Personer, der har været smittet enten før eller efter to vaccinestik, kan være bedre stillet i forhold til nye virusvarianter, end hvis man har fået tre vaccinestik uden at have været smittet.

Det skriver det norske medie VG på baggrund af et interview med en overlæge i den norske sundhedsstyrelse, Folkehelseinstituttet (FHI), Sara Viksmoen Watle.

Eksperterne kalder det hybridimmunitet eller superimmunitet:

- Med superimmunitet får du i pose og sæk. Både den brede beskyttelse fra gennemgået infektion og beskyttelsen fra vaccinen, siger overlægen, der er FHI's ekspert i forhold til vaccineeffekt.

Hun understreger samtidig, at FHI absolut ikke opfordrer til, at man lader sig smitte. Det skyldes, at også raske kan blive alvorligt syge af coronavirus.

Bedre beskyttelse end tre vaccinestik

Studier har vist, at den bedste beskyttelse opnås, når immunitet efter infektion forstærkes med en vaccine. Der er færre data for det modsatte: Infektion efter en vaccine, men FHI regner med, at alle kombinationer er gode.

Det kan være kombinationer som:

Infektion og to vaccine doser Infektion, et vaccinestik og infektion To vaccinedoser og infektion

Ifølge Sara Wiksmoen Watle kan personer få en lidt mindre bred beskyttelse, hvis man har fået vaccinen før smitte. Men man får alligevel en bredere beskyttelse mod fremtidige varianter end med tre stik, lyder det.

Et nyt norsk - og meget lille - studie af 400 smittede har vist, at næsten alle smittede havde antistoffer et år efter smitte. Det gjaldt også dem, der havde haft milde symptomer.

Det norske Folkehelseinstitut (FHI) fremlagde i efteråret tal for worst case-scenariet, i fald der kom en slem vinterbølge. Men FHI troede ikke på tallene. De mente, de var for høje.

Ud fra en samlet vurdering sagde FHIs generaldirektør, Camilla Stoltenberg, i oktober, at man vurderede, det var sandsynligt, at en ny smittebølge ramte denne vinter. Og myndigheden lavede to scenarier - et best case og et worst case.

- Mest sandsynligt er, at ingen af scenarierne sker. Enten fordi de er usandsynlige, eller fordi vi gør noget for at hindre dem. Men scenarierne giver os noget, vi kan planlægge efter, sagde Camilla Stoltenberg tilbage i oktober.

FHI er nu blevet klogere. Det skriver det norske medie VG.

Omikron har endnu ikke vist sig i tallene

Indlæggelsestallene har nemlig oversteget det, som de norske myndigheder regnede for at være den værste smittesituation gennem de seneste måneder.

I en grafisk fremstilling af de to scenarier og de reelle indlæggelsestal står det klart, at antallet af indlagte har ligget over worst case-scenariet indtil nu, hvor de er dykket en smule under kurven.

Tallene går frem til 16. december, og mediet skriver, at indlæggelsestallene afspejler smitte med Delta-varianten. Omikron-varianten viser sig ikke endnu i grafens tal.

De første Omikron-tilfælde dukkede op i Norge i december, men allerede før meldte sygehuse i landet om, at de var under et alvorligt pres. Ifølge VG var de ”på bristepunktet”, lød udmeldingen.

Den norske regering har indført restriktioner i forbindelse med den stigende smitte i landet.

Januar bliver hård, siger SSI

I Danmark arbejder man også med et worst case-scenarie.

SSI forventer, at antallet af smittede og nyindlæggelser vil stige frem mod nytår. I værste fald kan det daglige smittetal ramme 45.000 smittede, har det lydt.

Og faglig direktør i SSI, Tyra Grove Krause, advarer om, at januar "bliver den hårdeste måned i hele pandemien".

Ifølge Søren Brostrøm, direktør i Sundhedsstyrelsen, er der dog to ting, der kan blive vores redning.

- Der er ingen tvivl om, at vaccinationerne og fremrykning af tredje stik skal bringe os igennem den her vinter. Den kommende uge runder vi tre millioner personer, der har fået tredje stik, sagde Brostrøm til TV 2 juleaftensdag.

- Men der er stadig ledige tider her i juledagene. Man kan jo give sig selv det tredje stik i julegave.

Fire dage før juleaften håbede apotekerne rundt omkring i Region Sjælland, at de kunne have vaccineret de første borgere mod coronavirus.

Men vaccinerne til såkaldte drop in-vaccinationer er endnu dukket op hos apotekerne.

Vi lovede alle, at vi ville begynde at vaccinere mandag morgen, men vi måtte skuffe dem

Anita Albrechtsen, apoteker ved Svane Apotek i Ringsted og Slagelse

Det er, selvom Region Sjælland mandag den 13. december erklærede, at de vil opgradere til 160.000 ugentlige vaccinationer, hvor en del af værktøjet til at opnå det mål, er en aftale, som regionen har indgået med apotekerne.

- Det er dejligt med juleferie, men lige i år havde jeg faktisk håbet, at vi havde haft rigtig travlt med at vaccinere alle borgere i nærområdet mod corona. Så det er lidt ærgerligt, at vi ikke er i gang, fordi vi er klar, siger Anita Albrechtsen, apoteker ved Svane Apotek i Ringsted og Slagelse.

Region Sjælland meddelte, at der var indgået en aftale med apotekerne om at udbyde vaccinationer i supplement til de praktiserende læger og regionens egne testcentre.

I den forbindelse lavede regionen en aftale med foreningen Apovac, som bistår landets apoteker med vaccinationerne, om skaffe vaccinerne til mandag den 20. december.

- Vi lovede alle, at vi ville begynde at vaccinere mandag morgen, men vi måtte skuffe dem, der kom, siger Anita Albrechtsen.

Derfor er vaccinerne ikke dukket op

Forklaringen bag de manglende vacciner hos de regionale apoteker skyldes ifølge Region Sjælland manglede kapacitet og en endnu ikke underskrevet leverandøraftale, der sikkert kan transportere vaccinerne fra Statens Serum Institut ud til apotekerne

- Den leverandøraftale er endnu ikke faldet på plads, og derfor har apotekerne ikke modtaget vaccinerne, og derfor er de ikke i gang med at vaccinere, siger Trine Holgersen, direktør for Det Nære Sundhedsvæsen i Region Sjælland og ansvarlig for vaccinationsindsatsen, og fortsætter:

- Grunden til, vi har lavet den aftale er, at vi simpelthen ikke har kapacitet – vi har ikke lagerplads eller biler til at køre ud til apotekerne. Derfor var forudsætningen, da vi indgik en aftale med apotekerne, at vi skulle have en leverandøraftale.

Hvem er skyld i, at der ikke er faldet en leverandøraftale på plads?

- Selve leverandøraftalen indgås på vegne af tre regioner, og det er Region Nordjylland, der forhandler aftalen for de tre regioner, svarer Trine Holgersen.

Ud over Region Sjælland og Region Nordjylland er Region Midtjylland også med i aftalen.

Hos flere apoteker i Region Hovedstaden tilbydes der allerede coronavacciner. Men Trine Holgersen forsikrer, at så snart leverandøraftalen falder på plads, vil apotekerne i Region Sjælland også modtage vaccinerne.

- Omvendt vil jeg gerne påpege, at der er masser af ledige vaccinetider derude, og borgerne kan godt komme til. Der er aftaler med 154 praktiserende læger, og vi har ledige tider i vores vaccinationscentre, så der adgang til vacciner i Region Sjælland, tilføjer hun.

Hvad er tidshorisonten på at få vaccinerne frem?

- Vi har ikke nogen tidshorisont. Men jeg ved, at alle arbejder hårdt på at få tingene til at falde på plads, svarer Trine Holgersen.

Erfaringerne viser ifølge direktøren, at jo lettere adgang, der er til at blive vaccineret, jo flere vælger at tage imod tilbuddet om en coronavaccination.

- Vi vil meget gerne have apotekerne med, men vil også gerne have det med en aftale, hvor vi ved, at vaccinerne bliver behandlet ordentligt, når de bliver transporteret ud, siger Trine Holgersen.

Håber på 35 apoteker deltager

Omkring 35 apoteker i regionen tilbyder i dag vaccinationer mod influenza. Håbet for Region Sjælland er at opnå et tilsvarende antal vaccinationssteder for coronavaccine.

- Vi ved, vi kan gøre en forskel, siger Anita Albrechtsen og tilføjer:

- Det har vi vist før med influenzavaccinerne. Dengang apotekerne begyndte at vaccinere, var det lige pludselig et meget større antal mennesker, vi kunne vaccinere end årene før.

I praksis bliver adgangen til vaccinationer på apotekerne skåret over samme læst som hos de praktiserende læger.

Når regionen har fået tilmeldingerne fra apotekerne, lægger de navne og adresser på de apoteker, som har valgt at gå med i aftalen, hvorefter man på det respektive apoteks hjemmeside kan se, hvordan man booker tid.

Apoteker Anita Albrechtsen ved ikke præcis, hvor meget de får for at vaccinere. Hun vurderer dog, at det er i omegnen af 170 kroner, hvilket svarer til det beløb, som de praktiserende læger i regioner får for at give et vaccinestik. Region Sjælland kan lørdag ikke oplyse det nøjagtige beløb.

Nok lyder et dagligt smittetal på lidt over 10.000 ikke umiddelbart som gode nyheder. Men det er det, hvis man spørger professor Viggo Andreasen, lektor i matematisk epidemiologi på RUC.

Lørdag blev der registreret 10.027 smittetilfælde, hvilket gør det til den sjette dag i træk med mere end 10.000 smittede. Men det daglige antal smittede har ikke været lige så højt, som det var tidligere.

- Det er en glædelig nyhed om, at de her stigninger, vi har set i smittetallene, er holdt op, siger han.

Viggo Andreasen tager samtidig forbehold for, at det endnu er for tidligt at konkludere, at faldet i smittetallet ikke kun er kortvarigt.

Efter Omikron-varianten gjorde sit indtog, har smitten taget fart. Men der er positive takter at spore, mener Viggo Andreasen.

- Det her er et tegn på, at de restriktioner, vi fik indført op til jul, virker. Og måske også, at vaccinerne og booster-vaccinerne så småt er begyndt at virke, siger han.

De seneste dage har tallene været lavere, end de var tidligere på ugen, hvor der to dage var omkring 13.000 nye tilfælde.

Holde Omikron for døren

Vores adfærd ændrer sig normalt i juledagene, siger lektoren. Vi besøger familie og er sammen på tværs af generationer, så det er for tidligt at sige, om denne tendens varer ved, siger han.

Men håbet er at holde Omikron for døren, mens vi afventer, at vaccinerne virker.

- Rigtig mange 18- til 39-årige har ikke fået tredje stik endnu, men vi har truffet beslutningen om det. Effekten af vaccinationen af den aldersgruppe ser vi først lige efter nytår, siger Viggo Andreasen og tilføjer:

- De næste 14 dage – måske tre uger – er det i høj grad restriktionerne og vores adfærd, der skal holde Omikron stangen.

Ekspert-kollega er enig

En lignende positiv melding om lørdagens smittetal kommer fra vaccineprofessor Camilla Foged.

- Det er dejligt, at vi kan holde smittetallene i ro. Det er en smule lavere end de andre dage. Der er selvfølgelig lidt færre test de seneste par dage, siger hun til Ritzau.

Camilla Foged udelukker dog heller ikke, at smittetallene kan stige efter jul.

Antallet af indlagte er dalet de sidste dage og er lige nu på 522.

Men tendensen skal fortsætte over en periode på ti dage, før man kan konkludere noget på udviklingen, sagde professor Eskild Petersen til TV 2 tidligere lørdag.

Fire mænd i alderen 21-30 år skal nu stilles til ansvar for, at en 20-årig mand mistede livet efter et brutalt overfald i Horsens i maj.

Anklagemyndigheden ved Sydøstjyllands Politi har rejst tiltale mod mændene, som er anklaget efter straffelovens bestemmelse om vold med døden til følge.

Det var ifølge anklageskriftet planer om at begå et røveri, som 11. maj fik de fire mænd til at køre fra Vejle til Horsens i en BMW X5, hvor de opsøgte den 20-årige.

De havde aftalt at mødes med ham klokken 16.15 i Sølvgade, men det viste sig, at han ikke havde noget af værdi på sig, og de fire er derfor anklaget for røveriforsøg.

Men det var kun indledningen på den skæbnesvangre kriminalitet, som den 20-årige mand skulle blive offer for. Ifølge anklageskriftet blev han slået i hovedet, så han først slog hovedet ind i BMW'en og derefter i asfalten.

Blev holdt kunstigt i live

Liggende på jorden fik manden sprøjtet peberspray i ansigtet - han var ifølge anklageskriftet bevidstløs.

De fire er anklaget for at have smidt ham i bilens bagagerum, hvor de hældte energidrikken Red Bull i ansigtet på ham.

Den 20-årige fik blødninger i hjernen, og på hospitalet i Aarhus blev han erklæret død 17. maj, efter at lægerne i nogle dage havde holdt ham kunstigt i live. Anklagemyndigheden mener, at de fire derfor kan dømmes for vold med døden til følge.

Mændene er desuden anklaget for at have efterladt ham i hjælpeløs tilstand, i forbindelse med at de stak af fra bilen, efter at den var kørt galt på Nørretorv i Horsens.

Ulykken skete ifølge anklageskriftet, da BMW'en kørte ind i en sten. En af de tiltalte, en 25-årig mand, var ifølge anklagemyndigheden fører af bilen. I den forbindelse er han desuden tiltalt for at have overtrådt færdselsloven.

Sagen mod de fire vil blive behandlet ved Retten i Horsens i det nye år. Anklagemyndigheden har rejst sagen som en nævningesag, hvilket indikerer, at man vil gå efter en straf på mindst fire års fængsel til i hvert fald en af de tiltalte.

De fire blev anholdt løbende i dagene efter ugerningen og har siddet fængslet siden. Også en 28-årig kvinde blev dengang anholdt og sigtet for at have hjulpet til med flugten. Hende er der ikke rejst tiltale mod.

Hertuginden af Cambridge, Kate Middleton, overraskede juleaften briterne med sine musikalske evner.

Sammen med musikeren Tom Walker optrådte hun i kirken Westminister Abbey, hvor der blev afholdt en julekoncert. Her blev Tom Walkers julesang "For Those Who Can't Be Here" afspillet, mens Kate Middleton spillede på klaver.

- Fra dem, som er alene og må isolere sig langt væk fra sine nærmeste, til de fantastiske mennesker, som holder hånden under vores sundhedssystem og passer på dem, som har brug for det – vi tænker på jer, skriver Kate Middleton og hendes mand, prins William, på Twitter, hvor de også har delt sangen.

Helt fantastisk

Ifølge Tom Walker var det hertuginden, som tilbød at arbejde sammen med ham.

- Vi mødtes, øvede os på sangen sådan cirka ni gange og i sidste ende imponerede hun. Så var hun væk et par dage, hvor hun øvede, og så fik vi endelig optaget sangen, siger musikeren til BBC.

Han tilføjer, at han er virkelig imponeret, fordi der er stor forskel på at spille alene i et lydstudie og at spille med en strygekvartet, en pianist og to baggrundssangere

Nervøsiteten fyldte dog meget dagene op til koncerten i Westminister Abbey, siger musikeren.

- Jeg tror, at vi begge to var ret nervøse for, at det ikke ville gå som planlagt og at en af os ville skuffe den anden. Men hun var helt fantastisk.

Roser frontlinjemedarbejdere

I sin introduktion til sangen roste Kate Middleton de "inspirerende" mennesker, som har holdt hånden under samfundet i pandemien.

Samtidig sagde hun, at Storbritannien står over for "mange udfordringer" under covid-19-pandemien.

Hun nævnte heriblandt dødsfald blandt folks nærmeste og frontlinjemedarbejdere, som arbejder under "kæmpe pres".

Det seneste døgn er i alt 10.027 konstateret smittet med covid-19.

Af disse er 463 reinfektioner, altså personer der tidligere har været smittede.

Det oplyser Statens Serum Institut (SSI) lørdag.

Det er dermed sjette dag i træk, at der er over 10.000 nye daglige smittetilfælde med corona.

- Det er dejligt, at vi kan holde smittetallene i ro. Det er en smule lavere end de andre dage. Der er selvfølgelig lidt færre, der bliver testet på juleaften, siger Camilla Foged, der er professor i vaccinedesign fra Københavns Universitet, om lørdagens smittetal.

- Men det er dejligt, at vi ikke har set den store stigning i smittetallene, som var worst case scenario fra SSI.

Antallet af indlagte falder med 16 til 522.

Yderligere 10 personer er døde med coronavirus. Det er et fald på fire, da der dagen før var 14 dødsfald med coronavirus.

Stigende positivprocent

Der er foretaget i alt 207.379 PCR-test, hvor man bliver podet i halsen. Dermed er positivprocenten 4,84 procent. Fredag var den 4,42 procent. Positivprocenten er andelen af test, der er positive, ud af de foretagne PCR-prøver.

Der er derudover foretaget 156.120 antigentest, de såkaldte lyntest, hvor man bliver podet i næsen.

Positive svar fra disse bliver dog ikke regnet med i antallet af smittetilfælde og positivprocenten, da der er for stor usikkerhed omkring lyntestenes svar

Corona kan give langvarige problemer med lugtesansen for personer, der har haft et mildt sygdomsforløb med coronavirus.

Det viser delresultater fra et forskningsprojekt om senfølger for coronavirus mellem Region Sjælland, Region Hovedstaden og EU.

To ud af ti

Forskerne har foreløbigt undersøgt 60 personer, der har været smittet med coronavirus. Det er personer, der ikke har været indlagt, men som er blevet henvist til projektet efter at være testet positive.

Af disse havde to ud af ti langvarige problemer med lugtesansen. Det vil sige, at de fortsat havde gener 12 uger efter smitten.

Det fortæller Preben Homøe, der er professor i øre-, næse- og halssygdomme på Sjællands Universitetshospital ved Køge.

Problemerne med næsen varierer, siger han.

- Når vi spørger folk, så er der en hel del, som ikke har lagt mærke til, at de egentlig har haft problemer med lugtesansen. Men når vi tester dem, så er der problemer med nedsat lugtesans, ændret lugtesans eller endda helt ophævet lugtesans, siger han.

Vil undersøge bredere gruppe

Projektet er fortsat i sin indledende fase, og derfor vil der i de kommende måneder blive kigget nærmere på en større gruppe af patienter, der er blevet henvist til hospitalernes senfølgeklinikker.

Der vil i den forbindelse blive kigget nærmere på andre mulige bivirkninger af coronavirus og hvor stor en andel af tidligere smittede, der bliver ramt langvarigt.

- Det er jo noget, vi princippet ikke ved endnu, siger Gesche Jürgens, der er klinisk forskningslektor og overlæge på Klinisk Farmakologisk Enhed på Sjællands Universitetshospital i Roskilde.

Gruppen af patienter, som forskningsgruppen vil undersøge fremadrettet, er personer, der er henvist af egen læge til senfølgeklinikkerne.

- Vi må bare erkende, at det ikke længere primært er dem, der har de mest alvorlige sygdomsforhold, siger Gesche Jürgens.

- Der er en meget bred gruppe af personer, hvor nogle slet ikke har været indlagt og måske heller ikke har mærket så meget til sygdommen. De kan måske alligevel føle, at der er noget tilbage, der generer dem nok til at opsøge egen læge, tilføjer han.

Fem dage i træk har smittetallet været over 10.000, og selvom det er højt, er indlæggelsestallet fortsat ikke eksploderet og ligger under 600.

Og det er en glædelig nyhed, mener Eskild Petersen, som er professor emeritus i infektionssygdomme på Aarhus Universitet.

- Lige inden jul kom der data fra Storbritannien, som antyder, at der kan være en mindre risiko for indlæggelse, hvis man er smittet Omikron sammenlignet med Delta.

Tendensen skal fortsætte

Tilbage i januar i starten af året var der, da det toppede, omkring 900 indlagte på hospitalerne. På det tidspunkt var der op mod 4000 nye smittetilfælde dagligt.

Men i dag følger indlæggelsestallet ikke længere med smittetallet. I den seneste uges tid har det daglige smittetal ligget over 10.000, men juleaftensdag faldt indlæggelsestallet faktisk en smule fra 570 til 538.

Men det er for tidligt at konkludere noget, mener Eskild Petersen. De indlæggelsestal vi ser lige nu, skyldes nemlig smitten for 10-14 dage siden. Og her var smittetallet lavere.

- Går vi tilbage til for et år siden, så toppede smittetallet i slutdecember, mens indlæggelsestallet toppede 10. januar. Der er forsinkelse på ti dage mellem antal nye tilfælde og antal nyindlæggelser, fortæller Eskild Petersen, der giver vaccinerne æren for, at indlæggelsestallet generelt er lavt i forhold til smittetallet.

De ældre er skrøbelige

Kasper Iversen, professor i akutmedicin på Herlev og Gentofte Hospital, glæder sig over, at indlæggelsestallet lige nu er så relativt lavt, som det er tilfældet.

- Vi frygtede at få indlæggelsestal, som vi så det i januar, men det har vi ikke set her. Vi håber, at det betyder, at Omikron-varianten fører til mildere forløb, lyder det fra professoren i akutmedicin.

Blandt de indlagte er der i dag en stor andel af personer i alderen 20-40 år. Det er, mener Kasper Iversen, udtryk for, at det lige nu er de unge, der bærer Omikron-smitten. Men det er fortsat ældre og sårbare personer, der har den største risiko for et alvorligt forløb, forklarer han.