

Men inden der begyndte at komme ridser i lakken, havde Holmes nået af blive et berømt navn i det verdensberømte techsted Silicon Valley i Californien.

Hun blev sammenlignet med Apple-stifteren Steve Jobs, kom på forsiden af magasiner som Forbes og Fortune, og blandt hendes investorer var mediemogulen Rupert Murdoch.

I 2015 anslog Forbes hendes formue til at være på 4,5 milliarder dollar.

Juryen var uenig

Afgørelsen i sagen mod Elizabeth Holmes er mudret og kom først, efter nævningene havde diskuteret de 11 tiltalepunkter i over 50 timer bag lukkede døre.

Hun er fundet skyldig i fire anklagepunkter, blandt andet for at have svindlet investorer bevidst.

Hun blev frikendt for fire andre tiltalepunkter, der handlede om at have svindlet patienter, som havde troet på Theranos' testresultater.

I de sidste tre tiltalepunkter, der også handlede om bedrag af investorer, måtte juryen opgive at nå til enighed, hvilket efter al sandsynlighed betyder, at denne del af sagen skal gå om.

Silicon Valley-salgstaler

Elizabeth Holmes har selv forsvaret sig med, at hendes salgstaler til investorerne var den måde, som de karismatiske iværksættere i Silicon Valley argumenterede over for potentielle investorer.

Men anklagemyndigheden har hele tiden sagt, at det argument ikke gælder.

- Det her er en lovovertrædelse i den almindelige verden, og det er også en lovovertrædelse i Silicon Valley, sagde en af anklagerne, Robert Leach, ved retssagens start, skriver New York Times.

De fire anklagepunkter, som Elizabeth Holmes er fundet skyldig i, har hver en straframme på 20 års fængsel. Strafudmålingen finder dog først sted senere.

En 55-årig mand blev mandag idømt ni måneders ubetinget fængsel ved retten i Odense for at komme med dødstrusler i seks videoer på Facebook.

Det skriver Fyens Stiftstidende.

I videoerne truede manden fra Odense en lang række mennesker som statsminister Mette Frederiksen (S), direktør i Sundhedsstyrelsen, Søren Brostrøm, og landets testpodere.

Også sygeplejersker, flere politikere, pædagoger, en præst og ansatte ved Kriminalforsorgen blev truet i videoerne.

Den 55-årige mand var mandag mødt op i retten med en T-shirt med teksten "I har våben, vi har ord - accepterer i folkemord?".

Alvorlige trusler

Hans trusler var ligeledes ikke for sarte sjæle. Blandt andet havde han udtalt om Mette Frederiksen og Søren Brostrøm, at "de fortjener at blive slået ihjel", skriver Fyens Stiftstidende.

Ligesom at han havde sagt om pædagoger, at de skulle "nakkeskydes og have hældt sprit ned i halsen".

Ifølge avisen er manden tidligere dømt for trusler mod den odenseanske rådmand Susanne Crawley (R). Her modtog han fire måneders ubetinget fængsel.

I retten mandag vedkendte den 55-årige i store træk de grove trusler. Han forklarede sig med, at han brugte "håndværkersprog".

I en ti minutters tale, der til sidst blev afbrudt af dommeren, forklarede han sig videre med, at "det var et korrupt system, der arbejdede imod ham", skriver Fyens Stiftstidende.

Mandens forsvarer har bedt om betænkningstid i forhold til, om dommen skal ankes.

Der har indtil videre været registreret 18 dødsfald hos personer, der var smittet med Omikron-varianten. Det fremgår af mandagens rapport om Omikron-varianten fra Statens Serum Institut, der for første gang gør antallet af Omikron-relaterede dødsfald op.

Her kan man læse, at der ud af de 18 dødsfald er fundet blandt knap 56.000 kendte smittetilfælde inden for 30 dage efter, at smitten blev registreret.

Tallene dækker over perioden 21. november til 28 december, og indeholder kun data på prøver med en kendt variant. Mens 18 er døde med varianten, har der ikke på noget tidspunkt været registreret mere end fem indlagte på en intensivafdeling med varianten.

Mandag lød meldingen fra Statens Serum Institut (SSI), at der er halvt så stor risiko for indlæggelse ved smitte med Omikron-varianten som ved Delta-varianten.

Flere eksperter pegede dog samtidig på, at Omikron indtil videre hovedsageligt har spredt sig blandt unge, og at vi derfor mangler data for, hvor syge ældre mennesker bliver, hvis de bliver smittet med varianten.

Ikkevaccinerede står for flest indlæggelser

Blandt ikkevaccinerede er der en større andel af covid-19-relaterede indlæggelser, end der er blandt vaccinerede.

Det viser en ny opgørelse fra Statens Serum Institut (SSI). Opgørelsen dækker over tal fra uge 51, der varede fra 20. december til 26. december.

I perioden har der været 59,1 covid-19-relaterede indlæggelser per 100.000 ikkevaccinerede personer.

I samme periode har antallet været 10,8 per 100.000 personer med fuld effekt af det primære vaccinationsforløb.

Palle Valentiner-Branth, afdelingschef hos SSI, konstaterer, at det er tydeligt, at det er de ikkevaccinerede, der bliver så syge af corona, at de skal indlægges.

- Der er ikke så mange ikkevaccinerede voksne i alt i Danmark, men de fylder forholdsmæssigt meget i tallene for indlæggelser, siger Palle Valentiner-Branth i en pressemeddelelse.

Næsten halvdelen revaccineret

De seneste tal fra SSI viser, at 78 procent af befolkningen er færdigvaccineret. Det svarer til lidt under 4,6 millioner borgere.

Samtidig har 48,5 procent af befolkningen fået første revaccination. Det drejer sig om mere end 2,8 millioner borgere.

For denne gruppe har der i uge 51 været 12,7 covid-19-relaterede indlæggelser per 100.000 personer. Det vil sige en lidt højere incidens end for personer med fuld effekt af det primære vaccinationsforløb.

Ifølge SSI kan det muligvis forklares ved, at personer med øget risiko for et alvorligt covid-19-forløb er blevet vaccineret først og dermed også var de første til at blive revaccineret.

Tallene fra SSI dækker kun personer fra 12 år og opefter. Det skyldes, at der endnu kun er meget få børn mellem 5 og 11 år, som har opnået fuld effekt af det primære vaccinationsforløb. Derfor indgår de endnu ikke i tallene.

De mindre børn kunne mandag glæde sig over at være tilbage i deres vuggestuer og børnehaver efter endt juleferie.

Men blandt ledere og pædagoger i daginstitutionerne er der bekymring for den høje coronasmitte i samfundet.

- Smitten er rigtig høj lige nu og særligt blandt pædagoger. Det viser de nyeste undersøgelser, siger Birgitte Conradsen, næstformand i pædagogernes fagforening, BUPL.

Tal fra Statens Serum Institut viser, at positivprocenten i perioden 20. til 26. december var 5,87 blandt personalet i landets børnehaver. I vuggestuerne var positivprocenten 7,47 og i aldersintegrerede institutioner var den 6,87.

På samme tid var positivprocenten eksempelvis 2,32 blandt personalet i sundhedsvæsenet og 5,89 i hele befolkningen.

- Det bekymrer os selvfølgelig, i forhold til om smitten spreder sig så meget, at der ikke er pædagoger nok til det antal børn, der er indskrevet i institutionen og har brug for at være der, siger Birgitte Conradsen.

Otte ud af ni syge i én børnehave

BUPL ønsker derfor, at den enkelte institution får mulighed for at sende børn hjem ved høj smitte, så antallet af børn tilpasses antallet af pædagoger. De kalder det dimensionering.

- Det betyder, at hvis antallet af pædagoger er ved at være så lavt, at det er uforsvarligt, så kan man bede nogle forældre om at lade deres børn blive hjemme, siger Birgitte Conradsen.

I børnehaven Fuglereden i Brønshøj kender personalet alt til, hvor hurtigt det kan gå, når smitten først er løs i en daginstitution.

I december blev et af institutionens børn smittet med coronavirus, og i løbet af få dage var otte ud af ni ansatte i børnehaven smittede og måtte blive hjemme.

- En af pædagogerne, som var den eneste, der ikke blev smittet, forsøgte med alle evner at holde et kvalitetsdagtilbud kørende. Men det er svært, når man pludselig står helt alene med nogle helt nye vikarer, siger leder i Fuglereden Tine Engelbrekt Nielsen.

Ikke en mulighed, siger minister

I tilfælde, hvor dimensionering kommer på tale, skal det ifølge BUPL være op til en konkret pædagogisk vurdering i den enkelte institution at afgøre, hvilke børn der har mulighed for at blive hjemme, og hvilke børn der har behov for at komme i institution.

Alternativet er, at smitten fortsætter med at brede sig, indtil man bliver nødt til helt at lukke institutioner, mener Birgitte Conradsen. Og det vil BUPL meget gerne undgå.

- Børn og unge har betalt en stor pris. De har brug for børnefælleskaber, de har brug for at komme i institutionen. Med dimensionering kan man målrette det, så det er få børn, man tager ud, hvis der er for mange smittede pædagoger, siger næstformanden.

Børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) siger, at hun lytter til BUPL og forstår pædagogernes bekymringer.

Men som tingene er nu, er hverken hele eller delvise nedlukninger en mulighed for institutionerne.

- Hvis tingene forandrer sig hen over de kommende måneder, må vi jo kigge på det. Men som det er nu, er det en restriktion, der ikke er behov for, når vi spørger sundhedsmyndighederne, siger ministeren.

Er bagefter på tredje stik

Set gennem hele pandemien har personalet i daginstitutionerne også været mere udsatte for smitte end de fleste andre faggrupper.

For eksempel har 20,56 procent af de ansatte i aldersintegrerede institutioner været smittet, mens det eksempelvis for sygeplejerskerne på landets hospitaler gælder 16,22 procent.

Sygeplejerskerne er dog også i langt højere grad revaccineret end pædagogerne. Det er også et punkt, hvor børne- og undervisningsministeren påpeger, at der er brug for forbedring.

- Vores håb og ønske er, at så mange som overhovedet muligt blandt det pædagogiske personale tager imod det tredje skud. Det er det bedste våben, vi har mod den uro, det giver i hverdagen, når for meget personale er hjemsendt. Der er vi altså ikke helt kommet langt nok endnu, siger Pernille Rosenkrantz-Theil.

Men den manglende revaccination blandt BUPL's medlemmer skyldes ikke vaccinemodstand, mener deres næstformand.

Birgitte Conradsen tror i stedet, at det skyldes travlhed blandt pædagogerne på det tidspunkt, hvor man fik tilbuddet om tredje stik.

- Dertil kommer, at flere pædagoger nærmest konstant har været nærkontakt til smittede og dermed ikke kunne blive vaccineret, siger hun.

En coronakampagne fra Sundhedsstyrelsen har i dag floreret flittigt på Twitter.

Kampagnens budskab er, at datende unge skal overveje luftkys for at undgå smitte, og det er især faldet flere politikere for brystet.

Heriblandt Liberal Alliances leder Alex Vanopslagh, der mandag eftermiddag delte kampagnen og skrev, at "børn og unge har levet i en slags stuearrest i to år".

- Lad dem dog feste, snave, leve livet og i øvrigt mødes med deres kammerater i skoler og uddannelsesinstitutioner, lød det videre.

En joke?

De konservatives sundhedsordfører, Per Larsen, fulgte hurtigt trop:

- Helt ærligt! Det her må da være en joke… ikk? For her mangler sund fornuftig! Er det sådan, at vi bruger danskernes skattekroner? skrev sundhedsordføreren.

Der var bare lige en enkelt detalje, politikerne havde misset. For kampagnen er fra foråret 2020.

Og netop den pointe har Sundhedsstyrelsens pressechef, Tina Guldmann Gustavsen, i løbet af dagen turneret rundt med på det sociale medie.

Til Per Larsens deling skriver hun eksempelvis, at kampagnen er næsten to år gammel. "Både generel håndtering og kommunikation var en anden dengang", forklarer hun.

Siden har Alex Vanopslagh korrigeret sig selv og i en kommentar til sit opslag skrevet, at han hermed er oplyst, og at "opslaget står tilbage til skræk og advarsel om, hvad vi ikke skal tilbage til".

Står ved sit opslag

Men det har Per Larsen ikke - trods henvendelsen fra Sundhedsstyrelsens pressechef.

Han forklarer til TV 2, at han først efter opslaget er blevet gjort opmærksom på kampagnens aldrende dato, men at han stadig finder delingen relevant.

For det er ikke hensigtsmæssigt, at "man på den måde blander sig" i, hvordan folk agerer, når de møder andre mennesker.

- Det er noget, folk selv må tænke sig til, siger han og henviser til, at kampagnen også stadig kan ses på eksempelvis Aarhus Kommunes hjemmeside.

Men selve kampagnen stammer jo fra foråret 2020. Du mener ikke, din tekst er en smule misvisende?

- Nej. Det fremgår tydeligt i en af de første kommentarer i kommentarfeltet, at kampagnen er af ældre dato. Så jeg føler ikke nogen trang til at ændre noget, siger han.

Også malplaceret for to år siden

Per Larsen medgiver, at han "måske skulle have været opmærksom fra start" på kampagnens ældre oprindelse.

- Men jeg synes også, at kampagnen allerede for to år siden var malplaceret, siger han.

Jakob Engel-Schmidt, sekretariatsleder for Lars Løkke Rasmussens parti Moderaterne, har også været ude med kritik af kampagnen.

- Kunne I bruge vores skattekroner lidt mere fornuftigt, tak, opfordrede den tidligere Venstre-politiker.

Senere korrigerede han - ligesom Vanopslagh sig selv med meldingen om, at han "ikke havde set den tidligere" - men at han nu alligevel mener det samme om sit budskab.

TV 2 har mandag aften forsøgt at få en kommentar fra Sundhedsstyrelsens pressechef, Tina Guldmann Gustavsen, men det har ikke været muligt.

Børne- og Undervisningsministeriet holder tirsdag pressemøde om "rammerne for børnenes tilbagevenden til skole", lyder det i en pressemeddelelse.

Det foregår klokken 10, og på deltagerlisten er blandt andre børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil.

Elever i folke- og privatskoler blev i midten af december sendt hjem fra den fysiske skole - og planen lød, at de kunne vende retur 5. januar.

Siden har diskussionerne været mange, om det nu også er forsvarligt taget den omfattende Omikronsmitte i betragtning.

Efterlyst plan

Eksempelvis har det lydt fra Gordon Ørskov Madsen, formand for Danmarks Lærerforening, at han på grund af stigende smittetal og lave vaccinationsrater gerne så, at der blev indført yderligere tiltag i skolerne.

- Det kan være skole hver anden dag eller opdeling af skoledagen, så man er der først på dagen eller sidst på dagen, sagde han i slutningen af december til TV 2.

Samtidig har regeringens støttepartier efterlyst en plan for, hvordan genåbningen af skolerne præcis skal foregå.

Pernille Rosenkrantz-Theil har ad flere omgange - senest søndag - forsikret, at det fortsat er forsvarligt at sende børnene tilbage i klasseværelserne.

Til pressemødet vil børne- og undervisningsministeren bliver flankeret af:

Formand for Kommunernes Landsforenings Børne- og Undervisningsudvalg, Thomas Gyldal Petersen Vicedirektør i Sundhedsstyrelsen, Helene Probst Faglig direktør i Statens Serum Institut, Tyra Grove Krause Selvtests til elever og ansatte

Når skoleeleverne efter planen vender tilbage 5. januar, er der i første omgang købt 8 millioner selvtests, som ansatte og børn fra 1. klasse og opefter opfordres til at tage to gange ugentligt.

Det gælder også elever og ansatte, der er vaccinerede eller tidligere smittede.

Det er planen, at selvtests skal kunne afhentes i kommunerne.

I alle tilfælde får forældrene besked via den digitale skoleplatform Aula.

13 millioner indbyggere i den kinesiske storby Xi’an har siden 22. december været tvunget til at blive hjemme på grund af et coronaudbrud.

Situationen i Xi’an har ført til øgede spændinger, og mange lokale har over de seneste dage klaget deres nød over forholdene på sociale medier.

Senest kunne indbyggere fra et beboelseskompleks i den nordkinesiske millionby rapportere om en mystisk midnatsevakuering.

Evakueringen fandt sted natten til 2. januar, hvor beboere midt om natten blev fortalt, at de skulle forlade deres hjem med det samme og transporteres til karantænefaciliteter. Det skriver BBC.

Ifølge BBC så en lokal kvinde op mod 30 busser holde ude foran komplekset, og de involverede kan fortælle om flere timers venten udenfor.

Efterfølgende er andre indbyggere fra Xi’an også blevet placeret i såkaldte karantænelejre, herunder studerende fra Xi’an Aeronautical University.

Klager over manglende mad

I januar 2021 begyndte Kina at bygge deres første karantænelejr i udkanten af byen Shijiazhuang tæt på hovedstaden Beijing.

Beboere fra Xi’an, som er de seneste til at blive beordret til at flytte til de isolerede faciliteter, har postet billeder af den nye camp, og ifølge BBC skriver de på sociale medier, at forholdene er for basale, der er for koldt, og at de ikke har fået mad.

Ingen i Xi’an har lov til at forlade deres hjem, medmindre de skal testes, og hvis reglerne bliver brudt, kan indbyggerne blive straffet med 10 dages fængsel og en bøde, skriver AFP.

Regeringen står for at levere madvarer til de isolerede indbyggere, og det har fået flere lokale til at råbe op.

- Jeg er ved at sulte ihjel. Der er ingen mad, min boligblok vil ikke lukke mig ud, og jeg er ved at løbe tør for kviknudler, skrev en person på Weibo, Kinas svar på Facebook, ifølge AFP.

For mange måtte vente på deres leverancer, og da de så endelig kom, var det ikke noget opløftende syn, der mødte dem.

Flere indbyggere har lagt billeder af maden fra regeringen op på sociale medier, men størstedelen af opslagene er blevet fjernet igen.

Derudover mangler hashtagget #DifficultToBuyFoodinXiAn også på Weibos liste over populære søgeord på trods af, at den har fået 310 millioner visninger, skriver Insider.

En hurtig søgning på hashtagget viser, at det kun er opslag, som udtrykker taknemmelighed over for regeringens hjælp, der er gjort tilgængelige.

Forbud mod biler

Hændelsen med midnatsevakueringen er en blandt flere til at dukke op på de sociale medier.

I weekenden gik en video af en mand, der bliver slået af epidemiforbyggende arbejdere, fordi han havde forladt sit hjem, viralt.

De lokale myndigheder meldte efterfølgende ud, at arbejderne var blevet straffet, skriver BBC.

Myndighederne i Xi’an er gået til deres yderste for at inddæmme smitten. For eksempel er der blevet gennemført en omfattende desinfektion af luften og overflader i hele byen, og biler er ikke tilladt på vejene, med mindre de er en del af arbejdet med sygdomskontrol.

Derudover har byen bygget tre hospitaler, som skal kunne huse 3000 coronapatienter.

Nultolerance-politik

Den hårde lokale nedlukning er et led i Kinas ”nul smitte”-strategi.

De fleste kinesere mener, det er prisen værd, fordi det betyder, at man kan leve i en coronaboble med 1,4 milliarder mennesker

Christina Boutrup, TV 2s Asien-korrespondent

Siden 9. december har Xi’an haft 1600 smittetilfælde.

Det lyder måske ikke af meget i et land med en befolkning på 1,4 milliarder mennesker, men i Kina er selv ét enkelt smittetilfælde uacceptabelt. Det fortæller TV 2s Asien-korrespondent Christina Boutrup.

Alligevel er de fleste kinesere enige om, at landets strategi er den rigtige, siger hun.

- Prisen er høj for dem, det går udover, men de fleste kinesere mener, det er prisen værd, fordi det betyder, at man kan leve i en coronaboble med 1,4 milliarder mennesker.

Kina er det eneste land i verden, der fastholder en nultolerance overfor covid-19.

Deres strategi med at gribe ind ved det mindste tegn førte blandt andet til, at Disneyland i Shanghai blev lukket ned i oktober, fortæller Christina Boutrup.

Det skyldtes, at en kvinde blev testet positiv efter et besøg i forlystelsesparken, og 34.000 besøgende skulle efterfølgende testes, før de måtte forlade parken igen.

Hård strategi fortsætter i 2022

Christina Boutrup vurderer, at nultolerance-politikken vil fortsætte det meste af 2022. Blandt andet på grund af Det Kommunistiske Partis kongres i oktober og det kommende vinter-OL i februar, som afholdes i Beijing.

Sportsbegivenheden betyder, at Kina må lempe på landets indrejserestriktioner, som ellers foreskriver, at indrejsende først skal gå i karantæne på et hotel i to uger for dernæst at selvisolere i hjemmet i endnu en uge.

Atleter og delegerede vil kunne rejse ind i landet uden at gå i karantæne, hvis de er færdigvaccinerede.

Det er dog ingen garanti mod, at de mange udlændinge ikke kan medbringe Omikron-smitte, og myndighederne i Beijing gav tidligere i december udtryk for, at mindre smitteudbrud under vinter-OL er forventet.

Kina er gået ind i det nye år med det højeste antal nye coronasmittede på en uge siden pandemiens første bølge for snart to år siden.

I alt har Kina haft lidt over 130.000 smittetilfælde, siden det første udbrud blev fundet i en anden kinesisk by Wuhan. Til sammenligning har Danmark haft lidt over 840.000 smittede.

Siden vi i slutningen af november konstaterede det første tilfælde af Omikron i Danmark, har den fuldstændig skubbet de andre varianter af banen. I dag udgør den ni ud af ti danske coronatilfælde.

Skal vi forstå, hvordan epidemien i Danmark vil udvikle sig, skal vi altså forstå Omikron. Og der er dukket flere lyspunkter op i kortlægningen af varianten, som vi stadig bliver klogere på.

Her er fire opløftende opdagelser om Omikron:

1. Mindre risiko for indlæggelse

De optimistiske toner bunder først og fremmest i, at de danske myndigheder vurderer, at Omikron giver et mildere sygdomsforløb end Delta-varianten.

Det er blandt andet studier fra Skotland, England, Canada og Sydafrika, der er grunden til, at billedet ser anderledes ud, lyder det fra Statens Serum Instituts faglige direktør, Tyra Grove Krause.

- Risikoen for at komme på hospitalet er halvt så stor som ved Delta, siger hun.

Dermed svarer risikoen for at blive indlagt med Omikron til den risiko, som vi så med de første coronavarianter, inden Delta-varianten blev den dominerende.

Men vi kan ikke slappe helt af endnu, lyder det fra Tyra Grove Krause.

- Det her er rigtig godt nyt. Men det skal siges, at selv med den overordnede mindre risiko, så kan der stadig komme et pres på sygehusvæsnet, hvis vi ser meget stor smittespredning, siger hun.

Jens Lundgren, der er professor i infektionsmedicin på Rigshospitalet, peger på, at Omikronsmitten indtil videre hovedsageligt har spredt sig blandt unge. Derfor mangler vi endnu data for, hvor syge ældre mennesker bliver, hvis de bliver smittet med varianten.

- Der kan jo godt være nogle overraskelser i det, som vi indtil videre ikke har set, siger Jens Lundgren.

2. Ser ud til at ramme anderledes

Noget tyder på, at forklaringen på de mildere sygdomsforløb kan findes der, hvor virussen rammer.

Senest har seks forskellige studier peget i retning af, at Omikron-varianten i højere grad rammer halsen, luftrøret og næsen end lungerne, og det kan være derfor, at varianten ser ud til at være mere smitsom, men mindre dødelig end Delta-varianten og tidligere versioner af virussen.

Coronainfektionerne starter som regel i næsen eller munden og spreder sig ned i halsen. De mildeste infektioner når ikke længere end dertil, men hvis coronavirussen når til lungerne, kan den udvikle sig til at blive mere alvorlig og farligere.

Studierne er endnu ikke bedømt af fagfæller, men Deenan Pillay, der er professor i virologi på University College of London, har set på de seks studier.

- I bund og grund ser den (Omikron, red.) ud til at være bedre i stand til at inficere de øvre luftvejsceller i halsen. Det er tidligt, men undersøgelserne peger i samme retning, siger han til The Guardian.

3. En boosterdosis beskytter

Selv om tidligere smitte eller to vaccinestik ikke yder samme beskyttelse mod smitte og milde forløb med Omikron som mod tidligere varianter, er der også gode nyheder på vaccinefronten.

Det tredje stik kan nemlig banke immuniteten i vejret.

Ifølge Tyra Grove Krause viser data, at boosterstikket giver omkring 54 procents beskyttelse mod at blive Omikron-smittet i den første måned, efter man er vaccineret.

Derefter sker der et betydeligt fald, og tre måneder efter stikket er der ikke nogen betydelig beskyttelse mod smitte. Til gengæld dækker vaccinen stadigvæk mod alvorlig sygdom.

4. Kan skabe en form for flokimmunitet

Flere eksperter og Tyra Grove Krause mener, at det for de fleste i befolkningen vil være et spørgsmål om, hvornår man bliver smittet – og ikke om man gør det.

Det hænger sammen med, at smittetallene er steget markant, efter Omikron er blevet dominerende.

At Omikron på kort tid har udkonkurreret Delta-varianten kan skyldes, at den er bedre til at undslippe både naturlig og vaccineskabt corona-immunitet, end Delta er.

Det viser i hvert fald et dansk studie fra december, som også fandt frem til, at uvaccinerede havde 1,4 gange større risiko for at smitte videre og 2,3 gange større risiko for at blive smittet i husstanden, end de vaccinerede og naturligt immune havde.

Selvom vi efterhånden har vænnet os til at være på vagt over for høje smittetal, så kan de vise sig at blive det, der får os videre fra vintermånedernes isolationer og restriktioner. I hvert fald hvis Omikrons mildere sygdomsbillede og vaccinernes beskyttelse mod de alvorligste tilfælde varer ved.

- Det betyder sådan set bare, at en meget stor del af os kommer til at få den her sygdom, og så vil vi få noget, der minder om flokimmunitet, siger Tyra Grove Krause til DR.

Hun regner med, at smitten vil toppe i slutningen af januar og derefter vil lette, så vi om to måneder potentielt kan vi få vores normale liv tilbage.

Viggo Andreasen, der er lektor i epidemiologisk matematik på Roskilde Universitet, er lidt mindre optimistisk i forhold til tidshorisonten. Men han er enig i, at de mange dagligt smittede vil få en mærkbar effekt.

Han vurderer, at godt én procent af den danske befolkning lige nu bliver smittet hver dag, fordi der ud over de registrerede smittede er et stort mørketal. Holder det, vil halvdelen af os være blevet smittet i løbet af 50 dage og på den måde have opnået en form for immunitet.

- Det er nok der, vi skal regne med, vi skal op, før epidemien for alvor begynder at falde igen. Og det bliver jo i midten af februar, siger Viggo Andreasen.

770 personer er nu indlagt med coranavirus i Danmark efter en stigning på 61, viser dagens coronatal.

Velkommen til årets første nyhedsoverblik.

SSI: Omikron vil toppe i januar

Omikron-varianten vil sørge for massiv coronasmitte den kommende måned. Men så vil det også begynde at vende, og om et par måneder kan vi være tilbage til vores normale liv.

Det er vurderingen fra Tyra Grove Krause, der er faglig direktør i Statens Serum Institut. Hun tror, at Omikron-smitten vil toppe i slutningen af januar.

- Og så tror jeg, at vi allerede i februar vil se faldende smittetryk og et aftagende pres på sundhedsvæsenet. Men vi skal anstrenge os i denne måned, for det bliver den hårdeste at komme igennem, sagde hun mandag morgen til TV 2.

Samtidig sagde hun, at risikoen for at komme på hospitalet med Omikron-varianten er halvt så stor som med Delta-varianten.

Australien fortsætter genåbning

Alt tyder på, at Omikron-varianten er mildere end Delta-varianten. Det er de danske myndigheders vurdering, og sådan ser de australske myndigheder også på det.

Derfor vil Australiens regering gå videre med sine planer om en yderlige genåbning af samfundet. Det er til trods for, at landet mandag satte ny smitterekord med over 37.000 nye tilfælde af coronavirus.

- Vi er nødt til at stoppe med at tænke på smittetal og i stedet tænke på alvorlig sygdom, at leve med virussen, styre vores eget helbred og sikre os, at vi overvåger disse symptomer, og vi holder vores økonomi i gang, sagde premierminister Scott Morrison mandag til tv-stationen Channel Seven.

Corona i dansk EM-lejr

Ti dage inden EM-slutrunden i herrehåndbold er den danske landsholdslejr blevet ramt af coronavirus.

Det er målvogter Jannick Green, der mandag blev testet positiv ved en obligatorisk coronatest.

Han er derfor blevet isoleret i den danske lejr, og det er endnu uvist, hvilke konsekvenser det positive testsvar får for hans EM-deltagelse.

Inden testen havde målvogteren deltaget i mandagens formiddagstræning. Han har ingen symptomer og leverede en negativ kviktest søndag aften.

Ny kæde rykker ind i Fakta-butikker

En relativt ny discountkæde spreder sig i Danmark med næsten samme hast som en ny coronavariant. Der er tale om en kæde med navnet Coop 365, og den er langsomt ved at æde sig ind på Fakta-butikkernes discount-dominans i Coop-koncernen.

Den første Coop 365-butik i Danmark åbnede i 2020, og i dag er der 70 af dem. Men det vil i løbet af året stige til 190, primært ved at omdanne Fakta-butikker. Det oplyser Coop i en pressemeddelelse.

Udover den grønne farve i logoet i stedet for Faktas røde, vil der komme flere varer i sortimentet og et øget fokus på økologi. Der vil dog fortsat være omkring 200 Fakta-butikker tilbage i Danmark ved udgangen af 2022.

Rekordvarmt nytårsvejr

Synes du også, at det nye år er startet varmere, end det plejer? Så tager du ikke fejl. For søndag nåede temperaturen over 10 grader for fjerde dag i træk. Det er aldrig sket før på dette tidspunkt af vinteren.

Nytårsdag var også den varmeste nogensinde. Ikke bare i Danmark, men i ni europæiske lande. Forinden havde Portugal målt 26,4 grader i kystbyen Zambujeira- den højeste temperatur på det portugisiske fastland nogensinde i december.

Det varme vejr fortsatte mange steder mandag, hvor det i størstedelen af Europa har været 5 til 15 gradere varmere end det normale.

Men nu er køligere luft igen på vej ned over Europa. I Danmark betyder det, at vi i den kommende tid kan få vinterlige byger og nattefrost.