Omikron har spredt sig med stor hastighed siden coronavirussens nyeste knopskydning i slutningen af november blev registreret første gang hos rejsende fra Sydafrika.

Nu kan tre ud af fire smittetilfælde med covid-19 føres tilbage til den meget smitsomme virus.

Det skriver Ældre- og Sundhedsminister Magnus Heunicke på Twitter.

- Omikronvarianten breder sig fortsat i vores samfund. Vores seneste data viser, at omikron udgjorde cirka 76 procent af alle smittetilfælde den 21. december.

Den 15. december udgjorde Omikron til sammenligning blot 44 procent af det samlede antal smittetilfælde.

Allerede på det tidspunkt forudsagde flere eksperter, at Omikron helt ville kunne "udkonkurrere" den hidtil dominerende Delta-variant så snart som i januar måned.

Det ser med den igangværende stigningstakt ud til at holde stik.

Stadig spørgsmål om farlighed

Spørgsmålet er dog stadig, om Omikron er en mildere og mere ufarlig variant end nogle af de første "slægtninge" på virussens stamtræ.

To nye studier peger nemlig på, at færre bliver indlagt med Omikron end med Delta – og det er til trods for, at den er langt mere smitsom.

Selvom studierne gør os klogere på Omikron, er der stadig ubesvarede spørgsmål ifølge professor i eksperimentel virologi Allan Randrup Thomsen, der særligt er dykket ned i tallene fra det ene af studierne, som kommer fra Skotland.

- Der er stadig ikke data for den ældre del af befolkningen. Og det er dem, som er mest sårbare og som plejer at blive mest syge.

Det forsigtige skøn er dog, at Omikron ikke rammer patienterne med samme hårdhed.

- Studierne peger i retning af, at Omikron giver et mildere forløb. Men vi kan ikke konkludere noget sikkert, siger Allan Randrup Thomsen, som advarer imod, at man som samfund "sænker paraderne".

Danmark er førende

En enslydende melding er også kommet fra direktør i Statens Serum Institut, Henrik Ullum.

- Det er primært unge og vaccinerede, der bliver smittet med Omikron, og når vi justerer for alder, så kan vi ikke se, at Omikron skulle give et mildere forløb, sagde han.

Danmark er et af de førende lande, når det handler om sekventering af Omikronvarianter og de enorme mængder data kan bruges til at kortlægge de smittedes sygdomsforløb.

Derfor forventer Jens Lundgren, der er professor i infektionssygdomme på Rigshospitalet, også snart at kunne se et mere klart signalement af den altdominerende coronavariant.

- I løbet af januar forventer jeg, at vi er meget klogere på, om Omikron også er mildere, siger Lundgren.

Smitten med corona-virus er steget støt gennem hele december, både søndag og mandag med rekordhøje smittetal. Tirsdag blev der registreret over 13.000 smittede, og de voldsomme tal betyder af mange danskeres anden nytårsaften med corona-virus bliver noget mere rolig end ellers.

Efterskolelærer Louise Skov fra Hammel er i gang med indkøbene til nytårsaften, da TV 2 møder hende i Bilka i Tilst ved Aarhus en ganske almindelig tirsdag mellem jul og nytår.

- Vi holder nytårsaften sammen med nogle venner. Vi bliver otte, fem voksne og tre børn, siger Louise Skov.

Hun ville gerne holde en større fest - men det har hun droppet på grund af smitten med coronavirus.

- Vi gad da godt holde den der store nytårsfest med 20 mennesker. Men det bliver det ikke til i år. Vi vil jo også gerne på arbejde og i skole på den anden side af nytår, siger Louise Skov.

Danskerne gode til selvjustits

Den selvjustits flugter fint med danskernes ønske om selv at regulere deres adfærd uden yderligere restriktioner for nytårsaften, fortæller Michael Bang Petersen, professor på Aarhus Universitet og leder af HOPE-projektet, der følger danskernes holdninger og adfærd under coronakrisen.

- Jeg tror ikke, der nødvendigvis er behov for meget firkantede retningslinjer, siger Michael Bang Petersen.

Han fortæller også, at danskerne i høj grad selv ønsker at administrere deres adfærd i forhold til sociale arrangementer.

- Om alt går vel, står vi i begyndelsen til enden på den her krise. I bund og grund siger borgerne selv, at de er i stand til at navigere i det her, og det er formentlig også godt på det stadie vi er på i den her epidemi, siger Michael Bang Petersen.

I modsætning til sidste år, hvor Sundhedsstyrelsen kom med en række helt konkrete anbefalinger for nytåret og blandt andet anbefalede at man højst var 10 mennesker til nytårsarrangementer, har Sundhedsstyrelsen ikke i år offentliggjort detaljerede anbefalinger for nytårsaften.

Men på et pressemøde kort før jul rådede Sundhedsstyrelsens direktør Søren Brostrøm til, at man holder sig til at se den nærmeste familie i juledagene og til nytår.

Skal til eksamen efter nytår

Også to studerende på Aarhus Universitet, som TV 2 møder i Bilka tirsdag, køber ind til en intim nytårsaften i selskab med få mennesker.

- Vi bliver fem. Vi har sådan en årlig ting vi gør, hvor vi tester drinks og skal give dem point. Vi lader os alle sammen teste inden vi kommer. Men ellers er vi gode til bare at nyde hinandens selskab , siger Anne Skaarup Laursen.

Hun holder nytårsaften sammen med Emma Engvin.

- Vi plejer at have en større fest, men i år kører vi det mere stille og roligt. Vi skal også til eksamen efter nytår, siger Emma Engvin.

Passer godt på svigermor

Også hjemme hos IT-medarbejder Søren Dollerup bliver det en rolig nytårsfest.

- Vi bliver fem. Min kone og mig, min svigermor og vores to børn. Men vi plejer ikke at være mange nytårsaften, siger Søren Dollerup.

Men smitten med coronavirus betyder, at Søren Dollerup og hans familie er ekstra opmærksomme.

- Vi prøver at passe godt på min svigermor. Min kone er sygeplejerske, og jeg er oprindelig sundhedsuddannet, så vi kender godt rådene. Vi sørger for at holde afstand, spritte hænder og lufte ud. Det er det, der er det vigtige, siger Søren Dollerup.

Statens Serum Institut (SSI) slår på baggrund af de høje smittetal alarm før skolestarten efter nytår. Også Danmarks Lærerforening er bekymret og foreslår blandt andet at lade børnene komme i skole hver anden dag.

Men vi starter med et kontroversielt forslag fra Dansk Folkepartis Morten Messerschmidt.

Morten Messerschmidt vil indføre amerikansk strafmodel

Begår man banderelateret kriminalitet tre gange, skal man have en livstidsdom. Uanset om man affyrer en pistol eller står vagt i forbindelse med en forbrydelse.

Det mener Dansk Folkepartis Morten Messerschmidt, der er blandt kandidaterne til formandsposten i partiet.

- Det at begå forbrydelser som led i bandekriminalitet har en enorm skadevirkning på samfundet, siger han til TV 2.

Forslaget er inspireret af den såkaldte "three strikes and you're out"-model, som bruges i flere amerikanske stater.

Lærere vil have flere restriktioner efter juleferien

Når juleferien slutter 5. januar, skal skolebørnene igen indfinde sig i klasselokalerne efter en lang pause.

Men stigende smittetal, en ny dominerende og mere smitsom variant og for få vaccinerede kan sætte en stopper for det.

Sådan lyder udmeldingen fra formanden for Danmarks Lærerforening, Gordon Ørskov Madsen, der gerne så visse tiltag indført for at mindske smitterisikoen. Uden nye tiltag er det "meget svært at forestille sig, at skolen kan starte igen 5. januar", siger han.

Han foreslår blandt andet at lade børnene komme i skole hver anden dag, ligesom han foreslår mere udluftning i klasselokalerne og brug af værnemidler.

Opråbet kommer i kølvandet på Statens Serum Instituts udmelding om, at flere børn mellem 5 og 11 år skal vaccineres, hvis skolerne skal holdes åbne i den kommende måned.

Eksperter vil have coronapasset strammet op

Den stigende smitte i Danmark bør få konsekvenser, lyder det fra flere fagfolk. De foreslår, at man skal vise coronapas og en frisk negativ coronatest, hvis man vil deltage i indendørs aktiviteter.

Forslaget kommer, samtidig med at Danmark lige nu har verdens højeste incidenstal med 1612 smittede per 100.000 indbyggere. Tallene skal dog ses i lyset af, at Danmark er et af de lande i verden, der tester befolkningen mest.

- Coronapasset i sin nuværende form er ikke særligt egnet til at forhindre smitten i at sprede sig, siger Viggo Andreasen, lektor i matematisk epidemiologi på Roskilde Universitet, til TV 2.

- Smitten breder sig med voldsom hast i øjeblikket, og vi er nødt til at gøre et eller andet for at begrænse den. Det kunne godt være, at hvis man skulle på restaurant, så havde man en frisk coronatest, siger Torben Mogensen, formand for Lungeforeningen.

Spejlglatte veje - 52 ambulancer sendt til faldulykker på Fyn

Der var tirsdag spejlglatte veje flere steder i Danmark.

I morges på Fyn måtte man på fem timer sende i alt 52 ambulancer ud til faldulykker.

TV 2 VEJRET skriver, at man hele dagen tirsdag og i nat skal være opmærksom på glatte veje.

- Det er typisk, at vi efter en meget kold periode ser en mildning, der giver anledning til isslag, lyder det.

Ung mand dræbt af skud i Brøndby

Ved en skudepisode tirsdag ved 13-tiden i Brøndby blev en 22-årig mand ramt af skud, oplyser Københavns Vestegns Politi.

Manden blev bragt til hospitalet, men tidligt tirsdag aften oplyser politiet, at han er død af sine kvæstelser.

Skudepisoden i Brøndby kommer kun godt tre uger efter fire skudepisoder i København og omegn, hvor tre mænd blev dræbt og fem såret.

Københavns Politi vurderede dengang, at de fire skudepisoder kunne være en del af et opgør mellem en kendt bandegruppering fra Københavns NNV-kvarter på den ene side og en gruppe organiserede kriminelle på den anden side.

Baggrunden for dagens skyderi i Brøndby er stadig ukendt.

Selv om juleferien lakker mod sin afslutning kort inde i det nye år, er det ikke sikkert det bliver med en hverdag som børn og lærere kende.

Vi følger hele tiden med i sundhedsmyndighedernes fremskrivninger og vurdering af den konkrete smittesituation.

Pernille Rosenkrantz-Theil, undervisningsminister (S).

Det siger børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) i ’Go’ aften LIVE’ tirsdag.

- Hvis ikke det er forsvarligt, åbner vi ikke skolerne, lyder det fra ministeren.

Vil have højere vaccinetilslutning

Reaktionen kommer efter en periode med høje smittetal i samfundet, som har fået eksperter til at anbefale hjemmeundervisning og en øget vaccineudrulning til skolebørnene.

- Vi følger hele tiden med i sundhedsmyndighedernes fremskrivninger og vurdering af den konkrete smittesituation, siger Pernille Rosenkrantz-Theil.

Skolebørnene blev sendt hjem allerede 15. december, da høje smittetal gjorde, at man indførte hjemmeundervisning.

Smittetallene har fortsat en støt opadgående kurve.

Og den udvikling har fået Statens Serum Institut til at pege på behovet for en større vaccinetilslutning fra skolebørnene, hvor lidt under 40 procent aktuelt har fået første stik.

- Vi vil gerne have vaccinetilslutningen blandt skolebørnene højere op, for det er det, der skal til for at holde skolerne åbne hen over den næste måneds tid, hvor vi får meget mere smittespredning med Omikron, siger Tyra Grove Krause, faglig direktør hos Statens Serum Institut (SSI) til DR.

Situation uforandret

Alligevel mener undervisningsministeren, at situationen ikke har forandret sig, siden eleverne gik på hjemmeskoling i midten af måneden.

- Både smittetallene og vaccinetilslutningen er som forventet, og det er fint på nuværende tidspunkt, selv om vi gerne skal have antallet af vaccinerede højere op, siger Pernille Rosentkrantz-Theil, som har siddet til møder med både sundhedsmyndigheder og Danmarks Lærerforening for at se på rammerne for undervisning, når pandemien nu går ind i sit tredje år.

I Danmarks Lærerforening er der bekymring over en genåbning af skolerne, som ikke tager højde for det aktuelle smittebillede af coronavirussen.

- Lærerne var den faggruppe i samfundet, som var mest smittet op til jul. Selv om man kan sige, at vi ikke bliver meget syge, er det stadig utrolig træls at blive smittet med covid-19. Man smitter sin familie og sine nærmeste, siger Dorte Lange, næstformand i Danmarks Lærerforening (DLF) til TV 2.

DLF foreslår blandt andet skole hver anden dag, så alle klassens elever ikke er til stede samtidig, eller opdeling af skoledagen, så man er der først på dagen eller sidst på dagen.

- Hvis skolerne skal genåbne, skal det være på meget betryggende vilkår med små hold og få kontakter i løbet af dagen. I foråret 2020 så vi, at det faktisk også kunne give resultater med mulighed for at lave god undervisning, siger Dorte Lange, der gerne vil give de enkelte skoler "frihedsgrader" i forhold til at strukturere dagligdagen.

Balance mellem tryghed og trivsel

Pernille Rosenkrantz-Theil peger på vigtigheden af at finde en balance mellem tryghed og børnenes trivsel, hvis skolerne igen bliver helt eller delvist lukket land.

- Vi ved fra forskning fra den første nedlukning, at omkring 20 procent af børnene ikke trives med hjemmeskoling, og at det har konsekvenser socialt og fagligt. Den afvejning må og skal vi have med, siger hun.

Ministeren vil ikke sætte tal på, hvor høj smitten skal være for at skolerne forbliver lukkede ved den planlagte åbning 5. januar. Hun vil holde sig til den overordnede vurdering fra sundhedsmyndighederne.

- Kurverne for antallet af vaccinerede, smittede og indlagte er afgørende og det, jeg i sidste ende læner mig op ad, siger Pernille Rosenkrantz-Theil.

Teatre og andre kultursteder i Belgien må åbne igen.

En domstol har suspenderet den belgiske regerings beslutning om at beordre dem lukket. Det var en del af de tiltag, regeringen præsenterede i sidste uge. Tiltagene skulle medvirke til at bremse coronasmitten.

Men flere kulturinstitutioner indbragte den beslutning for landets øverste administrative domstol, statsrådet.

Og tirsdag aften har rådet afgjort, at lukning af kulturstederne ikke er berettiget.

Selv hvis den nye omikronvariant gør det nødvendigt med flere tiltag, skal regeringen kunne begrunde, hvorfor et givent tiltag er nødvendigt af hensyn til folkesundheden, siger domstolen.

Det er ikke helt klart, hvad der hører ind under kategorien "kultursteder".

Men beslutningen giver ikke umiddelbart biografer lov at genåbne. Heller ikke indendørs steder som bowlinghaller og natklubber får lov at genåbne lige med det samme.

Afgørelsen er ikke endelig

Det er uklart, om det også gælder koncerthaller og andre spillesteder. Det skriver det belgiske nyhedsbureau Belga.

Tirsdagens afgørelse fra statsrådet er ikke endelig. Både her og ved en anden belgisk domstol bliver flere klager over nedlukningerne behandlet.

Belgiens premierminister, Alexander De Croo, og hans regering besluttede i sidste uge at lukke blandt andet teatre og biografer. Det skete i samråd med landets regioner.

Men restauranter, barer, fitnesscentre og visse sportsarrangementer får lov til at fortsætte som normalt.

Som i mange andre lande oplever Belgien et stigende antal smittetilfælde, der tilskrives omikronvarianten.

Den nye og mere smitsomme omikronvariant er nu også kommet til Grønland.

Det vurderer landslæge Henrik L. Hansen.

- Vi er nu i den situation, hvor der ikke er nogen tvivl om, at den nye omikronvariant er kommet til Grønland, siger han til mediet KNR.

Landslægen er den øverste sundhedsfaglige person i Grønland. Han rådgiver blandt andet Landsstyret og andre myndigheder.

Varianten er dog endnu ikke registreret i Grønland, men der er sendt positive coronaprøver til Danmark til undersøgelse.

- Den måde, som smitten spreder sig på nu, viser meget tydeligt, at vi har at gøre med noget, som er noget mere smitsomt end det, vi har set tidligere, siger Henrik L. Hansen.

Julerejsende på vej retur

Hen over julen er der registreret 114 nye smittetilfælde blandt Grønlands godt 56.000 indbyggere.

Landslægen forventer, at tallene vil stige yderligere, "når et stort antal julerejsende begynder at komme tilbage fra Danmark".

Med de stigende smittetal er strategien nu ændret i Grønland, fortæller landslægen videre.

- Det er ikke længere målet at prøve at få smitten til at forsvinde. Den tid er for længst forbi. Det, som det handler om nu, er, at vi skal igennem nogle vintermåneder, hvor vi skal prøve at forhindre, at der sker alt for meget smittespredning på én gang. Det kan vi stadig godt opretholde med de tiltag, vi har i øjeblikket, siger Henrik L. Hansen til KNR.

Første coronarelateret dødsfald i november

Alle coronasmittede bliver i Grønland ringet op og informeret om det positive svar samt efterfølgende kontaktet af smitteopsporingen.

Fire personer er indlagt med coronavirus på Grønlands sygehuse.

Ifølge statistikbureauet Our World in Data er 67,5 procent af Grønlands befolkning færdigvaccineret med to stik.

I alt har der været 2306 smittetilfælde i Grønland.

I slutningen af november havde Grønland sit første dødsfald, som var relateret til coronavirus.

Ifølge planen ringer klokken ind efter juleferie den 5. januar på landets skoler.

På det tidspunkt har børnene været hjemme siden 15. december, da høje smittetal gjorde, at man indførte hjemmeundervisning, og kort efter ramte ferie og højtid.

Men står det til ekspert Jan Pravsgaard Christensen, der er professor i immunologi på Københavns Universitet, skal det i stedet være klokken på hjemmeskolerne, der ringer ind 5. januar.

- Jeg tror ærligt og redeligt, at det bedste lige nu er at forlænge det en måned, hvor børnene blev hjemmeskolet, hvis man til gengæld også lovede hinanden, at så mange som muligt blev vaccineret i løbet af den måned, siger han til TV 2.

Tyra Grove Krause, faglig direktør hos Statens Serum Institut (SSI), er også særlig opmærksom på den kommende måned. Hun siger til DR, at flere børn skal vaccineres for at åbne skolerne i januar.

- Vi vil helt klart gerne have vaccinetilslutningen blandt skolebørnene højere op, for det er det, der skal til for at holde skolerne åbne hen over den næste måneds tid, hvor vi får meget mere smittespredning med Omikron, siger hun.

Andelen af børn mellem 5 og 11 år, der har fået første stik, er kun nået op på 37 procent. 1,3 procent af børnene i gruppen er færdigvaccineret.

SSI forventer samtidig, at januar bliver den hårdeste måned, vi endnu har set under pandemien.

60-70 procent vaccineret ville være godt, mener ekspert

Danmarks Lærerforening var tirsdag ude med et opråb om at implementere flere restriktioner i undervisningen, når børnene kommer tilbage fra juleferie.

Gordon Ørskov Madsen, formand for Danmarks Lærerforening, foreslår blandt andet skole hver anden dag, så alle klassens elever ikke er til stede samtidig, eller opdeling af skoledagen, så man er der først på dagen eller sidst på dagen.

Men det er ikke vejen frem, mener Jan Pravsgaard Christensen. På den måde er der nemlig stadig store grupper børn, der mødes, og kan smitte hinanden.

- Om det er en hel eller halv klasse, der er samlet, og er de alle modtagelige, så er der virusspredning, hvis der er virus. Det har kun effekt, hvis man sørger for, at mange er vaccineret, siger professoren.

Hvor mange børn skal være vaccineret?

- Har man bare vaccineret 60-70 procent af en skole, var der meget færre, der blev smittet, og dem, der blev smittet, kunne sendes hjem. Så kunne vi køre en mere normal skolegang uden mange nedlukninger, siger Jan Pravsgaard Christensen.

Han afviser, at naturlig smitte af børnene vil være den rette fremgangsmåde.

- Man ikke kan holde forskellige årgange – altså børn, voksne og ældre mennesker – adskilt. Og da vi har meget smitte lige nu, er der risiko for, at det spreder sig til forældrene og bedsteforældrene.

Imod at vaccinere børnene

Frederik Buchholzer, der er vaccineforsker ved Klinisk Institut på Syddansk Universitet, mener til gengæld, at der er god grund til ikke at vaccinere børnene.

For det første er han uenig med Jan Pravsgaard i, at vaccinerne giver en robust immunitet. Efter to måneder er der stort set ingen beskyttelse mod smitte, siger han.

Derudover beskytter vaccinerne mod svær sygdom, men børn har som regel milde covid-forløb. En ud af 1000 børn får et mere alvorligt forløb, siger han.

- I Sverige har de ikke lukket skolerne undervejs i pandemien, og børnene er blevet smittede, og de har væsentligt mindre smitte nu. I starten af pandemien havde de højere dødelighed, men nu har de lavere dødelighed end i Danmark, siger han til TV 2 og forklarer den høje dødelighed fra starten af coronapandemien med, at svenskerne ikke lykkedes i at holde coronaen ude af plejehjemmene.

Hvorfor ikke beskytte sig så godt, som man kan?

- Hvis beskyttelsen mod smitte er næsten ingenting (efter få måneder, red.), er der ikke nogen idé i det, mener jeg, siger Frederik Buchholzer.

Han tilføjer, at de lærere, der er nervøse, kan få eller har fået tredje stik.

Minister holder fast

Trods høje smittetal og bekymrede miner fra både Danmarks Lærerforening og Jan Pravsgaard Christensen, er det fortsat planen, at skolerne tager mod eleverne onsdag efter nytår.

Det siger børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) til Jyllands-Posten ifølge Ritzau.

- Vi følger selvfølgelig udviklingen tæt og lytter til sundhedsmyndighederne, men indtil nu afviger smittetal, indlæggelser og vaccinetilslutningen ikke fra det, man fremskrev inden jul, og derfor er det fortsat den beslutning, vi ser ind i, siger ministeren til avisen.

Tirsdag blev der registreret 13.000 smittetilfælde.

Da Patrick Simiglai for tre år siden satte prop i flasken, som han selv beskriver det, valgte han at tage antabus den første jul.

Han vidste nemlig, at juletiden ville byde på mange fristelser for en nyligt ædru alkoholiker som ham.

- Det er samme måned, som julebryggen bliver frigivet, og der er mange fester og mange sammenkomster, og for mig som alkoholiker er det rigtig svært at være i det, siger han i 'Go' morgen Danmark'.

Og selvom Patrick Simiglai i dag har styr på sit liv, har en kæreste og er mentaltræner, laver han stadig nogle forholdsregler for sig selv i julen og til nytår.

- Generelt med alle fester jeg tager til, er jeg meget opmærksom på, hvem der kommer, forklarer han.

Det er nemlig afgørende for ham som ædru alkoholiker at have styr på, hvilken type fest han deltager i, og hvem der kommer. Patrick Simiglai gider nemlig ikke længere at deltage i fester, hvor der bliver drukket store mængder af alkohol.

Hygge er forbundet med alkohol

Bjarne Stenger Elholm, der er leder af Alkolinjen, som hører under Alkohol & Samfund, genkender, at julen er en svær tid for mennesker med alkoholproblemer.

Derfor har Alkolinjen også valgt at udvide deres åbningstider i julen.

- Det er en tid, hvor der er en masse forventninger til hyggen, og en masse hygge er ofte forbundet med en masse alkohol, lyder det.

Og Bjarne Stenger Elholm forklarer, at det ikke kun er alkoholikerne, der har det svært. Det kan nemlig også være en svær tid for de pårørende.

Først og fremmest er familier mere sammen, hvor problemerne bliver tydeligere, men det kan ligeledes være svært at navigere i, hvis man er vært for en nytårsfest, og der kommer en alkoholiker.

Han råder til, at man på forhånd snakker om, hvordan man bedst planlægger festen, hvem man skal sidde med, og hvilke alkoholfri alternativer man kan have.

Find en inspirationskilde

Da Patrick Simiglais alkoholmisbrug var på det højeste, drak han 45 genstande om dagen.

Og han indrømmer, at det ikke altid er lige let at holde sig på den rette sti.

Derfor har han lavet en motivationsvæg derhjemme, hvor der hænger medaljer, breve fra kæresten, diplomer og et spejl, som han kigger i hver morgen, og han opfordrer andre med alkoholproblemer til selv at finde inspirationskilder.

- Find en inspirationskilde, du kan spejle dig i. Det har hjulpet mig rigtig meget, fortæller han.

Se indslaget med Patrick Simiglai i 'Go' morgen Danmark' på TV 2 PLAY.