Julefreden blev afbrudt for flere flypassagerer verden over efter 4500 aflyste flyafgange 24. og 25.december

Og det skyldes i høj grad smitte med covid-19 eller influenza hos flypersonale samt isolationskrav, oplyser flere flyselskaber.

- Det er en kombination af mange faktorer i forbindelse med corona og influenza, som nu rammer samfundet på en sådan måde, at vi nu har et betydeligt større sygefravær, end vi normalt ser, siger Alexandra Lindgren Kaoukji, pressechef hos SAS Danmark.

Peger fingeren mod Omikron

SAS er en af dem, som har aflyst adskillige afgange de seneste dage.

Det samme har også udenlandske flyselskaber såsom Delta Air Lines, China Eastern og Air India. Tilsammen har de aflyst 784 flyafgange.

Også det amerikanske flyselskab United har annulleret 177 afgange og peger fingeren mod Omikron-varianten, som i løbet af december har raseret verden over.

- Den landsdækkende stigning i Omikron-tilfælde har haft en direkte indflydelse på vores flypersonale. Som følge heraf har vi desværre måttet aflyse nogle flyvninger og underrettet kunder, før de ankommer til lufthavnen, oplyser United ifølge The Guardian.

Pandemien rammer flytrafikken

Siden pandemiens start har man bemærket en forandring i flytrafikken.

Ifølge Alexandra Lindgren Kaoukji spiller restriktionerne en afgørende rolle i efterspørgslen.

- Vi ser helt klart nu, at der på de destinationer, hvor der indføres nye restriktioner, ses en mindre interesse i flyrejser.

Derudover har pandemien også påvirket rejsemønstret.

- Man er begyndt at booke meget tættere på afgangene, siger SAS Danmarks pressechef.

- Dem, som overvejer at booke en billet, venter og ser, hvad der kommer til at ske i forhold til restriktioner.

Traditionen tro er der midnatsmesse i Rom juleaften. Her hylder pave Frans ydmyghedens dyder under sin prædiken i Peterskirken i Vatikanet.

- Lad os ikke græde over storhed, som vi ikke har. Lad os holde op med at beklage os og lad os holde os fra den grådighed, der altid efterlader os utilfredse, lyder opfordringen fra den katolske kirkes overhoved fredag aften.

- Julen er en tid, hvor hver eneste af os har brug for at finde modet til at tage vores panser af, droppe vores vante roller, vores sociale anerkendelse og denne verdens glitter og i stedet omfavne ydmygheden, prædiker paven.

Det skriver nyhedsbureauet dpa.

"Husk på de mest trængende"

For andet år i træk fejrer den 85-årige pave juleaften i overensstemmelse med coronarestriktionerne.

Begrænsningerne betyder, at der er langt færre til stede ved messen i Peterskirken, end det normalt er tilfældet, når Vatikanet fejrer jul.

Før pandemien plejede der at være omkring 10.000 mennesker til midnatsmessen.

I sin prædiken opfordrer paven alle til at "se ud over lysene og dekorationerne" og huske på de mest trængende.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Fokus på arbejdsulykker

Pave Frans fortæller, at Jesusbarnet, som blev født i fattigdom, skal minde folk om, at det at tjene andre er vigtigere end at søge status eller social synlighed eller bruge et helt liv på at jagte succes.

Han påpeger samtidig, at det var arbejdende folk - hyrderne - som var de første til at se Jesusbarnet i Betlehem. I samme ombæring siger paven, at arbejdskraft bør have værdighed, og at for mange mennesker dør i arbejdsulykker rundt om i verden.

- På livets dag lad os gentage: Ikke flere dødsfald på arbejdspladsen. Og lad os forpligtige os til at sikre dette, siger han ifølge Reuters.

FN's internationale arbejderorganisation (ILO) anslår, at flere end en million mennesker dør på jobbet hvert år.

Lørdag vil pave Frans give sin særlige velsignelse fra balkonen ved Peterskirken i Vatikanet.

Sydafrika indstiller bestræbelserne på at opspore kontakter til personer smittet med coronavirus. Det sker, fordi myndighederne vurderer, at størstedelen af befolkningen allerede har været eksponeret for virusset.

Det oplyser landets sundhedsministerium.

Chef for ministeriet Sandile Buthelezi skriver i en meddelelse sendt rundt til embedsmænd sent torsdag, at regeringen nu skifter til en såkaldt afbødende strategi.

I denne strategi er der fokus på egenmonitorering, brug af mundbind og fysisk afstand mellem mennesker.

Sandile Buthelezi skriver, at "andelen af mennesker med en vis immunitet mod smitte og/eller vaccination er høj".

- Strategier, der går ud på at inddæmme smitten, er ikke længere passende. Afbødning er den eneste holdbare strategi. Dette gælder især i forhold til nyere og mere smitsomme varianter såsom omikron, skriver han i cirkulæret.

- Al kontaktopsporing vil blive stoppet med øjeblikkelig virkning, tilføjer han.

Få undtagelser

Ifølge Sandile Buthelezi vil der blive gjort undtagelser, hvis et smitteudbrud opdages i lukkede miljøer som eksempelvis fængsler og skoler. Det samme gælder, hvis der er tale om et "alvorligt" smitteudbrud.

Kontakter til smittede bliver fremover opfordret til at være opmærksomme på symptomer og først derefter få foretaget en test.

Derudover bør de undgå overfyldte steder, sørge for at bære mundbind og samtidig holde afstand til andre i mellem fem og syv dage.

Hvis en person udviser symptomer på covid-19 og bliver testet positiv, bør vedkommende isolere sig i ti dage. Efter de ti dage må personen genoptage sine aktiviteter som normalt uden krav om test, hvis vedkommende er kommet sig.

Sydafrika er registreret som det hårdest ramte land i Afrika med næsten 3,4 millioner bekræftede smittetilfælde og flere end 90.000 coronarelaterede dødsfald.

Der bor omkring 59 millioner mennesker i Sydafrika.

Den bedste julegave, som briterne i år kan give deres familie og deres land, er at lade sig vaccinere mod covid-19.

Det er budskabet i en julehilsen fra premierminister Boris Johnson.

Opfordringen kommer på dagen, hvor Storbritannien igen satte ny rekord med over 122.000 nye smittetilfælde på et døgn.

- Selvom tiden for at købe gaver teoretisk set er ved at løbe ud, er der stadig en dejlig ting, I kan give jeres familie og hele landet, og det er at få det stik – om det så er første, andet eller boosteren – så næste års festligheder kan blive endnu bedre end dette års, siger Johnson.

I videohilsenen, der er filmet foran et juletræ i Downing Street, hylder premierministeren de mange mennesker, der vælger at få vaccinestikket ikke bare for egen skyld, men af hensyn til venner og familie og alle, man møder på sin vej.

- Det er trods alt læren fra Jesus, hvis fødsel er centrum for denne fejring – at vi skal elske vores naboer, som vi elsker os selv, siger Boris Johnson.

Færre regler end sidste jul

Premierministeren understreger i den knap tre minutter lange videotale til befolkningen, at coronapandemien langtfra er overstået, og at det fortsat er nødvendigt, at befolkningen lader sig teste og passer på hinanden.

Men selvom briterne netop nu oplever rekordhøje smittetal, lovede premierministeren tidligere i denne uge, at der ikke ville blive indført nye restriktioner inden jul.

- Jeg håber, at folk i år vil nyde julen endnu mere, når man tænker på, hvad vi måtte undvære sidste år, siger Boris Johnson i julevideoen.

Han henviser til, at Storbritannien i december sidste år var underlagt hårde nedlukninger med forbud mod sociale forsamlinger for at bremse coronasmitten.

Der er dog kommet oplysninger frem om, at medlemmer af regeringen og Johnsons konservative parti selv ved flere lejligheder brød reglerne. Blandt andet ved forskellige julefester og -sammenkomster, og i flere tilfælde skal premierministeren selv have deltaget.

Sagerne har øget presset på Boris Johnson, der i forvejen kæmper med intern splid i partiet og svigtende meningsmålinger.

Bekymrende smittestigning

Samtidig kæmper premierministeren med at håndtere den seneste smittebølge med den nye coronavariant Omikron, der har fået smitten til at eksplodere i Storbritannien.

Udviklingen har sat den britiske regering og de britiske sundhedsmyndigheder i alarmberedskab.

Da Boris Johnson for 12 dage siden holdt en tv-tale til nationen, bad han indtrængende alle om at få deres tredje vaccinestik så hurtigt som muligt.

- Ingen bør være i tvivl: Der er en tidevandsbølge af Omikron på vej, sagde Boris Johnson.

Indtil nu er 71 procent af den britiske befolkning færdigvaccineret med to stik, mens 46 procent også har fået et boosterstik.

Lederen af Labour, Keir Starmer, har også udsendt en julehilsen, og ligesom Johnson retter han fokus mod konsekvenserne af coronakrisen, der indtil videre sættes i forbindelse med næsten 150.000 dødsfald i Storbritannien.

- Alt for mange familier har oplevet ubærlige tab, og alt for mange vil opleve, at der er en stol færre ved bordet til julemiddagen i år, siger han.

Hundredtusinder af julerejsende rundt om i verden kommer ikke frem som planlagt juleaftensdag.

Alene fredag har coronapandemien og dårligt vejr tvunget luftfartsselskaber til at aflyse over 2000 planlagte flyafgange. Det viser en opgørelse fra tjenesten FlightAware ifølge Reuters og New York Times.

Fredag eftermiddag lyder status, at 2028 af dagens planlagte flyafgange rundt om i verden er aflyst. Af dem er over en femtedel afgange i USA eller til og fra USA.

De to store amerikanske luftfartsselskaber United Airlines og Delta Air Lines meddelte torsdag, at de begge var blevet tvunget til at aflyse en række afgange fredag.

Mange coronasyge ansatte

United Airlines har indtil videre aflyst 170 afgange, mens Delta Air Lines er oppe på 138.

Det skyldes blandt andet, at en del piloter, kabineansatte og andre medarbejdere ligger syge med coronasmitte, meddelte de to selskaber.

United Airlines siger i en meddelelse, at omikronvarianten har "direkte effekt på vores flybesætninger og de folk, der driver vores daglige virksomhed".

En del personale har meldt sig syge i julen, tilføjer en talsmand for selskabet.

Ifølge Delta skyldes aflysningerne "en kombination af ting, inklusiv - men ikke kun – potentielt dårligt vejr i nogle områder og omikronvariantens indvirken", skriver New York Times.

Omikron udbredt i flere lande

Omikron er nu den mest udbredte variant i flere lande. Det gælder også i USA, hvor den tegner sig for omkring 70 procent af alle nye tilfælde, skriver avisen.

Trods den udbredte smitte er det ventet, at omkring 109 millioner amerikanere tager tog, bus, bil eller fly til andre dele af landet for at være sammen med familie og venner.

Det svarer til, at omkring hver tredje amerikaner er bortrejst i julen.

USA's styrelse for transportsikkerhed oplyser til Reuters, at der onsdag var lidt over to millioner mennesker igennem sikkerhedstjekket i landets lufthavne.

Det er 144.000 flere end i julen 2019, inden pandemien brød ud.

Fremover vil vintre på vores breddegrader være hårdere, end vi er vant til.

Og det handler ikke om vejret, men om at vi skal vænne os til endnu en alvorlig vintersygdom. Foruden influenzaen vil det være coronavirussen.

Det siger Søren Brostrøm, direktør i Sundhedsstyrelsen, til TV 2.

- Det skal vi indrette vores samfund efter, fordi vi kan jo ikke blive ved med at lukke samfundet ned og sende børnene hjem og lave hjemmearbejde, siger Søren Brostrøm.

- Vi bliver nødt til at finde en måde, hvor vores samfund er åbent, mens sygehusvæsenet ikke bukker under, og vi undgår overdødelighed.

Vil måske holde hele livet

Vaccinerne er vejen frem, siger Brostrøm. Det er det "vigtigste våben, vi har", siger han – noget, man har hørt direktøren sige på mange pressemøder.

De coronavacciner, vi har nu, holder i nogle måneder. Men den nye Omikron-variant har vist sig at være bedre til at gennemtrænge vaccinen end andre varianter, siger Søren Brostrøm. Derfor er tredje stik blevet fremrykket.

- Vaccinerne er et stort gennembrud. Men det kan være, at der kommer en vaccine, der holder i mange år, siger han.

For eksempel holder mæslingevaccinen, som man får som barn, hele livet. Også vaccinen mod smitsom leverbetændelse holder næsten hele ens levetid.

Der er også en række eksempler på, at vacciner fuldstændig har udryddet visse sygdomme, fortæller Brostrøm.

- Kopper blev udryddet med vaccinationer, så det sidste koppertilfælde var i slutningen af 1970’erne. Jeg er så gammel, at jeg har fået kopper-vaccinen. Vi gør det samme med polio, siger direktøren.

Men coronavirus kommer ikke til at blive helt udryddet, fordi sygdommen springer mellem dyr og mennesker og muterer, forklarer Brostrøm. Det gjorde kopper for eksempel ikke.

Give sig selv et stik i julegave

Smittetallene er disse dage højere, end de nogensinde har været før.

Statens Serum Institut (SSI) meldte for nylig ud, at endnu mere dystre tider kan være i sigte.

SSI forventer, at antallet af smittede og nyindlæggelser vil stige frem mod nytår. I værste fald kan det daglige smittetal svinge mellem 9000 og 45.000 smittede. Og i januar kan smittetallene blive endnu højere.

Er et tredje stik nok til at undgå det worst case-scenarie?

- Der er ingen tvivl om, at vaccinationerne og fremrykning af tredje stik skal bringe os igennem den her vinter. Den kommende uge runder vi tre millioner personer, der har fået tredje stik, siger Brostrøm.

- Men der er stadig ledige tider her i juledagene. Man kan jo give sig selv det tredje stik i juledagene.

Fredag blev 11.229 registreret smittet med coronavirus.

Du husker det måske som meget fjerne minder, men den er god nok.

Da året begyndte, var både Lars Løkke Rasmussen og Inger Støjberg medlemmer af Venstre.

Det var også i år, at en glad Magnus Heunicke kunne fortælle om en smitte “under fuldstændig kontrol” og et genåbnet samfund som før coronaens indtog.

Og et par måneder senere nærmest eksploderede Dansk Folkepartis stifter, Pia Kjærsgaard, i et vredesudbrud under partiets dramatiske årsmøde.

I 2021 er der sket så voldsomt meget i dansk politik, at det kan være svært at finde rundt i det hele.

Derfor har TV 2s politiske redaktion samlet ti højdepunkter med dertilhørende citater fra året, der er gået i dansk politik. Og i flere af tilfældene har vi taget en snak med hovedpersonerne, der fortæller, hvordan de husker tilbage på episoderne.

- Jeg har besluttet at sætte mig selv fri

2021 var præcis 22 timer og 14 minutter gammelt, da Lars Løkke Rasmussen detonerede årets første politiske bombe. Efter 40 års medlemskab meldte den mangeårige formand og tidligere statsminister sig ud af Venstre.

Det skete i et opslag på Facebook.

- Jeg har besluttet at sætte mig selv fri og melde mig ud af Venstre efter 40 års medlemskab, skrev Løkke blandt andet.

Forud var gået en valgkamp i 2019, hvor Lars Løkke Rasmussen som Venstre-formand og statsministerkandidat pludselig havde foreslået et regeringssamarbejde hen over midten med ærkerivalen Socialdemokratiet.

Formålet var ifølge Løkke at isolere "yderfløjene" i dansk politik, men i store dele af Venstre var der utilfredshed med det for nogle nærmest kætterske forslag. Lars Løkke Rasmussen blev kort efter valget afsat som formand, og den nye Venstre-formand, Jakob Ellemann-Jensen, havde ikke tænkt sig at videreføre tankerne.

Venstre hørte til i blå blok, mente Ellemann. Løkke var uenig, og det var en af hovedårsagerne til, at han meldte sig ud.

- Det er den her dag, vi har ventet på

Sjældent har en minister set så glad ud, som da sundhedsminister Magnus Heunicke (S) kom gående i sommersolen på vej mod nye genåbningsforhandlinger med resten af Folketingets partier på nær Nye Borgerlige tilbage i juni.

Nu skulle der lempes "meget, meget, meget betragteligt" for covid-19-restriktionerne, fortalte den begejstrede minister.

- Vi står et fantastisk sted. Det er den her dag, vi har ventet på gennem alle de hårde måneder.

Med bred opbakning i Folketinget blev der sagt farvel til mundbind og coronapas, og barerne kunne igen holde åbent til midnat.

Men så kom efteråret. I Sydafrika dukkede der pludselig en ny og yderst smitsom covid-19-variant op, og nu skulle vi alle sammen lære, hvordan man udtaler Omikron.

I december satte antallet af smittede rekord, julefrokoster blev aflyst, og juledagene blev endnu en gang forbeholdt de allernærmeste.

Statens Serum Institut advarede om en januar måned, der ville blive “den værste under pandemien”, og Søren Brostrøm ville ikke udelukke, at corona er kommet for at blive.

Så nu længes de fleste af os efter endnu en varm junidag, der kan vække os fra det, der føles som ét langt uendeligt covid-19-mareridt.

- Jeg skal vel ind og renses

Det var med en tydelig henvisning til Venstres formand, Jakob Ellemann-Jensen, da Inger Støjberg for første gang skulle møde op i Rigsretten til et indledende retsmøde tilbage i juni.

- Jeg ved, præcis hvad jeg har sagt og gjort. Så jeg skal vel ind og renses her over 36 retsdage, sagde den tidligere Venstre-næstformand.

Formuleringen var formentlig inspireret af den Facebook-opdatering, som formand Jakob Ellemann havde skrevet et halvt år inden, og som gjorde det klart, at han og resten af Venstre støttede en rigsretssag mod deres tidligere partifælle.

- I Venstre kan vi ikke acceptere, at danskerne efterlades et indtryk af, at vi trækker på skuldrene, når det handler om at overholde loven. Vi vil renses for den anklage, skrev Jakob Ellemann.

Efter de 36 retsdage faldt dommen over Inger Støjberg i december. Straffen på 60 dages ubetinget fængsel betød, at hun 21. december blev vurderet uværdig til at fortsætte som folketingsmedlem af et flertal i Folketinget og straks derefter måtte forlade Folketingssalen.

- Der kommer en konservativ statsminister igen

Til stående klapsalver fra 1000 delegerede afsluttede Søren Pape sin tale ved Det Konservative Folkepartis landsråd i september med en reference til Danmarks seneste konservative statsminister:

- Måske kan vi endda sammen nå derhen, som Poul Schlüter fortalte om, sagde formanden.

- Han udtrykte det i sit livs sidste interview: Der kommer en konservativ statsminister igen.

Med meningsmålinger med historisk stor opbakning i ryggen havde Søren Pape nu peget på sig selv som et muligt nyt bud på en statsministerkandidat i blå blok.

Sådan blev det i hvert fald tolket af flere medier. Men for Søren Pape handlede det om at fortælle partiets medlemmer om den tillid og tro på partiet, som Poul Schlüter havde lige indtil det sidste.

- Det var et citat fra det sidste interview, han nåede at give, og det var til vores medlemsblad. Det var vi stolte af, fortæller Søren Pape i dag til TV 2 om citatet, han brugte i sin tale.

- Jeg håber da inderligt, at han får ret. Om det så bliver mig eller en anden, der bliver konservativ statsminister, må tiden vise.

Siden har Søren Pape overvejet, om det var en fejl at bruge citatet i talen.

- Det blev jo tolket, som om at nu var jeg statsministerkandidat, men det handlede slet ikke om mig. Det handlede om Schlüters tillid og stærke tro på partiet efter en række svære år. Det gjorde mig virkelig glad i hjertet.

Søren Pape vil endnu ikke tage stilling til, om hans eget mål er at blive statsminister.

- Det handler om mine egne ambitioner, og det må jeg jo gøre op med mig selv, men der er vi ikke endnu.

Da Pia Kjærsgaard blev vred foran rullende kameraer

Dansk Folkepartis årsmøde 18. september vil formentlig gå over i partihistorien som det mest dramatiske nogensinde.

Årsmødet plejer at foregå i god ro og orden og med masser af klappen i takt, men under valget til partiets hovedbestyrelse skete der noget uforudset.

Dansk Folkepartis tidligere udlændingeordfører Martin Henriksen brugte sin tale til at gå hårdt til angreb på sit partis kurs på udlændingeområdet. Den var blevet alt for blød og tonen næsten "halvradikal", mente han.

I et parti, der har defineret sig selv som modsætning til Radikale Venstre, er den slags prædikater bestemt ikke en hædersbetegnelse. Og fra sin plads lige foran talerstolen gestikulerede partistifter Pia Kjærsgaard arrigt, mens Martin Henriksen talte.

TV 2s kamera fangede optrinnet, hvor Pia Kjærsgaard vendte sin tommelfinger nedad og pegede op mod Martin Henriksen, mens hun tydeligt skældte ham ud.

Billederne gik siden hele medielandskabet rundt, og Pia Kjærsgaard forklarede efterfølgende sin ophidselse sådan her:

- Jeg bliver vred, når man underkender vores udlændingepolitik, som vi har kæmpet for i masser af år.

I dag kan hun stadig blive vred, når hun over for TV 2 tænker tilbage på episoden.

- Jeg reagerede spontant. Det var en meget, meget modbydelig tale. Fuldstændigt grænseoverskridende for mig. Samtidig var jeg var fyldt op af, at han havde været så meget ude i medierne og været negativ. Det gjorde han sig så store anstrengelser for at følge op på med årsmødetalen, og det provokerede mig.

Ville du gerne have været det foruden?

- Nej, egentlig ikke. Jeg ville gerne have været hele situationen foruden, helt sikkert. Men jeg fortryder ikke min reaktion. Jeg lader andre om at fortryde.

Men var du med den her optræden ikke også med til selv at bære brænde til bålet og lave rigtig dårlig reklame for Dansk Folkeparti?

- Hele årsmødet var en rigtig dårlig reklame for Dansk Folkeparti, og jeg håber aldrig nogensinde, at vi kommer til at opleve det igen.

Skuffet Fogh kaldte Løkkes opførsel "fuldstændig urimelig"

Engang var de nære allierede og nummer et og to i Venstres hierarki. Siden har stemningen mellem Anders Fogh Rasmussen og Lars Løkke Rasmussen ændret sig markant.

Det fortalte Anders Fogh Rasmussen i et opsigtsvækkende interview med TV 2 under Venstres landsmøde i Herning 10. oktober.

Fogh har ellers haft som princip, at han siden sit farvel til dansk politik i 2009 hverken har blandet sig i indenrigspolitik eller Venstre, men på landsmødet kunne han ikke længere holde sig tilbage. Skuffelsen over hans efterfølger på formandsposten i partiet var for stor.

Anders Fogh Rasmussen langede ud efter Løkke og beskyldte ham for at have behandlet Venstre dårligt. Blandt andet ved at have lavet et nyt parti og gentagne gange kritiseret den nye ledelse i partiet.

- Venstre har jo givet så meget til Lars Løkke og støttet ham på så mange måder gennem tidens løb, at jeg synes, det er fuldstændigt urimeligt, at han opfører sig sådan over for sit gamle parti. Men det gør han, og det må jo så være op til ham, lød det blandt andet fra Anders Fogh Rasmussen.

Barbara Bertelsen ville have minister til at lægge sig ned og rulle sig

Selvom departementschef i Statsministeriet Barbara Bertelsen løbende har slettet sine sms’er siden 2019 og muligvis før, dukkede flere af dem alligevel op under en række afhøringer i Minkkommissionen.

Særligt under afhøringen af daværende departementschef i Miljø- og Fødevareministeriet Henrik Studsgaard blev det tydeligt, at Statsministeriet var dybt involveret i minksagen.

- Hvornår kommunikerer I (og lægger jer ned og ruller jer, som vi vendte ;), skrev Barbara Bertelsen i en sms til Henrik Studsgaard 9. november 2020, efter daværende fødevareminister Mogens Jensen havde forklaret medierne, at situationen med smitte blandt mink var så alvorlig, at “man ikke kunne afvente lovgivningen”.

Det var en forkert udlægning, mente Barbara Bertelsen og ville have Mogens Jensen til hurtigt at trække i land og rulle sig.

- Lige om lidt - vi skal lige have godkendt præciseret brev til minkavlerne, svarede Henrik Studsgaard den utålmodige departementschef i Statsministeriet.

Tre minutter senere skrev Barbara Bertelsen igen til Henrik Studsgaard. Hun ønskede "max ydmyghed" fra fødevareministeren, skrev hun:

- Jeres ministers eneste chance for at vende denne er imidlertid at tage den oprigtigt og helhjertet på sig.

To dage efter vendte Mogens Jensen på en tallerken og kaldte nu det første brev til minkavlerne for en "fejl", fordi lovgrundlaget ikke havde været på plads. En uges tid senere trak han sig som minister.

- Lev med det

Presset på regeringen og særligt kritikken af statsministerens håndtering af sine sms’er var i starten af november blevet så massivt, at statsministeren indkaldte til et pressemøde.

Her fortalte hun, at det var departementschef Barbara Bertelsen, der havde rådet hende til at slette sine sms’er ud fra et sikkerhedshensyn. Det var Statsministeriets "formodning", at sletningen var begyndt i sommeren 2020, men det var ikke til at sige mere præcist, fordi statsministeren har skiftet telefon flere gange, forklarede hun.

En journalist fra DR's P3 ville gerne vide, om Mette Frederiksen også havde kaldt minkbranchen for "noget lort, der skulle lukkes", som en ansat i Statsministeriet havde gjort. Det afviste statsministeren, som hverken ville købe præmissen for spørgsmålet eller kritisere nogen af de involverede embedsmænd.

- De har knoklet en vis legemsdel ud af bukserne i halvandet år. Og jeg er faktisk ikke i tvivl om, vil jeg gerne have lov til at sige, at hvis ikke vi havde haft de embedsmænd i centrale ministerier i Danmark, som vi har haft, så havde vi ikke klaret denne her krise så godt, som vi har, sagde statsministeren og tilføjede:

- Så ja, der kan være røget en finke af panden og mere end det. Lev med det – lev med det.

De radikale truer regeringen: - Vi kan ikke fortsætte på den her måde

Regeringens støtteparti havde fået nok. Nu gik den ikke længere, og Radikale Venstres leder, Sofie Carsten Nielsen, indledte i november et hårdt angreb mod statsministeren og resten af regeringen, som hun kaldte for magtfuldkommen og egenrådig.

I et interview i Berlingske listede den radikale leder flere sager op, som havde fået hende til at miste tålmodigheden. Statsministerens sletning af sms’er, for sen aflevering af information til Folketingets Epidemiudvalg og regeringens "spin og mudderkastning" mod blå blok i minksagen.

Konsekvenserne for regeringen var partiformanden til gengæld lidt mere tilbageholdende med at sætte ord på.

- Jeg kan ikke se for mig, at vi bare fortsætter på samme måde som i de seneste år – som støtteparti for en etpartiregering, der kører i den rille, de gør nu. Det er ikke langtidsholdbart.

Betyder det så, at de radikale er klar til at vælte en socialdemokratisk regering, ville Berlingske gerne vide.

- Det er klart, at det også er en overvejelse, der hele tiden er. Men mit håb er, at den her kritik vil føre til, at den ændrer stil.

Efter katastrofevalg ville Thulesen Dahl ikke være "Komiske Ali"

Allerede de første resultater afslørede, at det ville blive endnu en hård valgaften for Dansk Folkepartis formand, Kristian Thulesen Dahl.

- Først på aftenen lå vi på omkring fem procent, og jeg kunne regne ud, at vi ville ende endnu lavere, fordi de større byer endnu ikke var blevet talt op, fortæller han i dag til TV 2 om aftenen i november, da danskerne havde stemt til kommunalvalget.

Omkring klokken 22.30 forlod han sit kontor på Christiansborg for at tale med journalisterne, der ventede.

- På det tidspunkt vidste jeg godt, at jeg med stor sandsynlighed ville ende med at bruge kommunalvalget som baggrund for at træde tilbage, fortæller han i dag.

På valgaftenen sagde han ikke, at han ville trække sig, men åbnede alligevel lidt for muligheden:

- Jeg ville da være sådan en Komiske Ali, hvis jeg sagde, at det er helt naturligt, at jeg er i spidsen for Dansk Folkeparti i al fremtid, sagde han til de fremmødte journalister.

- Når jeg ikke sagde det på selve valgaftenen, er det, fordi man aldrig ved, om der pludselig dukker en positiv historie op. Sandsynligheden for det var lille, men jeg mente ikke, det var det rigtige at gøre på valgaftenen. Og så synes jeg egentlig også, at det er godt at sove på store beslutninger, siger Kristian Thulesen Dahl.

Med sin udtalelse på valgaftenen ville formanden vise, at han skam var i gang med at forberede sin afgang.

- Det handlede om at give et signal om, at hvis nu nogle internt i partiet hurtigt ville ud og problematisere mit formandskab, skulle de lige vente og se, hvad der var på vej.

Cirka otte timer efter meldte Kristian Thulesen Dahl det så officielt ud. Han stoppede som formand for Dansk Folkeparti efter næsten ti år på posten.

- Jeg har det superfint med beslutningen. Jeg påtog mig ansvaret, og det er det rigtige for, at partiet kan komme godt videre, siger han og erkender, at partiet lige nu står i en svær overgangsfase, indtil der er blevet valgt en ny formand.

- Jeg har kun sagt ganske lidt om vores vedtægter. Min rolle er bare at forsøge at bede om noget ordentlighed i processen på de indre linjer.

Der er det seneste døgn registreret yderligere 11.229 tilfælde med coronavirus. Af dem har 527 tidligere været smittet med coronavirus.

Det viser fredagens opgørelse fra Statens Serum Institut (SSI).

Efter to dage i træk med over 13.000 smittede faldt antallet en smule torsdag. Her var der i alt 12.487 tilfælde, mens der fredag altså er fundet 11.229 tilfælde.

Antallet af indlagte falder med 32 til i alt 538.

Det dækker over, at der er sket 134 nyindlæggelser, men at der samtidig også er udskrevet en del patienter.

Mange er blevet udskrevet

Ifølge Åse Bengård Andersen, der er ledende overlæge på Infektionsmedicinsk Klinik på Rigshospitalet, kan en af grundene til det faldende indlæggelsestal være, at det fredag er juleaften.

- Rigtig mange er meget interesserede i at komme hjem til jul, og det gør man sig store anstrengelser for.

- Det vil jo så bare sige, at de 538, der er indlagte i dag, de er så absolut behandlingskrævende og syge patienter, siger hun.

Åse Bengård Andersen fortæller, at hospitalerne i Region Hovedstaden er meget pressede.

- Det er ikke sådan, at vi ikke kan klare det, men vi er meget pressede, og vi prøver hele tiden at hjælpe hinanden hospitalerne imellem.

- En anden ting, der er værd at bemærke ved denne bølge, det er, at det høje smittetal også betyder, at der er rigtig meget sundhedspersonale, der er smittet og må sygemelde sig, hvilket lægger yderligere pres på dem, der er tilbage og skal passe patienterne, siger hun.

74 patienter er på intensiv, og af dem er 39 så syge, at de har brug for en respirator.

Der er ifølge Åse Bengård Andersen ikke grund til at tro, at indlæggelsestallet ikke vil stige mellem jul og nytår.

- Indlæggelseskurven - bortset fra i dag - har haft en opadgående tendens. Jeg tror ikke på, at vi lige pludselig bare kan slappe af, siger hun.

Rigtig mange test

Der er det seneste døgn foretaget 253.824 PCR-test, som er dem, hvor man podes i svælget.

Det er det højeste tal på et døgn siden slutningen af marts i år.

Med de 11.229 smittede betyder det, at positivprocenten er på 4,42.

Der er registreret yderligere 14 coronarelaterede dødsfald. I alt har 3187 mistet livet med corona i Danmark.