Et stort flertal i Folketingets epidemiudvalg bakker op om at indføre krav om test ved indrejse til Danmark.

Det viser bilag fra udvalget torsdag. 19 ud af 21 medlemmer har stemt for.

Kravet betyder, at personer uden bopæl i Danmark skal have taget en negativ test, inden de rejser ind i Danmark.

De skal tage en lyntest senest 48 timer før indrejse eller PCR-test 72 timer før. Kravet gælder, uanset om man er vaccineret eller ej.

Hvis man bor i Danmark, skal man tage en test, senest 24 timer efter at man er kommet ind i landet.

Regeringen med sundhedsminister Magnus Heunicke (S) præsenterede forslaget onsdag og begrundede det med at begrænse smittespredningen, og at der kommer nye varianter af coronavirus.

Man kan ifølge Sundhedsministeriet ikke blive nægtet indrejse, hvis man ikke har en negativ test, da der ikke er hjemmel til det i epidemiloven, men hvis man ikke overholder testkravet, vil man kunne straffes med en bøde på 3500 kroner.

En række undtagelser

Der er en lang række undtagelser for kravet. Børn under 15 år vil ikke være omfattet. Det samme gælder personer, der har været smittet det seneste halve år og har dokumentation for det.

Undtaget er også personer, der har været i udlandet i forbindelse med arbejde eller undervisning.

Hvis man bor i områder, der grænser op til Danmark, eller pendler til arbejde i områderne, er man også undtaget.

Grænselandet er personer, der bor i Slesvig-Holsten i Tyskland eller Blekinge, Skåne, Halland og Västra Götaland i Sverige.

Det samme gælder personer, der har været i transit i Sverige - for eksempel fra Bornholm.

Det gør sig også gældende, hvis man rejser til Danmark, men forlader landet inden for et døgn. For eksempel svenskere, der flyver til København og kører hjem i bil derfra.

Kravet vil træde i kraft 27. december og foreløbigt gælde i tre uger frem til 17. januar.

Jul og nytår står for døren, og mange er nervøse for, om det er forsvarligt at samles – særligt med familiens ældre medlemmer.

Ifølge Eskild Petersen, professor emeritus i infektionssygdom på Klinisk Institut ved Aarhus Universitet, er det ikke noget problem, hvis alle føler sig raske.

Han har dog en klar opfordring:

- Hvis man er over 60 år og ikke har fået tredje stik, så foreslår jeg, at man får en tid i dag.

Beskyttet mellem jul og nytår

Fordi det tredje stik er et såkaldt booster shot, vil det virke meget hurtigt. Allerede inden for tre-fire dage, vurderer Eskild Petersen

Dermed er det for sent at opnå beskyttelse gennem vaccine til juleaften, hvis man først får den i dag, men man vil være godt beskyttet fra dagene mellem jul og nytår.

Samme budskab har Allan Randrup, professor i eksperimentel virologi ved Københavns Universitet.

- Bliv vaccineret nu. Det kan have en effekt allerede inden nytår, siger han til TV 2 og tilføjer:

- Jo flere der bliver vaccineret i de her dage, jo bedre kommer vi formentlig igennem resten af december og januar.

Tusindvis af ledige tider

Og det burde ikke være noget problem at få en tid til vaccination i dag.

Ifølge formand for Danske Regioner Stephanie Lose (V) er der ledige tider i hele landet. Alene Region Hovedstaden havde torsdag morgen 25.000 ledige tider til at blive vaccineret lillejuleaften.

De mange tider skyldes, at alle regioner har opjusteret kapaciteten markant de seneste uger i takt med udrulningen af tredje stik.

Onsdag meddelte Sundhedsstyrelsens, at tredje stik fremrykkes for aldersgruppen 18-39 år.

Det betyder, at alle voksne nu kan blive revaccineret fire en halv måned efter andet stik.

Stephanie Lose forsikrer, at regionerne er helt klar til at tage imod den nye gruppe også.

- Det giver naturligvis tryk på vaccinerne, og det stiller krav til forsyningen og det logistiske. Men det hele fungerer, som det skal, siger hun til TV 2.

I alt er 38,8 procent af den danske befolkning revaccineret.

Tredje stik er våbnet mod Omikron

Det er intet nyt, at danskerne opfordres til at blive revaccineret. Men ifølge myndigheder og eksperter er det vigtigere end nogensinde før.

Det skyldes, at den smitsomme Omikron-variant nu er dominerende i Danmark, og tredje stik er våbnet, der skal dæmme op for smitten, lyder det.

- Vi står midt i en epidemi med eskalerende smitte, og vi har brug for at forebygge både smitte og sygdom med Omikron-varianten. Det er begrundelsen, sagde direktør i Sundhedsstyrelsen Søren Brostrøm på et pressemøde onsdag.

Han uddybede, at det er bevist, at tredje stik giver en meget høj beskyttelse, hvorimod immuniteten stort set er ikkeeksisterende få måneder efter andet stik.

Onsdag blev der konstateret 13.386 smittede med coronavirus. Det var anden dag i træk med over 13.000 tilfælde.

Efter flere timers it-nedbrud i kviktestcentrene i Region Hovedstaden er systemerne nu oppe at køre igen, og kviktests af borgerne kan dermed fortsætte.

Det oplyser Trine Baadsgaard, der er presseansvarlig ved Copenhagen Medical, til TV 2.

- Vi havde et nedbrud. Det gjorde, at vi ikke var i drift i cirka to en halv time. Vi er mindst lige så ulykkelige over det, som de borgere der stod i kø, siger hun.

Fejlen opstod, ifølge Trine Baadsgaard, ikke hos Copenhagen Medical, men i nogle eksterne datacentre.

Selv om systemerne nu er oppe igen, kan der ifølge den presseansvarlige være forsinkelser i udsendelsen af testsvar.

- Men folk skal nok få deres svar, siger Trine Baadsgaard.

Hjemmetest var ikke en mulighed

De tekniske problemer ramte samtlige Copenhagen Medicals kviktestcentre og vaccinecentre, som ligger i Region Hovedstaden.

Fejlen kom på en af de travleste dage for kviktests på hele året mange borgere måtte møde forgæves op.

De mange forgæves ventende kunne ikke få udleveret Copenhagen Medicals testudstyr og pode sig selv hjemme, forklarede Trine Baadsgaard, mens it-problemerne fortsat stod på:

- Vores testkit er ikke godkendt til hjemmebrug, og derfor kan vi ikke uddele dem til folk.

Nødprocedure i Region Syddanmark

Også i Region Syddanmark har der torsdag middag været tekniske problemer, der har drillet lyntestoperatøren Carelink.

- Vi havde problemer omkring middag, hvor vi gik over til vores nødberedskab. Så vi kunne godt lynteste, men det kørte bare lidt langsommere. Nu kører det igen, som det skal, siger driftsdirektør Lars Bladt, Carelink.

En TV 2-journalist i Vejen fortæller, at køen her stod stille ved 12-tiden.

Også i Odense var it-systemet kortvarigt brudt sammen. Her fortæller en anden TV 2-ansat, at Carelink skrev de testedes cpr-nummer manuelt ned. Det er efterfølgende håbet, at Carelink kan sende testsvaret ud til de podede, nu hvor it-systemet igen er oppe.

Falck, der står for lyntests i Region Sjælland, Region Midtjylland og Region Nordjylland, siger til TV 2, at der ikke er lignende it-problemer i deres kviktestcentre.

Lillejuleaftensdag er flere steder rundt om i landet blevet til "Store-testkø-dag".

I adskillige kviktestcentre må borgerne beregne ventetider på mere end en time for at blive podet i næsen og få vished om, hvorvidt de er testet positive eller negative med covid-19.

I skrivende stund er køerne til lyntest i København gået i stå på grund af tekniske problemer. Ifølge Copenhagen Medical, der står for kviktest i hovedstadsområdet, er tidshorisonten ukendt.

Falck, der står for test i Region Sjælland, Region Midt og Region Nord, og Carelink, der står for test i Region Syd, har ikke lige nu tekniske problemer.

Men også udenfor Storkøbenhavn er køerne lange mange steder.

Tidligere torsdag var TV 2 i Slagelse, hvor der var rift om at få en kviktest.

At stå i kø i en time til halvanden kan godt pisse mig lidt af, siger Stine Findorf

Stine Findorf, borger i testkø

Her udviklede køen sig til en 300 meter lang veritabel menneskeslange, der bugtede sig gennem byen, mens omkring 200 mennesker holdt coronaforsvarlig afstand i temperaturer omkring frysepunktet.

Blandt de fremmødte i testkøen var kort- og landmålingstekniker Stefan Kruse, der skal fejre jul på Bornholm.

Han har ventet halvanden time på en test, da TV 2 møder ham.

Et faktum, der ærgrer ham. I hans optik burde en større by som Slagelse kunne udbyde kviktests mere end et enkelt sted.

- Det havde givet lidt mere frihed. Nu skal vi i stedet bruge en stor del af en fridag på at stå i kø, konstaterer han lakonisk.

"Ventetid pisser mig af"

Længere nede i køen har familien Findorf taget plads. De skal holde jul med forældre, og lader sig teste for en sikkerheds skyld.

Også de lufter frustrationen over den lange ventetid.

- Det giver ikke nogen mening, at de ikke opgraderer mere på testkapaciteten. At stå i kø i en time til halvanden kan godt pisse mig lidt af, siger Stine Findorf.

Hendes kone Rikke Findorf studser over hensigtsmæssigheden i at lade så mange mennesker stå ude i kulden.

- Det er ikke så smart at stå i kulden. Det kunne være rart, hvis man kunne få udleveret nogle gratis testsæt, indskyder hun.

Familien Findorf bor dog i Slagelse og har haft noget kortere transporttid, end den næste TV 2 taler med.

Social- og sundhedsassistent Lone Poulsen måtte opgive at lade sig teste i Høng, hvor hun kommer fra.

- Hvis du tror, der er lang kø her, så skulle du køre til Høng. Der lignede det, at køen ville tage tre til fire timer, lyder det skeptiske gæt.

Lone Poulsen skal først til fødselsdag og efterfølgende være sammen med tre andre juleaften og kviktester sig for en ekstra "foranstaltnings skyld".

Testcentre erkender udfordring

De to udbydere af lyntests Falck og Copenhagen Medical mærker tydeligt den stigende interesse for at blive podet op til juleaften, og de er opmærksomme på ventetiderne.

Ifølge presseansvarlig hos Copenhagen Medical, Trine Baadsgaard, er det udfordrende at finde tilstrækkeligt med podere.

- Vi har tre uddannelseshold hver dag for at uddanne nye podere og ansætter 500 om ugen. Til forskel fra sidste nedlukning så er samfundet nu i vidt omfang åbent, så der er kamp om hænderne.

En anden udfordring er, at også poderne kan blive ramt af sygdom.

- Ligesom det øvrige samfund er vi udfordret af, at vores podere også bliver syge. De bliver testet hver morgen, og de positive bliver sendt hjem, siger Trine Baadsgaard.

Manglende test skal ikke hindre jul

Når man ikke at lade sig kvik- eller pcr-teste, bør det ikke afskrække én fra at deltage i hyggen juleaften. I hvert fald ikke, hvis man er symptomfri.

Det mener Eskild Petersen, der er professor emeritus i infektionssygdom på Klinisk Institut ved Aarhus Universitet.

- Vi har ikke kapacitet til at teste alle, så almindelige sund fornuft må gælde, siger han.

Ifølge professoren kan man sikre sig flere ting, inden man mødes om flæskestegen eller juleanden den 24. om aftenen.

For det første skal man tjekke, at de ældre familiemedlemmer er vaccineret med det tredje stik. Dernæst skal man mærke efter og sikre sig, at man ikke har symptomer som feber, ondt i halsen eller bare generelt ikke føler sig på toppen, anbefaler Eskild Petersen.

Kan man mærke forskel på en covid-19-infektion og en almindelig forkølelse?

- Nej, det kan man ikke, og især hvis man er yngre, er det rigtig svært. Man må spørge sig selv, om man kender nogen, der er smittet? Hvis de andre på juleaftenen synes, det er helt fint, kan man gøre det. Det er et spørgsmål om at snakke om det. Det, at man ikke kan få tid til test, skal ikke hindre det at fejre jul, lyder det fra professoren.

Du kan selv tjekke ventetiden på en kviktest og afstemme dine forventninger til eventuelle køer - blandt andet på Falcks hjemmeside og hos Copenhagen Medical afhængig af, i hvilken region du bor.

Antallet af patienter er faldet på landets intensivafdelinger. Det betyder, at der er kommet flere ledige senge til dem, der er alvorligt syge.

Det viser den seneste rapport fra Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram (RKKP).

Den 20. december var der således 59 ledige senge ud af landets lidt flere end 300. Det er en stigning fra den 6. december, hvor der blot var ti frie intensivpladser.

Det stigende antal ledige senge skyldes primært, at antallet af intensivpatienter, der ikke har corona, er faldet.

6. december var der 233 personer indlagt uden corona, mens 67 personer var indlagt med corona. 20. december var antallet af patienter faldet, så 198 personer var indlagt uden corona. 60 personer var indlagt med corona.

De flere sengepladser er gode nyheder, siger Anders Perner, der overlæge og professor på Rigshospitalets intensivafdeling.

- Det giver os tid til at reagere, hvis der de kommende dage eller uger skulle komme mange ekstra coronapatienter med behov for intensivbehandling, siger han.

Forventer flere indlagte

Anders Perner siger, at der kan komme endnu færre patienter med andre sygdomme end corona, i takt med at dele af samfundet er lukket ned.

Samtidig påpeger han, at vi endnu ikke har set den fulde konsekvens på intensivafdelingerne af de højere smittetal.

Det skyldes, at der typisk går ti dage, fra man er blevet smittet med corona, til man har brug for hospitalsindlæggelse. Og endnu nogle dage før man har brug for intensivbehandling.

- De patienter (med corona, red.), vi har liggende nu, blev smittet for 10 til 20 dage siden, og der var smittetallene omkring 5000 om dagen.

- Når nu der har været et hop op til 13.000 (smittede, red.), betyder det potentielt, at der i de kommende uger vil komme mere end en fordobling i antallet af intensivpatienter med corona, og så kan de 60 ledige senge, der er nu, potentielt ikke være nok, siger Anders Perner.

Kapaciteten skal øges

For at hospitalerne kan håndtere det ventede pres fra coronapatienter, har Sundhedsstyrelsen bedt hospitalerne om at lave en plan for, at kapaciteten kan øges til cirka 450 intensivpladser.

Ifølge Anders Perner er problemet med at skalere op ikke senge og udstyr, men mangel på sundhedspersonale.

Han er dog ikke i tvivl om, at hospitalerne vil løse opgaven, i takt med at der kommer flere intensivpatienter.

- Vi håber, at boostervaccinerne tager toppen af omikron-sygdommen, så vi kan få mange hospitalsindlagte, men trods alt færre på intensivafdelingerne.

- Omvendt ved jeg, at vi er klar og vil gøre alt, hvad vi kan for at skabe pladser til de patienter, der måtte komme, så man skal ikke være bekymret for, at der ikke er en intensivseng til alle, siger overlægen.

Alle dem, der havde tænkt sig at smutte på skiferie henover julen, er nu havnet i lidt af en kattepine. I hvert fald hvis destinationen hedder Østrig.

Onsdag offentliggjorde landet skrappe indrejseregler, hvis man kommer fra Danmark eller en række andre europæiske lande.

Det betyder, at man både skal have en negativ PCR-test og have modtaget det tredje stik med en coronavaccine, hvis man vil undgå ti dages karantæne i landet. Men det er der mange, der ikke har.

En af dem er Julie Rindom, der bor i Hovedgård ved Horsens.

Hun skulle sammen med sin familie have fejret nytår på skibakkerne i Østrig. Men det kan nu ikke lade sig gøre, da det er mindre end 4,5 måneder siden, at hun fik sit andet stik. Dermed kan hun ikke få sit tredje stik endnu og leve op til de nye rejsekrav.

- Jeg er lidt skuffet. Jeg havde glædet mig længe, og nu var vi heller ikke afsted sidste år. Så nu troede og håbede vi, at det endelig kunne lade sig gøre, siger Julie Rindom til TV2 ØSTJYLLAND.

Hun fortæller, at familien har en tur planlagt til Østrig i uge 9, som de håber at kunne komme på. Men nytårsplanerne skal laves om.

- Nu undersøger vi mulighederne for, om vi kan komme til Frankrig. Lader det sig ikke gøre, må vi fejre nytår herhjemme med familie og venner, siger Julie Rindom.

Få Østrig byttet til Italien

Østergaard Rejser i Aarhus er et af de rejsebureauer, der hvert år sender mange gæster til Østrig på skiferie.

Selskabet fortæller, at de tilbyder gæster, der ikke kan komme til Østrig, en anden rejse i stedet.

- Hvis man ikke kan opfylde de ting, så tilbyder vi en alternativ tur til Italien for dem, der kan komme ind dernede, siger Kim Østergaard, der ejer rejseselskabet.

Selvom gæsterne selv må aflyse deres rejser, hvis de ikke lever op til de nye indrejsekrav, oplever Kim Østergaard ingen sure kunder.

- Det er en fantastisk positiv reaktion, man får fra gæster, for alle er godt klar over, at det ikke er nogle regler, vi sidder og opfinder, siger han.

Han kunne dog godt være bekymret for, om folk i fremtiden er afskrækket fra at bestille rejserne.

- Man kunne godt forestille sig, at folk ville være bange for at bestille. På den anden side tror jeg på, at mange har fået tredje stik, så de godt kan komme afsted. Indtil de lukker grænsen af en anden årsag, det kan man ikke vide, siger Kim Østergaard.

Østrig er ifølge en undersøgelse af Analyse Danmark i 2019 danskernes foretrukne skisportsland.

I begyndelsen af december florerede et citat på Twitter fra forfatteren Anne-Marie Vedsø Olesen, som fortalte, at hun ikke ville invitere ikkevaccinerede til sin juleaften.

En af dem, der delte det, var 38-årige Helle Jensen fra Aarhus. Og det gjorde hun, fordi hun var enig.

- Jeg har ikke stået i situationen selv – men hvis jeg gjorde, kan jeg mærke, at jeg ikke ville have det fint med at invitere ikkevaccinerede indenfor, siger hun.

Mere end bare smitterisiko

Vaccinespørgsmålet er et, der splitter, og det er blevet ekstra aktuelt i tiden op til jul.

I flere Facebook-grupper udveksler folk råd til, hvordan man tackler de dilemmaer, der er opstået i danske familier. En meningsmåling fra Megafon viser, at hver 20. dansker har afvist at holde juleaften eller et julearrangement med nogen, fordi de ikke er vaccineret.

Og i en afstemning i en TV 2-artikel fra søndag har over halvdelen af mere end 70.000 læsere svaret nej til, at de ville holde jul med en ikkevaccineret.

Hvis 38-årige Helle Jensen, der arbejder på et digitalt bureau, stod i den situation, er hun en af dem, der ville have svært ved at se igennem fingre med det manglende stik.

- Det handler om mere end smitterisikoen. Det handler i høj grad også om, hvor ufornuftigt jeg synes, det er ikke at takke ja, siger hun.

Et nemt valg

Da folk omkring Helle Jensen begyndte at blive vaccineret mod coronavirussen, var hun "mega utålmodig" over selv at måtte vente.

Så da hun fik invitationen i e-Boks, var hun ikke i tvivl om, at hun ville sige ja tak.

Dels fordi de to stik var en sikkerhed for hende selv. Men også for andre. Efter et års pandemi med nedlukninger, bekymringer og historier fra frontpersonalet følte hun, at hendes vaccinevalg var ligetil.

- Det er virkelig det allermindste, jeg kan gøre i alt det her. Så jeg havde det bare sådan "shoot me up", siger Helle Jensen, der har fået sit tredje stik denne uge.

Elefanten i rummet ville være for stor

Flere eksperter har peget på, at hvis både vaccinerede og ikkevaccinerede familiemedlemmer får en coronatest, inden de samles i juledagene, bliver smitterisikoen betydeligt mindre.

Smittemæssigt tænker Helle Jensen også, at en negativ test vil være "helt fint", hvis hun var julevært.

Men det, som en test til gengæld ikke kan gøre noget ved, er det fravalg, Helle Jensen mener, der ligger i ikke at blive vaccineret. Den del tror hun, vil være svær at ignorere i et selskab, hvor man ser forskelligt på vaccinerne.

- Det fravalg gennemsyrer for mange ting til, at vi bare kunne sidde og snakke om noget andet over en flæskesteg hele aftenen, siger hun.

Helle Jensen ser spørgsmålet om vacciner som "mega værdibaseret" og noget, der hænger sammen med tilliden til andre mennesker, til videnskab og forpligtelsen til at passe på andre.

Hun tror også, at det er derfor, at hun er "mere firkantet" med hensyn til vacciner, end hun ellers plejer at være.

- Det der, mener jeg, er så dybt ufornuftigt, at det også påvirker mit syn på dig som menneske, hvis du helt ægte mener det. Så flytter jeg dig ubevidst over i en anden kasse, siger Helle Jensen.

Når det frie valg rammer andre

Den sidste uge har TV 2 talt med flere danskere, som har takket nej til vaccinen, og de understreger alle sammen, at det er et frit valg. Og Helle Jensen er også "helt for det frie valg", fortæller hun.

- Jeg er jo ikke i nærheden af at synes, at tvangsvacciner er en god idé. Men det her frie valg kan jo gå ud over andre, og derfor har jeg svært ved det, siger hun.

Det er derfor, Helle Jensen helst ikke ville slå dørene op for ikkevaccinerede julegæster. Valget er folks eget, men hendes hjem er hendes hjem.

- Det er ikke min mission at omvende folk. Men det er heller ikke min pligt at inkludere dem, siger hun.

Nogle vil måske sige, at det er lige så sort-hvid en tankegang som den, en vaccineskeptiker har?

- Vi har det jo nok på samme måde med omvendt fortegn. Netop derfor synes jeg, at det er okay at sætte grænser og være lidt firkantet her. Faktisk tror jeg, at det er en god ting, siger hun.

Hvis det nu var en i din allernærmeste familie, der ikke var vaccineret, tror du så, at du ville have det på samme måde?

- Det ville uden tvivl være sværere. Jeg har da tænkt over, hvad jeg ville gøre, hvis min kæreste ikke ville vaccineres. Min første tanke var, at så måtte vi flytte fra hinanden. Men jeg ved godt, at virkeligheden er mere kompleks, siger Helle Jensen.

Fødevarestyrelsen har onsdag fundet 230 mink og 60 ræve, som blev holdt ulovligt i bur på en minkfarm ved Løvel i Viborg.

Det skriver Fødevarestyrelsen i en pressemeddelelse.

Det var et anonymt tip, der ledte styrelsen på sporet af farmen i forbindelse med en aktuelt fugleinfluenzaudbrud i samme område.

Det er anden gang på en uge, at Fødevarestyrelsen finder ulovlige mink på en jysk minkfarm.

Onsdag i sidste uge blev der fundet 126 mink på en farm ved Thyholm.

Minkene bliver aflivet

Siden 29. december 2020 har det ikke været lovligt at holde mink i Danmark med mindre der er tale om et hobbyhold på maksimalt fem mink. Siden 2017 har det været ulovligt at holde ræve i bure.

Ejeren af minkfarmen vil nu blive politianmeldt, oplyser Fødevarestyrelsen.

En overtrædelse af loven om forbud mod mink kan straffes med en bøde eller fængsel i op til seks måneder.

Samtidig vil de 230 mink blive aflivet. Det sker allerede senere torsdag.

Ejeren vil få et påbud om at videregive de godt 60 ræve, eksempelvis til zoologiske haver, eller selv aflive dem.

Ny vurdering om minkavl til foråret

I november sidste år blev det besluttet, at alle mink i Danmark skulle slås ned for at mindske smitte med - og mutationer af - coronavirus - men selve loven faldt først på plads i december.

Det var efter et forløb, hvor det viste sig, at regeringen ikke havde sikret, at der var lovhjemmel til at aflive alle landets mink.

Et politisk flertal besluttede i september, at minkavl skal være forbudt i Danmark frem til udgangen af 2022.

Beslutningen blev taget på baggrund af en risikovurdering fra Statens Serum Institut (SSI) fra juni i år.

I vurderingen lød det, at hold af mink i Danmark efter 2021 kan medføre en sundhedsrisiko af "ukendt størrelse".

Fødevareminister Rasmus Prehn (S) har oplyst, at man til foråret vil vurdere, om man kan genoptage minkavl i 2023.

De fleste vestlige lande, herunder Danmark, er lige nu ved at udrulle tredje stik til befolkning for at mindske spredningen med coronavirus.

Men den strategi risikerer at ende med at gøre det modsatte.

Sådan lyder advarslen fra generaldirektøren for Verdenssundhedsorganisationen WHO, Tedros Adhanom Ghebreyesus.

- Boostervaccineprogrammerne kan meget vel forlænge pandemien frem for at ende den, siger han på et pressemøde onsdag.

Forklaringen er ifølge generaldirektøren, at vestlige lande, som allerede har høj vaccinationsdækning, hamstrer vacciner, så deres befolkning kan få tredje stik.

Samtidig er der store dele af verden, som endnu har meget lav vaccinationsdækning, og her kan coronavirus mutere og sprede sig globalt igen.

- Strategien vil give bagslag, siger Tedros Adhanom Ghebreyesus.

Intet land kan booste sig ud af pandemien

Tedros Adhanom Ghebreyesus, generaldirektør, WHO

Også den tidligere britiske premierminister Gordon Brown mener, at fordelingen af vacciner er helt skæv.

I et interview med BBC siger han, at coronavirus vil "komme tilbage og hjemsøge hvert eneste land, hvis der ikke gøres bestræbelser på at få vaccineret hele verden næste år."

Store forskelle verden over

En femtedel af de vacciner, der administreres verden over lige nu, gives som boosterstik.

Samtidig har halvdelen af medlemslandene i WHO endnu ikke nået målet om at vaccinere halvdelen af befolkningen.

Særligt slemt er det i Afrika, fortæller WHO-direktøren.

- Jeg har virkelig svært ved at forstå, hvordan tre ud af fire afrikanske sundhedsarbejdere stadig ikke er vaccineret, mens andre lande er i fuld sving med tredje stik, siger han.

Ifølge Tedros Adhanom Ghebreyesus kunne målet om 40 procents vaccinationsdækning i alle medlemslande være nået allerede i september 2021, hvis de var blevet fordelt mere ligeligt.

På pressemødet onsdag lød meldingen også, at der nu er vacciner nok til, at hele verdens voksne befolkning kan få begge stik, ligesom alle udsatte kan få tredje stik.

Men ikke hvis de vestilige lande fortsætter med at udrulle tredje stik.

- Den øvrige befolkning bør vente til senere i 2022 med boosterstikket, siger generaldirektøren.

Omikron-varianten bekymrer

Det er bekymringen for den smitsomme Omikron-variant, der har fået mange lande til at sætte fart på udrulningen af tredje stik.

Og den tankegang forstår Tedros Adhanom Ghebreyesus godt. Men han mener alligevel ikke, at det i sidste ende vil gøre en forskel, så længe resten af verden ikke er med.

- Intet land kan booste sig ud af pandemien, siger generaldirektøren.

I Danmark er det dog strategien.

De seneste uger har myndighederne gentagne gange understreget vigtigheden af at blive revaccineret, og onsdag blev tredje stik fremrykket for alle over 18.

Det betyder, at der nu kun skal gå fire og en halv måned fra andet stik til tredje stik.

I alt er 38,8 procent af den danske befolkning revaccineret.

Det har hidtil heddet sig, at PCR-tests var de sikreste tests, og mange danskere har benyttet sig af regelmæssige PCR-tests under pandemien.

Men den seneste tid har både myndigheder og eksperter anbefalet at flere benytter sig af kvik- og selvtests for at lette presset på landets PCR-teststeder.

Og det har forvirret nogen.

"Myndighederne anbefaler, at man kun i bestemte situationer bruger PCR-test. Men 45 procent af alle positive lyntest er falsk positive. Derfor foretrækker jeg PCR. Hvad er jeres kommentarer?", lyder et spørgsmål fra Michael Stohn til 'Spørg om corona' på TV 2 NEWS:

Og Anne Møller, der er medlem af Dansk Selskab for Almen Medicins corona-taskforce, havde et svar til ham.

- PCR-testen er til at vide, om du er smittet eller ej. En kviktest svarer på, om du smitter eller ej. Det er den distinktion, vi skal til at have nu, fordi der mangler kapacitet, lød det fra Anne Møller i 'Spørg om corona' på TV 2 NEWS.

Det kan lyde som ordkløveri, men forskellen på de to testmuligheder er vigtigere nu end nogensinde, siger Anne Møller.

TV 2 har stillet lægen en række opfølgende spørgsmål for at blive klogere på, hvordan de forskellige tests skal benyttes på det nuværende stadie i pandemien.

Testsystemet er presset, og kapaciteten er nødt til at blive brugt, hvor det er relevant

Anne Møller, Dansk Selskab for Almen Medicins corona-taskforce Pragmatisk skifte

Ifølge Anne Møller har vi i Danmark hidtil været "utroligt privilegerede", når det kom til adgangen til tests. Danskere har vænnet sig til at have gratis PCR-test tilgængelige, når vi ville. Disse tests koster penge i de fleste andre EU-lande, påpeger Anne Møller, men har været en del af den danske indsats for at kunne holde samfundet åbent.

Men med de rekordhøje daglige smittetal, og med den smitsomme Omikron-variant som den mest dominerende, skal danskerne til at gå til test på en anden måde, siger Anne Møller.

- Det står klart, at det er pragmatisk valg, man har været nødt til at tage nu, hvor testsystemet er presset, og kapaciteten er nødt til at blive brugt mere målrettet, siger Anne Møller.

Hun forklarer, at PCR-tests nu skal tages for at fastslå, om der er smitte, hvor der er mistanke om det - hvis man er nær kontakt til en bekræftet smittet, hvis man har symptomer, eller hvis man er testet positiv ved en kviktest. Disse tests bør altså ikke benyttes "for en sikkerheds skyld".

Kviktests skal spille en større rolle i testningen fremover, mens smitten er så udbredt i samfundet. Disse tests er et godt værktøj, der kan være med til at inddæmme smitte og bryde smittekæder.

Disse tests tager man ikke for at få fastslået, hvorvidt man er selv er smittet - men om man smitter andre nu og her. Hvis man tester positiv med en kviktest, skal man derefter tage en PCR-test.

Nøjes med kviktest

Tidligere på ugen adresserede direktør for Testcenter Danmark, Anne-Marie Vangsted, den samme bekymring.

- Jeg forstår godt, at nogle vil have PCR-test, fordi der har været meget kommunikation om, at det er den sikreste test. Men det behøver man ikke, hvis man skal til et arrangement. Der vil en hurtigtest eller en hjemmetest være tilstrækkelig, sagde Anne-Marie Vangsted mandag til Ritzau.

Tidligere onsdag udsendte Styrelsen for Forsyningssikkerhed en pressemeddelelse med budskabet om, at man nu øger testindsatsen for så vidt angår både kvik- og PCR-test. Således vil man i starten af det nye år foretage 690.000 test hver dag.

- Husk at vælge den type test, som er relevant for dig i din konkrete situation, opfordrer direktør i Styrelsen for Forsyningssikkerhed Lisbet Zilmer-Johns i pressemeddelelsen.

PCR-testkapaciteten er i dag på 190.000 test om dagen, og den vil i løbet af januar og februar blive øget til 230.000 test om dagen, oplyser styrelsen.