Risikoen for at blive indlagt med omikronsmitte er omkring en tredjedel af, hvad den er, hvis man er smittet med deltavarianten.

Det tyder en britisk undersøgelse på ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Britiske forskere har kigget nærmere på over en million coronatilfælde i de seneste uger. Der er både omikron- og deltasmittede blandt de mange positive coronatilfælde.

Og selv om antallet af indlæggelser er begyndt at stige, ser britiske sundhedsmyndigheder tegn på, at omikron er mildere.

Susan Hopkins, der er chefrådgiver i den britiske sundhedsstyrelse, understreger dog, at det endnu er for tidligt at drage alt for faste konklusioner om indlæggelser.

- Det stigende antal tilfælde blandt personer over 60 år i England betyder, at det er meget sandsynligt, at der vil komme yderligere pres på sundhedsvæsnet i de kommende uger, siger hun til Reuters.

Den britiske sundhedsstyrelse har lavet studiet i samarbejde med forskere fra Cambridge University.

Undersøgelsen viser også, at de eksisterende vacciner virker godt mod omikron.

Briterne oplever - ligesom mange andre europæiske lande - i disse dage nye rekorder i det daglige antal nye smittetilfælde.

Fredag blev der registreret 189.846 nye tilfælde i løbet af det seneste døgn.

Antallet af hospitalsindlæggelser er også begyndt at stige. Men antallet af patienter, der har brug for en respirator for at kunne trække vejret, har været stabilt i december - i modsætning til andre perioder i pandemien.

En amerikansk undersøgelse, som er omtalt i The New York Times, tyder på, at omikronvarianten kan give mildere sygdomsforløb, fordi den ikke angriber lungerne på samme måde, som tidligere varianter gør.

Det viser forsøg på mus og hamstere.

- Vi kan godt sige, at der begynder at danne sig et billede af en sygdom, der primært sætter sig i den øvre del af åndedrætssystemet, siger biolog Roland Eils til avisen.

Det vil sige næse, hals og luftrør.

Det er dog efterhånden slået fast, at omikron er langt mere smitsom end deltavarianten.

Nye tal fra det britiske statistikbureau viser, at omkring én ud af 25 indbyggere i England havde corona i ugen op til jul.

Det svarer til omkring to millioner mennesker og er det højeste antal, siden statistikbureauet - Office for National Statistics - begyndte at føre regnskab med antallet af coronasmittede i maj 2020.

Det skriver nyhedsbureauet AP.

Ugen inden var det omkring én ud af 45 englændere, der var smittet.

Særligt slemt står det til i den britiske hovedstad, London. Her menes én ud af 15 indbyggere at være blevet testet positive for coronasmitte i ugen op til jul.

Når 2021 bliver til 2022, skal særligt trafikanter og rygere vænne sig til flere ændringer.

Fra 1. januar træder en række nye regler og love nemlig i kraft.

Ritzau har samlet et udpluk, og du kan læse om nogle af dem her:

Prisen på cigaretter hopper igen i 1. januar.

Rygere skal betale fem kroner ekstra, så en pakke cigaretter i gennemsnit koster 60 kroner.

Det er et led i en politisk aftalt prisstigning på cigaretter, der blev besluttet som en del af finansloven for 2020.

Stigningen blev indført i to etaper, hvoraf den første skete i april. Her steg prisen på en pakke cigaretter med cirka 15 kroner.

Fra 1. januar bliver det lovpligtigt at have hjelm på, når man kører på elløbehjul og andre små motoriserede køretøjer.

Har man glemt hjelmen, vanker der en bøde.

Det nye krav gælder ikke kun motoriserede løbehjul, men også motoriserede skateboards og selvbalancerede køretøjer.

Fra nytår bliver det dyrere for fartglade bilister at overtræde fartgrænserne.

Det er resultatet af et lovforslag, der blev fremlagt som led i udmøntningen af politiaftalen for 2021-23.

Ændringen betyder, at fartbøderne stiger med 20 procent.

I øjeblikket er den laveste bødetakst på 1000 kroner, hvis man overtræder fartgrænsen. Denne bøde vil efter nytår stige til 1200 kroner.

I det nye år træder en ny købelov også i kraft.

Som noget nyt indeholder købeloven regler om levering af digitalt indhold og digitale tjenester. Det kan være apps, digitale spil eller e-bøger.

Desuden forlænges formodningsreglen fra 6 til 12 måneder.

Det betyder, at hvis en mangel ved varen, det digitale indhold eller den digitale tjeneste viser sig inden for det første år efter leveringen, gælder der en formodning om, at manglen allerede var til stede ved leveringen.

Skattereglerne ændres for dem, som har en firmaelbil og en ladeboks eller ladestander på deres private adresse, som er stillet til rådighed af arbejdsgiveren som en del af aftalen om fri bil.

Fra januar bliver man ikke længere beskattet af værdien af ladeboksen eller -standeren.

Overgår laderen til privat brug efter mindst et halvt år, vil man fra 2022 heller ikke blive beskattet af det.

Det halve år kan ikke tælles bagudrettet, men tidligst fra 1. januar. Laderen skal dermed overgå til privat brug fra og med 1. juli 2022.

Fra 1. januar bliver det dyrere at købe smartphones, tablets og bærbare computere i Danmark.

Enhederne pålægges nemlig afgift ifølge den såkaldte blankmedieordning, der skal kompensere kunstnerne for piratkopiering.

Hidtil har blankmedieordningen kun omfattet blanke cd'er, dvd'er, usb-nøgler og andre selvstændige lagringsmedier. Men privatkopieringen finder i dag også sted på smartphones, computere og tablets, og derfor bliver den slags medier nu omfattet af ordningen.

Afgiften betyder, at smartphones, tablets og bærbare og stationære computere bliver 45 kroner dyrere.

Desuden vil harddiske på under 128 gigabyte få en afgift på 4 kroner, mens større harddiske pålægges 16 kroner.

Kilder: Ritzau, Transportministeriet, forbrug.dk, B.T, netmagasinet Input og Kulturministeriet.

Fredag aften har dronningen traditionen tro holdt sin nytårstale på årets sidste dag. Den tv-transmitterede tale er i år nummer 50 i rækken. Den er som så ofte før leveret fra dronningens modtagelsesværelse i Christian IX's Palæ på Amalienborg.

Læs her hele dronningens tale:

I aften er den sidste aften i det gamle år. Vi kalder den – Nytårsaften.

Det er det nye år, vi fejrer. Samtidig med at vi ser tilbage, udtrykker vi håb og forventning til et helt nyt år.

Coronaen har sat sit præg på tilværelsen de seneste to år, og de har været drøje at komme igennem. De har budt på mange udfordringer, som vi alle har måttet vænne os til i stort som i småt.

I løbet af 2021 kunne vi lempe restriktionerne, og vi syntes, at dagligdagen nærmede sig det normale; men ak, endnu engang har coronaen bidt sig fast, og denne gang i en endnu mere smitsom udgave.

Myndighederne har på ny været nødsaget til at træffe en række beslutninger, som på mange måder kan føles ubehagelige, og som påvirker vores dagligdag. Mange må igen yde en ekstra indsats.

Det gælder ikke mindst dem, som hjælper med at opspore og begrænse smitte, og dem, som behandler de syge, og som igen må løbe ekstra stærkt for at overkomme det hele.

Selvom det er besværligt, at vi nu igen må leve med restriktioner i vores dagligdag, så tror jeg dog, at der er bred forståelse for, at det er nødvendigt. Vi står overfor en fælles udfordring, og vi må alle tage ansvar for, at vores samfund kommer trygt gennem pandemien.

Der er nogle, som vi skylder en særlig tak, nogle, som vi måske ikke lægger så meget mærke til i det daglige: Det er de forskere, som bruger dage og år på at grave sig dybt ned i et stof, som de fleste af os ikke har så meget indblik i.

Det er i høj grad dem, som har bidraget til at bremse smitten, og som i løbet af uhørt kort tid har udviklet vacciner mod corona.

Kundskab og indsigt har hjulpet os under coronaen, og har vist os, at ny viden fører fremskridt med sig. Vi bliver mindet om, at vi skal møde det ukendte med nysgerrighed, videbegær og opfindsomhed – snarere end frygt.

Det samme gælder for klimaspørgsmålet. Når olie og kul forurener vores klode, så må vi udvikle bedre kilder til energi. Store vindmølleparker rejser sig på havet, og vender naturens mægtige kræfter til gavn for os alle.

Mere er på vej, for eksempel ”grønne” brændstoffer til fly og skibe og ambitiøse forslag om at indfange CO2 og lagre det i undergrunden. Videnskab og teknik kan hjælpe os til at nå målene for klimaneutralitet og bæredygtighed.

Vi står overfor store udfordringer og forpligtelser, ikke mindst af hensyn til de kommende generationer. Det er vi alle nødt til at forholde os til – i tide!

Da jeg var barn, lærte vi, at vi var omkring fire millioner indbyggere i Danmark. Nu er vi tæt på seks millioner.

Som land og som folk skal vi finde en fælles retning, men ikke for at gå i takt. Det har aldrig ligget for os her til lands. Én spurter afsted over stok og sten, en anden foretrækker at slentre gennem landskabet; men der er nogle, for hvem vejen slet ikke er jævn.

Det gælder i høj grad for dem, der må slås med et handicap.

Hos nogle er det nemt at se, som hvis man sidder i kørestol. Hos andre er lidelsen usynlig. Det kan være en psykisk sygdom, kroniske smerter eller noget helt tredje.

Fælles for alle, der må leve med et handicap, er, at det gør tilværelsen mere besværlig, og at man ikke altid bliver mødt med forståelse og respekt – måske tværtimod.

Nogle mennesker med handicap bliver ligefrem diskrimineret, måske også mødt med hån og drilleri. Det kan skyldes tankeløshed og uvidenhed; men uanset hvad, så er det forkert, og det burde vi holde os for gode til!

Vi skal give os tid, ikke blot for at hjælpe, men også for at lære af hinanden. Det burde ikke være svært at behandle enhver med respekt.

Vi skal møde vore medmennesker med åbenhed. Andres livshistorie kan gøre os klogere. At spejle sit liv i de andres kan være tankevækkende og inspirerende. Man lærer sig selv at kende i mødet med andre.

Når man er ung, stræber man efter anerkendelse; man vil så gerne have opmærksomhed, blive set – helst være enestående – ligesom de andre!

Men at være menneske er i høj grad at stå ved sig selv, at lære sig selv at kende. Det er der udvikling i – nok til et helt liv!

Her i den mørke vinter kan vi se tilbage på en sommer, som jeg tror, vil blive husket længe.

Herrelandsholdet i fodbold bød på oplevelser, som samlede hele Danmark. Der var røde og hvide farver og flag overalt, og der blev jublet i gaderne. Også i Tokyo blev der leveret præstationer, som vi alle kan være stolte af – både under De Olympiske Lege og De Paralympiske Lege.

Det nye år byder også på sport i særklasse.

Til sommer vil verdens største cykelløb Tour de France lægge flere etaper i Danmark. Starten bliver i København, og turen vil gå fra Roskilde over Storebæltsbroen og slutte i Sønderborg. Det bliver en stor begivenhed, hvor vi samtidig kan vise, hvor dejligt der er i Danmark.

Den forgangne sommer har givet mig mange uforglemmelige oplevelser.

Sammen med Kronprinsen og Prins Christian blev det i juni med et års forsinkelse muligt at fejre og mindes Genforeningen i 1920. Det var en stor oplevelse for os alle tre, og jeg takker sønderjyderne for en dejlig dag. Det viste med al tydelighed den helt særlige ånd, som hersker i grænselandet.

I aften sender jeg min nytårshilsen til sønderjyderne, til de danske i Sydslesvig og til det tyske mindretal i Danmark.

Det var med stor glæde, at jeg besøgte Færøerne i sommer. Et gensyn, som jeg havde set meget frem til.

Det er altid en fornøjelse at komme rundt på de smukke øer, blive mødt med hjertelig gæstfrihed og mærke færingernes engagement og drivkraft. Det færøske samfund er inde i en imponerende udvikling. Jeg vil mindes mit besøg med stor taknemlighed.

Jeg sender mine nytårsønsker til alle på Færøerne med et varmt: Tak for i sommer!

Med glad forventning havde jeg set frem til sommerens besøg i Grønland; men også her kom coronaen i vejen. Det stort anlagte besøg kunne først lade sig gøre i efteråret og stærkt beskåret. Til gengæld blev de få dage i oktober en dejlig oplevelse, som jeg af hjertet takker for. Overalt blev jeg mødt med en hjertevarme og velvilje, som rørte mig dybt.

Jeg vil gerne takke for de minderige dage og sender mine varmeste nytårsønsker til alle i Grønland.

Danmarks udsendte løser hver dag store og vigtige opgaver rundt om i verden.

I det gamle år har særligt situationen i Afghanistan fyldt meget. Vi har alle set de rystende billeder fra Kabuls lufthavn af desperate mennesker på flugt.

I de hektiske dage lykkedes det at evakuere flere hundrede under meget vanskelige forhold udført af vore udsendte sammen med de danske myndigheder. Det var en imponerende bedrift.

Min varmeste nytårshilsen går i aften til Danmarks udsendte.

Det gælder alle, som netop nu er langt hjemmefra – til lands og til vands – og i lige så høj grad de tusindvis af danskere, som i årenes løb har været udsendt til Afghanistan og til andre brændpunkter, hvor Danmark har påtaget sig internationale opgaver.

Dem og deres pårørende skal vi huske på. Dem skylder vi en varm tak for deres indsats for Danmark.

Danmark og danskerne er til stede overalt i verden. Jeg tænker på de mange, som er rejst ud for kortere eller længere tid, eller som har Danmark som deres baggrund og deres rod. Til dem vil jeg i aften rette min tak for deres trofasthed overfor deres gamle fædreland og af hjertet ønske dem et godt nyt år.

Til Forsvaret, Beredskabet og Politiet sender jeg min tak for deres indsats i det forløbne år og for deres årvågenhed også i aften. Et godt nyt år ønsker jeg dem alle.

I det forløbne år har min familie og jeg overalt mødt stor opmærksomhed og venlighed. Det rører os alle, og gør, at vi kan glæde os over vore opgaver og vor dagligdag.

Det var en glæde, at Kronprinsen var med under statsbesøget i Tyskland. Hans bidrag er af stor betydning, ikke mindst for erhvervslivet - og han gør det godt!

Kronprinsessen har også mange opgaver, og i det nye år skal vi fejre hendes 50-års fødselsdag, det ser jeg meget frem til.

Prins Joachim og Prinsesse Marie er nu faldet godt til i Paris. Dér gør de tjeneste for Danmark, og det gør mig stolt at se, hvor engageret de begge arbejder for at fremme Danmarks interesser.

Meget snart i det nye år kan vi fejre mit 50-års regeringsjubilæum. Det kommer ikke til at foregå, som vi havde forestillet os. Dertil har coronaen været for sejlivet en modstander. Men den får ikke lov til at bestemme – fejringen kommer, når tiden er inde – senere på året.

Jeg har svært ved at fatte, hvor de mange år er blevet af. Jeg synes, at de er gået så hurtigt.

Meget har ændret sig i den tid; men ikke kærligheden til mine nærmeste og ikke kærligheden til mit land.

Måtte vi alle få et godt nyt år!

GUD BEVARE DANMARK

Kilde: kongehuset.dk.

Danskerne har været igennem et år med store udfordringer.

Det lagde dronning Margrethe ikke skjul på i sin 50. nytårstale, som blev holdt på Amalienborg.

- Endnu en gang har coronaen bidt sit fast, og denne gang i en mere smitsom udgave. Mange må igen yde en ekstra indsats.

- Coronaen har sat sit præg på tilværelsen de seneste to år, og de har været drøje at komme igennem, siger dronningen i sin nytårstale og pegede på, at fremtiden er også fuld af håb og optimisme.

- Selvom det er besværligt, at vi nu igen må leve med restriktioner i vores dagligdag, så tror jeg dog, at der er bred forståelse for, at det er nødvendigt. Vi står overfor en fælles udfordring, og vi må alle tage ansvar for, at vores samfund kommer trygt gennem pandemien.

Dronningen benyttede samtidig lejligheden til at sende en tak til de mange forskere, som har været med til at gå i kamp mod den globale virus.

- Det er i høj grad dem, som har bidraget til at bremse smitten, og som i løbet af uhørt kort tid har udviklet vacciner mod corona. De har gravet sig ned i coronaen og hjulpet med at bremse smitten, og hjulpet med at udvikle vacciner, siger hun.

- Kundskab og indsigt fører fremskridt med sig. Vi bliver mindet om, at vi skal møde det ukendte med nysgerrighed, videbegær og opfindsomhed – snarere end frygt. lød det fra dronningen, som også adresserede klimaet som en del af tidens udfordringer i det forgangne år.

- Når kul og olie forurener vores klode, må vi udvikle bedre kilder til energi. Store vindmølleparker rejser sig på havet, og vender naturens mægtige kræfter til gavn for os alle. Videnskab og teknik kan hjælpe os til at nå målene for klimaneutralitet og bæredygtighed.

Dronningen erkender samtidig, at hendes regeringsjubilæum kort inde i det nye år ikke vil kunne fejres på grund af corona. I hvert fald ikke i første omgang.

- Meget snart i det nye år kan vi fejre mit 50-års regeringsjubilæum. Det kommer ikke til at foregå, som vi havde forestillet os. Dertil har coronaen været for sejlivet en modstander, erkender dronningen, som dog ikke vil lade pandemien diktere det nye år fra begyndelse til slut.

- Den får ikke lov at bestemme. Fejringen kommer senere på året, lovede dronning Margrethe og funderede over tidens uafvendelige gang.

- Jeg har svært ved at fatte, hvor de mange år er blevet af. Jeg synes, at de er gået så hurtigt.

- Meget har ændret sig i den tid. Men ikke kærligheden til mine nærmeste og ikke kærligheden til mit land, siger dronningen og slutter traditionen tro med budskabet: "Gud bevare Danmark".

Gennem coronaepidemien har opsporingen af smittede og deres nærkontakter været en central del af epidemihåndteringen.

Men når smittetallene bevæger sig op i nærheden af de niveauer, der har været tilfældet i de sidste uger af 2021, kan smitteopsporingens medarbejdere have svært ved at følge med.

Hvis vi ikke mente, at det, vi laver, gav mening, ville vi stoppe med at gøre det

Engang fik så godt som alle coronasmittede et eller flere opkald fra smitteopsporingen.

Sådan er det ikke længere, siger Birgitte Drewes, der er vicedirektør i Styrelsen for Patientsikkerhed, som smitteopsporingen hører under.

Når en person bliver konstateret smittet, skriver smitteopsporingen nu til personen i e-boks, og der bliver ringet og skrevet en sms, idet Smitteopsporingen har telefonnumre på langt de fleste smittede. Det er dog langt fra alle smittede, der kommer i telefonisk kontakt med smitteopsporingen.

- Tidligere talte vi med næsten alle smittede, men det gør vi ikke i dag, for det er ikke der, effekten er, siger Birgitte Drewes.

På daglig basis taler opsporingens medarbejdere i øjeblikket med omtrent 7000 til 8000 personer, som enten bliver ringet op, eller som selv ringer ind med spørgsmål.

Det er en del færre opkald, end de over 20.000 personer, der er konstateret smittet om dagen i løbet af onsdag og torsdag.

Men når smitteopsporingen ikke engang får direkte kontakt med halvdelen af de smittede, hvor stor en effekt har indsatsen så?

- Smitteopsporing er ikke den eneste indsats i epidemikontrollen. Det er ikke et magisk middel, der alene kan holde smittetallet under kontrol. Vi sikrer, at de mennesker, der har brug for rådgivning og hjælp, får den, siger Birgitte Drewes.

Derefter er det afgørende, at danskerne efterlever den.

Smitteopsporingen har i øjeblikket omtrent 1500 medarbejdere, som netop har fået deres kontrakt forlænget til og med 31. marts 2022. Heraf består en anseelig andel af vikarer.

Henholdsvis 15. og 23. december i år lancerede smitteopsporingen en digital selvbetjening til nærkontakter og en digital selvbetjening til smittede. Det har ifølge Birgitte Drewes lettet en del af trykket på smitteopsporingens telefoner, som af flere omgange har været plaget af timelange telefonkøer.

Af dem, der benytter den digitale smitteopsporing, oplyser kun 6 procent, at de har behov for at blive ringet op af smitteopsporingen.

Birgitte Drewes siger, at det ikke kan lade sig gøre at sætte konkrete tal på, hvor mange smittede smitteopsporingen lykkes med at opspore, idet de smittede findes via testsystemet og ikke gennem kontaktopsporingen.

Onsdag skrev Styrelsen for Patientsikkerhed i en mail til TV 2, at smitteopsporing med så højt et smittetryk ikke længere handler om ”et bagudrettet detektivarbejde på enkeltborger-niveau”.

- Nu handler det om, at vi skal bryde smittekæder fremover ved at indkredse nære kontakter og få isoleret og testet dem, der skal isoleres og testes. Det har hele tiden været opgaven, siger Birgitte Drewes nu.

Der ville være nogle borgere, der ville savne et sted, hvor de kunne få svar på deres spørgsmål om adfærd som smittet og nær kontakt

I samme mail skrev styrelsen, at særligt den nye Omikron-variant sammen med de lange ventetider på PCR-tests har betydet, at smitten kan nå at sprede sig ganske betydeligt fra hver person, før smitteopsporingen overhovedet får besked og kan gå i gang med sit arbejde.

Den problematik anerkender Birgitte Drewes også.

- Med en samfundssmitte i et åbent samfund er det rigtig svært at trevle op og finde ud af, hvem hver dansker konkret er blevet smittet af, siger hun.

Af samme grund sagde to fremtrædende eksperter i epidemiologi til TV 2, at smitteopsporingen, som vi kendte den, var blevet gjort irrelevant af de høje smittetal, fordi den bagudrettede kontaktopsporing er en central del af epidemibekæmpelsen.

Den betragtning er Birgitte Drewes imidlertid ikke ubetinget enig i.

- Det er i høj grad den smittede selv, der orienterer sine nære kontakter. Sådan har det været gennem hele epidemien, fordi det er frivilligt, om smitteopsporingen skal orientere de nære kontakter, eller om de smittede selv gør det.

Er du enig i, at smitteopsporingen har svært ved at udføre en central opgave, når smittetallene bliver så høje?

- Når smittetallene er så høje, er det svært at tale med alle smittede. Men målet er at sikre, at de smittede er velinformerede og ved, hvad de skal gøre, og at de nære kontakter bliver informeret. Den bagudrettede smitteopsporing er blot et af flere midler.

Med over 20.000 dagligt smittede er der vel så meget smitte i samfundet, at en smitteopsporing, som den vi har i Danmark, ikke gør nogen stor forskel?

- Vi oplever, at de smittede, vi taler med, er glade for den vejledning, de får. Den effekt tror jeg ikke, man skal undervurdere. Men det er rigtig svært at opgøre, hvor mange smittekæder smitteopsporingen har brudt.

Har I forsøgt?

- Vi kan opgøre, hvor mange vi har talt med, og vi kan se udviklingen i epidemien, men det er særligt svært, når de smittede selv kontakter nære kontakter.

Er det ikke lidt paradoksalt, at smitteopsporingen tilsyneladende bliver mindre effektiv, når smittetallene bliver meget høje, og vi har allermest brug for den?

- Der er smitteopsporingen en del af en samlet værktøjskasse i forhold til at sikre den bedst mulige epidemikontrol.

Hvad ville der ske, hvis man lukkede smitteopsporingen i morgen?

- Så ville der være nogle borgere, der ville savne et sted, hvor de kunne få svar på deres spørgsmål om adfærd som smittet og nær kontakt. Vi ville også mangle vigtig data om smittedes adfærd.

Der findes utallige guides til, hvordan man skal gebærde sig som smittet og nærkontakt. Den information er der vel?

- Mange danskere kan og vil selv, fordi de er digital kyndige og er gode til at læse myndighedernes materiale. Men der findes også danskere, der ikke er så sprogligt eller digitalt stærke. Og uanset hvor meget man har orienteret sig på forhånd, kan der også opstå tvivl og konkrete spørgsmål, når folk bliver smittet.

Desuden, påpeger hun, har det været en udfordring, at Sundhedsstyrelsen med jævne mellemrum har ændret retningslinjer for, hvornår man er nærkontakt.

- Hvis vi ikke mente, at det, vi laver, gav mening, ville vi stoppe med at gøre det, afslutter Birgitte Drewes.

Årets sidste fest står for døren, og det samme gør de efterhånden indgroede coronadilemmaer.

Nogle finder det eksempelvis helt i orden at søge efter fremmede nytårsgæster på sociale medier. Andre kalder det dybt uansvarligt.

Ligeledes er Søren Brostrøm, direktør for Sundhedsstyrelsen, kommet med en kraftig nytårsopfordring om at begrænse antallet af gæster og holde festen kort. Men der er ikke på samme måde som sidste år kommet anbefalinger fra statsminister Mette Frederiksen (S) om helt at droppe festen.

Vi har eksempelvis sagt nej til en af min kærestes veninder, som pludselig manglede en fest

Så hvad gør folk egentlig? TV 2 er taget på tur i en testkø på Frederiksberg i København, og især én ting er folk særdeles enige om.

Vibeke Damlund, 59 år

Hvordan fejrer du nytår?

Vi bliver otte, og af dem er der to, jeg ikke plejer at se særlig meget. Vi bor på Frederiksberg og har set smittetallene stige her i kommunen. Så var der en, der spurgte, om vi skulle holde fast. Det har vi så gjort med den aftale, at vi alle er nytestede.

Vi har vænnet os til at få ting stukket op i hjernerne og ned i svælget af folk i kitler og masker

Men dagen er endnu ung, og vi kan jo sagtens få testsvar om at være smittede. Jeg føler mig ikke sikker på min fest, før klokken er kvart i seks, og vi er klar med dronning og champagne.

Har I ændret planer på grund af smittesituationen?

Nej. Ikke ud over aftalen om test.

Hvad synes du om, at I har lavet aftale om test?

Vi har jo vænnet os til det hele. Vænnet os til at have sådan en samtale her, der ellers ville være fuldstændig utænkelig for to år siden, og vænnet os til at få ting stukket op i hjernerne og ned i svælget af folk i kitler og masker. Det hele minder om en fremtidsfilm, men vi er jo blevet dygtige til at adaptere, så vi skal selvfølgelig også testes i dag.

Alexander Smedegaard, 29 år

Hvordan fejrer du nytår?

Jeg skal til en lille fest med ni mennesker, og vi skal spise, feste og danse.

Har I ændret planer på grund af smittesituationen?

Vi skulle have været to par mere, men de har meldt fra, fordi de ikke synes, det er sikkert. Og alle med lidt samfundssind ved jo også godt, at det ikke er det smarteste at holde fest lige nu. Men vi har også brug for små lysglimt, og det her er et af dem.

Samtidig tager vi vores forholdsregler ved at være vaccinerede og kun være sammen i en gruppe, der plejer at se hinanden. Vi har eksempelvis sagt nej til en af min kærestes veninder, som pludselig manglede en fest. Det er jo en potentiel ny smittekæde. Vi har også aftalt at være nytestede i dag.

Hvad synes du om, at I har lavet aftale om test?

Det er fuldstændig naturligt, og det er noget pjat, når folk påberåber sig retten til ikke at blive testet og vaccineret. Det er mangel på forståelse for kollektivets bedste. Det tog mig tre minutter at stille mig i kø, få en vatpind i næsen og komme ud igen.

Emily Tangsgaard, 30 år

Hvordan fejrer du nytår?

Vi bliver otte voksne og en baby.

Har I ændret planer på grund af smittesituationen?

Det er jo en anderledes situation end sidste år, og det virker til, myndighederne stoler på, at der er mindre behov for detailstyring. Og vi har heller ikke gjort andet end at aftale, at vi alle skal testes inden.

Hvad synes du om, at I har lavet aftale om test?

Det er det eneste ansvarlige. Vi skulle jo nødig være smittede uden at vide det og gå rundt og smitte hinanden.

Torben Helbo, 74 år

Hvordan fejrer du nytår?

Vi bliver fem venner, som jeg har arbejdet sammen med igennem 30 år og holder nytår med hvert år. Måske skal vi ud på Christianshavns Vold og se fyrværkeri.

Har I ændret planer?

Nej. Vi gør, som vi plejer og har ingen aftale om at skulle være testet. Jeg tror også, der er to, der ikke bliver det. For de ses ikke med så mange. Jeg er heller ikke så bange for at blive smittet. Jeg er vaccineret tre gange, og skulle det komme, er det forhåbentlig en mild omgang.

Havregrød til morgenmad, varm mad til middag og en dessert at slutte af på.

Sådan har menuen altid lydt for Ragnhild Pedersen fra Kappel på det vestlige Lolland, og hun står selv for at lave den. Ligesom hun også selv sørger for rengøring, havepasning og bad.

Det er på trods af, at der står 15. februar 1920 på dåbsattesten.

Man har ikke godt af at sidde stille i en stol.

Ragnhild Pedersen har i 101 år klaret sig selv - helt uden hjælp fra kommunen.

Selv ved hun ikke, hvad der ligger til grund for, at hun er blevet så gammel.

- Der er en, der skal være den sidste, og det blev så lige mig, siger hun.

Men for at få et langt liv, tror hun, en ting er vigtig:

- Man skal huske at røre sig og være i funktion, så længe man kan. Man har ikke godt af at sidde stille i en stol, siger Ragnhild Pedersen, mens hun svinger med armene i sin faste gymnastikrutine.

I hele sit liv har Ragnhild Pedersen boet inden for en radius på få kilometer ved Kappel.

Hun voksede op på en gård og tog som ung ud for at tjene på tre forskellige gårde. På den sidste mødte hun Knud Pedersen. Der var noget særligt over ham.

- Han var forvalter, og jeg syntes jo, at han var pæn, siger Ragnhild Pedersen og griner.

Under Anden Verdenskrig i maj 1943 blev parret gift i Kappel Kirke.

På loftet i Ragnhild Pedersens hjem hænger brudekjolen endnu, og hun går gerne op ad den stejle trappe for at vise den frem.

I dag er den farvet lilla og syet om, så den kunne genbruges, for stof var dyrt i 1943.

Tre år efter bryllupsklokkerne ringede, overtog parret bestyrelsen af gården Sinelund for Sparrekassedirektør Poulsen i Nakskov.

- Vi havde tre karle, og de havde hver to heste, så vi havde seks heste i alt, siger Ranghild Pedersen.

Ud over karle og heste var der både kokke- og stuepige på Sinelund, og tre år senere rullede et teknologisk kvantespring ind på gårdspladsen.

- I 1949 fik vi den første traktor, og det gik jo så stærkt, så efterhånden havde vi kun to unge mennesker, og til sidst havde vi kun én, fortæller Ranghild Pedersen.

På den måde har Ragnhild Pedersen oplevet afvandringen fra land til by. Set folk forsvinde, ejendomme blive lagt sammen og huse revet ned - i takt med at maskinerne blev større og større.

I 1967 døde direktør Poulsen, og ægteparret fik lov at købe Sinelund.

Året efter fejrede de sølvbryllup på gården og fik en fryser. Men i 1980, da hendes mand fyldte 69 år, var det slut med livet på gården.

Parret flyttede længere ned ad vejen. 14 år senere, året efter deres diamantbryllup, døde han.

- Det var en slem ting at blive alene, det kan man godt sige, fortæller Ragnhild Pedersen.

I det hele taget kender hun kun alt for godt til døden.

- Der er mange af dem, jeg gik sammen med, der ikke er her mere. Der er mange af dem, der ikke er blevet mere end 80 eller 85 år, siger Ranghild Pedersen.

Særligt én gravsten, den fra 1948, skulle Ragnhild Pedersen aldrig have oplevet.

- Bent, hed han. Han blev ikke mere end to år. Han var født med vand i hovedet, og han var ikke rigtig udviklet, lægerne kunne ikke gøre noget.

- Man tror næsten ikke, at man kan komme over det, men det gør man jo, man lærer at leve med det, fortæller Ragnhild Pedersen om at miste sin søn.

Selvom Ragnhild Pedersen har oplevet at miste mange personer omkring sig, så er der alligevel håb for, at andre omkring hende på Vestlolland passerer de 100 år.

For ifølge Danmarks Statistik har personer født i 1906-1915 på Sydfyn, Ærø, Tåsinge, Langeland og netop Vestlolland 37 procent højere chance for at blive 100 år end danskere født andre steder.

Selvom Ranghild Pedersen ikke længere selv bor på Sinelund, så kender hun de nye ejere særdeles godt.

- Det er min søn og svigerdatter, der overtog gården.

Overfor sønnen Ebbe bor hans egen søn. På den måde bor tre generationer i nummer 18, 20 og 22, og den ældste bliver 102 om en måned.

Men alderen betyder ikke, at hun ikke er bange for at dø.

- Jeg kan ikke lade være med at tænke på, at det ikke kan blive ved med at gå.

Er du bange for at dø?

- Ja, det kan man godt sige, at jeg er, men det må alle andre også være, siger Ranghild Pedersen.

Men hun ved, hvor hun hører til, når døden banker på. På Kappel Kirkegård forenet i jorden sammen med sin mand og søn.

Men alt det har Ranghild Pedersen slet ikke tid til endnu, for børnene Ebbe og Bodil blev til flere, så familien er stor.

- De er flinke til at ringe til mig, og jeg har kontakt med hele familien.

Så meget kontakt at hun til jul stod for julefrokosten for femten mennesker i familien.

Menuen stod selvfølgelig på tre retter: Trillebollesuppe, kød i peberrodssovs og citronfromage. Det hele lavet fra bunden af Ranghild Pedersen.

18.695 personer er det seneste døgn registreret smittet med corona. Det er et fald fra gårsdagens 21.403.

De positive prøver er fundet mellem 222.207 PCR-prøver, hvilket giver en positivprocent til 8,41. Således er denne faktor også faldende sammenlignet med de seneste dage. 27. december var positivprocenten helt oppe på 12,4.

Indlæggelsestallet falder med 24 til 641, og 12 personer er døde med corona. Sidstnævnte er et fald på fem.

Alligevel mener Viggo Andreasen, professor i matematisk epidemiologi ved Roskilde Universitet, endnu det er for tidligt at glæde sig.

Han mener, at smittetallene trods faldet stadig læner sig meget op ad de seneste dages tal.

- Det er tydeligt, at vi har haft lidt for meget social omgang i julen til at holde smitten i ro. Hvis vi holder samme sociale aktivitet over nytår, skal vi forvente, at vi over en uges tid vil se endnu større smittetal, end vi ser nu, siger han til TV 2.

Derudover hæfter professoren sig ved en erfaring fra sidste år. Her så man, ifølge Andreasen, hvordan det tog et vist stykke tid, før smitten blandt den yngre målgruppe nåede til de ældre generationer.

- I den nærmeste fremtid må vi forvente en stigende smitte blandt de ældste i samfundet – bedsteforældre og oldeforældre. Den kommer med nogen forsinkelse i forhold til denne her store smitte blandt unge, siger han.

Spørger man Åse Bengård Andersen, ledende overlæge ved Infektionsmedicinsk Klinik på Rigshospitalet, er der særligt to ting, der gør den nuværende smittesituation svær.

- Der kommer smittede patienter ind, som kræver særlige ressourcer, mens sundhedspersonalet også bliver syge og må blive væk. To faktorer, der presser os, lyder det.

Se coronatal fra Danmark og resten af verden her.