Spanien gør det obligatorisk at bære mundbind udendørs, idet antallet af smittetilfælde med omikronvarianten fortsætter med at stige.

Det oplyser premierminister Pedro Sánchez onsdag aften efter en videokonference med regionale ledere.

Spanien har på tidligere tidspunkter i pandemien haft krav om at have mundbind på udendørs, og mange spaniere bærer dem fortsat frivilligt.

Foruden krav om mundbind vil Spanien ifølge Sánchez bekæmpe omikronspredningen gennem vaccineboosterstik og et forsøg på at opruste landets sundhedspersonale.

Catalonien har dog en strengere tilgang til den nye smittestigning end resten af landet. Det skyldes, at regionen er særligt hårdt ramt. Den huser således en fjerdedel af alle indlagte med covid-19 i Spanien.

Yderligere restriktioner indført

Tidligere på ugen meddelte myndighederne i Catalonien, hvor storbyen Barcelona ligger, at pubber, klubber og diskoteker skal lukke fra fredag og 15 dage frem.

I samme periode indføres der begrænsninger for restauranter samt et udgangsforbud mellem klokken 01.00 og 06.00.

På tværs af Spanien er antallet af smittetilfælde steget voldsomt. Men som følge af en vaccinationsrate på over 80 procent udviser mange af de smittede kun milde - hvis overhovedet nogen - symptomer. Derfor er landets hospitaler ikke overvældede af den nye smittebølge.

Tirsdag blev der ifølge tal fra landets sundhedsministerium registreret 49.823 nye smittede. Det er over 5000 flere end den hidtidige rekord, der blev sat i januar.

Den stigende smitte bliver primært drevet af den nye omikronvariant. Ifølge avisen El País udgør varianten allerede 80 procent af de nye smittetilfælde i hovedstaden Madrid.

Myndighederne registrerede det første tilfælde af den nye variant i landet 2. december.

Den amerikanske højesteret har indvilget i at lade to sager om vaccinekrav køre ved retten.

Den ene sag handler om præsident Joe Bidens vaccinekrav til store virksomheder. Den anden handler om vaccinekrav til sundhedsarbejdere i USA.

I en kendelse onsdag oplyser højesteret, at den vil høre argumenter i begge sager den 7. januar, hvorefter der inden for kort tid formentlig vil falde en afgørelse.

I september besluttede Biden-administrationen, at virksomheder med 100 eller flere ansatte skal sikre, at alle medarbejdere er fuldt vaccineret mod covid-19. Alternativt skal medarbejdere testes for coronavirus hver uge.

Kravet til virksomhederne har til formål at begrænse coronasmitten og er i øjeblikket gældende i hele USA.

Imens er kravet til sundhedsarbejderne blokeret i halvdelen af USA's 50 delstater.

Omfatter 80 millioner arbejdere

Bidens vaccinekrav er siden september blevet udfordret ved flere retsinstanser. Fredag i sidste uge tillod en appeldomstol dog, at kravet kunne træde i kraft.

Det fik blandt andet private virksomheder og republikanskledede delstater til at udfordre loven og bede højesteret om at blokere for den.

Vaccinekravet omfatter omkring 80 millioner amerikanske arbejdere.

Siden pandemiens begyndelse har 812.069 mennesker mistet livet med covid-19 i USA, hvor der bor 333 millioner indbyggere.

Det viser en løbende opgørelse fra det amerikanske Johns Hopkins University i Baltimore.

Biden vil med vaccinekravet tvinge en meget stor restgruppe af voksne amerikanere til at lade sig vaccinere. Det gælder især i meget konservative områder i USA.

Højesteret i USA har et konservativt dommerflertal på seks mod tre.

Ligesom herhjemme giver coronavarianten Omikron anledning til bekymring i USA.

Og står det til den amerikanske regerings ledende virolog, Anthony Fauci, er det vigtigere at dæmme op for den smitsomme variant, end det er at bevare julefreden i de amerikanske hjem.

Han opfordrer nemlig sine landsmænd til at droppe besøg i julen fra familiemedlemmer, hvis de ikke er blevet vaccineret mod covid-19.

- Vi har at gøre med en situation, der er seriøs nok nu til, at hvis der er en uvaccineret person, ville jeg sige: Jeg beklager meget, men ikke denne gang. Måske en anden gang, når det her er overstået, siger han i et interview med MSNBC, da han blev spurgt, om man skal bede sine uvaccinerede familiemedlemmer om at holde sig væk i juledagene.

USA er hårdt ramt af Omikron i disse dage. Tirsdag blev der registreret 172.072 nye smittetilfælde på en enkelt dag, mens 2093 døde med corona i landet det seneste døgn.

Ligesom i Danmark er Omikron nu den dominerende variant i USA, hvor den tegner sig for 73 procent af de nye tilfælde, skriver det amerikanske medie NPR.

Biden opfordrer amerikanere til at blive vaccineret

Den alvorlige situation fik præsident Joe Biden til gå på talerstolen tirsdag. Her opfordrede han blandt andet amerikanerne til at blive vaccineret.

Han pegede desuden på, at færre og færre amerikanere har ladet sig vaccinere siden sommer, og gav misinformation på internettet skylden for, at vaccinemodstanden er blevet større i landet.

- Der er virksomheder og personer, der tjener penge på at sprede løgne, der kan slå deres kunder og følgere ihjel. Det er amoralsk, lød det med alvor i stemmen fra præsidenten.

Ifølge Biden kan de amerikanere, der er fuldt vaccinerede og tager forholdsregler som for eksempel afstand, fejre jul som planlagt med venner og familie.

Om et øjeblik samles danskere på kryds og tværs af landet for at fejre julen med deres nærmeste. Men hvordan sikrer du dig, at juledagene bliver så smittesikre som muligt?

TV 2 har samlet en række gode råd om test, julerejser, nærkontakter, og hvordan du undgår at blive smittet. Dem kan du læse lige her.

Velkommen til dagens overblik, hvor vi bliver ved den altoverskyggende coronapandemi.

Boosterstik og nye restriktioner

Det seneste døgn er der registreret 13.386 nye smittetilfælde med coronavirus i Danmark, hvilket er det næsthøjeste tal under pandemien.

Og den stigende smitte får nu myndighederne til at fremrykke planen for, hvornår de 18- til 39-årige kan få det tredje vaccinestik. Så de nu ikke skal vente fem en halv måned efter andet vaccinestik, men nu kun fire en halv måned.

Det betyder at flere i målgruppen kan blive vaccineret allerede før nytår.

Derudover oplyste sundhedsminister Magnus Heunicke, at regeringen ønsker at indføre et krav om at have et coronapas i fitnesscentre og en negativ test før indrejse til Danmark.

Januar bliver den hårdeste måned

Smitterekorden er blevet slået flere gange i december, men ifølge den faglige direktør i Statens Serum Institut (SSI), Tyre Grove Krause, så bliver det endnu flere indlæggelser i januar.

Hvis man fremskriver seruminstituttets seneste beregninger, der dog er foretaget før de seneste restriktioner blev indført, kan det ende med 500 og i værste fald 800 nyindlæggelser hver eneste dag.

Selvom restriktionerne kan skubbe i den modsatte retning, kan Omikron-varianten ikke stoppes, og det er SSI’s forventning, at pandemien kulminerer om to-tre uger.

Intet tyder på mildere forløb

Der er ikke belæg for at sige, at Omikron-varianten skulle give et mildere sygdomsforløb end med Delta-varianten, som tidlige tal fra Sydafrika tydede på.

Det viser tal fra Statens Serum Institut, der har justeret for, at det primært er unge og vaccinerede, der bliver smittet med Omikron.

Men selvom varianten risikerer at presse sundhedsvæsenet i knæ, kan den også vise sig at blive starten på enden af coronapandemien. Det siger professor Jens Lundgren, som finder det usandsynligt, at coronavirus kan udvikle sig til en ny variant, der er endnu mere smitsom. Dermed vil virussen have presset sig selv op i et hjørne, den ikke kan komme videre fra, siger han.

Messerschmidt-retssag skal gå om

Dansk Folkepartis næstformand, Morten Messerschmidt, har onsdag fået en sejr i Østre Landsret. Hvor tre dommere og tre domsmænd besluttede, at dommeren fra byretten var inhabil.

Dermed skal hans sag fra Retten i Lyngby, hvor han i august blev dømt for dokumentfalsk og svindel med EU-midler, gå om. Samtidig bliver hans dom for svindel nu ophævet. Den lød på seks måneders betinget fængsel.

Tidligere på ugen vurderede juraprofessor Frederik Waage over for TV 2, at sagen kan nu blive forsinket minimum et par år.

Morten Messerschmidt stiller op som formandskandidat for Dansk Folkeparti ved et ekstraordinært landsmøde i januar. I den forbindelse har flere medlemmer af partiet udtrykt skepsis over, at han havde en dom for svindel, men den er altså ikke længere gældende.

Liv på Mars?

En ny opdagelse er gjort på Mars under en mission med dansk bidrag, og det øger chancerne for at finde entydige tegn på, at der har været liv på planeten. Det fortæller John Leif Jørgensen, som er professor og afdelingsleder på DTU Space og står i spidsen for Danmarks Tekniske Universitets (DTU) bidrag til missionen.

Ved hjælp af robotten "Perseverance", der kører rundt på Mars, har forskerne fundet lava samt salte, aflejringer efter vand og karbonat i bunden af et krater på Mars. De viser ifølge professoren, at Mars gennem lang tid har været en våd planet i mere end en milliard år.

Nu er håbet, at man kan finde større organismer, men selvom man ikke skal forvente at finde små grønne mænd, så er muligheden for liv blevet meget større med opdagelsen.

***

Med et snevejr lillejuleaften er hvidjulsbarometeret nu helt oppe på 50 procent, og samtidig kan mange danskere først køre på juleferie samme dag.

Derfor opfordrer Vejdirektoratet også til, at man tager hjemmefra i god tid, fordi sneen rammer torsdag i tidsrummet 11 til 14, hvor der ventes allerflest danskere i trafikken.

Vi læses ved i morgen. Rigtig god aften.

Et flertal i Folketingets Epidemiudvalg har godkendt et krav om coronapas i fitnesscentre, fortæller flere udvalgsmedlemmer fra mødet onsdag aften.

Kravet vil gælde fra 24. december.

Sundhedsminister Magnus Heunicke (S) præsenterede forslaget på et pressemøde tidligere onsdag.

Flere partier har bedt om, at fitnesscentre bliver omfattet af restriktioner. De er bekymrede for den markante vækst i smitten over de seneste uger.

- Vi står i en situation med eksplosiv stigning i omikrontilfælde. Vi skal gøre alt, hvad vi kan, for at sikre at børn kan komme tilbage i skole 5. januar. Og for at sundhedsvæsnet ikke bryder sammen, siger Peder Hvelplund (EL).

Der er også opbakning fra blandt andet Konservative og Venstre.

Ét tiltag faldt ikke på plads

Venstre ønsker samtidig, at der gives støtte til centrene, som nu står med en ekstra opgave.

- Vi har appelleret til regeringen om at indkalde til drøftelser af, om der kan komme kompensation for de ekstra medarbejdere, der skal håndtere det her, siger sundhedsordfører Martin Geertsen (V).

På pressemødet onsdag i Eigtveds Pakhus fremlagde sundhedsministeren også en indstilling til, at der indføres et generelt krav om, at man skal fremvise negativ test før indrejse til Danmark.

Altså er et coronapas, der eksempelvis dokumenterer friske vaccinationer, ikke længere nok. Andre lande har gjort det samme, forklarede Heunicke.

Men det er ikke faldet på plads onsdag aften på mødet i Epidemiudvalget.

Flertal om indrejserestriktioner

Der udestår tekniske detaljer. Derfor skal regeringen først besvare nogle spørgsmål til udvalget inden torsdag klokken 12.

De spørgsmål handler blandt andet om pendlere og folk i transit. Det kan være svenskere, som har en bil stående i København, hvorfra de benytter Kastrup Lufthavn.

Der er også et spørgsmål om danske ødegårdsturister. Det skal udvalget have svar på, inden det kan godkendes.

Ifølge Ritzaus oplysninger er der onsdag flertal for indstillingen om test før indrejse. Og der er snarere tale om afklaring end decideret modstand imod planen.

Heunicke forklarede under pressemødet, at det generelle krav om test også gælder for danskere og folk bosiddende i Danmark.

Der er dog den meget betydelige forskel, at folk bosiddende i Danmark kan vente til 24 timer efter ankomst med at fremvise et negativt testresultat.

Efterlever man ikke kravet, kan det medføre en bøde.

En halv liter piskefløde til tre kroner, 200 gram smør til fire og et halvt kilo flæskesteg for en femmer.

Discountkædernes priser er ekstra lave lige nu. Alle kæmper de om at have de billigste priser på klassiske julevarer.

Men det er rigtig dårlig stil af supermarkederne at prissætte så lavt, lyder det fra den økologiske svineproducent Hans Erik Jørgensen fra Risbjerg Landbrug i Jordløse.

- Som landmand føler jeg mig en lille smule trådt på. Jeg synes jo, at fødevarer skal koste væsentligt mere end de der fem kroner per halve kilo, siger han.

Sender forkert signal

Ifølge Hans Erik Jørgensen sender de lave priser et signal om, at supermarkederne er ligeglade med dem, der producerer fødevarerne.

- Vi bruger jo rigtig meget tid på at producere de her dyr og er glade for at arbejde med dem. Og så er det bare rigtig ærgerligt at se, at man skal helt ned i den pris. Man kan jo få en hel meter flæskesteg til samme pris som en flaske vand. Det, synes jeg, er frusterende, siger han.

Lige nu er priserne så lave, at supermarkederne taber penge på de billigste varer, fordi de bliver solgt billigere end discountkæderne selv kan købe dem.

- Det er os, der tager det her tab på os for at give kunderne nogle rigtig gode tilbud, og så får landmændene den pris, de altid har fået, siger kommunikationschef i Rema 1000, Jonas Schrøder, til TV 2 Østjylland.

- Det er (for) billigt

For de julehandlende ved Føtex i Nyborg, som TV 2 Fyn talte med, var der ingen tvivl om, at et halvt kilo flæskesteg til fem kroner er billigt. Om det er for billigt, var der delte meninger om.

- Jeg synes, det er for billigt. Det lokker jo folk til at købe fra dårligt dyrevelfærd. Uden at virke hellig, så synes jeg, at jeg har gjort lidt, når jeg har købt en ordentlig flæskesteg. Og jeg håber også, at den smager bedre, siger Stig Knudsen.

- Det peger måske på, at landmændene ikke får nok for deres svin. Og så tænker jeg, at dyrevelfærden helt sikkert ikke er i orden, siger Karen-Marie Hasling.

Det lokker jo folk til at købe fra dårligt dyrevelfærd

Stig Knudsen, Nyborg

For Nannaeia Szofia Nørregaard skriger de billige priser heller ikke ligefrem dyrevelfærd.

- Jeg tænker ikke, det er nogle grisebasser, der har løbet rundt ude på marken og boltret sig i jorden og spist fra naturen, siger hun.

Men nogle gange prisen det vigtigste. Det siger Lucas Corydon, som ville købe flæskestegen, hvis det var ham, der stod for julemiddagen derhjemme.

- Det er billigt, og så kan man bruge det til at lave god mad, siger han.

Det er ikke unormalt, at eksempelvis flæskestegen kommer på tilbud i december. Men fra flere sider bliver priskrigen, der i øjeblikket kommer forbrugerne til gode, alligevel betegnet som ekstraordinær, skriver TV 2.

Antallet af daglige nyindlæggelser vil stige i januar. Det fortæller Tyra Grove Krause, faglig direktør i SSI til TV 2.

Hvis man fremskriver seruminstituttets seneste beregninger, der dog er foretaget før de seneste restriktioner blev indført, kan det ende med 500 og i værste fald 800 nyindlæggelser hver eneste dag.

Det skal nok komme til at gå, men det kommer til at få nogle konsekvenser

Søren Brostrøm, direktør i Sundhedsstyrelsen

Holder den beregning vand, kan det give enorme udfordringer på de danske sygehuse.

Det fortæller sundhedsøkonom og professor på Syddansk Universitet Jes Søgaard.

- Prioriterer man det værste og det akutte, så tror jeg, at vi vil kunne håndtere det. Men det bliver denondebankeemig hårdt, siger han til TV 2.

- Det er det værste scenarie

Beregningerne er lavet før fredagens restriktioner, der blandt andet lukkede kulturlivet ned, men Tyra Grove Krause mener alligevel, at de holder.

Og SSI-direktør Henrik Ullum er delvis enig med sin faglige direktør.

- Jeg håber og tror ikke, vi når dertil, men det er vigtigt at sige, at det er det værste scenarie.

Henrik Ullum tillægger de netop indførte restriktioner stor betydning, og så tror han på, at vi selv kan gøre meget for at undgå så høje smitte- og indlæggelsestal, som SSI-scenarierne forudser.

Jes Søgaard tvivler også på, at antallet af dagligt indlagte i januar vil komme op på det niveau, som fremskrivning fra SSI peger på.

Men bliver det tilfældet, vil det give overfyldte akutmodtagelser og intensivafsnit.

- Det vil i den grad være en hård nød at knække for vores sygehuse. Det kan gå hen og blive rigtigt svært, og kommer der influenza oveni, er det ikke godt, siger Jes Søgaard.

Fire gange så mange indlæggelser som sidste vinter

Den forudsete belastning på sundhedsvæsenet er ifølge professoren to til fire gange så stor som under sidste vinters smittebølge.

Og samtidig er de danske sygehuse langt dårligere rustet end for et år siden.

- Det skyldes, at personalet er mere trætte nu, for det er jo tredje bølge, og det kan de mærke. Og der er også lukkede sengeafsnit, fordi der mangler sygeplejersker, siger Jes Søgaard.

Mens der i februar var cirka 400 intensivpladser fordelt på danske hospitaler, var tallet i første uge af december helt nede på 310. Det viser tal fra Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram.

For at afstive sundhedsvæsenet har Folketinget blandt andet afsat en vinterpakke på én milliard kroner til blandt andet at fastholde personale. Og samtidig er behandlingsgarantien blevet suspenderet.

- De aftaler, jeg har set i de fem regioner, vil give noget. Men det er ikke det, der giver det store løft, siger professoren.

Forventer ikke sammenbrud

Jes Søgaard forventer dog ikke, at scenariet vil få sundhedsvæsenet til at kollapse.

- Sammenbrud er i min optik, når vi må afvise svært akut syge patienter. Det er ikke, at vi må afvise ikke-akut syge vel vidende, at det også er en stor belastning for dem og deres pårørende, forklarer professoren.

Det har flere gange været beskrevet, hvordan det danske sundhedsvæsen allerede nu er under pres.

Men ifølge Jes Søgaard skyldes det blandt andet, at kapaciteten på sygehusene som udgangspunkt er ”smal” for at holde udgifterne lave. Og derfor skal der ikke meget til for at presse det.

Han understreger dog, at det danske sundhedsvæsens styrke ligger i, at der relativt hurtigt kan opjusteres – blandt andet ved at inddrage sengepladser udenfor hospitalsvæsenet.

- Der bliver simpelthen behov for at aktivere alle ressourcer. Er man ikke allerede i gang med at få aftaler med kommunerne og privathospitalerne, om deres sengepladser, så skal man det.

Det vil dog gå ud over eksempelvis ældreplejen.

Brostrøm: Vi skal nok få det til at fungere

På et pressemøde onsdag eftermiddag fortalte direktør i Sundhedsstyrelsen Søren Brostrøm også, at danske sygehuse er pressede.

- Selvfølgelig er det kritisk allerede nu på danske sygehuse. Og vi forventer, at det bliver mere kritisk med flere coronasyge, flere influenzasyge og andet, siger han.

Søren Brostrøm understreger dog, regionerne allerede har lagt planer for håndtering af op mod 1150 patienter med covid-19 på medicinske sengepladser.

Samtidig er der lagt planer for, hvordan antallet af intensive sengepladser kan øges til 450.

- Og vi kan komme længere op end det. Det er bare ikke uden omkostninger, fordi vi mangler hænder, siger direktøren.

Flyttes ressourcer til intensivafdelingerne, vil det ifølge Søren Brostrøm betyde endnu flere udskudte behandlinger.

Og skal ”rigtig rigtig mange” intensivpladser bemandes, kan det gå ud over kvaliteten af behandlingen.

- Vi skal nok få det til at fungere. Det skal nok komme til at gå, men det kommer til at få nogle konsekvenser, siger Søren Brostrøm.